Delhudstransplantat og donorsted Page 1 of 4 Coloplast Danmark A ...

Coloplast Danmark A/S - Delhudstransplantat og donorsted 

Tryk her for at udskrive 

Home | Sårpleje | Litteratur 

Delhudstransplantat og donorsted 

Denne side er udskrevet fra 

www.coloplast.dk 

Af: Karen Ioannou, specialeansvarlig, Plastikkirurgisk Afdeling, Århus Kommunehospital, Fokus på Sårpleje nr. 1, 5/2003 

. 

På mange kirurgiske afdelinger er anvendelsen af et delhudstransplantat blevet en mere almindelig løsning 

på et sårproblem end tidligere. Derfor er det ikke længere kun plastikkirurgiske sygeplejersker, som har brug 

for at kende til pleje og behandling af en patient med et delhudstransplantat. 

Hudtagningen og den fysiologiske helingsproces er beskrevet andetsteds i denne udgave af "Fokus på 

Sårpleje", og kendskabet til dette er en forudsætning for at forstå, hvilke sygeplejeopgaver der er relevante 

og nødvendige. Indhelingen af hudtransplantatet foregår - som beskrevet - så at sige "af sig selv", og det 

centrale i plejen er at eliminere de forhold, som kan hindre eller forsinke processen: 

Manglende kontakt mellem transplantat og sårets overflade 

Mekanisk traume således at transplantatet forskubber sig 

Infektion, specielt med hæmolytiske streptokokker 

ÅBEN ELLER LUKKET BEHANDLING 

Efter at hudtransplantatet er pålagt, kan man vælge mellem såkaldt "åben" eller "lukket" behandling. Ved den 

åbne behandling er der ingen forbinding på. Transplantatet er eksponeret i fri luft og skal tilses og soigneres 

med jævne mellemrum i de første dage flere gange i døgnet. 

Den lukkede behandling betyder, at der lægges en forbinding over transplantatet, og denne skiftes først efter 

5-7 dage, når man forventer, at transplantatet er helet så meget, at det hænger bedre fast i såret end i 

forbindingen. En sådan forbinding består af flere lag. 

Inderst mod transplantatet lægges et non-adherent lag, da det er vigtigt, at det nemt kan fjernes uden at 

rykke i transplantatet. Herover lægges et absorberende lag, og yderst anlægges let til moderat kompression, 

som sikrer, at transplantatet ikke forskubber sig, og at det hele tiden har kontakt med sårfladen. 

Valget af den ene eller anden type behandling afhænger af individuelle forhold hos den enkelte patient (se 

senere), og den efterfølgende pleje er vidt forskellig ved den åbne og den lukkede behandling. 

TRANSPLANTATPLEJE 

Rene eller sterile procedurer i forbindelse med sårpleje kan diskuteres, og grænserne for, hvornår et nyt 

transplantat skal behandles sterilt, er da også udflydende. De første 5-7 dage, hvor transplantatet er særligt 

modtagelig for infektion og endnu ikke har dannet kapillærer og dermed blodcirkulation, anbefales sterile 

procedurer til sårplejen. Herefter kan man bruge rent vand efter almindeligt gældende hygiejniske regler for 

rene sårplejeprocedurer, f.eks. brusebad. 

- At sikre kontakt 

Sårvæske, både serøs væske og blod, kan - ved den åbne behandling - samle sig under transplantatet og 

løfte det op fra sårbunden. Denne væske, bullae, skal fjernes. Dette gøres ved at klippe et lille hul på det 

pågældende sted med en lille spids saks (alternativt kan anvendes en tyk venekanyle) og udtømme væsken, 

hvorefter man forsigtigt presser transplantatet på plads. 

Bullae må aldrig presses ud til kanten af transplantatet og udtømmes ad den vej, da man ved en sådan 

procedure undervejs vil løsne transplantatet i en kanal fra bullae til sårkant. Soignering består i, at man med 

let hånd og forsigtige bevægelser fjerner væske og størknet fibrin, som i starten siver ud fra kanter og 

overlapninger. Hertil anvender man sterilt isotonisk saltvand, sterile gazekrøller eller - kompresser samt 

sterile sakse og pincetter af god kvalitet. 

