Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Menneskeværdet</strong> <strong>idehistorisk</strong> <strong>og</strong> file:////Server/ichthys/Artikelsamling/1995/95-3/M-værd1.htm<br />
som et værn om menneskeværdet. [30]<br />
Hvad den senere udvikling angår møder vi hos Pico della Mirandola (1463-94), som af mange regnes for repræsentativ for<br />
renæssancen, for første gang begrebet menne-skeværd som en titel: »De dignitate hominis« 1496. Hos Pico er der en tydelig<br />
sammenhæng mellem menneskets værdighed <strong>og</strong> dets selvbestemmelse. [31] Immanuel Kant repræsenterer et andet vigtigt<br />
moment i menneskeværdets historie. Kants tale om menneskets værdighed (Würde) har som allerede antydet haft<br />
vidtrækkende betydning.<br />
Skal vi forsøge at kortlægge, hvilke livssyn, der historisk set har bidraget til at fremme en beskyttelse af menneskeværdet, har<br />
vi allerede nævnt stoicismen med naturretstænkningen <strong>og</strong> kristendommen. Desuden må ikke mindst humanismen , som<br />
sammensmelter elementer fra disse livssyn, fremhæves. Humanismen har med sin tale om »Mennesket i centrum« mere end<br />
n<strong>og</strong>en anden sekulær åndsstrømning bidraget til at fremme beskyttelsen af individets liv <strong>og</strong> sundhed.<br />
4. <strong>Menneskeværdet</strong>s stigende gennemslagskraft<br />
Synet på menneskeværdet har gennem tiderne ændret sig både i teori <strong>og</strong> praksis. Det er bemærkelsesværdigt, at debatten om<br />
menneskeværdet ofte har fået ny intensitet efter alvorlige kriser i menneskehedens historie. Det oplevede man eksempelvis<br />
efter 2. Verdenskrig. [32] Samtidig synes der d<strong>og</strong> at kunne konstateres et vist fremskridt i historiens gang.<br />
Den norske filosofiprofessor A. Stigen gør gældende, at »Tanken om at man, fordi man er menneske, må sikres visse verdier,<br />
som til sammen utgjør et minstemål av betingelser for en menneskeverdig tilværelse, har gjennomgått en langsom utvikling<br />
fra romertidens uklare idé om, at mennesket har visse naturlige rettigheter, til FN's Menneskerettighetserklæring av 1948 ...<br />
Samtidig med denne anerkjennelse av visse grunnleggende rettigheter <strong>og</strong> friheter for ethvert menneske, er det skjedd en<br />
gradvis utvikling av lovverket, rettssystemet <strong>og</strong> ombudsordninger til å sikre, at disse rettigheter ikke krenkes, verken av andre<br />
mennesker eller av myndighetene«. [33]<br />
Også Per Lønning fremhæver, at der kan konstateres fremskridt, når det gælder beskyttelsen af menneskeværdet. Den, som<br />
klager over, at det ustandseligt går tilbage, ved ikke, hvad han taler om. I gamle dage var de hurtige til at trække sværdet.<br />
Dødsstraffe, ofte med de mest grusomme <strong>og</strong> raffinerede metoder, hørte til dagens orden. Tortur <strong>og</strong> lemlæstelse var<br />
accepterede indslag i retsplejen. Fra kristendommen blev indført <strong>og</strong> i hvert fald frem til det 19. århundrede, foregik der i hele<br />
vor civilisationskreds en langsom, men forholdsvis jævn udvikling i retning af agtelse for livet. Aldrig har respekten for liv <strong>og</strong><br />
lemmer, for menneskets legeme, stået højere end i vort århundrede.<br />
Men - føjer Lønning til - netop dette blik på historien vækker visse alvorstanker. Det viser nemlig, at respekten for<br />
menneskeværdet ikke er n<strong>og</strong>et selvsagt. Den er ikke nedlagt i mennesket en gang for alle, sådan at vi kan være n<strong>og</strong>enlunde<br />
sikre på at have den under alle skiftende forhold. Mennesket har mulighed for at svigte menneskeværdet. Det maner til en vis<br />
selvransagelse: Hvordan står det til i dag - det som for os føles selvfølgeligt, er måske ikke så selvfølgeligt endda? Vort<br />
århundrede har trods alt oplevet Hitlers gaskamre. [34] Og - kan man tilføje - næsten dagligt kan Amnesty International<br />
berette om tilsidesættelse af respekten for menneskeværdet. Og krigen i Eks-Jugoslavien er et nedslående bevis på, at<br />
verdenssamfundet ikke formår at beskytte mod selv storstilede <strong>og</strong> åbenlyse overtrædelser af menneskerettighederne.<br />
Som en reaktion på den nedvurdering af mennesket, som fandt sted under Det tredie Rige, men dermed <strong>og</strong>så som et udtryk for<br />
menneskeværdets stigende gennemslagskraft, må man forstå den fremtrædende plads, som menneskeværdet har fået i den<br />
tyske grundlov . Her læser vi i artikel 1: »Die Würde des Menschen ist unantastbar. Sie zu achten und zu schützen ist<br />
Verpflichtung aller staatl. Gewalt«. [35] Den tyske grundlov forudsætter således, fremhæver T. Koch, at ethvert menneske<br />
har værdighed uafhængig af dets personlige <strong>og</strong> sjælelige egenskaber, dets legemlige <strong>og</strong> åndelige mangler <strong>og</strong> dets »moralske«<br />
værdi for samfundet. Det tilkommer <strong>og</strong>så fosteret <strong>og</strong> de døde i form af beskyttelse. Denne værdighed er der ikke for statens<br />
skyld, den er ikke skabt af retsordningen eller blot tilkendt mennesket. Den beror på mennesket som subjekt, som person, <strong>og</strong><br />
går forud for enhver statslig lovgivning. Retsstaten fremskaffer ikke menneskets værdighed, men den garanterer den. Det<br />
påhviler staten at beskytte menneskeværdet. Dette udfører staten ved at sætte retten, retten i hvilken enhvers værdighed bliver<br />
gensidigt agtet, enhver anerkendes som person <strong>og</strong> får tilkendt et eksistensminimum. Enhvers - <strong>og</strong>så den åndeligt syge <strong>og</strong><br />
fosterets - ret skal retsligt garanteres <strong>og</strong> beskyttes mod tredjeparts angreb. [36]<br />
Historisk set har menneskerettighederne først <strong>og</strong> fremmest fungeret som en beskyttelse af individet mod overgreb fra staten.<br />
En forholdsvis ny udvikling i teorien om menneskeværd <strong>og</strong> menneskerettigheder går ud på, at menneskerettighederne ikke<br />
blot kræver, at staten respekterer mennesket på en række områder ved at holde sig borte fra menneskets urørlighedszoner,<br />
men i stigende grad kræver, at staten træder til som beskytter af menneskeværdet. [37]<br />
5. Hvordan begrundes menneskeværdet?<br />
Mennesket har formentlig altid betragtet sig selv som n<strong>og</strong>et enestående i kosmos eller som et væsen, der står over de øvrige<br />
jordiske skabninger. Begrundelserne for, at mennesket skulle stå over de øvrige skabninger <strong>og</strong> derfor have en speciel værdi,<br />
har været meget forskellige, men de kan i hovedsagen deles op i to: en antropocentrisk <strong>og</strong> en teocentrisk. [38]<br />
4 of 8 14-12-2001 13:32