Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet
Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet
Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og ... - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
<strong>mellem</strong><br />
<strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest<br />
VVM-redegørelse<br />
Støj <strong>og</strong> øvrige miljøforhold<br />
Rapport 286<br />
2005
<strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Niels Juels Gade 13<br />
Postboks 9018<br />
1022 København K<br />
Telefon 3341 3333<br />
Telefax 3315 6335<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong><br />
<strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest<br />
VVM-redegørelse<br />
Støj <strong>og</strong> øvrige miljøforhold<br />
Rapport nr. 286<br />
Undersøgelsen er løbende blevet drøftet <strong>og</strong> koordineret i et<br />
teknikerudvalg med følgende medlemmer:<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>:<br />
Anlægschef Michael Schrøder (formand)<br />
Planlægningschef Ole Kirk<br />
Projektleder Niels Korsgaard<br />
Projektsekretær Rasmus Larsen<br />
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR): Civilingeniør Niels Gudme<br />
Roskilde Amt: Vej- <strong>og</strong> tr<strong>af</strong>i kchef Jørgen Thorsgaard<br />
Københavns Amt: Vejchef Jørn Jerow<br />
Roskilde Kommune: Teknisk direktør Ole Møller<br />
Høje-Taastrup Kommune: Anlægschef Arne Jensen Mondrup<br />
Tr<strong>af</strong>i kstyrelsen: Arkitekt Niels Hermind<br />
Endvidere har følgende deltaget som observatører i teknikerudvalget:<br />
Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen: Arkitekt Jens Galsøe<br />
Miljøstyrelsen: Civilingeniør Jørgen Horstmann<br />
Følgende konsulentfi rmaer har deltaget i undersøgelsen:<br />
Rambøll, COWI A/S, TetraPlan A/S, Thing & Wainø,<br />
landskabsarkitekter ApS <strong>og</strong> KHRAS arkitekter<br />
Redaktion: Ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong> Anne Eiby, COWI A/S<br />
Layout: Tina Dilling Petersen / Arletty Suenson<br />
Foto: COWI A/S<br />
Grundkort: © Copyright Kort- <strong>og</strong> Matrikelstyrelsen, reproduktionstilladelse G. 2-93<br />
Tryk: Lassen Offset<br />
Oplag: 5.000<br />
Copyright <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2005<br />
ISBN 87-7923-638-3<br />
ISBNnet 87-7923-639-1<br />
ISSN 0909-4288<br />
ISSNnet 1600-4396<br />
Denne <strong>og</strong> andre rapporter kan bestilles ved henvendelse til Schultz Information<br />
Telefon 4322 7300 - fax 4363 1969 - schultz@schultz.dk
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> Holbæk-<br />
motorvejen <strong>mellem</strong><br />
<strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest<br />
VVM-redegørelse<br />
Støj <strong>og</strong> øvrige miljøforhold<br />
Rapport 286<br />
2005<br />
3
Indholdsfortegnelse<br />
1 Indledning ................................................................................................ 7<br />
2 Sammenfatning ....................................................................................... 9<br />
2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen ................................................ 9<br />
2.2 Undersøgte alternativer ................................................................. 9<br />
2.3 Undersøgte varianter.................................................................... 10<br />
2.4 Metode for VVM-undersøgelsen.................................................. 10<br />
2.5 Miljøpåvirkninger.......................................................................... 11<br />
2.6 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 30<br />
3 Principper <strong>og</strong> metoder........................................................................... 31<br />
4 Planforhold............................................................................................. 35<br />
4.1 Metode .......................................................................................... 35<br />
4.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 35<br />
5 Befolkning.............................................................................................. 45<br />
5.1 Metode .......................................................................................... 45<br />
5.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 45<br />
5.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg............................................................. 46<br />
6 Landskab <strong>og</strong> jordbund .......................................................................... 47<br />
6.1 Metode .......................................................................................... 47<br />
6.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 47<br />
6.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg............................................................. 49<br />
7 Plante- <strong>og</strong> dyreliv................................................................................... 51<br />
7.1 Metode .......................................................................................... 51<br />
7.2 Eksisterende planteliv ................................................................... 51<br />
7.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg............................................................. 63<br />
7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder ............................ 70<br />
7.5 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 74<br />
8 Kulturarv ................................................................................................ 76<br />
8.1 Metode .......................................................................................... 76<br />
8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser ...................................... 76<br />
8.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg............................................................. 79<br />
9 Friluftsliv................................................................................................. 82<br />
9.1 Metode .......................................................................................... 82<br />
9.2 Eksisterende rekreative områder ................................................. 82<br />
9.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg............................................................. 86<br />
10 Overfl adevand ....................................................................................... 89<br />
10.1 Metode .......................................................................................... 89<br />
10.2 Eksisterende forhold ..................................................................... 89<br />
10.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg............................................................. 90<br />
10.4 Afværgeforanstaltninger.............................................................. 98<br />
11 Grundvand ........................................................................................... 100<br />
11.1 Metode ........................................................................................ 100<br />
11.2 Eksisterende forhold ................................................................... 100<br />
11.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg........................................................... 104<br />
11.4 Afværgeforanstaltninger............................................................ 106<br />
5
6<br />
12 Luft <strong>og</strong> klima........................................................................................ 107<br />
12.1 Metode ........................................................................................ 108<br />
12.2 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg........................................................... 108<br />
13 Støj ...................................................................................................... 112<br />
13.1 Metode ........................................................................................ 112<br />
13.2 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg........................................................... 117<br />
13.3 Støj <strong>og</strong> vibrationer i anlægsfasen .............................................. 120<br />
14 Lys ...................................................................................................... 122<br />
14.1 Metode ........................................................................................ 122<br />
14.2 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg........................................................... 122<br />
15 Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald .............................................................................. 124<br />
15.1 Forbrug <strong>af</strong> råstoffer .................................................................... 125<br />
15.2 Bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald................................................................. 126<br />
15.3 Afværgeforanstaltninger............................................................ 128<br />
16 Forurenede grunde.............................................................................. 129<br />
16.1 Metode ........................................................................................ 129<br />
16.2 Eksisterende forhold ................................................................... 129<br />
16.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg........................................................... 132<br />
16.4 Afværgeforanstaltninger............................................................ 134<br />
16.5 Mangler ....................................................................................... 136<br />
17 Afl edte socio-økonomiske konsekvenser .......................................... 137<br />
18 Afværgeforanstaltninger.................................................................... 138<br />
18.1 Anlægsfasen ................................................................................ 138<br />
18.2 Driftsfasen ................................................................................... 140<br />
19 Eventuelle mangler.............................................................................. 145<br />
20 Referencer ............................................................................................ 146<br />
Bilag 1<br />
Kort 1: Undersøgte lokaliteter<br />
Kort 2: Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Kort 3: Beskyttede naturtyper<br />
Kort 4: Kulturarv<br />
Kort 5: Rekreative forhold<br />
Kort 6: Grundvand <strong>og</strong> overfl adevand<br />
Kort 7: Forurenede grunde <strong>og</strong> råstoffer<br />
Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet<br />
Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A<br />
Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1<br />
Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B<br />
Kort 9: Sti- <strong>og</strong> faunapassager
1. Indledning<br />
Kapitel 1 - Indledning<br />
Der blev i januar 2001 indgået en <strong>af</strong>tale <strong>mellem</strong> en række partier i Folketinget<br />
om bl.a. at udbygge visse motorveje i hovedstadsområdet. Det blev samtidig besluttet,<br />
at udbygningen <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong>, hvor der er kapacitetsproblemer,<br />
skulle gøres til genstand for en VVM-undersøgelse. VVM står for Vurdering <strong>af</strong><br />
Virkninger på Miljøet.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> har på denne baggrund gennemført en VVM-undersøgelse for<br />
en udbygning <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> på strækningen <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde<br />
Vest.<br />
Denne rapport »Støj <strong>og</strong> øvrige miljøkonsekvenser« udgør en del <strong>af</strong> det materiale,<br />
der er udarbejdet i forbindelse med VVM-undersøgelsen.<br />
VVM-dokumentationen omfatter følgende rapporter:<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport. Rapport nr. 285.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-redegørelse. Støj <strong>og</strong> øvrige miljøforhold. Rapport nr. 286<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005 (denne rapport)<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-redegørelse, Vurdering <strong>af</strong> arealbehov, rapport nr. 287<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005.<br />
Der er endvidere udarbejdet følgende baggrundsmateriale:<br />
Forbedringer <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> ved Roskilde <strong>og</strong> Høje Taastrup.<br />
Rapport nr. 237. <strong>Vejdirektoratet</strong> 2002<br />
VVM-undersøgelse <strong>af</strong> udbygning <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- <strong>og</strong> forslagsfase.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>, september 2003<br />
VVM-undersøgelse <strong>af</strong> udbygning <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde Vest. Høringsnotat vedrørende den indledende idé- <strong>og</strong> forslagsfase.<br />
Forslag om en ny motorvej syd om Roskilde.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>, maj 2004<br />
7
Kapitel 1 - Indledning<br />
8<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-undersøgelse. Muligheder for samspil <strong>mellem</strong> individuel <strong>og</strong> kollektiv<br />
tr<strong>af</strong>i k på <strong>Holbækmotorvejen</strong>. <strong>Vejdirektoratet</strong>, juli 2004<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-undersøgelse. Kortlægning <strong>af</strong> miljøforhold - Fase 1.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>, juli 2004 (CD-ROM kan rekvireres hos <strong>Vejdirektoratet</strong>)<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-undersøgelse. Vejteknisk beskrivelse. <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2005<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-undersøgelse. Broteknisk beskrivelse. <strong>Vejdirektoratet</strong>, 2005<br />
<strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest.<br />
VVM-undersøgelse. Tr<strong>af</strong>i k- <strong>og</strong> effektberegninger.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong>, 2005.<br />
Denne rapport skal ses i sammenhæng med de øvrige tekniske rapporter for<br />
VVM-undersøgelsen. Der vil være emner, som er fælles for fl ere <strong>af</strong> rapporternes<br />
respektive fagområder, hvorfor der på sådanne punkter vil være referencer til de<br />
øvrige rapporter.<br />
Rapporten er udarbejdet for <strong>Vejdirektoratet</strong> <strong>af</strong> COWI A/S.
2. Sammenfatning<br />
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
2.1 Baggrund for VVM-undersøgelsen<br />
Der er foretaget vurderinger <strong>af</strong> de miljømæssige konsekvenser <strong>af</strong> en udvidelse<br />
<strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> fra 4 til 6 spor <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde V, en strækning<br />
på ca. 11 km. På strækningen er der i dag hyppigt kødannelser i morgen- <strong>og</strong><br />
eftermiddagsmyldretiden, hvilket medfører, at en del tr<strong>af</strong>i k vælger at køre alternative<br />
veje, bl.a. gennem Roskilde by.<br />
Figur 2.1 VVM-redegørelsen beskriver et hovedforslag <strong>og</strong> tre alternativer til løsning <strong>af</strong><br />
de tr<strong>af</strong>i kale problemer omkring Roskilde samt et muligt nyt sideanlæg nord for Taastrup.<br />
Alternativ H1 omfatter kun en udbygning <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Ringstedvej.<br />
2.2 Undersøgte alternativer<br />
Udvidelsen kan foregå symmetrisk (hovedforslaget) eller asymmetrisk syd om<br />
Roskilde (alternativ A). Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning med en<br />
smallere midterrabat <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Ringstedvej. Desuden er undersøgt en ny<br />
linieføring (alternativ B), en ca. 14 km lang strækning for en 4-sporet motorvej<br />
ca. 1 km syd for den eksisterende motorvej (Figur 2.1).<br />
Ved hovedforslaget <strong>og</strong> ved alternativ H1 <strong>og</strong> A nedlægges et tankanlæg ved<br />
Køgevejs tilslutning. Som erstatning for dette er det foreslået et etablere et nyt<br />
sideanlæg nord for Taastrup. Dette kan etableres enkeltsidet på nordsiden <strong>af</strong> mo-<br />
9
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
10<br />
torvejen med en forbindelsesvej under denne, eller dobbeltsidet på begge sider<br />
<strong>af</strong> motorvejen.<br />
Miljøpåvirkningerne <strong>af</strong> hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne er vurderet i forhold<br />
0-alternativet, der er den nuværende 4-sporede vej uden udbygning, men med<br />
tr<strong>af</strong>i kken fremskrevet til år 2010 (d<strong>og</strong> 2020 for støj).<br />
For en nærmere beskrivelse <strong>af</strong> alternativerne henvises til Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
2.3 Undersøgte varianter<br />
Derudover er der undersøgt en række varianter <strong>af</strong> hovedforslaget:<br />
Et udbygget <strong>og</strong> permanent tr<strong>af</strong>i kledelsessystem<br />
<strong>Udbygning</strong> til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong><br />
Fuldt tilslutningsanlæg ved TSA 11 (Vindingevej/Østre Ringvej)<br />
B-anlæg ved Vesterled<br />
Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej<br />
Vejforbindelser til et evt. Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station<br />
Etablering <strong>af</strong> sideanlæg nord for Taastrup<br />
Støj<strong>af</strong>skærmning ved Ringstedvej <strong>og</strong> Vestbanen (fravalgt).<br />
For en nærmere beskrivelse <strong>af</strong> varianterne henvises til Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
2.4 Metode for VVM-undersøgelsen<br />
De miljømæssige undersøgelser <strong>og</strong> vurderinger i VVM-redegørelsen omfatter:<br />
Planforhold<br />
Befolkning<br />
Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Visuelle forhold - er vurderet i Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a)<br />
Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Materielle forhold - er vurderet i Vurdering <strong>af</strong> arealbehov<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005b)<br />
Kulturarv<br />
Friluftsliv<br />
Overfl adevand<br />
Grundvand<br />
Luft <strong>og</strong> klima
Støj<br />
Sundhed - er vurderet i Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a)<br />
Lys<br />
Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
Forurenet jord<br />
Afl edte socioøkonomiske virkninger<br />
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
Der er i 2002-2004 udført undersøgelser i felten <strong>af</strong> landskabs- <strong>og</strong> naturforhold<br />
i en ca. 500 m bred korridor omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>Fløng</strong> - Roskilde V<br />
samt i en ca. 500 m bred korridor omkring den sydlige linieføring. De undersøgte<br />
områder fremgår <strong>af</strong> bilag 1, kort 1. Desuden er der gennemført en tilsvarende<br />
kortlægning omkring sideanlægget nord for Taastrup (Figur 7.5). De biol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i ske optegnelser fra feltundersøgelserne er indtastet i en lokalitetsdatabase,<br />
som vil kunne rekvireres på CD-ROM (<strong>Vejdirektoratet</strong> 2004a). Der<br />
er indhentet supplerende oplysninger <strong>og</strong> kommentarer fra Roskilde Amt <strong>og</strong> den<br />
lokale vildtkonsulent.<br />
Udover feltundersøgelser er der indhentet oplysninger om planmæssige forhold<br />
i de to amter <strong>og</strong> kommuner, samt oplysninger om landskab, jordbund, plante-<br />
<strong>og</strong> dyreliv, kulturarv <strong>og</strong> arkæol<strong>og</strong>iske fundsteder, friluftsinteresser, vandløb <strong>og</strong><br />
grundvandsforhold <strong>og</strong> forurenede grunde fra diverse tilgængelige kilder.<br />
Der er desuden foretaget en støjkortlægning <strong>af</strong> støjudbredelsen i dag <strong>og</strong> i 0-alternativet.<br />
Miljø- <strong>og</strong> støjkortlægningen er suppleret med beregninger <strong>af</strong> fremtidige udledninger<br />
til vandmiljøet, fremtidig støjudbredelse <strong>og</strong> luftforurening samt råstofforbrug<br />
<strong>og</strong> <strong>af</strong>faldsmængde i forbindelse med anlægsarbejderne. På denne baggrund<br />
er virkningerne på miljøet vurderet. Undervejs er der foretaget justeringer i<br />
projektet <strong>og</strong> indarbejdet <strong>af</strong>værgeforanstaltninger for at mindske de miljømæssige<br />
påvirkninger mest muligt.<br />
2.5 Miljøpåvirkninger<br />
For hvert <strong>af</strong> de følgende emner er beskrevet:<br />
Eksisterende forhold<br />
Vurdering <strong>af</strong> de undersøgte alternativers <strong>og</strong> varianters påvirkning<br />
Afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet.<br />
11
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
12<br />
Planforhold<br />
Planforhold omfatter regionplanlagte områder <strong>og</strong> andre planmæssige bindinger,<br />
f.eks. områder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. De planmæssige<br />
konfl ikter er - for at undgå for mange gentagelser - i sammenfatningen<br />
behandlet under de relevante emner, f.eks. er regionplanlagte friluftsinteresser<br />
behandlet under Friluftsliv etc.<br />
Det skal d<strong>og</strong> nævnes her, at en del <strong>af</strong> strækningen syd om Roskilde er udpeget<br />
som transportkorridor, hvor øvrige interesser skal koordineres med hensynet til<br />
etablering <strong>af</strong> transportkorridoranlæg (Figur 2.1).<br />
Undersøgte alternativer<br />
Samlet set vurderes alternativ B at være i konfl ikt med fl ere planmæssige<br />
bindinger end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A <strong>og</strong> 0-alternativet.<br />
Det vurderes, at hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A ikke vil være et<br />
markant indgreb i planforhold i forhold til 0-alternativet. Ingen <strong>af</strong> alternativerne<br />
vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000 områder.<br />
Undersøgte varianter<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille vandhul, der er omfattet<br />
<strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens § 3.<br />
I forhold til planforhold vil et enkeltsidet anlæg nord for Taastrup på motorvejens<br />
nordside udgøre et mindre indgreb end et dobbeltsidet, der er i konfl ikt med<br />
kommunens planer for området til friluftsinteresser <strong>og</strong> temapark. Et enkeltsidet<br />
anlæg er i konfl ikt med et potentielt skovrejsningsområde.<br />
De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige<br />
forhold, <strong>og</strong> ingen <strong>af</strong> varianterne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000<br />
områder.<br />
Befolkning<br />
Undersøgelseskorridoren er meget præget <strong>af</strong> menneskelige aktiviteter med beboelse<br />
<strong>og</strong> erhverv i <strong>Fløng</strong>, Roskilde <strong>og</strong> øvrige byområder. Området udnyttes rekreativt<br />
i de mange idrætsanlæg samt i fi re haveforeninger. Området er desuden<br />
præget <strong>af</strong> at være en transportkorridor for mange mennesker hver dag, såvel for<br />
vejtr<strong>af</strong>i k som kollektiv tr<strong>af</strong>i k.<br />
De væsentligste påvirkninger <strong>af</strong> befolkningen sker gennem arealindgreb, barrierevirkning<br />
samt støj- <strong>og</strong> luftforurening <strong>af</strong> beboede <strong>og</strong> rekreative områder.<br />
Fremkommeligheden bliver <strong>og</strong>så påvirket direkte <strong>af</strong> projektet.<br />
Påvirkningerne fra alternativerne er i sammenfatningen behandlet detaljeret
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
under de respektive emner <strong>og</strong> kun resumeret her. Materielle forhold, den visuelle<br />
virkning <strong>og</strong> befolkningens sundhed er behandlet i Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
Undersøgte alternativer<br />
Samlet set vil hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A medføre det mindste<br />
arealindgreb <strong>og</strong> den mindste støjudbredelse i boligområder <strong>og</strong> rekreative<br />
områder. Alternativ B vil udgøre det største arealindgreb med en ny barrierevirkning<br />
<strong>og</strong> udbredelse <strong>af</strong> støj <strong>og</strong> luftforurening i nye, rekreative <strong>og</strong> beboede<br />
områder. I 0-alternativet er der intet arealindgreb, alternative ruter for vejtr<strong>af</strong>i kken<br />
<strong>af</strong>l astes ikke, <strong>og</strong> der opsættes ikke supplerende støj<strong>af</strong>skærmning.<br />
Undersøgte varianter<br />
Et udbygget <strong>og</strong> permanent tr<strong>af</strong>i kledelsessystem vil først <strong>og</strong> fremmest gavne<br />
tr<strong>af</strong>i kanterne ved en øget tr<strong>af</strong>i ksikkerhed, fremkommelighed <strong>og</strong> information i<br />
forbindelse med anlægsarbejdet.<br />
En udbygning til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> vil udgøre et større arealindgreb i <strong>Fløng</strong><br />
(3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget <strong>og</strong> de undersøgte<br />
alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor.<br />
Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til<br />
motorvejen for lastbiler til <strong>og</strong> fra grusgravsområderne syd for Roskilde <strong>og</strong> <strong>af</strong>l aste<br />
alternative ruter i Roskilde by <strong>og</strong> tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen<br />
kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang.<br />
B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for<br />
Vesterled.<br />
Faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej kan øge muligheden for at<br />
opleve rådyr, grævling m.m. i Hyrdehøj Skov. Passagen bør d<strong>og</strong> ikke anvendes<br />
<strong>af</strong> mennesker, da dyrenes brug kan blive forstyrret <strong>af</strong> dette.<br />
En ny <strong>og</strong> forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station<br />
vil være en forbedring for de tr<strong>af</strong>i kanter, der ønsker at benytte det intermodale<br />
anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre.<br />
Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de<br />
berørte ejendomme <strong>og</strong> et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen.<br />
Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb<br />
for befolkning. Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier<br />
<strong>og</strong> etablere den planlagte skovrejsning som skærmende beplantning nord for<br />
anlægget.<br />
13
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
Figur 2.2<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
med nuværende<br />
randbeplantning <strong>og</strong><br />
støj<strong>af</strong>skærmning.<br />
14<br />
Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Landskabet i undersøgelseskorridoren er et svagt kuperet morænelandskab fra<br />
istiden med indslag <strong>af</strong> <strong>af</strong>l ejringer fra smeltevand (bilag 1, kort 2). Jordbunden er<br />
leret med store grusforekomster i smeltevands<strong>af</strong>l ejringerne. Landskabet er præget<br />
<strong>af</strong> mange igangværende <strong>og</strong> <strong>af</strong>sluttede grusgrave, den bynære placering med<br />
idrætsanlæg, beboelse, erhverv <strong>og</strong> kolonihaver, <strong>Holbækmotorvejen</strong>, København-<br />
Ringstedbanen, Køgebanen <strong>og</strong> højspændingsledninger.<br />
Undersøgte alternativer<br />
En udvidelse <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> i hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ<br />
A vil betyde en midlertidig ændring <strong>af</strong> landskabsbilledet, når randbeplantningen<br />
fjernes, <strong>og</strong> inden ny beplantning er vokset op. Arealindgrebet vil være<br />
begrænset til 3-10 m i hver side.<br />
De nye <strong>og</strong> større tilslutningsanlæg samt overføring <strong>af</strong> Vesterled på bro vil udgøre<br />
nye landskabselementer, der vil kunne ses fra de omgivende ejendomme.<br />
Landskabsoplevelsen - f.eks. i de fremtidige rekreative områder - kan blive<br />
forstyrret <strong>af</strong> øget støj, hvor der ikke opsættes støj<strong>af</strong>skærmning langs vejen.<br />
Alternativ B krydser Darup Råstofsø, som vil blive fyldt delvist op. Desuden<br />
krydser den nye motorvej et særligt værdifuldt landskab på en 2 km strækning<br />
vest for Ringstedvej med bl.a. den karakteristiske Ledreborg Allé, som vil blive<br />
ført over motorvejen. Endelig kommer alternativ B tæt på landsbyerne Vindinge<br />
<strong>og</strong> Vor Frue <strong>og</strong> krydser ca. 10 levende hegn <strong>og</strong> 2 jorddiger (i stærkt forfald).
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
En ny motorvej i alternativ B vil blive gravet ned i forhold til det nuværende<br />
terræn <strong>og</strong> derved være visuelt nedtonet, men udgøre et 50-100 m bredt <strong>og</strong> op<br />
til 10 m dybt skår i landskabet. En ny motorvej krydser planlagte <strong>og</strong> igangværende<br />
råstofgraveområder på en 5,4 km lang strækning. Når råstofferne i<br />
området er udnyttet, vil vejen n<strong>og</strong>le steder komme til at ligge i terræn eller på<br />
en dæmning.<br />
De to parallelle motorvejsanlæg vil omslutte et smalt restareal, som vil være<br />
stærkt præget <strong>af</strong> motorvejene, begrænse arealanvendelsen <strong>og</strong> ændre karakter i<br />
forhold til i dag. Støjen vil brede sig i et større område end i dag, primært i det<br />
åbne land.<br />
0-alternativet vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger <strong>af</strong> landskabet<br />
udover en øget støjpåvirkning i forhold til i dag som følge <strong>af</strong> den generelle<br />
tr<strong>af</strong>i kvækst.<br />
Alternativ B vil medføre væsentligt fl ere negative landskabelige påvirkninger<br />
end hovedforslaget, alternativ H1, alternativ A <strong>og</strong> 0-alternativet.<br />
Undersøgte varianter<br />
Et udbygget <strong>og</strong> eventuelt permanent tr<strong>af</strong>i kledelsessystem vil omfatte landskabeligt<br />
dominerende portaler hen over motorvejen.<br />
Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt <strong>og</strong> synligt element i landskabet.<br />
Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet<br />
nord for motorvejen.<br />
En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre<br />
landskabsøkol<strong>og</strong>isk forbindelse vest om Roskilde end i dag.<br />
De øvrige varianter forventes kun at få marginal indfl ydelse på landskab <strong>og</strong><br />
jordbund i form <strong>af</strong> nye landskabselementer.<br />
Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Plante- <strong>og</strong> dyreliv i undersøgelseskorridoren er - ligesom landskabet - præget<br />
<strong>af</strong> de mange menneskelige aktiviteter, der foregår i området. Der er ikke mange<br />
egentlige naturområder, <strong>og</strong> vådområderne er præget <strong>af</strong> grundvandssænkning<br />
som følge <strong>af</strong> råstofgravning. I de tidligere råstofgrave er der ved at indfi nde sig<br />
ny natur i form <strong>af</strong> et skovområde i Nymølle Grusgrav <strong>og</strong> søer som f.eks. Roskilde<br />
Fiskeland <strong>og</strong> Darup Råstofsø. Af andre betydende levesteder for dyr <strong>og</strong><br />
planter er Hyrdehøj Skov, der kun er 13 år gammel. Mellem <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde<br />
samt nord for Taastrup er der planlagt skovrejsning.<br />
15
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
Figur 2.3<br />
Hyrdehøj Skov er<br />
kun 13 år gammel<br />
<strong>og</strong> udgør det største<br />
naturområde i udersøgelseskorridoren<br />
med et fi nt plante- <strong>og</strong><br />
dyreliv.<br />
16<br />
Undersøgte alternativer<br />
Plante- <strong>og</strong> dyrelivet bliver ikke meget berørt <strong>af</strong> hovedforslaget, alternativ H1<br />
eller alternativ A. Arealindgrebet er 3-10 m i hver side, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> omgivende<br />
terræn <strong>og</strong> valg <strong>af</strong> alternativ.<br />
Ved tilslutning til Hedelandsvej ligger en lille mose <strong>og</strong> et regnvandsbassin (sø),<br />
der begge er omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelsesloven (bilag 1, kort 3). Mosen nord<br />
for rampen er meget tilgroet, men søen er fi n <strong>og</strong> lysåben. Søen, der ligger inden<br />
for rampen, bliver retableret til vejvandsbassin efter udbygning <strong>af</strong> motorvej <strong>og</strong><br />
tilslutning.<br />
Ved haveforeningen Ny Maglehøj bliver to vandhuller, der er omfattet <strong>af</strong><br />
naturbeskyttelsesloven, d<strong>og</strong> delvist fjernede. Vandhullerne er levesteder for<br />
padder (herunder spidssnudet frø, der er særligt strengt beskyttet jf. bilag IV i<br />
EU-habitatdirektivet) <strong>og</strong> moseplanter. Indgrebet vil blive begrænset <strong>og</strong> eventuelt<br />
helt undgået i hovedforslaget ved at indføre særlige krav til entreprenørerne<br />
under anlægsarbejdet. Ved alternativ A bliver det vanskeligere at bevare<br />
vandhullerne.<br />
Ved tilslutning til Lindenborgvej kommer den nordøstlige rampe tæt på lille §<br />
3-beskyttet mose i Hyrdehøj Skov. Mosen var d<strong>og</strong> meget udtørret i 2004, <strong>og</strong> det<br />
forventes, at den kan bevares ved at lave skråninger til ramperne stejlere.<br />
Den største virkning for plante- <strong>og</strong> dyreliv vurderes derudover at være den<br />
øgede barriereeffekt <strong>af</strong> en bredere vej med øget tr<strong>af</strong>i k i forhold til i dag, hvilket<br />
yderligere bliver forstærket <strong>af</strong> en øget støj<strong>af</strong>skærmning.
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager på tværs <strong>af</strong> det eksisterende<br />
vejanlæg, idet vejen ligger i niveau med det omgivende terræn. Desuden er<br />
motorvejens omgivelser uden for de egentlige byområder ved at blive udbygget<br />
til erhvervsformål, der i sig selv danner en barriere for dyrelivet. Der vil blive<br />
indbygget et såkaldt faunarør på 1,5 m i diameter til ræv, grævling <strong>og</strong> padder<br />
ved Ny Maglehøj, hvor der er en lille beplantning på nordsiden <strong>og</strong> fl ere gode<br />
paddevandhuller på sydsiden (bilag 1, kort 9).<br />
Arealindgrebet <strong>af</strong> alternativ B vil være væsentligt større end for hovedforslaget,<br />
alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A. Alternativ B berører således fl ere naturområder direkte,<br />
herunder et område med stor koncentration <strong>af</strong> vandhuller, hvor<strong>af</strong> tre bliver<br />
nedlagt som følge <strong>af</strong> vejen. Vandhullerne er i dag truet <strong>af</strong> dræning i forbindelse<br />
med råstofi ndvinding, <strong>og</strong> det vil være vanskeligt at etablere erstatningsvandhuller<br />
i området.<br />
Tre naturbeskyttede søer bliver direkte berørt, herunder et fi nt vandhul <strong>mellem</strong><br />
Vindinge <strong>og</strong> Vor Frue, Darup Råstofsø på ca. 5 ha med naturmæssige <strong>og</strong> rekreative<br />
potentialer, <strong>og</strong> et tørlagt <strong>og</strong> tilgroet vandhul ved Ledreborg Allé <strong>af</strong> mindre<br />
betydning (bilag 1, kort 3). Alternativ B vil medføre, at en del <strong>af</strong> Darup Råstofsø<br />
bliver fyldt op med overskudsjord fra projektet. De andre vandhuller bliver fjernet,<br />
men erstattet <strong>af</strong> nye vandhuller.<br />
Et potentielt skovrejsningsområde <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde bliver gennemskåret<br />
<strong>af</strong> alternativ B. Herved mindskes muligheden for et etablere en grøn kile<br />
<strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde som fremtidigt naturområde <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>iske spredningskorridor.<br />
Generelt vil alternativ B udgøre en ny barriere for planter <strong>og</strong> dyr <strong>og</strong> opsplitte<br />
landskabet syd for Roskilde. Det er vanskeligt at indarbejde faunapassager, idet<br />
det fremtidige terræn er ukendt som følge <strong>af</strong> råstofi ndvinding, <strong>og</strong> fordi hele<br />
linieføringen er lagt i en dyb <strong>af</strong>gravning i forhold til det nuværende terræn. Desuden<br />
danner den eksisterende motorvej en barriere for dyrenes videre færdsel<br />
mod nord, øst eller vest om Roskilde.<br />
For at mindske barrierevirkningen vil der blive indbygget en faunaunderføring til<br />
råvildt vest for <strong>Fløng</strong>, en faunaunderføring ved vandhullerne nord for Vindinge,<br />
en faunabro for råvildt ved Ledreborg Allé samt et faunarør vest for Vindingevej.<br />
Stipassager langs Elmelygårdsvej, Kamstrupstien, Køgebanen <strong>og</strong> Darupvej<br />
vurderes <strong>og</strong>så at ville blive benyttet <strong>af</strong> ræv <strong>og</strong> grævling (bilag 1, kort 9).<br />
0-alternativet påvirker ikke plante- <strong>og</strong> dyreliv væsentligt i forhold til i dag, udover<br />
at give en øget barrierevirkning <strong>og</strong> medføre øget støj- <strong>og</strong> luftforurening som<br />
følge <strong>af</strong> øget tr<strong>af</strong>i k.<br />
17
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
18<br />
Alternativ B vil samlet set betyde fl ere negative konsekvenser for fl ora <strong>og</strong> fauna<br />
end de øvrige alternativer.<br />
Undersøgte varianter<br />
En udbygning til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt.<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er omfattet<br />
<strong>af</strong> naturbeskyttelsesloven, <strong>og</strong> hvor der lever butsnudede frøer.<br />
En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> udgør i dag for dyrevildt.<br />
Et sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser ved Hakkemosen,<br />
hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv. Et enkeltsidet<br />
anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt skovrejsningsområde, men vil<br />
ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser.<br />
De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- <strong>og</strong> dyreliv.<br />
Kulturarv<br />
De kulturhistoriske interesser i undersøgelseskorridoren er især koncentreret<br />
omkring Kallerup Gårde, der er en gammel landsby <strong>af</strong> kulturhistorisk interesse,<br />
en udgravet boplads fra bronzealderen ved Vindinge samt kulturmiljøet omkring<br />
den fredede Ledreborg Allé (Bilag 1, kort 4).<br />
Undersøgte alternativer<br />
Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger <strong>af</strong> de kulturhistoriske<br />
interesser ved en udbygning <strong>af</strong> den eksisterende vej i hovedforslaget, alternativ<br />
H1 <strong>og</strong> alternativ A.<br />
Alternativ B tangerer et kulturhistorisk interesseområde ved Vindinge. Interesseområdet<br />
ligger i tilknytning til den udgravede bronzealderlandsby. Det er derfor<br />
sandsynligt, at der kan blive gjort arkæol<strong>og</strong>iske fund under anlæg. Arkæol<strong>og</strong>iske<br />
undersøgelser kan forsinke anlægsarbejderne.<br />
Desuden krydser alternativ B Ledreborg Allé, som er et markant kulturhistorisk<br />
element. Alléen er fredet ca. 700 m vest for det aktuelle krydsningspunkt. Allétræerne<br />
fældes i krydsningspunktet, <strong>og</strong> alléen hæves 1-2 m. Den nye motorvej vil<br />
blive ført under alléen <strong>og</strong> vil som sådan være ude <strong>af</strong> syne.<br />
Endelig tangerer alternativ B 100 m beskyttelseszonen omkring gravhøjen Sankt<br />
Olufs Høj <strong>og</strong> krydser to beskyttede jorddiger (i stærkt forfald) <strong>og</strong> tre steder,<br />
hvor der er gjort arkæol<strong>og</strong>iske fund.
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
0-alternativet vurderes ikke at få væsentlig betydning for kulturmiljøet.<br />
Samlet vurderes udbygningsløsningerne <strong>og</strong> 0-alternativet at medføre langt færre<br />
negative interesser for kulturmiljø end alternativ B.<br />
Undersøgte varianter<br />
Øst for Hakkemosen er der gjort arkæol<strong>og</strong>iske fund i forbindelse med en boplads.<br />
Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg, hvis et dobbeltsidet<br />
sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg <strong>af</strong> rampe for et<br />
enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes at påvirke<br />
kulturmiljøet mindst.<br />
Et øget jordarbejde som følge <strong>af</strong> en udbygning til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong>, fuldt<br />
tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled <strong>og</strong> ny vejforbindelse<br />
til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæol<strong>og</strong>iske fund. De øvrige<br />
varianter vurderes ikke at kunne få væsentlig betydning for kulturmiljøet.<br />
Friluftsliv<br />
Friluftslivet i undersøgelseskorridoren for et udbygget eller nyt vejanlæg er<br />
præget <strong>af</strong> bynær beliggenhed <strong>og</strong> rekreative interesser for mange mennesker i<br />
form <strong>af</strong> stiforbindelser, skydebane, kolonihaver, idrætsanlæg, fi skesøer, festivalplads<br />
etc.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A vil påvirke de rekreative interesser<br />
negativt ved at fjerne <strong>af</strong> den for vejen dækkende randbeplantning. Støj<strong>af</strong>skærmning<br />
<strong>og</strong> støjsvag belægning vil betyde, at støjgener ikke bliver væsentligt<br />
værre i forhold til i dag, <strong>og</strong> oven i købet forbedres en smule lokalt, bl.a. i haveforeningerne<br />
langs motorvejen. Stiforbindelser bliver opretholdt på tværs <strong>af</strong> vejen.<br />
Alternativ B gennemskærer et område, der er udlagt til friluftsformål <strong>mellem</strong><br />
Københavnsvej <strong>og</strong> Ringstedvej (ca. 7 km). En ny motorvej her vil begrænse<br />
mulighederne for retablering <strong>af</strong> råstofgraveområderne til rekreative formål <strong>og</strong><br />
gøre området <strong>mellem</strong> den nye <strong>og</strong> den gamle vej mindre attraktivt som frilufts-,<br />
turist- <strong>og</strong> udfl ugtsområde.<br />
Alternativ B vil være en ny barriere, <strong>og</strong> et par småveje <strong>og</strong> stier bliver lukket som<br />
følge <strong>af</strong> vejanlægget. Friluftslivet er især tiltrukket <strong>af</strong> små veje, hvor der stort set<br />
ingen biltr<strong>af</strong>i k er i dag, <strong>og</strong> som giver mulighed for rundture fra bopælen, f.eks.<br />
Lillevangsvej nord for Vindinge.<br />
Et areal, der bruges til teltplads <strong>og</strong> parkering i forbindelse med Roskilde Festival,<br />
bliver gennemskåret. Alternativ B vil desuden passere tæt forbi havefor-<br />
19
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
20<br />
eningen Roarsgave <strong>og</strong> gennemskære skydebanen vest for <strong>Fløng</strong>. Skydebanen vil<br />
næppe kunne opretholdes.<br />
Et planlagt skovrejsningsområde <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde gennemskæres, <strong>og</strong><br />
den potentielle rekreative værdi <strong>af</strong> skovområdet forringes.<br />
Figur 2.4 Sti under <strong>Holbækmotorvejen</strong> til Trekroner Station bliver opretholdt i<br />
hovedforslaget <strong>og</strong> i alle alternativer.<br />
0-alternativet vil medføre en øget støjudbredelse end i dag omkring eksisterende<br />
<strong>og</strong> planlagt beboelse, kolonihaver <strong>og</strong> planlagte friluftsområder langs motorvejen,<br />
men vil derudover ikke påvirke rekreative interesser.<br />
Alternativ B vil medføre væsentligt fl ere negative konsekvenser for friluftslivet<br />
end en udbygning <strong>af</strong> den eksisterende Holbækmotorvej.<br />
Undersøgte varianter<br />
En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører,<br />
at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør d<strong>og</strong> markeres med skilte,<br />
for at undgå at mennesker <strong>og</strong> hunde benytter den til rekreative formål.<br />
Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde <strong>og</strong><br />
en rekreativ sti nord for <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Området syd for motorvejen har en
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
stor rekreativ udnyttelse i dag <strong>og</strong> er udlagt til rekreative formål (park) i kommuneplan.<br />
En støjvold er under opførelse, <strong>og</strong> der er mange stier i området.<br />
Et dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb <strong>og</strong> en visuel <strong>og</strong> støjmæssig påvirkning<br />
i det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må<br />
støjvolden fl yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække<br />
ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet<br />
via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et<br />
enkeltsidet anlæg.<br />
De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning.<br />
Overfl adevand<br />
Undersøgelseskorridoren forløber tæt på et vandskel, hvor overfl adevandet løber<br />
mod henholdsvis nord <strong>og</strong> syd. Der er derfor ringe vandføring i de vandløb, der<br />
er potentielle vejvandsmodtagere. Ingen større vandløb krydser undersøgelseskorridoren.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Ved udbygning <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> i hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ<br />
A bliver det nuværende <strong>af</strong>vandingssystem renoveret. Herved bliver en stor<br />
del <strong>af</strong> de potentielt forurenende stoffer i vejvandet tilbageholdt i forsinkelsesbassiner<br />
inden udledning til recipienten, <strong>og</strong> det vil være muligt at tilbageholde et<br />
eventuelt spild på vejen.<br />
Beregninger <strong>af</strong> udledninger i hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A viser d<strong>og</strong>,<br />
at koncen trationerne <strong>af</strong> kobber, benzopyren <strong>og</strong> benzofl uoranthen kan overskride kvalitetskravene<br />
i de vandløb, hvor fortyndingen er mindst. Det vurderes, at vejvandet<br />
hur tigt bliver fortyndet nedstrøms, så det kun er over en kort strækning, at overskridelser<br />
forekommer. Disse vandløb har i øvrigt den laveste målsætning (C <strong>og</strong> D).<br />
Alternativ B vil som hovedforslaget blive anlagt med et nyt <strong>og</strong> lukket <strong>af</strong>vandingssystem,<br />
hvor udledningen til vandløb bliver forsinket i et bassin, <strong>og</strong> en stor del <strong>af</strong><br />
de forurenede stoffer kan tilbageholdes. N<strong>og</strong>le steder må vejvandet fra forsinkelsesbassinerne<br />
d<strong>og</strong> pumpes over i vandløb, fordi vejen anlægges i en stor <strong>af</strong>gravning.<br />
Også for alternativ B viser beregninger, at kvalitetskraven for visse forurenende<br />
stoffer overskrides på grund <strong>af</strong> ringe vandføring i de meget små vandløb. Det<br />
bør overvejes, om udledning til Skovbækken fra alternativ B helt kan undgås,<br />
da recipienten har en skærpet målsætning. De øvrige planlagte recipienter har<br />
lempede målsætninger, <strong>og</strong> vejvandet vil hurtigt blive fortyndet.<br />
21
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
22<br />
Darup Råstofsø bliver krydset <strong>af</strong> alternativ B på en dæmning, <strong>og</strong> den nordlige<br />
femtedel (ca. 1 ha) <strong>af</strong> søen vil blive fyldt op. Råstofsøen er i direkte kontakt<br />
med det sekundære grundvandsmagasin, <strong>og</strong> det bliver derfor sikret, at et eventuelt<br />
spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del ikke<br />
løber til søen.<br />
I 0-alternativet ledes vejvandet via åbne grøfter til vandløb uden væsentlig forsinkelse,<br />
hvilket dels giver en hydraulisk <strong>og</strong> miljømæssig belastning <strong>af</strong> vandløbet,<br />
men <strong>og</strong>så betyder, at en ukontrolleret del siver til jord <strong>og</strong> grundvand, <strong>og</strong> at<br />
et eventuelt spild på vejen ikke kan tilbageholdes.<br />
Hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A vurderes at have færrest miljøkonsekvenser,<br />
idet de i modsætning til alternativ B forbedrer den nuværende <strong>af</strong>vanding<br />
<strong>og</strong> friholder Skovbækken for vejvand <strong>og</strong> Darup Råstofsø for at blive fyldt<br />
delvist op.<br />
Undersøgte varianter<br />
Ved udvidelse til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> bliver det befæstede areal øget med<br />
under 0, 5 ha, <strong>og</strong> det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal<br />
ledes til recipient.<br />
Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil<br />
blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op <strong>og</strong> ledt via olieudskiller<br />
<strong>og</strong> forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige<br />
krav til håndtering <strong>af</strong> overfl adevand for at undgå forurening <strong>af</strong> jord, grundvand<br />
<strong>og</strong> overfl adevand.<br />
De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet.<br />
Grundvand<br />
Den største del <strong>af</strong> undersøgelseskorridoren (> 80 %) er udpeget som område<br />
med særlige drikkevandsinteresser. Umiddelbart syd for Roskilde er en lomme<br />
med almindelige drikkevandsinteresser. Ved Trekroner er grundvandet klassifi<br />
ceret som særligt sårbart. Den generelle strømningsretning for grundvandet i<br />
området er fra syd mod nord.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Hovedforslaget, alternativ H1<strong>og</strong> alternativ A anlægges med et lukket <strong>af</strong>vandingssystem,<br />
der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til<br />
vandløb. Det betyder, at nedsivning <strong>af</strong> potentielt forurenet vejvand bliver betydeligt<br />
mindsket i forhold til i dag, hvor vandet ledes til åbne grøfter, hvorfra det<br />
kan sive til grundvandet. Ved uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer på<br />
vejbanen, vil forureningen i hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A kunne
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
opsamles fra forsinkelsesbassinerne. Det er en forbedring i forhold til i dag, især<br />
på en ca. 1 km strækning gennem et særligt sårbart drikkevandsområde ved Trekroner.<br />
I det særligt sårbare område forventes, at der bliver stillet særlige krav til<br />
deponering <strong>af</strong> overskudsjord.<br />
Alternativ B anlægges ligesom hovedforslaget med et lukket <strong>af</strong>vandingssystem,<br />
der sikrer grundvandet mod nedsivning <strong>af</strong> forurenet vejvand. Alternativ<br />
B kommer tættere end 300 m på tre drikkevandsboringer, hvor<strong>af</strong> d<strong>og</strong> kun en er<br />
udlagt med en beskyttet kildepladszone (Vestermark Vandværk ved Ringstedvej).<br />
Derudover krydser alternativ B Darup Råstofsø, hvor vandet i søen er i<br />
direkte kontakt med det sekundære grundvand. Det bliver derfor sikret, at der<br />
ikke bliver ledt vejvand til Darup Råstofsø, <strong>og</strong> at overløb fra forsinkelsesbassin<br />
undgås.<br />
0-alternativet forløber gennem et område, der er udpeget som særligt sårbart<br />
drikkevandsområde. Vejvandet, der løber til åbne grøfter i 0-alternativet, kan<br />
sive til grundvandet <strong>og</strong> udgøre en potentiel forureningsrisiko. I tilfælde <strong>af</strong> spild<br />
på vejen, vil der <strong>og</strong>så i 0-alternativet være en risiko for, at forurenende stoffer<br />
siver til grundvandet.<br />
Hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A vurderes på denne baggrund at<br />
være mest miljøvenlige i forhold til grundvandet, fordi det nuværende <strong>af</strong>vandingssystem<br />
bliver mere sikkert.<br />
Undersøgte varianter<br />
En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører<br />
en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette<br />
område er grundvandet særligt sårbart, <strong>og</strong> der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende<br />
foranstaltninger ved anlægsarbejdet.<br />
Nord for Taastrup er der særlige drikkevandsinteresser, men placeringen <strong>af</strong> et<br />
sideanlæg ligger uden for indvindingsoplande <strong>og</strong> kildepladszoner. Et sideanlæg<br />
med tankstation vil blive anlagt med særlige sikkerhedskrav i hen hold til<br />
bekendtgørelse nr. 555 for at forebygge forurening <strong>af</strong> jord <strong>og</strong> grundvand.<br />
De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt.<br />
Luft <strong>og</strong> klima<br />
Luftforurening fra tr<strong>af</strong>i kken samt eventuelle klimapåvirkninger fra CO 2 -udledninger<br />
er vurderet <strong>af</strong> Tetraplan på baggrund <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kberegningerne.<br />
Undersøgte alternativer<br />
I Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A vil der være en beskeden stigning i både<br />
energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip på 0,17 % i forhold til 0-alternativet. Større<br />
23
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
24<br />
energiforbrug medfører alt andet lige et øget udslip <strong>af</strong> luftforurenende stoffer.<br />
Emissionerne bliver d<strong>og</strong> reduceret lidt langs vejstrækninger i byområder (f.eks.<br />
Roskilde by), idet fl ere biler vælger den udvidede Holbækmotorvej. Langs <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
vil emissionerne stige lidt.<br />
Emissioner <strong>og</strong> energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget,<br />
d<strong>og</strong> med en lidt større belastning i <strong>og</strong> omkring Roskilde by, da der kommer<br />
lidt mere tr<strong>af</strong>i k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget.<br />
Alternativ B medfører en endnu mere beskeden stigning i energiforbrug <strong>og</strong><br />
CO 2 -udslip på 0,11 % <strong>og</strong> en tilsvarende <strong>af</strong>l astning <strong>af</strong> bystrækninger.<br />
I 0-alternativet vil tr<strong>af</strong>i kken være vokset i forhold til i dag, <strong>og</strong> fl ere vil vælge at<br />
køre alternative ruter, f.eks. gennem byområder, hvor luftforureningen følgelig<br />
vil stige.<br />
Undersøgte varianter<br />
Der er ikke foretaget vurderinger <strong>af</strong> effekter på luftkvaliteten som følge <strong>af</strong> varianterne,<br />
idet de forventes at få marginal betydning.<br />
Støj<br />
Den støjmæssige konsekvens <strong>af</strong> hovedforslaget <strong>og</strong> <strong>af</strong> alternativ H1, <strong>og</strong> A <strong>og</strong> B<br />
er vist i nedenstående skema i forhold til 0-alternativet. Antallet <strong>af</strong> støjbelastede<br />
helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger er vist pr. 5 dB interval for de veje, som ligger inden for<br />
det valgte beregningsområde, inklusive skærende veje. Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ<br />
A er i støjmæssig sammenhæng ens. Der er forudsat støjsvag belægning<br />
på <strong>Holbækmotorvejen</strong> i hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A, samt på den nye<br />
motorvej i alternativ B. Nuværende <strong>og</strong> fremtidig støj<strong>af</strong>skærmning er indregnet<br />
- de nye med en højde på 3-4 m.<br />
Alternativ Antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger<br />
i interval (dB)<br />
55-60 60-65 65-70 >70<br />
I alt SBT<br />
0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549<br />
Hovedforslaget/<br />
Alternativ A<br />
1.432 361 175 35 2.003 308<br />
Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256<br />
Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360<br />
Tabel 2.1 Antal støjbelastede boliger <strong>og</strong> støjbelastningstallet (SBT) i 0-alternativet, <strong>og</strong> i<br />
hovedforslaget samt i alternativ H1, A <strong>og</strong> B.
