Download as PDF here - Det Nationale Forskningscenter for ...

ERGONOMISKE FAKTORERS BETYDNING FOR ØJENIR- 

RITATION (ASTENOPI) OG NAKKE-SKULDER BESVÆR I 

FORBINDELSE MED COMPUTERARBEJDE – 

EN LITTERATURGENNEMGANG 

Pernille Kofoed Nielsen, Gisela Sjøgaard, Elizabeth Bengtsen og Peder Wolkoff 

Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark

Ergonomiske faktorers betydning for øjenirritation (astenopi) og nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde 

– en litteraturgennemgang 

Pernille Kofoed Nielsen, Gisela Sjøgaard, Elizabeth Bengtsen og Peder Wolkoff 

Arbejdsmiljøinstituttet, København, Danmark 

ISBN: 87-7904-151-5 

Tryk: Damgaard-Jensen A/S 

København 2006 

Arbejdsmiljøinstituttet 

Lersø Parkallé 105 

2100 København Ø 

Tlf: 39 16 52 00 

Fax: 39 16 52 01 

e-post: ami@ami.dk 

Hjemmeside: www.ami.dk 

Rapporten kan rekvireres fra: 

Arbejdsmiljøbutikken 

Lersø Parkallé 105 

2100 København Ø 

Tlf.: 39 16 52 30 

Fax: 39 16 52 01 

e-post: ekspedition@ami.dk 

Hjemmeside: www.arbejdsmiljobutikken.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Forord............................................................................................................................................5 

Resumé .........................................................................................................................................7 

Indledning .....................................................................................................................................9 

Metoder/Materiale .......................................................................................................................9 

Udvælgelsesprocedure .............................................................................................................10 

Kvalitet/Kategorisering/Klassificering ........................................................................................10 

Resultater....................................................................................................................................11 

Arbejdsplads indretning ............................................................................................................11 

Arbejdstid/-varighed/pauser ......................................................................................................12 

Belysning ..................................................................................................................................13 

Brug af briller.............................................................................................................................15 

Skærmfaktorer ..........................................................................................................................16 

Skærmplacering........................................................................................................................16 

Konklusion..................................................................................................................................19 

Arbejdsplads indretning ............................................................................................................19 

Arbejdstid/-varighed/pauser ......................................................................................................19 

Belysning ..................................................................................................................................19 

Brug af briller.............................................................................................................................19 

Skærmfaktorer ..........................................................................................................................19 

Skærmplacering........................................................................................................................20 

Samlet set kan det konkluderes: ...............................................................................................20 

Reference-liste............................................................................................................................21 

Bilag 1..........................................................................................................................................27 

Oversigt over inkluderede artikler .............................................................................................27 

Øjenirritation og nakke-skulder besvær 3

FORORD 

Længerevarende brug af computer er en risikofaktor for udvikling af øjenirritationsrelaterede symptomer 

og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer. Formålet med denne rapport har været en litteraturgennemgang 

af ergonomiske faktorers betydning for såvel øjenirritation i bred forstand (astenopi) som dertil 

relateret nakke-skulder besvær i forbindelse med computerarbejde. Dette skal ses som en del af en større 

sammenhæng, idet andre risikofaktorer ud fra en indeklimamæssig synsvinkel i høj grad også har betydning 

for udvikling af øjenirritation i kontormiljøer. Vi håber, at rapporten kan blive et bindeled mellem to fagdiscipliner, 

der begge tilsammen er vigtige for en tværfaglig forståelse af årsager til øjensymptomer opstået 

i kontormiljøet. 

En stor tak til lektørerne fra Norge, Førsteamanuensis, dr. psychol. Knut Inge Fostervold fra Høgskolen i 

Lillehammer, Avdeling for helse og sosialfag, og Førsteamanuensis, dr. philos. Gunnar Horgen, Høgskolen 

i Buskerud, Avdeling for optometri og synsvitenskap, for en kritisk gennemgang af rapporten. Deres konstruktive 

kommentarer er i det store og hele blevet indarbejdet i rapporten. 

Studiet var delvis finansieret af Arbejdsmiljørådets Service Center (2001 – 25) og Statens Sundhedsvidenskabelige 

Forskningsråd (22-03-0275). 

Arbejdsmiljøinstituttet, marts 2006. 


RESUMÉ 


(astenopi) og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer. Epidemiologiske studier har vist, at prævalensen 

af muskel-skelet symptomer i overekstremiteterne og visuelle symptomer er høj blandt computerbrugere. 

For at opnå et bedre arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at kunne identificere risikofaktorerne i kontormiljøer, 

som bl.a. inkluderer visuelle og muskel-skeletale belastninger. Flere ergonomiske faktorer har 

været undersøgt i relation til visuelt ubehag (occupational asthenopia) i kombination med muskel-skelet besvær 

og ubehag. Vores formål var derfor at gennemgå litteraturen vedrørende ergonomiske faktorers indflydelse 

på øjenirritationsrelaterede symptomer (fremover kaldet øjenirritation) enkeltvis og i kombination 

med nakke-skulder besvær. 

En litteratursøgning på relevante videnskabelige artikler publiceret på engelsk mellem 1994 og 2004 blev 

gennemført ved hjælp af databasen OSH-ROM. D.v.s. fokus her er på identifikation af risikofaktorer med 

henblik på forebyggende tiltag og anbefalinger i forbindelse med arbejdsplanlægning. Kriterierne for at inkludere 

en given artikel var, at den beskrevne undersøgelse havde et validt design, at der blev benyttet veletablerede 

metoder, at der blev benyttet relevante statistiske metoder, at artiklen byggede på databaseret 

original- eller artikeldokumentation, og at den enkelte artikels konklusioner var i overensstemmelse med 

formål/hypoteser og data. Artiklerne blev kategoriseret efter type: arbejdsplads-, interventions- og laboratorieundersøgelser; 

og klassificeret efter 6 forskellige emner (eksponeringsfaktorer). 

Søgningen resulterede i 1470 publikationer, og antallet reduceredes til 49 efter kvalitetsvurderingen. Derudover 

opfyldte 5 artikler fra egne databaser søgekriterierne, og disse artikler er også inddraget. Således er i 

alt 54 videnskabelige artikler medtaget. 

Ud fra den gennemgåede litteratur kan det konkluderes, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor 

for visuelt og muskel-skelet besvær. Der eksisterer delvist modstridende anbefalinger med hensyn til 

de ergonomiske faktorer og beskyttelsen mod visuelt besvær henholdsvis muskel-skelet besvær. Nedenstående 

gives konklusionerne med hensyn til de 6 eksponeringsfaktorer. 

Arbejdsplads indretning: Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer 

højden sammen med synsbelastningen. Her er konklusionen, at en lille vertikal afstand mellem tastatur og 

skærm er vigtigere end bordhøjden i sig selv. Selvom bordets højde i sig selv således ikke ser ud til at påvirke 

synsbelastningen, så er bordets dimensioner dog alligevel af betydning for belastningen i skuldernakke 

og underarm. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder-nakke 

kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. Det anbefales derfor 

dels at bordet er så stort, at underarmen kan understøttes, og dels at bordets højde er 2-3 cm lavere end afstanden 

fra gulv til albue i siddende stilling. En person i denne stilling kan netop arbejde i en afslappet stilling 

uden at skulle spænde skulder-nakke muskulaturen for at løfte armene op til arbejdshøjden, og uden at 

skulle runde ryggen for at nå ned til bordet. Det ser ikke ud til, at ryglænets vinkel er af betydning. 

Arbejdstid/-varighed/pauser: Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret visuelt 

og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde. Der findes subjektive 

såvel som objektive tegn på træthed efter 4 timers computerarbejde. Effekten af pausevarighed og 

frekvens har været undersøgt, og det viste sig, at mange korte pauser var markant (statistisk) bedre end få 

længere pauser. Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at den positive effekt af 

korte pauser på produktivitet og velvære blev forøget, hvis pauserne indeholdt fysisk aktivitet. 

Belysning: Der er blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning er af afgørende præventiv 

betydning med hensyn til øjenbelastning. Det ser ud til, at det er nødvendigt med en lysstyrke på mindst 

450-500 lux, men det er ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Der er også enighed om, at 

loftsophængte lamper med diffus belysning opad er hensigtsmæssig, idet denne type lamper i de store arbejdspladsundersøgelser 

reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og –besvær. Sidst men ikke 

mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, altid være at foretrække. 

Brug af briller: Der er enighed om, at én-styrke skærmbriller tilpassede efter behov har en positiv effekt 

på forskellige former for øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. Dog skal man ikke 

uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer i arbejdssituationen. 


Skærmfaktorer: En stor kontrast-ratio på skærmen er vigtig. Når det drejer sig om farvevalg, så er der 

enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til 

skærmbillede. Det ser ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. 

Skærmplacering: På baggrund af en vurdering af den visuelle og muskel-skeletale belastning såvel som 

tårefilmens fysiologi ser det ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under horisontalplanet 

er at foretrække, forudsat, at nakkevinklen ikke overstiger 30º fleksion i forhold til vertikalplanet. En 

afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste. Dog afhænger den optimale 

afstand fra øje til skærm af typen og størrelsen af skærmen, belysningen og eventuelt brug af briller. 

Samlet set kan det konkluderes: En multidisciplinær tilgang, hvor de ovenfor diskuterede faktorer studeres 

i kombination, er en nødvendig forudsætning, før der kan gives detaljerede anbefalinger. Udfaldsparameteren 

må nødvendigvis måles med hensyn til visuelt såvel som muskel-skelet besvær, ligesom problemet 

foruden at blive belyst fra en ergonomisk synsvinkel også bør belyses udfra en oftalmologisk, og indeklimamæssig 

synsvinkel. 

8 Øjenirritation og nakke-skulder besvær

INDLEDNING 


(astenopi) [51] og muskel-skelet besvær under arbejde i kontormiljøer [8,55]. Epidemiologiske studier har 

vist, at prævalensen af muskel-skeletal symptomer i overekstremiteterne og visuelle symptomer er høj 

blandt computerbrugere [7-9,18,25,41,55]. For at opnå et bedre arbejdsmiljø, er det derfor vigtigt at identificere 

de forskellige risikofaktorer i kontormiljøer, som bl.a. inkluderer visuelle og muskel-skelet belastninger. 

Adskillige ergonomiske faktorer (placering af skærmen, synsvinklen, afstanden fra øjne til skærmen 

etc.) har været undersøgt i relation til visuelt ubehag (occupational asthenopia), og muskel-skelet besvær og 

ubehag [2,20,54,56,71]. 

Vores formål var derfor at gennemgå litteraturen vedrørende ergonomiske faktorers indflydelse på øjenirritationsrelaterede 

symptomer (fremover kaldet øjenirritation) enkeltvis og i kombination med nakkeskulder 

besvær, idet indeklimaforhold er beskrevet andetsteds [77,78]. 

Metoder/Materiale 

En litteratursøgning på relevante videnskabelige artikler publiceret på engelsk mellem 1994 og 2004 blev 

gennemført ved hjælp af databasen OSH-ROM, der består af deldatabaserne HSELINE, MHIDAS, RI- 

LOSH, CISDOC, NIOSHTIC2 samt MEDLINE OEM. 

