Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Menneskeværdet idehistorisk og file:////Server/ichthys/Artikelsamling/1995/95-3/M-værd1.htm menneskes funktionsdygtighed. [54] Litteraturliste: Aagaard, A.M.: Menneskesynet bag kampen om menneskerettighederne i det 20. århundrede, i: (S. Pedersen red.) Menneskesynet, København 1989 s. 215-239. Andersen, S.: Som dig selv. En indføring i etik. Aarhus 1993. Arendt, R.: Tænkning og tro. Religionsfilosofi - Dogmatik - Etik. København 1967. Asheim, I.: Øyet og horisonten. Oslo 1991 s. 27-59. Austad, T.: Menneskeverd og menneskerettigheter, i: (S. O. Thorbjørnsen red.) Utfordringer og ansvar, Oslo 1994, s. 21-50. Barth, K.: Die kirchliche Dogmatik I/2, Zürich 1975. Christensen, K.: Eutanasi og menneskeverd, i: Præsteforeningens Blad 1988/49 s. 1025-1032. Christensen, K. : Det kristne menneskesyn og medicinsk-etiske afgørelser, i : Dilemma, København 1995. Engedal L.G. og Thorbjørnsen S.O.: Menneskesyn og menneskeverd, i: (A. Smith, red.) På skaperens jord, Oslo 1984 s. 61-92. Espersen, O. og Foighel, I.: Menneskerettighederne. Den danske Unesco-nationalkommission 1968. Favrholt, D.: Menneskets ontologiske og etiske vilkår, i: Menneskeopfattelsen. Artikler og replikker fra D. Favrholdt, D. Gress, O. Jensen, M. Pahuus. Haarby 1980. Ginters, R.: Werte und Normen. Einführung in die philosophische und theologische Ethik, Göttingen 1982 s. 116 - 147. Horner, F.: Ethische Kriterien für die Entwicklung sozialer Grundrechte, i: Handbuch der Christlichen Ethik Bd. III. Freiburg im Breisgau 1982 s. 221-236. Höffe, O.: Die Menschenrechte in der Kirche, i: Handbuch der Christlichen Ethik Bd. III, Freiburg im Breisgau 1982 s. 236-255. Kant, I: Grundlæggelse af moralens metafysik, i: (J. Hartnack red.) Kant. De store tænkere. Berlingske filosofi bibliotek, København 1966. Koch, T.: Menschenwürde, i: Lexikon der Wirtschaftsethik, Freiburg- Basel-Wien 1993. Koch, T.: Menschenwürde als das Menschenrecht - Zur Grundlegung eines theologischen Begriffs des Rechts, i: ZEE 1991 s. 96-112. Lønning, P.: Respekt for ..., Oslo 1974. Nordlander, A.: Bibelens syn på mennesket, Oslo 1980. Ordbog over det Danske Sprog bd 13 1982. Rendtorff, T.: Ethik Bd. II, Stuttgart 1981. Saladin, P.: Die Rechtsgeltung von Menschenrechten, i: Handbuch der Christlichen Ethik Bd. III, Freiburg im Breisgau 1982 s. 197-220. Seierstad, I. P.: De ti Bud, Oslo 1966. Singer, P.: Praktisk etik, København 1993. Stigen, A.: Tenkningens historie bd. II, Oslo 1992. Thorbjørnsen, S. O.: Hva er et menneskeliv verd? i: TTK 1993 s. 209-222. Tödt, H.E.: Menschenwürde, i: Evangelisches Soziallexikon 7. Aufl., Stuttgart-Berlin 1980. Universal Declaration of Human Rights . De forenede Nationers informationskontor for de nordiske lande. Valen-Sendstad, A.: Gud er livets Herre (uden angivelse af trykkested og årstal). Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. De forenede Nationers informationskontor for de nordiske lande. Zippelius, R.: Menschenwürde, i: Evangelisches Staatslexikon 2. Aufl., Stuttgart-Berlin 1975. 