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
Undersøgte alternativer<br />
I hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A reduceres antallet <strong>af</strong> støjbelastede boliger i<br />
forhold til 0-alternativet med ca. 650 boliger langs infl uensvejnettet. For hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternativ A sker der desuden en væsentlig reduktion <strong>af</strong> støjbelastningen<br />
(SBT) på ca. 250, hvilket skyldes ny <strong>og</strong> øget støj<strong>af</strong>skærmning langs<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong>. Det betyder især en reduktion for de haveforeninger, der<br />
ligger umiddelbart op ad motorvejen (Ny Maglehøj <strong>og</strong> Hvilen).<br />
I hovedforslaget udskiftes en del ældre støjskærme i modsætning til alternativ<br />
A, hvor de gamle kan blive stående. Dette har mest visuel <strong>og</strong> økonomisk betydning<br />
<strong>og</strong> får mindre støjmæssige konsekvenser, da de nye støjskærme ikke bliver<br />
væsentligt højere, end de der står i dag.<br />
I alternativ H1 vil støjforholdene langs motorvejen blive forbedret med ca. 2 dB<br />
på åbne strækninger <strong>og</strong> igennem <strong>Fløng</strong> i forhold til Hovedforslaget som følge <strong>af</strong><br />
den forudsatte hastighedsreduktion fra 110 til 90 km/t.<br />
Til gengæld vil en række boliger langs indfaldsveje til Roskilde samt en del <strong>af</strong><br />
vejene i Roskilde By få øget støjbelastningen med op til ca. 0,5 dB som følge <strong>af</strong><br />
mere tr<strong>af</strong>i k på de lokale veje.<br />
I forhold til hovedforslaget reduceres antallet <strong>af</strong> støjbelastede boliger i alternativ<br />
H1 med ca. 450 boliger.<br />
I Alternativ B reduceres antallet <strong>af</strong> støjbelastede boliger med ca. 600, <strong>og</strong> SBT<br />
reduceres med ca. 200. Alternativ B medfører ny støj i områder, der ikke er støjbelastede<br />
i 0-alternativet <strong>og</strong> kun en lille støjreduktion langs <strong>Holbækmotorvejen</strong>.<br />
En stor del <strong>af</strong> det nye område, der kan blive støjbelastet i alternativ B, er udlagt<br />
som fremtidigt rekreativt område.<br />
I 0-alternativet fortsætter tr<strong>af</strong>i kvæksten, uden at der træffes støj<strong>af</strong>skærmende<br />
foranstaltninger langs <strong>Holbækmotorvejen</strong>, <strong>og</strong> det medfører en øget støjudbredelse<br />
i forhold til i dag.<br />
Alternativ H1 medfører den største reduktion i antallet <strong>af</strong> støjbelastede boliger.<br />
Hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A undgår samtidig ny støjudbredelse<br />
i nye <strong>og</strong> rekreative områder.<br />
Undersøgte varianter<br />
<strong>Udbygning</strong> til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> kan medføre en større tr<strong>af</strong>i kmængde <strong>og</strong><br />
dermed en øget støj. Antallet <strong>af</strong> støjbelastede boliger vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong>, om n<strong>og</strong>le<br />
boliger tæt på vejen må eksproprieres.<br />
25
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
26<br />
Etablering <strong>af</strong> sideanlæg nord for Taastrup betyder, at den støjvold, der er under<br />
opførelse, må fl yttes længere sydpå. Støjen fra sideanlægget vurderes d<strong>og</strong> ikke<br />
at overstige støjen fra motorvejen.<br />
De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i<br />
området.<br />
Lys<br />
En ny vej med biler i det åbne land <strong>og</strong> en ændret vejbelysning på en eksisterende<br />
vej kan medføre en lysforurening (spredning <strong>af</strong> lys).<br />
Undersøgte alternativer<br />
Der er endnu ikke valgt belysning langs hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ<br />
A. Der forventes d<strong>og</strong> ikke at forekomme væsentlige ændringer i lysforhold<br />
i forhold til i dag.<br />
Alternativ B vil udgøre en ny lyskilde i det åbne land. Der forventes d<strong>og</strong> ikke en<br />
væsentlig lysspredning, idet vejen ligger i <strong>af</strong>gravning på stort set hele strækningen.<br />
I 0-alternativet er der en vis lysspredning fra biler på vejen <strong>og</strong> fra lysarmaturer.<br />
Lysforureningen til det åbne land begrænses mest muligt ved hovedforslaget,<br />
alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A.<br />
Undersøgte varianter<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej <strong>og</strong> et B-anlæg ved Vesterled kan give<br />
små ændringer i lysforholdene, dels på grund <strong>af</strong> vejbelysningen, dels som følge<br />
<strong>af</strong> lys fra bilerne.<br />
En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny<br />
lyskilde, der d<strong>og</strong> forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej,<br />
jernbane, station).<br />
Etablering <strong>af</strong> et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt<br />
mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Området<br />
ligger d<strong>og</strong> tæt ved oplyste byområder.<br />
Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
I forbindelse med udvidelse eller nyanlæg <strong>af</strong> en motorvej anvendes råstoffer<br />
i form <strong>af</strong> grus, asfalt, beton m.m. Ved udvidelse <strong>af</strong> eksisterende vej skal broer<br />
rives ned, <strong>og</strong> asfalt opbrydes, <strong>og</strong> hvis nedrivningsproduktet ikke kan genanvendes,<br />
bliver der <strong>af</strong>fald tilovers. Ved nyanlæg <strong>af</strong> en motorvej kan der desuden være
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
jord tilovers, hvis vejen graves ned. Forbrug <strong>af</strong> ressourcer <strong>og</strong> produktion <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald<br />
kan udgøre en miljøbelastning ved produktion, transport <strong>og</strong> ved udlægning/<br />
bortsk<strong>af</strong>felse.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Forbruget <strong>af</strong> sand <strong>og</strong> grus i hovedforslaget er i alt ca. 260.000 m 3 . Dette svarer<br />
i alt til ca. 8 % <strong>af</strong> den årlige indvinding <strong>af</strong> sand, grus <strong>og</strong> sten i Roskilde Amt, <strong>og</strong><br />
det vurderes derfor at kunne sk<strong>af</strong>fes lokalt. Da grus er en ikke-fornybar ressource,<br />
vil sand/grus fra opbrydning <strong>af</strong> de eksisterende vejarealer i så stor udstrækning<br />
som muligt blive genbrugt for derved at reducere nettoforbruget mest muligt<br />
(ned til 45 %).<br />
Forbruget <strong>af</strong> asfalt, beton <strong>og</strong> stål i anlægsfasen for hovedforslaget er et på nationalt<br />
niveau lille <strong>og</strong> skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det forventes<br />
ligeledes at kunne sk<strong>af</strong>fes lokalt.<br />
I hovedforslaget vil der være et muldoverskud på ca. 32.000 m 3 , der kan være<br />
forurenet, idet det hidrører fra vejrabatjord. Det forventes d<strong>og</strong> at være så svagt<br />
forurenet, at det kan tillades indbygget i vejprojektet. Øvrigt ikke-genanvendeligt<br />
<strong>af</strong>fald forventes at udgøre under 100 tons <strong>og</strong> bortsk<strong>af</strong>fes lokalt.<br />
I alternativ A er forbruget <strong>af</strong> sand, grus asfalt, beton <strong>og</strong> stål samt potentielt forurenede<br />
muldoverskud <strong>og</strong> øvrigt ikke-genanvendeligt <strong>af</strong>fald i samme størrelsesorden<br />
som for hovedforslaget.<br />
I alternativ H1 er de tilsvarende mængder ca. 10 % mindre end i Hovedforslaget.<br />
Forbruget <strong>af</strong> råstoffer i alternativ B vil være væsentlig større end for hovedforslaget,<br />
alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A, idet der er tale om anlæg <strong>af</strong> en ny vej, <strong>og</strong> der<br />
kun kan genbruges en lille del fra opbrydning <strong>af</strong> eksisterende vej. Det forventes<br />
d<strong>og</strong> stadigt at kunne sk<strong>af</strong>fes lokalt.<br />
I alternativ B forventes et betydeligt jordoverskud på ca. 3 mio. m 3 . Ca. 270.000 m 3<br />
stammer fra råstofgraveområder <strong>og</strong> forventes at have en så god kvalitet, at det<br />
kan sælges eller genbruges (som grus). Den resterende mængde forsøges indbygget<br />
i vejprojektet til terrænregulering, støjvolde, midterrabatter, <strong>og</strong> opfyldning <strong>af</strong><br />
Darup Råstofsø.<br />
I 0-alternativet anvendes ikke råstoffer <strong>og</strong> produceres ikke <strong>af</strong>fald udover til almindeligt<br />
vedligehold.<br />
Ud fra et råstofmæssigt synspunkt vil hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ<br />
A have de færreste miljøkonsekvenser <strong>og</strong> alternativ B de fl este.<br />
27
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
28<br />
Undersøgte varianter<br />
Råstofforbrug <strong>og</strong> <strong>af</strong>faldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes<br />
d<strong>og</strong> ikke, at varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug eller væsentligt<br />
mere <strong>af</strong>fald end for hovedforslaget, <strong>og</strong> miljøpåvirkningerne som følge <strong>af</strong> et lille<br />
merforbrug skønnes marginale.<br />
Forurenet jord<br />
Industrigrunde kan være forurenede, <strong>og</strong> vejrabatjord samt jernbanestrækninger er<br />
ligeledes potentielt forurenede. Hvis den nye vej eller udvidelse <strong>af</strong> en eksisterende<br />
vej skal anlægges gennem sådanne områder, skal der tages højde for at skulle<br />
bortsk<strong>af</strong>fes forurenet jord.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Fem kortlagte grunde kan blive berørt ved udvidelsen i hovedforslaget <strong>og</strong> i<br />
alternativ H1 <strong>og</strong> A. Derudover kan der være potentielt forurenede jernbanestrækninger<br />
<strong>og</strong> vejrabatter. Miljømyndighederne skal give særskilt tilladelse til, at den<br />
lettere forurenede jord kan indbygges i terrænregulering, støjvolde, midterrabatter<br />
m.m. Der kan f.eks. være særligt sårbare områder i forhold til grundvandsinteresser,<br />
hvor den lettere forurenede jord ikke må genindbygges. Hvis det viser<br />
sig, at den er sværere forurenet, må den <strong>af</strong>hændes til deponering.<br />
Omkring alternativ B er der kortlagt otte grunde, som kan blive berørt under<br />
anlæg. Her gælder samme regler for eventuel indbygning i terrænregulering,<br />
støjvolde, midterrabatter m.m.<br />
0-alternativet medfører ikke anlægsarbejder i potentielt forurenet jord eller inden<br />
for kortlagte arealer.<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne kan ikke umiddelbart sammenlignes, så<br />
længe de konkrete mængder <strong>af</strong> forurenet jord <strong>og</strong> forureningsklasse ikke er<br />
kendt, men erfaringerne fra udbygning <strong>af</strong> andre motorveje viser, at der skal<br />
påregnes håndteret store mængder potentielt forurenet jord i hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> i alternativ H1 <strong>og</strong> A samt for alternativ B gennem <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> ved jernbanekrydsninger.<br />
Undersøgte varianter<br />
<strong>Udbygning</strong> til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> kan betyde, at endnu en kortlagt grund bliver<br />
berørt, <strong>og</strong> mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres <strong>og</strong> eventuelt<br />
bortsk<strong>af</strong>fes.<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre kortlagte <strong>og</strong> potentielt<br />
forurenede grunde.
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en<br />
tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord.<br />
Ved sideanlæggets mulige placering nord for Taastrup er der ikke registreret forurenet<br />
jord, men der har graveaktiviteter i området, som kan betyde på, at der er<br />
fyldt op med <strong>af</strong>fald. Det kan <strong>og</strong>så forventes, at vejrabatjorden langs motorvejen<br />
er potentielt forurenet.<br />
Ingen <strong>af</strong> de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer.<br />
Afl edte socioøkonomiske forhold<br />
Miljøkonsekvenserne <strong>af</strong> et anlægsprojekt kan have økonomiske konsekvenser<br />
for større befolknings- eller samfundsgrupper.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Ingen <strong>af</strong> miljøpåvirkningerne for hverken hovedforslaget, alternativ H1, alternativ<br />
A eller alternativ B vurderes at kunne få væsentlige <strong>af</strong>l edte socio-økonomiske<br />
konsekvenser <strong>af</strong> betydning.<br />
Cost-benefi t analyse for projektet fremgår <strong>af</strong> Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
Undersøgte varianter<br />
Der er ikke vurderet <strong>af</strong>l edte socio-økonomiske effekter <strong>af</strong> varianter til hovedforslaget.<br />
29
Kapitel 2 - Sammenfatning<br />
30<br />
2.6 Afværgeforanstaltninger<br />
De væsentligste indarbejdede <strong>af</strong>værgeforanstaltninger er:<br />
Miljøledelse i anlægsperioden<br />
Støj<strong>af</strong>skærmning <strong>og</strong> støjsvag belægning for hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong><br />
alternativ A <strong>og</strong> B<br />
Opsamling <strong>af</strong> vejvand i et lukket vejvandssystem, hvorfra det ledes til<br />
forsinkel sesbassiner med lukkemekanisme <strong>og</strong> olieudskiller, så forurenede<br />
stoffer kan tilbageholdes <strong>og</strong> suges op, inden vejvandet ledes til vandløb.<br />
Miljømæssigt forsvarlig håndtering <strong>af</strong> forurenet jord<br />
Genbrug <strong>af</strong> opbrudte råstoffer (grus <strong>og</strong> asfalt)<br />
Etablering <strong>af</strong> sti- <strong>og</strong> faunapassager<br />
Etablering <strong>af</strong> erstatningsnatur (vandhuller, skov <strong>og</strong> randbeplantning).
3. Principper <strong>og</strong> metoder<br />
Kapitel 3 - Principper <strong>og</strong> metoder<br />
Miljøvurderingens lovgrundlag<br />
Før anlægsarbejderne for en udvidelse fra 4 til 6 spor <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
<strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest kan igangsættes, skal der vedtages en anlægslov.<br />
Som grundlag for Folketingets behandling <strong>og</strong> vedtagelse <strong>af</strong> et forslag til anlægslov<br />
er der lavet en VVM-undersøgelse som bl.a. er dokumenteret i denne miljøvurdering.<br />
VVM-undersøgelser er obligatorisk for store anlægsarbejder ifølge<br />
EU-direktiv (Rådet for den Europæiske Union 1997) <strong>og</strong> den danske planlov<br />
(Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet 1999a).<br />
Indholdet i en VVM-undersøgelse skal som minimum omfatte:<br />
En beskrivelse <strong>af</strong> projektet <strong>og</strong> de væsentligste alternativer, samt argumenter<br />
for udpegning <strong>af</strong> hovedforslaget (er beskrevet i den sammenfattende VVMredegørelse)<br />
En beskrivelse <strong>af</strong> de nuværende miljøforhold i projektområdet (er detaljeret<br />
beskrevet i denne miljøvurdering)<br />
En vurdering <strong>af</strong> projektets kort- <strong>og</strong> langsigtede, direkte, indirekte <strong>og</strong> kumulative<br />
virkninger på miljøforhold (er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)<br />
En beskrivelse <strong>af</strong>, hvad der er gjort eller kan gøres for at undgå, mindske eller<br />
kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger - de såkaldte <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />
(er detaljeret beskrevet i denne miljøvurdering)<br />
En beskrivelse <strong>af</strong> den anvendte metode for miljøvurderingen (er beskrevet<br />
detaljeret i denne miljøvurdering under de enkelte emner)<br />
Eventuelle mangler ved miljøvurderingen (er beskrevet under de enkelte<br />
emner).<br />
For at sikre inddragelse <strong>af</strong> offentligheden indgår to offentlige høringer som en<br />
obligatorisk del <strong>af</strong> VVM-undersøgelsen:<br />
Indkaldelse <strong>af</strong> ideer <strong>og</strong> forslag når projektet går i gang<br />
(for-offentlighedsfasen)<br />
Fremlæggelse <strong>af</strong> VVM-undersøgelsen i minimum 8 uger samt indkaldelse <strong>af</strong><br />
indsigelser <strong>og</strong> bemærkninger (2. offentlighedsfase).<br />
31
Kapitel 3 - Principper <strong>og</strong> metoder<br />
32<br />
Miljøvurderingens princip <strong>og</strong> forløb<br />
Metode <strong>og</strong> omfang <strong>af</strong> miljøvurderingen er detaljeret beskrevet under hvert<br />
fagområde (plante- <strong>og</strong> dyreliv, støj osv.). I dette kapitel er miljøvurderingens<br />
overordnede princip <strong>og</strong> forløb beskrevet.<br />
Det har været et centralt element i processen at der ved en udveksling <strong>mellem</strong><br />
de miljømæssige <strong>og</strong> øvrige tekniske undersøgelser er udviklet et miljøoptimeret<br />
projektforslag.<br />
Fase 1<br />
I efteråret 2002, samt i sommeren 2003 <strong>og</strong> 2004 er de planmæssige, landskabelige,<br />
naturmæssige <strong>og</strong> kulturhistoriske forhold undersøgt ved indsamling <strong>af</strong><br />
eksisterende materiale <strong>og</strong> besigtigelse <strong>af</strong> naturlokaliteter i en interessekorridor<br />
langs <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Undersøgelsen blev i 2004 udvidet til at omfatte en<br />
ny linieføring syd om Roskilde. Undersøgelserne har dannet basis for beskrivelser<br />
<strong>af</strong> de nuværende miljøforhold.<br />
Figur 3.1 Under feltundersøgelserne indsamles oplysninger om naturområders plante- <strong>og</strong><br />
dyreliv, landskabsøkol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> områdets anvendelse i dag.
Kapitel 3 - Principper <strong>og</strong> metoder<br />
De planlagte udvidelser <strong>af</strong> motorvejen strækker sig ud til 3-10 m på hver side <strong>af</strong><br />
motorvejen. Herudover kan der blive behov for at anlægge midlertidige anlægsveje<br />
på 3-5 meters bredde samt pladser til opbevaring <strong>af</strong> materialer <strong>og</strong> jord. Nye<br />
tilslutningsanlæg kan beslaglægge nye arealer, der ikke i dag benyttes til vejareal.<br />
Endelig kan det være relevant at kende udbredelsen <strong>af</strong> kortlagte grunde jf.<br />
jordforureningsloven samt eventuelle vandhuller <strong>og</strong> vådområder, idet disse kan<br />
blive påvirkede hvis det bliver nødvendigt at sænke grundvandsspejlet i forbindelse<br />
med anlægsarbejderne. Der er derfor valgt en undersøgelseskorridor på<br />
500 m på hver side <strong>af</strong> den nuværende motorvej. En tilsvarende undersøgelseskorridor<br />
er valgt omkring en ny sydlig motorvej.<br />
Feltundersøgelserne er udført <strong>af</strong> specialister i botanik, zool<strong>og</strong>i, landskabsøkol<strong>og</strong>i,<br />
kultur- <strong>og</strong> naturge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i . De lokaliteter der er undersøgt, er beskrevet i kap. 7<br />
<strong>og</strong> vist på kort 1 (Bilag 1). Til hver lokalitet knytter der sig et datablad, der bl.a.<br />
indeholder en overordnet beskrivelse, en botanisk artsliste <strong>og</strong> en klassifi kation<br />
<strong>af</strong> lokaliteten. Databladene foreligger på CD, der kan rekvireres hos <strong>Vejdirektoratet</strong>.<br />
Udpegning <strong>af</strong> hovedforslag <strong>og</strong> alternativer<br />
På baggrund <strong>af</strong> de miljømæssige, tr<strong>af</strong>i kale <strong>og</strong> vejtekniske undersøgelser er der<br />
udpeget et hovedforslag med varianter samt n<strong>og</strong>le alternativer til løsning <strong>af</strong> de<br />
tr<strong>af</strong>i kale problemer.<br />
Miljøoptimering<br />
I det videre arbejde med hovedforslaget er udformninger <strong>af</strong> f.eks. tilslutningsanlæg<br />
<strong>og</strong> tilkørselsveje blevet yderligere justeret.<br />
Kvantifi cering <strong>af</strong> miljøeffekter<br />
På basis <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kberegninger er miljøkonsekvenser som støj <strong>og</strong> luftforurening<br />
kvantifi ceret. Der er endvidere beregnet råstofforbrug <strong>og</strong> <strong>af</strong>faldsproduktion for<br />
hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A <strong>og</strong> B. For hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne er<br />
desuden beregnet mængden <strong>af</strong> vand, der skal ledes bort fra vejen, <strong>og</strong> vurderet,<br />
hvilken virkning det forurenede vejvand vil have i recipienten.<br />
Selve miljøvurderingen<br />
Miljøundersøgelserne <strong>og</strong> beregningerne danner grundlag for vurderingen <strong>af</strong> om<br />
vejanlægget vil medføre betydende negative konsekvenser for miljøet.<br />
For de negative effekter der ikke kan undgås ved at modifi cere projektet, er der<br />
indarbejdet <strong>af</strong>værgeforanstaltninger. Konsekvenserne for miljøet er vurderet for<br />
de miljøoptimerede projektforslag med <strong>af</strong>værgeforanstaltninger.<br />
33
Kapitel 3 - Principper <strong>og</strong> metoder<br />
34<br />
De miljøforhold som er undersøgt <strong>og</strong> vurderet i denne miljøvurdering, omfatter:<br />
Planforhold<br />
Befolkning<br />
Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Kulturarv<br />
Friluftsliv<br />
Overfl adevand<br />
Grundvand<br />
Luft <strong>og</strong> klima<br />
Støj<br />
Lys<br />
Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
Forurenet jord<br />
Afl edte socio-økonomiske forhold.<br />
De nævnte miljøforhold er sammenlignet med en situation, hvor der ikke anlægges<br />
nye veje, med en fremskrivning <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kken til år 2020. I VVM-sammenhæng<br />
kaldes dette for 0-alternativet.<br />
De tr<strong>af</strong>i kale forhold er oversigtligt behandlet i miljøvurderingen, men danner<br />
grundlag for effektberegningerne. Der henvises til Sammenfattende rapport for<br />
en mere udførlig beskrivelse <strong>af</strong> de tr<strong>af</strong>i kale forhold før <strong>og</strong> efter anlæg <strong>af</strong> en ny<br />
vej.<br />
Offentlighedens inddragelse<br />
Som indledning <strong>af</strong> VVM-processen blev der i juni 2003 holdt to borgermøder.<br />
Blandt andet indkom forslag om at undersøge en ny motorvej syd om Roskilde<br />
- som et alternativ til at udbygge den eksisterende motorvej.<br />
På baggrund <strong>af</strong> forslagets karakter valgte <strong>Vejdirektoratet</strong> at gennemføre en indledende<br />
høring <strong>og</strong> <strong>af</strong>holde endnu et borgermøde i januar 2004.<br />
Høringsmaterialet har dannet baggrund for det videre arbejde med udformning<br />
<strong>af</strong> projektet <strong>og</strong> alternative udformninger.
4. Planforhold<br />
Kapitel 4 - Planforhold<br />
4.1 Metode<br />
I undersøgelsen er der redegjort for planforhold, der kan blive berørt <strong>af</strong> hovedforslaget,<br />
eller <strong>af</strong> alternativ H1, A eller B. Varianterne er behandlet samlet bagest<br />
i <strong>af</strong>snittet. Op lysningerne baserer sig på oplysninger fra Roskilde Amt, Københavns<br />
Amt, Ros kilde Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen<br />
<strong>og</strong> Kultur arvsstyrelsen.<br />
De planmæssige oplysninger omfatter:<br />
Internationale forpligtigelser, f.eks. EU-habitatdirektivet<br />
Gældende regionplan, f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte naturområder,<br />
kulturmiljøer, recipienter, grundvandsinteresser samt rammer for<br />
kommunalplanlægningen, f.eks. byudvikling<br />
Naturbeskyttelsesloven, f.eks. fredninger, beskyttede naturtyper, fredede<br />
fortidsminder <strong>og</strong> diverse byggelinier<br />
Anden national lovgivning, f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i skovloven.<br />
4.2 Eksisterende forhold<br />
For kort over planforholdene, se bilag 1 (kort 2-7).<br />
International lovgivning<br />
Natura 2000<br />
Natura 2000 er et net <strong>af</strong> internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark er<br />
der udpeget 254 EU-habitatområder samt 112 EF-fuglebeskyttelsesområder.<br />
Ingen <strong>af</strong> Natura 2000 områderne vil blive direkte berørt <strong>af</strong> hovedforslaget eller<br />
alternativerne. Aktiviteter, der kan påvirke ind i områderne, må d<strong>og</strong> heller ikke<br />
påvirke udpegningsgrundlaget, uanset at aktiviteterne er begyndt, før de internationale<br />
beskyttelsesområder blev udpeget. Det skal derfor nævnes, at der inden<br />
for en radius <strong>af</strong> 6 km er tre internationale fuglebeskyttelsesområder, hvor<strong>af</strong> det<br />
ene <strong>og</strong>så er habitatområde (Tabel 4.1).<br />
35
Kapitel 4 - Planforhold<br />
EU<br />
fuglebeskyttelsesområde<br />
Roskilde Fjord, Kattinge Vig<br />
<strong>og</strong> Kattinge Sø (F105)<br />
Gammel Havdrup Mose<br />
(F103)<br />
36<br />
Udpegningsgrundlag,<br />
ynglefugle<br />
Klyde (Recurvirostra avocetta), havterne<br />
(Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna<br />
hirundo) <strong>og</strong> dværgterne (Sterna albifrons)<br />
Rørhøg (Circus aeruginosus) <strong>og</strong> sortterne<br />
(Chlidonias niger)<br />
Ramsø Mose (F104) Sortterne (Chlidonias niger) <strong>og</strong><br />
mosehornugle (Asio fl ammeus)<br />
Tabel 4.1 EF-fuglebeskyttelsesområder <strong>og</strong> deres udpegningsgrundlag.<br />
Kode Udpegningsgrundlag<br />
1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)<br />
1084 * Eremit (Osmoderma eremita)<br />
1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)<br />
1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus)<br />
1903 Mygblomst (Liparis loeselii)<br />
1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække <strong>af</strong> havvand<br />
1140 Mudder- <strong>og</strong> sandfl ader blottet ved ebbe<br />
1150 *Kystlaguner <strong>og</strong> strandsøer<br />
1160 Større lavvandede bugter <strong>og</strong> vige<br />
1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde<br />
1220 Flerårig vegetation på stenede strande<br />
1230 Klinter eller klipper ved kysten<br />
Udpegningsgrundlag,<br />
trækfugle<br />
Sangsvane (Cygnus cygnus), knopsvane<br />
(Cygnus olor), grågås (Anser anser),<br />
troldand (Aythya fuligula), hvinand<br />
(Bucephala clangula), stor skallesluger<br />
(Mergus merganser) <strong>og</strong> blishøne (Fulica<br />
atra)<br />
1310 Vegetation <strong>af</strong> kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder <strong>og</strong> sand<br />
1330 Strandenge<br />
3140 Kalkrige søer <strong>og</strong> vandhuller med kransnålalger<br />
3150 Næringsrige søer <strong>og</strong> vandhuller med fl ydeplanter eller store vandaks<br />
3260 Vandløb med vandplanter<br />
6120 *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand<br />
6210 Overdrev <strong>og</strong> krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)<br />
6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund<br />
6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop<br />
6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn<br />
7140 Hængesæk <strong>og</strong> andre kærsamfund dannet fl ydende i vand<br />
7220 *Kilder <strong>og</strong> væld med kalkholdigt (hårdt) vand<br />
7230 Rigkær<br />
9130 Bøgeskove på muldbund<br />
9160 Egeskove <strong>og</strong> blandskove på mere eller mindre rig jordbund<br />
91E0<br />
*Elle- <strong>og</strong> askeskove ved vandløb, søer <strong>og</strong> væld<br />
* Indikerer at arten eller naturtypen er særlig prioritet <strong>af</strong> EU.<br />
Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for EU-habitatområde nr. 120 Roskilde Fjord.
Kapitel 4 - Planforhold<br />
EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 104 Ramsø Mose ligger 5,5 km syd for den<br />
eksisterende motorvej <strong>og</strong> ca. 1 km tættere på alternativ B. EF-fuglebeskyttelsesområde<br />
nr. 103 Gammel Havdrup Mose ligger ca. 7 km fra <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
<strong>og</strong> ca. 6 km fra alternativ B.<br />
Hverken hovedforslaget, alternativ H1 eller alternativ A eller B vil påvirke<br />
udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne omkring Ramsødalen<br />
(Gammel Havdrup Mose <strong>og</strong> Ramsø Mose), da de ligger adskillige km fra motorvejen<br />
(4,5 km hvor de er tættest på alternativ B). Desuden ligger områderne<br />
opstrøms hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne, <strong>og</strong> derfor vil en eventuel vandbåren<br />
forurening ikke kunne nå områderne.<br />
Habitatområdet <strong>og</strong> fuglebeskyttelsesområdet i Roskilde Fjord, der ligger nedstrøms<br />
for den eksisterende motorvej, vil teoretisk set kunne påvirkes <strong>af</strong> projektet (f.eks.<br />
i forbindelse med en forureningsulykke). I kapitel 7.4 er der derfor lavet konsekvensvurdering<br />
for de arter <strong>og</strong> naturtyper, der er en del <strong>af</strong> udpegningsgrundlaget.<br />
Bilag IV-arter<br />
Efter vedtagelse <strong>af</strong> EU-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF <strong>af</strong> 21. maj<br />
1992 om bevaring <strong>af</strong> naturtyper samt vilde dyr <strong>og</strong> planter) er Danmark forpligtet<br />
til at forholde sig til, om planer <strong>og</strong> projekter kan påvirke arter, som er omfattet<br />
<strong>af</strong> EU-habitatdirektivets bilag IV.<br />
Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at indføre en streng beskyttel sesordning<br />
i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV. En<br />
række <strong>af</strong> disse arter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud<br />
mod beskadigelse eller ødelæggelse <strong>af</strong> arternes levesteder.<br />
For de fl este arter, der er omfattet <strong>af</strong> EU-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at<br />
deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke<br />
er offentlig tilgængelig. De arter, som kunne være relevante for området, er:<br />
Sydfl agermus<br />
Vandfl agermus<br />
Dværgfl agermus<br />
Langøret Flagermus<br />
Skimmelfl agermus<br />
Brunfl agermus<br />
Markfi rben<br />
Stor Vandsalamander<br />
Spidssnudet Frø<br />
Løgfrø<br />
Grønbr<strong>og</strong>et Tudse.<br />
37
Kapitel 4 - Planforhold<br />
38<br />
Vurdering <strong>af</strong> arternes udbredelse i undersøgelseskorridoren <strong>og</strong> mulige påvirkninger<br />
fra hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne fremgår <strong>af</strong> kap. 7.<br />
Områder omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelsesloven <strong>og</strong> skovloven<br />
Naturbeskyttelsesloven <strong>og</strong> skovloven er pt. under revision. Da en ny lov først<br />
forventes at træde i kr<strong>af</strong>t pr. 1. oktober 2004, er dette kapitel udarbejdet på<br />
grundlag <strong>af</strong> gældende lovgivning.<br />
Figur 4.1 Ledreborg Allé krydses <strong>af</strong> alternativ B.<br />
Fredninger<br />
Der er ingen fredninger, der støder op til motorvejen <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde.<br />
Ledreborg Allé er fredet umiddelbart vest for korridoren (Bilag 1, kort 3). Det<br />
forventes ikke, at alternativ B kommer til at berøre fredningen, selvom den sydlige<br />
linieføring krydser alléen uden for fredningsgrænsen. En eventuel ændring<br />
<strong>af</strong> længdeprofi let for Ledreborg Allé kan d<strong>og</strong> være i strid med fredningen, hvis<br />
anlægsarbejderne rækker ind i det fredede område.<br />
Beskyttede naturtyper (§ 3)<br />
Alle heder, moser, strandenge, ferske enge <strong>og</strong> overdrev med et samlet areal over<br />
2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i regionplanen, samt søer over 100 m² er<br />
omfattet <strong>af</strong> § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Hovedforslaget <strong>og</strong><br />
alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Alternativ B<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong><br />
alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Alternativ B<br />
Kapitel 4 - Planforhold<br />
Loven beskytter de nævnte naturtyper mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form<br />
<strong>af</strong> bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning <strong>og</strong> opfyldning. Anlæg<br />
<strong>af</strong> en vej kræver dispensation fra beskyttelsen, hvis der sker ændringer i tilstanden<br />
i § 3-områder.<br />
Langs <strong>Holbækmotorvejen</strong> er der to moser <strong>og</strong> 9 vandhuller, der ligger under 150 m<br />
fra anlægget. En mose <strong>og</strong> et vandhul (regnvandsbassin) ved tilslutning til Hedelandsvej<br />
samt to vandhuller syd for motorvejen vurderes at blive berørt. Regnvandsbassinet<br />
retableres efter anlægsarbejdet (Bilag 1, kort 3).<br />
I tracéet for alternativ B er der tre beskyttede naturtyper:<br />
Et vandhul <strong>mellem</strong> Vindinge <strong>og</strong> Vor Frue<br />
En sø (råstofgrav) ved Darup<br />
Et vandhul nord for Sankt Olufs Høj.<br />
Desuden kan fl ere vandhuller blive berørt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> motorvejens længdeprofi l.<br />
Et vejanlæg vil kræve dispensation fra naturbeskyttelsesloven. I forbindelse med<br />
dispensation kan der blive stillet krav om erstatningsnatur.<br />
Beskyttede diger (§ 4)<br />
Sten- <strong>og</strong> jorddiger er beskyttet <strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens § 4. Ifølge bekendtgørelse<br />
nr. 624 (Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet 2001) er følgende diger omfattet <strong>af</strong><br />
ordningen:<br />
Alle stendiger<br />
Andre diger, der ejes <strong>af</strong> offentlige myndigheder<br />
Andre diger, der ligger på eller <strong>af</strong>grænser naturtyper, der er omfattet <strong>af</strong> § 3.<br />
Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse <strong>af</strong> jorddiger i forbindelse<br />
med anlæg <strong>af</strong> veje vil kræve dispensation.<br />
<strong>Udbygning</strong>en <strong>af</strong> den eksisterende motorvej vil berøre et § 4-beskyttet dige ved<br />
den aktive grusgrav (lok. SV-04). Diget er d<strong>og</strong> allerede gennemgravet.<br />
To beskyttede jorddiger bliver gennemskåret <strong>af</strong> alternativ B, et syd for Roskilde vej,<br />
et vest for Køgevej (Bilag 1, kort 4).<br />
Arealer omfattet <strong>af</strong> fredskovpligt<br />
Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer, der er omfattet <strong>af</strong> fredskovspligt,<br />
uanset hvilket alternativ der vælges. Dette betyder, at der skal søges<br />
dispensation fra skovloven hos det lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynligvis<br />
39
Kapitel 4 - Planforhold<br />
40<br />
blive krævet, at der rejses erstatningsskov på et areal <strong>af</strong> mindst samme størrelse<br />
som det, der vil blive beslaglagt <strong>af</strong> vejanlægget. Hyrdehøj Skov (NV-11), skoven<br />
nord for kolonihaven Ny Maglehøj (NV-07), samt en smal stribe langs Roskilde-<br />
Ringstedbanen (SL-25) er belagt med fredskovspligt.<br />
Regionale planforhold<br />
Efter hver enkelt <strong>af</strong> de regionale planforhold er regionplanens retningslinier for<br />
udpegningen nævnt.<br />
Særligt værdifuldt landskab<br />
I en kile vest for Ringstedvej <strong>og</strong> syd for Lindenborgvej er landskabet udpeget<br />
som særligt værdifuldt på grund <strong>af</strong> den landskabeligt <strong>og</strong> kulturhistorisk interessante<br />
Ledreborg Allé, der fører til Ledreborg <strong>og</strong> Lejre. Ifølge regionplanens retningslinier<br />
skal egnskarakteristiske landskabstræk, værdifulde udsigtsmuligheder<br />
<strong>og</strong> markante landskabselementer bevares i særligt værdifulde landskaber. Etablering<br />
<strong>af</strong> større tekniske anlæg kan kun undtagelsesvis ske indenfor disse områder,<br />
<strong>og</strong> kun såfremt vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor. Ved placering <strong>og</strong><br />
udformning <strong>af</strong> tekniske anlæg skal der tages vidtgående hensyn til de landskabelige<br />
værdier.<br />
Alternativ B krydser dette område <strong>og</strong> vil være i konfl ikt med udpegningen. Ved<br />
hovedforslaget, alternativ H1 <strong>og</strong> alternativ A berøres det særligt værdifulde<br />
landskab ikke.<br />
Kerneområder <strong>og</strong> spredningskorridorer<br />
Københavns Amt har udpeget kerneområder for biol<strong>og</strong>i i Hedeland. Roskilde<br />
Amt har udpeget interesseområder for biol<strong>og</strong>i omkring Roskilde Fjord. Der er<br />
udpeget spredningskorridorer i Københavns Amt langs Hove Å nord for <strong>Fløng</strong><br />
samt på tværs <strong>af</strong> Hedeland syd for <strong>Fløng</strong> (bilag 1, kort 3).<br />
I kerneområder <strong>og</strong> spredningskorridorer skal eksisterende naturområder <strong>og</strong> småbiotoper<br />
bevares. Som hovedregel skal områderne friholdes for tekniske anlæg.<br />
Ved større anlægsarbejder i disse områder skal det sikres, at spredningsmulighederne<br />
for planter <strong>og</strong> dyr opretholdes <strong>og</strong> om nødvendigt forbedres ved etablering<br />
<strong>af</strong> faunapassager.<br />
Ingen <strong>af</strong> disse områder bliver d<strong>og</strong> direkte berørt <strong>af</strong> hverken hovedforslaget eller<br />
alternativerne. Spredningen <strong>mellem</strong> områderne er i dag begrænset <strong>af</strong> den nuværende<br />
motorvej, jernbanen København - Roskilde <strong>og</strong> Københavnsvej.<br />
Interesseområder for turisme <strong>og</strong> friluftsliv<br />
Der er udpeget et stort turist- <strong>og</strong> udfl ugtsområde syd for den eksisterende motorvejsstrækning<br />
(bilag 1, kort 5). Det udpegede område grænser ikke helt tæt op
Hovedforslaget <strong>og</strong><br />
alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Alternativ B<br />
Kapitel 4 - Planforhold<br />
til motorvejen. Hyrdehøj Skov nord for vejen indgår i denne udpegning. Hedeland<br />
er desuden udpeget som interesseområde for turisme <strong>og</strong> friluftsliv. Inden for<br />
disse områder skal turisme <strong>og</strong> udfl ugtsmuligheder styrkes. Adgangs- <strong>og</strong> opholdsmulighederne<br />
skal sikres <strong>og</strong> om nødvendigt udbygges.<br />
De rekreative områder bliver påvirket <strong>af</strong> støj <strong>og</strong> luftforurening fra motorvejen i<br />
dag. Vejen udgør en barriere for den, der vil på tværs. Disse gener bliver næppe<br />
øget efter udvidelsen, idet der opsættes ny støj<strong>af</strong>skærmning. Roskilde Kommune<br />
planlægger at etablere to nye stipassager.<br />
En del <strong>af</strong> området syd for Roskildevej <strong>og</strong> øst for Ringstedvej er i dag råstofgraveom<br />
råder, der efter råstofi ndvinding skal efterbehandles til rekreative formål. En<br />
motorvej gennem området vil medføre en kr<strong>af</strong>tig forringelse <strong>af</strong> de rekreative mu ligheder<br />
på grund <strong>af</strong> barrierevirkning, støj, luftforurening, lys <strong>og</strong> visuel påvirkning.<br />
Alternativ B vil <strong>og</strong>så medføre negative påvirkninger <strong>af</strong> de rekreative aktiviteter, der<br />
foregår i dag.<br />
Rekreative stier<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> krydser i dag følgende rekreative stier (bilag 1, kort 5):<br />
Mellem Haveforeningen Hvilen <strong>og</strong> Trekroner Station (langs Marbjergvej)<br />
Langs Vindingevej<br />
Ved Dyrskuepladsen (langs Maglegårdsvej)<br />
Ved Hyrdehøj Skov (langs Ringstedvej <strong>og</strong> videre ad Ledreborg Allé).<br />
Også alternativ B krydser rekreative stier. Uanset valg <strong>af</strong> alternativ skal det sikres,<br />
at stinettet kan opretholdes.<br />
Skovrejsning<br />
I skovrejsningsområder ønskes skovrejsning fremmet. Der er udpeget to skov rejsningsområder<br />
tæt på motorvejen, dels i et nord-sydgående strøg <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde <strong>og</strong> dels ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Kilen gennemskæres vest for<br />
<strong>Fløng</strong> (bilag 1, kort 5). Der er endnu ikke rejst skov i disse områder, på nær omkring<br />
skydebanen sydvest for <strong>Fløng</strong>. Udpegningen er derfor ikke i direkte konfl ikt<br />
med hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne.<br />
Der bør d<strong>og</strong> udpeges et nyt område for skovrejsning et andet sted. Den fremtidige<br />
skov kan have betydning for grundvandsbeskyttelse <strong>og</strong> rekreative formål, der kan<br />
blive påvirket både <strong>af</strong> hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne.<br />
Potentielt byområde<br />
Der er udpeget potentielle byområder nord for Haveforeningen Ny Maglehøj <strong>og</strong><br />
syd for frakørsel 10 (bilag 1, kort 5). Kommunernes planer om byudvikling skal<br />
lokaliseres indenfor disse områder.<br />
41
Kapitel 4 - Planforhold<br />
Figur 4.2<br />
Råstofgravning nord<br />
for Vindinge.<br />
42<br />
Områderne er ikke udbyggede i dag <strong>og</strong> indebærer derfor ikke direkte konfl ikter<br />
med hverken hovedforslaget eller alternativerne.<br />
Råstofgraveområder<br />
Der er udlagt fl ere råstofområder syd for den eksisterende motorvej. Tre steder<br />
ligger disse tættere end 100 m på motorvejen (bilag 1, kort 7):<br />
Syd for frakørsel 10 - her graves i dag<br />
Vest for Dyrskuepladsen - to områder i den sydlige del er færdiggravede <strong>og</strong><br />
står foran retablering, delvis som søer<br />
Syd for Hyrdehøj Skov - her er gravning ikke begyndt<br />
Umiddelbart vest for den undersøgte strækning grænser endnu et råstofgraveområde<br />
op til frakørsel 14 - den vestligste del er færdiggravet.<br />
Desuden ligger der to råstofgraveområder ca. 500 m syd for <strong>Holbækmotorvejen</strong>.<br />
Det ene - Øde Hastrup Grusgrav - har netop fået tilladelse til at udvide det nuværende<br />
graveområde mod vest, så det grænser op til kolonihaveområdet Roarsgave.<br />
(jvf. HUR 2003. Regionplantillæg med VVM for udvidelse <strong>af</strong> Øde Hastrup Grusgrav).<br />
Råstofgraveområderne kan levere materialer til vejanlægget, men et vejanlæg<br />
i et råstofområde kan lægge beslag på forekomster, der kunne anvendes<br />
andetsteds. Indvindingsområderne kan ikke udlægges til andre formål, der<br />
vanskeliggør senere råstofi ndvinding. Dette er d<strong>og</strong> undtaget i transportkorridoren.
