Scope for Growth - en biologisk indikator for trivsel hos blåmusling ...

Scope for Growth - en biologisk indikator for trivsel hos
blåmusling (Mytilus edulis).
AF
BJØRG MIKKELSEN
OPGAVE TIL BACHELOR I BIOLOGI VED DET FÆRØSKE UNIVERSITET
FRA 1. MARTS TIL 23 JUNI ÅR 2000.
EKSTERN VEJLEDER: MARIA DAM
INTERN VEJLEDER: ARNE NØRREVANG

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. FORORD .......................................................................................................................................3
2. INDLEDNING...............................................................................................................................3
3. TEORETISK INTRODUKTION ................................................................................................4
3.1 FYSIOLOGISKE INDEKSER.............................................................................................................4
3.2 STRESS PROTEINER......................................................................................................................5
3.3 NATURLIGE PÅVIRKNINGER.........................................................................................................5
3.4 INORGANISKE MILJØGIFTE ...........................................................................................................7
3.5 ORGANISKE MILJØGIFTE ..............................................................................................................8
4. MATERIALER OG METODER...............................................................................................10
4.1 FORSØG PÅ FÆRØERNE .............................................................................................................10
4.2 FORSØG PÅ ISLAND ...................................................................................................................12
4.3 FREMGANGSMÅDE PÅ LABORATORIET.......................................................................................13
4.3.1 Clearance rate ................................................................................................................13
4.3.2 Absorptionseffektivitet (Food Absorption Efficiencies) ..................................................14
4.3.3 Respirationshastighed (Oxygen Consumption)...............................................................15
4.3.4 Udsondringshastighed af ammomiak (Ammonia Excretion) ..........................................15
4.3.5 Korrektion for forskellig kropsvægt................................................................................15
4.4 BEREGNING AF SFG-INDEKS .....................................................................................................15
4.5 BEHANDLING AF RESULTATER...................................................................................................16
5. RESULTATER............................................................................................................................16
5.1 FORSØG PÅ FÆRØERNE .............................................................................................................17
5.1.1 Temperatur og salinitet...................................................................................................17
5.1.2 Reproduktion ..................................................................................................................17
5.2 FORSØG PÅ ISLAND ...................................................................................................................18
5.2.1 Temperatur og salinitet...................................................................................................18
5.2.2 Reproduktion ..................................................................................................................18
5.2.3 SFG-indeks og de implicerede parametre ......................................................................19
6. DISKUSSION ..............................................................................................................................23
6.1 FORSØG PÅ FÆRØERNE .............................................................................................................23
6.1.1 Gydning ..........................................................................................................................23
6.2 FORSØG PÅ ISLAND ...................................................................................................................23
6.2.1 Gydning ..........................................................................................................................23
6.2.2 SFG-indeks og de implicerede parametre ......................................................................24
6.3 FÆRØERNE - ISLAND .................................................................................................................27
6.4 HVOR LIGGER SFG-INDEKSET NIVEAUMÆSSIGT? ......................................................................27
7. KONKLUSION ...........................................................................................................................28
8. REFERENCER ...........................................................................................................................29
9. APPENDIX 1. DATA FRA NYHAVN (FÆRØERNE).......................................................36 - 39
APPENDIX 2. DATA FRA HVALFJØRÐUR (ISLAND)...................................................40 - 49
APPENDIX 3. DATA FRA KEFLAVÍK (ISLAND)...........................................................50 - 59
APPENDIX 4......................................................................................................................60 - 63
a. TANGAFJØRÐUR
b. NYLON POSE
c.UDSTYR
d.HAVNEOMRÅDET
2

1. Forord
“Heilsufrøðiliga Starvsstovan” har i perioden 1995-1997 været med i et projekt, hvor man har
målt miljøgifte i et udvalg af indikatorarter i det færøske marine miljø. “Grundideen i projektet
var at sammenkoble biologisk beskrivelse med kemiske analyser af god kvalitet, for på den
måde at blive istand til at fastsætte baggrundsværdier for udvalgte miljøgifte, og sammen med
dette, få et indtryk af, hvor store variationer kan tilskrives biologiske processer” (Dam, 1998).
I dette projekt deltog Færøerne især med de kemiske analyser, da man ikke havde/har det
nødvendige udstyr til at belyse biologiske processer som f.eks. “Scope for Growth” (SFG).
Dette projekt danner baggrunden for Bachelor opgaven. Til forsøget er der anvendt blåmusling
(Mytilus edulis ), som er almindelig i de færøske kystområder, og de er derfor velegnede som
indikator for miljøforurening. Målingen af de parametre der indgår i SFG-indekset, er foregået
på Island.
Opgaven omfatter en beskrivelse af hvad “Scope for Growth” er, hvordan det udføres i
praksis, beregninger og hvilke faktorer der påvirker indekset. Den del af opgaven, som handler
om påvirkninger, er delvis baseret på litteratur, mens selve SFG-indekset er målt og beregnet
for islandske blåmuslinger. Desuden er der lavet forsøg med færøske blåmuslinger, men p.g.a
mulig smittefare af ILA (infektiøs lakse anæmi) blev kun en dele af den biologiske proces
belyst.
2. Indledning
Færøernes hovedindustri er fiskeri og fiskeopdræt. Det er en af grundene til, at havet skal
holdes rent og må undersøges grundigt ved at belyse biologiske processer og analysere
kemiske stoffer. “Scope for Growth” er en biologisk indikator for blåmuslingens trivsel og kan
indikere, om der er forurening af fjorden/havet.
Ved at måle, hvor meget energi blåmuslingen optager og forbruger, få´s et udtryk for, hvad
blåmuslingen har til rådighed af energi (J/h/g). Dette kaldes “Scope for Growth” (Widdows
et al. 1997)
Blåmuslingernes energi budget kan udtrykkes som følgende:
C - F = A = R + U + P (ligning nr.1)
eller
P = A - (R + U) (ligning nr.2)
C: Konsumeret energi
F: Energi, der bliver afgivet gennem fæces
A: Absorberet energi
R: Energiforbrug i forbindelse med respiration
U: Energi, der tabes gennem ekskretionsprodukter
P: Energi, der er til rådighed til vækst og reproduktion (Scope for Growth)
3

En positiv SFG-værdi indikerer at blåmuslingen har overskud af energi til reproduktion og
vækst, mens en negativ værdi indikerer at blåmuslingen har underskud af energi og må tære på
sine ressourcer. Lave SFG-værdier kan skyldes virkninger af miljøgifte. SFG-indekset kan
siden suppleres med kemiske analyser for at konstatere grunden til et evt. lavt SFG, men det er
ikke gjort i denne opgave. Fordelen ved at have en biologisk indikator som SFG er, at man
mere generelt kan få et indtryk af miljøforholdene, i modsætning til, når der kun anvendes
kemiske analyser, hvor man på forhånd må overveje, hvilke kemiske stoffer, der skal
analyseres for. Det kan give anledning til falske konklusioner om miljøforholdene, hvis de
“forkerte” kemiske stoffer er analyseret. Det er også muligt, at der er nye miljøgifte, som er
ukendte og derfor ikke kan analyseres for.
Spørgsmålet er så, hvor godt SFG-indekset er?
• Hvad det påvirkes af? og hvad det evt. ikke påvirkes af?
• Hvad skyldes naturlige varationer?
• Hvad skyldes fysiske-kemiske varationer?
• Hvad skyldes miljøgifte?
3. Teoretisk introduktion
3.1 Fysiologiske indekser
Der findes forskellige indekser, som kan anvendes til at belyse de biologiske processer.
Indekserne beskriver den fysiologiske tilstand (Gilek et al. 1992) og udtrykkes som følgende:
• Oxygen:Nitrogen ratio =
−1
mgO2 ⋅ h / 16
+ −1
mgNH − N ⋅h/
14
4
(ligning nr. 3)
O:N ratio beskriver den relative betydning af protein som energikilde i metabolismen.
Et lavt O:N ratio indikerer at blåmuslingen anvender proteiner i stedet for glykogen og fedt til
energikilde. (Dette kan forekomme når depoterne af glykogen og fedt er tomme og indikerer
således at blåmuslingen er stresset).
• Body condition indeks =
1000 ⋅ drytissuewt(
g)
3
shellcavityvolume(
cm )
(ligning nr. 4)
Body condition beskriver forandringer i nærings tilstanden. En lav værdi ses når blåmuslingen
bruger af sine ressourcer og når den gyder.
• SFG indeks er udtrykt i ligning nr.2
SFG beskriver den mængde energi, som blåmuslingen har til rådighed til reproduktion og
somatisk vækst.
Der er ikke fundet korrelation mellem disse fysiologiske indekser, d.v.s at SFG kan være lavt,
og indikere at blåmuslingen er udsat for stress, mens O:N ratio og body condition kan indikere
4

det modsatte, at blåmuslingen er i “god tilstand” (Gilek et al. 1992). Disse forskelle skyldes
blandt andet, at indekserne bliver målt over varierende tidsperioder. SFG og O:N ratio er bedre
at anvende, når der er akutte forandringer. Det vil for eksempel sige, forandringer over en
kortere periode (dage, måneder). Body condition er bedre at anvende ved undersøgelser af
næringstilstande over en længere periode (år).
Ingen af indekserne viste i øvrigt nogen respons på parasitter eller andre histologiske
forandringer (Gilek et al. 1992).
3.2 Stress proteiner
Stress proteiner, så som hsp60 (heat shock protein), kan indikere stress på et molekylært
niveau i steded for SFG, som afspejler tilstanden på fysiologiskt niveau. Sanders et al. (1990)
fandt at, hsp60 indikerede stress af forhøjede kobberkoncentrationer (Cu) på et tidligere
tidspunkt end SFG. Blåmuslingerne blev udsat for varierende koncentrationer af Cu (0, 1, 3.2,
10, 32 og 100 µg/l). Et fald i SFG viste sig ved 32 µg/l Cu, mens der kun skulle 3.2 µg/l Cu til
for at finde en signifikant vækst af hsp60 stress protein.
3.3 Naturlige påvirkninger
Reproduktion
Gaard (1986) fandt, at alle de færøske blåmuslinger ikke gød samtidig, men at gydningen
strakte sig over 2 ½ måned, fra månedsskiftet maj-juni og helt ud til august måned. Dette
udsagn er baseret på gonadeindeks hos dyrkede blåmuslinger fra Trongisvágsfirði.
Thorarinsdóttir (1996) fandt, at de fleste islanske blåmuslinger gød i juli-august; 1986 og junijuli;
1987. Dettte er baseret på analyse af gonadeindeks hos vilde blåmuslinger fra Hvalfjørður.
Tabel 1 Gonadeindeks hos blåmusling. Gonadeindeks for færøske dyrkede blåmuslinger fra
Trongisvágsfirði (Gaard 1986), vilde blåmuslinger fra Svínáir (Dam, 2000 ) samt vilde islandske
blåmuslinger fra Hvalfjørður (Thorarinsdóttir 1996).
Måneder J F M A M J J A S
Trongisvágsfirði 1984 3,5 4,4 4.6 4,4 2,4 1,1 0,7 1,6
Svínáir 1997 2,2 2,8 3,1 3,1 2,7 0,4
Hvalfjørður 1987 0,1 0,8 1,9 3,3 4,5 5,0 3,3 1,0 0,1
Ud fra tabellen kan man se, at de færøske blåmuslinger har højst gonadeindeks i april måned,
mens de islandske har højst gonadeindeks i juni måned.
I forbindelse med gydning har blåmuslingen et energitab, som kan aflæses ved at respirationen
er større i denne perioden, for siden at aftage igen (Smaal et al. 1997).
Temperatur
Temperaturen ser ud til at spille en rolle for, hvornår gydningen starter. Gaard (1986) mener, at
det er temperaturer mellem 8 - 9 °C, der stimulerer til at gydningen starter på Færøerne.
5

