Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
Art1-KurtChristensen-Menneskeværdet idehistorisk og teologisk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Menneskeværdet</strong> <strong>idehistorisk</strong> <strong>og</strong> file:////Server/ichthys/Artikelsamling/1995/95-3/M-værd1.htm<br />
høje status. [5] Og jeg vil ikke indskrænke mig til vor tid. Dette udvidede perspektiv er både nødvendigt for at få den rette<br />
forståelseshorisont, <strong>og</strong> fordi den teol<strong>og</strong>iske etiks opfattelse af menneskeværdet fremkommer i en vekselvirkning med disse<br />
videre problemstillinger.<br />
Dispositionen for nærværende artikel bliver da således, at jeg i første del vil se mere generelt på menneskeværdet <strong>og</strong><br />
beslægtede temaer for så i anden del at koncentrere mig om en teol<strong>og</strong>isk belysning af menneskeværdet.<br />
1. Menneskeværd eller menneskets værdighed<br />
Begrebet »menneskeværd« forekommer ikke ofte i det danske spr<strong>og</strong>. Når det fore-kommer, har det en betydning i retning af<br />
menneskets adel <strong>og</strong> menneskets værdighed. [6] På norsk er udtrykket »menneskeverd« derimod hyppigt anvendt, <strong>og</strong> det er<br />
formentlig derfra, vi på det seneste har overtaget det i Danmark. Det er således påfaldende, at hvor man i norske<br />
oversættelser af FNs menneskerettighedserklæring af 10 december 1948 i artikel 1 skriver: »Alle mennesker er født frie <strong>og</strong><br />
med samme menneske verd <strong>og</strong> menneskerettigheter«, [7] så lyder den danske oversættelse af samme artikel: »Alle<br />
mennesker er født frie <strong>og</strong> lige i værdighed <strong>og</strong> rettigheder«. [8] I tyske leksika <strong>og</strong> etikfremstillinger taler man heller ikke om<br />
»Menschenwert«, men om »Menschenwürde«, menneskets værdighed.<br />
Den tyske <strong>og</strong> danske forkærlighed for begrebet værdighed skyldes formentlig en afhængighed af Kants argumentation i<br />
»Grundlæggelse af moralens metafysik«. Der hævder Kant nemlig, at mens alle de ting, som vi tragter efter, har betinget,<br />
relativ værdi, <strong>og</strong> dermed kan benyttes som middel til at opnå et mål, har mennesket absolut værdi, værdighed, »Würde«.<br />
Mennesket er aldrig blot et middel, men altid <strong>og</strong>så et mål i sig selv. [9] Ifølge Kant har det autonome menneske, som er frit,<br />
<strong>og</strong> som gennem sin fornuft giver sig selv love, værdighed (»Würde«), eftersom det er hævet over enhver prisfastsættelse, <strong>og</strong><br />
eftersom der ikke gives n<strong>og</strong>en ækvivalent til det. [10] Denne rigtige tankegang kommer efter min mening tydeligere til<br />
udtryk gennem begrebet værdighed end gennem begrebet værd. [11]<br />
På trods af at begrebet værdighed altså klarest fremhæver den stilling, som mennesket - <strong>og</strong>så efter kristen tankegang - har i<br />
forhold til alle andre ting, kan anvendelsen af udtrykkene menneskeværd eller værdi ses som udtryk for, at menneskets liv <strong>og</strong><br />
sundhed i praksis bliver relativeret, <strong>og</strong> derfor må forsvare sin værdi ansigt til ansigt med andre værdier. Jeg vil derfor i det<br />
følgende benytte begreberne menneskeværd, værdighed <strong>og</strong> værdi som synonymer.<br />
2. Forholdet mellem menneskesyn, menneskeværd <strong>og</strong> menneskerettigheder<br />
I debatten om menneskeværdet møder vi tre nærtbeslægtede begreber: menneskesyn, menneskeværd <strong>og</strong><br />
menneskerettigheder. Jeg vil her kort søge at udrede deres indbyrdes forhold. Mit hovedsynspunkt er, at menneskesynet<br />
begrunder menneskeværdet, som atter udfoldes i menneskerettighederne. Eller anderledes udtrykt: Der går fra menneskesynet<br />
over menneskeværdet til menneskerettighederne en linie fra teori til praksis.<br />
Det er utvivlsomt FNs »Verdenserklæring om Menneskerettighederne« af 10. decem-ber 1948, som i nyere tid har haft den<br />
største indflydelse på beskyttelsen af menneske-værdet. [12] Denne erklæring har som bekendt sine forløbere i Den<br />
Amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 <strong>og</strong> Den Franske Nationalforsamlings erklæring fra 1789. Og<br />
verdenserklæringen er i 1966 fulgt op af en konvention vedrørende økono-miske, sociale <strong>og</strong> kulturelle rettigheder <strong>og</strong> en<br />
konvention vedrørende borgerlige <strong>og</strong> politiske rettigheder samt af »Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af<br />
Menne-skerettigheder <strong>og</strong> Grundlæggende Friheder af 1950«. [13]<br />
Menneskerettighederne inddeler man normalt i tre grupper: de personlige frihedsrettigheder, de politiske<br />
medbestemmelsesrettigheder <strong>og</strong> social- <strong>og</strong> kulturrettigheder. [14]<br />
<strong>Menneskeværdet</strong> hører med til den moderne frihedshistorie. Her tilkendes personen en absolut ukrænkelighed overfor enhver<br />
jordisk antastelse. [15] Dette kommer til udtryk ved, at talen om menneskets værdighed ofte kobles sammen med talen om<br />
menneskets frihed . <strong>Menneskeværdet</strong> kommer til udtryk gennem lovgivning, ordninger, aftaler <strong>og</strong> retspraksis, som sikrer<br />
menneskets frihed. Når man taler om menneskeværdet eller menneskets værdighed, gør man opmærksom på et vigtigt fælles<br />
kendetegn, som alle mennesker har, hvad enten den enkelte er slave eller fri, mand eller kvinde, græker eller barbar, sort eller<br />
hvid, arier eller jøde, barn eller voksen, <strong>og</strong> som hæver dem op over alle andre ting. [16] Sammenligner man med den<br />
traditionelle forestilling om menneskets ære, viser det sig, at menneskets værdighed er en specifik moderne<br />
fundamentalnorm. Ære har mennesket som tilhørende en stand, en gruppe. Værdighed gælder derimod universelt for ethvert<br />
menneske, den begrunder en advarsel imod ødelæggende tiltag fra staten <strong>og</strong> samfundet. [17]<br />
Sammenhængen mellem menneskerettighederne <strong>og</strong> menneskeværdet er, sådan som jeg forstår den, at<br />
menneskerettighedserklæringerne giver udtryk for en specificering af menneskeværdet samtidig med, at de fungerer som en<br />
beskyttelse af menneskeværdet. Eller anderledes udtrykt: Den fælles basis for alle menneskerettigheder er den fælles<br />
værdighed, som alle mennesker har. [18] Der er altså en snæver sammenhæng mellem menneskerettigheder <strong>og</strong><br />
2 of 8 14-12-2001 13:32