Se referat - Haderslev Stift

Referat af fællesmøde mellem Haderslev Stiftsråd (HS) og provstiudvalg (PU)
1. Velkomst og kaffe.
tirsdag den 6. november 2012 kl. 16.30-21.00
i Hammelev Sognehus
2. Oplæg ved biskop Niels Henrik Arendt.
Der er stor forskel på stiftets sogne. Mange steder mærkes optimismen, men der er også ’svage’ sogne. Det
er afgørende, at provstiudvalgene (PU) favner både de svage og de stærke sogne – også når der skal
bevilges midler. Menighederne er indbyrdes afhængige af hinanden. PU bør udtænke idéer til, hvordan de
svage sogne kan støttes.
Der arbejdes med folkekirkens styrelse. Et ”Udvalg om en mere sammenhængende og moderne
styringsstruktur for folkekirken” skal i foråret 2013 fremlægge deres første udkast til drøftelse. Der sker
ændringer i statsforvaltningen, der skal centraliseres i Aabenraa. Måske forsvinder stiftsøvrigheden. Hvem
skal bistå biskoppen? Stiftsrådet kan være det folkevalgte organ, der erstatter stiftamtmanden.
Medierne peger på, at mange ikke mere tror på noget som helst. 17% har overvejet at melde sig ud. Der er
mange udfordringer for folkekirken. Interesserer vi os for meget for institutionen folkekirken og for lidt for
menneskene udenfor? Som blandt andet er tynget af karriereræs, depressioner, samfundets nulvækst og
andre faktorer… Hvor er solidariteten med de svage? Kristendommen kan give livsmod og gøre livsduelig.
Hvordan gør vi den til en aktør i folks dagligliv?
Der er tilsyneladende også et paradigmeskift på vej: Sygehuspræsterne fortæller, at selv lægerne erkender
troens betydning i menneskers liv. Men går optagetheden af tro kirken forbi? Vi skal tage del i den folkelige
samtale.
Landsforeningens sociolog Steen Marqvard Rasmussen peger på, at det typiske medlem af et menighedsråd
eller et PU er pragmatiker (41%). Både SR og PU skal opmuntre sognene og være opmærksomme på, hvad
der sker på sogneniveau. PU skal synliggøre de lokale guldårer, men også tænke ud over egne grænser, så
kirkelivet bindes sammen. Biskoppen er afhængig af provsterne - på samme måde er stiftsrådet afhængig af
provstiudvalgene. Men tænker provstiudvalgene også, at det er vigtigt for dem med stiftsrådet? Det er
nødvendigt, at niveauerne integreres og at både læge og gejstlige præster kommer på banen.
Kommentarer til biskoppens indlæg:
Vi bruger for lidt tid på at tale visioner.
Har vi legitimitet til at gå ind i det integrerede samarbejde?
Hverken SR eller PU skal lege ”overmenighedsråd”.
Samtalen er nødvendig, fordi vi kun i flok kan løse problemerne.
Mange føler, de får for lidt hjælp fra PU og stift.
Er PU blevet for selvfede?
Lad os invitere til vision på provstiplan (som i Kolding).
Godt at mødes, det giver mere lyst til at hjælpe hinanden og samarbejde.

3a. Hvem bestemmer, hvornår en kirke skal lukkes? Ved Erik Breum, Broager.
Siden 1849 er der kun lukket ni kirker, mens der er kommet mange nye kirker til. Middelalderkirker er
fredede. Hvis man lukker dem, kan man spare lønninger, men bygningerne skal stadig holdes i forsvarlig
stand. Yngre kirker kan også være fredet, hvis der er arkitektoniske eller kulturelle argumenter for det.
Halvdelen af sogne under 1000 medlemmer kan ikke opretholdes. Sognenes struktur er ældgammel. Vi skal
overveje, hvad der er et bæredygtigt sogn. Skal evt. kirkelukninger besluttes på PU-niveau? Ingen sogne vil
ønske selv at skære den gren over, de sidder på.