Kapitel 4 - Planforhold<br />
De færdiggravede områder skal som udgangspunkt efterbehandles til rekreative<br />
formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller skov, der ikke udgør en forureningsrisiko.<br />
Ved efterbehandling i den regionplanlagte transportkorridor kan det<br />
pålægges indvinder så vidt muligt at opfylde gravehuller til 1 m over grundvandsspejl.<br />
Opfyldningen må kun ske med uforurenede materialer, der i forvejen fi ndes<br />
inden for råstofgraven.<br />
Alternativ B krydser fl ere råstofområder (4-5 stk.) <strong>og</strong> er i konfl ikt med udpegningen,<br />
medmindre ressourcen udgraves inden anlæg <strong>af</strong> vejen. Anlæg <strong>af</strong> alternativ<br />
B før udgravning <strong>af</strong> råstofressourcerne vil være problematisk. En udgravning<br />
til fremtidigt terræn før anlæg <strong>af</strong> vejen vil betyde, at store mængder råstoffer<br />
skal opbevares, <strong>og</strong> at motorvejen i en lang årrække vil ligge i en dyb <strong>af</strong>gravning,<br />
der muligvis vil skulle <strong>af</strong>vandes ved pumpning. Desuden kan der stadig være<br />
dybereliggende forekomster, der derved ikke kan udnyttes.<br />
Kulturmiljøer<br />
Nordvest for Vindinge er udpeget et kulturhistorisk interesseområde i forbindelse<br />
med en boplads fra yngre bronzealder, der endnu ikke er færdigregistreret. Anlæg<br />
<strong>af</strong> en motorvej her kan betyde, at området først skal færdigregistreres. Alternativ<br />
B vil tangere dette område.<br />
Der er ikke udpeget kulturmiljøer, som grænser direkte op til den nuværende motorvej,<br />
eller vurderes at kunne blive påvirket <strong>af</strong> en motorvejsudvidelse i hovedforslaget<br />
eller alternativ H1 <strong>og</strong> A.<br />
Drikkevandsinteresser<br />
Det meste <strong>af</strong> korridoren er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser,<br />
d<strong>og</strong> med undtagelse <strong>af</strong> en lille lomme syd for Roskilde, der er udpeget med<br />
almindelige drikkevandsinteresser. Ved placering <strong>af</strong> anlæg i områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening <strong>af</strong> grundvandet.<br />
Ved anlæg <strong>af</strong> en motorvej skal det sikres, at <strong>af</strong>vandingen foregår i et lukket system<br />
med en tilstrækkelig kapacitet, således at der ikke sker overløb, der kan sive ned<br />
til grundvandet.<br />
Den eksisterende motorvej krydser adskillige indvindingsoplande, men ingen boringer<br />
ligger nærmere end ca. 300 m. Alternativ B kommer tættere end 300 m på<br />
tre indvindingsboringer, <strong>og</strong> en kildepladszone bliver berørt. Vurdering <strong>af</strong> grundvandsforholdene<br />
fremgår <strong>af</strong> kap. 11.<br />
Målsatte vandløb <strong>og</strong> søer<br />
Der er kun et enkelt målsat vandløb, der krydser <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Vandløbet<br />
er målsat med lempet målsætning <strong>og</strong> krydses to gange sydøst for Trekroner.<br />
43
Kapitel 4 - Planforhold<br />
44<br />
Darup Råstofsø er målsat sø med naturligt <strong>og</strong> alsidigt plante- <strong>og</strong> dyreliv.<br />
Transportkorridor<br />
I regionplanen er der vist en planlagt udbygning <strong>af</strong> den eksisterende motorvej.<br />
Der er desuden udlagt en transportkorridor syd om Roskilde til tr<strong>af</strong>i k- <strong>og</strong> forsyningsanlæg<br />
(Figur 2.1). Alternativ B følger denne transportkorridor vest for<br />
Vindinge. Transportkorridorer skal generelt reserveres til tr<strong>af</strong>i k- <strong>og</strong> forsyningsanlæg<br />
<strong>og</strong> friholdes for yderligere bebyggelse. Hvis arealet er udpeget til andre<br />
formål (f.eks. rekreative <strong>og</strong> råstofmæssige formål), skal disse koordineres med<br />
hensynet til etablering <strong>af</strong> transportkorridoranlæg.<br />
Kommune- <strong>og</strong> lokalplaner<br />
Kommune- <strong>og</strong> lokalplanerne skal ligge inden for rammerne <strong>af</strong> regionplanen <strong>og</strong><br />
er ikke yderligere behandlet i denne rapport.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre lille naturbeskyttet vandhul.<br />
Et nyt sideanlæg nord for Taastrup er skitseret i et regionplanlagt skovrejsningsområde<br />
med særlige drikkevandsinteresser <strong>og</strong> en rekreativ sti nord for <strong>Holbækmotorvejen</strong>.<br />
Området syd for motorvejen har særlige drikkevandsinteresser <strong>og</strong> er udlagt til<br />
rekreative formål (park) i Høje-Taastrup kommuneplan. Mod motorvejen er<br />
en støjvold under opførelse. Længere mod syd er et større areal udlagt til sommerlande,<br />
temaparker, indendørs <strong>og</strong> udendørs idrætsfaciliteter, cirkus, koncerter<br />
m.m. Dette område bliver ikke direkte berørt <strong>af</strong> et sideanlæg.<br />
Sideanlægget er et arealindgreb <strong>og</strong> en visuel <strong>og</strong> støjmæssig påvirkning i det<br />
rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. I forhold til planforhold<br />
vil et enkeltsidet anlæg på vejens nordside udgøre det mindste arealindgreb.<br />
De øvrige varianter vurderes ikke at være et indgreb i væsentlige planmæssige<br />
forhold, <strong>og</strong> ingen <strong>af</strong> varianterne vurderes at være i konfl ikt med Natura 2000<br />
områder eller bilag IV-arter.
5. Befolkning<br />
Kapitel 5 - Befolkning<br />
5.1 Metode<br />
Virkningen <strong>af</strong> hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne for mennesker er vurderet ud fra<br />
eksisterende påvirkning, nærhed til motorvejen <strong>og</strong> <strong>af</strong>l astning <strong>af</strong> andre veje.<br />
5.2 Eksisterende forhold<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> passerer i dag områder med beboelse, erhverv <strong>og</strong> haveforeninger.<br />
5.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A <strong>af</strong>l astes vejstrækninger i Roskilde by.<br />
Afl astningen <strong>af</strong> veje i Roskilde vil gøre disse mere fremkommelige <strong>og</strong> sikre, <strong>og</strong><br />
luft- <strong>og</strong> støjforureningen bliver mindsket for bebyggelsen langs dem.<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A vil betyde, at de nærmeste ejendomme<br />
skal <strong>af</strong>give arealer til vejanlægget. Der vil blive opsat ny støj<strong>af</strong>skærmning, som<br />
i n<strong>og</strong>le områder vil reducere støjen i forhold til i dag. I anlægsfasen vil der være<br />
støv, støj <strong>og</strong> luftforurening fra maskiner <strong>og</strong> lastbiler.<br />
Alternativ B<br />
I alternativ B er arealindgrebet væsentligt større end for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ<br />
H1 <strong>og</strong> A. Flere små adgangsveje vil blive <strong>af</strong>brudt <strong>og</strong> erstattet <strong>af</strong> lokale opsamlingsveje.<br />
Et nyt anlæg vil være en barriere i landskabet <strong>og</strong> kilde til ny støj.<br />
I anlægsfasen vil der være støv, støj <strong>og</strong> luftforurening fra maskiner <strong>og</strong> lastbiler.<br />
Afl astningen <strong>af</strong> veje gennem Roskilde vil være i samme størrelsesorden som<br />
for hovedforslaget. Den eksisterende Holbækmotorvej vil <strong>og</strong>så blive <strong>af</strong>l astet, <strong>og</strong><br />
dette vil betyde en reduceret støj for beboere langs denne.<br />
Konsekvenserne for befolkningen er beskrevet nærmere i miljøvurderingen, især<br />
under emnerne:<br />
Friluftsliv<br />
Grundvand<br />
Luft <strong>og</strong> klima<br />
Støj<br />
Lys<br />
Afl edte socio-økonomiske konsekvenser.<br />
45
Kapitel 5 - Befolkning<br />
46<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
Et udbygget <strong>og</strong> permanent tr<strong>af</strong>i kledelsessystem vil først <strong>og</strong> fremmest gavne<br />
tr<strong>af</strong>i kanterne ved en øget tr<strong>af</strong>i ksikkerhed, fremkommelighed <strong>og</strong> information i<br />
forbindelse med anlægsarbejdet.<br />
En udbygning til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> vil udgøre et større arealindgreb i <strong>Fløng</strong><br />
(3 m i hver side eller 6 m i den ene side) end hovedforslaget <strong>og</strong> de undersøgte<br />
alternativer, hvis udbygningen ikke kan anlægges ved at inddrage nødspor.<br />
Fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej/Østre Ringvej vil give lettere adgang til<br />
motorvejen for lastbiler til <strong>og</strong> fra grusgravsområderne syd for Roskilde <strong>og</strong> <strong>af</strong>l aste<br />
alternative ruter i Roskilde by <strong>og</strong> tilslutningen ved Københavnsvej. Tilslutningen<br />
kommer tæt på ejendomme ved Vindinge Lillevang.<br />
B-anlæg ved Vesterled vil mindske arealindgreb tæt på beboede områder øst for<br />
Vesterled.<br />
En ny <strong>og</strong> forbedret vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station<br />
vil være en forbedring for de tr<strong>af</strong>i kanter, der ønsker at benytte det intermodale<br />
anlæg til at skifte transportform eller til samkørsel med andre.<br />
Etablering at sideanlæg nord for Taastrup vil være et arealindgreb for de berørte<br />
ejendomme <strong>og</strong> et indgreb i et rekreativt område omkring Hakkemosen. Et enkeltsidet<br />
anlæg nord for motorvejen vil udgøre det mindste indgreb for befolkning.<br />
Indgrebet kan mindskes ved at opretholde alle rekreative stier <strong>og</strong> etablere<br />
den planlagte skovrejsning nord for anlægget.
6. Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Kapitel 6 - Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
6.1 Metode<br />
Geomorfol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> jordbundsmæssige forhold i undersøgelseskorridoren for<br />
hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne er beskrevet, kortlagt <strong>og</strong> evalueret. Dette er<br />
gjort på grundlag <strong>af</strong> feltobservationer samt oplysninger indhentet fra bl.a.:<br />
Geomorfol<strong>og</strong>iske kort (Per Smed)<br />
Jordartskort (GEUS)<br />
4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort<br />
Flyfotos, ortofotos<br />
Diverse faglige rapporter <strong>og</strong> videnskabelige publikationer (DGU, Ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>forlaget).<br />
På grundlag <strong>af</strong> beskrivelserne er der foretaget vurderinger <strong>af</strong>:<br />
Bevaringsværdige landskabsformer <strong>og</strong> -helheder, markante landskabsovergange,<br />
geol<strong>og</strong>iske interesseområder<br />
Karakteristiske landskabelige forhold, herunder såvel naturlige som kulturskabte<br />
elementer.<br />
6.2 Eksisterende forhold<br />
Landskabet omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong> blev formet under sidste istid for ca.<br />
18.000 år siden (Figur 6.1). Hovedparten <strong>af</strong> <strong>af</strong>l ejringerne er bundmoræne, hvilket<br />
betyder, at det er <strong>af</strong>l ejret under isen. Overvejende er der tale om en blandet<br />
jordbund med såvel ler som grus <strong>og</strong> store sten, der har været transporteret <strong>af</strong><br />
isen (bilag 1, kort 2).<br />
I et nord-sydgående strøg gennem Trekroner er der <strong>af</strong>l ejret randmorænebakker,<br />
fl ankeret <strong>af</strong> åsbakker <strong>og</strong> issøer. Vest for dette strøg - f.eks. ved Vindinge - har<br />
landskabet dødispræg med mange <strong>af</strong>l øbsløse lavninger, hvor der i dag er vandhuller.<br />
Terrænet varierer <strong>mellem</strong> 25 <strong>og</strong> 55 DNN omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
med det laveste punkt ved <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> det højeste punkt ved Trekroner.<br />
Ved sideanlægget er terræn koten omkring 30 DNN.<br />
Vest for Ringstedvej er landskabet udpeget <strong>af</strong> Roskilde Amt som særligt værdifuldt<br />
landskab (se planforhold <strong>og</strong> kulturhistorie).<br />
Jordbunden i morænelandskabet er overvejende usorteret ler med sten. Langs<br />
randmorænebakkerne er der store grusforekomster, <strong>og</strong> i issøen er der <strong>af</strong>l ejret ler.<br />
Omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong> er der store grusforekomster. Dette skyldes bl.a., at<br />
47
Kapitel 6 - Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
48<br />
isranden har gjort ophold langs et nord-sydgående strøg. Opholdet har medført<br />
<strong>af</strong>l ejring <strong>af</strong> en såkaldt randmoræne. Fra isranden er strømmet smeltevand,<br />
der har <strong>af</strong>l ejret grus. Randmorænen er markeret som højdepunkterne omkring<br />
Roskilde Universitetscenter (Grydehøj m.fl .) samt Brandhøj, Baunehøj, Præstehøj<br />
m.fl . syd for <strong>Fløng</strong>, <strong>og</strong> grusforekomsterne fi ndes især vest for denne<br />
linie.<br />
Figur 6.1 Landskabsdannelsen i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget <strong>og</strong> de<br />
undersøgte alternativer.<br />
Råstofgravene i området indeholder vigtige grusforekomster, der anvendes i Københavnsområdet.<br />
Gruset er <strong>af</strong> en rimelig god kvalitet <strong>og</strong> bruges bl.a. til beton.<br />
N<strong>og</strong>le steder er der mange store sten, som nedknuses <strong>og</strong> anvendes som skærver i<br />
beton. Grusforekomsterne er gennemsnitligt 15 m tykke, men mængden <strong>af</strong> overjord<br />
varierer meget. Visse steder er overjordstykkelsen for stor til, at indvindingen<br />
kan betale sig. Flere steder i området graves der under vand. Typisk koster<br />
grus udvundet under vand mere end grus udvundet over grundvandsspejlet. Det<br />
skyldes, at der anvendes specielle (<strong>og</strong> dyrere) maskiner, samt at det udgravede<br />
grus skal drænes, før det kan læsses.
Kapitel 6 - Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Råstofi ndvindingen er <strong>af</strong>sluttet syd for <strong>Fløng</strong> i det såkaldte Hedeland, der er ved<br />
at blive færdigbehandlet til rekreative formål. I landskabet syd for <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
er råstofgravningen i gang eller forestående. Landskabet vil her helt<br />
ændre karakter <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> råstofgravningen <strong>og</strong> efterbehandlingen.<br />
Nord for <strong>Holbækmotorvejen</strong> er der ingen væsentlige råstofi nteresser, <strong>og</strong> det<br />
er her, de fl este boligområder i <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde er lokaliseret. Den yderste<br />
række mod motorvejen bærer desuden præg <strong>af</strong> erhverv <strong>og</strong> kolonihaver.<br />
6.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
En udvidelse <strong>af</strong> motorvejen fra 4 til 6 spor samt en modernisering <strong>af</strong> tilslutningsanlæggene<br />
vil på kort sigt medføre en væsentlig landskabelig påvirkning,<br />
når beplantningen langs motorvejen fjernes i forbindelse med udvidelsen.<br />
På længere sigt retableres beplantningen, <strong>og</strong> udvidelsen vil især fremstå som de<br />
nye <strong>og</strong> mere højklassede tilslutningsanlæg.<br />
På sydsiden <strong>af</strong> motorvejen er der lange strækninger med åbent land. Af disse<br />
er n<strong>og</strong>le under udbygning til erhverv, andre er præget <strong>af</strong> råstofi ndvinding, <strong>og</strong><br />
enkelte fremstår som dyrkede marker. Den landskabelige påvirkning fra en udvidelse<br />
<strong>af</strong> motorvejen vil formentlig blive helt overskygget <strong>af</strong> råstofvindingens<br />
spor.<br />
Alternativ B<br />
Alternativ B medfører et varigt indgreb i landskabet. De to parallelle motorveje<br />
vil efterlade et smalt restareal, som vil være stærkt præget <strong>af</strong> motorvejene. Dette<br />
vil begrænse arealanvendelsesmulighederne, <strong>og</strong> støjudbredelsen vil blive fl yttet<br />
længere ud i det åbne land.<br />
En anden væsentlig landskabelig påvirkning fra en ny motorvej er konfl ikten<br />
med det særligt værdifulde landskab omkring Ledreborg Allé. En motorvejskrydsning<br />
med alléen vil være forstyrrende for landskabsoplevelsen. En eventuel<br />
ændring <strong>af</strong> længdeprofi let for alléen betyder, at en del træer må fældes.<br />
Ved at anlægge en vej igennem råstofi ndvindingsområderne vil der blive lagt<br />
beslag på vigtige grusforekomster. Hvis ressourcerne ikke udnyttes inden anlæg<br />
<strong>af</strong> vejen, vil det kunne betyde, at grus til bygge- <strong>og</strong> anlægsarbejder i hovedstadsområdet<br />
skal transporteres fra Vestsjælland, hvilket vil betyde øgede omkostninger<br />
<strong>og</strong> emissioner. Der er ca. 60 km fra graveområderne syd for Roskilde til<br />
tilsvarende råstofområder i Vestsjællands Amt.<br />
49
Kapitel 6 - Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
50<br />
En udgravning til fremtidigt terræn før anlæg <strong>af</strong> vejen vil betyde, at motorvejen<br />
kommer til at ligge i en dyb <strong>af</strong>gravning, der kan give problemer med <strong>af</strong>vandingen.<br />
Endelig vil alternativ B gennemskære en eksisterende sø, som er opstået efter<br />
råstofgravning <strong>og</strong> efterbehandlet til naturområde med potentielle rekreative<br />
formål. Anlægges vejen her, vil en del <strong>af</strong> søen skulle fyldes op.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
Et udbygget <strong>og</strong> eventuelt permanent tr<strong>af</strong>i kledelsessystem vil omfatte landskabeligt<br />
dominerende portaler hen over motorvejen.<br />
Et sideanlæg nord for Taastrup vil være et nyt <strong>og</strong> synligt element i landskabet.<br />
Det landskabelige indgreb bliver mindst, hvis sideanlægget anlægges enkeltsidet<br />
nord for motorvejen.<br />
En faunapassage under motorvejen vest for Ringstedvej vil medføre en bedre<br />
landskabsøkol<strong>og</strong>isk forbindelse vest om Roskilde end i dag.<br />
De øvrige varianter forventes kun at få marginal indfl ydelse på landskab <strong>og</strong><br />
jordbund i form <strong>af</strong> nye landskabselementer.<br />
Konklusion<br />
Alternativ B vil medføre væsentlig fl ere negative landskabelige påvirkninger<br />
end hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A.
7. Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
7.1 Metode<br />
Beskrivelsen <strong>af</strong> naturen i området baserer sig på feltundersøgelser <strong>af</strong> alle naturområder<br />
<strong>og</strong> små lokaliteter inden for undersøgelseskorridoren. Lokaliteterne<br />
fremgår <strong>af</strong> kort 1 i bilag 1. Skemaer fra alle lokaliteter foreligger på CD, der kan<br />
rekvireres hos <strong>Vejdirektoratet</strong>. Feltundersøgelserne er suppleret med data fra<br />
følgende kilder:<br />
Danmarks Digitale Ortofotos (DDO) fra 2002<br />
4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort <strong>og</strong> andre<br />
relevante kortværker<br />
Oplysninger fra Roskilde Amts natur<strong>af</strong>deling<br />
Botaniske <strong>og</strong> ornitol<strong>og</strong>iske lokalitetsregistre<br />
Diverse faglige rapporter <strong>og</strong> videnskabelige publikationer<br />
Kontakt til personer med kendskab til områdets dyreliv.<br />
Undersøgelser i felten<br />
Feltarbejdet har fundet sted i november 2002, juli 2003, marts <strong>og</strong> juni 2004.<br />
Feltundersøgelserne er dokumenteret i et lokalitetsskema for hver <strong>af</strong> de undersøgte<br />
lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på lokalitetens<br />
økol<strong>og</strong>iske tilstand <strong>og</strong> funktion. Der er desuden en artsliste for lokalitetens<br />
aktuelle plante- <strong>og</strong> dyreliv (<strong>Vejdirektoratet</strong> 2004a).<br />
På feltarbejdet er der foretaget registreringer <strong>af</strong> pattedyr (bl.a. ud fra dyrespor)<br />
<strong>og</strong> fugle (bl.a. fra sang). Der er foretaget eftersøgning <strong>af</strong> padder i alle vandhuller<br />
inden for korridoren. Data er suppleret med oplysningerne fra vildtkonsulenter<br />
<strong>og</strong> lokale ornitol<strong>og</strong>er.<br />
7.2 Eksisterende planteliv<br />
Numrene i parentes i de følgende beskrivelser henviser til lokalitetsskemaer<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2004a). Placering <strong>af</strong> de enkelte lokaliteter fremgår <strong>af</strong> bilag 1,<br />
kort 1.<br />
Naturområder ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Bortset fra den nyanlagte Hyrdehøj Skov <strong>og</strong> beplantningerne ved skydebanen<br />
er der ikke n<strong>og</strong>le større naturlokaliteter i undersøgelseskorridoren. Langs med<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> er der n<strong>og</strong>le mindre, grønne områder samt småbiotoper som<br />
vandhuller <strong>og</strong> vandløb. De grønne områder er, selv om de er små, <strong>af</strong> stor rekreativ<br />
værdi på grund <strong>af</strong> deres bynære beliggenhed.<br />
51
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
52<br />
<strong>Fløng</strong> øst (NØ 01 <strong>og</strong> SØ 01)<br />
Ved Kallerup Gårde (NØ 01) er der en grøn kile, der forbinder beboelsesområder<br />
nord <strong>og</strong> syd for motorvejen med en sti. Her er et lille målsat vandløb (Vadsby<br />
Å), som ikke krydser motorvejen, men leder overfl adevand fra motorvejen.<br />
Ved vandløbet er der en 2-3 m randzone med høje urter.<br />
Her vokser halvgamle asketræer (40-50 år) på brinkerne, <strong>og</strong> der er en lille mark<br />
<strong>og</strong> lidt beplantning langs stien. Storbladet lind vokser <strong>og</strong>så på lokaliteten. Det<br />
drejer sig d<strong>og</strong> om plantede træer.<br />
Den grønne kile nord for <strong>Holbækmotorvejen</strong> er udpeget som spredningskorridor.<br />
Den eksisterende stitunnel under motorvejen er for lav til, at råvildt normalt<br />
vil turde passere gennem den. Det er næppe heller relevant, idet der er højhuse<br />
syd for motorvejen. Andre mindre dyr vil kunne passere gennem tunnellen.<br />
Syd for motorvejen (SØ-01) ligger et lille rekreativt areal i forbindelse med<br />
etageejendomme. Der er plantede træer <strong>og</strong> sirbuske (paradisæbler, snebær mm)<br />
<strong>og</strong> legeplads, bænke mm.<br />
<strong>Fløng</strong> midt (NØ 02 <strong>og</strong> 3 samt SØ 02)<br />
Midt i <strong>Fløng</strong> er der et lille parkanlæg (NØ 02) med bænk <strong>og</strong> skulptur nord<br />
for motorvejen. Inden for frakørselsrampen ses et overdrevslignende højurtesamfund<br />
med buske <strong>og</strong> småtræer ved vejen samt udsåede blomster. Vest for<br />
tilkørselsrampen er der en 30 m randbeplantning med plantede nåletræer (tuja<br />
<strong>og</strong> forskellige graner). Her er der <strong>og</strong>så et forsinkelsesbassin. Beplantningen har<br />
karakter <strong>af</strong> støjbeskyttelse/læhegn/camoufl ering <strong>af</strong> motorvejen.<br />
Syd for motorvejen (SØ 02) er der en lille beplantning <strong>mellem</strong> motorvejen <strong>og</strong><br />
<strong>Fløng</strong>vej. Randbeplantningen er 6 m høj med enkelte 40-50-årige gråpopler.<br />
Der er 2 små p-pladser, en til biler <strong>og</strong> en til tunge køretøjer. Udenom ligger et<br />
græsareal.<br />
Mellem Ny <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> skydebanen (NØ 04)<br />
Nord for motorvejen er der et større braklagt areal. I den østlige ende fi ndes<br />
en mere overdrevslignende vegetation (bl.a. stribet kløver, markbynke <strong>og</strong><br />
andre arter), da jorden her er lidt sandet. Det store areal er domineret <strong>af</strong> høje<br />
næringskrævende urter, mens den mere overdrevslignende vegetation kun<br />
udgør en meget lille kile <strong>mellem</strong> motorvejen <strong>og</strong> en skærmende beplantning<br />
ved fabrikken.<br />
På 4 cm-kortet ses et lille vandhul. Dette er et regnvandsbassin, der sjældent<br />
rummer vand. Det fremstår som en bred, men kort græsklædt kanal. Syd for<br />
motorvejen ligger udyrkede arealer. Her sås dyreveksler, muligvis fra rådyr.
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Skydebanen <strong>og</strong> frakørsel 9 (NV 01, NØ 06, SØ 03, SØ 04 <strong>og</strong> SV 01)<br />
Ved frakørsel 9 er der, nord for motorvejen, et par mindre vandhuller. Det ene er<br />
et vejvandsbassin omgivet <strong>af</strong> græs <strong>og</strong> buske, mens to andre er tilgroede mergelgrave<br />
med mange store buske <strong>og</strong> træer. Der kunne ikke fi ndes padder i n<strong>og</strong>en <strong>af</strong><br />
vandhullerne.<br />
Syd for motorvejen er et større areal omkring skydebanen (SØ 04), som er<br />
tilplantet med træer (der nu er ca. 5-8 m høje). Her er både arealer med løv- <strong>og</strong><br />
arealer med nåleskov. Der er udlagt en større græsklædt »lysning« i midten <strong>af</strong><br />
arealet.<br />
Desuden ses to større vandhuller ved skydebanen (SØ 03) samt et mindre vandløb,<br />
der forsætter gennem Haveforeningen Hvilen (se nedenfor). De to vandhuller<br />
kan være potentielle levesteder for padder. Det sydlige synes d<strong>og</strong> at være<br />
næringsstofbelastet, <strong>og</strong> det nordlige er et vejvandsbassin, som i dag modtager<br />
vejvand fra motorvejen. Frøer trives sjældent i vejvandbassiner.<br />
Figur 7.1 Marbjerg Bæk, der løber gennem skydebanen, krydser motorvejen to gange.<br />
53
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
54<br />
Syd for motorvejen <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Trekroner ligger Haveforeningen Hvilen<br />
(SV 01). Der løber et vandløb/grøft (Marbjerg Bæk) gennem haveforeningen<br />
<strong>og</strong> under motorvejen. Vandløbet ligger dybt nedskåret <strong>og</strong> førte kun ganske lidt<br />
vand ved besigtigelsen. Det har en lempet målsætning. Nord for motorvejen er<br />
vandløbet rørlagt.<br />
Mellem Haveforeningen Hvilen <strong>og</strong> motorvejen ligger desuden en lille lund<br />
bestående <strong>af</strong> elletræer på tørbund. Lunden har en glidende overgang til beplantningen<br />
med buske <strong>og</strong> småtræer på den store vejdæmning, som motorvejen ligger<br />
på. Der er ca. 8 m niveauforskel <strong>mellem</strong> haveforeningen <strong>og</strong> vejbanen.<br />
Trekroner (NV 02-04 <strong>og</strong> SV 02)<br />
Ved Trekroner fi ndes åbne arealer (NV 02) med randbeplantning <strong>af</strong> prydbuske<br />
<strong>og</strong> småtræer (bl.a. mange paradisæbler) langs med motorvejen. Det meste <strong>af</strong> det<br />
åbne areal nær Trekroner Station er bevokset med græs, høje urter <strong>og</strong> spredte<br />
selvsåede småtræer. Dette område har mere karakter <strong>af</strong> brakmark end overdrev.<br />
Syd for jernbanen er jorden i omdrift <strong>og</strong> med enkelte træer.<br />
Syd for Trekroner (SV 02) ligger et større vandhul (regnvandsbassin) midt i et<br />
industrikvarter. Vandhullet er helt tilgroet med dunhammer <strong>og</strong> høje urter. Der<br />
er en større rist, <strong>og</strong> vandhullet modtager overfl adevand fra tagarealer <strong>og</strong>/eller<br />
vejarealer. Vandhullets vandkvalitet er formentligt for ringe til, at det kan huse<br />
padder.<br />
Frakørsel 10 (NV 05 <strong>og</strong> SV 03-04)<br />
Omkring frakørsel 10 (NV 05 <strong>og</strong> SV 03) er der i de mange restarealer <strong>mellem</strong><br />
udfl etningerne, motorvejen <strong>og</strong> landevejen plantet træer. Arealerne har begrænset<br />
rekreativ værdi på grund <strong>af</strong> forstyrrelserne fra motorvejen, men er pænt tilplantede.<br />
Syd for frakørsel 10 ligger et større grusgravsområde (SV 04), hvor der stadig<br />
graves grus. Floraen rummer mange pionérarter, heriblandt enkelte, der ikke<br />
tåler kr<strong>af</strong>tig næringsstofbelastning (markarve, alm. kællingetand <strong>og</strong> høstborst).<br />
På området er der to vandhuller, der er klarvandede <strong>og</strong> meget velegnede<br />
til padder.<br />
Nord for Vindinge Lillevang (SV 05-06-07 <strong>og</strong> NV 06)<br />
Nord for motorvejen ved Vindinge Lillevang er der bygget en ny rampe (NV 06)<br />
<strong>og</strong> tilslutningsvej til motorvejen i et område med tidligere råstofgrave. En del <strong>af</strong><br />
arealet har en nyetableret overdrevslignende vegetation (bl.a. med harekløver <strong>og</strong><br />
toårig høgeskæg), <strong>og</strong> en del <strong>af</strong> det er belagt med græsarmeringssten. På arealet<br />
er der sparebassiner med plumret vand. På skrænterne <strong>mellem</strong> store niveauforskelle<br />
vokser enkelte buske.
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Syd for motorvejen (SV 05-07) er der i dette område, der i øvrigt er præget<br />
<strong>af</strong> jordbrug <strong>og</strong> bebyggelse, mange både større <strong>og</strong> mindre vandhuller. De<br />
vandhuller, der ligger i en klynge tæt ved motorvejen (SV 05), er velegnede<br />
til padder. De ligger lysåbne <strong>og</strong> med omgivende vegetation, der d<strong>og</strong> er for<br />
høj til at være ideel. Her er der fundet frøer (butsnudet frø) i forbindelse med<br />
feltarbejdet.<br />
Ved Vindinge Lillevang er der <strong>og</strong>så en større, tidligere råstofgrav (SV 06), der<br />
nu er en sø. Denne sø har en god vandkvalitet med mange vandplanter, <strong>og</strong> er<br />
så stor, at her sandsynligvis er fi sk. Det betyder, at kun grøn frø <strong>og</strong> skrubtudse<br />
vil kunne trives i søen. Søen omgives <strong>af</strong> buskadser, der er levested for fugle<br />
<strong>og</strong> pattedyr. Nord for søen er der et lille vandhul i en privat have med mange<br />
butsnudede frøer. Også i en frugtplantage i samme område er der to vandhuller.<br />
Det ene er udtørret <strong>og</strong> opfyldt, men det nordligste rummer butsnudede frøer <strong>og</strong><br />
er lysåbent.<br />
Omkring Haveforeningerne Ny Maglehøj <strong>og</strong> Granly (SV 08-09 <strong>og</strong> NV 07)<br />
Sydvest for Vindinge Lillevang ligger i en braklagt mark (SV 08) i et dødislandskab<br />
en række lavninger, hvor<strong>af</strong> den ene indeholder et større vandhul. Vandhullet<br />
har været oprenset inden for de sidste par år. I andre lavninger vokser pilebuske,<br />
<strong>og</strong> der kan på visse tider <strong>af</strong> året være vandhuller her. Det store vandhul har<br />
stejle kanter. Det er lysåbent, men måske for dybt til at være ideelt for padder.<br />
De omliggende brakmarker vil være velegnede for fødesøgende padder. Der kan<br />
d<strong>og</strong> være sat fi sk ud, <strong>og</strong> vandet er ret plumret i hvert fald om sommeren. Alt i alt<br />
vurderes det store vandhul at være mindre egnet til padder.<br />
I Haveforeningen Ny Maglehøj (SV-09) ligger tre vandhuller. To <strong>af</strong> disse vil<br />
formodentlig forsvinde i forbindelse med alternativ A, men kan muligvis bevares<br />
ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1. Der lever butsnudede frøer i begge<br />
vandhuller, samt stor vandsalamander <strong>og</strong> spidssnudet frø i det østlige. Spidssnudet<br />
frø <strong>og</strong> stor vandsalamander er omfattet <strong>af</strong> EF-habitatdirektivet som arter,<br />
der kræver streng beskyttelse. Et tredje lidt længere fra motorvejen har et stort<br />
(i forhold til sin ringe størrelse) andehold <strong>og</strong> ringe vandkvalitet. De to søer ved<br />
motorvejen har udover padder en fi nt udviklet mosevegetation bl.a. med den<br />
mindre almindelige langbladet ranunkel.<br />
Nord for motorvejen ved Haveforeningen Granly ligger en lille lund (NV-07)<br />
i byen. Lunden består langs motorvejen <strong>af</strong> egetræer; mens der i den fjernere<br />
del er en blanding <strong>af</strong> mange andre forskellige løvtræer. Flere <strong>af</strong> dem er ca. 100<br />
år gamle. Her vokser <strong>og</strong>så enkelte <strong>og</strong> gamle rød-graner. I lunden vokser n<strong>og</strong>le<br />
enkelte arter <strong>af</strong> haveplanter (korsvortemælk, judaspenge <strong>og</strong> taks), n<strong>og</strong>le steder<br />
i bestande der dækker mange kvadratmeter. De stammer fra have<strong>af</strong>fald eller<br />
bevidste udplantninger.<br />
55
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
56<br />
Figur 7.2 Ældre bøgetræ i lunden nord for Haveforeningen Granly.<br />
Mellem Haveforeningen Granly <strong>og</strong> motorvejen er desuden et fl errækket læhegn<br />
<strong>af</strong> amerikansk rødeg <strong>og</strong> andre løvtræer.<br />
Omkring Roskilde Dyrskueplads (SV 10-13 <strong>og</strong> NV 08-10)<br />
Mellem Roskilde Dyrskueplads <strong>og</strong> Motorvejen ligger fl ere åbne klippede græsarealer.<br />
Langs kanten <strong>af</strong> disse er der plantet prydtræer for at skærme mod motorvejen.<br />
I den vestligste del <strong>af</strong> SV-12 er der desuden en lille lund med forskellige<br />
træer. Ved den tekniske skole anvendes et areal til undervisningshave med bede<br />
<strong>og</strong> trærækker. Længst mod jernbanen er der en større idrætsplads.<br />
Nord for motorvejen er der et braklagt areal (NV 08) med en lille grøft. Vegetationen<br />
består <strong>af</strong> høje græsser bl.a. sirgræsser fra havebrug <strong>og</strong> spredte selvsåede<br />
buske <strong>og</strong> småtræer.<br />
Længst mod jernbanen er der en hundetræningsbane (NV 10) omgivet <strong>af</strong> træer,<br />
dels som hegn dels i forbindelse med jernbaneterrænet.<br />
Hyrdehøj Skov (NV 11 <strong>og</strong> SV 14-15)<br />
Hyrdehøj Skov (NV 11) blev anlagt i 1991 (41 ha) <strong>og</strong> 2000 (14 ha). Skoven er<br />
domineret <strong>af</strong> små løvtræer. Der er <strong>og</strong>så åbne arealer bl.a. med søer, der har en
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
god vandkvalitet. Da der lever fi sk i søerne, vil de kun kunne have betydning for<br />
grøn frø <strong>og</strong> skrubtudse. Også i de skovdækkede områder er der mindre vandhuller.<br />
Disse kan have betydning for andre arter <strong>af</strong> padder. Ca. 500 m NV for skoven<br />
har amtet registreret spidssnudet frø. Der er allerede en pænt varieret fl ora,<br />
et rigt fugleliv, <strong>og</strong> under feltarbejdet sås ræv.<br />
Syd for Hyrdehøj Skov ligger en tidligere landbrugsforsøgsstation, der har<br />
frugtplantager <strong>og</strong> marker med forskellige <strong>af</strong>grøder. På den ene mark står en<br />
lille klynge træer ved en stenbunke, <strong>og</strong> der er n<strong>og</strong>et, der ligner et jorddige midt<br />
i marken. Dette eventuelle dige fremgår ikke <strong>af</strong> kort, men kan ses på luftfotos<br />
<strong>og</strong> anses for et levn efter mange års ensartet markopdeling med tilhørende<br />
pløjemønstre.<br />
Ledreborg Allé (SV 16)<br />
Ledreborg Allé er Danmarks længste allé. Den del <strong>af</strong> alléen, der ligger nærmest<br />
den tidligere forsøgsstation, er nyplantet med lindetræer, der er ca. 5 m høje, <strong>og</strong><br />
har en fodpose <strong>af</strong> bæræbler. I øvrigt er der en bred græsrabat <strong>og</strong> langs nordsiden<br />
<strong>af</strong> alléen lidt højere popler, der er plantet som ammetræer.<br />
Naturområder ved alternativ B<br />
Omkring en sydlig motorvej (alternativ B) ligger en række mindre naturområder,<br />
der kan blive berørt <strong>af</strong> en eventuel ny motorvej. I det følgende er kun nævnt<br />
de lokaliteter, der ligger indenfor 100 m fra linieføringen.<br />
I råstofgravene ved Hedeland har der etableret sig Danmarks største bestand <strong>af</strong><br />
den fredede orkidé sump-hullæbe, der er indikator for ekstremrigkær, en truet<br />
naturtype. Ekstremrigkær viser, at undergrunden er kalkholdig. I grusgrave<br />
langs den eksisterende motorvej er der d<strong>og</strong> ikke fundet n<strong>og</strong>en sjældne planter,<br />
men områderne har et stort potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, når<br />
råstofgravningen ophører. Sjældne planter vil kunne indvandre bl.a. via spredning<br />
fra Hedeland.<br />
Område SL 01<br />
Ved Nymose <strong>og</strong> nord for Nymølle grusgrav liggere et tilplantet areal på en ret<br />
sandet bund. Der er plantet både fyr <strong>og</strong> asp samt andre træer <strong>og</strong> buske. Der er en<br />
veksel, som formodentlig benyttes <strong>af</strong> ræve, men eventuelt <strong>og</strong>så rådyr. Vekslen<br />
gik i nordlig til sydlig retning (dvs. på tværs <strong>af</strong> en eventuel ny motorvej). Den<br />
lille lund ligger i tilknytning til andre grønne områder ved Hedeland, skydebanen<br />
<strong>og</strong> de mere åbne arealer <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde. Der blev ikke fundet<br />
usædvanlige arter i forbindelse med feltarbejdet.<br />
Område SL 03<br />
Nord for linieføringen ligger et vandhul, der benyttes til andehold, <strong>og</strong> eventuelt<br />
57
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
58<br />
tidligere har været en mergelgrav. Vandet er plumret, dybt <strong>og</strong> med store skyggende<br />
aske <strong>og</strong> er derfor mindre egnet til padder. Der er et overløb i den nordlige<br />
kant <strong>af</strong> vandhullet, <strong>og</strong> der er plantet en taks. I øvrigt blev der ikke fundet usædvanlige<br />
arter.<br />
Område SL 04<br />
Lokaliteten er et tidligere vandhul, der er drænet <strong>og</strong> fremstår som et fl ere meter<br />
dybt hul, der anvendes til <strong>af</strong>faldsforbrænding <strong>og</strong> -bortsk<strong>af</strong>felse. Langs kanten<br />
står enkelte buske <strong>og</strong> næringskrævende urter.<br />
Område SL 06<br />
Området består <strong>af</strong> en naturlig, næringspåvirket mose <strong>og</strong> et overgangsfattigkær.<br />
Her vokser biotoptypiske planter som kragefod, <strong>og</strong> der er fl ere vandhuller med<br />
klart <strong>og</strong> lavt vand. Lokaliteten er en god paddelokalitet. I det sydvestlige hjørne<br />
er et vandhul tydeligvist gravet, måske med henblik på padder, da vandet er<br />
meget klart, <strong>og</strong> der er lave brinker. Mosen domineres <strong>af</strong> star <strong>og</strong> med dunhammer<br />
samt enlige gråpile <strong>og</strong> buske enkelte steder. Der er <strong>og</strong>så åbent vand <strong>mellem</strong><br />
tuerne. En lokalitet med en for østdanske forhold bemærkelsesværdig lille<br />
næringsbelastning.<br />
Område SL 09 <strong>og</strong> 10a<br />
I et græsklædt areal ligger to vandhuller/moser. Det ene (det sydligste) er et<br />
vandhul/mose med overgangsfattigkær <strong>og</strong> præg <strong>af</strong> starsump. Vandkvaliteten er<br />
tilsyneladende god med lysåbne forhold, <strong>og</strong> grønne områder rundt om vandhullet<br />
gør lokaliteten velegnet til padder. Ved genbesøg ved midsommer 2004 var<br />
vandhullet helt udtørret, <strong>og</strong> der sås tydelige drængrøfter. Starsumpen var <strong>og</strong>så<br />
tør <strong>og</strong> meget højt voksende bl.a. med en del hamp-hanekro. Der blev ikke fundet<br />
frøer ved sommer besøget, men lokaliteten kan godt huse n<strong>og</strong>le. Afhængig <strong>af</strong><br />
hvornår vandhullet tørrer ud, kan det måske tjene som ynglehul.<br />
Det andet vandhul er gravet <strong>og</strong> er klarvandet, lavvandet <strong>og</strong> meget velegnet til<br />
padder. Der er plantet indførte rosenarter <strong>og</strong> lidt pil langs vandhullets nordside.<br />
På lokaliteten vokser et forbløffende stort antal mose- <strong>og</strong> sumpplanter <strong>og</strong> rundt<br />
om vandhullet visse overdrevsarter. Vandhullet er nyt, <strong>og</strong> på den grusede bund<br />
har der endnu ikke dannet sig tørv, som med tiden vil blive bevokset med mere<br />
næringskrævende arter, men vandet ser ret plumret ud. Der kunne ikke fi ndes<br />
frøer, selvom betingelserne er meget gunstige.<br />
Område SL 10b<br />
Lokaliteten er tilsyneladende en gammel have. Der vokser gamle prydbuske<br />
langs kanten <strong>og</strong> en del andre haveplanter. I midten <strong>af</strong> denne lille lund ligger en<br />
grævlingegrav med fl ere indgange <strong>og</strong> artstypisk indgangshul <strong>og</strong> ensidig adkomst<br />
til graven. Vildtkonsulenten har ikke kendskab til forekomst <strong>af</strong> grævlinger i sta-
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
tens arealer syd for Roskilde, men Falck har registreret en tr<strong>af</strong>i kdræbt grævling<br />
<strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde. Det vides ikke, om graven er beboet.<br />
Område SL 11a<br />
Lokaliteten består <strong>af</strong> et helt nygravet vandhul på ca. 500 kvadratmeter. Der har<br />
endnu ikke etableret sig en fl ora <strong>af</strong> betydning langs kanterne, hvilket tyder på,<br />
at vandhullet er fra sommeren 2003. Vandet er lidt uklart <strong>af</strong> jordpartikler, men<br />
lokaliteten har potentiale for både fl ora <strong>og</strong> fauna.<br />
Område SL 11b<br />
Stor sø med fl ere ynglende par <strong>af</strong> blishøns. Søen er naturligt lavvandet <strong>og</strong> omkranset<br />
<strong>af</strong> pil <strong>og</strong> dunhammer. Urtevegetationen var domineret <strong>af</strong> få arter (græsser <strong>og</strong><br />
lav ranunkel). Søen rummer muligvis fi sk pga. sin størrelse, men har <strong>og</strong>så <strong>af</strong>snørede<br />
lavvandede områder, der har betydning for padder. Søen ligger lige ved meget<br />
stort graveområde. Der er ca. 5-10 m fra søen til kanten <strong>af</strong> grusgraven, <strong>og</strong> vand fra<br />
søen piblede ud <strong>af</strong> siden på grusgraven. Søen synes at være ved at forsvinde på<br />
grund <strong>af</strong> aktiviteterne i grusgraven, der allerede er kommet så tæt på vandet.<br />
Figur 7.3 Vandhul med bredbladet dunhammer lok. SL-11c.<br />
59
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
60<br />
Område SL 11c<br />
Nygravet vandhul, der er omgivet <strong>af</strong> gråel <strong>og</strong> pil. Vandet var lidt grumset, <strong>og</strong><br />
det var derfor svært at <strong>af</strong>gøre dybden. Der hørtes lille lappedykker (en mindre<br />
almindelige ynglefugl) på lokaliteten, som er potentiel for padder. Der vokser<br />
skør-pil langs den ene side <strong>af</strong> vandhullet, men disse formodes at være plantet<br />
(skør-pil er en mindre almindelig art).<br />
Område SL 11d<br />
En markant lille bakke med græs <strong>og</strong> grantræer, der er <strong>af</strong> landskabelig værdi.<br />
Den lille knold krydses <strong>af</strong> højspændingsledninger med tilhørende master. Vegetationen<br />
bærer præg <strong>af</strong> at vokse på sandet jord, men rummer tilsyneladende ikke<br />
usædvanlige arter. Højspændingsledningerne er ført direkte hen over lokaliteten.<br />
Område SL 12<br />
Lillevang Mose er en mose tæt ved Vindinge <strong>og</strong> har derfor stor betydning som<br />
rekreativt område. Der er opsat bistader, skure <strong>og</strong> kragefælder, sidstnævnte med<br />
henblik på jagt. Der hestegræsses i mosen, hvilket kan have en positiv virkning<br />
på fl oraen. Mosen er d<strong>og</strong> meget tilgroet med forskellige træer <strong>og</strong> buske (bl.a.<br />
visse havearter), men der er som sagt <strong>og</strong>så mere åbne (græssede) arealer. Padder<br />
vil kunne klare sig i <strong>af</strong>snørede vandsamlinger.<br />
Område SL 17b<br />
Lokaliteten består <strong>af</strong> et lille lysåbent vandhul med grumset vand. Vandhullet er<br />
egnet for ynglende padder, men ligger midt i den dyrkede mark uden omkransende,<br />
lav vegetation, som padder foretrækker det.<br />
Område SL 20<br />
Lokaliteten består <strong>af</strong> et vandhul. Nord <strong>og</strong> øst for er der en lille lund med gråel.<br />
Vandkvaliteten er rimelig god, <strong>og</strong> der er mange vandplanter. Andehold gør<br />
lokaliteten mindre egnet til padder, men der vil d<strong>og</strong> godt kunne være n<strong>og</strong>le. Der<br />
er ikke fundet n<strong>og</strong>en usædvanlige arter. Vandhullet ligger godt hundrede meter<br />
fra linieføringen, men mere væsentligt ligger vandhullet ud til åbne arealer på<br />
nordsiden <strong>af</strong> n<strong>og</strong>le beboelser, <strong>og</strong> der vil derfor være fourageringsmuligheder for<br />
padder umiddelbart rundt omkring selve vandhullet.<br />
Område SL 22a <strong>og</strong> 22b<br />
To store søer i et tidligere råstofgraveområde, der i dag udnyttes til »put and<br />
take«. Arealerne rundt om søerne er græsklædte (<strong>og</strong> klippes), der er plantet<br />
enkelte træer <strong>og</strong> buske, <strong>og</strong> en søbredsvegetation er ved at etablere sig enkelte<br />
steder langs bredden. Den østlige sø har vanddybder på 14 m <strong>og</strong> den vestlige<br />
på 5 m. Der yngler svaner, ænder <strong>og</strong> mange blishøns. I træktiden holder mange<br />
rastende vandfugle til i søerne. Søerne er på i alt 12,5 ha. Markfi rben vil muligvis<br />
kunne fi ndes på lokaliteten.