1 [1] Artiklen er en bearbejdelse af et foredrag om »Menneskeværdet i den kristne etik idag« holdt på MFs teolkursus januar 94. 2 [2] Jf. Ginters, Werte s. 122f. 3 [3] Tödt, Menschenwürde sp. 897. Jf. Aagaard, Menneskesynet s. 233, som henviser til en tilsvarende opfattelse hvad menneskerettighederne angår 4 [4] Eksempelvis Singer, Praktisk etik s. 109. 5 [5] Jf. Tödt, Menschenwürde sp. 897. Aagaard, Menneskesynet s. 233, peger på, at der i slutningen af 70'erne opstod uenighed mellem lutheranere og reformerte om, hvorvidt menneskerettighederne primært havde en sækular forhistorie eller var direkte påvirket af engelsk puritanisme. Aagaard hælder selv til det første synspunkt. 6 [6] Jf. Ordbog over det Danske Sprog bd. 13 sp. 1354. 6 of 8 14-12-2001 13:32
Menneskeværdet idehistorisk og file:////Server/ichthys/Artikelsamling/1995/95-3/M-værd1.htm 7 [7] Stigen, Tenkningens historie II s. 836. 8 [8] Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, De Forenede Nationers Informationskontor for de nordiske lande. Den engelske tekst indledes således: »All human beings are born free and equal in dignity and rights«. 9 [9] Kant, Grundlæggelse af moralens metafysik s. 214f. 10 [10] Tödt, Menschenwürde sp. 897. Jf. Andersen, Som dig selv s. 121; Zippelius, Menschenwürde sp. 1554. 11 [11] Austad, Menneskeverd s. 27, argumenterer for, at »menneskeverdet« (i bestemt form) er det mest velegnede begreb. 12 [12] FNs verdenserklæring havde en forløber i FNs »Charter« art. 1 § 3 fra juni 1945; jf. Aagaard, Menneskesynet s. 216. 13 [13] Espersen og Foighel, Menneskerettighederne s. 17ff. Jf. Saladin, Rechtsgeltung s. 201; Horner, Kriterien s. 221. 14 [14] Höffe, Menschenrechte s. 238. 15 [15] Tödt, Menschenwürde sp. 897. 16 [16] Jf. Ginters, Werte s. 137. 17 [17] Tödt, Menschenwürde sp. 897. 18 [18] Ginters, Werte s. 120. Jf. Austad, Menneskeverd s. 47. 19 [19] Ginters, Werte s. 124. 20 [20] Jf. Rendtorff, Ethik II s. 107; Zippelius: Menschenwürde sp. 1554. 21 [21] Jf. Zippelius, Menschenwürde sp. 1556. Koch, Menschenwürde als das Menschenrecht s. 101, hævder, at menneskeværdet udgør den fundamentale menneskeret. 22 [22] Jf. Tödt, Menschenwürde sp. 897. 23 [23] Jf. Engedal og Thorbjørnsen, Menneskesyn s. 82. 24 [24] Saladin, Rechtsgeltung s. 198. 25 [25] Jf. Austad, Menneskeverd s. 32. 26 [26] Austad, Menneskeverd s. 34. 27 [27] Jf. Andersen, Som dig selv s. 99. Koch, Menschenwürde sp. 699, påpeger ganske vist, at antikken ikke tænker med udgangspunkt i mennesket, men udfra en bestemt kosmologi. Tilsvarende har stoicismen ikke proklameret rettigheder for alle, men snarere pligter, som enhver skal overholde i overensstemmelse med naturens bud. 28 [28] Asheim, Øyet s. 55f. 29 [29] Asheim, Øyet s. 56. 30 [30] Aagaard, Menneskesynet s. 233, skildrer en uenighed mellem reformerte og lutherske teologer vedrørende menneskerettighedernes kristne udspring. 31 [31] Jf. Andersen, Som dig selv s. 99ff.; Koch, Menschenwürde sp. 700. 32 [32] Jf. Austad, Menneskeverdet s. 25. 33 [33] Stigen, Tenkningens historie s. 834. 7 of 8 14-12-2001 13:32