• HSELINE (referencer om arbejdsmiljø i bred forstand fra den engelske Health and Safety Executive 

og Health and Safety Commissions udgivelser) 

http://www.hse.gov.uk/infoserv/hseline.htm 

• MHIDAS (Major Hazard Incident Data Service under Health and Safety Executive) 

http://www.hse.gov.uk/infoserv/mhidas.htm 

• RILOSH (Ryerson International Labour Occupational Safety and Health Index - referencer af udvalgte 

engelsksprogede udgivelser indenfor arbejdsmiljø og arbejds- og ansættelsesforhold) 

http://www.ryerson.ca/library/rilosh.html 

• CISDOC (referencer om arbejdsmiljø fra 35 lande udvalgt af International Occupational Safety 

and Health Information Centre (CIS) under den internationale arbejderorganisation International 

Labour Organisation (ILO)) 

http://www.ilo.org/dyn/cisdoc/index_html?p_lang=e 

• NIOSHTIC2 (referencer af udgivelser udvalgt af NIOSH, det amerikanske arbejdsmiljøinstitut) 

http://www2a.cdc.gov/nioshtic-2/default.html 

• MEDLINE OEM (referencer fra National Library of Medicines database MEDLINE. Referencerne 

er udvalgt gennem søgning på kontrollerede emneord (MeSH) med ”occupational and environmental 

medicine” relevans). 

http://www.ovid.com/site/catalog/DataBase/2578.jsp?top=2&mid=3&bottom=7&subsection= 

10 

Databasen OSH-ROM blev valgt, fordi denne base indeholder relevante publikationer med hensyn til arbejdsmiljø 

og belastningsfaktorer/risikofaktorer. En søgning primært i Medline ville derimod indeholde 

medicinsk litteratur mere med fokus på skader og sygdomme end aktuelle belastningsniveauer etc., der er 

yderst relevant, mens de pågældende personer endnu er raske. D.v.s. fokus her er på identifikation af risikofaktorer 

med henblik på forebyggende tiltag og anbefalinger i forbindelse med arbejdsplanlægning. 

De benyttede søgesæt inkluderede en kombination af søgeordene: eye, workplace, upper extremity, 

musculoskeletal, discomfort. Søgesæt og søgeord er opført i Tabel 1. Søgesættene #1 - #5 blev derefter 

kombineret på i alt 6 forskellige måder (søgesæt #6 - #11) og søgesættene blev begrænset til engelsksprogede 

videnskabelige artikler fra 1994-2004 (Tabel 1). 


Udvælgelsesprocedure 

Forfatterne enedes om inklusionskriterierne i Tabel 1, hvorefter den første udvælgelse af artikler blev gennemført 

af én af forfatterne. Udvælgelsen var baseret på artiklens titel og abstrakt med udgangspunkt i søgning 

#6. Inklusionskriteriet var, at titlen og/eller abstraktet omhandlede ergonomiske faktorer og øjenirritationsrelaterede 

symptomer i forbindelse med computerarbejde. Hvis dette ikke fremgik af titel/abstrakt blev 

artiklen ekskluderet. 

Derefter blev artiklerne kvalitetsvurderet af mindst 2 af forfatterne på baggrund af et sæt prædefinerede 

kriterier (se nedenfor). 

Kvalitet/Kategorisering/Klassificering 

Kriterierne for at inkludere en given artikel var, at den beskrevne undersøgelse havde et validt design, at 

der blev benyttet veletablerede metoder, at der blev benyttet relevante statistiske metoder, at artiklen byggede 

på databaseret original- eller artikeldokumentation, og at de konklusioner, der blev draget i artiklerne 

var i overensstemmelse med artiklens formål/hypoteser og data. Derudover er medtaget en enkelt oversigtsartikel 

[20]. 

Artiklerne blev kategoriseret efter type: arbejdsplads-, interventions- og laboratorieundersøgelser (Tabel 

2); og klassificeret efter 6 forskellige emner (eksponeringsfaktorer): arbejdsplads indretning, arbejdstid/ 

-varighed/pauser, belysning, brug af briller, skærmfaktorer samt skærmplacering (Tabel 3). 


RESULTATER 

Søgningen i OSH-ROM resulterede i 1470 publikationer (#6) (Tabel 1). Antallet reduceredes til 49 efter 

gennemlæsning og kvalitetsvurdering. 

Tabel 1. Nummer på søgesæt, søgeord og resultater (antal af artikler) for søgning #1 - #11. Stjernen 

(*) er et forkortelsessymbol for forskellige former af det pågældende ord. Sproget (LA (language)) 

er begrænset til at være engelsk og publikationsår (PY (publication year)) er begrænset til at 

være 1994-2004. 

Search Search terms and combination of search terms Results 

#1 eye* or ocular or visual or sight or vision or gaze or spectacle or asthenopia or opthalm* 23776 

#2 workstation or workplace or tasks or screen or monitor or computer or vdt or vdu or pc or 

occupational or office or light or work organization or duty cycle or break 

234828 

#3 upper extremity or neck or shoulder or forearm or head 10625 

#4 musculoskeletal or muscl* or disorder* or disease* or discomfort or load or pain or illness 

or fatigue or problems 

148415 

#5 stress or load or irritation or disease* or discomfort or condition or disturbances or fa- 137545 

tigue or problems or strain or tired 

#6 #1 and #2 and LA = ENGLISH and PY = 1994-2004 1470 

#7 #1 and #2 and #5 and LA = ENGLISH and PY = 1994-2004 559 


#9 #1 and #2 and #3 and #5 and LA = ENGLISH and PY = 1994-2004 59 


#11 #1 and #2 and #4 and #5 and LA = ENGLISH and PY = 1994-2004 412 

Udover de 49 originalartikler, der fremkom via OSH-ROM-søgningen opfyldte 5 artikler fra egne databaser 

søgekriterierne, og disse artikler er også medtaget. Således er i alt 54 originalartikler medtaget. 

Tabel 2 og 3 viser fordelingen af artiklerne efter henholdsvis undersøgelsestype og emne. Det totale antal 

artikler i Tabel 3 overstiger 54, da nogle artikler omhandler flere emner. 

Tabel 2. Artikler grupperet efter undersøgelsestype. 

Studie type ArbejdspladsInterventionsLaboratorieundersøgelserundersøgelser undersøgelser 

Antal 11 9 34 

Tabel 3. Artikler grupperet efter emne. 

Emne Arbejdsplads Arbejdstid/ Belysning Brug af Skærmfaktorer Skærmplacering 

indretning -varighed/pauser 

briller 

Antal 7 15 9 8 8 25 

De 54 artikler er gennemgået i Bilag 1. 

Efterfølgende gennemgås de 6 eksponeringsfaktorer, som via belastningsvurdering kan blive til risikofaktorer. 

Arbejdsplads indretning 

I nogle af artiklerne er arbejdspladsens indretning med hensyn til inventar som bord og stol samt deres indstilling 

blevet undersøgt [1,2,7,11,17,64] (se Bilag 1). Betydningen af belysning diskuteres i et selvstændigt 

afsnit. 


Betydningen af bordets højde set i forhold til skærmhøjden er blevet undersøgt, og resultatet var, at det ikke 

var skærmhøjden i sig selv, men den vertikale afstand mellem tastatur og skærm, der var afgørende for 

øjenbelastningen målt som okulær-overfladeareal [64]. Når tastaturet var placeret i samme højde som underkant 

af skærmen var okulær-overfladearealet mindre, end når der var stor højdeforskel (15 eller 22 cm) 

mellem tastatur og skærm. Konklusionen på denne undersøgelse var, at det er den vertikale afstand mellem 

tastatur og skærm, der er afgørende for øjenbelastningen snarere end højden af skærm eller bord i sig selv, 

idet forfatterne henviser til deres tidligere undersøgelser, hvor personernes subjektive oplevelse af øjenbelastning 

ved forskellige synsvinkler blev undersøgt. Dette tyder derfor på, at det er vigtigt, at vide noget om 

tastaturets placering, når den optimale skærmplacering skal findes – vel at mærke, hvis tastaturet benyttes 

af pågældende person og til pågældende arbejdsopgave. Således er tastaturets placering formodentlig ikke 

af så stor betydning for øjenbelastningen, hvis den arbejdsopgave, der skal udføres ved den pågældende 

computer-arbejdsstation udelukkende er baseret på arbejde med mus. Ved arbejde udført med computermus 

kræves ikke, at man ser på musen under arbejdet. Tilsvarende for arbejde med tastatur, hvis personen udelukkende 

benytter sig af blindskrift. 

I en stor forløbsundersøgelse analyseredes sammenhængen mellem computerarbejde og øjenbesvær samt 

besvær i hånd/håndled [7]. Selvrapporteret øjenubehag var forøget blandt de personer, der rapporterede 

øget grad af fastlåst arbejdstilling og øget brug af tastatur. Også hånd/håndledsproblemer øgedes ved øget 

brug af tastatur. Ved indførelse af nyt tastatur i løbet af perioden fra 1981 til 1987 reduceredes muskelskelet 

problemer i nakke-skulder og overarm, men det fremgår ikke i hvilken grad, det nye tastatur adskiller 

sig fra det gamle. Det fremgår heller ikke klart, hvorvidt immobilisering er relateret til det nye inventar eller 

snarere er forårsaget af arbejdsopgavens karakter, mere skærmbaseret arbejde eller tidspres. Dette betyder 

ikke nødvendigvis, at det nye møblement var dårligere end det gamle, men kan formodentlig forklares 

med at der i samme periode skete en ændring af arbejdsopgaverne. Flere af deltagerne i undersøgelsen 

brugte i løbet af undersøgelsesperioden mere og mere tid på computer-skærmbaseret arbejde, hvilket også 

ses af, at der rapporteres højere grad af fastlåste arbejdsstillinger og øget brug af tastatur. Således kan en 

udvikling og ændring i arbejdsopgavens karakter i retning af mere fastlåsthed foran skærmen medvirke til 

forværrede forhold med hensyn til øjen- og muskel-skelet belastning på trods af forbedringer af inventar. 

I laboratorieundersøgelser er betydningen af ryglænets hældning undersøgt [11,17]. En undersøgelse 

sammenlignede rygstøttevinkler på 100° og 110° og den viste, at rygstøttevinklen ændrede rygstillingen, 

mens synsvinklen og stillingen i nakkens atlanto-occipital led kun i mindre grad ændredes [11]. I en anden 

undersøgelse sammenlignedes rygstøttevinkler på 90° og 105° [17]. Personerne udførte en indskrivningsopgave 

ved hjælp af blindskrift. Ryggens vinkel var signifikant påvirket af vinklen på ryglænet, mens præstationen 

var uafhængig af ryglænets vinkling. Der var i artiklerne enighed om, at vinklen på ryglænet nok 

havde betydning for rygvinklen, men at dette ikke influerede direkte på synsvinklen, og dermed okulæroverfladearealet 

og øjenbelastningen [11,17]. Ligeledes var der ikke nogen effekt af en ændret vinkling af 

ryglænet på præstationen (antal fejl m.m.). 

Delkonklusion: Med hensyn til arbejdspladsens indretning ser det således ikke ud til, at ryglænets vinkel 

er af betydning [11,17]. Når det drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer dette. 

Her er konklusionen, at i forhold til øjenbelastningen, så er en lille vertikal afstand mellem tastatur og 

skærm vigtigere end bordhøjden i sig selv [64], hvilket ikke er ensbetydende med, at det i forhold til muskelbelastningen 

er lige meget om bordet og tastaturet placeres højt eller lavt. For selvom bordets højde i 

sig selv ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner af betydning for belastningen 

i skulder/nakke og underarm [1,2,64]. Et bord, der er for lille eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold 

til skulder/nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger med muskel-skelet besvær til følge. 

Arbejdstid/-varighed/pauser 

Uanset ergonomiske forbedringer med hensyn til inventar og arbejdspladsindretning m.m. så er arbejdstiden 

en afgørende parameter for ubehag og besværsudvikling. 

Den samlede arbejdstid, samlet pausetid, pausemønster, fri pause eller fast pause, betydning af aktivitet i 

pausen m.m. har været undersøgt [4,10,19,24,26,27,29,30,44,45,49,57,70] (se Bilag 1). 