Thorarinsdóttir (1996) fandt, at gydningen på Island startede ved 8°C, men at de fleste
blåmuslinger gød ved 10 -12 °C.
Smaal et al.(1997) har lavet nogle undersøgelser af forholdet mellem temperatur og clearance
rate, udskillelse af ammonium, absorptionseffektivitet og SFG. Undersøgelsen viste, at
clearance rate ikke blev påvirket af temperaturer >2 °C, forudsat at der var føde til stede. Ud
fra dette konkluderes der, at blåmuslingen bliver ved med at filtrere over et stort interval af
temperaturer (2-15 °C). Endvidere viste det sig, at ved lave temperaturer, når koncentrationen
af fødepartikler var lav, forsatte filtreringen, og dette skyldes, at det ikke kræver så megen
energi at filtrere i forhold til hele metabolismen. Blåmuslingen ser ud til at have denne strategi
for at filtrere så meget føde som muligt, også de fødepartikler, der kommer uventet.
Smaal et al. (1997) fandt at, udskillelsen af ammonium blev større, når det blev varmere.
Værdierne af ammonium var højere i maj-juli i forhold til feb-april. Den voksende udskillelse
af ammonium kan forklares ved, at blåmuslinger bruger proteiner som energikilde, når
glycogen depoterne er tomme.
Absorptionseffektivitet viste ingen relation til kropsvægt, temperatur eller fødekoncentration
(Smaal et al. 1997).
Blåmuslingen havde en positiv energi balance d.v.s et posetivt SFG ved temperaturer mellem
0 - 20 °C (Smaal et al. 1997).
Salinitet
Det er undersøgt om forskellige saliniteter har indflydelse på SFG. Sunoko (1998) udsatte
blåmuslinger for tre forskellige saliniteter 32 ‰, 23‰ og 10‰. Undersøgelsen viste ingen
signifikant forskel mellem SFG og de tre saliniteter. P værdien var 0,069 som er tæt ved den
værdi (0,05), hvor man siger, at der er en signifikant forskel. Derfor ender artikel med at
konkludere, at lavere saliniteter stresser blåmuslingen (Sunoko, 1998).
Årstidvarationer
Smaal et al.(1997) fandt, at clearance rate (vand der filtreres fuldstændigt for fødepartikler)
varierer gennem året, hvilket stemmer overens med, at mængden af fødepartikler også varierer.
Respirationen varierede også gennem året, i en cyklus, hvilket kan forklares ved muslingernes
reproduktion.
Lav partikel koncentration og reproduktion påvirker energi balancen hos blåmusling negativt.
Reproduktionen foregår forår/sommer samtidig med primærproduktion af fytoplankton, og
derved bliver det lettere for blåmuslingen at fastholde en positiv energibalance. Produktionen
af fytoplankton varierer fra år til år, og det kan give nogle variationer i forhold til den positive
energi balance og dermed også SFG.
SFG blev målt på blåmusling fra februar 1986 til juli 1987 (undtaget okt. nov. des.´86 og jan.
´87). Ud fra disse målinger kunne Smaal et al.(1997) ikke påvise noget fast mønster i SFG
gennem årstiderne. De højeste værdier for SFG var 25 J/h/g i juli ´86, 30 J/h/g i marts ´87 og
28 J/h/g i juni ´87. De laveste værdier var 8 J/h/g i april ´86, 5 J/h/g i februar ´87 og - 3 J/h/g i
maj ´87. Disse SFG værdier stemmer dog nogenlunde overens med de årstider som Widdows
et al. (1997) anbefaler til måling af SFG. Widdows anbefaler at måle SFG i den årstid, hvor
der er størst vækst hos blåmuslingen. Dette er tidligt om foråret, da der er en stor
primærproduktion og blåmuslingen endnu ikke er startet at gyde, eller tidligt om efteråret efter
gydning, men før primærproduktionen er slut. Det anbefales ikke at måle SFG om sommeren
eller om vinteren. Om sommeren er der stor mulighed for at inducere gydning, og gameter
vanskeliggør målingen af SFG. Om vinteren kan man udsætte blåmuslingerne for et chok, når
6

de tages op i kulden, men det er nok ikke et stort problem på Færøerne. Sent om efteråret er
blåmuslingen i “hvile-tilstand” og filtreringen og metabolismen er minimale ved denne årstid.
POM (Particulate Organic Mattter)
I laboratorie forsøg, hvor der anvendes vand med et naturligt lavt indhold av POM f.eks ved
indtag af vand fra stor dybde, vil der være en tendens til lavere SFG end hvad der ellers ville
være det generelle niveau i feltet (Widdows et al. 1988). Dette gør, at man ikke direkte kan
sammenligne SFG-niveauet fra blåmuslinger, der er målt på laboratoriet, med dem, der er målt
ude i feltet. (I denne opgave er der kun målt på laboratoriet).
Widdows et al. (1996) fandt, at en høj koncentration af POM kunne “dække over” virkningen
af miljøgifte. Dette skyldes, at blåmuslingerne, der lever i et eutrofieret område, vil have mere
energi til rådighed og dermed vise et forholdsvist højt SFG.
Det kan også tænkes, at organiske partikler kan virke som et "slug" for mange miljøgifte ved at
adsorbere disse.
3.4 Inorganiske miljøgifte
Tungmetaller
Tungmetaller er ikke skadelige i små koncentrationer. Nogle er endda livsnødvendige for
organismen f.eks Cr (chrom), Cu (kobber), Zn (zink), men de kan blive giftige i højere
koncentrationer. Andre tungmetaller, så som Hg (kviksølv), Pb (bly) og Cd (cadmium), har
ingen naturlig funktion i organismen (Larsen et al. 1995). Tungmetaller kan optages i
organismen i ren form f.eks Hg eller i forskellige forbindelser f.eks CH3 Hg (Methylkviksølv).
I dette eksempel har Methylkviksølv en giftigere virkning end uorganisk kviksølv, fordi det
optages lettere og ophobes i centralnervesystemet (Bjerregaard 1998). Giftvirkningen af
metalioner (Pb 2+ , Hg 2+ , Cd 2+ , Cu 2+ , Zn 2+ ) skyldes bla. at de blokerer det aktive center i
enzymer ved at binde til -SH grupper i proteiner.
I nogle feltforsøg er der målt SFG og koncentrationer af metaller i blåmusling (Widdows et
al.1995;1996). Dette er gjort for at finde ud af, om koncentrationerne af metaller var høje nok
til at forårsage et stress response hos blåmusling. Ved disse feltforsøg har man ikke fundet en
signifikant korrelation mellem koncentrationen af metaller og SFG i blåmuslingen.
Widdows et al. (1995) skriver for eksempel “At no sites were metal accumulated to
concentrations that could cause a significant reduction in SFG” og Widdows et al. (1996)
“...there were no significant correlations between SFG and the tissue concentrations of metals
(Cd, Co, Cr, Cu, Fe, Hg, Fe, Ni, Pb and Zn)”.
Tabel 2. Tungmetaller i blåmusling µg/g tørvægt.. Koncentrationer af tungmetaller i blåmusling taget
fra Kaldbak (Týggjará) nov. 1997 (Heilsufrøðiliga starvsstovan 1999:1), Svínáir fra juni 1996 til
marts 1997 (Dam,1998) og fra Hvalfjarðareyri 1990-95 (Starfshópur um mengunarmælingar mars
1999). Tabellen viser også, hvor høje koncentrationerne af tungmetaller i det mindste skal være før
man ser nogen effekt på SFG (Widdows et al. 1995).
Tungmetaller Kaldbak Svínáir jun´96- Hvalfjarðareyri Grænsen til ingen
nov.1997 mar´97 1990-95 observeret effekt
Pb 1,35 0,83 0,245 > 10000
Cd 0,85 1,5 0,981 >150
Cu 25 13,6 10,5 >25
Hg 0,15 0,83 0,037 >12
7

Tabellen viser at der skal en kraftig forurening til af Pb, Cd og Hg før man vil observere nogen
effekt på SFG både på Færøerne og på Island. Derimod skal der ikke så meget til af Cu før det
muligvis viser en effekt - et signifikant fald i SFG.
Ved laboratorieforsøg har man tilsat forskellige koncentrationen af kobber til blåmuslingerne
og siden målt SFG (Widdows et al. 1988 ; Nelson et al. 1990). Dette er gjort for at finde den
koncentration af kobber, som indleder et signifikant fald i SFG. Nogle resultater fra et sådan
forsøg er vist i Tabel 3.
Tabel 3. Koncentrationer af kobber i vandet og SFG i blåmusling (Nelson 1990).
Cu ppb kontrol 1,0 3,2 10 32 100
SFG J/h +3,4 +2,2 +2,8 +2,4 -2,7 -4,2
Ved disse forsøg fandtes der ikke nogen signifikant forskel mellem SFG og kontrol, 1.0, 3.2
og 10 ppb Cu, men derimod et signifikant fald ved 32 og 100 ppb Cu (Tabel 3). Samme
artikel skriver også at ...”M.edulis was found to be at least as sensitive to copper, if not more
sensitive, than other test species and endpoints currently employd in the CETTP.” (Complex
Effluent Toxicity Program) (Nelson, 1990).
I et andet laboratorieforsøg er der til blåmuslingerne tilsat forskellige koncentrationer af en
blanding af kobber og dieselolie (Widdows et al. 1988). Resultaterne fra dette forsøg er i
Tabel 4.
Tabel 4. Koncentrationer af Cu og THC (total aromatic hydrocarbon) i vand. Cu og PAH
(polyaromatic hydrocarbon) i blåmusling samt SFG i blåmusling (Widdows et al. 1988).
Basin Koncentration i vand
(µg/l)
THC Cu
Koncentration i
Blåmusling mg/kg d.w
PAH Cu
Scope for growth
J /g / h
C 3.0 0.5 1.1 7.3 +2.91
L 6.4 0.8 6.2 16.3 +2.79
M 31.5 5.0 22.8 26.8 +1.02
H 124.5 20.0 10.7 59.0 -1.54
Dette forsøg viser et signifikant fald i SFG når koncentrationerne af kobber og dieselolie øges.
Faldet i SFG i L og M ser ud til at skyldes koncentrationen af hydrocarboner alene og ikke Cu,
fordi koncentrationerne af Cu er lavere end den, der skal til, for at se en effekt. Det negative
SFG i H ser ud til at skyldes en kombineret virkning af både hydrocarboner og Cu (Widdows
et al. 1988). Widdows et al. og referanser (1988), mener at koncentrationer op til 10 µg/l Cu
ikke påvirker SFG, men fandt at en koncentration på 20 µg/l Cu påvirkede SFG signifikant.
Dette samsvarer også nogenlunde med Tabel 3.
3.5 Organiske miljøgifte
PCB (Polychlorerede biphenyler)
8