Engangsinstrumenter hører ikke til i den plastikkirurgiske sygepleje, da de er vanskelige at håndtere, er 

grove og ru og kan forårsage læsion af det ny hudtransplantat. 

http://172.26.16.53/ECompany/DKMed/Library.nsf/(VIEWDOCSBYID)/F08010BD... 

Page 1 of 4 

24-05-2004


Hvis transplantatet er meshed, vil der ikke dannes bullae. Et meshed transplantat, som behandles åbent, vil 

almindeligvist være dækket af vaselinegaze for at hindre, at meshhullerne tørrer ud og epitheliseringen 

herved forsinkes. Vaselinegazen skiftes efter behov almindeligvis i forbindelse med soignering af 

transplantatet. Når meshhullerne efter en uges tid er epitheliserede, undlades vaselinegazen. 

Ved lukket behandling er transplantatet oftest meshed, og væsken fra sårfladen vil sive ud i forbindingen. 

- At undgå traume 

Transplantatet må ikke udsættes for mekanisk traume, der forskyder det i forhold til den oprindelige 

placering, hvorved der er stor risiko for, at transplantatet går helt eller delvist tabt. Vælger man åben 

behandling, er det undertiden nødvendigt at immobilisere patienten helt eller delvist. Tøj, herunder sengetøj, 

må ikke røre ved transplantatet, så patienten kan ikke lejres frit i sengen. Vælger man lukket behandling med 

en komprimerende forbinding på transplantatet, er det beskyttet mod traume. 

Der er fordele og ulemper ved begge metoder 

Åben behandling begrænser patientens muligheder for påklædning, hvilket i sig selv er ubehageligt. 

Immobilisation, som kan være nødvendig ved den åbne behandling, er ubehagelig for patienten og 

indebærer - hvis transplantatet f.eks. er på benet – sommetider flere dages fast sengeleje med deraf 

følgende risici. En komprimerende forbinding på en ekstremitet er nem at anlægge, på trunkus kan det 

derimod være svært, undertiden umuligt. 

Hvis der er stor risiko for infektion, er det ikke hensigtsmæssigt at pålægge en forbinding, som først skal 

skiftes efter flere dage. 

For at sikre sig at transplantatet ikke forskubber sig, skal forbindingen lægges med moderat kompression. 

Dette kan være uhensigtsmæssigt og kontraindiceret hos patienter med neuropati, parese eller 

arteriosklerose. 

Der er altså forskellige overvejelser, som man må gøre sig, inden man vælger, om transplantatet skal 

behandles åbent eller lukket. 

- At undgå infektion 

Er der tale om et frisk operationssår, f.eks. efter fjernelse af arvæv eller hudcancer, er kontamineringen 

minimal. Alle andre sår, som har bestået i blot få dage, er koloniseret med mikroorganismer, og man bør 

derfor, inden der foretages hudtransplantation, pode fra såret for at udelukke tilstedeværelsen af bakterier, 

som kan hindre indhelingen. I så fald bør antibiotisk behandling overvejes, og transplantationen evt. 

udsættes. 

Andre tiltag i den forbindelse er ikke anderledes end sædvanlige hygiejniske retningslinier ved enhver anden 

patient: Korrekt håndhygiejne, afbryd smitteveje, undgå krydsinfektioner. 

PLEJE AF DET INDHELEDE DELHUDSTRANSPLANTAT 

Når delhudstransplantatet efter ca. en uge er slået an, kan patienten eller patientens pårørende lære at 

varetage den daglige pleje, som består af vask eller brusebad. I begyndelsen undlades sæbevask på selve 

transplantatet. Der er dog ingen risiko forbundet med at lade sæbe og shampoo løbe ned over transplantatet 

i forbindelse med vask af resten af kroppen, blot det skylles grundigt rent bagefter. Efter badet duppes 

transplantatet tørt. Man skal huske, at det kan være en stor overvindelse for patienten at se på sit 

transplantat. Oftest finder patienten det meget grimt og abnormt af udseende. 