Artiklerne viser, at graden af selvrapporteret øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen 

øges med antal timer computerarbejde [10,19,44,70]. I en svensk arbejdspladsundersøgelse blandt 327 

kontoransatte rapporteredes sammenhæng mellem computerarbejde og øjensymptomer [10]. Forekomsten 


af øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer var højere, når mængden af computerarbejde blev forøget 

som funktion af tid. Dette bekræftes af andre undersøgelser [70]. Der blev fundet større odds-ratio ved 

øget brug af computer for enhver form for øjenubehag, sensitivitet overfor lys, svie i øjnene, ”sand” i øjnene 

og røde øjne [10]. Tilsvarende viste resultaterne fra en anden undersøgelse [19], at der var en øget risiko 

for besvær i alle de 6 kropsregioner, der blev undersøgt: hoved, øjne, nakke-øvre ryg, lænderyg, albueunderarm, 

hånd-håndled, når antal af timer med brug af tastatur blev forøget. 

Foruden måling af den subjektive belastningsopfattelse er der undersøgelser, der måler træthed ved hjælp 

af objektive metoder; akkomodation, pupillestørrelse, ”critical fusion frequency” m.m. Med ”critical fusion 

frequency” menes personens evne til at opfatte en række lysglimt med en vis temporal hastighed som et 

stabilt lys. Efter henholdsvis 4 timers computerarbejde [57] og en dags/en uges computerarbejde [49] findes 

subjektive såvel som objektive tegn på træthed. Saito & Sotoyma (1994) målte subjektive såvel som objektive 

tegn på træthed efter 4 timers indtastningsarbejde på computer. Nær-refleks bestemt via målinger af 

akkomodationsamplitude og akkomodationshastighed var signifikant reduceret efter 4-timers computerarbejde. 

Måling af lysrefleks viste en forsinket refleks i forhold til lys, en forøget amplitude og en formindsket 

pupillestørrelse. Disse objektive mål blev taget som udtryk for træthed, hvilket yderligere blev bekræftet 

af måling af ”critical fusion frequency”, der også resulterede i en lavere frekvens og dermed en forringelse 

i evnen til at opfatte ændringer [57]. Også Murata et al. (1996) målte ”critical fusion frequency” ved 

skærmarbejde. Målingerne blev foretaget morgen, middag og aften igennem en 5-dages arbejdsuge. Her 

viste det sig, dels at ”critical fusion frequency” var reduceret hos de personer, der udførte skærmbaseret arbejde 

ifht kontrolpersonerne, og dels at forandringerne i løbet af dagen/ugen, var større for de personer, der 

udførte skærmbaseret arbejde. Således ser det ud til, at langvarigt computerarbejde giver visuel træthed 

(målt med objektive metoder), og at trætheden akkumulerer i løbet af en arbejdsuge [49]. 

Endvidere er der undersøgelser, der tyder på, at personer med synsnedsættelse eller andre former for 

syns-anormalitet rapporterer større grad af synsbelastning og synsbesvær end personer med normalt syn 

[10,27,45]. Dette kan måske hænge sammen med, at det kan være svært at opnå synskorrektion, der passer 

perfekt til den enkeltes arbejdsopgaver/arbejdssituation. 

Effekten af pausevarighed og -frekvens har været undersøgt, og her viste det sig generelt, at mange korte 

pauser var bedre end få længere pauser [4,24,29,30]. Balci & Aghazadeh (2003) undersøgte forskellen på 

pauser på 20 min pr. 60 min’s arbejde, pauser på 10 min pr. 30 min’s arbejde og mikropauser pr. 15 min’s 

arbejde, og fandt at mange korte pauser resulterede i en lavere subjektiv belastningsopfattelse og en bedre 

præstation (målt som hastighed og præcision ved computeropgaver) end få lange pauser [4]. Dette bekræftes 

af en anden artikel, hvor det blev vist at mikropauser på 30 sekunder pr. 20 minutters arbejde havde en 

positiv effekt med hensyn til at reducere muskelubehag i nakke, skulder, ryg og hånd/håndled uden at reducere 

produktiviteten [47]. En anden undersøgelse fandt, at muskel- og øjenbesvær var signifikant reduceret, 

når der blev arbejdet med større hyppighed af pause i forhold til konventionel pausefrekvens [24]. Den 

konventionelle pausefrekvens bestod af 15 minutters pause om formiddagen og eftermiddagen, mens den 

større hyppighed af pause bestod i at der desforuden blev holdt 5 minutters ekstra pauser hver time. 

Også pausens indhold har været undersøgt, og her viste det sig, at korte pauser med 15 minutters interval 

havde en positiv effekt på produktivitet og velvære, og at den positive effekt af korte pauser var størst, når 

pausen indeholdt en eller anden form for fysisk aktivitet, som i denne undersøgelse bestod af enkle strækøvelser 

[29]. 

Delkonklusion: Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret øjenbesvær og muskel-skelet 

besvær i skulder-nakke regionen øges med antal timer computerarbejde [10,19,44]. Des længere 

arbejdstid ved computeren og des dårligere ergonomiske forhold, des større øjen- og bevægeapparatsbelastning. 

Med hensyn til effekten af pausevarighed og frekvens viste det sig, at mange korte pauser var bedre 

end få længere pauser [4]. 

Belysning 

Også belysningen har været undersøgt, som værende en vigtig parameter med hensyn til øjenbelastning ved 

computerarbejde [1,2,6,28,60,62,66,79] (se Bilag 1). I en stor norsk interventions-undersøgelse viste det 

sig, at belysningsog synsforhold var signifikant forbedrede efter indførelse af ny type belysning [1,2]. Den 

nye type belysning bestod i lamper, hvor 25% af lyset var suspenderet lys opad, mens 75% lyste nedad 


gennem et semi-diffust reflektor system. Resultaterne viste bl.a. en signifikant reduktion i øjenirritation og 

blænding. Denne effekt holdt efter 4 års opfølgning [2]. 

I en anden arbejdspladsundersøgelse blev forskellige typer af belysning før og efter renovering af kontorer 

undersøgt [28]. Før renoveringen bestod belysningen af lysstofrør monteret i loftet og med gennemskinnelig 

prismatisk spredende afskærmning. Efter renoveringen blev denne belysning udskiftet med to andre typer 

belysning, dels loftsophængte lamper med indirekte belysning opad, og dels belysning monteret i loftet 

og med parabolsk afskærmning. Begge typer af den nye belysning viste sig at være bedre end den tidligere 

form, og de loftsophængte lamper med indirekte belysning opad gav bedre resultat end belysningen monteret 

i loftet og med parabolsk afskærmning. De personer, der arbejdede med computer udtrykte større tilfredshed, 

færre blændingsproblemer samt færre tilfælde af tørre øjne og fokuseringsproblemer ved brug af 

lamperne med indirekte belysning, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra den norske interventionsundersøgelse 

[1,2]. 

Således er det ikke entydigt hvilken type og grad af belysning, der er bedst. Indførelse af ny belysning 

ved hjælp af loftsophængte lamper med diffus belysning opad reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning 

og –besvær [1,2,28]. Men også belysning monteret i loftet og med parabolsk afskærmning var 

bedre end den tidligere belysning, der bestod af lysstofrør monteret i loftet og med gennemskinnelig prismatisk 

spredende afskærmning [28]. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at indirekte belysning 

kræver, at loftet har en høj refleksionsfaktor, og at der er god spredning på det opad rettede lys for at undgå 

for høje luminanskontraster i loftet. 

I en stor arbejdspladsundersøgelse fra Holland blev de ansatte bedt om selv at justere belysningen, således 

at det var mest behageligt for dem [6], og det aktuelle belysningsniveau blev målt. Bortset fra på overskyede 

dage i vinterperioden (fra november til midten af februar) var det gennemsnitlige dagsbelysningsniveau 

på skriverbordet/tastaturet på mere end 500 lux, og det viste sig, at det foretrukne belysningsbehov var 

signifikant højere end gældende standarder for indendørs belysning. Disse resultater svarer til resultaterne 

fra en anden undersøgelse, hvor personerne arbejdede ved henholdsvis 200 lux og 450 lux, og hvor det viste 

sig, at den visuelle præstation var bedre ved 450 lux end 200 lux [62]. Omvendt er der andre, der har 

vist det modsatte, at arbejdstagerne foretrækker en lysmængde, der er lavere end anbefalet [72]. Det er derfor 

vigtigt at være opmærksom på, at den foretrukne lysmængde varierer både med hensyn til arbejdsopgave 

og udformningen af arbejdsrummet i øvrigt, og det vigtigste er nok muligheden for et fleksibelt lys, der 

tilgodeser den enkeltes behov, ligesom dagslys alt andet lige vil være at foretrække. 

En anden gruppe undersøgte 3 forskellige grader af belysning udtrykt ved luminans ratio mellem skærm 

og væg [79]. Personerne udførte forskellige computertest, og der var ingen signifikant indflydelse af forskelle 

i luminans på den subjektive vurdering af øjentræthed. For målte visuelle funktioner, var der derimod 

en signifikant effekt af luminans, idet akkomodationsamplituden var forøget ved øget luminans. 

Hvis en høj luminans blev kombineret med støj påvirkede dette øjnene i negativ retning, idet der var en 

signifikant højere subjektiv træthed efter arbejde med høj luminans og støj i forhold til før computerarbejdet 

[66]. Samtidig var der signifikante tidsafhængige forandringer i visuel reaktionstid og ”flicker fusions 

frekvens”. Måling af luminans anses for at være det bedste mål for belysning [53]. 

Foruden optimalt valg af belysningstype har belysningens styrke således også betydning. Noget tyder på, 

at gældende standarder for indendørs belysning måske er for lave, eftersom det i den hollandske undersøgelse 

viste sig, at det subjektivt foretrukne belysningsbehov var signifikant højere, end de givne standarder 

[6]. Udfra de refererede studier ser det ud til, at det er nødvendigt med mindst 450-500 lux [6,62], men det 

vides ikke hvorvidt en endnu stærkere belysning ville være bedre, og eftersom der også er en undersøgelse, 

der viser, at arbejdstagerne foretrak en belysningsstyrke lavere end det anbefalede, er det derfor ikke entydigt 

hvilken grad af belysning, der er bedst. 

Arbejdspladsens indretning i øvrigt, såvel som computer hardware og software samt brugen af briller vil 

selvsagt også influere på belysningsbehovet [1,2,74], ligesom der vil være individuelle variationer [6]. Endvidere 

vil der også være variationer med hensyn til om arbejdet udelukkende er computerbaseret, eller der 

er tale om en kombination af arbejde med papir og skærm, hvilket stiller yderligere krav med hensyn til 

bl.a. blænding og genskin [37,80]. 

Delkonklusion: Der er således blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning med en styrke 

på 450-500 lux er af afgørende præventiv betydning med hensyn til øjenbelastning, og der er også enighed 

om, at loftsophængte lamper med diffus belysning opad er et godt valg, idet denne type lamper i store 

arbejdspladsundersøgelser reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og –besvær [1,2,28]. 


Dog kræves der ved indirekte belysning, at loftet har en høj refleksionsfaktor, og at der er god spredning på 

det opadrettede lys for at undgå for høje luminans kontraster i loftet. Sidst men ikke mindst vil et fleksibelt 

lys, der tilgodeser den enkeltes behov, være at foretrække. 

Brug af briller 

Nogle artikler har beskrevet effekten af briller med hensyn til øjenbelastning og ubehag [1,2,10,11,31,45, 

75] (se Bilag 1). I en stor forløbsundersøgelse blev sammenhængen mellem computerarbejde og øjenbesvær 

analyseret [10]. Det viste sig, at øjenubehag såvel som specifikke øjensymptomer øgedes, når mængden 

af computerarbejde øgedes. Øjenubehag var sammenhængende med arbejde ved høj skærm (i øjenhøjde), 

brug af briller, og det at være over 40 år. For de individuelle variable, alder og brug af skærmbriller var 

odds-ratio, OR = 1.6-2.5, hvilket betyder, at risikoen for øjenubehag var 1.6-2.5 gange hyppigere blandt de, 

der brugte skærmbriller i forhold til dem uden, og når alderen var over 40 år i forhold til under. Personer, 

der både havde stor synsforskel mellem øjnene, og som brugte monofokale briller, havde en risiko for 

øjenubehag, der var 2.2 gange højere i forhold til dem uden, hvis de var under 40 år. Denne risiko blev forøget 

til 4.9, hvis de var over 40 år [10]. 