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Område SL 23a<br />
Darup Råstofsø har dybtliggende vandspejl. På skrænterne vokser visse overdrevsplanter,<br />
f.eks. korbær, rundbælg, alm. pimpinelle, vild gulerod, slangehoved.<br />
I søen er der mange vandfugle, <strong>og</strong> langs bredderne smalle sumpbræmmer<br />
med tagrør <strong>og</strong> gråpil. Søen er klarvandet, <strong>og</strong> vandkvaliteten er tilsyneladende<br />
god. Søen er for dyb til padder, <strong>og</strong> da den formodentlig <strong>og</strong>så huser fi sk, vil den<br />
ikke have større betydning for denne dyregruppe. Derimod vil skrænterne være<br />
meget velegnede for markfi rben. Søen har ligget uforstyrret i en årrække, <strong>og</strong> der<br />
er opvækst <strong>af</strong> mindre træer <strong>og</strong> buske langs bredderne.<br />
Figur 7.4 Darup Råstofsø er opstået som følge <strong>af</strong> råstofgravning (lok. SL 23a).<br />
Område SL 24<br />
Der graves ved lokaliteten, som i dag rummer en større sø. Der holdt mange<br />
vandfugle til på en ø i søen, <strong>og</strong> vandkvaliteten synes ikke at være næringspåvirket.<br />
Lokaliteten rummer potentielt gode livsbetingelser for markfi rben, lille præstekrave<br />
<strong>og</strong> overdrevsplanter. Da graveområdet er aktivt, forandrer lokaliteten<br />
sig konstant. Eventuelle padder vil skulle klare sig i <strong>af</strong>snørede vandansamlinger,<br />
da søen vil være for dyb <strong>og</strong> formodentligt <strong>og</strong>så rummer fi sk.<br />
Område SL 26<br />
Sankt Olufs Høj er en gravhøj, der tidligere har været udgravet <strong>og</strong> derfor er delt<br />
i to. På den vestlige del <strong>af</strong> toppen ligger en muret brøndlignede struktur, der<br />
61
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
62<br />
muligvis har været en vandbeholder. Vegetationen rummer både visse invasive<br />
buske <strong>og</strong> rester <strong>af</strong> en fi n overdrevsvegetation på den vestlige skråning. Der vokser<br />
<strong>og</strong>så et par større træer.<br />
Område SL 27<br />
Nordvest for Sankt Olufs Høj ligger en lille mergelgrav, der er dybtliggende <strong>og</strong><br />
helt tilgroet med piletræer. Stedet er derfor ikke <strong>af</strong> værdi for padder.<br />
Område SL 28<br />
Yderligere mod vest berøres tilplantede skrænter på et område med overjord fra<br />
grusgraven/asfaltværket ved siden <strong>af</strong>. Her yngler en del småfugle, men området<br />
er ikke rigtigt naturligt.<br />
Naturområder ved varianter til hovedforslaget<br />
Området omkring Hakkemosen <strong>og</strong> Birkebo er undersøgt for at kunne vurdere en<br />
eventuel etablering <strong>af</strong> et sideanlæg nord for Taastrup.<br />
Hakkemosen<br />
Området benyttes til rekreative formål. Der er således anlagt stier, opsat bænke<br />
<strong>og</strong> etableret en bålplads, ligesom der er mulighed for at fi ske. Spejdere kommer<br />
her <strong>og</strong>så, <strong>og</strong> der skulle forekomme frøer (se Figur 7.5).<br />
Søen, der er de sidste rester <strong>af</strong> en mose, er stor <strong>og</strong> meget uregelmæssig kantet<br />
med en del store træer, hvilket giver mulighed for et godt fugleliv. I <strong>af</strong>snøringer<br />
er der mulighed for, at padder kan yngle, uden at haletudserne ædes <strong>af</strong> fi sk, som<br />
ellers forekommer i så rigt omfang, at søen benyttes til lystfi skeri. Søen er levested<br />
for bl.a. karper <strong>og</strong> gedder. Jorden rundt om søen synes at være leret, <strong>og</strong> de<br />
planter, der kunne fi ndes, var typiske for næringspåvirkede fede jorder.<br />
Fra det nordvestlige hjørne <strong>af</strong> Hakkemosen går en tunnel (til landbrugskøretøjer<br />
<strong>og</strong> stiforløb) under motorvejen. Der er ved at blive anlagt en støjvold langs<br />
motorvejen på den strækning, der tænkes anvendt til til- <strong>og</strong> frakørselsramper i<br />
forbindelse med det planlagte sideanlæg.<br />
Det vurderes, at der ikke vokser sjældne <strong>og</strong> rødlistede planter i Hakkemosen. Til<br />
gengæld er der et varieret fugleliv. Blandt andet med fjordterne (næppe ynglende)<br />
<strong>og</strong> toppet lappedykker (ynglende) samt mange sangere.<br />
Mose ved Birkebo<br />
I en lund med 10-15 m høje træer er der en sø, <strong>og</strong> lidt uden for lunden et lille<br />
vandhul omgivet <strong>af</strong> græs. Søen er gravet på en måde, så der er opstået mindre<br />
øer. På nordsiden er der en pæn bevoksning <strong>af</strong> elletræer, der d<strong>og</strong> er for veldrænet<br />
til at være en ellesump. Søvandet er næringsrigt, men muligvis rent med
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
pindsvineknop, iris <strong>og</strong> høje urter langs kanten. Det vurderes, at der lever fi sk i<br />
søen, der i så fald er mindre velegnet til padder.<br />
Sammenfattende vurdering <strong>af</strong> naturkvalitet<br />
De største naturkvaliteter langs motorvejen vurderes at være:<br />
Skydebanen <strong>og</strong> vandhullerne ved Ny <strong>Fløng</strong> (SØ 03-04)<br />
Vandhullerne nord for Vindinge Lillevang inklusive i den aktive St. Hede<br />
grusgrav (SV 04-07)<br />
Vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj (SV 09)<br />
Lunden nord for <strong>Holbækmotorvejen</strong> samme sted (NV 07)<br />
Hyrdehøj Skov (NV 11)<br />
Vandhullerne ved Vindinge Lillevang <strong>og</strong> Lillevang Mose (SL 06-14)<br />
Darup Råstofsø <strong>og</strong> råstofsøerne ved Roskilde Fiskeland (SL 22-23).<br />
I alt blev 312 arter <strong>af</strong> vildtvoksende planter registreret, hvortil kommer en del<br />
prydtræer. Af disse er storbladet lind <strong>og</strong> taks rødlistede som sjældne, begge arter<br />
er d<strong>og</strong> udplantede på de lokaliteter i undersøgelsesområdet, hvor de blev fundet.<br />
Desuden er der fundet to regionalt udbredte arter, kristtorn <strong>og</strong> stribet kløver,<br />
sidstnævnte formodentlig <strong>og</strong>så forvildet fra dyrkning. Generelt er det vurderet,<br />
at der ikke kan gå væsentlige botaniske interesser tabt ved hovedforslaget <strong>og</strong><br />
alternativerne, trods en artsrig fl ora.<br />
Derudover blev 66 arter <strong>af</strong> fugle <strong>og</strong> 9 arter <strong>af</strong> sommerfugle registreret i forbindelse<br />
med feltarbejdet. Ingen <strong>af</strong> sommerfuglene er ualmindelige arter. En enkelt<br />
sjælden fugl blev konstateret, det drejer sig om stor korsnæb, der er en ustadig<br />
vintergæst, som i visse år kan ses i landet i beherskede mængder. Arten gæster<br />
fra Sibirien <strong>og</strong> det øvrige Skandinavien.<br />
7.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Med stigende tr<strong>af</strong>i kmængder vil gener for naturoplevelserne <strong>og</strong> påvirkninger <strong>af</strong><br />
dyrelivet, f.eks. tr<strong>af</strong>i kdrab, øges. Desuden vil barrierevirkningen <strong>af</strong> et bredere<br />
vejanlæg, der <strong>af</strong>skærmes med støjskærme, være markant.<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A vil en del <strong>af</strong> den skærmende beplantning<br />
ved rampen (frakørsel 8) forsvinde, <strong>og</strong> motorvejen være mere synlig<br />
/hørbar for beboere i dette område.<br />
To værdifulde vandhuller med frøer <strong>og</strong> moseplanter vil blive berørt ved Haveforeningen<br />
Ny Maglehøj. En del ældre træer vil sandsynligvis skulle fældes i<br />
lunden nord for samme haveforening.<br />
63
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
64<br />
Alternativ B<br />
Ved alternativ B gennemskærer den østgående motorvejsrampe (fra den eksisterende<br />
Holbækmotorvej) et løvtræskrat (SØ-04) omkring skydebanen. Alternativ<br />
B vil medføre, at en stor del <strong>af</strong> træerne vil skulle fældes, <strong>og</strong> at vejvandsbassinet<br />
må fl yttes.<br />
I forbindelse med alternativ B er der planlagt tilslutning til Københavnsvej/<br />
Hovedgaden i det nordvestlige hjørne <strong>af</strong> den lille lund ved Nymølle grusgrav<br />
(SL-01). Dette anlæg vil have en ret begrænset direkte påvirkning <strong>af</strong> lunden,<br />
der i øvrigt ikke rummer særlige naturhistoriske interesser. Derimod er barriereeffekten<br />
<strong>af</strong> en større vej her betydelig, da lunden ligger i forbindelse med<br />
fl ere grønne områder i den sidste grønne kile <strong>mellem</strong> Storkøbenhavn <strong>og</strong> Roskilde<br />
<strong>og</strong> har betydning for dyr, der færdes <strong>mellem</strong> Hedeland <strong>og</strong> andre grønne<br />
områder i Københavns vestegn.<br />
Stik nord for Vindinge ligger fl ere mindre vandhuller i et områder, der bliver gennemskåret<br />
<strong>af</strong> alternativ B. Lokaliteterne (SL-04) kan blive påvirket i forbindelse<br />
med anlæg <strong>af</strong> alternativ B i dette tracé. Der vil imidlertid ikke gå naturværdier<br />
tabt i den forbindelse. Anlæg <strong>af</strong> et erstatningsvandhul vil være en væsentlig forbedring<br />
<strong>af</strong> de eksisterende forhold.<br />
Motorvejen ville ikke skære gennem den værdifulde mosebiotop (SL-06), men<br />
vil kunne medføre negative påvirkninger, fordi mosen er <strong>af</strong> så væsentlig værdi<br />
for padder, at den vil tiltrække vandrende padder, som risikerer at blive tr<strong>af</strong>i kdræbt,<br />
når de vandrer til <strong>og</strong> fra lokaliteten. Det anbefales, at der etableres ekstra<br />
biotoper længere mod syd til at kompensere for dette, <strong>og</strong> at der etableres en<br />
faunapassage. Påvirkning med vejvand vil være meget uheldig, da mosen i dag<br />
fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.<br />
Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B passere tæt nord om Lillevang Mose (SL-<br />
12). Mosen vil blive påvirket <strong>af</strong> vejens barrierevirkning, ved at dyrelivet risikerer<br />
tr<strong>af</strong>i kdrab. Eventuelle grundvandssænkninger vil kunne påvirke lokaliteten negativt.<br />
Der er risiko for, at denne <strong>og</strong> fl ere våde småbiotoper vil forsvinde ved anlæg<br />
<strong>af</strong> alternativ B, idet motorvejen føres i <strong>af</strong>gravning gennem området. Herved vil<br />
lokaliteter, der vurderes <strong>af</strong> stor betydning/potentiale for padder forsvinde. Der er<br />
d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så en vis risiko for, at råstofi ndvindingen vil <strong>af</strong>vande <strong>og</strong> ødelægge lokaliteten.<br />
SL-10a ligger meget tæt på linieføringen. Vandrende padder risikerer at blive<br />
tr<strong>af</strong>i kdræbt, når de vandrer til <strong>og</strong> fra denne <strong>og</strong> andre velegnede paddelokaliteter<br />
f.eks. SL-09. Påvirkning med vejvand vil ligeledes være meget uheldig, da<br />
begge vandhuller i dag fremtræder som usædvanligt lidt påvirket.
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Der er fundet en grævlingegrav i lokalitet SL-10b. Der er en væsentlig risiko<br />
for, at grævling vil blive dræbt på motorvejen. Motorvejens barrierevirkning vil<br />
kunne begrænses ved anlæg <strong>af</strong> en faunapassage.<br />
Vandhullet (SL-11a) er endnu under udvikling. Motorvejen kommer til at ligge<br />
meget tæt på lokaliteten, hvilket kan medføre, at vandhullet drænes eller opfyldes.<br />
Også her kan vandrende padder blive dræbt, når de vandrer til <strong>og</strong> fra lokaliteten.<br />
Motorvejens barrierevirkning vil kunne begrænses ved anlæg <strong>af</strong> en faunapassage.<br />
Påvirkning med vejvand eller ændringer i grundvandsspejlet vil ligeledes kunne<br />
påvirke vandhullet uheldigt.<br />
Vandhullet (SL-17b) nord for Øde Hastrup ligger under 50 m fra linieføringen<br />
<strong>og</strong> er derfor i fare for at forsvinde helt. Paddeegnede erstatningsvandhuller bør<br />
etableres i den forbindelse.<br />
I tidligere graveområder har der fl ere steder etableret sig søer. En råstofsø (SL-<br />
23a) på ca. 5 ha ved Darup krydses <strong>af</strong> linieføringen. Vandkvaliteten i tidligere<br />
råstofgrave er ofte god. Alternativ B <strong>af</strong>skærer den nordlige femtedel <strong>af</strong> søen, der<br />
fyldes op. Herved formindskes lokalitetens betydning for vandfuglene. Derimod<br />
vil overdrevsarter <strong>og</strong> det stærkt beskyttelseskrævende markfi rben (hvis det fi ndes<br />
på lokaliteten) sammenlagt ikke påvirkes negativt <strong>af</strong> nærheden til en motorvej.<br />
Ganske vist vil lokaliteten blive mindre, men der vil <strong>og</strong>så skabes nye områder i <strong>af</strong>gravning<br />
<strong>og</strong> på dæmninger, der kan koloniseres <strong>af</strong> markfi rben <strong>og</strong> overdrevsplanter.<br />
Det er d<strong>og</strong> vigtigt, at der etableres faunapassager, så lokaliteten kan fungere som<br />
naturområde efter gennemførelsen <strong>af</strong> vejprojektet. Hvis den nordlige del <strong>af</strong> søen<br />
<strong>af</strong>skæres <strong>og</strong> opfyldes med overskudsjord, vil en væsentlig del <strong>af</strong> naturområdet d<strong>og</strong><br />
blive ødelagt.<br />
Nord for Darup ligger en aktiv råstofgrav (SL-24). Alternativ B forløber direkte<br />
nord for den nuværende udgravning. Hvis udgravningen bliver retableret som sø,<br />
vil motorvejen være et forstyrrende element for dyre- <strong>og</strong> planteliv i fremtiden.<br />
Konklusion<br />
Alternativ B vil betyde fl ere negative konsekvenser for fl ora <strong>og</strong> fauna end hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A. Væsentlige vådområder (vandhullerne ved<br />
Vindinge Lillevang <strong>og</strong> søerne ved Darup) bliver berørt direkte, <strong>og</strong> en ny sydligere<br />
motorvej vil blive en ny betydelig barriere for dyrelivet i det åbne land.<br />
Alternativ B vil ødelægge det store naturmæssige potentiale, som råstofgraveområderne<br />
har.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
En udbygning til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> vil øge vejens barrierevirkning for dyrevildt.<br />
65
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
66<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre et lille vandhul, der er<br />
omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelsesloven, <strong>og</strong> hvor der lever butsnudede frøer.<br />
En faunaunderføring vest for Ringstedvej vil mindske den barrierevirkning, som<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> udgør i dag for dyrevildt.<br />
Figur 7.5 Et planlagt sideanlæg nord for Taastrup kan enten anlægges enkeltsidet nord<br />
for motorvejen med tunnelforbindelse under denne eller dobbeltsidet. Hakkemosen er det<br />
største § 3-registrerede område.<br />
Et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup vil berøre naturmæssige interesser<br />
ved Hakkemosen, hvor der trods nærheden til motorvejen er et rigt fugleliv<br />
(Figur 7.5). Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil ligge i et planlagt<br />
skovrejsningsområde, men vil ikke berøre væsentlige aktuelle naturinteresser.<br />
De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for plante- <strong>og</strong><br />
dyreliv.<br />
Vurdering <strong>af</strong> spredningsøkol<strong>og</strong>i<br />
Følgende pattedyr fi ndes i området:
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
Pattedyrsart<br />
Status omkring<br />
Roskilde<br />
Risiko for tr<strong>af</strong>i kdrab<br />
Pindsvin Almindelig Høj, pindsvin er meget udsatte for påkørsler<br />
Muldvarp Mindre almindelig ved Roskilde,<br />
mangler tilsyneladende på<br />
hedeegnen<br />
Almindelig spidsmus Almindelig Middel<br />
Rådyr Forholdsvis almindelig Middel<br />
Dådyr Ingen fast bestand Lav, kun strejfere<br />
Krondyr Enkelte strejfere ses sjældent Meget lav<br />
Meget lav, det er sjældent at muldvarpen krydser veje<br />
<strong>og</strong> arten er ualmindelig på egnen<br />
Hare Almindelig Høj, færdes i det åbne land <strong>og</strong> tr<strong>af</strong>i kdræbes ofte<br />
Egern Forholdsvis almindelig <strong>og</strong>så i<br />
villakvarterer, haveforeninger <strong>og</strong><br />
læhegn<br />
Middel, tr<strong>af</strong>i kdræbes ofte, men er ikke så almindelig<br />
som fl ere <strong>af</strong> de andre arter<br />
Brun rotte Almindelig Middel, færdes ikke i det åbne land<br />
Sydfl agermus Almindeligt udbredt, men<br />
omfattet <strong>af</strong> EF-habitatdirektivets<br />
bilag IV<br />
Vandfl agermus Forholdsvis almindeligt udbredt<br />
ved større ferske vande <strong>og</strong><br />
sumpede områder, omfattet <strong>af</strong><br />
bilag IV<br />
Dværgfl agermus Almindeligt udbredt, men<br />
omfattet <strong>af</strong> bilag IV<br />
Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde <strong>og</strong> påkøres<br />
forholdsvis sjældent<br />
Lav. Ingen områder helt tæt på motorvejen er<br />
velegnede til arten<br />
Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde <strong>og</strong> påkøres<br />
forholdsvis sjældent<br />
Langøret Flagermus Hist <strong>og</strong> her, omfattet <strong>af</strong> bilag IV Lav, fouragerer mest under større træer i skov<br />
Skimmelfl agermus Lokalt almindelig i Nordsjælland,<br />
omfattet <strong>af</strong> bilag IV<br />
Brunfl agermus Mindre almindelig, omfattet <strong>af</strong><br />
bilag IV<br />
Lav, fouragerer normalt lidt over bilhøjde <strong>og</strong> påkøres<br />
forholdsvis sjældent<br />
Meget lav, fouragerer i stor højde<br />
Ræv Almindelig i området Høj, trives godt både i tæt bebyggelse, skov <strong>og</strong> åbent<br />
land. Arten kan tiltrækkes <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kdræbte dyr på<br />
motorvejen, hvor den så selv påkøres<br />
Brud Almindelig Middel, er udsat for tr<strong>af</strong>i kdrab, men måske mindre<br />
almindelig<br />
Grævling Der er fundet grævlingegrav i<br />
lok. SL-10b <strong>og</strong> en tr<strong>af</strong>i kdræbt på<br />
den eksisterende motorvej<br />
Høj - middel, arten ses ofte tr<strong>af</strong>i kdræbt i de områder<br />
hvor den forekommer<br />
Hermelin Ukendt Høj - middel, arten ses ofte tr<strong>af</strong>i kdræbt i de områder<br />
hvor den forekommer<br />
Husmår Ukendt Høj - middel, arten ses ofte tr<strong>af</strong>i kdræbt i de områder<br />
hvor den forekommer<br />
Mink Ukendt Høj - middel, arten ses ofte tr<strong>af</strong>i kdræbt i de områder<br />
hvor den forekommer<br />
Ilder Ukendt Høj - middel, arten ses ofte tr<strong>af</strong>i kdræbt i de områder<br />
hvor den forekommer<br />
67
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
68<br />
Foruden fl agermusene omtalt ovenfor sammen med de øvrige pattedyr, er følgende<br />
dyrearter, der er omfattet <strong>af</strong> EU-habitatdirektivets bilag IV, udbredt i eller<br />
nær ved området:<br />
Markfi rben<br />
Stor Vandsalamander<br />
Spidssnudet Frø<br />
Løgfrø<br />
Grønbr<strong>og</strong>et Tudse.<br />
I litteraturen fremgår det, at hasselmusen fi ndes ved Ledreborg. Det drejer sig<br />
d<strong>og</strong> om de <strong>af</strong> godsets skove, der ligger længst væk fra projektområdet (Helle<br />
Vilhelmsen pers. kom.). Nær <strong>Holbækmotorvejen</strong> er arten ikke kendt <strong>og</strong> vurderes<br />
ikke at kunne fi ndes, idet der mangler egnede biotoper.<br />
Af ovennævnte arter er det kun spidssnudet frø, der med sikkerhed vides at<br />
fi ndes tæt på undersøgelsesområdet, idet den er kendt fra Tjæreby Lyng ved<br />
Roskilde Lufthavn <strong>og</strong> i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj, samt<br />
i et vandhul 500 m NV for Hyrdehøj Skov. Det er muligt, at den forekommer i<br />
fl ere vandhuller langs motorvejen end de nævnte.<br />
Markfi rben er vidt udbredt, men lokal i Danmark. Arten kræver tørre solrige<br />
steder med spredte buske. Sådanne steder fi ndes i området, dels på vejdæmninger<br />
<strong>og</strong> dels i grusgravsområderne. Roskilde Amt oplyser at markfi rben er fundet<br />
mange steder langs jernbanen <strong>og</strong> på vejskrænter, men ikke endnu i grusgravsområderne.<br />
Målrettet eftersøgning efter denne art ville nok kunne eftervise<br />
arten på en eller fl ere <strong>af</strong> lokaliteter, der berøres <strong>af</strong> vejbyggeriet. En udvidelse <strong>af</strong><br />
motorvejen vil på kort sigt betyde en risiko for, at små bestande <strong>af</strong> markfi rben<br />
kan forsvinde/decimeres. På længere sigt vil nye vejdæmninger d<strong>og</strong> skabe gode<br />
levesteder. Det er en forudsætning, at ganske enkelte buske kan få lov at etablere<br />
sig, da markfi rbenet er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> at kunne fi nde skygge på meget varme dage.<br />
Stor vandsalamander forekommer hist <strong>og</strong> her i Østdanmark. Den er fundet<br />
i vandhullerne ved Haveforeningen Ny Maglehøj. Den kræver en høj vandkvalitet,<br />
<strong>og</strong> de færreste vandhuller undersøgelseskorridoren er velegnede. En<br />
udvidelse <strong>af</strong> den eksisterende motorvej ved Ny Maglehøj vil betyde, at en lokal<br />
bestand <strong>af</strong> stor vandsalamander vil forsvinde. Det vil blive nødvendigt at etablere<br />
gode erstatningsbiotoper <strong>og</strong> kombinere dette med fl ytning <strong>af</strong> salamander<br />
larver (hvilket er uforholdsmæssigt meget sværere end at overfl ytte æg <strong>og</strong> larver<br />
<strong>af</strong> frøer, da æggene <strong>af</strong>sættes enkeltvis).<br />
Grønbr<strong>og</strong>et tudse <strong>og</strong> Løgfrø er kendt fra lokaliteter nærmere Roskilde Fjord. De<br />
kræver sandet jord <strong>og</strong> de små vandansamlinger i Grusgraven <strong>mellem</strong> Trekro-
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
ner <strong>og</strong> Vindinge Lillevang er perfekte til begge arter. Det er d<strong>og</strong> tvivlsomt, om<br />
arterne har indfundet sig her.<br />
Det er mere usandsynligt, at de andre arter på listen ovenfor fi ndes i området.<br />
Skulle dette være tilfældet, kan erstatningsbiotoper, blandt andet i grusgravsområderne,<br />
betyde en fremgang for dem.<br />
Barrierevirkningen kan mindskes ved at anlægge faunapassager ved krydsende<br />
vandløb samt ved vandhuller, grønne kiler <strong>og</strong> skovområder.<br />
Ved Vindinge Lillevang vil alternativ B gennemskære et område med mange<br />
vand huller, hvor der lever en del padder. N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> dem vil risikere at blive dræbt<br />
på motorvejen. En motorvej i den sydlige linie vil have barrierevirkning vest for<br />
Hedeland, ved Vindinge Lillevang, nord for Øde Hastrup, nord for Darup <strong>og</strong> ved<br />
Ledreborg Allé.<br />
Her er behov for bedre spredningsmuligheder for de dyr, der lever nær motorvejen,<br />
eller som vandrer <strong>mellem</strong> andre naturområder længere fra motorvejen. Det<br />
drejer sig om rådyr, grævling, ræv, hare m.fl .<br />
Figur 7.6 Naturområder <strong>og</strong> spredningskorridorer omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong>.<br />
69
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
70<br />
I løbet <strong>af</strong> 2002 er der oplysninger om fund <strong>af</strong> følgende større tr<strong>af</strong>i kdræbte dyr på<br />
strækningen <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde V (Falck 2003). Indmeldingerne baserer<br />
sig på oplysninger fra to observatører, der ikke nødvendigvis har set alt:<br />
Dyreart Tr<strong>af</strong>i kdræbt antal<br />
på 1 år (2002)<br />
Tårnfalk 1<br />
Fasan 16<br />
Hare 12<br />
Katte 12<br />
Ræve 23<br />
Ager høns 2<br />
Musvåge 1<br />
Måge sp. 1<br />
Ringdue 25<br />
Råge 6<br />
Pindsvin 9<br />
Husmår 1<br />
Grævling 1<br />
Rådyr 4<br />
Forslag til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger for at sikre spredning <strong>af</strong> dyr <strong>og</strong> planter fremgår<br />
<strong>af</strong> kap. 7.5.<br />
7.4 Konsekvensanalyse for Natura 2000-områder<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde berører ikke direkte<br />
Natura 2000-områder, dvs. områder omfattet <strong>af</strong> EF-fuglebeskyttelses- <strong>og</strong> EUhabitatdirektiverne.<br />
Der ligger d<strong>og</strong> et Natura 2000-område, som via vandløb kan<br />
få tilledt vejvand:<br />
Roskilde Fjord ligger 3,5 km fra hovedforslaget <strong>og</strong> er både EF- fuglebeskyttelses-<br />
<strong>og</strong> EU-habitatområde (F105 <strong>og</strong> H120).<br />
Der skal ifølge Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsens vejledning (2001) foretages en konsekvens<br />
vurdering <strong>af</strong> påvirkninger ind i internationale beskyttelsesområder. I dette<br />
kapitel er der først en gennemgang <strong>af</strong> udpegningsgrundlaget for de nævnte<br />
områder <strong>og</strong> en beskrivelse <strong>af</strong> arternes krav til leveområder ifl g. DMU (2003).<br />
Derefter er der lavet en vurdering <strong>af</strong> eventuelle negative påvirkninger.
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105<br />
Kriterier for en gunstig bevaringsstatus (DMU 2003) omfatter uforstyrrede<br />
forhold for fl ere <strong>af</strong> fuglearterne.<br />
En generel forudsætning for en gunstig bevaringsstatus for de arter, der udgør<br />
udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet, er, at der sikres passende<br />
habitater (levesteder). Det vil derfor være relevant at se på, om motorvejen kan<br />
påvirke de eksisterende levesteder. I det omfang, der gælder særlige artsspecifi<br />
kke krav til levestederne, omtales det under den følgende gennemgang <strong>af</strong><br />
arternes biol<strong>og</strong>i. De arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, fremgår <strong>af</strong> Tabel<br />
4.1.<br />
Klyden kræver lavvandede kyst- eller kystnære områder med bunddyr (som den<br />
lever <strong>af</strong>) <strong>og</strong> ynglemuligheder uforstyrrede steder, hvortil ræve ikke kan komme<br />
(gerne små øer <strong>og</strong> holme i lavvandede områder). Disse områder bliver ikke påvirkede<br />
<strong>af</strong> projektet.<br />
Dværgterne, havterne <strong>og</strong> fjordterne yngler helst på små ubeboede småøer <strong>og</strong><br />
holme med sandstrand, hvor der ikke kan komme rovdyr. De spiser især småfi sk,<br />
som de fanger i de øverste vandlag, <strong>og</strong> kræver derfor adgang til gode fi skevande<br />
nær yngleområdet. Fjordterne yngler gerne i mere ferske miljøer end hav- <strong>og</strong><br />
dværgterne (større søer <strong>og</strong> åer, helst nær havet) <strong>og</strong> kræver vegetationsløse strande<br />
for at yngle. Ingen ubeboede småøer, holme eller sandstrande bliver påvirkede.<br />
De rastefugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, kræver store lavvandede områder<br />
med rigelige mængder <strong>af</strong> føde. Især grågås <strong>og</strong> sangsvane søger meget <strong>af</strong> deres<br />
føde på græsarealer <strong>og</strong> marker. Begge arter er ligesom knopsvanen vegetarer.<br />
Blishønen er først <strong>og</strong> fremmest vegetar, men supplerer med smådyr. Troldand,<br />
hvinand <strong>og</strong> storskallesluger spiser smådyr som muslinger, snegle, orme, krebsdyr<br />
<strong>og</strong> småfi sk.<br />
Vurdering <strong>af</strong> mulige påvirkninger<br />
Afstanden <strong>mellem</strong> hovedforslaget/alternativerne <strong>og</strong> EF-fuglebeskyttelses-området<br />
er mindst 3,5 km, <strong>og</strong> Roskilde by med dens tr<strong>af</strong>i k <strong>og</strong> larm ligger <strong>mellem</strong><br />
motorvejen <strong>og</strong> fuglebeskyttelsesområdet. Påvirkningen fra en øget tr<strong>af</strong>i kmængde<br />
i form <strong>af</strong> støj <strong>og</strong> øvrige forstyrrelser vil derfor næppe kunne måles i fuglebeskyttel<br />
sesområdet.<br />
Det vurderes, at fortyndingen <strong>af</strong> vejvandet ved udledning i Roskilde Fjord er<br />
så stor, at det ikke forringer vandkvaliteten. I værst tænkelige tilfælde kan man<br />
forestille sig, at en tankbil med olie eller andre miljøskadelige stoffer vælter på<br />
motorvejen, <strong>og</strong> at indholdet via vejvandssystemet ledes til vandløb for at ende i<br />
Roskilde Fjord. Denne risiko eksisterer d<strong>og</strong> allerede i dag.<br />
71
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
72<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A vil lede til øgede tr<strong>af</strong>i kmængder på<br />
Holbæk motor vejen, men samtidig vil et ekstra spor få tr<strong>af</strong>i kken til at glide lettere,<br />
hvilket alt andet lige vil mindske risikoen for ulykker. Desuden vil hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A medføre modernisering <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong>s <strong>af</strong>vandingssystem,<br />
<strong>og</strong> for alternativ B vil der blive etableret et nyt <strong>af</strong>vandingssystem på<br />
den nye motorvej. I tilfælde <strong>af</strong> tankv<strong>og</strong>nsuheld vil miljøfremmede stoffer havne<br />
i forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme <strong>og</strong> olieudskiller, hvorfra stofferne<br />
vil kunne suges op, inden vejvandet ledes ud i miljøet. Skulle en mindre del <strong>af</strong><br />
et eventuelt spild slippe ud <strong>af</strong> forsinkelsesbassinerne, inden man når at lukke <strong>af</strong>,<br />
vil risikoen for forgiftning være lille på grund <strong>af</strong> fortynding i vandløbene <strong>og</strong> i<br />
fjorden.<br />
EF-habitatområde nr. 120<br />
Udover at være EF-fuglebeskyttelsesområde er Roskilde Fjord <strong>og</strong>så EF-habitatområde.<br />
Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr.: 120: Roskilde Fjord fremgår<br />
<strong>af</strong> tabel 3.2.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> gennemgangen <strong>af</strong> eventuelle påvirkninger <strong>af</strong> fuglebeskyttelsesområdet,<br />
der er mere eller mindre sammenfaldende med habitatområdet, er den<br />
eneste mulige påvirkning <strong>af</strong> det internationale beskyttelsesområde en vandbåren<br />
forurening.<br />
Arter <strong>og</strong> naturtyper, der ikke berøres <strong>af</strong> vandløb <strong>og</strong> fjord<br />
Følgende arter <strong>og</strong> naturtyper er ikke i umiddelbar kontakt med vandløb eller<br />
fjorden, <strong>og</strong> burde derfor ikke kunne blive påvirket ved en eventuel vandbåren<br />
forurening i vandløbene, der løber fra motorvejen til Roskilde Fjord.<br />
* Eremit (Osmoderma eremita), der er en bille, som lever i meget gamle<br />
egetræer<br />
Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus), der vokser i kildevæld<br />
Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus), der kun lever i vandhuller<br />
<strong>og</strong> ikke i vandløb<br />
Enårig vegetation på stenede strandvolde<br />
Flerårig vegetation på stenede strande<br />
Klinter eller klipper ved kysten<br />
Strandenge<br />
Kalkrige søer <strong>og</strong> vandhuller med kransnålalger<br />
Næringsrige søer <strong>og</strong> vandhuller med fl ydeplanter eller store vandaks<br />
*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand<br />
Overdrev <strong>og</strong> krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund<br />
*Kilder <strong>og</strong> væld med kalkholdigt (hårdt) vand<br />
Rigkær<br />
Bøgeskove på muldbund<br />
Egeskove <strong>og</strong> blandskove på mere eller mindre rig jordbund.<br />
Arter <strong>og</strong> naturtyper mere eller mindre tilknyttet fjord <strong>og</strong> vandløb<br />
Vurderingen <strong>af</strong> de mulige påvirkninger for nedennævnte arter <strong>og</strong> naturtyper er<br />
lavet på baggrund <strong>af</strong> eksisterende viden. Ingen <strong>af</strong> arterne er fundet eller kortlagt<br />
i forbindelse med feltarbejdet.<br />
Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior): Lever på ekstensivt udnyttede fugtige<br />
arealer med ugræssede <strong>og</strong> udslåede arealer med høje planter som stiv star, kærstar,<br />
høj sødgræs, pindsvineknop <strong>og</strong> gul iris. Arten kan formodentlig <strong>og</strong>så fi ndes<br />
langs søer <strong>og</strong> vandløb.<br />
Mygblomst (Liparis loeselii): Mygblomst er tilknyttet kalkpåvirkede rigkær,<br />
undertiden står disse i forbindelse med vandløb. Arten kræver ekstensiv græsning<br />
<strong>og</strong> stabil vandstand. Mygblomst vokser kun i et enkelt kalkkær i Boserup<br />
Skov <strong>og</strong> bliver derfor ikke påvirket <strong>af</strong> anlægget. Planten vokser ikke inden for<br />
undersøgelseskorridoren.<br />
Naturtyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække <strong>af</strong> havvand,<br />
mudder- <strong>og</strong> sandfl ader blottet ved ebbe, *kystlaguner <strong>og</strong> strandsøer samt<br />
større lavvandede bugter <strong>og</strong> vige er ikke behandlet i DMU’s rapport om kriterier<br />
for gunstig bevaringsstatus. De står i hydrol<strong>og</strong>isk forbindelse med vandløb,<br />
der modtager vejvand fra motorvejen <strong>og</strong> andre veje.<br />
Vegetation <strong>af</strong> kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer<br />
mudder <strong>og</strong> sand, er følsomme overfor ændrede hydrol<strong>og</strong>iske forhold.<br />
Vandløb med vandplanter: Om disse skriver DMU, at de er følsomme overfor<br />
unaturlig høj næringstilførsel, pesticider <strong>og</strong> iltforbrugende stoffer samt grødeskæring.<br />
Marbjerg Bæk, der berøres direkte <strong>af</strong> hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1<br />
<strong>og</strong> A, rummer ikke denne vegetationstype.<br />
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop: Denne<br />
naturtype omfatter eng <strong>og</strong> kærsamfund på steder med svingende grundvandsstand.<br />
Bemærk at der er tale om svingninger i grundvandvandsstanden.<br />
Typisk vil denne naturtype ikke oversvømmes <strong>af</strong> vandløb. Ændringer i pH<br />
påvirker artssammensætningen. Tidvis våde enge vil næppe kunne påvirkes<br />
<strong>af</strong> vejvand.<br />
73
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
74<br />
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn: Naturtypen<br />
var oprindelig sjælden i Danmark, men på grund <strong>af</strong> næringsstofstilledning<br />
er den i dag meget almindelig, men i en mere triviel udgave. Bræmmer <strong>af</strong> høje<br />
urter er en ret modstandsdygtig naturtype, som næppe bliver påvirket <strong>af</strong> hverken<br />
hovedforslaget eller alternativerne.<br />
Hængesæk <strong>og</strong> andre kærsamfund dannet fl ydende i vand: Er følsom overfor<br />
næringspåvirkning, ændringer i pH <strong>og</strong> vandstand.<br />
*Elle- <strong>og</strong> askeskove ved vandløb, søer <strong>og</strong> væld: Trues først <strong>og</strong> fremmest <strong>af</strong> dræning<br />
<strong>og</strong> ændrede driftsformer, men kan selvfølgeligt <strong>og</strong>så påvirkes <strong>af</strong> gødningstilførsel.<br />
De nævnte naturtyper <strong>og</strong> arter vil ikke blive berørt <strong>af</strong> hverken hovedforslaget<br />
eller alternativerne, da de befi nder sig så langt fra vejanlægget, at ændringer i<br />
vandkvaliteten som følge <strong>af</strong> <strong>af</strong>l edning <strong>af</strong> vejvand ikke vurderes at kunne måles.<br />
Samlet vurdering for Natura 2000 områderne<br />
Samlet set vurderes det, at hverken hovedforslaget eller de alternative forslag,<br />
vil kunne påvirke det internationale beskyttelsesområde Roskilde Fjord.<br />
Ændringer i støjbilledet vil ikke kun registres ved fjorden, der ligger på den<br />
anden side <strong>af</strong> en større by.<br />
Kun et større udslip <strong>af</strong> miljøfremmede stoffer, gødning eller pesticider, der føres<br />
med vandløbene ud i Roskilde Fjord, vil kunne berøre områder med beskyttede<br />
naturtyper <strong>og</strong> arter. Det er d<strong>og</strong> en yderst begrænset risiko, dels fordi de fl este<br />
miljøfremmede stoffer vil blive tilbageholdt i forsinkelsesbassinerne, <strong>og</strong> dels<br />
fordi den smule, der i værste fald vil kunne slippe ud, vil blive så kr<strong>af</strong>tigt fortyndet,<br />
at det vurderes ikke at kunne påvirke n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> arterne <strong>og</strong> naturtyperne,<br />
der indgår i udpegningsgrundlaget.<br />
7.5 Afværgeforanstaltninger<br />
Faunapassager ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Ved Kallerup Gårde krydser en sti under motorvejen, <strong>og</strong> mindre dyr (ræv <strong>og</strong><br />
grævling) vil formodentlig benytte passagen.<br />
Der er planlagt skovrejsning ved <strong>Fløng</strong>, <strong>og</strong> stedet er en <strong>af</strong> de sidste ubebyggede<br />
kiler <strong>mellem</strong> Roskilde <strong>og</strong> København. En faunabro til råvildt har været overvejet,<br />
men er blevet fravalgt, da den dels er vanskeligt at indpasse i terrænet, fordi<br />
motorvejen ligger i terræn, dels er tvivl om dens benyttelse i fremtiden, da
Kapitel 7 - Plante- <strong>og</strong> dyreliv<br />
erhvervsgrunde langs Københavnsvej sammen med Københavnsbanen er ved at<br />
lukke kilen til ca. 1 km syd for <strong>Holbækmotorvejen</strong>.<br />
Marbjerg Bæk krydser motorvejen to gange i samme område <strong>og</strong> kunne udgøre<br />
en mulighed for en mindre faunapassage til ræv <strong>og</strong> grævling i form <strong>af</strong> f.eks.<br />
banketter på hver side <strong>af</strong> vandløbet under motorvejen. Vandløbet er delvist rørlagt<br />
<strong>og</strong> kun frilagt i Haveforeningen Hvilen. Røret er udstyret med en rist, der<br />
umuliggør spredning selv <strong>af</strong> mindre dyr. Motorvejen ligger her på en meget høj<br />
dæmning på sydsiden <strong>af</strong> vejen, men nærmest i <strong>af</strong>gravning på nordsiden <strong>af</strong> vejen,<br />
hvorfor det er fravalgt at frilægge vandløbet <strong>og</strong> føre vandløbsbanketter under<br />
vejen på dette sted.<br />
Ved Marbjergvej <strong>og</strong> langs sti syd for jernbanen er der mulighed for, at mindre<br />
dyr (ræv <strong>og</strong> grævling) vil kunne krydse motorvejen.<br />
Hvor motorvejen passerer Roskilde, er der mindre behov for faunapassager, idet<br />
området er bynært, <strong>og</strong> der ikke er så meget vildt. Ved Haveforeningen Ny Maglehøj<br />
ligger motorvejen på en mindre dæmning, <strong>og</strong> her er der plads til et faunarør<br />
til ræv, grævling <strong>og</strong> frøer. Det vil kunne sikre en spredning <strong>af</strong> dyr på tværs <strong>af</strong><br />
motorvejen i villakvarter med en lille skovbeplantning.<br />
Ved Hyrdehøj Skov kan der som en variant til hovedforslaget etableres en større<br />
faunaunderføring under motorvejen lige vest for kløverbladsanlægget for råvildt,<br />
ræv <strong>og</strong> grævling m.m. En faunaunderføring her vil mindske vejens barrierevirkning,<br />
mindske antallet <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kdræbt vildt (hvis der hegnes), <strong>og</strong> sikre en vis<br />
op ret holdelse <strong>af</strong> udveksling <strong>mellem</strong> områder syd for motorvejen <strong>og</strong> Roskilde fjord<br />
området.<br />
Faunapassagerne fremgår <strong>af</strong> tabel 18.1.<br />
Faunapassager ved alternativ B<br />
Faunapassagerne fremgår <strong>af</strong> tabel 18.2.<br />
75
Kapitel 8 - Kulturarv<br />
76<br />
8. Kulturarv<br />
8.1 Metode<br />
Beskrivelsen <strong>af</strong> kulturhistorien i området omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong> samt nord<br />
for Høje-Taastrup (bagest i <strong>af</strong>snittet) er primært foretaget ved hjælp <strong>af</strong> tilgængelige<br />
skriftlige kilder <strong>og</strong> kort. Der er bl.a. anvendt følgende kilder til beskrivelsen:<br />
Geodætisk Instituts målebordsblade, 1:20.000<br />
Roskilde Amts “Kulturmiljøer” bind 1-3<br />
Roskilde Amts registrering <strong>af</strong> kirkeomgivelser<br />
KMS’ hjemmeside “Danmark før <strong>og</strong> nu”<br />
Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC).<br />
