Download PDF for September måned

More documents

Recommendations

Info

HISTORIE LYSTRUP er som så mange andre sjællandske godser opstået af en landsby, der i dag ikke eksisterer mere. Første gang den nævnes er i 1403, hvor væbner Peder Olsen Godov, der også ejede Hverringe på Fyn, er medunderskriver på skødet. Godt 100 år frem tilhører godset Godov-slægten og afl øses i 1514 af familien Grubbe der gennem 6. generationer og 200 år ejer godset. En af de tidlige repræsentanter for familien, Ejler Grubbe, kom til at betyde meget for stedet. Han fi k anlagt ”stordrift” på Lystrup og i 1579 byggede han godsets nuværende hovedbygning som er et af landets fi neste renæssanceslotte. Størrelsen imponerer ikke så meget, men derimod det elegante og sirlige bygningsværk der er rigt udsmykket med friser, sandstensornamenter og udskåret egetræ. Sidste repræsentant for familien Grubbe, overdrog i 1717, få år før sin død, Lystrup til en slægtning, Claus Bendix Bønnefeldt, der i 1740 tillige erhvervede sig Jomfruens Egede. Siden da, har de to godser i store træk har haft fælles ejere. De følgende 100 år frem var Lystrup præget af en del forskellige ejere der ikke beboede godset, hvilket betød at ejendommen løbende kom i forfald. JOMFRUENS EGEDE kan spores tilbage til 1346, hvor gården hed Egedegaard og beboedes af én af kong Valdemar Atterdags mænd, Uffe Pedersen Neb. Efter en lang årrække præget af mange korte ejerskaber blev godset i 1559 overdraget til de to søstre og adelsjomfruer Ermegaard og Birgitte Bille, der begge døde i 1587. Den ligeledes ugifte broderdatter, Ingeborg Bille ejede gården frem til sin død i 1608. Det var efter disse tre jomfruer at gården fi k sit nuværende navn: Jomfruens Egede. Herefter fulgte en turbulent periode med mange ejere, efterfulgt af svenskekrigene, hvor den omliggende landsby blev brændt ned til grunden og dens jorde lagt ind under godset og den tilhørende Øster Egede Kirke. I 1674 købte Christian V’s elskerinde Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsø, Jomfruens Egede. Midt i hendes ejertid, i slutningen af 1600-tallet, blev hovedbygningen ombygget og der blev opført en ny sydfl øj. Arkitekt C.F. Harsdorff og J.C. Lille stod for arbejdet, herunder den udsmykning og møblering der i fl g. Nationalmuseet anses som noget af den mest unikke interiørkunst der fi ndes i dag fra denne periode. Igen efter en del vekslende ejere blev godset i 1831 købt af greve Adam Wilhelm Moltke, der senere blev Danmarks første statsminister. Han overlod i slutningen af 1850’erne godset til sin søn, den senere politiker, greve Christian Henrik Carl Moltke der i forvejen ejede Lystrup. I det følgende årti stod han for en omfattende istandsættelse og renovering af slottet på Lystrup. I dag efter mere end 150 år er godserne Lystrup & Jomfruens Egede ejet af greve Joachim Greve Moltke, der er 6. generation af familien Moltke på stedet. Han er i dag 22 år og stadig i gang med at dygtiggøre sig med uddannelse og praktik indenfor landbruget, hvorfor hans mor, kammerherreinde Helle Moltke varetager ansvaret for godsernes daglige drift. LANDBRUGET Jorden til Lystrup & Jomfruens Egede består af ca. 870 ha ager m.v. og 480 ha skov. Det dyrkede landbrugsareal er på ca. 840 ha og jorden ligger fi nt arronderet omkring godserne. Jordtypen varierer lige fra humus til stiv ler, men det meste ligger i kategorien - en kold og lidt sen JB7. Arealerne dyrkes Inspektøren ved sin nye HiLux og Lystrups fi ne driftsbygning fra 2004 der bl.a. rummer maskiner, værksted og plantørreri til frø. Maskinstationen og Landbrugslederen // Inspektør på Lystrup & Jomfruens Egede siden 1. maj 2009, Frank Lorentsen her midt i det synlige resultat af en meget vellykket høst! traditionelt med hvede, vårbyg og frøgræs i et sundt sædskifte med vinterraps og konservesærter. Ca. 200 ha af hveden er til fremavl og vårbyggen sælges som maltbyg. – Netop den kolde jord gør at jeg ikke har mulighed for de helt store eksperimenter i marken, dog forventer jeg at arealet med frøgræs skal udvides lidt de kommende år, nævner inspektør Frank Lorentsen og fortsætter. - Jordens beskaffenhed og ønsket om at kunne styre ukrudtet bedst muligt, betyder at ploven fortsat vil være grundredskabet i såbedsetableringen på ejendommene, men jeg forventer dog at vi skal til at så direkte efter stubharven på de ca. 200 ha der dyrkes med raps og ærter. Lystrup & Jomfruens Egede har gennem en tid haft et uformeldt og meget fi nt ”pløje-så-samarbejde” med to større kollegaer i området. - På Engelholm Gods ved Tappernøje sår vores Rapid ca. 350 ha, mens deres 8 furede plov klarer et tilsvarende areal hos os. For Raadegaard syd for Rønnede, der er forpagtet af Pasmergårdens Maskinstation, sår vi ca. 400 ha mod at de pløjer for os, fortæller Frank og tilføjer. - Samarbejdet foregår med intern afregning til kostpris og målsætningen er at ydelser og modydelser ender med at udligne hinanden. - Et samarbejde, uanset hvordan det så ellers er stikket sammen, kræver at man har tillid til hinanden, møder hinanden med et åbent sind og ikke går i for små sko. Det er også vigtigt at vi driftsledere og markfolkene på de involverede ejendomme kommer godt ud af det sammen. Og man må sige at disse ting er opfyldt hos os, nævner Frank med et smil. Inspektøren håber at man fremover kan udvide samarbejdet med de to ejendomme M&L september september 2009 2009 / / 37 37