Da et delhudstransplantat kun har få eller slet ingen talgkirtler, skal der tilføres et beskyttende lag for at 

undgå udtørring, ved at man smører det med et meget tyndt lag uparfumeret fugtighedscreme. For at 

beskytte tøjet kan man i begyndelsen, hvor det stadig kan fugte lidt fra transplantatets kanter, lade patienten 

dække det med et stykke gaze eller lærred. Har dette tendens til at hænge i, kan man desuden dække 

transplantatet med vaselinegaze eller anden non-adherent forbinding. Efter to til fire uger er transplantatet 

stabilt nok til at blive vasket på samme måde som patientens øvrige hud, og der skal, udover den daglige 

smøring med fugtighedscreme, ikke længere tages specielle forholdsregler i forbindelse med personlig 

hygiejne. 

KOMPLIKATIONER 

Manglende indheling af mindre dele af transplantatet er ikke ualmindeligt. Derved opstår der sår, defekter i 

transplantatet. Sådanne defekter skal behandles som alle andre sår, dvs. oprensning og granulation, men i 

stedet for at afvente epithelisering kan man afslutte sårhelingen med et lille stykke delhudstransplantat. 

Eneste forbehold i forbindelse med sårplejen er, at man skal være forsigtig med at anvende plaster og 

forbindinger med klæbemiddel direkte oven på hudtransplantatet. 



24-05-2004


DONORSTEDET 

Ofte opfatter patienten donorstedet som mere generende og smertefuld end recipientstedet. Derfor er 

smertebehandling vigtig. 

Det overfladiske sår, som donorstedet udgør, heler almindeligvis ukompliceret, som beskrevet i anden artikel 

her i "Fokus på Sårpleje". 

Donorstedsforbindinger kan have forskellige sammensætninger, men fælles er: 

At de skal have god absorptionsevne 

At de skal beskytte donorstedet mod traume og forurening 

At det inderste lag ikke må lædere det nydannede må lædere det nydannede hud - hverken under 

helingsforløbet eller ved fjernelse af forbindingen 

Som eksempler på donorforbindinger kan nævnes: 

Vaselinegaze og absorberende forbinding 

Skumplade af polyuretan med non-adherent overflade 

Semipermeabel film 

De to ovennævnte kombineret med Kalcium alginat 

Hydrokolloidforbinding 

Førstnævnte er en delvis tør sårheling, idet vaselinegazen kun holder såret fugtigt i få dage. De sidstnævnte 

tilgodeser en fugtig sårheling, som fremmer epiteldannelsen. 

Principielt skal donorstedsforbindingen skiftes så lidt som muligt og selve sårfladen lades urørt. Infektion kan 

destruere de epitelceller i sved- og talgkirtelgang, som er udgangspunkt for ophelingen. Postoperativt 

observeres for gennemsivning og skiftes efter behov for at undgå indtrængen af mikroorganismer gennem 

den våde forbinding. 

Et kronisk sår på laterale malleol hos patient med arthritis urica 

er blevet kirurgisk revideret og herefter pålagt et meshed delhudstransplantat. 

Transplantatet er tre dage gammelt og er ved at få en let lyserød farve som tegn 

på dannelse af nye kapillærer. Meshhullerne er endnu ikke epitheliserede. 


Består det inderste lag af vaselinegaze, skiftes kun den absorberende del af forbindingen. Er der anlagt 

semipermeabel film, hvori der opstår en større ansamling af blodig-serøs sårsekret, skal denne udtømmes 

med en venekanyle og en sprøjte efter afspritning af indstiksstedet. Efter udtømning af væsken lukkes hullet 

med et lille stykke semipermeabel film. 

Kalcium alginat vil i de første døgn "mættes" med sekret og skal skiftes efter 1-3 døgn, men herefter så vidt 

muligt lades urørt, til donorstedet er helet. 

Det indhelede donorsted er i begyndelsen vulnerabelt. Det tåler vask og/eller brusebad uden for kraftig vask 

med sæbe. Patienten bør undgå påklædning, som sidder for tæt eller er af ru stof, som kan skrabe hul i den 

nydannede hud. 


24-05-2004



Ligesom transplantatet skal donorstedet smøres med en uparfumeret fugtighedscreme, specielt i de første 

måneder. 


24-05-2004

Delhudstransplantat og donorsted Page 1 of 4 Coloplast Danmark A ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?