8.2 Eksisterende kulturhistoriske interesser<br />
For de kulturhistoriske interesser henvises til bilag 1, kort 4.<br />
Mange kulturspor i området omkring Roskilde er forsvundet som følge <strong>af</strong> de<br />
forandringer, der er sket i form <strong>af</strong> råstofgravning, udbygning til beboelse, erhverv<br />
<strong>og</strong> infrastruktur.<br />
Undersøgelsesområdet ligger i »Hedeboegnen«, der er navnet på den store morænefl<br />
ade i trekanten <strong>mellem</strong> København, Roskilde <strong>og</strong> Køge.<br />
Store dele <strong>af</strong> området har været ejet <strong>af</strong> kongen, magistrat el.lign. <strong>og</strong> der var kun<br />
få herregårde. Derimod lå gårdene tæt, <strong>og</strong> ejerlavene var store. På grund <strong>af</strong> jordens<br />
høje bonitet var der ikke megen egentlig udmark. I stedet blev jorden dyrket<br />
i tovangsskifte, hvor hver vang i indmarken skiftevis blev anvendt til græsning <strong>og</strong><br />
korndyrkning (Roskilde Amt 2000a). Kun meget <strong>af</strong>sides liggende arealer samt<br />
moser eller ådale blev anvendt til græsning <strong>og</strong> høslet.<br />
I området omkring <strong>Holbækmotorvejen</strong> domineres kulturlandskabet <strong>af</strong> købstaden<br />
Roskilde, dens forstadsbebyggelser, infrastruktur anlæg <strong>og</strong> store bolig- <strong>og</strong> erhvervsområder.<br />
Den ellers så frugtbare landbrugsjord har måttet vige pladsen for udbygningen<br />
<strong>af</strong> byen samt råstofi ndvinding <strong>og</strong> det påvirker hele området.<br />
Der er en del gravhøje <strong>og</strong> bopladsfund fra oldtiden, der vidner om en tidlig udnyttelse<br />
<strong>af</strong> landskabets rige ressourcer.<br />
Ifølge Det Kulturhistoriske Centralregister er der registreret 41 fundsteder inden<br />
for undersøgelseskorridoren. To oldtidsgravhøje: Bavnehøj i <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Sankt<br />
Olufs Høj ved Ledreborg Allé er fredede. Tolv <strong>af</strong> fundene er bopladsfund, <strong>og</strong>
Kapitel 8 - Kulturarv<br />
ti er gravfund. Fundenes datering varierer, men med en overvægt <strong>af</strong> bronze- <strong>og</strong><br />
jernalderfund.<br />
Ved Ny <strong>Fløng</strong> er der i1984 udgravet en boplads fra romersk jernalder.<br />
Ved tilkørslen ved skydebanen er der i 1983 udgravet 3 bopladser/gruber fra<br />
oldtiden.<br />
Nord for Lykkegård er der i 2003 fundet en boplads fra yngre jernalder.<br />
Et par hundrede meter fra den sydlige linieføring ligger to gravhøje fra yngre<br />
stenalder eller bronzealder. Begge er blevet overpløjet <strong>og</strong> har derfor ikke<br />
længere en 100 m beskyttelseslinie, idet kun fortidsminder, der er synlige i<br />
landskabet, er beskyttet.<br />
Ved Vindinge Lillevang er der fundet henholdsvis lerkar <strong>og</strong> fl intesegl fra<br />
yngre stenalder, en landsbytomt fra yngre middelalder samt et møntfund fra<br />
yngre middelalder. Sidstnævnte ligger meget tæt på de sydlige linieføringer.<br />
Endvidere er der i 2003 fundet en boplads fra yngre bronzealder. Lokaliteten<br />
er ikke færdigregistreret i DKC.<br />
Ved Darup er der fundet en jordfæstegrav fra romersk jernalder.<br />
Øst for Sankt Olufs Høj ligger en overpløjet rundhøj fra oldtiden.<br />
Om Sankt Olufs Høj ved tilslutningen <strong>mellem</strong> ny linieføring <strong>og</strong> eksisterende motorvej<br />
står: »St. Olufshøi; 15’ høi (men har været høiere, da Toppen er borte) 75’<br />
i Diameter S-N. Den er gjennemgravet paa Midten fra N til S næsten til Bunden.<br />
I Aaret 1840 fandtes i Høien en Pincette, en Kniv, en Naal, en Dobbeltknap <strong>og</strong><br />
n<strong>og</strong>le Brudstykker <strong>af</strong> Bronze (Mno. 5520-5523). I Aaret 1842 fandtes i Høiens<br />
Midte en Spore med Sølvbelægning (Mno. 6907). Høien har været omgiven med<br />
en Kreds <strong>af</strong> store Stene. (»Høien var forhen understøttet <strong>af</strong> svære Kampestene,<br />
men nu ere de borttagne. Udenfor samme laa en brolagt Kreds <strong>af</strong> mindre Stene.<br />
N<strong>og</strong>le der fundne Menneskeben ere bortkomne«. Museets Inventarieprotocol<br />
1842)«. I 1942 er tilføjet: »I den vestlige Del <strong>af</strong> Toppen lille Vandbeholder«.<br />
Den fl ade morænefl ade har aldrig været særligt rig på diger i forhold til de mere<br />
kuperede egne. Kun få diger langs <strong>Holbækmotorvejen</strong> er bevaret <strong>og</strong> beskyttet <strong>af</strong><br />
Naturbeskyttelseslovens § 4.<br />
På kortet fremgår, at der er et fredet jorddige ved lok. SL-02. Markskellet er d<strong>og</strong><br />
ikke et jorddige i hele sin længde, der er snarere tale om en større eller mindre<br />
77
Kapitel 8 - Kulturarv<br />
78<br />
niveau forskel (max. 40 cm). Der vokser et par gamle æble <strong>og</strong> hyldetræer, men<br />
et markant jorddige er der ikke tale om. Der blev fundet fl intestykker, som formodentligt<br />
er rester fra tilvirkningen <strong>af</strong> fl interedskaber (såkaldte fl inte<strong>af</strong>slag).<br />
Set fra det omgivende landskab hæver Roskilde Domkirke sig tydeligt over<br />
byens silhuet med sin høje beliggenhed <strong>og</strong> sine markante tårne. Kirken udgør<br />
et orienteringspunkt set fra selv meget store <strong>af</strong>stande i det åbne land <strong>og</strong> fra<br />
Roskilde Fjord. Indblik mod kirken fra motorvejen i vest risikerer at forsvinde,<br />
efterhånden som det nye skovrejsningsområde ved Hyrdehøj vokser til. Kirken<br />
ligger midt i centrum <strong>af</strong> købstaden <strong>og</strong> har dermed ikke n<strong>og</strong>en direkte forbindelse<br />
til det åbne land. Der er derfor ikke udpeget n<strong>og</strong>en kirkeomgivelser med<br />
fjernvirkning.<br />
Vindinge kirke ligger midt i den gamle Vindinge landsby. Kirken er omgivet <strong>af</strong><br />
bebyggelse, så kirken har ingen direkte forbindelse med det åbne land. Der er<br />
derfor ikke udpeget n<strong>og</strong>en kirkeomgivelser med fjernvirkning.<br />
Ved Kallerup Gårde er der en landsby <strong>af</strong> kulturhistorisk interesse. Den gamle<br />
bindingsværksgård ud mod det rekreative stiforløb vest for Kallerup Gårde har<br />
både en kulturhistorisk <strong>og</strong> visuel værdi.<br />
Mellem Vindinge <strong>og</strong> Vindinge Lillevang er der udpeget et ca. 35 ha stort ikkeprioriteret<br />
kulturhistorisk interesseområde. Selvom der ikke er prioriterede<br />
helheder som bevaringsværdige eller særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i et<br />
ejerlav, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der alligevel kan fi ndes<br />
værdifulde kulturhistoriske spor.<br />
Den gamle landsbykerne <strong>og</strong> hovedgaden er velbevaret med spor fra forskellige<br />
tidsperioder. Vindinge er en forte-rækkeby med spor fra tiden før udskiftningen i<br />
form <strong>af</strong> uregulerede vejforløb, forten, der er bebygget med småhuse, <strong>og</strong> gårdsbygningerne,<br />
der ligger på deres gamle pladser.<br />
Ledreborg herregårdsejerlav udgør en helhed, der er prioriteret som særligt<br />
bevaringsværdigt kulturmiljø. Godset fremstår stort set bevaret i sin oprindelige<br />
form <strong>og</strong> udstråler magt <strong>og</strong> vælde. Ikke mindst pga. den velbevarede ca. 6 km<br />
lange Ledreborg Allé.<br />
Den gamle hovedlandevej <strong>mellem</strong> København <strong>og</strong> Roskilde kan spores tilbage<br />
til middelalderen med n<strong>og</strong>enlunde samme forløb som nu, men fremstod kun<br />
som et hjulspor frem til 1770, hvor et større anlægsarbejde med at befæste vejen<br />
påbegyndtes. Selve arbejdsgangen foregik på den måde, at vejkassen, dvs. det<br />
udgravede, direkte jordunderlag for vejbefæstelsen, blev stampet fast. Ovenpå<br />
anbragte man et lag store sten med mindre sten indkilet. Derefter tilføjedes et<br />
lag fast sammenæltet ler, der skulle gøre vejbanen elastisk. Dernæst fulgte at-
Kapitel 8 - Kulturarv<br />
ter et lag mindre sten <strong>og</strong> til sidst et gruslag, der var mindst 9 tommer tykt. Ved<br />
siderne blev der anbragt kantsten.<br />
Metoden krævede enorme mængder sten, der skulle leveres <strong>af</strong> de omkring boende<br />
bønder i den ellers så stenfattige Hedeboegn. Så man kan forstå bøndernes<br />
fortvivlelse. Vejen stod færdig i slutningen <strong>af</strong> 1773 <strong>og</strong> andr<strong>og</strong> den nette sum <strong>af</strong><br />
108.000 rigsdaler.<br />
Jernbanen <strong>mellem</strong> København <strong>og</strong> Roskilde, som er anlagt i 1847, er Danmarks<br />
ældste jernbane <strong>og</strong> Roskilde stationsbygning Danmarks ældste eksisterende<br />
stationsbygning.<br />
Jernbanen <strong>og</strong> landevejen er n<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de væsentligste årsager til, at Roskilde <strong>og</strong><br />
omegn er så intensivt udbygget <strong>og</strong> har således genereret nye infrastrukturelle<br />
anlæg.<br />
Nord for Taastrup<br />
Der er fundet en boplads øst for Hakkemosen ved Helgeshøj. Hele området<br />
omkring Hakkemosen syd for motorvejen er <strong>af</strong> DKC beskrevet som et arkæol<strong>og</strong>isk<br />
fundsted. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fl ere fund i området. I<br />
Hakkemosen har der været Hakkemose Teglværk, som producerede gule teglsten<br />
i perioden 1811 til 1908, hvor teglværket lukkede, da der ikke var mere ler<br />
tilbage.<br />
8.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Ved udbygningen <strong>af</strong> den eksisterende vej vil der kun ske mindre indgreb i kulturhistoriske<br />
interesse. Disse indgreb er begrænset til ændringer i vejstruktur <strong>og</strong><br />
nedrivning <strong>af</strong> eksisterende motorvejsbroer <strong>og</strong> bygninger.<br />
Alternativ B<br />
Den væsentligste påvirkning <strong>af</strong> de kulturhistoriske interesser er det kulturhistoriske<br />
interesseområde, der tangeres <strong>af</strong> alternativ B ved Vindinge Lillevang.<br />
Området ligger i tilknytning til en udgravet boplads fra yngre bronzealder.<br />
De mange fund i umiddelbar nærhed <strong>af</strong> linieføringen sandsynliggør, at der vil<br />
blive gjort fund i forbindelse med anlægget. Det lokale museum skal derfor<br />
foretage en vurdering <strong>af</strong>, om der eventuelt skal foretages en udgravning <strong>af</strong> området,<br />
inden anlægget starter. Bopladsernes udstrækning kendes ikke præcist, <strong>og</strong><br />
da området altid har været beboet, kan helt nye fund dukke op.<br />
79
Kapitel 8 - Kulturarv<br />
80<br />
To kendte fundsteder bliver direkte berørt <strong>af</strong> alternativ B. Det gælder bopladsgruben<br />
ved skydebanen <strong>og</strong> gravhøjen nord for Lykkegård. Desuden kommer<br />
alternativet meget tæt på møntfundet ved Vindinge Lillevang.<br />
Alternativ B krydser Ledreborg Allé, hvilket vil betyde, at den østligste del <strong>af</strong><br />
alléen opsplittes, <strong>og</strong> at et antal træer skal fældes. Denne del <strong>af</strong> alléen er d<strong>og</strong> ikke<br />
omfattet <strong>af</strong> fredningen. Hvis længdeprofi let for Ledreborg Allé ændres, kan det<br />
betyde et større indgreb i alléen, der rækker ind i det fredede område.<br />
Figur 8.1 Sideanlæg nord for Taastrup. Kulturhistoriske fundsteder. Ved Helgeshøj er der<br />
fundet rester <strong>af</strong> en boplads.<br />
Desuden krydser alternativ B to fredede jord-/stendiger. Det ene skæres to<br />
gange ved Lykkegård (nord for Vindinge), <strong>og</strong> det andet krydses én gang nord<br />
for Kamstrup. En del <strong>af</strong> diget ved Kamstrup ligger i et område, hvor der graves<br />
grus, <strong>og</strong> denne del er fjernet. Det gælder d<strong>og</strong> ikke den del, der krydses.<br />
Da jorddiget i lokalitet SL-01 knapt er i stærkt forfald, vurderes det, at alternativ<br />
B’s krydsning med det ikke vil have væsentlige kulturhistoriske konsekvenser.<br />
Der kræves d<strong>og</strong> stadig dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Det er muligt,
Kapitel 8 - Kulturarv<br />
at man i forbindelse med gravearbejder vil støde på fl interedskaber mm. I givet<br />
fald vil arbejdet eventuelt skulle indstilles, mens udgravninger pågår.<br />
Alternativ B passerer fl ere kulturmiljøer i <strong>af</strong>stande ned til et par hundrede meter.<br />
Det gælder ved Vindinge, sydøst for Vor Frue, Kamstrup <strong>og</strong> vest for Darup.<br />
Kulturmiljøerne skæres d<strong>og</strong> ikke <strong>af</strong> alternativet.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
Øst for Hakkemosen er der gjort arkæol<strong>og</strong>iske fund i forbindelse med en boplads,<br />
jf. fi gur 8.1. Det er derfor sandsynligt, at der kan gøres fund under anlæg,<br />
hvis et dobbeltsidet sideanlæg nord for Taastrup besluttes samt ved anlæg <strong>af</strong><br />
rampe for et enkeltsidet anlæg. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vurderes<br />
at påvirke kulturmiljøet mindst.<br />
Et øget jordarbejde som følge <strong>af</strong> en udbygning til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong>, fuldt<br />
tilslutningsanlæg ved Vindingevej, B-anlæg ved Vesterled <strong>og</strong> ny vejforbindelse<br />
til Parkér & Rejs anlæg kan medføre, at der gøres arkæol<strong>og</strong>iske fund. De øvrige<br />
varianter vurderes ikke at kunne få væsentligbetydning for kulturmiljøet.<br />
Konklusion<br />
Samlet vurderes hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A at medføre langt færre<br />
negative interesser for kulturmiljø end alternativ B.<br />
81
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
82<br />
9. Friluftsliv<br />
9.1 Metode<br />
De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang,<br />
oplevelser <strong>og</strong> friluftsliv, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp <strong>af</strong>:<br />
Amtets regionplan<br />
Kommuneplan for Høje Tåstrup <strong>og</strong> Roskilde Kommune<br />
Kortlægningen <strong>af</strong> lokaliteter<br />
KMS 4cm-kort <strong>og</strong> Kraks kort over København <strong>og</strong> omegn<br />
Det nationale, regionale <strong>og</strong> lokale stinet for cyklister <strong>og</strong> vandrere<br />
I/S Hedeland <strong>og</strong> Roskilde Festivalens hjemmesider på internettet<br />
Informationsmateriale om turisme <strong>og</strong> friluftsliv, herunder Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsens<br />
vandretursfoldere samt Dansk Cyklistforbunds publikation om<br />
naturlejrpladser m.m.<br />
Gennemgangen vedrører primært offentligt tilgængelige arealer, selvom <strong>og</strong>så<br />
private haver kan rumme væsentlige rekreative værdier. De offentlige rekreative<br />
interesser er vist på kort 5.<br />
9.2 Eksisterende rekreative områder<br />
Mellem Københavnsvej <strong>og</strong> Ringstedvej er korridoren syd for <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
udlagt til turisme <strong>og</strong> friluftsliv (bilag 1, kort 5).<br />
Stier<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> krydser rekreative stier ved:<br />
Marbjergvej ved Trekroner, regional cykelrute<br />
Vindingevej, national cykelrute nr. 4 <strong>og</strong> 6<br />
Maglegårdsvej, regional cykelrute<br />
Ringstedvej, regional cykelrute.<br />
Derudover er der kun ganske få steder, hvor bløde tr<strong>af</strong>i kanter kan krydse <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
<strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde:<br />
Stiunderføring ved Kallerup Gårde<br />
Langs Hedevej i <strong>Fløng</strong> (ingen cykelstier)<br />
Langs Hedelandsvej (ingen cykelstier)<br />
Ved en stiunderføring <strong>mellem</strong> Gl. Marbjergvej <strong>og</strong> Trekroner station<br />
Langs Københavnsvej<br />
Stioverføring øst for Vindingevej med forbindelse til Vindinge Lillevang<br />
Langs Køgevej
Langs Køgebanen<br />
Stiunderføring øst for Ringstedvej<br />
Langs Lindenborgvej.<br />
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
Hvor intet andet er angivet, er der cykelstier. Roskilde Kommune har planer om<br />
at etablere to stioverføringer over den nuværende motorvej.<br />
Hedeland<br />
Hedeland er et stort <strong>og</strong> unikt fritidslandskab, bygget op siden 1978 i et stort<br />
grusgravområde, hvorfra grus bl.a. er leveret til Øresundsbroen. Det bakkede<br />
terræn med skov, vinmarker, søer <strong>og</strong> vandløb har et rigt dyre- <strong>og</strong> planteliv <strong>og</strong> er<br />
ideelt til fritidsaktiviteter.<br />
Her er skibakke, golfbane, amfi teater med plads til 3500 tilskuere, 2 veteranjernbaner,<br />
fi skesøer, ridecenter med ridebaner, motocrossbane, kolonihaver,<br />
opholds- <strong>og</strong> p-pladser. Især den nordlige del <strong>af</strong> det 15 km 2 store område byder<br />
på interessante ture i en natur, som ikke ligner den, man normalt fi nder på Sjælland.<br />
I efterbehandlingen <strong>af</strong> grusgravene er der enkelte steder lagt vægt på at udforme<br />
terrænet, så man ikke er i tvivl om, at landskabet er kunstigt skabt. Terrænet i<br />
Hedeland danner forskellige landskabsbilleder med søer, kanaler, sletter, skove<br />
<strong>og</strong> bakker, der tilsammen danner grundlag for en rig <strong>og</strong> varieret fauna <strong>og</strong> fl ora.<br />
Fra Hedehusene station er der 2 km til en natursti. Stien begynder ved parkeringspladsen<br />
inden for Brandhøjporten på Brandhøjgårdsvej. Den 4 km lange<br />
vandresti er markeret med pæle. Barnev<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> kørestole henvises til grusstier<br />
i området. Motorkørsel er forbudt <strong>og</strong> ridning må kun fi nde sted på <strong>af</strong>mærket<br />
ridesti. Hunde skal føres i snor <strong>og</strong> må kun løbe frit inden for særligt <strong>af</strong>mærkede<br />
områder. Man må fi ske i søer <strong>og</strong> vandløb med gyldigt fi skekort. Man må<br />
samle bær, nødder, svampe, lav <strong>og</strong> mos, plukke blomster <strong>og</strong> urter (med undtagelse<br />
<strong>af</strong> de fredede arter). Skibakken har et toppunkt 80 meter over havets<br />
overfl ade.<br />
Råstofgrave<br />
Der er fl ere store råstofgraveområder indenfor korridoren som til sin tid skal<br />
efterbehandles til rekreative formål. Der er således et meget stort fremtidigt<br />
potentiale for rekreativ udnyttelse. N<strong>og</strong>le <strong>af</strong> de søer der er opstået efter råstofgravningen<br />
udnyttes i dag som put and take fi skeri. Roskilde Fiskeland ligger på<br />
Kamstrupvej 150, bag dyrskuepladsen. Her er 2 søer på ca. 125.000 m 2 , legeplads,<br />
kiosk <strong>og</strong> toiletter. Omkring søen ved Darup (lok. SL-23a) er der anlagt<br />
en sti. Ifølge regionplantillægget for Øde Hastrup Grusgrav er der planer om at<br />
retablere området til golfbane med fl ere mindre søer.<br />
83
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
84<br />
Dyrskuepladsen<br />
Roskilde Dyrskueplads danner ramme om mange forskellige begivenheder året<br />
rundt. Pladsen dækker et areal på ca. 30 ha <strong>og</strong> der er ca. 25 ha til parkering.<br />
Pladsen rummer staldbygninger, som benyttes i forbindelse med Fællesdyrskuet<br />
for de østlige øer, som årligt tiltrækker ca. 90.000 besøgende fordelt over<br />
3 dage. Skuet var i 2003 Danmarks største med 410 dyreudstillere, samt 368<br />
øvrige udstillere.<br />
I forbindelse med årets største begivenhed, Roskilde Festival, inddrages yderligere<br />
ca. 70 ha til camping <strong>og</strong> parkering. Der fi ndes toiletfaciliteter, hvor man<br />
kan hente vand <strong>og</strong> komme <strong>af</strong> med <strong>af</strong>fald over hele campingarealet. Festivalen<br />
har årligt ca. 100.000 deltagere <strong>og</strong> har været <strong>af</strong>holdt hvert år siden 1971. Under<br />
festivalen er der seks musikscener, madboder <strong>og</strong> boder med tøj, kunst mv. I<br />
respekt for ni unge mænd, der omkom i 2000 på Roskilde Festival, er etableret<br />
et mindested. Skulpturen på Mindestedet er <strong>af</strong> Lars Skov Nielsen.<br />
Hyrdehøj Skov<br />
Hyrdehøj Skov (lok. NV-11) er en bynær skov, der er plantet i 1991 (41 ha) <strong>og</strong><br />
i 2000 (14 ha). Skoven er anlagt med stor hensyntagen til naturinteresser <strong>og</strong><br />
friluftsliv. Ved plantningen er det tilstræbt at skabe en smuk <strong>og</strong> varieret skov<br />
ved bevarelse <strong>og</strong> nyetablering <strong>af</strong> søer <strong>og</strong> anlæg <strong>af</strong> sletter. Skoven er opbygget<br />
omkring et større åbent areal med overdrevskarakter. I dette område fi ndes en<br />
gravhøj hvorfra der er udsigt mod Roskilde Domkirke <strong>og</strong> Roskilde By.<br />
Skoven sigter mod det lokale publikum, bl.a. de lokale skoler, som hvert år deltager<br />
i plantningen <strong>af</strong> skoleskov. Skiltningen <strong>og</strong> anlæg <strong>af</strong> befæstede stier er begrænset.<br />
Det er d<strong>og</strong> planen at supplere stianlægget, så det er muligt at gå rundt i<br />
skoven uden at skulle benytte samme vej ud <strong>og</strong> hjem. Der er i dag stiforbindelse<br />
til Sv<strong>og</strong>erslev, Sv<strong>og</strong>erslev Sø, Kornerup Å <strong>og</strong> Kattingesøerne. Det er planlagt<br />
at opsætte en bænk <strong>og</strong> etablere en bålplads. Det er tilladt at ride i stirabatten, <strong>og</strong><br />
hunde kan medbringes hvis de er i snor. I øvrigt gælder de almindelige regler<br />
om færdsel i offentlige skove.<br />
Hundetræningsbane <strong>og</strong> idrætspladser<br />
Langs <strong>Holbækmotorvejen</strong> fi ndes i dag fl ere idrætsfaciliteter:<br />
Skydebane vest for <strong>Fløng</strong> (lok. Sø-04)<br />
Hundetræningsbane (NV-10)<br />
Boldbaner mv. nord for Darup (lok. SV-13).<br />
Kolonihaver<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> ligger i dag tæt op ad fl ere kolonihaveområder, som kan<br />
blive berørt <strong>af</strong> hovedforslaget eller alternativerne:
Haveforeningen Hvilen ved Trekroner<br />
Granly Kolonihave<br />
Ny Maglehøj Havekoloni<br />
Haveforeningen Roarsgave.<br />
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
Øvrige grønne områder<br />
Langs <strong>Holbækmotorvejen</strong> fi ndes <strong>og</strong>så nærrekreative arealer, som kan blive<br />
direkte berørt <strong>af</strong> anlægget:<br />
Lokalitet SØ-1 grønne friarealer med legeplads ved almennyttige boliger<br />
Lokalitet NØ-2 Grønt anlæg med bænke <strong>og</strong> beplantning<br />
Lokalitet NV-7 lille skov nord for Ny Maglehøj Haveforening.<br />
Figur 9.1 Grønne arealer med klatremuligheder, bænke <strong>og</strong> grillplads ved SØ-1.<br />
Nord for Taastrup<br />
Der er mange rekreative interesser nord for Taastrup i det område, hvor et<br />
sideanlæg tænkes placeret. Gennem området forløber fl ere rekreative stier på<br />
tværs <strong>af</strong> motorvejen, <strong>og</strong> hele området syd for motorvejen er udlagt til fritids- <strong>og</strong><br />
kulturelle formål (Figur 9.2).<br />
85
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
86<br />
Figur 9.2 Rekreative interesser ved placering <strong>af</strong> sideanlæg nord for Taastrup.<br />
9.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Vejanlæg vil generelt have følgende konsekvenser for de rekreative værdier:<br />
Afståelse <strong>af</strong> arealer f.eks. ved dyrskueplads, idrætspladser <strong>og</strong> kolonihaver<br />
Øget visuel barrierevirkning <strong>og</strong> ændrede adgangsforhold<br />
Støjpåvirkning<br />
Indgreb i beplantninger <strong>og</strong> yderligere forringelse <strong>af</strong> naturkvalitet.<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A<br />
Mulighederne for færdsel til fods eller på cykel på tværs <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
forudsættes opretholdt efter en eventuel udbygning. Da motorvejen i dag udgør<br />
en væsentlig barriere <strong>mellem</strong> Roskilde by <strong>og</strong> det åbne land anbefales det, at der<br />
anlægges fl ere stipassager, så det bliver muligt at krydse motorvejen, uden at<br />
skulle færdes langs de eksisterende ofte stærkt tr<strong>af</strong>i kerede veje.<br />
Stilhed beskrives ofte som en <strong>af</strong> de væsentligste kvaliteter befolkningen ønsker<br />
at opleve i naturen <strong>og</strong> det åbne land. Naturens lyde accepteres <strong>og</strong> opfattes ikke
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
som generende i forhold til f.eks. samme støjniveau frembragt <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i k. Tr<strong>af</strong>i kstøj<br />
fra vejanlæg er en vedvarende støj som ofte forbindes med n<strong>og</strong>et ubehageligt,<br />
eksempelvis fare, forurening <strong>og</strong> stress (Jensen 1996). Tr<strong>af</strong>i kstøj virker<br />
derfor meget generende for friluftslivet.<br />
Området nær <strong>Holbækmotorvejen</strong> er i dag temmelig påvirket <strong>af</strong> støj fra biltr<strong>af</strong>i kken.<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A vil bidrage med yderligere støjpåvirkning<br />
i området, men vil næppe forringe den rekreative værdi i væsentlig<br />
grad. Da der ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A etableres støj<strong>af</strong>skærmning<br />
på fl ere strækninger end i dag, kan det betyde en forbedring i forhold til<br />
den nuværende situation.<br />
Som beskrevet i kapitel 7, kan anlægget medføre påvirkninger <strong>af</strong> naturindholdet<br />
i de grønne områder langs <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Flere steder vil hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A medfører, at der skal fældes træer <strong>og</strong> ryddes beplantninger.<br />
Dette vil medføre væsentlige negative påvirkninger i anlægsfasen <strong>og</strong> i<br />
fl ere år efter åbningen, fordi det vil tage tid at etablere beplantninger <strong>af</strong> samme<br />
karakter som de nuværende.<br />
Alternativ B<br />
Alternativ B vil udgøre en ny barriere <strong>og</strong> forringe de rekreative muligheder i det<br />
åbne land på grund <strong>af</strong> støj, luftforurening, lys <strong>og</strong> visuel påvirkning.<br />
Alternativ B vil <strong>af</strong>skære små veje, der i dag fungerer som rekreative stier. En<br />
national cykelrute krydses to gange - en gang langs Vindingevej <strong>og</strong> én gang<br />
langs Ledreborg Allé. En regional cykelsti krydses langs Hedelandsvej, <strong>og</strong> en<br />
krydses i selvstændigt tracé vest for Vor Frue. Nationale <strong>og</strong> regionale cykelruter<br />
forudsættes opretholdt.<br />
Alternativ B <strong>og</strong> dens tilslutningsrampe vil gennemskære skydebanen vest for<br />
<strong>Fløng</strong>. Det vil derfor blive nødvendigt at fi nde et andet passende areal til skydebanen.<br />
Teltpladsen, der bruges i forbindelse med Roskilde Festival, bliver gennemskåret.<br />
Det betyder, at der formodentlig skal udpeges et erstatningsområde til teltplads,<br />
samt at der skal etableres lukkede stiforbindelser på tværs <strong>af</strong> motorvejen,<br />
hvis den sydlige linieføring vælges.<br />
Alternativ B vil forløbe tæt sydøst om Haveforeningen Roarsgave, der dermed<br />
kommer til at ligge <strong>mellem</strong> de to motorveje. Husene i Roarsgave er generelt meget<br />
velholdte, men den eksisterende motorvej godt 500 m borte høres forholdsvist<br />
tydeligt udendørs. En ny motorvej her vil medføre væsentlig støjgener for<br />
kolonihaverne. Enkelte haver i det sydøstlige hjørne vil komme til at ligge helt<br />
87
Kapitel 9 - Friluftsliv<br />
88<br />
op ad motorvejen, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le vil muligvis skulle <strong>af</strong>give jord til projektet. Støjpåvirkningen<br />
vil blive betydelig, medmindre der støjsikres.<br />
Alternativ B vil påvirke de rekreative interesser i fi skesøerne <strong>og</strong> de andre råstofsøer<br />
nord for Darup med øget støj, visuelle forandringer <strong>og</strong> lyspåvirkning.<br />
Anlægget vil få væsentlig negativ betydning for områdernes fremtidige rekreative<br />
værdi.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
En faunapassage i Hyrdehøj Skov kan få rekreativ betydning, hvis den medfører,<br />
at der kommer mere dyrevildt i skoven. Den bør d<strong>og</strong> markeres med skilte,<br />
for at undgå at mennesker <strong>og</strong> hunde benytter den til rekreative formål.<br />
Et nyt sideanlæg nord for Taastrup berører et planlagt skovrejsningsområde<br />
<strong>og</strong> en rekreativ sti nord for <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Området syd for motorvejen<br />
har en stor rekreativ udnyttelse i dag <strong>og</strong> er udlagt til rekreative formål (park) i<br />
kommuneplan. En støjvold er under opførelse. Der er mange stier i området. Et<br />
dobbeltsidet anlæg er et arealindgreb <strong>og</strong> en visuel <strong>og</strong> støjmæssig påvirkning i<br />
det rekreative område, hvor stier må omlægges eller nedlægges. Desuden må<br />
støjvolden fl yttes. Et enkeltsidet anlæg nord for motorvejen vil være at foretrække<br />
ud fra rekreative interesser. Den rekreative stiforbindelse, der i dag er forbundet<br />
via tunnel under motorvejen, kan da føres under sammen med tilkørsel til et<br />
enkeltsidet anlæg.<br />
De øvrige varianter vurderes kun at få marginal rekreativ betydning.<br />
Konklusion<br />
Alternativ B vil medføre væsentlige fl ere negative konsekvenser for friluftslivet<br />
end en udbygning <strong>af</strong> den eksisterende Holbækmotorvej.
10. Overfl adevand<br />
Overfl adevand kan blive påvirket <strong>af</strong> et vejanlæg gennem:<br />
Midlertidig eller permanent <strong>af</strong>vanding<br />
Ødelæggelse eller omlægning<br />
Barriere for <strong>af</strong>strømning<br />
Tilledning <strong>af</strong> forurenet vejvand.<br />
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
I dette <strong>af</strong>snit fokuseres på barrierevirkninger <strong>og</strong> på vejvandets hydrauliske <strong>og</strong><br />
forurenende virkning. Det er vurderet, om recipienternes målsætning vil kunne<br />
overholdes.<br />
10.1 Metode<br />
Tilstanden i de vandløb, der berøres <strong>af</strong> projektet (bilag 1, kort 6), er beskrevet på<br />
grundlag <strong>af</strong> feltbesigtigelser, regionplan <strong>og</strong> supplerende oplysninger fra Roskilde<br />
Amt <strong>og</strong> Københavns Amt.<br />
Virkningerne <strong>af</strong> anlægget på vandløbene er vurderet på baggrund <strong>af</strong> oplysninger<br />
om vejens længde- <strong>og</strong> tværprofi l, samt planer for <strong>af</strong>vanding <strong>og</strong> bassiner, <strong>og</strong> under<br />
anvendelse <strong>af</strong> <strong>Vejdirektoratet</strong>s forslag til regler om <strong>af</strong>vandingskonstruktioner<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 1999).<br />
For at vurdere den hydrauliske belastning <strong>og</strong> forureningen sammenlignes udledningen<br />
fra bassinerne med vandløbets minimumvandføring. For de fl este vandløb<br />
er brugt regionplanens kravværdi for medianminimum.<br />
Det skal sikres, at udledningen <strong>af</strong> vejvand ikke forårsager akut giftvirkning i<br />
vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt, om<br />
kvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr. 921 <strong>af</strong> 8/10/1996 (Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet<br />
1996) er opfyldt efter bundfældning i bassinerne <strong>og</strong> fortynding i<br />
vandløbet.<br />
10.2 Eksisterende forhold<br />
Afl øbssystemet til den eksisterende motorvej er hovedsageligt opbygget med<br />
opsamling <strong>af</strong> <strong>af</strong>strømmende regnvand i grøfter <strong>og</strong> trug, hvorfra det nedsiver til<br />
opsamlende drænledninger. Disse ledninger <strong>af</strong>l eder regnvandet til både vandløb,<br />
banegrøfter, til det offentlige kloaksystem <strong>og</strong> til nedsivningsanlæg.<br />
Vandet <strong>af</strong>l edes både uforsinket <strong>og</strong> forsinket via bassinanlæg.<br />
89
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
90<br />
Recipienter<br />
Det gælder både for udvidelse <strong>af</strong> den eksisterende vej <strong>og</strong> for ny linieføring, at<br />
de forløber nær et vandskel med Langvad Ås opland mod syd <strong>og</strong> diverse mindre<br />
vandløb til Roskilde Fjord mod nord. Det betyder, at de få vandløb, der krydser<br />
eller ligger op ad linieføringerne, er små, ofte grøfteformede eller rørlagte, <strong>og</strong><br />
har ringe vandføring. Med så små oplande bliver minimalvandføringen meget<br />
variabel, <strong>og</strong> tørlægning kan forekomme. Også den intense vandindvinding i<br />
området øger hyppigheden <strong>af</strong> tørlægning.<br />
Der fi ndes et antal søer <strong>og</strong> vandhuller tæt på linieføringerne. De væsentligste er<br />
tidligere råstofgrave. Kun en større grusgravsø ved Darup er målsat i regionplanen,<br />
mens de øvrige er § 3-beskyttede, bortset fra aktive råstofgrave.<br />
Vandløb Målsætning Vandføringskrav<br />
(l/s)<br />
[Hedehusene Kloakrende],<br />
Vadsby Å, Hove Å-systemet<br />
Marbjerg Bæk,<br />
Maglemose Å-systemet<br />
Himmelev Bæk,<br />
Maglemose Å-systemet<br />
Øde Hastrup renden,<br />
Langvad Å systemet<br />
Tilstandskrav<br />
(faunaklasse)*<br />
Tilstand<br />
(faunaklasse)<br />
D: Påvirket <strong>af</strong> spildevand - 4 4<br />
D: Påvirket <strong>af</strong> spildevand - 4 4<br />
B3: Karpefi skevand 4 5 -<br />
C-D-E: Påvirket <strong>af</strong> spildevand <strong>og</strong><br />
grundvandsindvinding<br />
- 4 5<br />
Darup Råstofsø B: Generel målsætning **<br />
Daruprenden,<br />
Langvad Å systemet<br />
B3: (fra 1056m) Karpefi skevand<br />
B1: (0-1056m) Gyde- <strong>og</strong><br />
opvækst, laksefi sk<br />
10 4<br />
Langvad Å ved Glim B2: Laksefi skevand 20 5 4<br />
Skovbækken (KVL 116),<br />
Langvad Å systemet<br />
A: Naturvidenskabeligt<br />
interesseområde<br />
* Kravet gælder nærmeste nedstrøms målestation<br />
** Råstofsøen har kravværdier for total P: < 0,02 mg/l <strong>og</strong> sigtdybde: > 3,4 m.<br />
5<br />
3-4<br />
17 6 4<br />
Tabel 10.1 Vandløb <strong>og</strong> søer i undersøgelseskorridoren for hovedforslaget <strong>og</strong><br />
alternativerne, listet fra øst mod vest. Desuden er listet miljømålsætninger jvf.<br />
regionplanen, <strong>og</strong> en vurdering <strong>af</strong> forureningstilstanden jvf. amtets overvågning.<br />
Forureningsgrad I er uforurenet <strong>og</strong> IV er stærkt forurenet.<br />
10.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Barrierevirkning<br />
Lineføringens krydsning <strong>af</strong> et vandløb foregår almindeligvis enten på en bro
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
eller ved en rørunderføring i niveau, således at den frie passage <strong>af</strong> vandløbsdyr,<br />
især fi sk, ikke hindres. En vandløbsunderføring vil ofte <strong>og</strong>så være suppleret med<br />
banketter eller andre foranstaltninger, således at den <strong>og</strong>så virker som faunapassage<br />
for terrestriske dyr.<br />
Barriereeffekten for vandlevende dyr vurderes som ubetydelig på den aktuelle<br />
vejstrækning, fordi den kun krydses <strong>af</strong> ganske små <strong>og</strong> kulturpåvirkede vandløb.<br />
Vejvand<br />
Vejvand indeholder en række stoffer, der stammer fra nedfald fra luften, bilers<br />
udstødning, dækslid, asfalt, vejsalt, ukrudtsmidler <strong>og</strong> spild <strong>af</strong> materiale, der<br />
transporteres på vejen.<br />
Udledning <strong>af</strong> vejvand har især hydrauliske <strong>og</strong> forurenende konsekvenser for<br />
små vandløb, hvor vejvandet ikke bliver tilstrækkeligt fortyndet.<br />
Afstrømning fra vejanlægget<br />
Der etableres et lukket vejvandssystem ved alle alternativer. Det betyder, at der<br />
er fast bagkant på vejbanen, <strong>og</strong> at nødsporet er befæstet. Den nedbør, der falder<br />
på vejen <strong>og</strong> ikke fordamper (ca. 75 %), løber via nedløbsbrønde <strong>og</strong> lukkede rør<br />
til forsinkelsesbassiner, hvorfra det ledes til recipienten.<br />
Vejvandet <strong>af</strong>l edes normalt fra vejens laveste punkter, men bliver <strong>af</strong>standen <strong>mellem</strong><br />
lavpunkterne for lang, bliver vandet <strong>af</strong>l edt med et par kilometers interval til<br />
de recipienter, som vejen krydser.<br />
Det samlede befæstede vejareal udgør 42 ha for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ<br />
A <strong>og</strong> stort set det samme for alternativ B, som er smallere, men længere.<br />
Der falder ca. 670 mm nedbør på vejbanen om året. Det betyder, at omkring<br />
210.000 m 3 vejvand årligt skal ledes til recipienterne i hovedforslaget <strong>og</strong><br />
alternativerne.<br />
Hertil kommer den nedbør der løber fra ubefæstede rabatter <strong>og</strong> skråninger <strong>og</strong> via<br />
åbne grøfter til forsinkelsesbassinerne. Grøfte- <strong>og</strong> skråningsbredden er i gennemsnit<br />
4 m i hver side <strong>og</strong> midterrabatten er ligeledes 4 m, <strong>og</strong> arealet udgør derfor<br />
ca. 13 ha. Kun 25 % <strong>af</strong> den nedbør, der falder her, strømmer erfaringsmæssigt til<br />
bassinerne. Det skyldes, at en stor del fordamper, <strong>og</strong> en del nedsiver. Det betyder,<br />
at i alt 22.000 m 3 nedbør årligt strømmer til forsinkelsesbassinerne fra det åbne<br />
vejvandssystem.<br />
For alternativ H1 vil det befæstede vejareal, <strong>og</strong> hermed mængden <strong>af</strong> vejvand,<br />
blive reduceret med ca. 10 % i forhold til hovedforslaget.<br />
91
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
92<br />
Valg <strong>af</strong> recipienter<br />
Det er ikke endeligt fastlagt, hvilke vandområder der skal modtage <strong>af</strong>strømningen<br />
fra vejen. Der regnes fortsat med <strong>af</strong>vanding dels til vandløbene <strong>og</strong> dels til<br />
de kommunale kloaksystemer. Den forventede fordeling på recipienterne er vist<br />
i Tabel 10.2 <strong>og</strong> Tabel 10.3. Fordelingen er vejledende <strong>og</strong> kan blive justeret under<br />
projekteringen.<br />
Recipient Krav til vandføring<br />
i vandløbet<br />
(medianminimum), l/s<br />
Afstrømning<br />
l/s<br />
Overskridelseshyppighed<br />
år -1<br />
Hedehusene Kloakrende - 12,8 1/10<br />
Marbjerg Bæk - 8,4 1/10<br />
Himmelev Bæk (via separatkloak) 4 9,1 1/10<br />
Separatkloak til Roskilde Fjord - 3,7 ½<br />
Fælleskloak, til Roskilde Fjord - 5,6 ½<br />
Banegrøft (ukendt recipient) - 2,4 ½<br />
Separat kloak til Roskilde Fjord - 2,1 ½<br />
Daruprenden 10 4,3 ½<br />
Tabel 10.2 Recipienter, der skal modtage vejvand fra hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A.<br />
Vandføring i vandløbet, givet som kravværdi for medianminimum er sammenlignet med den<br />
beregnede <strong>af</strong>strømning fra vejanlægget.<br />
Recipient Krav til vandføring<br />
i vandløbet<br />
(medianminimum), l/s<br />
Afstrømning<br />
l/s<br />
Overskridelseshyppighed<br />
år -1<br />
Hedehusene Kloakrende - 21,1 ½<br />
Himmelev Bæk 4 4,9 ½<br />
Øde Hastrup Rende - 9,0 ½ - 1/25<br />
Daruprenden 10 6,3 1/25<br />
Langvad Å 20 6,7 1/25<br />
Roskilde Fjord via separatsystem - 0,6 ½<br />
Skovbækken 17 1,52 ½<br />
Tabel 10.3 Recipienter der skal modtage vejvand fra alternativ B.<br />
Hydraulisk belastning<br />
Før etableringen <strong>af</strong> vejen nedsiver det meste <strong>af</strong> nettonedbøren til de øvre jordlag<br />
<strong>og</strong> det øvre grundvandsmagasin, hvorfra en del siver til vandløbene, <strong>og</strong> en del<br />
nedsiver til det primære grundvandsmaga sin. Begge disse strøm ningsveje giver<br />
en forsinkelse, der dæmper udsvingene i vandføringen i vandløbene.<br />
På en vejbane er tilbageholdelsen ringe, <strong>og</strong> overfl adevandet strømmer hurtigt<br />
<strong>af</strong>. Dette giver ganske store udsving i vandføringen, hvis vandet ledes direkte til<br />
små recipienter.