Det skal endvidere bemærkes, at nogle har fundet, at der er flere, der bruger briller blandt personer med 

skærmarbejde i forhold til personer uden skærmarbejde, hvilket kunne hænge sammen med, at nærarbejde 

generelt indbefatter forøget brug af briller [35,43]. 

I en interventionsundersøgelse viste det sig, at synsforholdene var signifikant forbedrede efter indførelse 

af ny type belysning, der bestod af lamper, hvor 25% af lyset var suspenderet opad, mens 75% lyste nedad 

gennem et semi-diffust reflektor system. Der var en tendens til yderligere forbedring efter indførelse af korrigerende 

briller, hvilket tyder på, at forbedringer mht. både belysning og briller kan være afgørende for en 

reduktion af visuelt ubehag [1,2]. Dette understøttes af andre studier, der også har undersøgt effekten af nye 

skærmbriller [45,75]. I det ene studie blev personerne fulgt igennem seks måneder, og det viste sig, at der 

var en gradvis forbedring af optometrisk status igennem perioden. Der fandtes signifikante forbedringer 

med hensyn til alle de undersøgte symptomer, bortset fra smerte, spænding og ømhed i skulderen samt 

kvalme. Da der manglede en kontrolgruppe, kan man ikke udelukke, at både placebo effekt og spontane 

forbedringer kan have medvirket til forbedringerne i grad og frekvens af symptomer. Dog tyder de gradvise 

forbedringer ikke på, at dette skulle være tilfældet [45]. Også i et andet studie fandt man efter 15 ugers intervention 

med skærmbriller, at visuelle symptomer hos computerbrugere reduceredes signifikant efter interventionen 

[75]. 

Det har også været undersøgt hvilken type briller, der er bedst [11]. Burgess-Limerick et al. (2000) undersøgte 

tre forskellige typer briller beregnet til synsafstande på henholdsvis 35 cm, 50 cm og 65 cm. Studiet 

viste, at der ikke var nogen effekt af de forskellige briller med hensyn til hvilken stilling personen valgte 

at indtage, hverken når det gjaldt nakkevinkel, hovedvinkel eller synsvinkel. 

Endvidere har det været undersøgt om briller med én-styrke glas eller briller med progressive linser er 

bedst i forbindelse med arbejde ved computer. Efter en 3 måneders tilvænningsperiode var muskelbelastningen 

i skuldermusklen, m. trapezius, signifikant reduceret i forhold til før brillerne blev introduceret, 

uanset type [31]. Endvidere viste det sig, at muskelbelastningen i skuldermusklen (m. trapezius) var signifikant 

lavere, når personen brugte én-styrke glas i forhold til de progressive linser, og på denne baggrund 

anbefaler Horgen & Aarås i første omgang briller med én-styrke glas [31]. Imidlertid vil meget arbejde 

kræve, at personen både kan se nær ved (på skærm og papirer) og længere væk, fx i kommunikation med 

andre [31]. I et senere studie af Horgen et al. [32] blev det imidlertid vist, at progressive additions linser 

(Progressive addition lenses) som var specielt designet for computerarbejde ikke gav forhøjet muskelspænding. 

Enkelte af disse briller gav et klart syn ud til ca 2 m, og kunne således være et alternativ i tilfælde, 

hvor personen ikke har brug for at se længere væk. 

Dog er det svært at anbefale en bestemt type briller, da der både er individ-bestemte faktorer og arbejdsorganisatoriske 

såvel som omgivelsesfaktorer at tage hensyn til. Og det vil være vigtigt i forbindelse med 

intervention og omorganisering, flytning fra enkeltmands- til storrumskontor etc. at gennemføre de optometriske 

forandringer til sidst. Linser, der passer perfekt til én arbejdssituation kan meget vel have en mindre 

effekt i en anden situation [1,2,31]. 

Delkonklusion: Med hensyn til brugen af briller, er der således blandt de refererede studier enighed om, at 

skærmbriller tilpassede efter behov kan have en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og mu- 


skel-skelet besvær i skulder-nakke regionen [1,2,31,45,75]. Eftersom de undersøgte personer er fulgt igennem 

lang tid, og effekten har holdt, kan man sandsynligvis udelukke den mulighed, at der skulle være tale 

om en placebo-effekt [1,2,45]. Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige 

faktorer. Indførelse af briller forudsætter altid en lægelig (optometrisk) vurdering. 

Skærmfaktorer 

Nogle studier har undersøgt betydningen af farvevalg på skærmen dels med hensyn til synsafstand og dels 

med hensyn til visuel præstation, dvs. hvor tydeligt personen kunne skelne bogstaver af forkellig størrelse 

og hvor små bogstaver, der kunne ses [15,23,46,61,62] (se Bilag 1). 

Farvesammensætningen på skærmen og kontrast-ratio havde en signifikant effekt på foretrukken synsafstand 

og visuel præstation [15,46,61,62]. Af de undersøgte farver var den bedste farvekombination sort/ 

hvid, blå/hvid, blå/gul eller grøn/hvid. Rød kombineret med blå alternativt lilla anbefales ikke til skærmbillede 

[23]. 

Der er også konsensus om, at skærmfarve-kombinationen er af betydning for præstationen og den subjektive 

opfattelse af hvilke farver, der er bedst at arbejde med. Rød kombineret med blå, evt. lilla eller grøn, 

giver en dårligere præstation [15,23,61,62]. Dog mener Lin (2003) ikke, at farvekombinationen er vigtig, 

såfremt der er et acceptabelt niveau af kontrast-ratio tilstede, idet kontrast-ratio er af større betydning end 

farvevalg. Forsøgsdeltagerne havde en bedre præstation, når kontrast-ratio var høj. Dette er ikke undersøgt i 

andre af de udvalgte studier. 

Ved sammenligning af to skærmstørrelser (34.5 cm (14”) og 48.5 cm (19”)) var der ikke forskel i subjektiv 

øjenbelastning, mens muskelaktiviteten var højest ved arbejde med den lille skærm [63]. Ved sammenligning 

af skærmen på en bærbar computer med skærmen fra en stationær arbejdsstation var der uoverensstemmelse 

med hensyn til hvilken skærmstørrelse, der var bedst, da skærmtypen (almindelig (CRT) eller 

fladskærm (TFT-LCD)) og ikke kun størrelsen er af betydning [58,62]. Muskelbelastningen i m. trapezius 

var signifikant højere ved arbejde med bærbar computer sammenlignet med en stationær computer med 

standard (CRT) 17”-skærm [58]. 

Andre studier har undersøgt, hvorvidt et skærmfilter reducerer øjen- og muskel-skelet symptomer [22, 

50]. Der er blandt de refererede studier enighed om, at brugen af skærmfilter ikke ser ud til at have en posititv 

korttidseffekt, idet det ikke tyder på, at brugen af skærmfilter har en positiv effekt på mængden af besvær. 

Om noget kan der tales om en ”Hawthorne-effect” (placebo-effekt), hvilket i denne sammenhæng vil 

sige, at deltagerne i undersøgelsen fik det bedre p.g.a. den opmærksomhed, der blev vist dem, når de deltog 

i undersøgelsen, og ikke p.g.a. den gennemførte intervention. 

Delkonklusion: Således ser det med hensyn til skærmfaktorer, ikke ud til, at skærmfilter har en positiv 

effekt. Når det drejer sig om farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå 

alternativt lilla eller grøn ikke kan anbefales til skærmbillede [15,62]. Endvidere er det vigtigt med en stor 

kontrast-ratio [44]. 

Skærmplacering 

Mange studier har undersøgt den vertikale placering af skærmen og synsvinklen [5,11,12,13,20,33,36, 

38,39,54,56,58,59,63,65,71] (se Bilag 1). 

Der er modstridende anbefalinger med hensyn til skærmplacering. Studierne er primært delt i to grupper. 

Nogle studier anbefaler en horisontal synsvinkel og en høj skærmplacering [5,54,56,71], mens andre studier 

anbefaler en lavere placering af skærmen med en synsvinkel, der er ca. 15°-20° nedadrettet [11-13,33,38, 

39,58,63]. I en undersøgelse gav en sammenligning af to forskellige skærmplaceringer på henholdsvis 15° 

og 40° under øjenniveau ingen præferencer for den ene placering frem for den anden [71]. En anden undersøgelse 

sammenlignede også skærmplaceringer på henholdsvis 15° og 40° under horisontal og fandt, at 

personernes subjektive opfattelse af muskel-skelet og visuel belastning var lavere ved den lave skærmplacering 

[3]. Fostervold har efter en litteraturgennemgang foreslået at benytte skærmplaceringer med en 

synsvinkel på 30-45° under horisontalplanet målt i forhold til centrum af skærmen og med skærmen placeret 

vinkelret i forhold til synsvinklen [20]. 

De forskellige anbefalinger afhænger primært af, at der benyttes forskellige metoder i de forskellige studier: 

måling af nakkefleksion [11-13], hårdhedsgrad af m. trapezius [33], selvrapporteret visuel og muskel- 


skelet træthed [38,39], nakkefleksionsvinkel kombineret med muskelaktivitet [58] samt muskelaktivitet 

kombineret med måling af kropsstilling og visuel såvel som psykofysisk belastning [63]. Endvidere refererer 

nogle af studierne til synsvinkel [13,20,54] mens andre benytter nakkefleksions-vinklen [5,71]. 

En lav skærmplacering med en synsvinkel på 19-55° under horisontal har været foreslået i studier omhandlende 

visuel belastning [20,38,48,64,68]. Fordele ved en lav skærmplacering og dermed en lav synsvinkel 

inkluderer en reduktion i det okulære overfladeareal [64] og en reduktion i subjektiv opfattelse af 

synsbelastning [38]. Når en person kigger lige frem, er øjnene vidt åbne med et større okulært overfladeareal. 

Dette tillader mere fordampning fra øjnene og medvirker derfor til udtørring af øjnene [77]. 

Yderligere har det været indikeret, at en opadrettet synsvinkel resulterer i en forøget anstrengelse af øjets 

bevægelser, som også giver visuelt ubehag [48]. Sammenlignet med dette vil øjenlåget dække en del af pupillen, 

når der kigges nedad, og focusdybden i øjet kan muligvis forøges, hvilket vil reducere størrelsen af 

nødvendig akkommodation. Samtidig vil fordampningen være mindre, hvilket resulterer i en mere stabil 

tårefilm og således i mindre hyppige øjensymptomer [77,78]. 

Studier, der beskæftiger sig med muskel-skelet belastning, har derimod anbefalet en skærmplacering, 

hvor personen kun ser en smule nedad, dvs. 5-16° under horisontal [33,58], eller endda en smule opad, for 

at reducere den muskulære belastning [16]. Nakke-fleksionsvinklen [12,73], muskelaktiviteten [58,63], og 

musklens hårdhed målt ved hjælp af en tryktransducer [33] blev forøget, når skærmen blev sænket. 

Endvidere er øget nakkefleksion, statisk muskelaktivitet i nakken, samt den totale tid med nakkefleksion 

vist at være risikofaktorer for udvikling af arbejdsrelateret muskel-skelet besvær [34,42,76]. Statiske stillinger, 

som indvolverer nakkefleksion på mere end 20-30° medfører en reduceret udholdenhedstid og øger 

risikoen for besværsudvikling [14]. 