Produktionen af PCB startede i 1930, og den totale produktion indtil i dag er ca. 1,2 millioner
tons. Efter opdagelsen af de skadelige virkninger af PCB i 1960, har anvendelsen været
begrænset. PCB bliver dog stadigt anvendt i f.eks. lukkede systemer, som til isolation i
elektriske komponenter (Bjerregaard 1998).
DDT (Dichlordiphenyl trichlorethan)
DDT er insektdræbende og har især haft betydning for bekæmpelsen af malaria. Der blev
fremstillet 2 millioner tons DDT i perioden 1944-70, men siden omkring 1970 har man
begrænset anvendelsen i mange lande. Det er f.eks forbudt at anvende DDT i Nordeuropa
(Bjerregaard 1998).
TBT (Tributyltin)
Organiske tinforbindelser var hyppigt anvendt i 1970-80 erne, fordi de effektivt hindrer
begroning af skibe og netbure til opdræt af fisk. Det seneste årti´s forskning har vist, at TBT
har skadelige virkninger på det marine økosystem. Det er f.eks vist at TBT virker på
kønsudviklingen hos snegle (Bjerregaard 1998). Widdows et al. (1991;1995) fandt, at
koncentrationer af TBT >0,2 µg/g tørvægt musling påvirkede produktionen af ATP (den
oxidative phosphorylering) og at TBT >4 µg/g tørvægt musling virkede “neurotoxic” på
lamellernes cilier, og at dette var grunden til, at filtreringen blev reduceret. I mange lande er
anvendelsen af TBT forbudt eller reguleret. På Island blev TBT forbudt at anvende i 1990 på
både mindre end 25 m (Svavarsson et al. 1995). På Færøerne er de danske regler vejledende
for anvendelsen af TBT.
TBT nedbrydes til DBT (Dibutyltin) som er mindre giftigt en TBT (Bjerregaard 1998).
PAH (Polyaromatiske hydrocarboner)
Olie og olie-produkter kommer ud i miljøet både anthropogent og naturligt . Olie indeholder
flere forskellige PAH, som vides at være kræftframkaldende hos pattedyr f.eks benzo(a)pyren
(Bjerregaard 1998). Den giftige virkning af oliekomponenter menes at skyldes , “at de på
grund af deres høje fedtopløselighed ødelægger cellemembranens normale funktion”
(Bjerregaard 1998). Widdows et al. (1995) fandt et fald i SFG p.g.a den toxiske virkning af
hydrocarboner, grunden var “ toxic hydrocarbons acting through the mechanism of
nonspecpecific narcosis resulting in the inhibition af clearance rate” Artiklen vurderer
endvidere at den toxiske virkning af PAH på muslingerne især skyldes de 2- og 3-ringede
PAH. Det kan for eksempel være 2- naphtalen og 3- acenaftylen, acenaften, fluoren, antracen,
fenantren/antracen, dibenzotiofen (Børresen, 1993).
Forsøg har vist (Widdows et al. 1995;1996), at man finder en signifikant korrelation mellem
SFG og PCB, TBT, DDT, HCH og PAH i blåmusling. Et referat fra Widdows et al. (1996)
siger, “There were significant negative correlations between SFG and the tissue concentrations
of petroleum hydrocarbons, PCBs, DDT and HCH,...” og i en anden artikel skriver Widdows
et al. (1995) “....the observed decline in SFG was caused by toxic (mainly polyaromatic)
hydrocarbons, largly reflecting urbanisation and shipping activity. In addition, reduction in
SFG appear to be partially explained by the accumulation af significant amounts of polar
organic compounds and tributyltin”.
Koncentrationer af PCB, DDT, TBT, DBT og PAH i blåmusling er vist i Tabel 5. Tabellen
viser også ved hvilke koncentrationer man kan forvente at observere en effekt på SFG .
9

Tabel 5. PCB, DDT, TBT, DBT og PAH i blåmusling µg/g tørvægt. De Færøske værdierne: PCB, DDT
og PAH er fra Kaldbak nov. 1997 (Heilsufrøðiliga starvsstovan 1999:1); TBT og DBT (værdierne er
omregnet fra tin til tributyltin) fra Sandagerði i Torshavn (Følsvik et al.1998). De Islanske værdier:
PCB fra Hvalfjarðareyri 1990-95 (Starfshópur um mengunarmælingar mars 1999); DDT fra Hvaleyri
(Mengunarvøktum í sjó við Ísland 1996 og 1997); TBT og DBT fra Laugarnes tæt på Reykjavíkarhavn
(Skarphedinsdóttir et al.1996).
Miljøgifte Færøerne Island Observeret effekt på SFG
ΣPCB # 0,01 0,01 0,1∗∗(Widdows et al. 1996)
ΣDDT* 0,007 0,002 0,01∗∗ (Widdows et al. 1996)
TBT 0,9 0,2 > 4 (Widdows 1991)
DBT 0,1 0,02 >23 (Widdows 1991)
ΣPAH 0,3 - 1,5∗∗(Widdows et al. 1995)
# ΣPCB = 52, 101,110,118,149,138,153,180
* ΣDDT = ppDDT + ppDDE + ppDDD
∗∗Værdien er vurderet ud fra artiklen.
Ud fra oplysninger i Tabel 5 kunne ΣDDT muligvis vise en effekt på blåmuslingerne. DDT
skal i så fald føres til Færøerne/Island via havet eller ved lufttransport. TBT bliver brugt på de
færøske skibe, så det kan muligvis også vise en signifikant effekt på blåmuslingerne. Da
bløddyr (snegle og muslinger) synes at være de mest følsomme arter overfor TBT
(Bjerregaard, 1998), kunne det være interessant at undersøge TBT hos de blåmuslinger, der er
udenfor skibsværftet i Torshavn. Værdierne for Island er lavere og skyldes nok til dels
reguleringen af anvendelsen af TBT.
Tabellen viser endvidere, at der skal en forurening x 5, over niveauet i Kaldbaksfjørður, af
ΣPAH før vi kan forvente at se nogen signifikant effekt på blåmuslingerne fra Færøerne. Dette
kan muligvis forekomme lokalt i nærheden af f.eks havneanlægget.
4.1 Forsøg på Færøerne
4. Materialer og metoder
Lokalitetsbeskrivelse
Blåmuslingerne blev samlet fra et nedlagt dyrkningsanlæg i Kaldbaksfjørður.
Dyrkningsanlægget er konstrueret som en tømmerflåde med ophængte dyrkningstove,
forankret 20 -50 m fra stranden. Anlægget får derved en rimelig god gennemstrømning af
vand. Inde i fjorden er der et landbrug, men ellers ikke nogle andre virksomheder der
forårsager forurening. En af grundene til at blåmuslingerne er samlet i Kaldbaksfjørður er, at
en svensk forskergruppe også vil samle sine blåmuslinger fra samme dyrkningsanlæg og det
giver muligheder for udveksling af data.
Det rene reference område er i Tangafjørður. Tangafjørður er sundet imellem to store øer
Eysturoy og Streymoy med maksimale dybder på 80 - 85 m (appendix 4a). Det antages, at der
ikke er signifikant forurening af blåmuslingerne i Tangafjørður, men hvis det viser sig at
SFG-indekset er lavet, så er det muligt at se nærmere på det med bla. kemiske analyser. Den
tidligere nevnte forskergruppe skal også gøre undersøgelser i Tangafjørður.
10

Havneområdet ved Tórshavn er valgt til feltundersøgelse.Tórshavn er den største by på
Færøerne med ca. 15000 indbyggere. Det skulle give en potentiel forurening af havnen. Der er
kloak afløb, skibsværft, bådehavn, passagerskibe, skibsladning o.s.v. Fjorden/ havnen er delvis
åben og ikke særlig dyb 15-20m, dette og strømforholdene gør, at der er en god opblanding af
vandsøjlen.
Indsamling af blåmusling
Fra 3 dyrkningstove fra dyrkningsanlægget blev der indsamlet 270 blåmuslinger i størrelsen 4
- 6 cm. Byssus trådene blev skåret af, og blev der kontrolleret, at blåmuslingerne ikke var
deforme. Blåmuslingerne blev siden placerede i nylon poser (appendix 4b). 15 blåmuslinger i
hver pose, således at de ikke klumpede for meget sammen (der var god plads til at alle kunne
filtrere). Poserne, som skulle sættes ud i havneområdet ved Tórshavn, blev hængt ud ved en
bro i Kaldbaksfjørður. Poserne, som skulle sættes ud i Tangafjørður, blev transporteret til
Skála, hvorfra de skulle sejles ud den næste dag.
Blåmuslingerne blev indsamlede den 4. marts.
Udstyr til udsætning af blåmusling
• 8 nylon-poser, 70 x 40 cm; 8/10 helmsket nylon nr.6 ikke impregneret (appendix 4b)
• Bånd til poserne nr.64
• 2 kvejler tovværk
• 3 varp (20-30 kg)
• 3 trawlkugler
• 3 bøjer
• 3 stangbøjer med flag
• 2x6 blylod
Målestationerne
I Tangafjørður blev der ophængt 90 blåmuslinger d.v.s 6 poser. Ved hver position var der først
et varp, 4 m tovværk, 2 poser med blåmusling, en trawlkugle, ca. 75 m tovværk, en bøje og til
sidst en stangbøje med flag (appendix 4c). Alle bøjer var mærket “Biofar roynd tlf. 316111”
for at sikre at de ikke blev fjernet (Tangafjørður er meget populær for hummerfiskere).
De 3 positioner i Tangafjørður:
62°04´83 N
006°47´13 V
62°04´90 N
006°47´24 V
62°04´89 N
006°47´18 V
Blåmuslingerne blev først sat ud den 7. marts p.g.a dårligt vejr. De var i den mellemværende
tid hængt ud ved en bro i Skála.
Ved Havneområdet i Tórshavn blev der placeret 180 blåmuslinger. 90 blåmuslinger i
Vestaravág fastgjort i en flydebro på 4 m dybde og 90 blåmuslinger ved kajen i den nye havn
(Nyhavn) på 6 m dybde (appendix 4d). Afstanden mellem stationerne er ca.700 m.
Blåmuslingerne blev sat ud den 8. marts. De var i den mellemværende tid ved en bro i
Kaldbaksfjørður.
11