- Page 1 and 2: Menneskeværdet idehistorisk og fil
- Page 3 and 4: Menneskeværdet idehistorisk og fil
- Page 5: Menneskeværdet idehistorisk og fil
<strong>Menneskeværdet</strong> <strong>idehistorisk</strong> <strong>og</strong> file:////Server/ichthys/Artikelsamling/1995/95-3/M-værd1.htm<br />
7 [7] Stigen, Tenkningens historie II s. 836.<br />
8 [8] Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, De Forenede<br />
Nationers Informationskontor for de nordiske lande. Den engelske<br />
tekst indledes således: »All human beings are born free and equal<br />
in dignity and rights«.<br />
9 [9] Kant, Grundlæggelse af moralens metafysik s. 214f.<br />
10 [10] Tödt, Menschenwürde sp. 897. Jf. Andersen, Som dig selv s.<br />
121; Zippelius, Menschenwürde sp. 1554.<br />
11 [11] Austad, Menneskeverd s. 27, argumenterer for, at<br />
»menneskeverdet« (i bestemt form) er det mest velegnede begreb.<br />
12 [12] FNs verdenserklæring havde en forløber i FNs »Charter« art. 1<br />
§ 3 fra juni 1945; jf. Aagaard, Menneskesynet s. 216.<br />
13 [13] Espersen <strong>og</strong> Foighel, Menneskerettighederne s. 17ff. Jf.<br />
Saladin, Rechtsgeltung s. 201; Horner, Kriterien s. 221.<br />
14 [14] Höffe, Menschenrechte s. 238.<br />
15 [15] Tödt, Menschenwürde sp. 897.<br />
16 [16] Jf. Ginters, Werte s. 137.<br />
17 [17] Tödt, Menschenwürde sp. 897.<br />
18 [18] Ginters, Werte s. 120. Jf. Austad, Menneskeverd s. 47.<br />
19 [19] Ginters, Werte s. 124.<br />
20 [20] Jf. Rendtorff, Ethik II s. 107; Zippelius: Menschenwürde sp.<br />
1554.<br />
21 [21] Jf. Zippelius, Menschenwürde sp. 1556. Koch, Menschenwürde als<br />
das Menschenrecht s. 101, hævder, at menneskeværdet udgør den<br />
fundamentale menneskeret.<br />
22 [22] Jf. Tödt, Menschenwürde sp. 897.<br />
23 [23] Jf. Engedal <strong>og</strong> Thorbjørnsen, Menneskesyn s. 82.<br />
24 [24] Saladin, Rechtsgeltung s. 198.<br />
25 [25] Jf. Austad, Menneskeverd s. 32.<br />
26 [26] Austad, Menneskeverd s. 34.<br />
27 [27] Jf. Andersen, Som dig selv s. 99. Koch, Menschenwürde sp. 699,<br />
påpeger ganske vist, at antikken ikke tænker med udgangspunkt i<br />
mennesket, men udfra en bestemt kosmol<strong>og</strong>i. Tilsvarende har<br />
stoicismen ikke proklameret rettigheder for alle, men snarere<br />
pligter, som enhver skal overholde i overensstemmelse med naturens<br />
bud.<br />
28 [28] Asheim, Øyet s. 55f.<br />
29 [29] Asheim, Øyet s. 56.<br />
30 [30] Aagaard, Menneskesynet s. 233, skildrer en uenighed mellem<br />
reformerte <strong>og</strong> lutherske teol<strong>og</strong>er vedrørende menneskerettighedernes<br />
kristne udspring.<br />
31 [31] Jf. Andersen, Som dig selv s. 99ff.; Koch, Menschenwürde sp.<br />
700.<br />
32 [32] Jf. Austad, Menneskeverdet s. 25.<br />
33 [33] Stigen, Tenkningens historie s. 834.<br />
7 of 8 14-12-2001 13:32
Change language