Andre studier har undersøgt den visuelle såvel som den muskel-skeletale belastning. Udfra denne forudsætning 

anbefaler Psihogios et al. (2001) en skærmplacering i “middel-niveau”, dvs. 9-10° under horisontal 

eller lidt højere [54]. Denne anbefaling gives i en oversigstartikel på baggrund af tidligere laboratorieundersøgelser 

og selvrapportering fra computerbrugere. Derimod foreslår Fostervold (2003) i en oversigtsartikel 

en lavere skærmplacering med en synsvinkel på 30-45° under horisontalt niveau [20]. Og selvom begge 

studier betragter visuelle såvel som muskel-skelet faktorer, er de uenige om den optimale placering af skærmen 

[20,71]. Dette skyldes sandsynligvis andre ukontrollerede faktorer i de refererede studier, f.x. er der 

nogle studier, der ikke vinkler skærmen bagover samtidig med at den sænkes, hvilket ændrer vinklen mellem 

synslinien og skærmens frontflade. Hvis denne vinkel bliver betydelig mindre end 90° vil det opleves 

som ubehageligt [21]. Endvidere skal det nævnes, at ingen af studierne inddrager tårefilmens fysiologi og 

kemi. Efter et stort review af indeklimalitteratur omhandlende øjenirritation og relaterede øjensymptomer 

anbefales en lav skærmplacering. Dette anbefales på baggrund af en dybtgående gennemgang af tårefilmens 

fysiologi og kemi, idet en høj synsvinkel giver en stor eksponering af den okulære overflade, hvilket 

forøger fordampningen fra øjet medførende en formindskelse af tårefilmens tykkelse. For yderligere diskussion 

af tårefilmens fysiologi og kemi henvises til oversigtsartiklen af Wolkoff et al. fra 2005 [77]. 

Foruden højde og vinkling af skærmen har afstanden fra øjne til skærm også været undersøgt [36,38-40, 

52,56,60,61,67,69]. Den foretrukne synsafstand for en gruppe på 22 forsøgspersoner var mellem 60 cm og 

100 cm [38,40] og for en anden gruppe på 16 forsøgspersoner mellem 75 cm og 83 cm [63]. Når to givne 

afstande på henholdsvis 63 cm og 92 cm fra øje til skærm blev sammenlignet, viste det sig, at arbejde ved 

den korteste synsafstand resulterede i den største forøgelse i øjenbelastning [38]. På tilsvarende måde fandt 

Shieh (2000), at personer med længere synsafstand rapporterede mindre subjektivt visuelt besvær end personer 

med kortere synsafstand. 

Endvidere er det således, at i de fleste af de studier, der undersøgte skærmplacering, er belysningen eller 

placeringen i forhold til eventuelle vinduer ikke nævnt, ligesom forsøgsdeltagerne, skærmtypen, skærmens 

vinkling og arbejdsopgaven ved computeren var forskellig studierne imellem. Aarås et al. har vist, at den 

optimale placering af computerskærmen er således, at personen sidder parallelt med vinduet, dvs. med siden 

til vinduet og helst mindst 1,5 meter fra vinduet [2]. Der er heller ingen af studierne, der inddrager tårefilmens 

fysiologi og kemi, hvilket kunne være med til at vurdere den optimale skærmplacering ud fra en 

mere tværfaglig tilgang. Disse forhold kunne forklare, hvorfor det er svært at nå til konsensus omkring placering 

af computerskærm. 

Således er der brug for flere tværfaglige studier før nye anbefalinger med hensyn til optimal placering af 

computerskærmen kan gives. Ydermere vil der altid være brug for individuelle anbefalinger, trods forbedrede 

generelle anbefalinger [12,38,48]. Interaktionen mellem de forskellige nævnte faktorer er kun under- 


søgt i ringe grad, og der eksisterer for nuværende modstridende anbefalinger med hensyn til forebyggelse 

af visuelt kontra muskel-skelet besvær. 

Delkonklusion: Med hensyn til skærmplacering ser det ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel 

på 20-55º under horisontalplanet er at foretrække, forudsat at nakkevinklen forbliver indenfor 30º fleksion i 

forhold til vertikalplanet [20,73]. En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de 

fleste [38,63]. Dog afhænger den optimale afstand fra øje til skærm af typen, størrelsen og vinklingen af 

skærmens frontflade, belysningen, placeringen i forhold til vinduer, samt eventuel brug af briller. 


KONKLUSION 

Udfra den gennemgåede litteratur kan det konkluderes, at længerevarende brug af computer er en risikofaktor 

for visuelt og muskel-skelet besvær. Der eksisterer delvist modstridende anbefalinger med hensyn til de 

ergonomiske faktorer og beskyttelsen mod visuelt henholdsvis muskel-skelet besvær. Nedenstående gives 

konklusionerne med hensyn til de 6 eksponeringsfaktorer. 

Arbejdsplads indretning 

Med hensyn til arbejdspladsens indretning ser det ikke ud til at ryglænets vinkel er af betydning. Når det 

drejer sig om bordets højde, så er der kun én artikel, der diskuterer denne sammen med synsbelastningen. 

Her er konklusionen, at en lille vertikal afstand mellem tastatur og skærm er vigtigere end bordhøjden i sig 

selv. Selvom bordets højde i sig selv således ikke ser ud til at påvirke synsbelastningen, så er bordets dimensioner 

dog alligevel af betydning for belastningen i skulder-nakke og underarm. Et bord, der er for lille 

eller ikke optimalt indstillet i højden i forhold til skulder-nakke kan medføre dårlige og fastlåste arbejdsstillinger 

med muskel-skelet besvær til følge. Det anbefales derfor dels at bordet er så stort, at underarmen kan 

understøttes, og dels at bordets højde er 2-3 cm lavere end afstanden fra gulv til albue i siddende stilling, 

idet personen i denne stilling kan arbejde i en afslappet stilling uden at skulle spænde skulder-nakke muskulatur 

for at løfte armene op til arbejdshøjden, og uden at skulle runde ryggen for at nå ned til bordet. 

Arbejdstid/-varighed/pauser 

Der er i artiklerne enighed om, at graden af subjektivt rapporteret visuelt og muskel-skelet besvær i skulder-nakke 

regionen øges med antal timer computerarbejde. Der findes subjektive såvel som objektive tegn 

på træthed efter 4 timers computerarbejde. Effekten af pausevarighed og frekvens har været undersøgt, og 

det viste sig, at mange korte pauser var bedre end få længere pauser. Også pausens indhold har været undersøgt, 

og her viste det sig, at den positive effekt af korte pauser på produktivitet og velvære var forøget, 

hvis pauserne indeholdt en eller anden form for fysisk aktivitet. 

Belysning 

Der er blandt de refererede studier enighed om, at en god belysning er af afgørende præventiv betydning 

med hensyn til øjenbelastning, og det ser ud til, at det er nødvendigt med en lysstyrke på mindst 450-500 

lux, men det er ikke entydigt hvilken grad af belysning, der er bedst. Der er også enighed om, at loftsophængte 

lamper med diffus belysning opad er hensigtsmæssigt, idet denne type lamper i de store arbejdspladsundersøgelser 

reducerede den subjektive opfattelse af øjenbelastning og –besvær. Sidst men ikke 

mindst vil et fleksibelt lys, der tilgodeser den enkeltes behov, altid være at foretrække. 

Brug af briller 

Med hensyn til brugen af briller, så er der enighed om, at én-styrke skærmbriller tilpassede efter behov har 

en positiv effekt på forskellige former for øjenbesvær og muskel-skelet besvær i skulder-nakke regionen. 

Dog skal man ikke uden videre anbefale briller uden hensyntagen til øvrige faktorer. 

Skærmfaktorer 

Med hensyn til skærmfaktorer, ser det ikke ud til, at skærmfilter har en positiv effekt. Når det drejer sig om 

farvevalg, så er der enighed blandt studierne om, at rød kombineret med blå alternativt lilla eller grøn ikke 

kan anbefales til skærmbillede. Endvidere er en stor kontrast-ratio vigtig. 


Skærmplacering 

Med hensyn til skærmplacering ser det på baggrund af en vurdering af den visuelle og muskel-skeletale belastning 

såvel som tårefilmens fysiologi ud til, at en lav skærmposition med en synsvinkel på 20-55º under 

horisontalplanet er at foretrække, forudsat, at nakkevinklen forbliver indenfor 30º fleksion i forhold til vertikalplanet. 

En afstand på ca. 60 cm (fra øje til skærm) eller mere er acceptabelt for de fleste. Dog afhænger 

den optimale afstand fra øje til skærm af typen og størrelsen af skærmen, belysningen og eventuel brug af 

briller. 

Samlet set kan det konkluderes: 

at før der kan gives detaljerede anbefalinger kræves det, at flere multidisciplinære studier, som undersøger 

en kombination af de ovenfor diskuterede faktorer, gennemføres. Udfaldsparameteren må nødvendigvis 

måles med hensyn til visuelt såvel som muskel-skelet besvær, ligesom problemet foruden at blive belyst fra 

en ergonomisk synsvinkel også bør belyses ud fra en oftalmologisk, og indeklimamæssig synsvinkel. 


REFERENCE-LISTE 

[1] Aarås A, Horgen G, Bjørset H-H, Ro O, Thoresen M. Musculoskeletal, visual and psychosocial 

stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions. Applied 

Ergonomics, 1998, 29 335-354. 

[2] Aarås A, Horgen G, Bjørset H-H, Ro O, Walsøe H. Musculoskeletal, visual and psychosocial 

stress in VDU operators before and after multidisciplinary ergonomic interventions. A 6 years 

prospective study - Part II. Applied Ergonomics, 2001, 32 559-571. 

[3] Balci R, Aghazadeh F. Influence of VDT monitor positions on discomfort and performance of users 

with or without bifocal lenses. J Hum Ergol (Tokyo), 1998, 27 62-69. 

[4] Balci R, Aghazadeh F. The effect of work-rest schedules and type of task on the discomfort and 

performance of VDT users. Ergonomics, 2003, 46 455-465. 

[5] Bauer W, Wittig T. Influence of screen and copy holder positions on head posture, muscle activity 

and user judgement. Appl Ergon, 1998, 29 185-192. 

[6] Begemann SHA, van den Beld GJ, Tenner AD. Daylight, artificial light and people in an office 

environment, overview of visual and biological responses. International Journal of Industrial 

Ergonomics, 1997, 20 231-239. 

[7] Bergqvist U. Visual display terminal work - a perspective on long-term changes and discomforts. 

Int J Ind Ergon, 1995, 16 201-209. 

[8] Bergqvist U, Knave B, Wibom R, Voss M. A longitudinal study of VDT work and health. 

International Journal of Human-Computer Interaction, 1992, 4 197-219. 

[9] Bergqvist U, Wolgast E, Nilsson B, Voss M. Musculoskeletal disorders among visual display 

terminal workers: individual, ergonomic, and work organizational factors. Ergonomics, 1995, 38 

763-776. 

[10] Bergqvist UO, Knave BG. Eye discomfort and work with visual display terminals. Scandinavian 

Journal of Work, Environment and Health, 1994, 20 27-33. 

[11] Burgess-Limerick R, Mon-Williams M, Coppard VL. Visual display height. Human Factors, 2000, 

42 140-150. 

[12] Burgess-Limerick R, Plooy A, Ankrum DR. The effect of imposed and self-selected computer 

monitor height on posture and gaze angle. Clin Biomech (Bristol , Avon ), 1998, 13 584-592. 

[13] Burgess-Limerick R, Plooy A, Fraser K, Ankrum DR. The influence of computer monitor height 

on head and neck posture. Int J Ind Ergon, 1999, 23 171-179. 

[14] Chaffin DB. Localized muscle fatigue - Definition and measurement. Journal of Occupational 

Medicine, 1973, 15 346-353. 