Der bruges kun 20 blåmuslinger fra hver station, men der er rigeligt i tilfælde af tab. Resten af
blåmuslingerne blev frosset ned ved -25°C til eventuelle kemiske analyser.
Efter en måned blev blåmuslingerne samlet ind til analysering.
Temperatur og salinitet
Temperatur og salinitet blev ikke målt på stedet. I stedet for er der temperatur målinger, udført
ved 3 m dybde, fra et fiskeopdræt i “Argir” (P/F Gulin).
Saliniteten er fra “Havið” Hansen, (1999).
Transport til Island
Blåmuslingerne fra to stationer blev indsamlet 4. april og transporteret i tang til
Heilsufrøðiligu Starvsstovuna. 40 blåmuslinger fra hver station blev sendt til Island den 5.
april pakket ind i tang med isbokse. Resten blev skåret ud til kemiske analyser, efter at have
ligget i havvand i mindst 8 timer for at tømme tarmene, og derefter frosset ned til - 25°C.
4.2 Forsøg på Island
Blåmuslingerne på Island blev indsamlet direkte fra det sted, som man ønskede at måle SFG. I
modsætning til på Færøerne, hvor de blev samlet fra samme sted (dyrkningsanlægget), og
siden placeret de ønskede steder i en måned.
Lokalitetsbeskrivelse og indsamling af blåmusling
Det rene reference område er, hvor Fossá løber ud i Hvalfjørður. Blåmuslingerne blev
indsamlet fra stranden ved lavvand den 10. april. De lå tørlagte ved den store ebbe.
Farvebillede nr.6 viser blåmuslinger fra Hvalfjørður.
Til feltundersøgelse blev blåmuslinger indsamlet fra en bådehavn i Keflavík 7. april.
Bådehavnen rummer 82 både (10 ton eller mindre), men til dagligt er der ca. 50-60 både. Der
er en fiskemelfabrik ca. 1 km nord for bådehavnen. Farvebillede nr. 7 viser blåmuslinger fra
Keflavík.
Der blev også indsamlet blåmuslinger fra Reykjavík 17.april. Til og fra havneanlægget i
Reykjavík færdes der ca. 2000 skibe om året. Blåmuslingerne blev indsamlet ved lavvande,
hvor de lå tørlagte under træbroen.
Temperatur og salinitet
Temperatur og salinitet blev målt på laboratoriet og forsøgsstederne Hvalfjørður, Keflavík og
Reykjavík.
Transport
Blåmuslingerne blev transporteret i tang til laboratoriet i Sandgerði.
Transporttiden var fra 15 minutter til 2 timer.
12

4.3 Fremgangsmåde på laboratoriet
Ved ankomst til laboratoriet måles temperaturen hos blåmuslingerne, siden kommer de i
havvand med luft gennemstrømning. På dette tidspunkt ser man efter om nogle begynder at
gyde. De blåmuslinger der gyder bliver taget fra, og havvandet skiftet ud. Efter ca. 2 timer
tages 20 blåmuslinger fra. De bliver vasket rene for epifauna, størrelsen bliver målt, og til sidst
bliver de tørret og nummereret.
På laboratoriet bliver alle naturlige omstændigheder holdt konstante, så som temperatur (9° C),
saltkoncentration (33‰) og føde (0,4 mg/l), således at de varationer man får skyldes
miljøgifte.
4.3.1 Clearance rate
Blåmuslingerne, 20 stk., placeres i hver sit nummererede kar. Man skal måle 16 og har således
4 ekstra, som skal anvendes hvis nogle af de 16 ikke åbner sig eller begynder at gyde. Der er
også 2 kar uden blåmuslinger til kontrol. Flowet til karrene skal være ca.100 ml/min. og
algekoncentrationen skal være ca. 20 000 celler/ml (ca 0,4 mg/l) (Granmo et al.1997). Hvis
algekoncentrationen er for høj, kan blåmuslingerne ikke nå at filtrere algerne, og man får
ustabile resultater. Algen, der anvendes, er Isochrysis galbana.
Figur 4.1: Skematisk billede af opstillingen ved måling af A :Clearance rate og
B:Respiration (Widdows et al. 1992).
Algen blandes med filtreret havvand til den ønskede partikelkoncentration og løber siden ind
til blåmuslingerne, som skal ligge og stabilisere en tid (figur 4.1,A). Efter 5 timer erstatter man
dem, som ikke producerer fæces og tømmer alle øvrige kar for fæces. Dette bliver gjort for at
fjerne det fæces/tarmindhold, som de har fra deres oprindelige miljø.
Blåmuslingerne filtrerer natten over i ca. 15 timer, og siden kan målingen af clearance rate
begynde. Alge koncentrationen måles en gang om timen i det udgående vand. Alge
13

koncentrationen i det indkommende vand bliver også målt. Dette gøres for hvert kar i alt 4
gange i løbet af 4 timer. Algekoncentrationerne måles på en Coulter Counter (Coulter Z1
series (dual-threshold model)), som måler partikler, der er 3 - 12 µm i diameter i et volumen
på 0,5 ml. Man skal passe på med at skygge for blåmuslingerne, fordi så risikerer man, at de
lukker sig. De reagerer på forandringer i lysintensiteten (Widdows et al. 1997).
Flowet til hvert kar måles ved at holde et måleglas under indkommende vand i 60 sekunder.
Den filtrering af de 4 målinger, der giver den højeste clearance rate i liter/time/blåmusling
(C.R l/h) bliver anvendt til beregning af SFG i tilfælde af, at blåmuslingen ikke har filtreret
ved nogle af målingerne.
Clearance rate defineres som det volumen havvand der fuldstændigt filtreres for partikler >3
µm pr. tidsenhed.
C1−C2 Clearance rate (l/h) = • f
(ligning nr. 4)
C1
C1 = partikkelkoncentration i indkommende havvand.
C2 = partikkelkoncentration i udgående havvand.
f = flow-hastigheden (l/h)
Farvebilleder nr. 1 og 2 viser blåmuslinger i nogle nummererede kar der får tilført havvand
med alger.
4.3.2 Absorptionseffektivitet (Food Absorption Efficiencies)
Når blåmuslingerne har filtreret i et døgn, samles fæces op med en pipette i 10 ml
centrifugerør. Fæces fra 4 blåmuslinger bliver samlet sammen. Der tilsættes 0,5 M
ammoniumformiat for at binde saltet. Alminiumskåle afvejes, og fæces lægges i dem. Fæces
skal nu tørres i 100° C i 24 timer. Derefter skal fæces vejes, siden foraskes i 1 time ved 450° C
og så vejes igen.
Kødet hos blåmuslingen lægges også i vejede alminiumskåle, tørres ved 100° C i 24 timer og
vejes. Når prøverne tages ud af ovnen og skal vejes, transporteres de i en desiccator.
Absorptionseffektiviteten (AE) kan defineres som et mål for den mængde af organisk
materiale der assimileres i forhold til den totale mængde organisk materiale der konsumeres.
Absorptionseffektivitet =
F − E
( 1−
E) •F
(ligning nr. 6)
F = forholdet mellem den askefrie tørvægt og tørvægten hos føden. Dette er ikke beregnet,
men en standardværdi på 0,93 er anvendt (Granmo et al. 1997).
E = forholdet mellem den askefrie tørvægt og tørvægten hos fæces.
Farvebillede nr.3 viser et eksempel på, hvordan fæces så ud hos blåmuslingerne.
14

4.3.3 Respirationshastighed (Oxygen Consumption)
Blåmuslingerne placeres i en glasbeholder med en iltelektrode (figur 4.1,B). Beholderen er
fyldt med 100% iltmættet havvand. Inden iltforbruget bliver målt, skal man sikre sig at der
ikke er nogle luft bobler og at muslingerne har åbnet sig. Det tager ca. 20 min. Iltforbruget
bliver siden målt i 60 min. og tegnes som et liniært fald med tiden. Kalibrering af iltelektroden
skal gøres dagen før, således at systemet har stabiliseret sig. Se vejledning Granmo et al.
(1997).
Der kan måles 6 blåmuslinger ad gangen med “928 6-Channel Dissolved Oxygen System
manufacturered” (by Strathkelvin Instruments Limited).
Blåmuslingerne volumen måles ved at se, hvor meget vandstanden i et måleglas hæves, når
man kommer en blåmusling i.
Respirationshastighed (µmol/h) =
ΔmmHg Vrk −Vm
•293• 158 1000
Δ mmHg = forandringer i Po2 under måleperioden.
158 = iltmættet Po2 ved 9 °C og 760 mmHg.
293 = iltens opløselighed i havvand (µmol/l) ved 9°C og salinitet 33 ‰.
Vrk = volumen af respirationskammer (740 ml).
Vm = volumen af blåmusling (ml).
t = måletid (min).
60
t
• (ligning nr. 7)
Farvebillede nr.4 viser en blåmusling i et respirationskammer med en elektrode.
4.3.4 Udsondringshastighed af ammomiak (Ammonia Excretion)
Udsondringshastighed af ammomiak (U) har ikke stor indflydelse på SFG-indekset, så det er
ikke analyseret. (Derfor bliver U ikke udtrykt i ligning nr. 9).
4.3.5 Korrektion for forskellig kropsvægt
Clearance rate og respirationshastigheden standardisere til 1 g tørvægt v.h.a
formlen: log a = log Y - b log X (ligning nr. 8)
hvor, Y = clearance rate(l/h) eller respirationshastigheden (µmolO2/h), b = vækst eksponent
(standardværdi 0,67), X = tørvægt (g), a = antilog (Widdows et al. 1997).
4.4 Beregning af SFG-indeks
Beregningerne af “Scope for growth” er udført som beskrevet i vejledning “Practical
Procedures for the Measurement of Scope for Growth” (Widdows et al. 1997).
Scope for Growth ( J/g/h) = A - R (ligning nr. 9)
A (absorberet energi J/h/g) = C • absorptionseffektiviteten
15