Maskinstationen og Landbrugslederen Kurt hjemme efter dagens såarbejde – han sår ca. 1.500 ha årligt, herunder også for ejendommene Engelholm og Raadegaard som man har et godt samarbejde med. for at kunne udnytte indsatsen af mandskab og materiel endnu bedre end i dag. Herudover kunne man godt tænke sig at udvide lidt ved at købe mere jord til, bl.a. for at få genoprettet tilstanden fra før de seneste generationsskifter på godserne. Bedriftens halm presses af Pasmergårdens Maskinstation og håndteringen klares med god hjælp fra en lokal vognmand. I år er der blevet solgt omkring 800 tons halm direkte fra mark og man benytter selv ca. 350 tons i Lystrups 600 kW Danstoker halmfyr til korntørring samt opvarmning af værksted, hovedbygning m.v. Godsernes korntørring/-opbevaring foregår på Lystrup, hvor man råder over et ældre Cimbria korntørringsanlæg samt to magasinbygninger med plads til i alt 4.000 tons korn. Frøet håndteres i et nyere PAJ plantørringsanlæg med plads til 250 tons, placeret i en nyere driftsbygning. >> MARKPLAN FOR 2009/10 AFGRØDER (sort) HA Konservesærter 40 Rødsvingel (Corail) 50 Vinterhvede (Hereford) 340 Vinterraps (Excalibur, Visby, PR46W14) 155 Vårbyg – malt 245 Vildtager 11 I ALT 841 SKOV & JAGTVÆSEN Til godserne hører knap 500 ha skov, der er delt op i de to økonomiske enheder Lystrup Vest og Øst. Til at varetage drift og administration af skoven er fast tilknyttet 38 / M&L september 2009 skovfoged Lasse Kjær Rasmussen og hans fi rma LR Skov og Land. Han fortæller at skovjorden i vidt omfang består af stiv ler og at skovkulturerne i dag fordeler sig med knap 30% rødgran og ellers blandet løvtræ, med bøg som den dominerende træsort. – Skoven blev ramt rigtigt hårdt af stormen i 1967 og her blev plantet en del rødgran. De har nu stået i over 40 år og er her på stedet klar til afdrift, hvilket vi er i gang med i disse år. Til erstatning plantes overvejende eg, lærk samt bøg, mens genplantning af gran kun sker i mindre omfang og primært for at give dækning til vildtet, forklarer Lasse Rasmussen og tilføjer. –Skovene til Lystrup & Jomfruens Egede drives traditionelt og med en stabil økonomi til trods for at der tages meget hensyn til vildtet og til herlighedsværdierne. De fl este af de praktiske opgaver i skoven klares vha. skoventreprenør og man har desuden lidt selvskovere. Produktion i skoven ligger i fl g. skovfogeden på ca. 1.200–1.500 m³ træ årligt hvilket er noget lavere end tilvæksten her. Overalt på terrænet fi ndes fi ne vildtremiser og i det hele taget er skoven samt de tilstødende arealer anlagt med vildt og jagt for øje. Jagten har således gennem årtier været prioriteret højt af godsernes ejere og er en vigtig del af aktiviteterne her. Fra indeværende år har man etableret sit eget jagtvæsen med fast ansættelse af skytte Stig Bay, som tidligere har varetaget området her. Udover terrænpleje, planlægning og ledelse af jagter m.v. producerer man selv ca. 30.000 fasaner årligt, hvoraf den overvejende del er til videresalg. Gennem sæsonen anholdes der 8 dagjagter på fasaner, ligesom der sælges jagt på sommerbukke. Lars står for det meste af sprøjtearbejdet på godserne og er desuden fast mand på mejetærskeren. UDLEJNINGSAKTIVITETER En af de gode faste aktiviteter på Lystrup og Jomfruens Egede er udlejning af huse og ejendomme, hvor man pt. har 19 lejemål. Bl.a. for at varetage de praktiske opgaver i forbindelse med dette område har godserne gennem en halv snes år haft et par selvstændige håndværkere tilknyttet. Blandt lejemålene er også hovedbygningerne på Jomfruens Egede, der er lejet ud til Niels Peter Schack- Eyber der repræsenterer tredje generation af sin familie som lejer af herregården. På Egede, som stedet kaldes i daglig tale, kan afholdes alt fra barnedåb, bryllup, fødselsdage, private fester, kurser, møder, seminarer, receptioner til jagtselskaber m.v. for op til 120 personer. Et af de lidt mere specielle arrangementer foregik i marts 2007, hvor prinsesse Alexandra og Martin Jørgensen blev viet i Øster Egede Kirke og bryllupsfesten efterfølgende blev afholdt på Jomfruens Egede. MANDSKAB Til de primære aktiviteter på Lystrup & Jomfruens Egede hører to erfarne traktorførere, inspektør Frank Lorentsen samt skytte og Charlotte hjælper til med forskellige opgaver på godskontoret én dag om ugen og var der da vi besøgte stedet.
Page 1: Maskinstationen og Landbrugslederen
Page 5: Maskinstationen og Landbrugslederen

Download PDF for September måned

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?