[15] Collins M, Davis B, Goode A. Steady-state accommodation response and VDT screen conditions. 

Applied Ergonomics, 1994, 25 334-338. 

[16] de Wall M, van Riel MPJM, Aghina JCFM, Burdorf A, Snuders CJ. Improving the sitting posture 

of CAD/CAM workers by increasing VDU monitor working height. Ergonomics, 1992, 35(4) 427- 

436. 


[17] Delleman NJ, Berndsen MB. Touch-typing VDU operation: workstation adjustment, working 

posture and workers' perceptions. Ergonomics, 2002, 45 514-535. 

[18] Fogleman M, Brogmus G. Computer mouse use and cumulative trauma disorders of the upper 

extremities. Ergonomics, 1995, 38 2465-2475. 

[19] Fogleman M, Lewis RJ. Factors associated with self-reported musculoskeletal discomfort in video 

display terminal (VDT) users. Int J Ind Ergon, 2002, 29 311-318. 

[20] Fostervold KI. VDU work with downward gaze: the emperor's new clothes or scientifically sound? 

International Journal of Industrial Ergonomics, 2003, 31 161-167. 

[21] Fostervold KI, Aaras A, Lie I. Work with visual display units: Long-term health effects of high- 

and downward line-of-sight in ordinary office environments. International Journal of Industrial 

Ergonomics, 2006, in press. 

[22] Fostervold KI, Buckmann E, Lie I. VDU-screen filters: remedy or the ubiquitous Hawthorne 

effect? International Journal of Industrial Ergonomics, 2001, 27 107-118. 

[23] Fukuzumi S, Yamazaki T, Kamijo K, Hayashi Y. Physiological and psychological evaluation for 

visual display colour readability: A visual evoked potential study and a subjective evaluation 

study. Ergonomics, 1998, 41 89-108. 

[24] Galinsky TL, Swanson NG, Sauter SL, Hurrell JJ, Schleifer LM. A field study of supplementary 

rest breaks for data-entry operators. Ergonomics, 2000, 43 622-638. 

[25] Gerr F, Marcus M, Ensor C, Kleinbaum D, Cohen S, Edwards A, Gentry E, Ortiz DJ, Monteilh C. 

A prospective study of computer users: I. Study design and incidence of musculoskeletal 

symptoms and disorders. American Journal of Industrial Medicine, 2002, 41 221-235. 

[26] Gur S, Ron S, Heicklen-Klein A. Objective evaluation of visual fatigue in VDU workers. Occup 

Med (Lond), 1994, 44 201-204. 

[27] Gur S, Ron S, Kessel C. Self-rated fatigue symptoms and their relation to visual impairment in 

VDT workers. Journal of Occupational Medicine, 1994, 6 50-55. 

[28] Hedge A, Sims WR, Becker FD. Effects of Lensed-Indirect and Parabolic Lighting on the 

Satisfaction, Visual Health, and Productivity of Office Workers. Ergonomics, 1995, 38 260-280. 

[29] Henning RA, Jaques P, Kissel GV, Sullivan AB, Alteras-Webb SM. Frequent short rest breaks 

from computer work: effects on productivity and well-being at two field sites. Ergonomics, 1997, 

40 78-91. 

[30] Henning RA, Kissel GV, Maynard DC. Compensatory rest breaks for VDT operators. International 

Journal of Industrial Ergonomics, 1994, 14 243-249. 

[31] Horgen G, Aaras A, Fagerthun H, Larsen S. Is there a reduction in postural load when wearing 

progressive lenses during VDT work over a three-month period? Appl Ergon, 1995, 26 165-171. 

[32] Horgen G, Aaras A, Thoresen M. Will visual discomfort among visual display unit (VDU) users 

change in development when moving from single vision lenses to specially designed VDU 

progressive lenses? Optom Vis Sci, 2004, 81 341-349. 


[33] Horikawa M. Effect of visual display terminal height on the trapezius muscle hardness: 

quantitative evaluation by a newly developed muscle hardness meter. Appl Ergon, 2001, 32 473- 

478. 

[34] Hünting W, Läubli T, Grandjean E. Postural and visual loads at VDT workplaces I. Constrained 

postures. Ergonomics, 1981, 24 917-931. 

[35] Jackson AJ, Barnett ES, Stevens AB, McClure M, Patterson C, McReynolds MJ. Vision screening, 

eye examination and risk assessment of display screen users in a large regional teaching hospital. 

Ophthalmic Physiol Opt, 1997, 17 187-195. 

[36] Jainta S, Jaschinski W. Fixation disparity: Binocular vergence accuracy for a visual display at 

different positions relative to the eyes. Human Factors, 2002, 44 443-450. 

[37] Japuntich DA. Polarized task lighting to reduce reflective glare in open-plan office cubicles. 

Applied Ergonomics, 2001, 32 485-499. 

[38] Jaschinski W, Heuer H, Kylian H. Preferred position of visual displays relative to the eyes: a field 

study of visual strain and individual differences. Ergonomics, 1998, 41 1034-1049. 

[39] Jaschinski W, Heuer H, Kylian H. A procedure to determine the individually comfortable position 

of visual displays relative to eyes. Ergonomics, 1999, 42 535-549. 

[40] Jaschinski-Kruza W. Eyestrain in VDU users: viewing distance and the resting position of ocular 

muscles. Human Factors, 1991, 33 69-83. 

[41] Jensen C, Borg V, Finsen L, Hansen K, Juul-Kristensen B, Christensen H. Job demands, muscle 

activity and musculoskeletal symptoms in relation to work with the computer mouse. Scandinavian 

Journal of Work, Environment and Health, 1998, 24 418-424. 

[42] Kilbom Å, Persson J. Work technique and its consequences for musculoskeletal disorders. 

Ergonomics, 1987, 30 273-279. 

[43] Kinge B, Midelfart A, Jacobsen G. Refractive errors among young adults and university students 

in Norway. Acta Ophthalmologica Scandinavica, 1998, 76 692-695. 

[44] Liao MH, Drury CG. Posture, discomfort and performance in a VDT task. Ergonomics, 2000, 43 

345-359. 

[45] Lie I, Watten RG. VDT work, oculomotor strain, and subjective complaints: an experimental and 

clinical study. Ergonomics, 1994, 37 1419-1433. 

[46] Lin CC. Effects of contrast ratio and text color on visual performance with TFT-LCD. 

International Journal of Industrial Ergonomics, 2003, 31 65-72. 

[47] McLean L, Tingley M, Scott RN, Rickards J. Computer terminal work and the benefit of 

microbreaks. Appl Ergon, 2001, 32 225-237. 

[48] Mon-Williams M, Burgess-Limerick R, Plooy A, Wann J. Vertical gaze direction and postural 

adjustment: An extension of the Heuer model. Journal of Experimental Psychology-Applied, 1999, 

5 35-53. 


[49] Murata K, Araki S, Yokoyama K, Yamashita K, Okumatsu T, Sakou S. Accumulation of VDT 

work-related visual fatigue assessed by visual evoked potential, near point distance and critical 

flicker fusion. Ind Health, 1996, 34 61-69. 

[50] Oftedal G, Nyvang A, Moen BE. Long-term effects on symptoms by reducing electric fields from 

visual display units. Scandinavian Journal of Work, Environment and Health, 1999, 25 415-421. 

[51] Piccoli B. A critical appraisal of current knowledge and future directions of ergophthalmology: 

consensus document of the ICOH Committee on 'Work and Vision'. Ergonomics, 2003, 46 384- 

406. 

[52] Piccoli B, Braga M, Zambelli PL, Bergamaschi A. Viewing distance variation and related 

ophthalmological changes in office activities with and without VDUs. Ergonomics, 1996, 39 719- 

728. 

[53] Piccoli B, Soci G, Zambelli PL, Pisaniello D. Photometry in the workplace: the rationale for a new 

method. Annals of Occupational Hygiene, 2004, 48 29-38. 

[54] Psihogios JP, Sommerich CM, Mirka GA, Moon SD. A field evaluation of monitor placement 

effects in VDT users. Appl Ergon, 2001, 32 313-325. 

[55] Punnett L, Bergqvist U. National Institute for Working Life - ergonomic expert committee 

document no 1. Visual display unit work and upper extremity musculoskeletal disorders. A review 

of epidemiological findings. Solna: National Institute for Working Life, 1997. 

[56] Saito S, Miyao M, Kondo T, Sakakibara H, Toyoshima H. Ergonomic evaluation of working 

posture of VDT operation using personal computer with flat panel display. Ind Health, 1997, 35 

264-270. 

[57] Saito S, Sotoyama M, Saito S, Taptagaporn S. Physiological indices of visual fatigue due to VDT 

operation: pupillary reflexes and accommodative responses. Ind Health, 1994, 32 57-66. 

[58] Seghers J, Jochem A, Spaepen A. Posture, muscle activity and muscle fatigue in prolonged VDT 

work at different screen height settings. Ergonomics, 2003, 46 714-730. 

[59] Sheikh IH, Hoffmann ER. Effect of target shape on movement time in a fitts task. Ergonomics, 

1994, 37 1533-1547. 

[60] Shieh K-K. Effects of reflection and polarity on LCD viewing distance. Int J Ind Ergon, 2000, 25 

275-282. 

[61] Shieh K-K, Chen M-T. Effects of screen color combination, work-break schedule, and workpace 

on VDT viewing distance. International Journal of Industrial Ergonomics, 1997, 20 11-18. 

[62] Shieh KK, Lin CC. Effects of screen type, ambient illumination, and color combination on VDT 

visual performance and subjective preference. International Journal of Industrial Ergonomics, 

2000, 26 527-536. 

[63] Sommerich CM, Joines SMB, Psihogios JP. Effects of computer monitor viewing angle and 

related factors on strain, performance, and preference outcomes. Human Factors, 2001, 43 39-55. 

[64] Sotoyama M, Jonai H, Saito S. Analysis of ocular surface area for comfortable VDT workstation 

layout. Ergonomics, 1996, 39 877-884. 


[65] Straker L, Mekhora K. An evaluation of visual display unit placement by electromyography, 

posture, discomfort and preference. Int J Ind Ergon, 2000, 389-398. 

[66] Takahashi K, Sasaki H, Saito T, Hosokawa T, Kurasaki M, Saito K. Combined effects of working 

environmental conditions in VDT work. Ergonomics, 2001, 44 562-570. 

[67] Thomson D. Screening out problems. Occupational Health, 1998, 29-30. 

[68] Thomson WD. Eye problems and visual display terminals-the facts and the fallacies. Ophthalmic 

Physiol Opt, 1998, 18 111-119. 

[69] Trautman E, Trautman MA, Moskal P. Preferred viewing distances for handheld and structurally 

fixed displays. Ergonomics, 1995, 38 1385-1394. 

[70] Travers PH, Stanton BA. Office workers and video display terminals: physical, psychological and 

ergonomic factors. AAOHN J, 2002, 50 489-493. 

[71] Turville KL, Psihogios JP, Ulmer TR, Mirka GA. The effects of video display terminal height on 

the operator: a comparison of the 15° and 40° recommendations. Applied Ergonomics, 1998, 29 

239-246. 

[72] Veitch JA, Newsham GR. Preferred luminous conditions in open-plan offices: research and 

practice recommendations. International Journal of Lighting Research and Technology, 2000, 32 

199-212. 

[73] Villanueva MBG, Sotoyama M, Jonai H, Takeuchi Y, Saito S. Adjustments of posture and viewing 

parameters of the eye to changes in the screen height of the visual display terminal. Ergonomics, 

1996, 39 933-945. 

[74] Vuori IM. Dose-response of physical activity and low back pain, osteoarthritis, and osteoporosis. 

Medicine and Science in Sports and Exercise, 2001, 551-586. 