C (konsumeret energi J/h/g) = filtreringskapaciteten l/h/g • 9,2 J/l,
hvor 9,2 J/l = Celletal for indkommende vand 18 • 10 6 celler/l • Isochrysis galbana energi
indhold 23 J (tørvægt) / 4,5 • 10 7 celler
R ( respirations energi J/h/g) = µmol O2 /h/g • 0,456 J/µmol O2 (standardværdi)
Farvebillede nr.5 viser en blåmusling der gyder (den har haft overskud af energi til
reproduktion).
4.5 Behandling af resultater
Statistisk test
For at undersøge om der er forskel mellem middelværdierne fra Hvalfjørður og Keflavík, er
der udført en t-test som beskrevet i Sokal og Rolf (1981). Formlen for t (når n er ens):
( X1 − X2)
t =
(ligning nr. 10)
1 2 2
( s1+ s2)
n
Hvor X er middelværdien og s 2 er variansen fra henholdsvis Hvalfjørður og Keflavík.
n er antal analyserede blåmuslinger.
For at udføre t-testen, kræves det at varianserne er ens. Homogeniteten af varianserne er testet
med en F-test som beskrevet i Sokal og Rolf (1981).
F = s
s
2
1
2 (ligning nr. 11)
2
Hvor s 2 er varianserne fra henholdsvis Hvalfjørður og Keflavík. I tilfælde af, at varianserne var
forskellige, ændres frihedsgraderne fra 2(n-1) til n - 1, som beskrevet i Sokal og Rolf (1981).
Konfidensinterval
95%-konfidensinterval for middelværdierne er udregnet som vist i Sokal og Rolf (1981).
s
95%-konfidensinterval = X ± t005
, [ n−1]
(ligning nr. 12)
n
Varationskoefficient (CV)
Varationskoefficienten, som siger noget om den relative spredning, beregnes:
CV = s / X (ligning nr. 13)
5. Resultater
16

5.1 Forsøg på Færøerne
Analyseringen af de færøske blåmuslinger var vanskelig at udføre, fordi de gød alle sammen.
Det blev dog afgjort at gennemføre analyseringen, men så opstod der yderligere et problem.
ILA (infektiøs lakse anæmi) blev fundet i et færøskt havbrug, og det var usikkert, hvor
omfattende smitten var. For at hindre at forsøget medførte nogen smitte, blev vandet, som
blåmuslingerne havde været i, desinficeret. Det blev yderligere besluttet, at analyseringen af de
færøske blåmuslinger skulle stoppes. Det vil sige, at de eneste målinger af de færøske
blåmuslinger er filtreringskapaciteten fra Nyhavn og den er 1,57 l/h pr. blåmusling
(appendix 1).
5.1.1 Temperatur og salinitet
Temperatur og salinitet blev ikke målt direkte på forsøgsstedet. Temperatur målingerne er fra
et fiskeopdræt ved Argir, som skulle svare til temperaturen på forsøgsstederne. Målingerne er
fra 3 m dybde. Middeltemperaturen for marts var 5,73°C og for april 5,92°C.
Ved ankomst til laboratoriet i Sandgerði var temperaturen hos blåmuslingerne 10°C.
Saliniteten i de øverste lag omkring Færøerne er ca. 34‰ (Hansen, 1999).
5.1.2 Reproduktion
Der findes ikke gonadeindeks for blåmusling fra i år, men i 1997 er der bestemt
gonadeindekser for blåmusling ved Svínáir (Dam,2000). Figur 5.1 viser temperaturen ved
Svínáir i 1997, 1999 og i år (Alilax/Vestlax), dette er gjort for at kunne vurdere gonadernes
udvikling i år i forhold til 1997. Som ses på figuren, har det været lidt koldere i år, og ud fra
det kunne det tænkes, at gonaderne var lidt mindre udviklede. Udviklingen af gonader
afhænger også af andre ting, f.eks hvor meget føde der er til rådighed. Jo mere fødeenergi, jo
flere ressourcer er der til opbygning af kønsceller (Gaard, 1986).
Temperatur
12,00
10,00
8,00
6,00
4,00
2,00
0,00
Jan
Havtemperatur ved Svínáir
Mar
Maj
Jul
Måneder
Sep
Figur 5.1: Temperaturer målte ved 4 m dybde ved Svínáir (Alilax/Vestlax).
Nov
1997
1999
2000
17

5.2 Forsøg på Island
Analyseringen af de islandske blåmuslinger var også delvis vanskelig at udføre p.g.a gydning.
Fra Hvalfjørður gød 37,5% og fra Keflavík gød 50% af blåmuslingerne. Blåmuslingerne fra
Reykjavík blev ikke målt, fordi de gød alle sammen.
5.2.1 Temperatur og salinitet
Temperaturen på laboratories vandforsyning var 9 °C og derfor højere end temperaturen på
indsamlings tidspunktet ved Hvalfjørður og Keflavík. Vandets salinitet er lavere ved
Hvalfjørður (18 ‰), fordi blåmuslingerne blev samlet fra brakvand (Tabel 6).
Tabel 6.Temperatur og salinitet målt på havvand fra den øverste meter.
Sted Temperatur (°C) Salinitet ( ‰)
Hvalfjørður 5 18
Keflavík 5,5 32
Reykjavík 4 33
Laboratoriet 9 33
5.2.2 Reproduktion
Gonadeindekser blev bestemt for blåmusling fra Hvalfjørður i 1987. For at vurdere om
udviklingen af gonaderne muligvis er anderledes i år i forhold til 1987, er der set på
temperaturen. Figur 5.2 viser de temperaturer, der var på hjemmesiden hos den islanske
havforsknings institut. http://www.hafro.is. Der var ingen temperaturer for år 2000, men hele
året 1987,1997 og kun nogle måneder fra 1998 og 1999. Temperaturen var lidt lavere i februar
og marts måned og steg siden til lidt højere i april måned i forhold til 1987 (fig.5.2). Det er
igen noget usikkert at udtale sig om udviklingen af gonaderne, når man kun kender
temperature fra ældre dato og ikke fødekoncentrationen. Hvis det er muligt at antage noget, så
skulle man tro, at gonaderne var mindre udviklede, hvis tendensen til at det er lidt koldere
også er gældene for i år.
Temperatur
14,00
12,00
10,00
8,00
6,00
4,00
2,00
0,00
Jan
Havtemperatur ved Reykjavíkarhøfn
Mar
Maj
Jul
Måneder
Sep
Figur 5.2: Temperaturer målt ved 3 m dybde ved Reykjarvíkarhøfn (http://www.hafro.is) .
Nov
1987
1997
1998
1999
18

5.2.3 SFG-indeks og de implicerede parametre
Et energibudget blev beregnet ud fra målingerne på de 16 blåmuslinger fra henholdsvis
Hvalfjørður og Keflavík. Ud fra disse beregninger fås et indtryk af, hvordan blåmuslingen
trives. Der er udført en statistisk test for at undersøge, om der er en signifikant forskel mellem
Hvalfjørður og Keflavík. Målinger og beregninger for de to steder er opsummeret i Tabel 7.
Værdierne for hver enkel blåmusling ses i Tabel 8 (Hvalfjørður) og 9 (Keflavík).
Der kan ikke påvises nogen signifikant forskel i længde, tørvægt eller respiration, men der er
fundet en signifikant forskel i clearance rate, konsumeret energi, absorberet energi og
absorptionseffektivitet (Tabel 7). Det skal bemærkes, at antallet af observationer kun er 4 for
absorptionseffektiviteten, fordi mængden af fæces er for lille til at undersøge hver blåmusling
separat. Værdierne for absorptionseffektiviteten (appendix 2 og 3) var mere stabile for
Hvalfjørður (0,616, 0,699, 0,620, 0,614) end for Keflavík (0,512, 0,393, 0,412, 0,214), som
også ses i den relative spredning (C.V) af absorptionseffektiviteten, som var 4% for
Hvalfjørður og 33% for Keflavik (Tabel 7). Scope for Growth (SFG) var henholdsvis 9,97
J/h/g for reference stedet - Hvalfjørður og 5,14 J/h/g for Keflavík. T-testen viste en
signifikant forskel (p

Noget af den absorberede energi bliver brugt til respiration og resten er overskud af energi - Scope
for Growth. Der er også vist 95% C.I, n =16.
Tegnes absorberet energi og respiration ind i et koordinatsystem mod SFG (værdier for hver
enkelt blåmusling) giver tendenslinjerne gennem punkterne følgende ligninger (se også figur
5.4):
Absorberet energi: Hvalfjørður: Y = 0,8797x - 6,321; R 2 = 0,78
Keflavik: Y = 0,8750x - 6,367; R 2 = 0,44
Respirationen: Hvalfjørður: Y = -0,4927x + 14,179; R 2 = 0,058
Keflavík: Y = -0,8724x + 12,128; R 2 = 0,43
Den absorberede energi har et positivt hældningstal, som indebærer at SFG-indekset vokser,
når den absorberede energi vokser. Dette stemmer overens med forventningen om, at jo mere
energi blåmuslingen absorberer, jo mere energi har den til rådighed. Respirationen har et
negativt hældningstal, og derfor vil SFG-indekset falde, når respirationen stiger. Dette
stemmer også overens med det forventede, at jo mere energi der bruges, jo mindre bliver SFG.
Korrelationen (R 2 ) mellem SFG og respirationen for Hvalfjørður er meget lille R 2 = 0,058,
mens den for Keflavík er større R 2 = 0,43.
SFG J/h/g
20
15
10
5
0
0 5 10 15 20 25 30
A J/h/g
Hvalfjørður Keflavík
0
0 5 10 15 20 25 30
Figur 5.4: Absorberet energi mod SFG til venstre og respiration mod SFG til højre.
SFG (J/h/g)
20
15
10
5
R (J/h/g)
Keflavík Hvalfjørður
20

Tabel 7. SFG og de implicerede parametre for Hvalfjørður og Keflavík. C.R = clearance rate, C = konsumeret
energi, A = absorberet energ ,R = respireret energi, AE = absorptionseffiktivitet og SFG = Scope for Growth,
samt en t-test af målingerne. X = middelværdi, s = spredning, C.V = varationskoefficienten, C.I =
konfidensinterval og n = antal blåmuslinger. N.S = not signifikant, p