Pia Laue Petersen var modstander af kirkelukninger:
Det er noget sludder, at sognene er for små. Asserballe, der har under 1000 medlemmer, er et godt
eksempel på et velfungerende sogn.
Lars Chr. Kjærgaard var tilhænger af kirkelukninger:
Systemet har en indbygget træghed, når der siden 1849 kun er lukket ni kirker. I stedet for at tænke, at
man skærer grenen over, man sidder på, skal man tænke, at man bliver en del af en større gren. Skal stiftet
være besluttende?
Stemme med fødderne: Alle blev bedt om at markere eget standpunkt ved at placere sig et sted mellem
modstander og tilhænger af kirkelukning. Der var jævn fordeling mellem de to yderpunkter. Også en del på
midten.
Kommentarer til ”Hvem bestemmer, hvornår en kirke skal lukkes?”:
Hvor hører beslutningskompetencen til?
Nationalmuseet barsler med bog om de mange kirker, der blev lukket under enevælden.
Demokratiet er en hæmsko for kirkelukninger.
Man kan ikke forlange, at PU skal lukke kirker. Enten skal stiftet eller en højere instans gøre det.
Det er en københavnerproblematik, der tvinges ned over hovedet på os!
Hellere frivillig sammenlægning end sammentæskning!
Hellere sammenlægning end kirkelukning. Samarbejde er vejen fremad!
Kan vi undgå kirkelukninger, men gennemføre ændringer på anden måde?
3b. Skal der fortsat være tjenesteboligpligt for folkekirkens præster? Ved Knud Erik Hansen,
Sommersted.
Boligpligten er nødvendig. Forstanderne bor også på en efterskole! Men måske får man flere kvalificerede
ansøgere uden. Kun i byerne kan den opretholdes, ikke på landet. Man kan frygte, at der med tiden bliver
oprettet præstehuse i stil med vores lægehuse. Så har mange sogne ikke en præst boende. En mobiltelefon
er ikke tilstrækkelig. Præsten skal ikke være en almindelig lønmodtager. Der bør være en præstegård i hvert
pastorat. Med en rimelig husleje. Vigtigt at præsten er nærværende i sognet.
Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen var modstander af tjenesteboligpligten:
Sammenkoblingen mellem tjenesteboligpligten og funktionærgørelsen er ikke reel! Præmisserne er
forkerte. Det er præstens mentalitet og engagement, der er vigtige. Det er ømtåleligt, når præstefamilien
er afhængig af menighedsrådet og kommer i klemme. Det er ikke rimeligt, at præsternes vilkår er
anderledes end andre akademikeres.

Jens Bladt var tilhænger af tjenesteboligpligten:
I sognene er det vigtigt med en åben præstegård (som i gamle dage. Desværre nok ved at dø ud…). Det er
vigtigt at kunne komme i kontakt med præsten. Vil nødig se boligpligten ophævet.
Stemme med fødderne: Alle blev igen bedt om at markere eget standpunkt ved at placere sig et sted
mellem modstander og tilhænger af kirkelukning. Der var mest trængsel ved tilhængerne af boligpligten!
Kommentarer til ”Skal der fortsat være tjenesteboligpligt for folkekirkens præster?”
Der er stor forskel på land og by. Og ændringer på vej, fx vedr. registrering.
Der har været tradition for, at man altid kunne få fat på præsten. Man er ikke så bange for at tale
med en præst i nærområdet.
Halvdelen af landets præster bor ikke i sognet. Det fungerer udmærket.
Præsten kan træffes via en telefon (telefonsvarer).
Man kan både opleve præstegårde som lukkede borge og som åbne med levende mennesker. Det
har intet med boligen at gøre.
Hvis præsten selv klarer sin bolig, bliver det nemmere for menighedsrådet.
Vil folkekirken være den samme, hvis præsten ikke bor i sognet?
Det er vigtigt med den lokale forankring. Alting handler om relationer. Spiller præsten badminton i
sognet og køber ind, bliver han/hun bedre kendt. Så kommer folk hellere til præsten.
Er du næringsdrivende, skal du bo i sognet. Ellers får du ikke kunder i butikken.