[75] Wallin JA, Zhu ZW, Jacobsen JL, Jacobsen SD. A Preliminary-Study of the Effects of Computer 

Glasses on Reported Vdt User Symptoms - A Field-Study. Journal of Safety Research, 1994, 25 

67-76. 

[76] Waris P, Kuorinka I, Kurppa K, Luopajärvi T, Virolainen M, Pesonen K, Nummi J, Kukkonen R. 

Epidemiologic screening of occupational neck and upper limb disorders. Scandinavian Journal of 

Work, Environment and Health, 1979, 5(suppl 3) 25-38. 

[77] Wolkoff P, Nojgaard JK, Troiano P, Piccoli B. Eye complaints in the office environment: 

precorneal tear film integrity influenced by eye blinking efficiency. Occupational and 

Environmental Medicine, 2005, 62 4-12. 

[78] Wolkoff P, Skov P, Franck C, Petersen LN. Eye irritation and environmental factors in the office 

environment-hypotheses, causes and a physiological model. Scandinavian Journal of Work, 

Environment and Health, 2003, 29 411-430. 

[79] Wolska A, Switula M. Luminance of the surround and visual fatigue of VDT operators. 

International Journal of Occupational Safety and Ergonomics, 1999, 5 553-580. 

[80] Yagi A, Imanishi S, Konishi H, Akashi Y, Kanaya S. Brain potentials associated with eye fixations 

during visual tasks under different lighting systems. Ergonomics, 1998, 41 670-677. 


BILAG 1 

Oversigt over inkluderede artikler 


Forfatternes konklusion 

Resultater 

Design 

Type 

Forfatter, Titel, 

Tidsskrift 

Referenceliste 

nummer 

1 

Interventionerne medførte: 

Signifikant forbedring i belysningsog 

visuelle forhold 

Signifikant reduktion i visuelt 

ubehag og blænding 

Signifikant reduktion i skulder 

smerte og trapezius belastning 

Smerte i underarm og hånd var 

ikke påvirket af interventionerne 

Alle 3 interventioner havde en 

positiv effekt på helbredet. 

Forbedringer med hensyn til 

belysning og optometri er 

afgørende for at reducere visuelt 

ubehag. 

Forbedringer med hensyn til 

belysning og optometri er 

afgørende for at reducere visuelt 

ubehag. 

Understøttelse af underarm ser 

ikke ud til at være nok til at 

reducere underarmsbesvær ved 

VDU arbejde, men reducerede 

skulder smerte i 2 ud af de 3 

grupper. 

Ved brug af briller med 

flerstyrkeglas resulterede en lav 

skærmplacering (40° under 

horisontal) i mindre nakke ubehag. 

Uden briller var præstationen 

højest ved lav skærmplacering. 

Kvinderne havde en bedre 

præstation og mindre grad af 

ubehag end mændene. 

Synsforhold signifikant forbedret efter 

indførelse af ny belysning. Tendens til 

yderligere forbedring efter optometri. 

Blænding signifikant reduceret efter 

indførelse af ny belysning. 

Understøttelse af underarm reducerer 

statisk belastning af trapezius musklen. 

Signifikant reduktion i skulder-nakke smerte 

svarende til reduceret trapezius belastning. 

Ingen korrelation mellem hoved-nakke 

fleksion og smerte i skulder-nakke. 

Smerteniveau i underarm/hånd lavt og 

uændret. 

Artiklen diskuterer ikke, hvorvidt indførelse 

af nye borde influerer på synsbelastning, 

men finder en korrelation mellem visuelt 

ubehag og og nakke-skulder nakke-skulder besvær. besvær. 

Efter intervention 1 og 2 rapporterer 

kontrolgr signifikante forbedringer med 

hensyn til belysning og synsforhold, inklusiv 

signifikant reduceret blænding. 

Tendens til reduceret nakke smerte i 

kontrolgruppen, ikke i de 2 andre grupper. 

Signifikant reduceret skulder smerte i 

kontrolgruppen. Ingen forandringer i 

underarm/hånd smerte. 

Efter i alt 6 år (og implementering af 

intervention 3 for kontrolgruppen) er der ikke 

signifikante forskelle mellem de 3 

deltagergrupper. 

Uanset om personerne arbejdede med eller 

uden flerstyrkebrillerne rapporteredes 

mindre fysisk ubehag, mindre 

øjenbelastning og træthed ved den lave 

skærmposition (40° under horisontal). 

Brug af briller med flerstyrkeglas resulterede 

i højere grad af ubehag i nakke, skulder, 

underarm og hånd, hånd, større øjenbelastning og 

dårligere præstation. præstation. 

INTERVENTION 

150 personer 

Prospektivt Prospektivt parallel gruppe design. 

2 interventionsgr. + 1 kontrolgr. 

1.ny belysning 

2.nye arbejdspladser 

3.optometri 

0-2 år 

Gamle borde med tastaturet på separat 

hylde erstattes af nye hjørneborde m. 

mulighed for at hvile underarm og 

hånd/håndled. Bord + stol tilpasses 

individuelt. 

ARBEJSPLADS - 

INDRETNING 

BRILLER BRILLER 

BELYSNING 

Aaras-A et al. 

Musculoskeletal, visual 

and psychosocial stress 

in VDU operators before 

and after 

multidisciplinary 

ergonomic interventions 

Applied ergonomics 

1998, v. 29, n. 5, 335- 

354 

INTERVENTION 

150 personer 

Prospektivt parallel gruppe design. 

2 interventionsgr. + 1 kontrolgr. 

1.ny belysning 

2.nye arbejdspladser 

3.optometri 

2-6 års opfølgning 

Efter 3½ år gennemgik kontrolgruppen 

samme interventioner. Dog blev 

intervention 1 og 2 gennemført 

sideløbende. 

ARBEJDSPLADS- 

ARBEJDSPLADS- 

INDRETNING 

INDRETNING 


BELYSNING 

BELYSNING 

Aaras-A et al. 

Musculoskeletal, visual 

and psychosocial stress 

in VDU operators before 

and after 

multidisciplinary 

ergonomic interventions. 

A 6 years prospective 

study - Part II 

Applied ergonomics 

2001, v.32, 559-571 

2 

LABORATORIEUNDERSØGELSE 

14 personer med normalt eller 

korrigeret syn. Ingen brugte flerstyrkeglas 

i deres briller. 

Den subjektive belastningsopfattelse 

(skala 0-10) af 2 forskellige 

skærmplaceringer, 15° og 40° under 

horisontal, og med og uden briller med 

flerstyrkeglas undersøges for 

computerbrugere. Arbejdsopgaven 

bestod af læsning og skrivning af ord 

på computer i 1 time. 


PLACERING 

PLACERING 

Balci-R; Aghazadeh -F 

Influence of VDT 

monitor positions on 

discomfort and 

performance of users 

with or without bifocal 

lenses 

Journal of Human 

Ergology 1998, vol.27, 

no.1-2, 62-69 

3 



Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Det anbefales at arbejde med 

horisontal eller en smule 

nedadrettet synsvinkel, på på grund grund af af 

højere muskelaktivitet og større 

nakkevinkel ved arbejde med lav 

skærm. 

Konceptholder skal placeres i 

skærmhøjde ved siden af 

skærmen, hvilket begrundes i en 

højere psykofysisk 

belastningsopfattelse ved øvrige 

placeringer. 

30 Øjenirritation og nakke-skulder besvær 

Sammenhæng mellem forøget 

mængde arbejde ved tastatur, øget 

immobilisering og monotoni under 

computerarbejde og øget risiko for 

øjenubehag, hud- samt hånd- 

/håndledsproblemer. 

Ved skærmhældning 0º, 17,5º og 35º 

ændres nakkevinklen henholdsvis 8-9º og 

14-18º i forhold til ved 0º. Dvs. nakkevinklen 

øges ca halvdelen af skærmvinklen, resten 

skyldes øjenbevægelse. 

Trapezius musklens aktivitet øges ved øget 

nakkeflektion. 

Ved skærmhældning 17,5º (uden 

konceptholder) var psykofysisk 

belastningsopfattelse (RPE) signifikant 

højere, når skærmen var placeret lodret i 

forhold til, når skærmen havde en 

bagudhældning på 17,5º, og dermed 

vinkelret på synsretningen. 

Placering af konceptholder ved siden af 

skærm medførte lavere RPE end hvis den 

placeres lavere lavere end end skærmen. skærmen. (gælder, (gælder, hvis hvis 

skærmen placeres højt). 

Sammenhæng mellem computerarbejde og 

øjen- og hånd-/håndledsbesvær. 

Fra 1981-87 øgedes prævalensen af øjen-, 

nakke/skulder-, overarm-, hånd-/håndledog 

hudproblemer. Også odds ratio ved 

sammenligning af computerbrugere og ikkecomputerbrugere 

øgedes i perioden. 

Risikoen for øjenubehag øgedes blandt de 

personer, der rapporterede øget 

immobilisering og brug af tastatur. 

Hånd-/håndledsproblemer øgedes også ved 

forøget mængde arbejde med tastatur. Hos 

nogle personer medførte nyt tastatur 

reduceret besvær i skulder, nakke og 

overarm. 

Sammenhæng ml. nyt inventar og øget 

risiko for skulder-/nakkebesvær blandt 

mænd. Dog for nogle ser nyt tastatur ud til 

at reducere besvær i skulder, nakke og 

overarm. 


8 personer 

4 4 skærmplaceringer 

skærmplaceringer 

2 siddestillinger 

4 forskellige placeringer af 

konceptholder 

i alt 11 forskellige arbejdssituationer á 5 

min 

Hovedstilling, nakkemuskelaktivitet og 

subjektiv belastning måles. 

PLACERING 


nummer 

5 

Bauer-W; Wittig-T 

Influence of screen and 

copy holder positions on 

head posture, muscle 

activity and user 

judgement 

Applied Ergonomics 

1998, vol.29, no.3, 185- 

192 

INTERVENTION/ 

FORLØBSUNDERSØGELSE 

353 kontoransatte 

Spørgeskema 1981 og 1987 

vedrørende arbejde med computer og 

forskellige former for besvær. 

ARBEJDSPLADS- 

ARBEJDSPLADS- 

INDRETNING 

INDRETNING 

TID 

Bergqvist-U 

Visual display terminal 

work - a perspective on 

long-term changes and 

discomforts 

International Journal of 

Industrial Ergonomics 

1995, v. 16, n. 3, p. 201- 

209 

7


Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Sammenhæng mellem 

computer/skærmarbejde og 

bestemte øjenubehags symptomer. 

Sammenhængen er endvidere 

påvirket af andre individuelle og 

ergonomiske faktorer som at 

arbejde med skærmen i øjenhøjde, 

at bruge briller, at være ældre og at 

have mavebesvær. 

Den optimale skærmplacering er 

mindst 15º under horisontalt 

øjenniveau. 

Position af ryglæn er ikke af 

betydning for optimal 

skærmplacering. 

Den stilling personen valgte ved en 

given skærmplacering var primært 

bestemt af muskel-skeletale behov. 

Hvorvidt dette ville gælde for 

arbejdsperioder længere end 1 min 

vides ikke. 

Øjenubehag såvel som specifikke 

øjensymptomer øgedes, når mængden af 

computerarbejde øgedes. 

Øjenubehag var endvidere 

sammenhængende med arbejde ved høj 

skærm (i øjenhøjde), brug af briller, det at 

være ældre, samt at have mavebesvær. 

Forøget odds-ratio med øget pc-brug var 

fundet for enhver form for øjenubehag, 

sensitivitet til lys, og for svie i øjnene, ”sand 

i øjnene” og røde øjne. For de individuelle 

variable: alder, brug af skærmbriller og 

mavebesvær var odds-ratio også forhøjet 

OR = 1,6-2,5. 