Tabel 8. Værdierne for hver enkelt blåmusling fra Hvalfjørður. D W t =tørvægt, C.R = clearance rate,
C = konsumeret energi, A = absorberet energi, R = respireret energi og SEG = Scope for Growth.
Nr. D Wt Length C.R. C.R. C
A
Resp. R SFG
(g) (mm) (l/h) l/h/g) (J/h/g) (J/h/g) 2h/g (J/h/g) (J/h/g)
1 1,15 55,10 2,00 1,82 16,74 10,67 14,78 6,74 3,93
2 0,65 57,00 2,84 3,78 34,80 22,17 17,25 7,87 14,30
3 0,69 53,50 1,97 2,53 23,28 14,83 14,23 6,49 8,34
4 0,54 54,20 2,09 3,15 28,99 18,47 10,39 4,74 13,73
5 0,56 56,90 1,52 2,23 20,55 13,10 23,78 10,84 2,25
6 0,50 50,20 2,23 3,54 32,55 20,74 24,63 11,23 9,51
7 0,59 55,50 2,79 3,99 36,75 23,42 18,40 8,39 15,03
8 0,52 50,90 2,15 3,35 30,80 19,63 19,98 9,11 10,52
9 0,48 52,50 2,14 3,48 32,05 20,42 20,67 9,43 10,99
10 0,82 58,80 2,80 3,19 29,37 18,71 12,91 5,89 12,83
11 0,96 55,00 2,74 2,82 25,96 16,54 20,51 9,35 7,19
12 0,72 52,00 2,08 2,58 23,78 15,15 18,85 8,60 6,56
13 0,67 54,50 2,23 2,93 26,92 17,16 22,17 10,11 7,05
14 0,45 50,70 2,53 4,33 39,83 25,38 24,16 11,02 14,36
15 0,43 50,50 2,01 3,52 32,40 20,65 18,16 8,28 12,37
16 0,60 50,60 2,33 3,28 30,16 19,22 19,11 8,71 10,50
Tabel 9. Værdierne for hver enkelt blåmusling fra Keflavík. D W t =tørvægt, C.R = clearanc rate, C =
konsumeret energi, A = absorberet energi, R = respireret energi og SEG = Scope for Growth.
Nr. D Wt Length C.R. C.R. C A Resp. R SFG
(g) (mm) (l/h) (l/h/g) (J/h/g) (J/h/g) 2/h/g (J/h/g) (J/h/g)
1 0,52 49,40 2,07 3,21 29,56 11,31 11,34 5,17 6,14
2 0,54 51,60 2,45 3,70 34,06 13,03 13,13 5,99 7,05
3 0,69 52,10 3,15 4,03 37,10 14,20 14,66 6,69 7,51
4 0,65 57,10 2,95 3,94 36,23 13,86 14,03 6,40 7,46
5 0,62 52,00 3,05 4,20 38,62 14,78 16,77 7,65 7,13
6 0,56 54,50 3,20 4,72 43,39 16,60 12,56 5,73 10,87
7 0,64 53,10 3,24 4,37 40,18 15,37 22,14 10,10 5,28
8 0,68 47,30 2,64 3,42 31,46 12,03 17,71 8,08 3,96
9 0,58 51,40 2,98 4,29 39,45 15,09 31,32 14,28 0,81
10 0,68 54,50 2,68 3,48 31,97 12,23 21,31 9,72 2,52
11 0,44 51,50 1,55 2,69 24,75 9,47 14,65 6,68 2,79
12 0,49 51,10 3,04 4,91 45,17 17,28 13,81 6,30 10,99
13 0,65 51,80 2,12 2,82 25,98 9,94 18,67 8,51 1,43
14 0,71 55,00 3,21 4,04 37,13 14,21 24,71 11,27 2,94
15 0,51 51,10 1,83 2,87 26,42 10,11 15,62 7,12 2,99
16 0,62 53,20 2,24 3,09 28,44 10,88 18,68 8,52 2,36
22

6.1 Forsøg på Færøerne
6. Diskussion
6.1.1 Gydning
Da dette forsøg startede i marts måned, havde jeg ikke forudset at målingen af blåmuslingerne
ville være vanskelig eller umulig at udføre på grund af gydning. Blåmuslingerne gød i
begyndelsen af april måned, mens det kunne forventes, at de skulle gyde lidt senere ved
månedskiftet maj-juni (Gaard, 1986 ; Dam, 2000). Ud fra figur 5.1 er det ikke muligt at sige
noget pålideligt om udviklingen af gonaderne hos blåmuslingerne i år. Grunden til at de gød
skal nok findes et andet sted. Bayne (1965) fandt, at den vigtigste faktor for at få muslingerne
til at gyde var temperaturen. Ud fra figur 5.1 ses, at ved månedskiftet maj-juni kommer
temperaturen op på 8°C, som tænkes at være den temperatur der stimulerer til gydning på
Færøerne (Gaard, 1986). Temperaturen på havvandet i laboratoriet i Sandgerði var 9°C, og det
kan tænkes at være en af grundene til, at de startede at gyde. En anden årsag er nok også, at
blåmuslingerne er blevet stressede af den lange transport fra Færøerne til Island. Der var ikke
nogen særlig forskel i saliniteten, 34 ‰ på Færøerne og 33 ‰ på laboratoriet. Det er således
sandsynligt, at når blåmuslingerne har veludviklede gonader, bliver udsat for stress, kommer i
temperaturer, der menes at stimulere til gydning og dertil får tilført alger - ja så gyder de!
6.2 Forsøg på Island
6.2.1 Gydning
Det var overraskende at finde at de islandske blåmuslinger også gød i begyndelsen af april
måned. Det kunne forventes, at de ville gyde senere ved månedskiftet juni-juli
(Thorarinsdóttir, 1996). Figur 5.2 giver ikke nogen forklaring på, hvorfor de gød tidligere, den
indikerer hellere det modsatte, at de ville gyde senere. Figuren viser,at temperaturen kommer
på 8°C, ved månedskiftet maj-juni. Thorarinsdóttir (1996) fandt, at blåmuslingerne startede at
gyde ved 8°C og da temperaturen på laboratoriet var 9°C, så kan det være en af grundene til
gydningen. Men hvorfor gød så kun en procentdel af blåmuslingerne fra Hvalfjørður og
Keflavík, mens alle fra Reykjavík gød? Der var ingen nævneværdig forskel i saliniteten
mellem Keflavík (32 ‰), Reykjavík (33‰) og laboratoriet (33‰), men for Hvalfjørður (18‰)
var der en forskel. Sunoko (1998) fandt, at store forandringer i saliniteten stressede
blåmuslingen, så det er muligt at en forandring i salinitet på 15‰ har medvirket til at stresse
blåmuslingerne fra Hvalfjørður til at gyde. Blåmuslingerne fra Hvalfjørður havde også størst
transporttid (2 timer) til laboratoriet i Sandgerði. Dette forklarer delvis, hvorfor
blåmuslingerne fra Hvalfjørður gød. Havtemperaturen i Hvalfjørður, Keflavík og Reykjavík
var målt henholdsvis til 5°C , 5,5°C og 4°C d.v.s at blåmuslingerne fra Reykjavík var udsat
for størst temperatur forandring (fra 4°C til 9°C). Det har muligvis stresset dem lidt, men det,
som har påvirket dem mere er muligvis at, blåmuslingerne fra Reykjavík var udsat for mere
forurening fra skibsværft, skibsladning m.m i forhold til dem fra Keflavik. Widdows et al.
23

(1995;1996) fandt, at forurening af storbyer, skibsaktivitet m.m stresser blåmuslingen, derfor
er det formentlig den potentielle højere forurening i Reykjavík, der er grunden til, at alle
blåmuslingerne var stressede og gød. Blåmuslingerne fra Keflavík var udsat for mindre stress,
og derfor var der kun en procentdel af dem, der gød. Bayne og referencer (1976) fandt, at
forurening kan påvirke gydningen hos blåmusling.
Disse forklaringer er dog kun en del af den egentlige grund til at blåmuslingerne gød tidligere
end forventet. Den reelle grund er formodentlig, at vi er kommet så langt ind i foråret, at
gonaderne hos blåmuslingerne er næsten fuldt udviklede og at de i denne periode er ekstra
“sårbare”. De “tåler” ikke at blive transporteret, udsat for forandringer i føde, temperatur eller
salinitet, og hvis de så oven i købet er ekstra stresset af diverse miljøgifte, så skal der ikke så
meget til, før de gyder.
6.2.2 SFG-indeks og de implicerede parametre
Længde og tørvægt.
Blåmuslingerne var udvalgt således, at de var relativt ens i størrelese ca. 50-55 mm. Dette var
gjort, fordi forskel i størrelse påvirker fødeoptagelsen hos blåmusling. Bayne (1976) fandt, at
mindre blåmuslinger optog mere føde pr. kropsvægt end større blåmuslinger. Forskel i
størrelse påvirker derfor vægt-eksponenten (b-værdien i ligning 8), som anvendes når der
korrigeres for forskellig kropsvægt. I denne opgave er der anvendt en standard vægt-eksponent
på 0,67 for alle blåmuslingerne, som også må siges at være i orden, idet resultaterne for
tørvægt ikke viste nogen signifikant forskel mellem Hvalfjørður og Keflavík (Tabel 7).
Værdierne på individ niveau (Tabel 8) viser, at der er enkelte blåmuslinger fra Hvalfjørður, der
har relativ stor tørvægt, f.eks blåmusling nr. 1 har tørvægt: 1,15 g og længde: 55,10 mm. Dette
medvirker til en større relativ spredning i tørvægten, som var 30% i Hvalfjørður i forhold til
14% i Keflavík. Den observerede forskel i tørvægten giver en vis usikkerhed, men har
formentlig kun ubetydelig indflydelse på SFG-værdien.
Clearance rate
Resultaterne viste, at der var en signifikant forskel mellem clearance rate fra Hvalfjørður og
Keflavík (tabel 7). Widdows et al. (1995) fandt, at forurening af PAH og TBT reducerer
clearance rate. Det er også fundet, at metaller hæmmer aktiviteten af cilierne og dermed
clearance rate (Bayne, 1976). Den signifikante forskel i clearance rate i dette forsøg kan dog
ikke umiddelbart forklares med en evt. forurening af blåmuslingerne fra bådehavnen i
Keflavík, fordi clearance rate fra Keflavík var højere end clearance rate fra reference området
- Hvalfjørður (tabel 7). Det er vigtigt i denne sammenhæng at antagelsen, om at Hvalfjørður er
et rent reference sted, er rigtig. Hvad kan ellers tænkes at ligge til grund for forskellen?
Anderlini et al. (1992) foreslår, at blåmuslinger, der får føde af dårlig kvalitet, øger filtreringen
for at få nok energi til de basale livsfunktioner, og at blåmuslingerne ikke når at
akklimatiseres, før de bliver målt. (Det er ikke oplyst, hvor lang tid det tager for filtreringen
hos blåmusling at akklimatiseres fra dårlig til god fødekvalitet). En meget dårlig fødekvalitet i
Keflavík kan således være årsag til den højere målte clearance rate på laboratoriet.
Fødekvaliteten i Keflavíks bådehavn er ikke undersøgt, men der var mange blåmuslinger at se,
derfor er det formentlig ikke en holdbar forklaring.
24