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
Den gennemsnitlige <strong>af</strong>strømning fra vejen er i de fl este tilfælde ubetydelig<br />
sammenlignet med vandløbenes middelvandføring. Den uregulerede maksimal<strong>af</strong>strømning<br />
fra vejen er derimod ofte langt større end maksimalvandføringen<br />
i vandløbene. Uden tilstrækkelig tilbageholdelse i forsinkelsesbassiner kan<br />
vejvandet give en voldsom hy drau lisk belastning <strong>af</strong> vandløbet <strong>og</strong> føre til erosionsskader.<br />
Ved at lede vandet gennem et forsinkelsesbassin med et reguleret<br />
udløb på maksimalt 2 l/s pr. red. ha vurderes recipienterne ikke at lide hydraulisk<br />
overlast.<br />
Forurening <strong>af</strong> recipienter<br />
Vand, der strømmer fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder en række<br />
forurenen de stoffer, der kan påvirke tilstanden i vandløbene. Ind holdet <strong>af</strong> forurenende<br />
stoffer i vejvand er meget variabelt <strong>og</strong> <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> bl.a. det atmosfæriske<br />
nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, tr<strong>af</strong>i kkens størrelse <strong>og</strong> sammensætning,<br />
hvilke materialer der transporteres på vejen, spild, uheld, årstid, <strong>og</strong><br />
hvornår det sidst har regnet. Især indholdet <strong>af</strong> tungmetaller <strong>og</strong> organiske miljøfremmede<br />
stoffer er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kbelastningen.<br />
De væsentligste komponenter i vejvand er:<br />
suspenderet stof<br />
kvælstof, fosfor, organisk stof<br />
tungmetaller<br />
PAH, MTBE <strong>og</strong> andre organiske miljøfremmede stoffer<br />
pesticider<br />
<strong>af</strong>i sningsmidler, primært vejsalt.<br />
Den forventede sammensætning <strong>af</strong> vejvandet er angivet i Tabel 10.4<br />
Suspenderet stof<br />
Suspenderet stof er forskellige typer partikler, der er opslemmet i vandet. Partiklerne<br />
kan <strong>af</strong>l ejres i vandløbene <strong>og</strong> nedsætte vandføringsevnen <strong>og</strong> ødelægge<br />
fi skenes gydebanker. Laksefi skenes gydebanker er særlig følsomme for tilslamning<br />
med fi npartikulært materiale.<br />
Blottede jordoverfl ader er særligt udsat for erosion, <strong>og</strong> særligt store belastninger<br />
med suspenderet stof kan derfor forekomme i anlægsperioden, når vegetation <strong>og</strong><br />
over fl adejord er <strong>af</strong>rømmet.<br />
Kvælstof, fosfor <strong>og</strong> organisk stof<br />
Kvælstof <strong>og</strong> fosfor er gødningsstoffer, der stimulerer planteproduktionen i<br />
vandløb, søer <strong>og</strong> fjorde, <strong>og</strong> sammen med andet organisk stof kan det forringe<br />
iltforholdene til skade for især dyrelivet.<br />
93
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
94<br />
Vejvandskomponent Enhed Skønnet niveau<br />
i dansk vejvand,<br />
mg/l<br />
Skønnet<br />
niveau efter<br />
forsinkelsesbassin,<br />
mg/l<br />
Kvalitetskrav i<br />
recipienten mg/l<br />
Nødvendig<br />
fortynding i<br />
recipienten***<br />
Suspenderet stof mg/l 25-400 2,0-40 -<br />
Organisk stof (COD) mg/l 80-400 8-40 -<br />
Kvælstof, Total N mg/l 1-10 0,5-5 -<br />
Fosfor, Total P mg/l 0,25-1,5 0,08-0,5 -<br />
Kobber mg/l 0,08-0,7 0,007-0,4 0,012 1-30<br />
Bly** mg/l 0,005-0,013 0,0005-0,007 0,0032 0-2<br />
Zink mg/l 0,2-0,6 0,02-0,3 0,11 0-3<br />
Cadmium µg/l 1-5 0,09-2,6 5 0-1<br />
Hexachlorbenzen µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003 0,01 0<br />
Naphthalen (PAH) µg/l 0,1-0,3 0,009-0,05* 1 0<br />
Benzopyren (PAH) µg/l 0,1-0,2 0,009-0,03* 0,001 9-30<br />
Benzofl uoranthen<br />
(PAH)<br />
µg/l 0,3-0,8 0,03-0,1* 0,001 30-100<br />
Anthracen (PAH) µg/l 0,005-0,02 0,0004-0,003* 0,01 0<br />
* PAH skønnes tilbageholdt med suspenderet stof.<br />
** Blykoncentrationen i aktuelt vejvand er antaget <strong>af</strong> være 1/10 <strong>af</strong> litteraturværdierne<br />
pga. overgangen til blyfri benzin.<br />
*** 1 svarer til ingen fortynding, 0 at niveauet er betydeligt lavere end kvalitetskravene.<br />
Tabel 10.4 Skønnet indhold <strong>af</strong> forurenende stoffer i vejvand, niveauet efter passage <strong>af</strong><br />
forsinkelsesbassin, kvalitetskrav for udledning <strong>af</strong> farlige stoffer til vandløb <strong>og</strong> søer (Miljø-<br />
<strong>og</strong> Energiministeriet 1996), samt den fortynding, der er nødvendig for at overholde<br />
kvalitetskravet.<br />
Vejens bidrag vil erfaringsmæssigt være <strong>af</strong> mindre betydning for vandløbene, <strong>og</strong><br />
hvis en del <strong>af</strong> vejen lægges over hidtil gødet landbrugsland, som for alternativ<br />
B, kan det betyde, at kvælstofbelastningen <strong>af</strong> vandmiljøet vil blive reduceret en<br />
smule i forhold til i dag.<br />
Tungmetaller<br />
Tungmetaller optages i organismer <strong>og</strong> adsor beres til partikeloverfl ader <strong>af</strong> især<br />
organisk materiale. De virker generelt hæmmende på organismer nes enzymsystemer<br />
<strong>og</strong> kan være både akut giftige <strong>og</strong> desuden give skader på længere<br />
sigt hos vandlevende organismer f.eks. fi sk. Især bly <strong>og</strong> cadmium kan desuden<br />
akkumuleres <strong>og</strong> opkoncentreres igennem fødekæden. Da tungmetaller let bindes<br />
til partikler, vil de bundfældes <strong>og</strong> ophobes i sedimentet, <strong>og</strong> dermed især være en<br />
trussel for bundlevende dyr.<br />
Det ufortyndede vejvand overskrider kvalitetskravene for kobber, zink <strong>og</strong> bly.<br />
Ved passage gennem et forsinkelsesbassin vil koncentrationen <strong>af</strong> tungmetaller<br />
nedsættes. Alle kvalitetskrav kan d<strong>og</strong> ikke forventes at være overholdt.
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
PAH<br />
Polycykliske aromatiske hydrocarboner er en stofgruppe, der ofte fi ndes i<br />
vejvand i betydende mængder. PAH’er er svært nedbrydelige, relativt giftige,<br />
<strong>og</strong> en del PAH-forbindelser er kræftfremkaldende. En dansk undersøgelse<br />
(Miljøstyrelsen 1997) har analyseret for - <strong>og</strong> fundet - 18 forskellige PAHforbindelser,<br />
hvor<strong>af</strong> der kun eksisterer kvalitetskrav for fi re. Vejvandet overskrider<br />
kvalitetskravene for benzopyren <strong>og</strong> benzofl uoranthen, <strong>og</strong>så selvom<br />
PAH’erne binder sig til partikler, hvor<strong>af</strong> 80-90 % tilbageholdes i forsinkelsesbassinerne.<br />
Niveauet for benzofl uoranthen vil sandsynligvis aldrig kunne opfyldes, idet baggrundsniveauet<br />
for benzofl uoranthen i regnvand, selv i landområder, kan være<br />
50-100 gange højere end udlederkravene (Kjølholt <strong>og</strong> Juhl 1996).<br />
MTBE<br />
Methyl tertiær butyl ether (MTBE) er et additiv, som især tilsættes blyfri benzin<br />
for at øge oktantallet. Det giver stærk <strong>af</strong>smag i drikkevand <strong>og</strong> er mistænkt for<br />
at være kræftfremkaldende. Det er vandopløseligt <strong>og</strong> dermed meget mobilt i<br />
miljøet, <strong>og</strong> det nedbrydes kun langsomt. Der er ingen undersøgelser <strong>af</strong> MTBE i<br />
vejvand, men da omkring 10 - 20 % <strong>af</strong> blyfri benzin består <strong>af</strong> MTBE, er der en<br />
potentiel risiko for høje koncentrationer. Især ved direkte benzinspild er det et<br />
stof, man bør være opmærksom på.<br />
Pesticider<br />
Den primære kilde til pesticider i vejvand er sprøjtning i vejrabatter <strong>og</strong> på tilstødende<br />
marker. Roskilde Amt <strong>og</strong> Københavns Amt anvender ikke rutinemæssigt<br />
herbicider ved vedligeholdelsen <strong>af</strong> vejene, <strong>og</strong> der forventes derfor ingen væsentlig<br />
belastning med pesticider i vejvandet.<br />
Vejsalt<br />
Som <strong>af</strong>i sningsmiddel anvendes salt, tilsat 150 mg kaliumferrocyanid pr. kg, som<br />
antiklumpningsmiddel. Ved almindelig dosering anvendes 0,5 - 1 kg <strong>af</strong>i sningsmiddel<br />
pr. m 2 vejbane pr. år.<br />
Den gennemsnitlige koncentration <strong>af</strong> klorid i vejvandet vil være mindre end 2 o / oo .<br />
Da den naturlige vandføring i vandløbene oftest er høj i vinterhalvåret, vur deres<br />
det, at vejvandets kloridindhold ikke vil få mærkbar virk ning på vandløbenes<br />
tilstand.<br />
Den gennemsnitlige koncentration <strong>af</strong> kaliumferrocyanid i vejvandet vil være<br />
0,3 - 0,5 mg/l. Der fi ndes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virk ninger<br />
i miljøet. Stoffet selv er forholdsvis ugiftigt, men nedbrydningsprodukterne<br />
kendes ikke.<br />
95
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
96<br />
Biol<strong>og</strong>iske effekter<br />
Foruden de ovenfor nævnte stoffer forekommer der i vejvand en række andre<br />
stoffer, hvis toksiske egenskaber er endnu dårligere kendt. I erkendelse <strong>af</strong> vanskelighederne<br />
i at analysere for <strong>og</strong> teste de toksiske egenskaber for alle enkeltstoffer<br />
er der foretaget undersøgelser <strong>af</strong> vejvands biol<strong>og</strong>iske effekter (Buckler<br />
<strong>og</strong> Granato 1999). Disse undersøgelser viser, at vejvand sædvanligvis ikke er<br />
akut toksisk, men at der måske kan spores økol<strong>og</strong>iske effekter på organismer<br />
knyttet til sedimentet.<br />
Andre komponenter<br />
Ud over de komponenter, der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der<br />
forekomme <strong>af</strong>strømning <strong>af</strong> større mængder kemikalier, olie osv., hvis køretøjer,<br />
der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld.<br />
Støv <strong>og</strong> sprøjt<br />
Der vil blive kantopsamling <strong>af</strong> alt vand fra de befæstede arealer. Derved bliver<br />
belastningen <strong>af</strong> rabatter <strong>og</strong> tilgrænsende arealer med forurenet vand lille. Men<br />
der vil spredes stoffer fra vejoverfl aden til det omgivende landmiljø ved sprøjt<br />
<strong>af</strong> vejvand, samt ved luftbåren transport <strong>af</strong> partikler til rabatter <strong>og</strong> tilgrænsende<br />
arealer.<br />
Uden kantopsamling kan der forekomme jordforurening <strong>af</strong> betydning med tungmetaller<br />
<strong>og</strong> andre miljøfremmede stoffer i rabatter langs veje (Münch 1992).<br />
Det vides ikke, hvor meget kantopsamling mindsker disse niveauer.<br />
Salt (NaCl) kan give skader på planter, der vokser op til 40 m fra vej banen (<strong>Vejdirektoratet</strong><br />
1996).<br />
Skønnet indhold samt kvalitetskrav i recipienten<br />
Vejvandets sammensætning er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> en række forhold, bl.a. størrelse <strong>af</strong><br />
det atmosfæriske nedfald, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, tr<strong>af</strong>i kkens<br />
størrelse <strong>og</strong> sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, asfaltens<br />
sammensætning, spild, uheld, årstid, <strong>og</strong> hvornår det sidst har regnet. Især<br />
indholdet <strong>af</strong> tungmetaller <strong>og</strong> organiske miljøfremmede stoffer er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong><br />
tr<strong>af</strong>i kbelastningen.<br />
Det er skønnet at indholdet <strong>af</strong> forurenende stoffer i vejvandet ligger i den højere<br />
ende <strong>af</strong> de målte <strong>og</strong> skønnede intervaller, da vejen har en høj tr<strong>af</strong>i kbelastning<br />
(Miljøstyrelsen 1997, <strong>Vejdirektoratet</strong> 1999).<br />
Det er endvidere vurderet, at kun det vand, der strømmer fra selve kørebanen (85 %<br />
<strong>af</strong> <strong>af</strong>strømningen), har et indhold som svarer til det i Tabel 10.4 anførte, samt at<br />
en del <strong>af</strong> stofferne kan tilbageholdes i forsinkelsesbassin (COWIconsult 1989).
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
Konklusion<br />
Koncentrationerne <strong>af</strong> kobber, benzopyren <strong>og</strong> benzofl uoranthen kan overskride<br />
kvalitetskravene i de umiddelbare recipienter, hvor fortyndingen er mindst. Det<br />
bemærkes, at dette vejanlæg både har en høj tr<strong>af</strong>i kbelastning <strong>og</strong> samtidig på<br />
fl ere delstrækninger <strong>af</strong>vander til vandløb med lav vandføring.<br />
Det vurderes d<strong>og</strong>, at de planlagte bassiner vil fjerne hovedparten <strong>af</strong> forureningsbelastningen,<br />
<strong>og</strong> at vejvandet hurtigt bliver fortyndet nedstrøms, så det højest er<br />
over en kort strækning, at overskridelser forekommer. De fl este <strong>af</strong> disse vandløb<br />
har den laveste målsætning (C <strong>og</strong> D), mens enkelte har en højere målsætning:<br />
Langvad Å <strong>og</strong> Daruprenden med forskellige B-målsætninger på forskellige<br />
delstrækninger <strong>og</strong> Skovbækken med skærpet (A) målsætning. For Skovbækken<br />
gælder, at bassin<strong>af</strong>strømningen er lav i forhold til vandføringen, d<strong>og</strong> med overskridelseshyppigheden<br />
½ år -1 , svarende til et overløb hvert andet år. I Langvad<br />
Å vurderes vejvandet ikke at være i konfl ikt med målsætningen, idet der udledes<br />
til lavt målsatte delstrækninger, <strong>og</strong> der hurtigt opnås større fortynding nedstrøms.<br />
For øvrige udløb forventes det ikke, at vejvandet giver problemer med at<br />
overholde målsætningerne i n<strong>og</strong>en <strong>af</strong> de berørte vandløb.<br />
Darup Råstofsø bliver krydset <strong>af</strong> alternativ B på en dæmning, <strong>og</strong> den nordlige<br />
femtedel (ca. 1 ha) <strong>af</strong> søen vil blive fyldt op. I opfyldningen bliver der placeret<br />
et forsinkelsesbassin, hvorfra vejvand ledes til Daruprenden.<br />
Råstofsøen ved Darup skal ikke være recipient for vejvand. Søen er i direkte<br />
kontakt med det sekundære grundvandsmagasin, <strong>og</strong> det bliver derfor sikret, at<br />
et eventuelt spild eller overløb fra forsinkelsesbassin i grusgravens nordlige del<br />
ikke løber til søen. I anlægsperioden vil påvirkninger som følge <strong>af</strong> opfyldningen<br />
<strong>af</strong> søen blive overvåget <strong>og</strong> mindsket.<br />
I forhold til i dag, hvor vejvandet strømmer <strong>af</strong> til åbne grøfter <strong>og</strong> derfra kan sive<br />
ned i jorden til grundvandet, er der tale om en miljømæssig forbedring.<br />
Undersøgte varianter<br />
Ved udvidelse til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> bliver det befæstede areal øget med<br />
under 0, 5 ha, <strong>og</strong> det vil betyde en marginalt større vejvandsmængde, der skal<br />
ledes til recipient.<br />
Der er endnu ikke taget stilling til, hvordan overfl adevand fra sideanlægget vil<br />
blive håndteret. Det forventes, at det vil blive samlet op <strong>og</strong> ledt via olieudskiller<br />
<strong>og</strong> forsinkelsesbassin til nærmeste recipient. Ved tankanlæg stilles der særlige<br />
krav til håndtering <strong>af</strong> overfl adevand for at undgå forurening <strong>af</strong> jord, grundvand<br />
<strong>og</strong> overfl adevand.<br />
97
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
98<br />
De øvrige varianter vurderes kun at få marginal betydning for miljøet.<br />
10.4 Afværgeforanstaltninger<br />
Barrierevirkning<br />
Barrierevirkningen for vandlevende organismer vurderes at være uden større<br />
betydning, fordi de vandløb, der krydser vejen, kun er <strong>af</strong> ringe størrelse <strong>og</strong> er<br />
stærkt kulturpåvirkede.<br />
Forsinkelsesbassiner<br />
De stærke udsving i vejvands<strong>af</strong>strømningen dæmpes ved at lede vandet gennem<br />
bassiner <strong>af</strong> tilstrækkeligt volumen <strong>og</strong> med et reguleret <strong>af</strong>l øb. Bassinerne<br />
udformes med permanent vandspejl <strong>og</strong> med vandplanter. Når vandet sikres en<br />
betydelig opholdstid, vil både en del tungmetaller <strong>og</strong> mange organiske forbindelser<br />
bundfældes i bassinet sammen med det suspenderede stof. Herved spares<br />
recipienterne for en væsentlig belastning.<br />
Hvitved-Jacobsen m.fl . (1994) har beskrevet et simpelt behandlingssystem for<br />
vejvand under danske forhold <strong>og</strong> målt effektiv tilbageholdelse <strong>af</strong> partikler (80<br />
- 90 %), fosfor (60 - 70 %) <strong>og</strong> tungmetaller (40 - 90 %). For kvælstof er skønnet<br />
en tilbageholdelse på 50 - 75 % (COWIconsult 1989). PAH forventes at tilbageholdes<br />
sammen med partiklerne (Miljøstyrelsen 1997). Bassinet vil efterhånden<br />
fyldes <strong>og</strong> skal oprenses med passende <strong>mellem</strong>rum. Slammet bør deponeres på<br />
en kontrolleret losseplads.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> (1999) anbefaler, at forsinkelsesbassiner udformes med en impermeabel<br />
bundmembran <strong>og</strong> et volumen på 250 m 3 pr. ha reduceret areal. Dette<br />
sikrer, at opholdstiden kun 2-3 gange pr. år bliver mindre end 3 døgn. Arealet<br />
vil være ca. 250 m² pr. ha reduceret areal ved en gennemsnitlig vanddybde på 1<br />
m, varierende <strong>mellem</strong> 0,4 - 1,5 m. Desuden bør bassinernes stuvningsvolumen<br />
være <strong>af</strong> en størrelse, så der højst forekommer overløb hvert 2. år.<br />
Forsinkelsesbassinernes <strong>af</strong>l øb dimensioneres til en maksimal udledning, der<br />
under normale omstændigheder forhindrer hydraulisk overbelastning <strong>af</strong> vandløbene.<br />
Samtidig sikres en tilstrækkelig fortynding <strong>af</strong> vejvandet i recipienten,<br />
således at koncentrationen <strong>af</strong> miljøfremmede stoffer i recipienten holdes på et<br />
acceptabelt niveau. Et <strong>af</strong>l øb på maksimalt 2 l/s per ha reduceret areal sikrer en<br />
passende balance <strong>mellem</strong> opholdstid, hydraulisk belastning <strong>og</strong> det nødvendige<br />
stuvningsvolumen.<br />
Olieudskiller m.m.<br />
Risikoen for forurening <strong>af</strong> vandløbene som følge <strong>af</strong> tankv<strong>og</strong>nsuheld <strong>og</strong> lignende
Kapitel 10 - Overfl adevand<br />
mindskes ved at etablere en lukkemekanisme <strong>og</strong> olieudskiller på <strong>af</strong>l øbet fra forsinkelsesbassinerne.<br />
Derved kan olie-/kemikalieudslip holdes tilbage i forsinkelsesbassinet,<br />
hvorfra det kan samles op.<br />
Hvis vejen lægges direkte ud til Darup Råstofsø, bør den ud over et lukket <strong>af</strong>vandingssystem<br />
udformes med stænkskærme for at forhindre påvirkning <strong>af</strong> det<br />
åbne grundvandsmagasin.<br />
Anlægsfasen<br />
Afstrømning <strong>af</strong> sand <strong>og</strong> jordpartikler under anlægsarbejdet kan undgås ved at<br />
opsamle overfl adevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner, hvor partik ler ne<br />
kan bundfælde, inden vandet udledes i vandløbene. Der kan enten bygges midlertidige<br />
bassiner, eller de fremtidige regnvandsbassiner kan opføres ved starten<br />
<strong>af</strong> byggeriet.<br />
99
Kapitel 11 - Grundvand<br />
100<br />
11. Grundvand<br />
11.1 Metode<br />
Grundvand, herunder drikkevandsinteresser <strong>og</strong> drikkevandsindvinding, er blevet<br />
vurderet i undersøgelsesområdet på basis <strong>af</strong> følgende kilder:<br />
Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen<br />
Indvindingsoplysninger fra Roskilde Amt (2003 opdateret 2004)<br />
Indvindingsoplysninger fra Københavns Amt (2003 opdateret 2004)<br />
Geol<strong>og</strong>isk database kort 1513 I SV Tåstrup <strong>og</strong> 1513 IV Roskilde<br />
Potentialekort fra Roskilde Amt over grundvandspotentiale i Danienkalken<br />
(1996-1997, 1:50.000)<br />
Kort over grundvandsniveauet i kalkmagasinet i Københavnsregionen (oktober<br />
1999)<br />
Borejournaler over relevante boringer leveret <strong>af</strong> GEUS.<br />
11.2 Eksisterende forhold<br />
For eksisterende forhold, se bilag 1, kort 6.<br />
Grundvandsforhold<br />
Regional geol<strong>og</strong>i<br />
Undersøgelsesområdet kan overordnet inddeles i to zoner på baggrund <strong>af</strong> den<br />
regionale geol<strong>og</strong>i. En nord- til sydgående forkastning gennemskærer undersøgelsesområdet<br />
øst for Roskilde. Øst for forkastningen ligger de kvartære <strong>af</strong>l ejringer<br />
direkte på Danienkalkens overfl ade, mens der i området vest for forkastningen<br />
fi ndes en lagserie med palæocene <strong>af</strong>l ejringer <strong>mellem</strong> de kvartære <strong>af</strong>l ejringer<br />
<strong>og</strong> Danienkalken. Råstofi nteresserne i området er beskrevet i kapitel 6.<br />
Den regionale geol<strong>og</strong>i i området, som motorvejen passerer, varierer fra øst til<br />
vest som følger:<br />
I Hedehusene fi ndes ca. 5 - 15 m kvartære <strong>af</strong>l ejringer, <strong>og</strong>så domineret <strong>af</strong><br />
smeltevandssand, oven på Danienkalken, hvis overfl ade træffes i ca. kote + 5<br />
m til + 20 m.<br />
Ved <strong>Fløng</strong> fi ndes generelt 10 - 20 m kvartære <strong>af</strong>l ejringer domineret <strong>af</strong> moræneler,<br />
oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 15 m til + 20<br />
m.<br />
I Ny <strong>Fløng</strong> fi ndes ca. 30 m kvartære <strong>af</strong>l ejringer, domineret <strong>af</strong> smeltevandssand,<br />
oven på Danienkalken, hvis overfl ade fi ndes i ca. kote + 25 m.
Kapitel 11 - Grundvand<br />
Øst for Roskilde <strong>og</strong> Himmelev præges området <strong>af</strong> kvartære <strong>af</strong>l ejringer med<br />
en mægtighed på 20 - 30 m. Generelt fi ndes ca. 10 m moræneler øverst <strong>og</strong><br />
herunder smeltevandssand <strong>og</strong>/eller -grus. Danienkalkens overfl ade fi ndes<br />
under de kvartære <strong>af</strong>l ejringer i ca. kote +5 m til -5 m.<br />
I Roskilde, <strong>og</strong> i området syd om Roskilde hvor den eksisterende motorvej<br />
passerer, fi ndes 50 - 70 m kvartære <strong>af</strong>l ejringer bestående <strong>af</strong> vekslende lag <strong>af</strong><br />
moræneler, smeltevandssand <strong>og</strong> -grus. Moræneler dominerer. Fra ca. kote -<br />
10 fi ndes Tertiære <strong>af</strong>l ejringer bestående <strong>af</strong> palæocent (Selandien) ler, sand <strong>og</strong><br />
grønsandskalk. Danienkalken fi ndes herunder i kote ca. -60 m.<br />
Regionale grundvandsreservoir<br />
Danienkalken udgør de fl este steder det primære grundvandsmagasin, stedvist<br />
suppleret med smeltevandssand eller - grus <strong>af</strong>l ejringer som er i direkte hydraulisk<br />
kontakt med kalken. Vest for den nord- til sydgående forkastning udgøres<br />
det primære grundvandsmagasin d<strong>og</strong> <strong>af</strong> palæocene <strong>af</strong>l ejringer, f.eks. Selandien<br />
sand <strong>og</strong> kalk, samt Danienkalken.<br />
Det regionale grundvandsreservoir udgør en væsentlig grundvandsressource<br />
<strong>og</strong>så for brugere udenfor området, bl.a. Marbjerg kildeplads leverer vand til<br />
Københavns Energi (tidl. Københavns Vandforsyning).<br />
Grundvandspotentiale<br />
Strømningsretningen i kalkmagasinet i området er generelt mod Roskilde Fjord.<br />
I den østlige del <strong>af</strong> området varierer strømningsretningen d<strong>og</strong> stedvist. Omkring<br />
<strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Hedehusene er grundvandspotentialet ca. kote 20 <strong>og</strong> strømningsretningen<br />
mod nord-nordøst. Omkring Trekroner er grundvandspotentialet ca. 25 - 30.<br />
Strømningsretningen i magasinet nord for motorvejen er mod nordnordøst, mens<br />
den i magasinet i området syd for motorvejen er mod øst. I den øvrige del <strong>af</strong><br />
området er grundvandspotentialet ca. + 25m - + 30 m med en strømningsretning<br />
mod Roskilde Fjord.<br />
Sårbarhed<br />
Området øst for Roskilde <strong>og</strong> Himmelev, omkring Trekroner, er <strong>af</strong> Roskilde Amt<br />
karakteriseret som et særligt sårbart område. Særligt sårbare områder omfatter<br />
områder med mindre en 10 m ler over det primære magasin samt områder<br />
med frit grundvandsspejl i det primære magasin. Området omkring Trekroner<br />
har generelt mindre end 10 meters lerdække over det primære magasin, som er<br />
højtliggende i området.<br />
Grundvandsmagasinet må betegnes som velbeskyttet i den øvrige del <strong>af</strong> undersøgelsesområdet.<br />
101
Kapitel 11 - Grundvand<br />
102<br />
Drikkevandsinteresser<br />
Amterne udpeger i forbindelse med regionplanlægningen områder hvor grundvandsressourcerne,<br />
<strong>og</strong> dermed drikkevandet, skal beskyttes. Der udpeges<br />
områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser,<br />
områder med begrænsede drikkevandsinteresser, samt kildepladszoner/<br />
beskyttelseszoner. I områder med særlige drikkevandsinteresser må grundvandstruende<br />
aktiviteter kun etableres på skærpede vilkår. For kildepladszoner<br />
i sårbare områder gælder desuden en række særlige vilkår, der skal sikre imod<br />
nedsivning <strong>af</strong> forurening til grundvandet.<br />
Figur 11.1 viser drikkevandsinteresserne i <strong>og</strong> omkring undersøgelsesområdet.<br />
Motorvejen ligger primært i områder med særlige drikkevandsinteresser, men<br />
krydser <strong>og</strong>så en område med drikkevandsinteresser syd for Roskilde. Mellem<br />
Roskilde <strong>og</strong> Ny <strong>Fløng</strong>, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen, krydser<br />
motorvejen et område med særlige drikkevandsinteresser der er udpeget som<br />
særligt sårbart område.<br />
Figur 11.1 Drikkevandsinteresser.
Kapitel 11 - Grundvand<br />
Aktuel vandindvinding<br />
Oplysninger vedrørende de eksisterende vandindvindinger i undersøgelsesområdet<br />
et opsummeret i Tabel 11.1.<br />
Vandindvindingsboringerne <strong>og</strong> indvindingsoplandene fremgår <strong>af</strong> kort 6, bilag 1.<br />
Anlæg Geol<strong>og</strong>i Dybde (m u. t.) Indvindingsmængde (m 3 )<br />
Haraldsborg Vandværk<br />
(offentligt fælles vandværk)<br />
Gl. Himmelev Vandværk<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Grus/sand,<br />
kalk<br />
Roskilde Vandforsyning Sand,<br />
kalk<br />
Marbjerg Kildeplads<br />
(Københavns Energi)<br />
Poul Gynther Jensen<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Slæggerupgård (1 -2<br />
husstande)<br />
15 - 30, 120 265.686 (2001)<br />
Ukendt 70 106.369 (2001)<br />
30,<br />
70-75<br />
Ukendt Ukendt 886.900 (2002)<br />
Ukendt Ukendt 8.500 (2001)<br />
Ukendt 20 - 25 200 (1995)<br />
I/S <strong>Fløng</strong> Vandværk - - 123.627 (2001)<br />
Stikkelskær Vandværk I/S<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Hedehusene Vestre<br />
Vandværk<br />
Vindinge Vandværk<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Ukendt Ukendt 1.324 (2001)<br />
- - 26.270 (2001)<br />
Kalk 25 - 43 111.737 (2001)<br />
Amtssygehuset i Roskilde Ukendt Ukendt 4.087 (2001)<br />
Tjørnegårdens Vandværk<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Darup Vandværk<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Ukendt 43 150 (1998)<br />
Ukendt -18 3400 (2001)<br />
Statens Forsøgsstation Ukendt 26 Har ikke indvundet siden<br />
1989<br />
Vestermark Vandværk<br />
(privat fælles vandforsyning)<br />
Sct. Hans Hospital Ukendt<br />
Ukendt<br />
Ukendt 30 - 35 12.022 (2001)<br />
ca. 5<br />
70 - 80<br />
Tabel 11.1 Oplysninger vedrørende eksisterende vandindvinding.<br />
?<br />
110.614 (2001)<br />
<strong>Holbækmotorvejen</strong> krydser igennem indvindingsoplande til Marbjerg Kildeplads,<br />
Gl. Himmelev Vandværk, Haraldsborg Vandværk <strong>og</strong> Sct. Hans Hospital.<br />
Alternativ B krydser samme indvindingsoplande <strong>og</strong> tangerer desuden kilde-<br />
103
Kapitel 11 - Grundvand<br />
104<br />
pladszonen til Vestermark Vandværk. Alternativ B kommer <strong>og</strong>så tæt på drikkevandsboringen<br />
ved Statens Forsøgsstation.<br />
Alternativ B krydser desuden Darup Råstofsø. Boringer i området omkring<br />
råstofsøen viser smeltevandslag, bestående <strong>af</strong> sand <strong>og</strong> grus, over- <strong>og</strong> underlejret<br />
<strong>af</strong> moræneler. N<strong>og</strong>le steder mangler overlejringen <strong>af</strong> moræneleret næsten.<br />
I området fi ndes vekslende moræneler <strong>og</strong> smeltevandssand ned til ca. kote -5<br />
DNN hvor palæocene <strong>af</strong>l ejringer, f.eks. Selandien sand, træffes. Der er ikke<br />
umiddelbart hydraulisk kontakt <strong>mellem</strong> det primære grundvandsmagasin i de<br />
palæocene <strong>af</strong>l ejringer med det sekundære grundvandsmagasin i smeltevands<strong>af</strong>lejringer.<br />
Det kan ikke udelukkes, at enkeltindvinder lokalt benytter det sekundære magasin.<br />
11.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
I forbindelse med driften <strong>af</strong> vejen har to forhold særlig betydning for grundvandet<br />
– uheld ved transport med farlige stoffer <strong>og</strong> vejvand.<br />
Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner gennem lukkede rør. Afvandingssystemet<br />
er beskrevet <strong>og</strong> er vurderet i kapitel 10 i denne rapport.<br />
Der vurderes ikke at være risiko for belastning <strong>af</strong> grundvand fra vejvandet,<br />
såfremt det ledes gennem lukkede rør <strong>og</strong> opsamles i forsinkelsesbassiner - alle<br />
med impermeabel bund.<br />
Nedsivning<br />
Under forhold, der involverer større udslip <strong>af</strong> kemikalier, miljøfremmede forbindelser<br />
m.m., vil risikoen for en belastning <strong>af</strong> sårbare grundvandsmagasiner<br />
være stor, hvis spildet sker udenfor vejarealet, <strong>og</strong> derefter siver ned i jorden i<br />
områder med nedadrettet gradient <strong>og</strong> ringe lerlagstykkelse over det primære<br />
grundvandsmagasin.<br />
Stoffer fra vejoverfl aden spredes til det omgivende miljø ved <strong>af</strong>strømning <strong>og</strong><br />
sprøjt <strong>af</strong> vejvand, samt ved tørtransport <strong>af</strong> partikler til rabatter <strong>og</strong> tilgrænsende<br />
arealer. Hastigheden, hvormed nedsivningen <strong>af</strong> vand foregår i jord, <strong>af</strong>tager<br />
generelt med <strong>af</strong>tagende kornstørrelse <strong>og</strong> stigende humusindhold. Dertil kommer,<br />
at ler <strong>og</strong> humus (organisk jord) har en stor evne til at adsorbere kemiske stoffer.<br />
Jo langsommere et stof siver ned gennem jorden, des større er muligheden for,<br />
at det bindes undervejs.<br />
Mellem Roskilde <strong>og</strong> Ny <strong>Fløng</strong>, nord for Københavnsvej lige ved amtsgrænsen,<br />
krydser den eksisterende motorvej et område med særlige drikkevandsinteresser
Kapitel 11 - Grundvand<br />
der er udpeget som særligt sårbart område, dvs. der er mindre en 10 m ler over<br />
det primære magasin. Grundvandsmagasinet er velbeskyttet i den øvrige del <strong>af</strong><br />
undersøgelsesområdet.<br />
Nord for Darup, syd for Roskilde, krydser den sydlige linjeføring Darup Råstofsø.<br />
Vandet i søen er i direkte kontakt med det sekundære grundvand i smeltevands<strong>af</strong>l<br />
ejringerne i området. Et eventuelt spild skal derfor hurtigt <strong>af</strong>værges for<br />
at undgå forurening <strong>af</strong> det sekundære grundvand i området.<br />
I forbindelse med anlægsfasen skal der udvises særlig opmærksomhed, specielt<br />
i områder betegnet som særligt sårbare.<br />
Pesticider <strong>og</strong> vejsalt<br />
Det forudsættes, at der ikke anvendes pesticider langs eller på vejen.<br />
Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord- <strong>og</strong> vand langs motorveje (Lehmann<br />
et al. 2001), har vist, at vejvand, som strømmer fra ældre motorveje ud i<br />
jordmiljøet, kan indeholde væsentlige koncentrationer <strong>af</strong> salt (klorid) <strong>og</strong> kulbrinter<br />
med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret.<br />
De forhøjede koncentrationer <strong>af</strong> klorid måles endvidere i nedsivende porevand<br />
<strong>og</strong> det sekundære grundvand nedstrøms vejstrækningerne. Koncentrationer <strong>af</strong><br />
andre forureningsstoffer som fi ndes i vejvand (f.eks. PAH’er <strong>og</strong> tungmetaller)<br />
genfi ndes generelt ikke i porevand <strong>og</strong> grundvand.<br />
Det vurderes, at dette problem bliver mindsket ved forbedring <strong>af</strong> den eksisterende<br />
motorvej med lukket <strong>af</strong>vandingssystem, der leder alt vejvand til forsinkelsesbassiner,<br />
hvorfra det ikke nedsiver til grundvandet.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
En ny vejforbindelse til Parkér & Rejs anlæg ved Trekroner Station medfører<br />
en tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord. I dette<br />
område er grundvandet særligt sårbart, <strong>og</strong> der skal derfor træffes særlige grundvandsbeskyttende<br />
foranstaltninger ved anlægsarbejdet.<br />
Det påtænkte sideanlæg nord for Taastrup ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser,<br />
d<strong>og</strong> uden for indvindingsoplande <strong>og</strong> kildepladszoner til offentlige<br />
eller private vandværker.<br />
Hvis der skal anlægges en tankstation i området, skal bekendtgørelse nr. 555 om<br />
forebyggelse <strong>af</strong> jord- <strong>og</strong> grundvandsforurening fra benzin- <strong>og</strong> dieselsalgsanlæg<br />
følges.<br />
105
Kapitel 11 - Grundvand<br />
106<br />
Til forebyggelse <strong>af</strong> jord- <strong>og</strong> grundvandsforurening fastsætter bekendtgørelsen<br />
regler for bl.a. indretning <strong>og</strong> drift <strong>af</strong> benzin- <strong>og</strong> dieselsalgsanlæg, der etableres<br />
efter den 30. september 2001.<br />
De øvrige varianter vurderes ikke at påvirke grundvandet væsentligt.<br />
11.4 Afværgeforanstaltninger<br />
Vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner via lukkede rørføringer. Disse forhold<br />
beskrives <strong>og</strong>så i kapitel 10. Forsinkelsesbassiner bliver forsynet med lukkemekanisme<br />
<strong>og</strong> olieudskiller.<br />
I anlægsfasen træffes særlige foranstaltninger for at begrænse risikoen for forurening<br />
<strong>af</strong> jord <strong>og</strong> grundvand, specielt i sårbare områder i områder med særlige<br />
drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til offentlige vandværker. Inden<br />
for disse områder indrettes arbejdspladser, således at risiko for forurening som<br />
følge <strong>af</strong> uheld ved f.eks. brændstofoplagring eller opbevaring <strong>af</strong> potentielt forurenende<br />
stoffer undgås eller begrænses.<br />
Desuden udarbejdes i forbindelse med miljøhandlingsplanen for anlægsprojektet<br />
en beredskabsplan som omfatter bl.a. forholdsregler ved evt. uheld med<br />
potentielt forurenende stoffer.
12. Luft <strong>og</strong> klima<br />
Kapitel 12 - Luft <strong>og</strong> klima<br />
Luftforurening fra vejtr<strong>af</strong>i kken kan have lokale <strong>og</strong> regionale konsekvenser for<br />
mennesker <strong>og</strong> naturs sundhed, samt globale konsekvenser i form <strong>af</strong> klimapåvirkninger.<br />
Luftforureningsberegningerne for <strong>Holbækmotorvejen</strong> er udført <strong>af</strong> Tetraplan.<br />
Beregningerne er baseret på resultaterne fra tr<strong>af</strong>i kmodelberegningerne, samt på<br />
emissionsfaktorer for de forskellige køretøjer. Beregningerne er gennemført for<br />
det samlede beregningsvejnet (Figur 12.1) i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng.<br />
Figur 12.1 Infl uensvejnet.<br />
Beregningerne er gennemført for år 2010 for følgende scenarier:<br />
0-alternativet<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A<br />
Alternativ B.<br />
107
Kapitel 12 - Luft <strong>og</strong> klima<br />
108<br />
12.1 Metode<br />
Luftforureningen fra vejtr<strong>af</strong>i kken er for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne beregnet<br />
som de samlede emissioner <strong>af</strong> de betragtede luftforureningskomponenter i<br />
tons pr år. De anvendte emissionsfaktorer (g/km) er opstillet med udgangspunkt<br />
i principperne i COPERT III, som er EU’s offi cielle model for emissioner fra<br />
vejtr<strong>af</strong>i kken. Heri angives emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier<br />
<strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> rejsehastighed. I COPERT-modellen skelnes der <strong>mellem</strong> et stort<br />
antal <strong>af</strong> køretøjstyper baseret på brændstoftype (benzin/diesel), motorstørrelse<br />
<strong>og</strong> emissionsnorm. På baggrund <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kberegningerne for person-, vare- <strong>og</strong><br />
lastbiltr<strong>af</strong>i k i de enkelte udbygningsscenarier samt den danske bilparks sammensætning<br />
<strong>og</strong> alder beregnes de samlede emissioner for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne.<br />
De samlede emissioner er opgjort i tons/år for komponenterne: CO (kulilte),<br />
NO x (kvælstofi lter), VOC (fl ygtige organiske forbindelser), SO 2 (svovldioxid)<br />
<strong>og</strong> partikler (PM 10 , svarende til partikelstørrelse 10µ).<br />
Det samlede energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip er opgjort i henholdsvis MJ pr år <strong>og</strong><br />
tons/år.<br />
12.2 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip<br />
Tr<strong>af</strong>i kkens energiforbrug <strong>og</strong> det tilknyttede CO 2 -udslip har primært betydning<br />
i et globalt perspektiv, da CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale<br />
opvarmning med tilhørende risiko for klim<strong>af</strong>orandringer.<br />
Scenario<br />
Tr<strong>af</strong>i karbejde<br />
Mio. kørte km pr år<br />
Energiforbrug<br />
GJ pr år<br />
CO 2<br />
Tons pr år<br />
0-alternativ 11.078 36.048.294 2.630.240<br />
Hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternative A<br />
16,7 0,150 % 61.164 0,170 % 4.454 0,169 %<br />
Alternativ B 16,6 0,148 % 41.144 0,114 % 2.998 0,114 %<br />
Tabel 12.1 Ændringer i årligt tr<strong>af</strong>i karbejde, energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip i forhold til 0alternativet.<br />
Med udgangspunkt i tr<strong>af</strong>i kberegningerne er det årlige tr<strong>af</strong>i karbejde (antal kørte<br />
km) samt tr<strong>af</strong>i kkens årlige energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip på modelvejnettet beregnet<br />
for de tre scenarier.<br />
I Tabel 12.1 er resultaterne vist for hele hovedstadsområdet.
Kapitel 12 - Luft <strong>og</strong> klima<br />
Der er tale om en beskeden stigning i både energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip i forhold<br />
til 0-alternativet. CO 2 -udslipppet øges med godt 4.000 tons pr år i hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternativ A <strong>og</strong> med knap 3.000 tons pr. år for alternativ B.<br />
At stigningen i energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -emissioner for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ<br />
A er relativt større end stigningerne i tr<strong>af</strong>i karbejdet, er effekt <strong>af</strong> højere<br />
hastigheder, hvor stigning i energiforbrug ved de høje hastigheder slår stærkere<br />
igennem end reduktionen ved lave hastigheder.<br />
For hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A er det primært person- <strong>og</strong> varebilerne, som<br />
bidrager til det øgede CO 2 -udslip. I alternativ B er den relative stigning for personbiler<br />
<strong>og</strong> lastbiler n<strong>og</strong>et mindre.<br />
I alternativ B er stigningen i energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -emissioner relativt mindre<br />
end stigningerne i tr<strong>af</strong>i karbejdet. En medvirkende årsag til dette er nedklassifi -<br />
ceringen <strong>af</strong> den eksisterende M11, hvor hastigheden sænkes fra 110 km/t til 90<br />
km/t.<br />
CO 2<br />
Tons pr år<br />
0-alternativ Hovedforslaget<br />
<strong>og</strong> alternativ A<br />
Ændring Alternativ B Ændring<br />
Personbil 1.654.007 1.657.449 0,21 % 1.656.205 0,13 %<br />
Varebil 348.830 349.583 0,22 % 349.548 0,21 %<br />
Lastbil 576.876 577.135 0,04 % 576.958 0,01 %<br />
Bus 50.527 50.527 0,00 % 50.527 0,00 %<br />
I alt 2.630.240 2.634.694 0,17 % 2.633.238 0,11 %<br />
Tabel 12.2 Ændringer i årligt CO 2 -udslip i forhold til 0-alternativet.<br />
Emissioner<br />
Den tr<strong>af</strong>i kskabte luftforurening består <strong>af</strong> en lang række stoffer med forskellige<br />
miljø- <strong>og</strong> sundhedsmæssige effekter. VOC (herunder benzen), CO <strong>og</strong> partikler<br />
kan i større koncentrationer føre til sundhedsskader, mens NO x <strong>og</strong> SO 2 har<br />
regionale effekter i form <strong>af</strong> skader på skove <strong>og</strong> forsuring <strong>af</strong> søer.<br />
Konsekvenser for luftforureningen er beregnet som samlede emissioner i udbygningsscenarierne<br />
sammenholdt med de samlede emissioner i 0-alternativet.<br />
Med udgangspunkt i resultaterne fra tr<strong>af</strong>i kberegningerne <strong>og</strong> hastigheds<strong>af</strong>hængige<br />
emissionsfaktorer for de forskellige køretøjskategorier er der foretaget en<br />
beregning <strong>af</strong> de årlige emissioner i tons på modelvejnettet.<br />
109
Kapitel 12 - Luft <strong>og</strong> klima<br />
Scenario CO<br />
Tons pr år<br />
110<br />
I Tabel 12.3 er resultaterne vist henholdsvis for det samlede modelvejnet i Hovedstadsområdet<br />
<strong>og</strong> opdelt på strækninger i by- <strong>og</strong> landområder. Byområder er<br />
i denne sammenhæng defi neret som strækninger, hvor der ligger bebyggelse tæt<br />
på vejen <strong>og</strong> forekommer bløde tr<strong>af</strong>i kanter, <strong>og</strong> landstrækninger er områder, hvor<br />
bebyggelse ligger lidt mere tilbagetrukket fra vejen, <strong>og</strong> der ingen bløde tr<strong>af</strong>i kanter<br />
er. <strong>Holbækmotorvejen</strong> er her defi neret som landstrækning.<br />
NO x<br />
Tons pr år<br />
Partikler<br />
Tons pr år<br />
VOC<br />
Tons pr år<br />
SO 2<br />
Tons pr år<br />
0-alternativet 19.214 6.721 344,0 1.476 85,3<br />
Hovedforslaget/<br />
alternativ A<br />
88,4 0,46 % 12,7 0,19 % 0,9 0,25 % 0,8 0,06 % 0,1 0,17 %<br />
Alternativ B 38,6 0,20 % 8,4 0,12 % 0,6 0,18 % 0,3 0,02 % 0,1 0,11 %<br />
By CO<br />
Tons pr år<br />
Tabel 12.3 Ændringer i årlige emissioner i tons <strong>af</strong> CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC <strong>og</strong> SO 2 i<br />
forhold til 0-alternativet for hovedstadsområdet.<br />
NO x<br />
Tons pr år<br />
Partikler<br />
Tons pr år<br />
VOC<br />
Tons pr år<br />
SO 2<br />
Tons pr år<br />
0-alternativet 9.478,3 2.698,1 128,4 831,6 39,7<br />
Hovedforslaget/<br />
alternativ A<br />
-20,9 -0,22 % -3,8 -0,14% -0,2 -0,17% -1,1 -0,13% -0,05 -0,12%<br />
Alternativ B -22,7 -0,24 % -3,3 -0,12% -0,2 -0,15% -1,0 -0,12% -0,05 -0,12%<br />
Land CO<br />
Tons pr år<br />
Tabel 12.4 Ændringer i årlige emissioner i tons <strong>af</strong> CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC <strong>og</strong> SO 2 i<br />
forhold til 0-alternativet for strækninger i byområder i hovedstadsområdet.<br />
NO x<br />
Tons pr år<br />
Partikler<br />
Tons pr år<br />
VOC<br />
Tons pr år<br />
SO 2<br />
Tons pr år<br />
0-alternativet 9.735,5 4.023,2 215,9 644,3 45,7<br />
Hovedforslaget/<br />
alternativ A<br />
109,3 1,12 % 16,5 0,41% 1.1 0, 50% 1,9 0,30% 0,2 0,42%<br />
Alternativ B 61,2 0,63 % 11,7 0,29 % 0,8 0,37 % 1,4 0,21 % 0,1 0,32 %<br />
Tabel 12.5 Ændringer i årlige emissioner i tons <strong>af</strong> CO, NO x , partikler(PM 10 ), VOC <strong>og</strong> SO 2 i<br />
forhold til 0-alternativet for strækninger i landområder i Hovedstadsområdet.<br />
Samlet set er der tale om beskedne stigninger i emissionerne for de beregnede<br />
forureningskomponenter. Stigningerne fi nder sted på strækninger langs <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
<strong>og</strong> i landområder. For Roskilde by er der samlet set tale om et fald.<br />
Emissioner <strong>og</strong> energiforbrug i alternativ H1 er omtrentligt som for hovedforslaget,<br />
d<strong>og</strong> med en lidt større belastning i <strong>og</strong> omkring Roskilde by, da der kommer<br />
lidt mere tr<strong>af</strong>i k på de lokale veje i alternativ H1 end i hovedforslaget.