Hvis flertallet ikke bor i sognet, bliver det lægehuset om igen. Præsten skal bo i sit sogn.
Det kommer an på de konflikter, der skabes omkring boligen.
4. Aftensmad.
5. Oplæg fra provstier og stiftsråd.
Sønderborg PU (Ole Schelde):
Samarbejdet kniber det med. Vi har en flok autonome menighedsråd, som helst vil holde sig for sig selv og
som har mistillid til PU og tænker, det vil mele sin egen kage. Hvert menighedsråd vil have sit eget på
samme måde som hver husmand i gamle dage ville have sin egen selvbinder. PU har tilbudt en fælles
regnskabsfører, men kun to sogne er endnu med. Kirkeministeriet er også tungt at danse med. Har nogen
et bud på, hvad vi kan gøre? Kan vi søge hjælp udefra?
Aabenraa PU (Marlys Ann Uhrenholt):
Siden 2006 har vi haft visionsdage, som har brudt tærsklen mellem PU og MR. Provstikontoret sm.m.
Aabenraa sogn er vigtigt. Også fælles kassererkontor, som skal udbygges efter behov. Har indført
præsteteams i de gamle ligningsområder. Plejeplaner for alle kirkegårde har medført erfa-grupper for
graverne. Fælles kirkeblade, fælles indkøb.
Det trælse:
Kommunikationen volder problemer: Mange MR er ikke IT-nørder. Kolding har ansat en IT-mand.
Manglende gravminderegistrering har medført mange problemer.

GIAS besværligt. Vi har ikke været gearet til det. Det bliver forhåbentlig bedre…
Ønsker:
Vil gerne holde orientering for de nye MR lokalt, så man lærer hinanden bedre at kende.
Ønske om mentor-ordning for alle nyansatte. Ikke kun for præsterne.
Haderslev Dom PU (Bent K. Andersen):
Det har været en udfordring at få indlemmet de nye sogne i domprovstiet, men efterhånden er det blevet
ret godt sammentømret. Kirkeskatteprocenten er fastholdt. Budgetterne ikke øget de sidste fire år.
Behovene er forskellige, men fordeling foregår i god fordragelighed. Det er besluttet at gøre noget særligt
for de nye MR.
Visioner: Forkyndelsen, skole-kirke-samarbejdet, musik, diakoni, sjælesorg, samarbejde mellem sognene.
Konsulentordningen: Et par stykker fra PU foretager foreløbigt syn. Er det nødvendigt, sender man bud
efter stiftets (dyre!) konsulenter.
Udviklingspulje: Fra 2013 er der givet en pulje til at fremme idéer og nye initiativer fra sognene.
Kolding PU (Jens Aksel Heden Friis):
Der er mest positive toner. Stormøderne og fokusgrupperne har medført idérigdom og engagement. Det er
godt med idéer, der er gennemarbejdet af frontløbere og græsrødder. Godt med provstihuset, der er
centralt placeret. Og kassererkontoret, der er i samme hus.
Udfordringer: MR som arbejdsgiver. Det er ærgerligt, når de ikke følger reglerne. Skal måske udbygges?
Også regnskabsopgaverne er for svære for mange MR. Sammenligner man regnskabs-systemet med
erhvervslivets systemer, mangler vores system smidighed.
Stiftsrådet (Karen Sundbøll):
Optaget af, hvordan vi får skabt sammenhæng mellem stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd.
På stiftets hjemmeside ligger referater om den fælles kapitalforvaltning.
Stiftsrådet møder de forskellige stiftsudvalg i løbet af et år. Der er referater fra stiftsudvalgenes
møder på stiftets hjemmeside.
Der har været fokus på gudstjeneste og kommunikation i 2010-2012.
Der er udfærdiget er visionspapir ”Haderslev Stiftsråds og Biskops vision for Haderslev Stift frem
mod 2020”. Kan ses på stiftets hjemmeside på stiftsrådets forside:
http://www.haderslevstift.dk/haderslev-stiftsraad/
Budget for bindende stiftsbidrag i 2013 kan ses på stiftets hjemmeside:
http://www.haderslevstift.dk/oekonomi/
Der skal arbejdes med formål, mål, tids- og handleplaner, interessenter, evaluering og evt.
forankring af de forskellige projekter, der søsættes.