Temperaturen menes ikke at påvirke filtreringen (Smaal et al. 1997), mens forandringer i
salinitet stresser blåmuslingen (Sunoko, 1998). Det skulle dog ikke påvirke resultatet, idet
temperatur og salinitet er holdt konstant på laboratoriet.
Newell et al. (1984) fandt en relation mellem reduceret clearance rate og gydning hos
blåmusling. En stor procent del af blåmuslingerne fra Hvalfjørður og Keflavík gød. Det blev
nøje overvåget, hvilke blåmuslinger der gød, således at de blev frasorteret. Men alligevel kan
det ikke udelukkes, at nogle af de målte blåmuslinger har gydt, fordi blåmuslingerne skulle
akklimatiseres i ca.15 timer før målingen af clearance rate kunne starte, og det var ikke muligt
at overvåge dem i alle 15 timer. Gydning må derfor siges at være en mulig fejlkilde i clearance
rate.
Undersøgelser indikerer, at blåmusling har en filtreringscyklus med perioder, hvor den filtrerer
aktivt, fulgt af kortere perioder, hvor den ikke filtrerer (Gilek et al. og referencer, 1992). I
dette forsøg blev blåmuslingerne målt 4 gange i løbet af 4 timer. Den højeste filtrering blev
siden anvendt til videre beregning. Det er muligt, at målingen af clearance rate har været på et
uheldigt tidspunkt, således at den er undervurderet.
Sammenfattende kan siges, at clearance rate ikke indikerer, at blåmuslingerne fra Keflavík har
været udsat for forurening, fordi Keflavík viste en højere clearance rate. Forskellen i clearance
rate kan snarere skyldes en “naturlig variation”, som i høj grad er påvirket af gydningsperioden
og også eventuelle usikkerheder i fremgangsmåden.
Absorptionseffektivitet
Absorptionseffektiviteten for Hvalfjørður (0,64) var næsten dobbel så stor som den i Keflavík
(0,38). Ifølge Bayne (1976) og Widdows et al. (1996) falder absorptionseffektiviteten når
koncentrationen af alger i vandet er høj. Yderligere danner blåmuslingerne pseudofaeces, når
algekoncentrationen i vandet er høj (ca.20.000-40.000/ml). Algekoncentrationen i dette forsøg
var rimelig stabil på ca. 18.000/ml for både Hvalfjørður og Keflavík (appendix 2 og 3). Der er
dog en mulig fejlkilde med føden. Blåmuslingerne blev fodret med døde Isochrysis galbana.
Granmo et al.(1997) og Widdows et al. (1997) bruger levende alger, men det var ikke muligt i
dette forsøg. Hvilken indflydelse de døde alger har havt er svært at gisne om. Isochrysis
galbana er en lille (3-5,5 µm) dinoflagellat (Carmelo, 1997) som, når den er død,
sandsynligvis vil sedimentere hurtigere. Det kan muligvis være årsag til, at blåmuslingerne har
fået lidt højere koncentrationer om natten (om natten blev algekoncentrationen ikke
manipuleret). Fæces blev samlet op efter at blåmuslingene havde filtreret i et døgn. Hvis
pseudofaeces er samlet op med det øvrige fæces, kan det være årsag til en falsk forhøjet
absorptionseffektivitet.
Føden, fødekoncentrationen og fremgangsmåden som helhed har været den samme for
Hvalfjørður og Keflavík, derfor skal den egentlige grund for den store forskel mellem
absorptionseffektiviteten muligvis findes et andet sted.
Det er bemærkesværdigt at absorptionseffektiviteten fra Hvalfjørður varierer så lidt fra 0,614
til 0,699, mens den fra Keflavík varierer meget mere fra 0,214 til 0,512. Forskellen kan
umiddelbart ikke forklares med en evt. forurening af Keflavík, fordi Widdows et al. (1997)
konkluderer at, “food absorption efficiency is generally insensitive to enviromental pollution”.
Der er ikke nogen egentlig forklaring på forskellen, men det kan konstanteres, at noget har
påvirket absorptionseffektiviteten mere på Keflavík. Det kan skyldes, at der er sket en evt. fejl
25

på laboratoriet, eller at der muligvis har været noget, der har påvirket blåmuslingerne
forskelligt, idet Widdows et al. (1997) skriver, at absorptionseffektiviteten generelt er
upåvirket af forurening.
Respiration
Respirationen påvirkes af flere faktorer så som temperatur, salinitet og føde (Bayne, 1976),
men da disse faktorer bliver holdt konstant på laboratoriet, vil de ikke blive diskuteret.
Reproduktion kan også påvirke respirationen. Smaal et al. (1997) fandt, at blåmuslingerne
respirerede mere i forbindelse med gydningperioden. En stor del af blåmuslingerne fra
Hvalfjørður og Keflavík gød. Disse blåmuslinger blev ikke målt, men fænomenet indikerer, at
de andre blåmuslinger også har været modne til at gyde. Respirationen kan derfor tænkes at
være påvirket af gydningsperioden både i Hvalfjørður og Keflavík. Dette støtter resultatet, som
viste ingen signifikant forskel i respirationen. Forurening påvirker respirationen (Widdows et
al. 1997), men det er ikke sikkert at Keflavík er forurenet og resultaterne for respiration viste
jo heller ikke nogen forskel. Det kan tænkes at gydningsperioden gør tallene mere usikre,
således at de dækker over en evt. påvirkning af miljøgifte. Dette er kun en usikker spekulation,
men i al fald ser gydningsperioden ud til at være en faktor, der påvirker respirationen i dette
forsøg.
Scope for Growth
Ved første øjenkast viser SFG-indekset det forventede - at blåmuslingerne trives bedre ved
Hvalfjørður (9,97 J/h/g) end ved den muligvis forurenede bådehavn i Keflavík (5,14 J/h/g).
Ser vi nærmere på beregningen af SFG-indekset, så er det clearance rate,
absorptionseffektiviteten og respirationen, der kan variere. Der var ingen signifikant forskel i
respirationen, så den kan vi se bort fra. Der var en signifikant forskel i clearance rate (p

indikerer det samme. Endvidere synes parasitter og infektion ikke at påvirkede SFG signifikant
(Gilek et al. 1992). Ud fra dette kan tænkes, at det primært er den absorberede energi, der
kommer til udtryk i SFG, og at grunden til et fald i SFG skyldes fysiologiske malfunktioner
(f.eks lammede cilier, ødelagte gællelameller eller malfunktioner i mave-tarmsystemet).
I dette forsøg findes der ikke belæg for, at man kan se bort fra forskellen i
absorptionseffektiviteten og anvende en standardværdi i stedet. Dette forsøg viser, at det er
vigtigt at få konstanteret, hvad absorbtionseffektiviteten påvirkes af. Om den bla. påvirkes af
forurening eller ej! I et forsøg, hvor der tilsættes forskellige mængder af kobber, konstateres
det, at en koncentration på 32 µgCu/l reducerer absorptionseffektiviteten, og at
absorptionseffektiviteten er den parameter, der forårsager et lavere SFG (Sanders et al. 1990).
6.3 Færøerne - Island
Clearance rate kan kun sammenlignes indenfor få km og få uger, fordi forskelle imellem
populationerne, udvikling af gonader og næringsmæssige forhold hos blåmusling, påvirker
clearance rate signifikant (Widdows et al. 1997). Widdows et al. (1997) anbefaler at bruge
SFG, når der skal sammenlignes over større områder (10 -1000 km), fordi SFG minimerer
eventuelle forskelle mellem de enkelte bestande af blåmuslinger.
Der blev kun målt clearance rate for blåmuslingerne på Nyhavnen (Færøerne), så det er svært
at sige, hvilken værdi en sammenligning har. Det er dog forsøgt alligevel. Clearance rate var
1,57 l/h/blåmusling på Nyhavnen. Tørvægten blev ikke målt, derfor vil der blive sammenlignet
med værdier pr.blåmusling fra Island. Clearance rate for Hvalfjørður var 2,28 l/h/blåmusling
og for Keflavík 2,65 l/h/blåmusling. Værdierne er selvfølgelig lidt usikre, når de ikke er
pr.gram tørvægt.
Det er lidt svært at sammenligne, om forureningen har haft indflydelse, da der ikke, i dette
forsøg, er målt nogle miljøgifte på de færøske eller de islandske blåmuslinger. Forureningen
har dog formentlig ikke påvirket de færøske eller de islandske blåmuslinger, fordi som
tabellerne 2 og 5 viste, skulle der større mængder til af organiske og uorganiske miljøgifte, før
man kunne observere nogen effekt. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er forekommet
en lokal forurening. Der er målt rimelige høje koncentrationener af kobber ved Kaldbak (tabel
2), så det er vel muligt at finde lignende koncentrationer af kobber ved Nyhavnen.
Alle de målte blåmuslinger fra Nyhavnen havde gydt, mens de målte blåmuslinger fra
Hvalfjørður og Keflavík ikke havde gydt. Gydningen kan være en årsag til, at clearance rate
fra Nyhavnen var mindre (Newell et al. 1984), samtidig med at forurening af kobber ikke kan
udelukkes. Disse antagelser skal tages med et vis forbehold, da sammenligningen er over stor
afstand.
6.4 Hvor ligger SFG-indekset niveaumæssigt?
Gilek et al. (1992) har målt SFG værdier fra 5 til 1829 J/h/g i Østersøen og 207 - 1487 J/h/g i
Nordsøen, men de har anvendt en anden kvalitet og kvantitet af føde og muligvis en lidt
anderledes fremgangsmåde. Widdows et al. (1995) har også målt SFG i Nordsøen og fandt
værdier mellem -1 og 23 J/h/g. I mit forsøg er SFG målt ifølge vejledning fra Widdows et al.
(1997), derfor kan det forventes, at SFG niveaumæssigt nogenlunde vil være følgende: Ved
27