Kapitel 12 - Luft <strong>og</strong> klima<br />
For komponenterne CO, NO x , PM 10 <strong>og</strong> SO 2 er der for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ<br />
B tale om stigninger på 0,2-0,5 % i de samlede emissioner i forhold til<br />
0-alternativet. For kulbrinter (VOC) er stigningen kun på ca. 0,06 %, hvilket<br />
skyldes, at emissions faktoren for VOC er faldende ved stigende hastighed.<br />
Bortset fra VOC er stigningerne i emissioner relativt større end stigningerne i<br />
tr<strong>af</strong>i karbejdet. Det er en effekt <strong>af</strong> højere hastigheder, hvor stigningen i emissionerne<br />
ved de høje hastigheder slår stærkere igennem end reduktionen ved lave<br />
hastigheder.<br />
Ligesom det er tilfældet for energiforbrug <strong>og</strong> CO 2 -udslip, er det person- <strong>og</strong> varebiler,<br />
som bidrager mest til den øgede luftforurening.<br />
Undersøgte varianter<br />
Der er ikke foretaget vurderinger <strong>af</strong> effekter på luftkvaliteten som følge <strong>af</strong> varianterne,<br />
idet de forventes at få marginal betydning.<br />
111
Kapitel 13 - Støj<br />
112<br />
13. Støj<br />
13.1 Metode<br />
I forbindelse med VVM-undersøgelsen er der foretaget en støjkortlægning, som<br />
skal danne grundlag for konsekvensvurderinger <strong>af</strong> alternative linieføringer <strong>og</strong><br />
støjbeskyttende foranstaltninger.<br />
Støjkortlægningen er baseret på beregninger <strong>af</strong> støjen, fordi:<br />
Erfaringsmæssigt er der god overensstemmelse <strong>mellem</strong> måling <strong>og</strong> beregning<br />
<strong>af</strong> vejtr<strong>af</strong>i kstøj<br />
Usikkerheden på de beregnede værdier ligger normalt indenfor ± 2 dB <strong>og</strong><br />
svarer til den ubestemthed, der kan opnås ved fl ere gentagne målinger under<br />
gunstige målebetingelser<br />
Målinger er tidskrævende, idet visse meteorol<strong>og</strong>iske forhold skal være<br />
opfyldt for at give et retvisende resultat - <strong>og</strong> er dermed et dyrt alternativ til<br />
beregninger<br />
Målinger kan ikke bruges i planlægningssituationer.<br />
Resultatet <strong>af</strong> støjkortlægningen, suppleret med yderligere analyser, danner baggrund<br />
for vurderingerne i denne rapport.<br />
For at belyse de støjmæssige konsekvenser <strong>af</strong> de forskellige alternativer er der<br />
med udgangspunkt i støjkortlægningen udført en række beregninger.<br />
Den faktiske støjbelastning langs motorvejen, dvs. med støjbidrag fra motorvejen<br />
<strong>og</strong> skærende veje, kan udtrykkes ved et beregnet antal helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger<br />
støjbelastet med over 55 dB.<br />
Sammenfattende kan den støjmæssige konsekvens <strong>af</strong> en udbygning illustreres<br />
som i nedenstående skema, hvor antallet <strong>af</strong> støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger<br />
er vist pr. 5 dB interval.<br />
0-alternativ (reference): nuværende forhold, tr<strong>af</strong>i k fremskrevet til år 2020,<br />
uden udbygning<br />
Hovedforslaget/Alternativ H1/Alternativ A: tr<strong>af</strong>i kforhold år 2020, 6 spor,<br />
støjbidrag fra motorvejen <strong>og</strong> skærende veje, med ca. 7.400 m ny støj<strong>af</strong>skærmning<br />
(hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1), 4.900 m ny støj <strong>af</strong>skærmning<br />
(alternativ A) <strong>og</strong> ny tyndlagsbelægning på motorvejen
Tabel 13.1 Antal<br />
støjbelastede boliger<br />
<strong>og</strong> støjbelastningstallet<br />
(SBT) i de fi re<br />
alternativer.<br />
Kapitel 13 - Støj<br />
Alternativ B: etablering <strong>af</strong> ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde, inkl.<br />
udvidelse gennem <strong>Fløng</strong>, tr<strong>af</strong>i kforhold år 2020, støjbidrag fra motorvejen <strong>og</strong><br />
skærende veje, med ca. 8.400 m ny støj<strong>af</strong>skærmning.<br />
Alternativ Antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger<br />
i interval (dB)<br />
55-60 60-65 65-70 >70<br />
I alt SBT<br />
0-alternativ 1.440 750 345 125 2.660 549<br />
Hovedforslaget/<br />
Alternativ A<br />
1.432 361 175 35 2.003 308<br />
Alternativ H1 1.089 267 168 36 1.560 256<br />
Alternativ B 1.363 435 191 56 2.045 360<br />
Støjkortlægning<br />
Støjkortlægningen omfatter delstrækningen <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> fra <strong>Fløng</strong> til<br />
Roskilde Vest.<br />
I støjkortlægningen er medregnet det samlede støjbidrag fra såvel motorvej <strong>og</strong><br />
ramper som fra de større skærende veje. Der fås herved et overblik over den<br />
samlede vejstøj i området.<br />
Der er foretaget beregninger <strong>af</strong> støjudbredelsen langs motorvejen udtrykt ved<br />
det gennemsnitlige støjniveau over døgnets 24 timer (L Aeq, 24h ).<br />
Støjberegninger tager hensyn til tr<strong>af</strong>i kkens sammensætning, hastighed <strong>og</strong> antallet<br />
<strong>af</strong> køretøjer pr. døgn.<br />
Yderligere oplysninger vedr. støj fra vejtr<strong>af</strong>i k <strong>og</strong> støjberegning fi ndes i <strong>Vejdirektoratet</strong>s<br />
publikation »Vejtr<strong>af</strong>i k <strong>og</strong> støj - en introduktion« (<strong>Vejdirektoratet</strong> 1998a).<br />
Forudsætninger<br />
Støjkortlægningen omfatter motorvejsstrækningen fra <strong>Fløng</strong> til Roskilde Vest<br />
km 25,5 - 38,0.<br />
Støjkortlægningen er gennemført for et område med en udstrækning på hhv. 500<br />
meter nord for eksisterende motorvej <strong>og</strong> 500 meter syd for ny motorvej syd om<br />
Roskilde (alternativ B).<br />
Beregningerne <strong>af</strong> støjudbredelsen er udført ved at etablere en række 3-dimensionelle<br />
delberegningsmodeller i SoundPLAN vers. 6. I modellerne indgår data<br />
vedr. terræn, vejanlæg, tr<strong>af</strong>i k, skærme <strong>og</strong> bygninger.<br />
113
Kapitel 13 - Støj<br />
114<br />
På grundlag <strong>af</strong> modellerne er støjniveauet beregnet i et net <strong>af</strong> punkter (grid)<br />
placeret med indbyrdes <strong>af</strong>stande på 10 m. Mellem de beregnede støjniveauer pr.<br />
10 x 10 m er støjniveauerne interpoleret med henblik på bestemmelse <strong>af</strong> kurveforløbet<br />
for støjudbredelsen.<br />
Beregningsmodellerne <strong>og</strong> beregningerne er baseret på den Nordiske Beregningsmetode<br />
for Vejtr<strong>af</strong>i k, NBV96 (<strong>Vejdirektoratet</strong> 1998b) <strong>og</strong> vejledningen<br />
»Beregning <strong>af</strong> vejtr<strong>af</strong>i kstøj - en manual«, rapport nr. 240 (<strong>Vejdirektoratet</strong>, 2002).<br />
Støjkortlægningen er udført på baggrund <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i ktal <strong>og</strong> hastighed for år 2002<br />
fremskrevet til år 2020. Tr<strong>af</strong>i kdata er baseret på modelberegninger udarbejdet <strong>af</strong><br />
TetraPlan A/S. De anvendte tr<strong>af</strong>i kdata fremgår <strong>af</strong> <strong>Vejdirektoratet</strong> (2005c).<br />
Beregning <strong>af</strong> antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger samt her<strong>af</strong> <strong>af</strong>l edte støjbelastningstal<br />
(SBT) er udført via en database applikation, hvori relation <strong>mellem</strong><br />
gridberegningsresultater, bygningspolygoner, digitale adresser <strong>og</strong> bygningsanvendelse<br />
jf. BBR er etableret.<br />
Detaljerede forudsætninger <strong>og</strong> metoder er nærmere beskrevet i notatet »Støjkortlægning<br />
- Teknisk redegørelse«, COWI, juni 2004.<br />
Støj fra jernbanetr<strong>af</strong>i k er ikke medregnet, da det alene er den støjmæssige konsekvens<br />
<strong>af</strong> vejtr<strong>af</strong>i k, der vurderes.<br />
Undersøgte alternativer<br />
Som led i VVM-undersøgelsen er der skitseret <strong>og</strong> vurderet fl ere forskellige<br />
udbygningsmuligheder. En nærmere beskrivelse <strong>af</strong> de undersøgte alternativer<br />
fremgår <strong>af</strong> den Sammenfattende rapport (<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
Hovedforslaget<br />
Hovedforslaget er en symmetrisk udbygning fra de nuværende 2x2 spor til 2x3<br />
spor med standard-tværprofi l. <strong>Udbygning</strong>en omfatter etablering <strong>af</strong> supplerende<br />
støjskærme samt udlægning <strong>af</strong> en ny, mindre støjende asfaltbelægning.<br />
Støjskærme<br />
Der er i hovedforslaget indregnet opsætning <strong>af</strong> nye, 4 m høje støjskærme:<br />
Nord <strong>og</strong> syd for motorvejen igennem <strong>Fløng</strong>, km 26,7-28,0<br />
Syd for motorvejen ved haveforeningen Hvilen, km 28,7-29,5<br />
Nord for motorvejen igennem Roskilde, km 32,0-33,7<br />
Syd for motorvejen ved Ny Maglehøj Haveforening km 32,4-33,7<br />
Nord for motorvejen ved Bakkesvinget, km 34,6-35,4.
Kapitel 13 - Støj<br />
Placeringen <strong>af</strong> eksisterende <strong>og</strong> ny støj<strong>af</strong>skærmning fremgår <strong>af</strong> Figur 13.1.<br />
Figur 13.1 Placeringen <strong>af</strong> støjskærme ved hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A. I alternativ H1<br />
opsættes støjskærme som i hovedforslaget.<br />
Belægning<br />
Det nuværende slidlag på <strong>Holbækmotorvejen</strong> består øst for Hedelandsvej <strong>af</strong> en<br />
15-20 år gammel asfaltbeton med nedtromlede skærver (ABS). Resten <strong>af</strong> strækningen<br />
har et 8 år gammelt slidlag <strong>af</strong> åbengradueret asfaltbeton. Bærelagene er<br />
traditionelle asfalt- <strong>og</strong> grusbærelag, bortset fra en mindre strækning ved <strong>Fløng</strong>,<br />
hvor der fi ndes et bærelag <strong>af</strong> skærvemacadam.<br />
<strong>Udbygning</strong>en omfatter udlægning <strong>af</strong> en ny, mindre støjende asfaltbelægning,<br />
som i dag normalt anvendes på motorveje.<br />
Den fællesnordiske beregningsmodel for vejtr<strong>af</strong>i kstøj (<strong>Vejdirektoratet</strong> 1998)<br />
indeholder i den seneste revision korrektioner for forskellige belægningstyper.<br />
Korrektionerne er <strong>af</strong>hængige <strong>af</strong> belægningens alder, andelen <strong>af</strong> tung tr<strong>af</strong>i k samt<br />
hastigheden.<br />
I forbindelse med den udførte støjkortlægning er det valgt ikke at indregne korrektioner<br />
for belægningstype, idet belægningen varierer, <strong>og</strong> dens tilstand ikke<br />
kendes i detaljer på strækningen fra <strong>Fløng</strong> til Roskilde Vest.<br />
115
Kapitel 13 - Støj<br />
Figur 13.2<br />
Placeringen <strong>af</strong><br />
støj<strong>af</strong>skærmning<br />
alternativ B.<br />
116<br />
Den nuværende belægning på motorvejen skønnes at medføre en øget støjudsendelse<br />
på 1-2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger. Ved udlægning<br />
<strong>af</strong> en ny, mindre støjende tyndlagsbelægning vurderes det, at der kan opnås en<br />
reduktion i støjudsendelsen på 2 dB i forhold til beregningsmodellens forudsætninger.<br />
Alternativ H1<br />
Alternativ H1 er en symmetrisk udbygning til et 6-sporet tværprofi l <strong>og</strong> med en<br />
smal midterrabat med betonautoværn <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Ringstedvej. Maksimal<br />
tilladt hastighed <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Ringstedvej: 90 km/t.<br />
Alternativ A<br />
Alternativ A er en asymmetrisk udbygning til 6-sporet tværprofi l.<br />
Der er ikke foretaget en selvstændig vurdering <strong>af</strong> støjforholdene for alternativ<br />
A, idet de støjmæssige forudsætninger stort set er som for hovedforslaget.<br />
Alternativ B<br />
Alternativ B er en ny, 4-sporet motorvej syd om Roskilde. Der etableres supplerende<br />
støjskærme/jordvolde langs den ny motorvej, <strong>og</strong> der anvendes en støjreducerende<br />
tyndlagsbelægning.
Kapitel 13 - Støj<br />
Den tilladte hastighed på den eksisterende motorvej nedsættes til 90 km/t.<br />
Støjskærme<br />
Der er i alternativ B indregnet opsætning <strong>af</strong> nye støjskærme/jordvolde:<br />
Støjskærm nord <strong>og</strong> syd for motorvejen igennem <strong>Fløng</strong>, km 26,7-28,0<br />
Støjskærm langs Vesterled, ca. 100 m<br />
Støjskærm syd for motorvejen fra Vindingevej <strong>og</strong> 1300 m mod øst<br />
600 m jordvold syd for motorvejen, øst for Roarsgave Haveforening<br />
Støjskærm nord for motorvejen fra Køgevej til øst for Roarsgave Haveforening,<br />
ca. 1.100 m<br />
Støjskærm nord <strong>og</strong> syd for motorvejen fra Køgevej til Køgebanen, ca. 1.300<br />
m nord for motorvejen <strong>og</strong> 1.400 m syd for.<br />
Placeringen <strong>af</strong> eksisterende <strong>og</strong> ny støj<strong>af</strong>skærmning fremgår <strong>af</strong> Figur 13.2.<br />
Støj<strong>af</strong>skærmning ved Ringstedvej<br />
Etablering <strong>af</strong> støj<strong>af</strong>skærmning nord for motorvejen ved rampeanlægget til Ringstedvej<br />
er et særskilt forslag, som er medtaget på baggrund <strong>af</strong> borgerhenvendelser<br />
i den indledende forslagsfase. Støj<strong>af</strong>skærmningen indgår ikke som en del <strong>af</strong><br />
hovedforslaget.<br />
Der er udført beregning <strong>af</strong> støjniveauet med <strong>og</strong> uden en 3 m høj, 720 m lang<br />
støjskærm langs motorvejen (Figur 13.3).<br />
Der er foretaget beregning <strong>af</strong> støjniveauet 200 - 250 m fra motorvejen, <strong>og</strong> støjberegningen<br />
viser, at en støjskærm vil reducere støjniveauet nord for rampeanlægget<br />
med 2 - 3 dB.<br />
13.2 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Det er ud fra beregningerne kortlagt, hvilke helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger, der belastes<br />
med støjniveauer over 55 dB - set over et gennemsnitsdøgn. Støjbelastningen<br />
ved de enkelte helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger er beregnet, <strong>og</strong> antallet er opgjort i 5 dB<br />
støjintervaller.<br />
Resultatet <strong>af</strong> beregningen udtrykt ved støjudbredelseskurverne L Aeq, 24h = 55 dB<br />
<strong>og</strong> L Aeq, 24h = 65 dB er vist i bilag 1, kort 8a-d.<br />
For at lette overskueligheden vises resultaterne i det efterfølgende kun som<br />
summen <strong>af</strong> antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger for hele den berørte<br />
strækning <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde Vest - fordelt på bygningsanvendelse.<br />
117
Kapitel 13 - Støj<br />
Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT<br />
Stuehus til landbrugsejendom 11 12 3 5 31 9,2<br />
Fritliggende enfamilieshus 537 365 143 44 1089 227,5<br />
Række- eller dobbelthus 100 12 2 2 116 14,4<br />
Etageboligbebyggelse 550 158 81 789 114,7<br />
Kollegium 31 31 2,5<br />
Døgninstitution 1 1 0,6<br />
Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,1<br />
Sommerhus 1 1 0,1<br />
Kolonihavehus 208 191 113 74 586 176,0<br />
Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,7<br />
Sum 1440 750 345 125 2660 549<br />
118<br />
Antallet <strong>af</strong> støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger er opgjort med støjbidrag fra<br />
motorvejen <strong>og</strong> skærende veje.<br />
0-alternativ<br />
Figur 13.3 Mulig støj<strong>af</strong>skærmning ved Ringstedvej<br />
0-alternativet er referencen dvs. nuværende forhold med tr<strong>af</strong>i k fremskrevet til år<br />
2020.<br />
Tabel 13.2 Antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger i 0-alternativ.
Kapitel 13 - Støj<br />
Hovedforslaget<br />
<strong>Udbygning</strong>en fra 4 til 6 spor, etablering <strong>af</strong> supplerende støjskærme samt udlægning<br />
<strong>af</strong> en ny, mindre støjende asfaltbelægning.<br />
Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT<br />
Stuehus til landbrugsejendom 15 13 5 4 37 10,1<br />
Fritliggende enfamilieshus 666 154 98 21 939 156,3<br />
Række- eller dobbelthus 100 2 2 104 11,0<br />
Etageboligbebyggelse 368 80 59 507 71,6<br />
Kollegium 0 0,0<br />
Døgninstitution 1 1 0,5<br />
Anden helårsbeboelse 3 4 2 9 1,9<br />
Sommerhus 0 0,0<br />
Kolonihavehus 279 104 8 8 399 55,4<br />
Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,1<br />
Sum 1432 361 175 35 2003 308<br />
Tabel 13.3 Antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger i hovedforslaget.<br />
Alternativ H1<br />
<strong>Udbygning</strong> fra 4 til 6 spor <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Ringstedvej, smal midterrabat, tilladt<br />
hastighed 90 km/t. I øvrigt som hovedforslaget.<br />
Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT<br />
Stuehus til landbrugsejendom 13 11 3 4 31 9,0<br />
Fritliggende enfamilieshus 489 119 96 27 731 136,0<br />
Række- eller dobbelthus 52 4 2 2 60 7,0<br />
Etageboligbebyggelse 304 68 50 422 61,0<br />
Kollegium 0 0,0<br />
Døgninstitution 1 1 1,0<br />
Anden helårsbeboelse 5 2 2 9 2,0<br />
Sommerhus 0 0,0<br />
Kolonihavehus 225 57 15 2 299 39,0<br />
Bygning til andre fritidsformål 1 6 7 1,0<br />
Sum 1089 267 168 36 1560 256<br />
Tabel 13.4 Antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger i alternativ H1.<br />
119
Kapitel 13 - Støj<br />
120<br />
Alternativ B<br />
Ny 4-sporet motorvej syd om Roskilde med supplerende støjskærme/jordvolde<br />
langs den ny motorvej.<br />
Bygningsanvendelse 55-60dB 60-65dB 65-70dB 70- dB I alt SBT<br />
Stuehus til landbrugsejendom 16 9 7 5 37 13,4<br />
Fritliggende enfamilieshus 602 151 87 27 867 159,1<br />
Række- eller dobbelthus 95 1 2 2 100 10,9<br />
Etageboligbebyggelse 386 113 4 503 64,9<br />
Kollegium 0 0,0<br />
Døgninstitution 1 1 0,6<br />
Anden helårsbeboelse 1 6 2 9 2,0<br />
Sommerhus 0 0,0<br />
Kolonihavehus 263 155 83 21 522 107,7<br />
Bygning til andre fritidsformål 6 6 1,8<br />
Sum 1363 435 191 56 2045 360<br />
Tabel 13.5 Antal støjbelastede helårs- <strong>og</strong> fritidsboliger i alternativ B.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
<strong>Udbygning</strong> til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> kan medføre en større tr<strong>af</strong>i kmængde <strong>og</strong><br />
dermed en øget støj. Antallet <strong>af</strong> støjbelastede boliger vil <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong>, om n<strong>og</strong>le<br />
boliger tæt på vejen må eksproprieres.<br />
Etablering <strong>af</strong> et sideanlæg nord for Taastrup sker i et område, der syd for motorvejen<br />
er udlagt til rekreative formål (park m.v.). Støjgenerne fra et sideanlæg<br />
syd for motorvejen vil påvirke området med:<br />
støj fra motorvejen som følge <strong>af</strong>, at til- <strong>og</strong> frakørselsramper anlægges igennem<br />
en ca. 6-8 m høj jordvold, der er ved at blive etableret langs sydsiden <strong>af</strong> motorvejen.<br />
støj fra tr<strong>af</strong>i k på til- <strong>og</strong> frakørselsramper.<br />
støj fra aktiviteter på selve sideanlægget.<br />
Der forudsættes opsat 4 m høje støjskærme langs sydsiden <strong>af</strong> til- <strong>og</strong> frakørselsramper<br />
syd for <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Støjbelastningen fra motorvejen vurderes<br />
ikke at ændres væsentligt, mens støjbelastningen fra aktiviteter på selve sideanlægget<br />
på det foreliggende grundlag ikke kan kvantifi ceres nærmere.
Kapitel 13 - Støj<br />
Hvis et sideanlæg placeres nord for motorvejen, hvor der ikke i dag er n<strong>og</strong>en<br />
form for støj<strong>af</strong>skærmning, vil der ikke ske en mærkbar øgning <strong>af</strong> støjbelastningen<br />
i omgivelserne.<br />
Uanset om sideanlægget etableres enkeltsidet eller dobbeltsidet betyder det, at<br />
den støjvold, der er under opførelse, må fl yttes længere sydpå.<br />
De øvrige varianter forventes kun at få marginal betydning for støjudbredelsen i<br />
området.<br />
13.3 Støj <strong>og</strong> vibrationer i anlægsfasen<br />
Støjbelastningen fra motorvejen vil, på de delstrækninger hvor anlægsarbejdet<br />
foregår i hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A, blive reduceret i anlægsfasen,<br />
idet der opstilles midlertidige autoværn /støjskærme tæt på kørebanen, <strong>og</strong> den<br />
tilladte hastighed reduceres til max. 80 km/t.<br />
På de stækninger, hvor der bl.a. skal opføres støttevægge, vil der kunne forekomme<br />
vibrationsgener fra ramning eller vibrering <strong>af</strong> spunsvægge.<br />
I anlægsfasen vil der yderligere forekomme støj fra transport med dumpere/<br />
lastv<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> øvrige arbejder med entreprenørmaskiner.<br />
Der fi ndes ingen lovmæssige krav vedr. grænseværdier for støj <strong>og</strong> vibrationer i<br />
forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte<br />
krav vedr. grænseværdier <strong>og</strong> driftstider.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> vil tilrettelægge anlægsarbejdet, herunder gennem krav til entreprenørerne,<br />
så vejens naboer generes mindst mulig under anlægsarbejderne udførelse.<br />
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i et vist omfang vil forekomme<br />
støj- <strong>og</strong> vibrationsgener.<br />
121
Kapitel 14 - Lys<br />
122<br />
14. Lys<br />
14.1 Metode<br />
Betydningen <strong>af</strong> nye, kunstige lyskilder på <strong>og</strong> omkring vejen for områdets beboere<br />
samt biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> landskabelige forhold er vurderet. Desuden er lys fra<br />
tr<strong>af</strong>i kken vurderet.<br />
Belysningsforholdene omkring en udvidet motorvej <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Roskilde<br />
er endnu ikke endeligt fastlagt, <strong>og</strong> den følgende vurdering <strong>af</strong> mulige miljøeffekter<br />
er derfor generel.<br />
14.2 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Lysforurening<br />
Lysforurening kan være unødigt lys som blænding <strong>og</strong> lyskaos, som skyldes<br />
mange lyskilder, samt lyssm<strong>og</strong> der er en kuppel <strong>af</strong> lys, som kan ses over enhver<br />
by fra det mørke land. Blænding <strong>og</strong> lyskaos modarbejder formålet med belysningen,<br />
nemlig at øge tr<strong>af</strong>i ksikkerheden.<br />
Lysområder<br />
Det er sandsynligt, at enkelte beboelsesområder <strong>og</strong> huse vil blive generet <strong>af</strong> lys<br />
fra tr<strong>af</strong>i kken, men omfanget er på forhånd vanskeligt at vurdere i forhold til i<br />
dag. Da lyset fra tr<strong>af</strong>i kken primært følger vejanlæggets linjeføring, <strong>og</strong> da der<br />
ikke vil forekomme skarpe sving, vurderes lysgenerne for beboelser at være<br />
minimale. Top<strong>og</strong>r<strong>af</strong>i ske niveauforskelle <strong>mellem</strong> vejføringen <strong>og</strong> enkelte beboelsesområder<br />
<strong>og</strong> huse samt støjskærme, hegn <strong>og</strong> anden beplantning vil endvidere<br />
reducere eventuelle problemer. En nærmere vurdering <strong>af</strong> omfanget <strong>af</strong> eventuelle<br />
konfl ikter kræver et mere detaljeret kendskab til placering <strong>af</strong> eventuelle<br />
armaturer.<br />
Generelt vil alternativ B, der har et forløb i det åbne land, medføre fl est nye<br />
lysområder.<br />
Lys <strong>og</strong> påkørsler <strong>af</strong> dyr<br />
Mange pattedyr søger føde nær vejen på de mørke tider <strong>af</strong> døgnet. Der er derfor<br />
risiko for at dyrene blændes <strong>af</strong> lyset fra tr<strong>af</strong>i kken <strong>og</strong> får svært ved at undvige en<br />
påkørsel. Der er ikke fundet undersøgelser <strong>af</strong>, om lys fra biltr<strong>af</strong>i k kan have en<br />
tiltrækkende effekt på dyr. Madsen (pers. komm. 1998) vurderer d<strong>og</strong>, at lys ikke<br />
har en tiltrækkende effekt på vildt.
Kapitel 14 - Lys<br />
Undersøgte varianter<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej <strong>og</strong> et B-anlæg ved Vesterled kan give<br />
små ændringer i lysforholdene, dels på grund <strong>af</strong> vejbelysningen, dels som følge<br />
<strong>af</strong> lys fra bilerne.<br />
En ny vejforbindelse til parkeringsanlæg ved Trekroner Station vil betyde en ny<br />
lyskilde, der d<strong>og</strong> forekommer i et område med mange andre lyskilder (motorvej,<br />
jernbane, station).<br />
Etablering <strong>af</strong> et sideanlæg nord for Taastrup vil være en ny lyskilde i et relativt<br />
mørkt område, hvor der kun er svag vejbelysning fra <strong>Holbækmotorvejen</strong>. Området<br />
ligger d<strong>og</strong> tæt ved oplyste byområder.<br />
123
Kapitel 15 - Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
124<br />
15. Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
Forbrug <strong>af</strong> råstoffer, bygge- <strong>og</strong> anlægsmaterialer samt <strong>af</strong>faldsmængde er opgjort<br />
for hovedforslaget <strong>og</strong> for alternativ A <strong>og</strong> B. Strækningen, der skal udvides i<br />
hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A er ca. 11 km, mens strækningen er ca. 14 km i<br />
alternativ B.<br />
Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B<br />
Muldarbejder<br />
Muld<strong>af</strong>rømning m 3 72.600 73.500 212.000<br />
Muldpåfyldning m 3 40.500 40.300 86.500<br />
Muldoverskud m 3 32.100 33.200 125.500<br />
Potentielt forurenet m 3 32.100 33.200 20.000<br />
Jordarbejder<br />
Jord<strong>af</strong>gravning m 3 324.400 352.300 3.517.000<br />
Jordindbygning m 3 331.000 348.000 426.000<br />
Rågrus til salg/genbrug m 3 0 0 268.000<br />
Opfyldning <strong>af</strong> råstofsø m 3 0 0 85.000<br />
Jordoverskud m 3 -6.600 4.300 2.738.000<br />
Potentielt svært forurenet m 3 1.000 1.000 1.000<br />
Belægningsarbejder:<br />
Asfalt tons 131.600 139.800 211.900<br />
Her<strong>af</strong> genbrug tons 44.200 59.400 30.400<br />
Stabilt grus + bundsikring m 3 263.800 287.500 481.900<br />
Her<strong>af</strong> genbrug m 3 116.800 133.400 52.800<br />
Bro/tunnelarbejder:<br />
Beton m 3 10.100 10.100 22.400<br />
Stål tons 850 850 1.850<br />
Tabel 15.1 Forbrug <strong>af</strong> råstoffer. Muld- <strong>og</strong> jordoverskud vil i muligt omfang indgå i<br />
terrænmodellering m.m.
Kapitel 15 - Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
15.1 Forbrug <strong>af</strong> råstoffer<br />
Overslag over forbrug <strong>af</strong> råstoffer <strong>og</strong> mængder <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald er opgjort på grundlag<br />
<strong>af</strong> skitseprojekter for vej- <strong>og</strong> broanlæg.<br />
Hertil kommer diverse råstoffer til vækstmedium (muld), beplantning/tilsåning,<br />
autoværn, <strong>af</strong>stribning <strong>og</strong> <strong>af</strong>vanding (<strong>af</strong>l øbsledninger i beton/plast) m.m.<br />
Forbruget <strong>af</strong> ny asfalt i hovedforslaget er i alt ca. 131.600 tons. I projektet opbrydes<br />
gammel asfalt i størrelsesordenen ca. 44.200 tons, således at nettoforbruget<br />
er ca. 87.400 tons. Dette forbrug vurderes at kunne sk<strong>af</strong>fes lokalt. Håndtering<br />
<strong>af</strong> miljøbelastning ved udlægning (støj) er beskrevet i kap. 13.3. Der forbruges<br />
råstoffer i form <strong>af</strong> sten/skærver <strong>og</strong> olie, som er ikke fornyelige. Det opgjorte forbrug<br />
<strong>af</strong> råstoffer vurderes ikke at være problematisk ud fra et nationalt råstofi ndvindingssynspunkt.<br />
Forbruget <strong>af</strong> stabilgrus <strong>og</strong> bundsikringsgrus (sand/grus) er i hovedforslaget ca.<br />
263.800 m 3 . Dette svarer i alt til ca. 8 % <strong>af</strong> den samlede årlige indvinding <strong>af</strong> sand,<br />
grus <strong>og</strong> sten på land i Roskilde Amt (i alt ca. 3,3 mio. m 3 pr år - 2001 opgørelse).<br />
På nationalt plan svarer forbruget til ca. 1 % <strong>af</strong> den årlige samlede indvinding <strong>af</strong><br />
sand, grus <strong>og</strong> sten på land på ca. 26 mio. m 3<br />
Da grus er en ikke fornyelig ressource, anbefales det, at de ca. 116.800 m 3 sand/<br />
grus fra opbrydning <strong>af</strong> de eksisterende vejarealer samt <strong>af</strong>gravning i så stor udstrækning<br />
som muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt.<br />
Forbrug <strong>af</strong> beton <strong>og</strong> stål i anlægsfasen er set på nationalt plan lille <strong>og</strong> skønnes<br />
ikke at udgøre et råstofmæssigt problem.<br />
Jordberegningen for hovedforslaget viser et lille underskud på 6.600 m 3 , hvorimod<br />
alternativ B udviser et betydeligt jordoverskud på ca. 2,7 mio. m 3 . I jordoverskuddet<br />
for alternativ B er fratrukket 268.000 m 3 rågrus, der vil kunne sælges eller indgå<br />
i vejbelægningen, samt ca. 70.000-100.000 m 3 til opfyldning <strong>af</strong> Darup Råstofsø.<br />
Ca. 1.000 m 3 forventes at være svært forurenet <strong>og</strong> skal bortsk<strong>af</strong>fes til deponi (se<br />
kap. 16). I alternativ A er der et ganske lille jordoverskud på 4.300 m 3 .<br />
I hovedforslaget er der et muldoverskud, som er beregnet til ca. 32.100 m 3 . Da<br />
der primært er tale om vejrabatjord, kan det være forurenet. Det forventes d<strong>og</strong><br />
kun at være lettere forurenet (klasse II <strong>og</strong> III) <strong>og</strong> kunne indbygges i vejprojektet<br />
(terrænregulering, støjvolde etc.) efter tilladelse fra miljømyndigheden (se kap.<br />
16). I alternativ A er der et muldoverskud <strong>af</strong> samme størrelsesorden, der <strong>og</strong>så<br />
kan være forurenet.<br />
I alternativ H1 er forbruget <strong>af</strong> råstoffer ca. 10 % mindre end i hovedforslaget, på<br />
grund <strong>af</strong> kortere strækning (ca. 10 km) <strong>og</strong> smallere tværprofi l.<br />
125
Kapitel 15 - Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
126<br />
Undersøgte varianter<br />
Råstofforbrug ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes d<strong>og</strong> ikke, at<br />
varianterne vil medføre et væsentligt større forbrug end for hovedforslaget, <strong>og</strong><br />
miljøpåvirkningerne som følge <strong>af</strong> et lille merforbrug skønnes marginale.<br />
15.2 Bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald<br />
Produktion <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald <strong>og</strong> genanvendeligt materiale er opgjort ud fra skøn over<br />
opbrudte vejarealer, nedrivning <strong>af</strong> broer <strong>og</strong> ejendomme <strong>og</strong> enhedsmængder <strong>af</strong><br />
<strong>af</strong>fald produceret ved anlægsarbejder <strong>af</strong> forskellig art.<br />
Motorvejen gennemløber såvel Roskilde som Høje Tåstrup kommuner, <strong>og</strong> de<br />
producerede <strong>af</strong>faldsmængder skal som udgangspunkt sorteres <strong>og</strong> behandles efter<br />
den enkelte kommunes anvisning. De berørte kommuners erhvervs<strong>af</strong>faldsregulativer<br />
er d<strong>og</strong> rimeligt ensartede, hvad angår sorteringskrav <strong>og</strong> anvisning til<br />
behandling. Det vil således ikke være nødvendigt med særlige <strong>af</strong>faldsmæssige<br />
initiativer i relation til hvilken kommune anlægsarbejdets udføres i. Der refereres<br />
i det følgende blot til erhvervs<strong>af</strong>faldsregulativet uden kommunehenvisning.<br />
Bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>af</strong>fald skal bortsk<strong>af</strong>fes i henhold til bestemmelserne vedrørende<br />
bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>af</strong>fald i gældende regulativ for erhvervs<strong>af</strong>fald. Reglerne for<br />
bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>af</strong>fald er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære<br />
nr. 94 <strong>af</strong> 21. juni 1995 om sortering <strong>af</strong> bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>af</strong>fald med henblik<br />
på genanvendelse.<br />
Forud for gennemførelsen <strong>af</strong> bygge- <strong>og</strong> anlægsopgave skal det anmeldes til<br />
kommunens Tekniske Forvaltning. Det frembragte <strong>af</strong>fald skal kildesorteres <strong>og</strong><br />
<strong>af</strong>sættes til hhv. genanvendelse, forbrænding eller deponi.<br />
Genanvendelse Forbrænding Deponering<br />
Rene stenmaterialer, f.eks. granit <strong>og</strong> andre<br />
natursten<br />
Rent uglaseret tegl (mur- <strong>og</strong> tagsten)<br />
Rent beton<br />
Asfalt<br />
Jern <strong>og</strong> metal, herunder kabler <strong>og</strong> ledninger<br />
Papir <strong>og</strong> pap<br />
Hårdt, rent pvc-<strong>af</strong>fald, f.eks. kloakrør, nedløbsrør <strong>og</strong><br />
drænrør<br />
Rent transportemballage <strong>af</strong> plast (PE-folier)<br />
Elektriske <strong>og</strong> elektroniske produkter<br />
Rent træ (ikke<br />
imprægneret)<br />
Træ med lim- <strong>og</strong><br />
malingsrester<br />
Gulvtæpper<br />
Flamingo<br />
Tagpap<br />
Spånplader <strong>og</strong> masonit<br />
Andet brændbart<br />
Tabel 15.2 Sorteringsfraktioner <strong>og</strong> behandlingsform er som anført.<br />
Sanitetsporcelæn, kakler<br />
<strong>og</strong> fl iser<br />
Mørtel<br />
Imprægneret træ<br />
PVC<br />
Ikke brændbart<br />
isoleringsmateriale<br />
Gipsplader<br />
Glas, hærdet, lamineret <strong>og</strong><br />
trådglas<br />
Andet deponeringsegnet
Kapitel 15 - Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
Kildesorteringen skal følge anvisningen i Regulativet for erhvervs<strong>af</strong>fald. Eksempler<br />
på de enkelte fraktioner fremgår <strong>af</strong> tabel 15.2.<br />
Regulativet for erhvervs<strong>af</strong>fald anviser <strong>af</strong>faldet til konkrete anlæg, men genanvendelige<br />
materialer kan <strong>af</strong>sættes til andre anlæg, såfremt bortsk<strong>af</strong>felsen<br />
sker direkte til et anlæg, der opfylder de samme krav, som stilles til anlæg, der<br />
anvises <strong>af</strong> kommunen. Inden anvendelse <strong>af</strong> andre anlæg end de anviste skal dette<br />
anmeldes til kommunen, med dokumentation for, at genanvendelse fi nder sted<br />
<strong>og</strong> kommunens eventuelle betingelser til genanvendelsen opfyldes.<br />
De anviste modtageanlæg skal kontaktes <strong>og</strong> adviseres inden <strong>af</strong>l evering <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldet.<br />
I forbindelse med <strong>af</strong>faldstyper fra bygge- <strong>og</strong> anlægsvirksomhed skal der entreres<br />
med transportører, som har <strong>af</strong>tale med kommunen.<br />
Aktivitet Enhed Hovedforslag Alternativ A Alternativ B Afhændelsessted 1)<br />
Opbrudt asfalt tons 44.200 59.400 30.400 Asfaltværk 2)<br />
Opgravet grus <strong>og</strong> sand m3 116.800 133.400 52.800<br />
Andet anlægsarbejde, intern<br />
genanvendelse eller <strong>af</strong>faldsdeponi<br />
Asfaltspild tons 132 140 212 Asfaltværk<br />
Betonbrokker tons 9.300 9.300 990<br />
Stål tons 195 195 20 Metalhandler<br />
Anlæg godkendt til modtagelse<br />
<strong>af</strong> genanvendeligt bygge- <strong>og</strong><br />
anlægs<strong>af</strong>fald 3)<br />
Muldoverskud m 3 32.000 33.200 125.600 Intern genanvendelse 4)<br />
Jordoverskud m 3 -6.600 4.300 2.738.000 Intern genanvendelse 4)<br />
Nedrivnings<strong>af</strong>fald tons 950 950 6.200<br />
Andet 6) tons
Kapitel 15 - Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
128<br />
Den forventede produktion <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald i forbindelse med de tre alternative løsninger<br />
fremgår <strong>af</strong> tabel 15.3.<br />
Undersøgte varianter<br />
Affaldsproduktion ved varianterne er ikke vurderet. Det forventes d<strong>og</strong> ikke, at<br />
varianterne vil medføre væsentligt mere <strong>af</strong>fald end for hovedforslaget, <strong>og</strong> miljøpåvirkningerne<br />
som følge <strong>af</strong> en eventuel <strong>af</strong>faldsdannelse skønnes marginale.<br />
15.3 Afværgeforanstaltninger<br />
Den samlede produktion <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald <strong>og</strong> potentielt genanvendelige materialer inkl.<br />
opbrudt asfalt er for hovedforslaget ca. 54.000 tons ekskl. muld<strong>af</strong>rømning <strong>og</strong><br />
opgravet grus/sand. Det ikke umiddelbart genanvendelige <strong>af</strong>fald anslås imidlertid<br />
til at udgøre mindre end 100 tons, <strong>og</strong> det potentielt genanvendelige udgør<br />
resten.<br />
Såfremt der ikke gøres en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige<br />
materialer, må disse i stedet deponeres på <strong>af</strong>faldsdeponi. Det vil betyde en uønsket<br />
udnyttelse <strong>af</strong> kapaciteten på <strong>af</strong>faldsdeponier.<br />
Overholdelse <strong>af</strong> bestemmelserne i det kommunale regulativ for erhvervs<strong>af</strong>fald<br />
om kildesortering, anvisning <strong>og</strong> anmeldelse <strong>af</strong> bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>af</strong>fald vil<br />
imidlertid sikre, at langt størstedelen <strong>af</strong> <strong>af</strong>faldsproduktionen <strong>af</strong> betonbrokker,<br />
opbrudt asfalt <strong>og</strong> asfaltspild samt jern <strong>og</strong> metal vil blive genanvendt.<br />
Der må d<strong>og</strong> indbygges i projektet, at alle potentielt genanvendelige materialer<br />
udnyttes <strong>og</strong> ikke deponeres på <strong>af</strong>faldsdeponi. Dette gælder naturligvis de relativt<br />
store mængder opgravet sand/grus <strong>og</strong> muld.