Stiftsrådets arbejde skal synliggøres via nyhedsbreve og hjemmeside.
Fredericia PU (Torben Venndt):
Der er god kommunikation mellem PU og menighedsrådene. Møder, hvor man taler om både små og store
emner. Der etableres ad hoc-udvalg på detailniveau.

Økonomisk samarbejdes efter frivillighedsprincippet. Kirkernes Hus, der er centralt beliggende i provstiet,
tilbyder hjælp til regnskab / bogføring og HR-siden (kontaktpersonerne).
9 ud af 11 kirkegårde indgår i fælles drift.
Vedr. forvaltningstilsynet er der stor forskel på de enkelte sogne. Ønske om at løfte forsk. administrative
opgaver. Vedr. personregistrering er 6 ud af 10 sogne med i et fællesskab, hvor 1½ kordegn betjener
sognene. En tidligere skepsis er forsvundet.
På økonomiområdet går det godt. God dialog med provstirevisor, som er med både ved kvartalsopgørelser
og årsrapport. Økonomisiden er blevet forbedret via ansættelse af regnskabsmand.
Afsluttende muntre bemærkning: ”Vi er ikke stolte, men taknemmelige!”
Vejle PU (Bendt S. Mathiasen):
Træls:
Godt:
Sager om præsteboliger med dyre arkitekthonorarer.
Regnskabssystemet, der er svært – selv for revisorer.
GIAS, hvor der bliver for dårligt informeret helt ned i organisationen.
Uenighed mellem kirkegårdene, så PU skal tage sig af priserne på hortensiaer!
Fælles møde om sommeren med de 28 MR, som giver god gensidig information og åbenhed om
budgetønsker. Har fjernet mistilliden til PU.
Ligningsmodel kaldet Vejle-modellen.
Har indført en iværksætterpulje (400.000 kr), som MR kan søge til specielle initiativer. Der er
mange ansøgere til puljen, fx til arbejde med børn og unge, musik og kirkecafé.
Ansættelse af ungdomspræst og diakonipræst.
Erfagrupper vedr. kasserer og kontaktperson.
Fælles digitalisering af kirkegårdsdrift.
Hedensted PU (Hanne-Birgitte Beyer Kristiansen):
Hvad brænder på?:
Visionsarbejdet skal have vægt. Det er en PU-opgave. MR får ikke taget initiativ til det og magter
det ikke. Der er mange små sogne (33).
Personaleforbruget. Vi har ingen fornemmelse af, om de ansattes løn svarer til deres reelle
arbejdstid.
Udvalg, der skal arbejde med nyt regnskabssystem.
Erfaringer:
I februar samles gamle og nye menighedsrådsmedlemmer. Ønsker at understrege fællesskab på
både sogne- og provstiniveau.
Vi kan se frugten af at skære alle kasser ned til 100.000 kr. Er snart gældfri. Kirkeskatten kan
sænkes 1 ‰ i 2013. Budget 2014: Driftsanlæg.
Vi har ingen iværksætterpulje, men penge til forskellige initiativer.

En energipulje på 2½ mio. Energitjenesten skal se på bedre varmestyring, ændret adfærd og styring
af forbrug.
Har ansat en lokalt finansieret præst til blandt andet arbejdet med ca. 1400 efterskoleelever.
6. Karen Sundbøll refererede kort fra udvalget om folkekirkens fremtidige styre, hvor hun sidder med.
Formand for udvalget er Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere ombudsmand.
Der er tale om et bredt sammensat udvalg med mange forskellige meninger repræsenteret. Udvalgets
kommissorium drejer sig dels om økonomi, dels om kirkens indre anliggender. Man håber på konsensus om
en række forslag, der efter planen senere skal blive til lovforslag. Udvalget skal arbejde hurtigt. Se mere på:
http://miliki.dk/kirke/folkekirken/folkekirkens-styringsstruktur/
Referent: Tove Jørgensen
12. november 2012