optimale forhold (minimal forurening) vil SFG ligge mellem 20-25 J/g/h. Når der er lidt
forurening fra kultivering ved kystområder mellem 10 -16 J/g/h og med en signifikant
forurening er SFG typisk < 5 J/g/h. Negative værdier af SFG forekommer, når der er en
alvorlig forurening, hvor blåmuslingerne har underskud af energi og må bruge af sine reserver
for at overleve, belyst ved en undersøgelse fra Sullom Voe, Shetland (Widdows et al. og
referencer, 1996). De fleste andre artikler finder nogenlunde tilsvarende værdier (se
referencer). Det anslåede SFG niveau er kun vejledende, fordi eutrofiering på det undersøgte
sted kan gøre, at kemisk forurenede blåmuslinger viser et forholdsvis højt SFG (Widdows et
al. 1996). Dersom SFG skal bruges som en biologisk indikator på Færøerne, vil det være
interessant at undersøge, hvor SFG niveauet på Færøerne generelt vil ligge.
7. Konklusion
Det er vanskeligt at få biologien til at passe ind i et indeks eller en formel, som giver udtryk
for det hele. “Scope for growth” indekset ser ud til at give udtryk for, hvor meget energi
blåmuslingen optager, og i mindre grad give udtryk for, hvad energien bliver brugt til.
Det ville være enklere, hvis man bare kunne sige, at dette er årsagen til at blåmuslingen ikke
trives - at SFG falder, men således er det ikke. Der kan være flere sammenfaldende årsager
der påvirker blåmuslingen og dermed SFG. SFG er fundet at påvirkes af temperatur, salinitet,
føde, blåmuslingernes størrelse, årstidsvarationer, reproduktion og diverse miljøgifte, men
påvirkes ikke signifikant af parasitter og infektion.
Det var ønskeligt at kvalitet og kvantitet af føde, temperatur, salinitet og reproduktion kunne
holdes konstante i laboratoriet, således at forklaringen på forskellen i SFG udelukkende var at
finde i forurening af miljøet. Det har ikke helt været tilfældet i dette forsøg. Resultaterne blev
påvirket af gydningsperioden og muligvis føden.
Det at blåmuslingerne gyder er et sammenspil af mange faktorer. Hvis blåmuslingerne i
laboratoriet blev holdt ved den temperatur og salinitet, der var ude i deres naturlige miljø, ville
måske ikke så mange gyde, men de ville stadigvæk blive stresset af transport og af miljøgifte.
Det, at de får næringsrig føde på laboratoriet, spiller også en rolle for, at de gyder. Det kan
derfor, ud fra dette forsøg, ikke anbefales at måle SFG når gonaderne er så modne til gydning,
da gydningen påvirker clearance rate, respirationen og i hele taget gør alle målinger mere
ustabile/varierende.
SFG giver en hentydning til, hvordan blåmuslingen trives, men det er vigtigt at kende
forudsætningerne således at der ikke drages forkerte konklusioner. Man må veje oplysningerne
op mod hverandre og prøve at finde den mest sandsynlige årsag: Oplysninger om hvilke
eventuelle miljøgifte der findes, eutrofiering, årstid, gydning, salinitet, temperatur. Der kan
også komme nye miljøgifte, som vi ikke kender eller ikke kan måle. Det, at der kan være
miljøgifte, vi ikke kan måle, understreger, hvor vigtigt det er, at have en biologisk indikator,
som kan indikere, om der sker en forurening af fjordene/havmiljøet.
28

Tak til Heilsufrøðiliga Starvsstovan og Maria Dam som gjorte det muligt for mig at deltage i
et kursus i Økotoksologi som bla. omfattede metoden “Scope For Growth” af Mytilus edulis.
Tak til BIOICE for lån af laboratoriet og kost & logi.
Tak til Fiskirannsóknarstovuna for lån af udstyr.
Tak til BIOFAR, der var behjælpelig med udsætning af blåmuslingerne.
Tak til vejledere Maria Dam og Arne Nørrevang.
Tak til alle venner og bekendte, der har været behjælpelige.
8. Referencer
Anderlini, Victor C. (1992). The effect of sewage on trace metal concentrations and scope for
growth in Mytilus edulis aoteanus and Perna canaliculus from Wellington Harbour, New
Zealand. The Science of the Total Environment, 125 (1992) 263 - 288
Bayne, B. L. 1965. Growth and the Delay of Metamorphosis of the Larvae of Mytilus edulis
(L.). Ophelia, 2 (1), 1 - 47.
Bayne, B. L. 1976. Marine Mussels. Their Ecology and Physiology. Cambrige University
Press. 506 p.
Bjerregaard, Poul, 1998. Basisbog i Økotoksikologi.2.udgave, 2 oplag, Kbh. 152 p.
Børresen, Jan Akse, 1993. Olje på havet. Ad Notam Gyldendal. 308 p.
Carmelo R. Tomas, 1997. Indentifying Marine Phytoplankton. Academic Press. Florida
Marine Research Institute. 858 p.
Dam, Maria, 1998. Målinger af miljøgifte i et udvalg af indikatorarter i det færøske marine
miljø. Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 1998:1. 92p
Dam, Maria 2000. Draft 2. Integrated ecological monitoring in the coastal zone;
Environmental pollutants. Faroe Islands. Heilsufrøðiliga Starvsstovan. 72p.
Gaard, Eilif 1986. En undersøgelse af mulighederne for at dyrke blåmusling på reb, udsat i en
færøsk fjord. Specialopgave til kandidateksamen i biologi ved Odense universitet.
Gilek, Michael, Michael Tendengren and Nils Kautsky, 1992. Physiological Preformance and
General Histology of The Blue Mussel, Mytilus edulis L., from The Baltic and North Seas.
Netherlands Journal of Sea Research 30: 11-21.
Granmo, Åke, 1995. Mussels as A Tool In Impact Assessment. Phuket mar. Biol. Cent Spec.
Publ. No. 15: 215-220.
Granmo, Åke, Rolf Ekelund, Ulrika May, Matz Berggren, 1997. Metodbeskrivning før
bestamning av SFG (Scope For Growrh) hos blåmussla (Mytilus Edulis).
Ekotoxikologigruppen, Kristinebergs Marine Forskningsstation.
29

Følsvik, Norunn, Einar M. Brevik, John Arthur Berge and Maria Dam, 1998. Organotin and
Imposex in the Littoral Zone in the Faroe Islands. Fróðskaparrit 46. Bók 1998: 67-80.
Hansen, Bogi, 1999. Havið. Føroya Skúlabókagrunnur og Fiskirannsóknarstovan. 121p
Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 1999:1. AMAP PHASE 1 THE FAROE ISLANDS.43p.
Larsen, Vagn Juhl, Kristen Selchau, Henning Troelsen, 1995. Biologisk mini lex. Gyldendal
Undervisning, Nordisk Forlag A.S Copenhagen. 236p
Mengunarvøktun í sjó Ísland 1996 -1997. Rannsóknastofnun fiskiðnaðarins. Skýrsla Rf 20 - 98
september 1998.
Newell, R.I.E, Thomson R.J, 1984. Reduced clearance rates associated with spawning in the
mussel, Mytilus edulis (L.) (Bivalvia Mytilidae). Mar. Biol. Lett., vol. 5, no 1 pp.21-33.
Nelson, William G. 1990. Use of the Blue Mussel, Mytilus edulis, in Water Quality Toxicity
Testing and In Situ Marine Biological Monitoring. Aquatic Toxicology and Risk Assessment:
Thirteenth Volume, ASTM ATP 1096, W. G: Landis and W: H: van der Schalie, Eds.
American Society for Testing and Materials, Philadelphia, 1990, pp. 167-175.
Sanders, Brenda M., Leslie S. Martin, William G. Nelson, Donald K. Phelps and William
Welch, 1990. Reletionships between Accumulation of a 60 kDa Stress Protein and Scope-for-
Growth in Mytilus edulis Exposed to a Range of Copper Concentrations. Marine
Environmental Research 31 (1991) 81-97.
Skarphedinsdóttir, Halldóra, Kristin Ólafsdóttir, Jørundur Svavarsson and Torkell
Jóhannesson, 1996. Seasonal Fluctuations of Tributyltin (TBT) and Dibutyltin (DBT) in the
Dogwhelk, Nucella lapillus (L.), and the Blue Mussel, Mytilus edulis L., in Icelandic Waters.
Marine Pollution Bulletin, Vol 32, No. 4, pp. 358-361.
Starfshópur um mengunarmælingar, mars 1999. Mælingar á mengandi efnum á og við Ísland.
Niðurstøður vøktunarmælinga.Steindórprent, Gutenburg. 138p
Smaal, A.C, A.P.M.A. Vonck and M. Bakker, 1997. Seasonal Variation in Physiological
Energetics of Mytilus edulis and Cerastoderma edule of Different Size Classes. Jour. of
Marine Biolgical Assiation UK, 77, 817-838.
Sokal,R.R, Rohlf,F.J., 1981. Biometri. 2 nd ed. Freeman and com. New York, 859p.
Sunoko, Henna Rya A. 1998. The Effect af Abrupt Changes in Salinity on the SFG of the
Mussels. Research Institute of Diponegoro University
Svavarsson, Jørundur & Halldóra Skarpheðinsdóttir, 1995. Imposex in the Dogwhelk Nucella
lapillus (L.) in Icelandic Waters. Sarsia 80:35-40. Bergen. ISSN 0036-4827.
30

Thorarinsdóttir, G.G, 1996. Gonad development, larval settlement and growth of Mytilus
edulis L. In a suspended population in Hvalfjørdur, south-west Iceland. Aquaculture Research,
1996, 27, 57-65
Widdows,J. D.Johnson, 1988. Physiological energetics of Mytilus edulis: Scope for Growth.
Marine Ecology Progress Series Vol. 46: 113-121.
Widdows, John, 1991. Effects af Tributyltin and Dibutyltin on the Physiological Energetics of
the Mussel, Mytilus edulis. Marine Environmental Research 35 (1993) 233-249.
Widdows, J. and Salkeld, P, 1992. Practical Procedures for the Mesurement af Scope for
Growth. MAP Technical Peports Series No. 71, 147-172. UNEP Athens, 1993
Widdows J, P. Donkin , MD. Brinsley, SV. Evans, PN. Salkeld, A. Franklin, RJ.Law, MJ.
Waldock, 1995. Scope for growth and contaminant levels in North Sea mussels Mytilus edulis
. Marine Ecology Progress Series Vol. 127: 131-148.
Widdows, John, Cristina Nasci and Valentino Fossato, 1996. Effects af Pollution on Scope for
Growth of Mussels (Mytilus galloproprovincialis) from the Venice Lagoon, Italy. Marine
Environmental Research, Vol. 43, No ½, pp.69-79, 1997.
Widdows John, Fred Staff, 1997. Practical Procedures for the Mesurement af Scope
31

APPENDIX TIL OPGAVEN:
"Scope for Growth - en biologisk indikator for trivsel hos blåmusling
(Mytilus edulis).
1. DATA FRA NYHAVNEN (FÆRØERNE)
Rådata og beregning af Clearance Rate.
2. DATA FRA HVALFJØRÐUR
Rådata og beregning af Clearance Rate, Absorption Efficiencies, Oxygen Consumption
og Scope for Growth.
3. DATA FRA KEFLAVÍK
Rådata og beregning af Clearance Rate, Absorption Efficiencies, Oxygen Consumption
og Scope for Growth.
4. FORSØG PÅ FÆRØERNE
Positioner i Tangafjørður, eksempel af pose, udstyr til udsætning af blåmuslinger,
Havneområdet i Torshavn.
32