Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ved indførelsen af ungdomsydelsen, som betragtes som et brud med den
hidtidige praksis. Ifølge en centralt placeret organisationsrepræsentant bestod
bruddet i, „at man skulle gøre noget for at få hjælp. (…) Det var ikke bare
en stramning, men en omlægning af hele filosofien på det tidspunkt“. At
udviklingen fra 1989 og frem ser mindre dramatisk ud skyldes, at „man
derefter har anvendt de små skridts metode. Vi har taget større og større
grupper ind og forkortet perioden for, hvornår de skal aktiveres“. Da først
princippet om noget for noget var stadfæstet for en lille gruppe, var det
blot et spørgsmål om gradvist at udvide gruppen.
Aktivlinjens gradvise udbredelse kulminerer dog i et større lovgivningsmæssigt
gennembrud i 1998. En anden centralt placeret organisationsrepræsentant
fortæller, at „det var her, hele den ressourceunderstøttende tankegang
afløses af den her formodningsregel, der siger, at hvis folk henvender sig
og søger kontanthjælp, så må det formodes, at de primært skal aktiveres.
Det er først, da den formodningsregel kommer ind i lovgivningen i 1998,
at vi begynder at sige: ‘I skal aktiveres, og hvis det ikke kan lade sig gøre,
så kan vi snakke om førtidspension, revalidering eller lignende’“.
Udviklingen af aktivlinjen på det socialpolitiske område sættes altså i gang
af indførelsen af ungdomsydelsen i 1989. Den forløber så stille og roligt indtil
1998, hvor aktivering qua formodningsreglen gøres til hovedprincippet i
den nye lov om aktiv socialpolitik.
Både på dagpenge- og kontanthjælpsområdet har hovedaktørerne oplevet
et gradvist skift fra forsørgelse til aktivering, om end dagpengeområdet har
været præget af nogle lidt større og klarere brud end kontanthjælpsområdet,
hvor de små skridts metode giver indtryk af en mere kontinuerlig udvikling.
Skiftet fra forsørgelse til aktivering er i lyset af den udbredte skepsis med
hensyn til muligheden for at forandre velfærdsstaten meget bemærkelsesværdigt.
Det er en stor udfordring for samfundsvidenskaben at forklare ikke
alene det forholdsvis tydelige policy-skift, men også at skiftet fandt sted i
løbet af ganske få år og uden store politiske konflikter.
DEN D A N S K E HUM A N C A P I T A L -TI L G A N G
Den danske aktiveringspolitik er ikke et isoleret skvulp, men en del af en
omfattende international workfare-bølge. I mange lande gennemføres der i
disse år workfare-reformer, der gør velfærdsydelser til de ledige betinget af
deres aktive deltagelse i forskellige foranstaltninger, der skal tjene til at øge
deres chancer for at komme i ordinær beskæftigelse. USA var pioneren
40