21.09.2013 Views

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En øgning af pollenakkumulationen kunne bl.a. vidne om en periode<br />

med øget pollenproduktion for allerede etablerede arter (Hicks, 1999),<br />

– en ændring til arter med relativt højere pollenproduktion (Åby, 1988),<br />

– en generel øgning af pollenproducerende vegetationen indenfor pollenkildeområdet<br />

(Sugita, 1999) eller en ændring af vegetationer ned mod pollenopsamlingsoverfladen,<br />

der letter pollentransportvejen for den øvrige<br />

pollenproducerende vegetation (Jacobsen & Bradshaw, 1981).<br />

Zoneinddeling<br />

For at danne et overblik over de største ændringer i perioden, som pollenprocentdiagrammet<br />

repræsenterer, er der lavet en biostratigrafisk zonering.<br />

Udover en Clusteranalyse, foretaget med programmet CONISS (se<br />

dendrogram i pollenprocentdiagrammet fig. 3, yderst til højre), ønskedes<br />

prøverne også analyseret udelukkende på baggrund af de numeriske værdier<br />

for typerne i prøverne, og kun begrænset af den indbyrdes tidsmæssige<br />

fordeling. Dette blev gjort ved en numerisk zonering af pollenprofilet<br />

med adskillelsesmetoden: “optimal splitting by information content”<br />

som anvender dissimilaritetskoeffitienten “information statistic” (Prentice,<br />

1980). Der blev brugt alle pollentyper og sporer med en middelhyppighed<br />

på ≥ 0,1.<br />

Metoden finder den stærkest variansreducerende zonegrænse. Derefter<br />

analyseres hele dataserien igen, og de 2 (tilsammen) mest variansreducerende<br />

zonegrænser lokaliseres osv., indtil et tidligere fastsat antal zonegrænser<br />

er opnået. Det er ikke nødvendigvis de tidligere fundne zonegrænser,<br />

der går igen i det endelige optimale resultat. Herved bliver der fundet<br />

de steder at placere zonegrænser, hvor disse tilsammen resulterer i størst<br />

mulig reduktion af varians i dataserien som helhed (Bennett, 1996).<br />

Den numeriske zoneringsmetode er en teknik, hvis resultat kan sammenlignes<br />

med en “broken stick” fordeling (MacArthur, 1957). Programmet<br />

psimpoll (Bennett, 1992) blev benyttet til zoneringen af pollenprofilet<br />

fra <strong>Lindegård</strong> <strong>Mose</strong>. Dette program modstiller resultaterne fra zoneringen<br />

med 999 Monte Carlo permutationer (Broken stick model). Kun zonegrænser,<br />

som resulterede i en større variansreduktion i dataserien end alle<br />

999 permutationer, blev inkluderet i zonediagrammet (bilag 1).<br />

Den numeriske zonering resulterede i én signifikant zonegrænse. Den<br />

fandtes i den relative dybde på 116,5 cm under overfladen. Denne zonegrænse<br />

ses også som første deling i resultatet fra Clusteranalysen og vil<br />

herefter blive betegnet som eneste signifikante zonegrænse. Zoneinddelingen<br />

fandt 2 signifikante zoner, som herefter tildeles navnene PAZ-1 og<br />

PAZ-2 (Pollen Assemblage Zones, Birks 1980).<br />

Ordination<br />

Der blev dannet en multivariat matrice, da tællingerne blev opgjort i (y)<br />

prøver med et variabelt antal pollen af (x) typer. Denne dataserie kan analyseres<br />

med multivariate ordinationsanalyser. Dette gøres for at finde et<br />

mønster, der kan beskrive variationen imellem prøverne. Længden af gradienten,<br />

dvs. den der udgør dataseriens største forskel mellem prøverne,<br />

er afgørende for hvilken metode, der giver det optimale resultat. Ved en<br />

gradientlængde på mindre end 2 s.d. (standard units i DCA) anbefales en<br />

PCA analyse (ter Braak, 1987). Gradientlængden for dataserien fra <strong>Lindegård</strong><br />

<strong>Mose</strong> blev målt til 1,494 s.d.<br />

3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!