16. Forurenede grunde<br />
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
16.1 Metode<br />
En undersøgelseskorridor på 500 m omkring den eksisterende motorvej samt<br />
et sydligt alternativ er gennemgået med henblik på at fi nde lokaliteter, hvor der<br />
enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2 1 ) eller er<br />
potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1 2 ).<br />
Amterne er i gang med kortlægningsproceduren, <strong>og</strong> der er i foråret 2003 indhentet<br />
oplysninger fra Roskilde Amt <strong>og</strong> Københavns Amt om kortlægningsstatus. I<br />
foråret 2004 er der indhentet supplerende oplysninger, herunder oplysninger om<br />
det sydlige alternativ. Københavns Amt har desuden fremsendt oplysninger om<br />
såkaldte OM ejendomme, dvs. grunde der er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje 3 .<br />
Udover de lokaliteter, der er kortlagt <strong>af</strong> Amterne, fi ndes desuden en række lokaliteter<br />
som potentielt kan være forurenede på grund <strong>af</strong> de forurenende aktiviteter,<br />
der kan være foregået på grundene. Roskilde Amt har <strong>og</strong>så fremsendt data<br />
for potentielt forurenede grunde (benævnt V0) i amtet.<br />
16.2 Eksisterende forhold<br />
Kortlagte arealer<br />
Tabel 16.1 opsummerer de data, som Københavns <strong>og</strong> Roskilde Amt har oplyst<br />
vedrørende kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren. Beliggenheden <strong>af</strong> ejendommene<br />
fremgår <strong>af</strong> bilag 1, kort 7.<br />
I alt ligger der 13 grunde kortlagt på vidensniveau 1 (V1) <strong>og</strong> 34 grunde kortlagt<br />
på vidensniveau 2 (V2) i undersøgelseskorridoren for de to strækninger.<br />
1 Vidensniveau 2 er defi neret i Lov om forurenet jord ved følgende: På arealet<br />
er der forurening <strong>af</strong> en sådan art, at forureningen kan have skadelig virkning på<br />
mennesker <strong>og</strong> miljø.<br />
2 Vidensniveau 1 er defi neret i til Lov om forurenet jord ved følgende: Der er<br />
tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre<br />
arealer, der kan have været en kilde til jordforurening på arealet.<br />
3 Grunden er tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OM), som inden for en årrække<br />
vil foretage undersøgelser <strong>og</strong> evt. oprensning <strong>af</strong> grunden.<br />
129
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger<br />
169-0003 Jasonminde,<br />
Hovedgaden 630,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0029 Vesterkøb 40,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0058 Akacievej 2,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0115 Akacievej 6,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0124 Hovedgaden 527,<br />
2460 Hedehusene<br />
169-0139 Skelvej 26,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0179 Bakkevej 9,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0221 Skelvej 28,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-0222 Hovedgaden 652,<br />
2460 Hedehusene<br />
169-0238 Hovedgaden 610,<br />
2460 Hedehusene<br />
169-1024 Hedelykken 1,<br />
<strong>Fløng</strong><br />
130<br />
35c Marbjerg by, <strong>Fløng</strong> V2 Losseplads Dagrenovation, industri<strong>af</strong>fald,<br />
spildevandsslam, olie, kemikalie-<br />
<strong>og</strong> garveri<strong>af</strong>fald, lossepladsgas<br />
1ob Kallerup Gde., Hedehusene<br />
V2 Renseri-virksomhed<br />
Tetrachlorethylen i grundvand<br />
<strong>og</strong> jord<br />
7 ku <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V2 Renseri Chlorerede opløsningsmidler<br />
7ks <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V2 Olieudskiller 25-09-2000 - Kr<strong>af</strong>tig jordforurening,<br />
sagen er sendt til kommunen<br />
for påbudsmuligheder.<br />
79 Marbjerg by, <strong>Fløng</strong> V2 Diffus forurening<br />
PAH’er, cadmium<br />
6df <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V2 Tank Terpentin i jord<br />
7cq <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V2 Gartneri Pesticider: DDD, dicofol, dodemorph<br />
6dg <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V2 Autoværksted,<br />
autolakering<br />
35e, 38, 40 Marbjerg by,<br />
<strong>Fløng</strong><br />
V2 Autoophugger,<br />
skiltemaler<br />
53 Marbjerg by, <strong>Fløng</strong> V2 Produkt-handler<br />
Kulbrinter, benzen påvist<br />
PAH’er, benz(a)pyren, bly, cadmium,<br />
zink, kulbrinter<br />
Tungmetaller påvist<br />
6e <strong>Fløng</strong> hede, <strong>Fløng</strong> OM Tankstation 28.02.02 - Ikke konstateret tegn<br />
på forurening i forbindelse med<br />
optagelse <strong>af</strong> benzintanke. Der er<br />
ikke konstateret forurening i de<br />
seks placerede boringer. Der er<br />
ikke grundlag for kortlægning.<br />
Sagen er <strong>af</strong>sluttet.<br />
169-4003 Kallerup Fyldplads - - Fyldplads<br />
169-5005 <strong>Fløng</strong>vej 62,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5011 Guldalderen 26,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5022 Skelvej 18,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5023 Skelvej 20,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5028 Kallerupvej 46,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5039 Lyngevej 32,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5047 Lyngevej 22,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5050 Skjørrings Vænge 14,<br />
2640 Hedehusene<br />
169-5059 Akacievej 12/<br />
Magnoliavej 21<br />
169-5068 Guldalderen 20 - 28,<br />
2640 Hedehusene<br />
7cm <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V1 Sprøjte-malings-værksted<br />
5 ad <strong>Fløng</strong> Hede, <strong>Fløng</strong> V1 Snedkerværksted<br />
<strong>og</strong> sprøjtelakering<br />
6bl <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V1<br />
6pe <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V1<br />
2gt Kallerup Gårde,<br />
Hedehusene<br />
V1 Maskin-værksted<br />
14p <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V1 Snedker-værksted<br />
14c <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V1 V<strong>og</strong>nmandsvirksomhed<br />
6be <strong>Fløng</strong> Hede, <strong>Fløng</strong> V1 V<strong>og</strong>nmandsforretning<br />
7kp, 7ko <strong>Fløng</strong> by, <strong>Fløng</strong> V1 Industri<br />
5 ag <strong>Fløng</strong> Hede, <strong>Fløng</strong> V1 Trykkeri<br />
265-007 ? ? V2 Råstofgrav<br />
265-009 ? 5a Vindinge Lillevang,<br />
Vindinge<br />
V2 Losseplads<br />
Olietank
Lokalitet Adresse Matr.nr. Status Type Bemærkninger<br />
265-010 ? 2bi, 3c Vindinge Lillevang,<br />
Vindinge<br />
265-011 ? 6d, 7000s, 2bi, 7u Vindinge<br />
Lillevang, Vindinge<br />
265-012 ? 2bi Vindinge Lillevang,<br />
Vindinge<br />
265-<br />
013A<br />
? 12el <strong>og</strong> 12k Vestermarken,<br />
Roskilde Jorder<br />
V2 Fyld- <strong>og</strong> losseplads<br />
V2 Fyld- <strong>og</strong> losseplads<br />
V2 Losseplads<br />
265-021 ? V2 Fyld- <strong>og</strong><br />
losseplads<br />
265-024 ? 1a Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-027 ? 9ao Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-033 Æblehaven, blok 59,<br />
Neergårdsparken<br />
4bo Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
Forurening med olieprodukter<br />
konstateret.<br />
Lossepladsgas<br />
V2 Losseplads Lossepladsperkolat i grundvand,<br />
lossepladsgas.<br />
V2 Losseplads Forurening med olieprodukter<br />
konstateret, lossepladsgas.<br />
V2<br />
V2 Råstofgrav,<br />
samt stenbrud<br />
265-108 ? 18b Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
V2<br />
265-110 ? 10c Glim by, Glim V2 Auto-reparations-virksomhed<br />
265-142 ? 7s Nymarken,<br />
Roskilde Jorder<br />
265-143 Ringstedvej 107 69t Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-145 ? 52a St. Hede<br />
Roskilde Jorder<br />
265-148 Motelvej 28 18c Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-164 ? 9k Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-177 ? 13z Tjæreby By,<br />
Vor Frue<br />
265-183 ? 2fz Vestermarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-188 ? 92f Nymarken,<br />
Roskilde Jorder<br />
265-189 ? 125 St. Hede,<br />
Roskilde Jorder<br />
265-193 ? 74 c Nymarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-233 ? 13c Tjæreby By, Vor Frue V2<br />
265-268 ? 91h Nymarken, Roskilde<br />
Jorder<br />
265-285 ? 7000au Vestermarken,<br />
Roskilde Jorder<br />
265-295 Køgevej 101 12cy Vestermarken,<br />
Roskilde Jorder<br />
V2 En gros benzin,<br />
brændsel,<br />
smøreolie<br />
V2 Service-stationer<br />
V2 Skrotplads <strong>og</strong><br />
produkthandel<br />
Forurening med olieprodukter<br />
konstateret.<br />
V2 Servicestation Eksisterende servicestation. Benzinforurening<br />
konstateret.<br />
V2<br />
V2<br />
V2<br />
V1 Autoservice Formodet forurening med benzin/<br />
olie.<br />
V2 Jernbanestrækning<br />
V2<br />
V2<br />
V1<br />
V1 Autoværksted,<br />
møbelindustri,<br />
metalstøberi<br />
Tabel 16.1 Opsummering <strong>af</strong> data for kortlagte arealer i undersøgelseskorridoren.<br />
131
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
132<br />
Potentielt forurenede lokaliteter<br />
Roskilde Amt har efter en gennemgang <strong>af</strong> deres kortlægningsmateriale på nuværende<br />
stadie oplyst, at der fi ndes en række potentielt forurenede lokaliteter i<br />
undersøgelseskorridoren. Da der er tale om meget foreløbigt materiale, kan det<br />
forventes, at en del <strong>af</strong> de u<strong>af</strong>klarede lokaliteter vil udgå ved nærmere indsamling<br />
<strong>af</strong> oplysninger i forbindelse med arbejdet omkring kortlægning på vidensniveau 1.<br />
I alt ca. 180 potentielt forurenende lokaliteter er identifi cerede i undersøgelseskorridoren.<br />
Beliggenheden <strong>af</strong> ejendommene fremgår <strong>af</strong> kort 7 (bilag 1).<br />
Forurenet jord i øvrigt<br />
Der vil generelt <strong>og</strong>så under/langs med veje <strong>og</strong> eventuelt jernbaner være foru rening<br />
<strong>af</strong> overfl adejorden med bly, olieprodukter <strong>og</strong> polyaromatiske hydrocarboner<br />
(PAH’er) fra støv, sprøjt <strong>og</strong> <strong>af</strong>strømning fra vejbanen. Undersøgelser foretaget<br />
i forbindelse med jord <strong>og</strong> vand langs motorveje (Lehmann et al. 2001), har vist,<br />
at vejvand, som <strong>af</strong>strømmer fra ældre motorveje ud i jordmiljøet, kan indeholde<br />
væsentlige koncentrationer <strong>af</strong> salt (klorid) <strong>og</strong> kulbrinter med maksimale koncentrationer<br />
i vinterhalvåret. Størstedelen <strong>af</strong> vejsaltet kan ikke genfi ndes i topjorden,<br />
men infi ltrerer derimod med jordvandet til de underliggende lag <strong>og</strong> grundvandet.<br />
Der er ved undersøgelsen <strong>af</strong> den ældste motorvejsstrækning fundet høje koncentrationer<br />
<strong>af</strong> kulbrinter <strong>og</strong> moderate koncentrationer <strong>af</strong> cadmium, bly <strong>og</strong> PAH’er<br />
tæt ved vejkanterne <strong>og</strong> i de øverste 10 cm jord, mens der ikke blev fundet tegn på<br />
forurening ved den yngre motorvejsstrækning. Akkumuleringen <strong>af</strong> forureningsstoffer<br />
i jorden <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> vejens alder.<br />
Hvis der i forbindelse med arbejder i forurenede arealer skal ske en grundvands<br />
sænkning/<strong>af</strong>l edning <strong>af</strong> vand, kan dette medvirke til en spredning <strong>af</strong><br />
forureningen. Bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> oppumpet forurenet vand vil kræve myndighederne<br />
tilladelse, <strong>og</strong> der kan blive stillet krav om rensning <strong>af</strong> vandet inden<br />
bortledningen.<br />
16.3 Virkninger <strong>af</strong> et vejanlæg<br />
Gennemgangen <strong>af</strong> oplysningerne vedrørende kortlagte arealer har vist, at fem<br />
<strong>af</strong> grundene påvirkes direkte <strong>af</strong> anlæg <strong>af</strong> tilkørselsramper til motorvejen ved<br />
hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A (fra øst mod vest):<br />
169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2)<br />
265-189 ved Ringstedbanen (jernbanestrækning, V2)<br />
265-010 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- <strong>og</strong> losseplads, V2)<br />
265-011 ved tilslutning til Østre Ringvej (fyld- <strong>og</strong> losseplads, V2)<br />
265-285 ved tilslutning til Køgevej (servicestation, V1).
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring med<br />
yderligere to jernbanestrækninger, håndtering <strong>af</strong> potentielt forurenet vejrabatjord<br />
<strong>og</strong> eventuelt forurenet grundvand.<br />
Alternativ B berører otte kortlagte grunde direkte (fra øst mod vest):<br />
169-179 ved tilslutning til Vesterled (gartneri, V2)<br />
169-0003 ved tilslutning til Hovedgaden (losseplads, V2)<br />
169-0222 ved tilslutning til Hovedgaden (autoophugger <strong>og</strong> skiltemaler, V2)<br />
265-145 ved tilslutning til Hovedgaden (skrotplads <strong>og</strong> produkthandel, V2)<br />
265-007 ved ny adgangsvej til Øde Hastrup grusgrav (råstofgrav, V2)<br />
265-021 ved Ringstedbanen <strong>og</strong> Vestbanen (fyld- <strong>og</strong> losseplads, V2)<br />
265-110 ved Ringstedbanen (autoreparationsvirksomhed, V2)<br />
264-143 ved tilslutning til Ringstedvej (servicestation, V2).<br />
Derudover kan der være potentielt forurenede lokaliteter, herunder skæring<br />
med fi re jernbanestrækninger, håndtering <strong>af</strong> potentielt forurenet vejrabatjord <strong>og</strong><br />
eventuelt forurenet grundvand.<br />
Genbrug <strong>af</strong> overskudsjord<br />
Hvis forurenet overskudsjord, f.eks. vejrabatjord, skal indbygges i vejanlægget<br />
(rampeanlæg, støjvolde, midterrabat m.m.), skal der hos det relevante amt<br />
søges om en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. I områder med<br />
særligt sårbare drikkevandsinteresser er det muligt, at amtet ikke vil acceptere<br />
en indbygning <strong>af</strong> forurenet jord.<br />
Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet<br />
kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse),<br />
samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for<br />
at <strong>af</strong>gøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse eller ej.<br />
Varianter til hovedforslaget<br />
<strong>Udbygning</strong> til 8 spor gennem <strong>Fløng</strong> kan betyde, at endnu en forurenet grund bliver<br />
berørt, <strong>og</strong> mere potentielt forurenet vejrabatjord skal analyseres <strong>og</strong> eventuelt<br />
bortsk<strong>af</strong>fes.<br />
Et fuldt tilslutningsanlæg ved Vindingevej kan berøre registrerede <strong>og</strong> potentielt<br />
forurenede grunde.<br />
En ny vejforbindelse til parkér & rejs anlæg ved Trekroner Station medfører en<br />
tunnel under motorvejen, hvor der kan være potentielt forurenet jord.<br />
I området hvor sideanlægget nord for Taastrup ønskes etableret ved Hakkemo-<br />
133
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
134<br />
sen fi ndes ingen grunde kortlagt <strong>af</strong> Københavns Amt hverken på vidensniveau<br />
1 eller 2. Nærmeste kortlagte grund 169-0084 (V2) er beliggende ca. 400 m syd<br />
for det sydligste sideanlæg.<br />
Ifølge historiske kort (KMS, målebordsblade 1842 - 1899, 1900 - 1960) var<br />
der tidligere et teglværk ved Hakkemosen. Teglgaarden lå umiddelbart øst for<br />
Hakkemosegård, beliggende nord for den moderne vej Lervangen. På de tidlige<br />
målebordsblade ses gravefelter vest for det der i dag er sø <strong>og</strong> mose. Dele <strong>af</strong><br />
områderne er sammenfaldende med det planlagte, sydlige, anlæg.<br />
Deponering <strong>af</strong> forskellige typer <strong>af</strong>fald var ikke usædvanlig i tidligere ler- <strong>og</strong><br />
tørvegrave. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i området syd for den eksisterende<br />
motorvej <strong>og</strong> vest for Hakkemosen fi ndes opfyld.<br />
Ingen <strong>af</strong> de øvrige varianter vurderes at kunne berøre kortlagte arealer.<br />
16.4 Afværgeforanstaltninger<br />
Håndtering <strong>af</strong> forurenet jord<br />
Håndtering <strong>af</strong> forurenet jord skal ske i henhold til Lov nr. 370 <strong>af</strong> 2. juni 1999<br />
om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 <strong>af</strong> 27. juni<br />
2000 om anmeldelse <strong>af</strong> fl ytning <strong>af</strong> forurenet jord <strong>og</strong> jord fra forureningskortlagte<br />
arealer samt offentligt vejareal. Håndtering <strong>af</strong> jord er endvidere underlagt<br />
Jordplan Sjælland, juli 2001.<br />
Anmeldelse <strong>af</strong> bygge- <strong>og</strong> anlægsarbejder<br />
Hvis et kortlagt areal <strong>af</strong> Amtsrådet er fastlagt som indsatsområde, skal der<br />
indhentes tilladelse fra Amtsrådet, inden et bygge- <strong>og</strong> anlægsarbejde kan påbegyndes.<br />
Afgravning <strong>og</strong> bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> forurenet jord<br />
Hvis der skal <strong>af</strong>graves <strong>og</strong> bortsk<strong>af</strong>fes forurenet jord fra en ejendom, jord fra en<br />
kortlagt ejendom (kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord) eller jord fra et<br />
areal, som anvendes til offentligt areal, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen<br />
i den kommune, hvor jorden graves op, senest 4 uger før den planlagte<br />
fl ytning.<br />
Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortsk<strong>af</strong>fet,<br />
alternativt at kommunen anviser modtagested, jordens forureningsgrad,<br />
jordmængder til fl ytning, tidspunkt etc. Hvis myndighederne kræver supplerende<br />
oplysninger, <strong>af</strong>brydes 4-ugers fristen, indtil de nye oplysninger er modtaget,<br />
<strong>og</strong> herefter har kommunalbestyrelsen mindst 2 uger til at vurdere de nye oplys-
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
ninger. Jorden skal i forbindelse med fl ytningen ledsages <strong>af</strong> en følgeseddel, som<br />
indeholder oplysningerne fra anmeldelsen, eller en kopi <strong>af</strong> anmeldelsen.<br />
I anmeldebekendtgørelsen fi ndes endvidere retningslinier for, hvorledes akutte<br />
jordfl ytninger i forbindelse med bl.a. ledningsbrud skal håndteres.<br />
Genindbygning <strong>af</strong> forurenet jord<br />
Hvis der i forbindelse med anlægsarbejdet skal genindbygges forurenet jord på<br />
et areal, skal der søges en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven,<br />
(Miljøministeriet 2001). Ansøgningen stiles til det amt, hvor jorden opgraves <strong>og</strong><br />
genanvendes.<br />
Midlertidig deponering <strong>af</strong> forurenet jord<br />
Skal den forurenede jord opbevares midlertidigt i et arbejdsdepot, kan amtet<br />
kræve en godkendelse i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven (kap. 5 godkendelse),<br />
samt at Hovedstadens Udviklingsråd foretager en VVM-screening for<br />
at <strong>af</strong>gøre, om der skal gennemføres en VVM-undersøgelse.<br />
Bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> forurenet jord<br />
Den forurenede jord må påregnes at skulle bortsk<strong>af</strong>fes til kontrolleret deponering,<br />
jordrensning eller eventuelt losseplads, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> jordens besk<strong>af</strong>fenhed<br />
<strong>og</strong> forureningsniveau. En modtager <strong>af</strong> jorden kan anvises <strong>af</strong> kommunen.<br />
Genanvendelse <strong>af</strong> restprodukter<br />
Jord indeholdende tungmetaller, fl yveaske <strong>og</strong> slagger kan genanvendes til bygge-<br />
<strong>og</strong> anlægsarbejder, dvs. etablering <strong>af</strong> veje, stier, pladser, støjvolde, ramper,<br />
diger, terrænregulering etc. i henhold til bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 655<br />
<strong>af</strong> 27. juni 2000 om genanvendelse <strong>af</strong> restprodukter (Miljøstyrelsen 2000) <strong>og</strong> jord<br />
til bygge- <strong>og</strong> anlægsarbejder.<br />
I bekendtgørelsen er jorden <strong>og</strong> restprodukterne inddelt i 3 forureningskategorier.<br />
Der er udarbejdet retningslinier for, hvorledes jorden i de 3 kategorier kan genindbygges<br />
uden myndighedernes tilladelse samt redegjort for analysekravene <strong>af</strong><br />
jorden til genindbygning. Amtsrådet kan d<strong>og</strong> meddele dispensation fra reglerne<br />
om genanvendelsesbegrænsningerne, hvis genanvendelsen er anlægs teknisk <strong>og</strong><br />
miljømæssigt forsvarlig.<br />
Senest 4 uger inden genanvendelsen, skal en skriftlig anmeldelse stiles til Amtsrådet,<br />
med en beskrivelse <strong>af</strong> hvor jorden i kategori 2 <strong>og</strong> 3 planlægges genanvendt.<br />
Hvis jorden planlægges genanvendt i en anden kommune, end hvor jorden er<br />
opgravet fra, skal det tillige anmeldes til det amt, hvor jorden søges genanvendt.<br />
135
Kapitel 16 - Forurenede grunde<br />
136<br />
Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, at udlagt genanvendt jord skal<br />
<strong>af</strong>grænses med markeringsnet, jorden skal anbringes over højeste grundvandsspejl,<br />
<strong>og</strong> <strong>af</strong>standen til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvor der stilles krav<br />
om drikkevandskvalitet, skal være mindst 30 m.<br />
Støjvolden, der er under opførelse ved Hakkemosen, indeholder ifølge oplysninger<br />
fra bygherren (Høje-Taastrup Kommune) ikke forurenet jord. Støjvolden<br />
skal fl yttes ved anlæg <strong>af</strong> sideanlægget.<br />
16.5 Mangler<br />
Overordnede oplysninger vedrørende kortlagte <strong>og</strong> potentielt forurenede lokaliteter<br />
er indsamlet fra Roskilde <strong>og</strong> Københavns Amter. Mere detaljerede oplysninger<br />
om evt. forureningers udstrækning <strong>og</strong> omfang er ikke indhentet. Der<br />
kan således ikke tages stilling til, om supplerende forureningsundersøgelser er<br />
nødvendige såfremt en handlingsplan for håndtering <strong>af</strong> forurenet jord <strong>og</strong> grundvand<br />
skal udarbejdes i forbindelse med anlægsprojektet.
Kapitel 17 - Afl edte socio-økonomiske konsekvenser<br />
17. Afl edte socio-økonomiske<br />
konsekvenser<br />
De miljøpåvirkninger, der kan få <strong>af</strong>l edte socio-økonomiske konsekvenser, omfatter<br />
primært:<br />
Afl astning <strong>af</strong> nuværende veje<br />
Barrierevirkning<br />
Støjpåvirkning<br />
Visuel påvirkning.<br />
Afl astning <strong>af</strong> Roskilde by kan betyde et ændret forretningsliv. Det vurderes, at<br />
det umiddelbart er positivt for de handlende, at tung tr<strong>af</strong>i k <strong>og</strong> gennemkørende<br />
tr<strong>af</strong>i k mindskes i byen.<br />
Barrierevirkningen har betydning for arealadgang <strong>og</strong> er kun gældende for<br />
alternativ B, idet alle krydsninger med den nuværende motorvej opretholdes<br />
i hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A. Hvis adgangen bliver væsentligt besværliggjort<br />
i alternativ B for råstoferhverv eller landbrug, kan det betyde en<br />
væsentlig merudgift for den enkelte koncessionshaver/landmand. De ændrede<br />
adgangsforhold som følge <strong>af</strong> alternativ B’s barrierevirkning kan mindskes, ved<br />
at der udarbejdes en jordfordelingsplan for de berørte landmænd, når det endelige<br />
projektforslag er blevet vedtaget. Ejendomsforholdene er desuden behandlet<br />
i <strong>Vejdirektoratet</strong> (2005b).<br />
Støjens samfundsøkonomiske konsekvens er beregnet i Sammenfattende rapport<br />
(<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
Bedre fremkommelighed vil have <strong>af</strong>l edte socioøkonomiske effekter, både i<br />
hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne. Dette er ligeledes behandlet i Sammenfattende<br />
rapport (<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a).<br />
Den visuelle påvirkning kan kun få betydning i alternativ B. Motorvejen vil<br />
ligge i <strong>af</strong>gravning, <strong>og</strong> det forventes på den baggrund, at det ikke er den visuelle<br />
påvirkning, der kan give en <strong>af</strong>l edt socioøkonomisk effekt, men den nye støjpåvirkning<br />
<strong>og</strong> beliggenheden <strong>mellem</strong> de to motorveje.<br />
Miljøpåvirkninger fra hovedforslaget <strong>og</strong> alternativerne vurderes ikke at kunne<br />
medføre væsentlige ændringer i større erhvervs- eller samfundsgruppers økonomi.<br />
137
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
138<br />
18. Afværgeforanstaltninger<br />
18.1 Anlægsfasen<br />
Anlægsfasen kan medføre følgende påvirkninger <strong>af</strong> miljø:<br />
støj-, luftforurening <strong>og</strong> vibrationer til <strong>og</strong> fra arbejdspladsen samt på anlægsstedet<br />
støj-, luftforurening <strong>og</strong> vibrationer samt barrierevirkning <strong>og</strong> utryghed langs<br />
alternative ruter<br />
spild fra entreprenørmaskiner<br />
jordkomprimering <strong>og</strong> jorderosion<br />
forurening <strong>af</strong> overfl adevand<br />
forstyrrelser <strong>og</strong> ødelæggelse <strong>af</strong> natur, fl ora <strong>og</strong> fauna<br />
påvirkning <strong>af</strong> kulturlag<br />
midlertidig <strong>af</strong>brydelse <strong>af</strong> veje <strong>og</strong> stier<br />
Indvinding <strong>af</strong> råstoffer <strong>og</strong> bortsk<strong>af</strong>felse <strong>af</strong> <strong>af</strong>fald.<br />
Følgende forslag til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger kan begrænse de negative påvirkninger:<br />
Miljøledelsesplan<br />
En miljøledelsesplan for anlægsarbejdet vil blive udarbejdet <strong>og</strong> gennemgået <strong>af</strong><br />
sagkyndig under detailprojekteringen.<br />
Hensyn til jordbund <strong>og</strong> vandmiljø<br />
Miljøledelsesplanen skal indeholde krav til entreprenørerne om minimering <strong>af</strong><br />
kørsel i lavbundsarealer samt tæt på vandhuller <strong>og</strong> søer (se nedenfor).<br />
Overfl ade<strong>af</strong>strømning fra de blottede jordfl ader under anlægsarbejdet skal opsamles<br />
i bassiner hvor jordpartiklerne bundfældes, inden vandet ledes til vandløb<br />
<strong>og</strong> søer.<br />
Drænvand fra okkerpotentielle områder skal ligeledes opsamles i bassiner, hvor<br />
jernet udfældes <strong>og</strong> bundfældes før udledning til en recipient.<br />
Vandbalance, vandføring <strong>og</strong> vandkvalitet bliver generelt opretholdt i vandområder<br />
for at sikre vådområders <strong>og</strong> vandløbs naturkvalitet. Ændring <strong>af</strong> grundvandsstanden<br />
bliver derfor så vidt muligt undgået <strong>og</strong>så i anlægsfasen.<br />
Hensyn til naturområder<br />
I miljøledelsesplanen udpeges områder til placering <strong>af</strong> arbejdspladser, køreveje<br />
<strong>og</strong> oplagringspladser. Som udgangspunkt må arbejdspladser, midlertidige køreveje<br />
<strong>og</strong> oplagringspladser ikke placeres i særligt sårbare områder (skovområder
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
eller vådområder, tæt på vandløb/grøfter/søer/vandhuller (
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
140<br />
Generelt bliver arbejdet tilrettelagt, så støj- <strong>og</strong> støvgenerne begrænses mest<br />
mu ligt. Støjgener kan yderligere begrænses ved valg <strong>af</strong> maskinel. I særligt tørre<br />
perioder kan det blive nødvendigt at vande blottede jordfl ader for at undgå<br />
støvgener.<br />
Håndtering <strong>af</strong> spild<br />
Håndtering <strong>af</strong> et eventuelt spild i anlægsperioden bliver beskrevet i en beredskabsplan<br />
der skal omhandle spild til jordbund, naturområder, overfl adevand,<br />
grundvand.<br />
Råstoffer <strong>og</strong> <strong>af</strong>fald<br />
Alle genanvendelige materialer bliver genbrugt.<br />
Hensyn til forurenet jord<br />
Hvis der under anlægsarbejdet træffes forurening fra ukendte forurenede lokaliteter,<br />
skal forureningen meldes til de relevante miljømyndigheder. Hvis forurenet<br />
jord (f.eks. vejrabatjord) skal fl yttes, skal dette anmeldes til kommunen senest 4<br />
uger, før opgravningen skal fi nde sted.<br />
18.2 Driftsfasen<br />
Beplantning<br />
Den skjulende beplantning (primært løvtræer) retableres efter anlægget (se<br />
Sammenfattende rapport).<br />
Faunapassager<br />
For hovedforslaget <strong>og</strong> for alternativ H1, A <strong>og</strong> B er der indarbejdet faunapassager<br />
på baggrund <strong>af</strong> følgende materiale:<br />
Plantegninger <strong>og</strong> længdeprofi ler for vejprojektet<br />
Feltbesigtigelser<br />
Fauna- <strong>og</strong> menneskepassager. En vejledning (<strong>Vejdirektoratet</strong> 2000a)<br />
Falcks vildtkonsulents registreringer <strong>af</strong> tr<strong>af</strong>i kdræbte dyr<br />
Oplysninger fra borgerne om dyrenes forekomst <strong>og</strong> færdsel<br />
Oplysninger fra Roskilde Amt<br />
Oplysninger fra lokale vildtkonsulenter.<br />
Ved alle lokaliteter med passagebehov er der forsøgt placeret faunapassager. Den<br />
valgte passagetype (se efter tabellen) er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> de vildttyper, der forekommer<br />
i området, samt vejens forløb i forhold til terrænkote. Hvor der har været behov,<br />
men ikke umiddelbart har været n<strong>og</strong>en mulighed, er der på nærmeste egnede<br />
sted placeret en faunapassage.
Omtrentlig<br />
stationering<br />
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
Faunapassager på tværs <strong>af</strong> hovedforslaget, samt for alternativ H1, A <strong>og</strong> B er<br />
beskrevet fra øst mod vest. Faunapassagerne er vist på kort 9 (bilag 1). I alternativ<br />
B er det forudsat, at der hegnes langs motorvejen ved passage <strong>af</strong> Roskilde<br />
Dyrskueplads, <strong>og</strong> at der opsættes støjskærme/støjvolde på en ca. 4 km strækning<br />
fra nord for Vindinge til Køgebanen. Derudover forventes der ikke hegning. I<br />
forbindelse med de foreslåede faunapassager vil det d<strong>og</strong> erfaringsmæssigt være<br />
en god ide at hegne.<br />
Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger<br />
- Stiunderføring ved<br />
Kallerup Gårde<br />
- Stiunderføring syd<br />
for Marbjergvej<br />
Ræv <strong>og</strong> grævling vil for modentlig<br />
smutte under her<br />
Ræv <strong>og</strong> grævling vil for modentlig<br />
smutte under her<br />
Eksisterende<br />
Eksisterende<br />
km 5.160 Faunarør ø 1,5 m Padder, ræv, grævling Etableres ved siden <strong>af</strong> våd<br />
passage<br />
km 2.200 Faunaunderføring<br />
(variant)<br />
Frihøjde 4 m<br />
Bredde 6 m<br />
Råvildt, ræv, grævling, mindre<br />
pattedyr, padder<br />
Tabel 18.1 Faunapassager på tværs <strong>af</strong> hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A.<br />
Passagen har til formål at<br />
sikre opretholdelse <strong>af</strong> den<br />
grønne kile vest om Roskil de.<br />
Dyrene skal passere de tr<strong>af</strong>i<br />
ke rede Lindenborg Allé <strong>og</strong><br />
Ringstedvej i terræn<br />
For alternativ H1 er der <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong> Ringstedvej forudsat faunapassager<br />
som beskrevet for hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ A.<br />
141
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
Omtrentlig<br />
stationering<br />
142<br />
Type Dimension Forventet fauna Bemærkninger<br />
km 12.000 Faunaunderføring<br />
niveau A under<br />
det østgående spor<br />
<strong>af</strong> den gamle Holbækmotorvej<br />
km 9.500 Faunaunderføring<br />
niveau A<br />
km 8.000 Faunaunderføring<br />
niveau B<br />
km 6.800 Stioverføring langs<br />
Elmelygårdsvej<br />
km 5.800 Stiunderføring<br />
langs Kamstrupstien<br />
km 5.400 Vejoverføring<br />
langs Poppelgårdsvej<br />
km 4.800 Stioverføring langs<br />
Køgebanen<br />
km 4.300 Vej- <strong>og</strong> stioverføring<br />
langs Darupvej<br />
km 3.100 Faunabro niveau A<br />
øst for Ledreborg<br />
Allé<br />
Frihøjde<br />
4 m<br />
Bredde 6 m<br />
Frihøjde<br />
4 m<br />
Bredde 7,5<br />
m<br />
1,5 m faunatunnel<br />
Frihøjde<br />
3,5 m<br />
Bredde 5,5<br />
m<br />
20 m på<br />
smalleste<br />
sted, gerne<br />
med jorddække<br />
<strong>og</strong><br />
skjulende<br />
beplantning<br />
Råvildt, ræv, grævling, mindre<br />
pattedyr, padder<br />
Råvildt, ræv, grævling, mindre<br />
pattedyr, padder<br />
Ræv, grævling, mindre pattedyr,<br />
padder<br />
Ræv, grævling, mindre pattedyr,<br />
padder vil formodentlig løbe<br />
over her<br />
Ræv, grævling, mindre pattedyr,<br />
padder vil formodentlig løbe<br />
under her<br />
Mindre pattedyr vil formodentlig<br />
løbe med over her, når vejen<br />
ikke er så tr<strong>af</strong>i keret<br />
Ræv, grævling, mindre pattedyr,<br />
padder vil formodentlig løbe<br />
over her<br />
Mindre pattedyr vil formodentlig<br />
løbe med over her, når vejen<br />
ikke er så tr<strong>af</strong>i keret<br />
Rådyr, hare, grævling, ræv <strong>og</strong><br />
andre mindre pattedyr<br />
Tabel 18.2 Faunapassager på tværs <strong>af</strong> alternativ B.<br />
Passagen har til formål at<br />
sikre opretholdelse <strong>af</strong> den<br />
grønne kile øst om Roskilde<br />
<strong>og</strong> vest om <strong>Fløng</strong>. Dyrene skal<br />
passere det vestgående spor<br />
på <strong>Holbækmotorvejen</strong> samt<br />
den nye sydlige linieføring i<br />
terræn<br />
Mens råstofi ndvindingen<br />
pågår, bliver underføringen<br />
anvendt til 1,5 m transportbånd<br />
samt i sjældne tilfælde<br />
til entreprenørmaskiner<br />
Passagen er nødvendig <strong>af</strong><br />
hensyn til vandrende padder i<br />
området. Vandhuller, der forsvinder<br />
ved råstofgravningen,<br />
forudsættes retableret<br />
do.<br />
do.<br />
Der er set en grævlingegrav i<br />
området <strong>og</strong> fundet en tr<strong>af</strong>i kdræbt<br />
grævling på <strong>Holbækmotorvejen</strong><br />
<strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde. Grævlinger bliver let<br />
isoleret, hvis deres territorium<br />
bliver indskrænket<br />
Der er i dag en grøn kile vest<br />
om Roskilde, som kan opretholdes<br />
ved at etablere denne<br />
passage. Dyrene vil skulle<br />
krydse Lindenborgvej <strong>og</strong> den<br />
eksisterende motorvej for at<br />
komme til Hyrdehøj Skov. Der<br />
kan eventuelt presses 0,5-1,5<br />
m rør under disse veje til de<br />
mindre dyr
Passagetyper<br />
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
Faunaunderføring<br />
Minimumskrav til underførte rådyrpassager er 4 m i højden, 6 m i bredden <strong>og</strong><br />
tunnelindeks på > 0,75. Disse vil <strong>og</strong>så tilgodese spredningen <strong>af</strong> de fl este andre<br />
dyr, på nær de der lever nær vandløb.<br />
Faunabro<br />
Bredden <strong>af</strong> overførte passager (faunabroer) bør som minimum være 20-50 m på<br />
det smalleste sted <strong>af</strong> hensyn til hjortevildtet. Faunabroer sikrer spredningen <strong>af</strong><br />
de fl este dyr, på nær de der lever nær vandløb. Broen skal være timeglasformet<br />
<strong>og</strong> have skærmende beplantning ud mod vejen.<br />
Kombineret underføring<br />
En kombineret vej- <strong>og</strong> faunaunderføring er uhensigtsmæssig hvis der er tale<br />
om væsentlig tr<strong>af</strong>i k på vejen der føres under, eller den er tiltænkt hjorte. Langs<br />
svagt tr<strong>af</strong>i kerede veje kan en kombineret underføring d<strong>og</strong> bidrage væsentligt til<br />
mindskelse <strong>af</strong> vejens barrierevirkning for mindre dyr (ræv, grævling, pindsvin,<br />
mårdyr <strong>og</strong> hare). Passagen kan bestå <strong>af</strong> en 2 m rabat på den ene side <strong>af</strong> vejen,<br />
eller eventuelt 1 m i begge sider.<br />
Kombineret overføring<br />
En kombineret vej- <strong>og</strong> faunaoverføring kan, med samme ambitionsniveau som<br />
ovenfor nævnt, bestå <strong>af</strong> en 2 m blød, eventuelt græsbevokset rabat på den ene<br />
side <strong>af</strong> vejen til ræv, grævling pindsvin, mårdyr <strong>og</strong> hare.<br />
Faunarør<br />
Hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning føres rør under vejen. Rørene placeres<br />
ved ledelinjer, f.eks. levende hegn eller jord- <strong>og</strong> stendiger. Der bør være sand<br />
eller andet potevenligt materiale i bunden <strong>af</strong> røret. Rørenes diameter kan have<br />
en diameter på 0,5 - 1,5 m i diameter, <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> behovet. Det vurderes at 1,5<br />
m er hensigtsmæssigt <strong>af</strong> hensyn til padderne. Det skal <strong>af</strong>klares hvordan rørene<br />
placeres i forhold til hegn <strong>og</strong> vej<strong>af</strong>vanding.<br />
Hegn<br />
Der etableres ledehegn <strong>og</strong> ledebeplantning frem til faunapassagerne. Det skal<br />
<strong>af</strong>klares, om det kan ske ved ekspropriation/servitutter.<br />
Erstatningsbiotoper<br />
Hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A kommer tættere på 2 værdifulde paddevandhuller,<br />
som er omfattet <strong>af</strong> naturbeskyttelseslovens § 3. Som en del <strong>af</strong><br />
projektet etableres derfor ca. 5 nye vandhuller.<br />
143
Kapitel 18 - Afværgeforanstaltninger<br />
144<br />
I alternativ B etableres ca. 15 nye vandhuller.<br />
Stipassager<br />
Alle stipassager opretholdes i hovedforslaget <strong>og</strong> alternativ H1 <strong>og</strong> A.<br />
Opsamling <strong>af</strong> overfl adevand<br />
Alt vejvand bliver kantopsamlet <strong>og</strong> derefter ledt gennem tilplantede forsinkelsesbassiner<br />
med min. 3 døgns opholdstid inden udledning til recipienten. Her<br />
bundfælder en væsentlig del <strong>af</strong> de forurenende stoffer.<br />
Der bliver lavet et dykket <strong>af</strong>l øb med lukkemekanisme fra forsinkelsesbassinerne.<br />
Derved kan oliespild tilbageholdes i bassinet hvorfra det kan samles op.<br />
Beredskabsplan for spild<br />
Der laves en beredskabsplan for håndtering <strong>af</strong> spild såvel uden for som inden<br />
for vejbanen. Spild inden for vejbanen skal samles op fra forsinkelsesbassin der<br />
straks lukkes ved spild.
19. Eventuelle mangler<br />
Kapitel 19 - Eventuelle mangler<br />
VVM-redegørelsen skal i følge bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en<br />
oversigt over punkter hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til<br />
at foretage en fuldstændig vurdering <strong>af</strong> miljøkonsekvenserne. I den forbindelse<br />
kan der peges på følgende aspekter:<br />
Vejvand<br />
Effekter <strong>af</strong> miljøfremmede stoffer som stammer fra vejvand, kan ikke kvantifi -<br />
ceres. Efterhånden er der en rimelig viden om, hvilke stoffer der fore kommer<br />
i vejvand. Til gengæld mangler der stadig viden om sammenhængen <strong>mellem</strong><br />
tr<strong>af</strong>i kbelastning <strong>og</strong> stofkoncentrationer i vejvand samt langtidseffekt <strong>og</strong> omsætning<br />
i miljøet. Det vurderes, at de nævnte mangler <strong>og</strong> usikkerheder ikke er så<br />
væsentlige, at de ændrer ved konklusionerne i miljøvurderingen.<br />
Bilag IV arter m.m.<br />
Der er en begrænset viden om forekomst <strong>og</strong> udbredelse <strong>af</strong> de fugle, dyr <strong>og</strong><br />
habitattyper, der er omfattet <strong>af</strong> de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det<br />
vurderes d<strong>og</strong> ud fra de besigtigelser, der er gennemført i forbindelse med VVMundersøgelsen,<br />
<strong>og</strong> oplysninger fra Roskilde Amt, at miljøvurderingen er givet på<br />
et tilstrækkeligt grundlag.<br />
Kulturmiljø<br />
Det vides ikke, om der kan gøres arkæol<strong>og</strong>iske fund nordvest for Vindinge ved<br />
alternativ B. Hvis alternativ B vælges, bør der laves en søgerende.<br />
Forurenet jord<br />
Det vides ikke, hvor stor en del <strong>af</strong> vejrabatjorden, der kan være forurenet, samt i<br />
hvilken grad. Det kan betyde store uforudsete udgifter at bortsk<strong>af</strong>fe den forurenede<br />
jord, hvis den ikke kan indbygges i vejprojektet.<br />
145
Kapitel 20 - Referencer<br />
146<br />
20. Referencer<br />
Andersen, H.T. 2004. Den bynære landskabsforandring: Metropolisering. I:<br />
Kristensen S.P. (red.) Bynære Landskaber. Landskabsøkol<strong>og</strong>iske skrifter nr. 18.<br />
Baagøe, H.J. 2001. Danish bats (Mammalia chioptera). Atlas analysis of distribution,<br />
occurrence and abundance. Steenstrupia 26(1).<br />
COWI 2004. Støjkortlægning - Teknisk redegørelse. Rapport udarbejdet <strong>af</strong><br />
COWI for <strong>Vejdirektoratet</strong>, juni 2004.<br />
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 2000. Naturtyper <strong>og</strong> arter omfattet <strong>af</strong><br />
EF-habitatdirektivet.<br />
Falck 2003. Oplysninger om tr<strong>af</strong>i kdræbt vildt fra vildtkonsulent Kurt Thomsen.<br />
F<strong>og</strong>, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder <strong>og</strong> krybdyr.<br />
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, 2002. Nyt fra Arkivet - August 2002. Red.<br />
Hans-Henrik Rasmussen.<br />
HUR 2001. Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen.<br />
HUR 2003. Udvidelse <strong>af</strong> Øde Hastrup Grusgrav. Regionplantillæg med VVM.<br />
Høje-Taastrup Kommune 2000. Kommuneplan 2000-2012.<br />
Jensen, F.S. 1996. Friluftsliv 95. Forskningscentret for Skov- <strong>og</strong> Landskab.<br />
Jordplan Sjælland, 2001. Vejledning i Håndtering <strong>af</strong> forurenet jord på Sjælland,<br />
juli 2001.<br />
Lehmann, Nikolaj K.J., Peter E. Holm, Lars Bo Christensen <strong>og</strong> Knud A. Pihl,<br />
Stofspredning fra veje til jord <strong>og</strong> vand, Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, september<br />
2001, pp. 85 - 89.<br />
Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet 1998. Bekendtgørelse nr. 698 <strong>af</strong> 22. september 1998<br />
om lov om miljøbeskyttelse.<br />
Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet 1999. Lov nr. 370 <strong>af</strong> 2. juni 1999 om forurenet jord.<br />
Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet 2000a. Bekendtgørelse nr. 655 <strong>af</strong> 27. juni 2000 om<br />
genanvendelse <strong>af</strong> restprodukter <strong>og</strong> jord til bygge- <strong>og</strong> anlægsarbejder.
Kapitel 20 - Referencer<br />
Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet 2000b. Bekendtgørelse nr. 675 <strong>af</strong> 27. juni 2000 om<br />
anmeldelse <strong>af</strong> fl ytning <strong>af</strong> forurenet jord <strong>og</strong> jord fra forureningskortlagte arealer<br />
<strong>og</strong> offentligt vejareal.<br />
Roskilde Amt 2000a. Kulturmiljøer. Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde<br />
Amt. Bind 1.<br />
Roskilde Amt 2000b. Kulturmiljøer. Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i<br />
Roskilde Amt. Bind 2.<br />
Roskilde Kommune 2001. Kommuneplan 2013.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 1998a. Vejtr<strong>af</strong>i k <strong>og</strong> støj - en introduktion.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 1998b. Beregningsmodel for vejtr<strong>af</strong>i kstøj, revideret 1996«,<br />
rapport nr. 178.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2001. Støjbekæmpelse langs statsvejene - Tilskud til støjisolering<br />
<strong>af</strong> boligfacader, Vejledning for boligejere, rapport nr. 225.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2002. Beregning <strong>af</strong> vejtr<strong>af</strong>i kstøj - en manuel. Rapport nr. 240.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2004a. <strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Kortlægning <strong>af</strong> miljøforhold - Fase 1.<br />
Juli 2004.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005a. <strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Sammenfattende rapport, rapport nr. 285.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005b. <strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde Vest, VVM-redegørelse. Vurdering <strong>af</strong> arealbehov, rapport nr. 287.<br />
<strong>Vejdirektoratet</strong> 2005c. <strong>Udbygning</strong> <strong>af</strong> <strong>Holbækmotorvejen</strong> <strong>mellem</strong> <strong>Fløng</strong> <strong>og</strong><br />
Roskilde Vest, VVM-undersøgelse. Tr<strong>af</strong>i k- <strong>og</strong> effektberegninger. 2005.<br />
147
Bilag 1<br />
Kort 1: Undersøgte lokaliteter<br />
Kort 2: Landskab <strong>og</strong> jordbund<br />
Kort 3: Beskyttede naturtyper<br />
Kort 4: Kulturarv<br />
Kort 5: Rekreative forhold<br />
Kort 6: Grundvand <strong>og</strong> overfl adevand<br />
Kort 7: Forurenede grunde <strong>og</strong> råstoffer<br />
Kort 8a: Støjudbredelse - 0-alternativet<br />
Kort 8b: Støjudbredelse - Hovedforslaget/Alternativ A<br />
Kort 8c: Støjudbredelse - Alternativ H1<br />
Kort 8d: Støjudbredelse - Alternativ B<br />
Kort 9: Sti- <strong>og</strong> faunapassager
<strong>Vejdirektoratet</strong> <strong>Vejdirektoratet</strong> <strong>Vejdirektoratet</strong><br />
Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11<br />
Postboks 9018 Postboks 235 Postboks 529<br />
1022 København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg<br />
Telefon 3341 3333 Telefon 4630 7000 Telefon 8993 2200 vd@vd.dk<br />
Telefax 3315 6335 Telefax 4630 7105 Telefax 8652 2013 <strong>Vejdirektoratet</strong>.dk