Computerarbejde i mere end 20 timer/uge 

og en skærmplacering i en høj vertikal 

position var var sammenhængende sammenhængende med med 

forekomst af enhver form for besvær med 

en odds-ratio på 5,2. 

Personer, der havde stor synsforskel på 

deres øjne, og som brugte monofokale 

briller havde odds-ratio på 2,2, hvis de var 

under 40 år, odds-ratio på 4,9, hvis de var 

over 40 år. 

Personer med mavebesvær og alder over 

50 år havde odds-ratio på 9,0, hvis de 

arbejdede med computer mere end 20 

timer/uge. 

Forandring i skærmplacering fra +30º til -60º 

=> 41º fleksion af hovedet omkring atlantooccipital 

leddet og yderligere 7º fleksion 

omkring C7. Samtidig ændredes 

synsvinklen 36º. 

Ændring af rygstøttevinkel influerer på 

rygstilling men kun i mindre grad atlantooccipital 

stilling og synsvinkel. 

ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSE 


spørgeskema spørgeskema og observation 

BRILLER 

TID 


nummer 

10 

Bergqvist-UO; Knave- 

BG 

Eye discomfort and work 

with visual display 

terminals 

Scandinavian Journal 

Work, Environment and 

Health 1994, v. 20, n. 1, 

p. 27-33 


12 personer 

lille skærm (4.5 x 5.5 cm) placeret i 7 

forskellige positioner +30º, +15º, 0º, - 

15º, -30º, -45º, og -60º. Afstand 0.65 m. 

Rygstøttevinkel 100º og 110º 

3 typer briller = 3 synsafstande 65 cm, 

50 cm og 35 cm 

Ialt 7 x 2 x 3 = 42 situationer á 1 min. 

Optisk (biomekanisk) bestemmelse af 

kropssegmenters position (Optotrak) 

ARBEJDSPLADS- 

ARBEJDSPLADS- 

INDRETNING 

INDRETNING 

PLACERING 

PLACERING 

Burgess-Limerick-R et 

al. 

Visual display height 

Human Factors 2000, 

vol. 42, no.1, 140-150. 

11 



Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Den skærmplacering personen 

valgte ved en given 

skærmplacering var afhængig af af 

udgangspositionen (højde og 

hældning). 

Selvvalgt foretrukken 

skærmplacering var lavere end den 

rekommanderede øjenhøjde. 

Den stilling personen valgte ved en 

given skærmplacering var et 

kompromi mellem visuelle og 

muskel-skeletale behov, idet 

ændret skærmplacering medførte 

ændringer i både hoved-nakke 

vinkel og synsvinkel. 

Rekommendationen om, at 

overkant af skærmen skal være i 

øjenhøjde er til diskussion. 

27º forandring af skærmhøjde medfører 18º 

ændring af hovedposition og 9º ændring i 

synsvinkel. Ændring af hovedposition 

skyldes ryg- (6º), cervical- (4º) og atlantooccipital 

(7º) fleksion 


12 personer 

3 3 skærmhøjder skærmhøjder (2º, 15º og 29º under 

øjenhøjde) + selvvalgt højde á 5 min, 

computerspil + tracking 

Derefter placeres skærmen i extreme 

positioner, og personen vælger herefter 

foretrukken position. 


kropssegmenters position (FLEXTRAC) 

PLACERING 


nummer 

12 


al. 

The effect of imposed 

and self-selected 

computer monitor height 

on posture and gaze 

angle 

Clinical Biomechanics 

1998 (13): 584-592 

Skærm i øjenhøjde=>synsvinkel 17º under 

øre-øje linie. 

Lav skærmplacering 18º under øjenhøjde=> 

synsvinkel 25º under øre-øje linie. 

Sænkning af skærmen øger ikke fleksion af 

nakken i forhold til ryg, men af nakke i 

forhold til hoved. 


12 personer 

2 skærmplaceringer: øjenhøjde og 18º 

under øjenhøjde, 

tekstredigering 30 min 


kropssegmenters position (FLEXTRAC) 

PLACERING 

PLACERING 

Akkomodations-svaret ser ud at 

være relativt præcist og stabilt, når 

det drejer sig om kortere 

tidsperioder. 

En lille, men signifikant større 

akkomodations-svar var fundet for 

papirkopi, samt blå bogstaver på rød 

baggrund og røde bogstaver på blå 

baggrund sammenlignet med hvide 

bogstaver på sort baggrund, grøn-på-sort 

og sort-på-hvid. 

Polaritet og kontrast havde lille effekt på 

akkomodations-svaret sort-på-hvid 

situationen 

Der var lille variabilitet i akkomodationssvaret 

mellem testsituationerne. 


7 forsøgspersoner 

Evnen til ”steady-state accomodation” 

undersøges. 

Opgaven bestod i at fiksere bogstaver 

på computerskærm eller papirkopi. 

7 kombinationer af forskellige farver 

med høj eller lav kontrast på 

computerskærm, samt 1 situation med 

papirkopi 

FAKTORER 

FAKTORER 


al. 

The influence of 

computer monitor height 

on head and neck 

posture 

International Journal 


1999, v. 23, n. 3, 171- 

179 

Collins-M et al. Steadystate 

accomodation 

response and VDT 

screen conditions. 


1994, vol. 25, no. 5, 

334-338 

13 


15


Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Synsvinklen skal være 6-9° 6-9° under 

vandret. 


nummer 

17 

Advarer mod at der drages for 

tidlige konklusioner efter korttids 

interventioner. 

Personerne foretrak en afstand til skærmen 

på 50-90 cm, og en skærmplacering 10 cm 

under øjenhøjde (=6° (=6° nedad). 

For hver 15 cm skærmen var sænket var 

synsvinklen sænket 12-13°. 12-13°. 

Graden af foroverbøjning af hovedet 

signifikant påvirket af skærmhøjde. En 

sænkning af skærmen på 15 cm medførte 

6,5° 6,5° -7,5° øget foroverbøjning af hovedet. 

Rygvinkel signifikant afhængig af ryglænets 

placering. Ved hældning af ryglæn på 0° 0° 

henholdsvis 15° var ryggen bagudlænet 

5,7° 5,7° henholdsvis 12,5° 

Det udførte arbejde var ikke påvirket af de 

forskellige skærmplaceringer og rygstilling. 

Skærmfilteret har en positiv effekt på målte 

parametre i begyndelsen af interventionen, 

men denne effekt aftager . 

Det er ikke skærmfiltret i sig selv, der er af 

betydning for reduktionen af 

helbredsproblemer blandt de kontoransatte. 

Resultaterne forklares pga. Hawthorneeffekten 

(placebo-effekt). 


8 kvinder 

Skriveopgave Skriveopgave ved hjælp af blindskrift 

ved 8 forskellige kombinationer af 

skærmhøjde (fra +5 cm til -40 cm i 

forhold til øjenhøjde) og hældning af 

ryglæn (0° (0° eller 15° bagud) á 25 min 

hver. 

Stillingsanalyse og subjektiv opfattelse 

af stilling og belastning (Borg CR-10). 

ARBEJDSPLADS- 

INDRETNING 

PLACERING 

PLACERING 

Delleman-N; 

Berndsen-M 

Touch-typing VDU 

operation: workstation 

adjustment, working 

posture and workers’ 

perceptions 

Ergonomics 2002, 

vol.45, no.7, 514-535 

INTERVENTION 


Deltagere afprøver skærmfilter i 2½ 

måned. 

Undersøgte effekten af skærmfilter på 

sygefravær, produktivitet, subjektive 

symptomer og muskel-skeletale 

forhold. 

FAKTORER 

FAKTORER 

Den optimale skærmfarve er den 

mest læsevenlige for hver 

bølgelængde. ”Colour visual 

evoked potentials (VEP) peak 

latency” kan bruges som indikator 

for kvantificering af computer 

skærmfarver. 

Skærmfarvernes læsbarhed er tæt relateret 

til subjektiv vurdering af komfort. 


20 deltagere 

Undersøger relationen mellem farver 

på computerskærmen og de relaterede 

fysiske og fysiologiske faktorer. 

Der benyttes 30 farvestimuli ved 

forskellige bølgelængder, vist på mørk 

baggrund. 

FAKTORER 

FAKTORER 

Fostervold-KI et al. 

VDU-screen filters: 

remedy or the 

ubiquitous Hawthorne 

effect? 



2001, vol.27, no.2, 107 

-118 

Fukuzumi-S et al. 

Physiological and 

psychological evaluation 

for visual display colour 

readability: A visual 

evoked potential study 

and a subjective 

evaluation study 

Ergonomics 1998, vol. 

41, no. 1, 89-108 

22 

23 



Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

I første omgang anbefales énstyrke 

glas til computerbrugere på 

grund af lavere muskelbelastning. 

Men hvis arbejdskravet er, både at 

kunne se nær ved og længere væk 

anbefales progressive linser. 

Design af linser skal foregå i 

relation til arbejdspladsens design i 

øvrigt: først gennemføres 

ergonomiske justeringer af 

arbejdspladsen, derefter tilpasses 

belysningen, og til sidst 

gennemføres optometriske 

forbedringer. 

I tidligere undersøgelser var 

muskelbelastningen i trapezius musklen 

signifikant lavere ved brug af én-styrke glas 

end ved progressive linser 

Efter en 3 måneders tilvænningsperiode var 

muskelbelastning (trapezius) stadig 

signifikant lavere ved én-styrke glas end 

ved progressive linser, og for begge 

glastyper var belastningen mindre efter 

tilvænningsperioden. 

Der var signifikant større hoved-nakke 

flektion med én-styrke glas i forhold til 

progressive linser. For posturale vinkler var 

der ikke forskel før og efter tilvænning til 

brillerne. 

Rekommanderer en position, hvor 

man kigger let nedad imod øverste 

del af skærmen. 

M. trapezius var signifikant hårdere efter 

arbejde med skærm opad, nedad og med 

bærbar PC sammenlignet med reference 

position 5-10º nedad. 


og INTERVENTION 

18 18 personer personer 

2 typer briller: 

1. computerbriller med 

progressive linser 

2. briller med én-styrke 

glas 

Der var en 3 måneders 

tilvænningsperiode, test før og efter 

Skærmplacering -15º 

Afstand fra øjne til skærm: 63 cm 

Indskrivningsopgave á 30 min varighed 

EMG m. trapezius 

Posturale vinkelmålinger i forholds til 

skulderled (fleksion-ekstension, 

abduktion-adduktion) og nakkeled 

(fleksion-ekstension) 

(målt med PHYSIOMETER) 


9 personer 

3 skærmhøjder (overkant af skærm 15- 

20º opad, 5-10º nedad og 15-20º 

nedad) + bærbar PC, tektsredigering 30 

min. 

Måling af m. trapezius’ hårdhed (ved 

hjælp af tryk transducer á la 

trykalgometer). 

BRILLER 


nummer 

31 

Horgen-G et al. 

Is there a reduction in 

postural load when 

wearing progressive 

lenses during VDT work 

over a three month 

period? 


1995, vol. 26, no. 3, 

165-171 


PLACERING 

PLACERING 

Måling af ”proximity-fixation 

disparity curve” kan bruges som et 

optometrisk værktøj til at finde ud 

af, hvorvidt en persons visuelle 

træthed skyldes et svagt ”vergence 

system”. 

Den bedste skærmplacering findes 

ved både at tage hensyn til øjenog 

muskelbelastning. Med lav 

skærm reduceres okulær areal og 

dermed risikoen for tørre øjne – 

mens nakkemuskelbelastningen 

øges. 

Desuden er der individuelle 

variationer. 

Både hovedposition og synsvinkel ændres 

fra høj til lav skærm. Sænket skærm 

medførte at hovedet var signifikant mere 

foroverbøjet, og et nær skift i vergence på 

0.6 min arc, uanset afstand. 

Nonius bias var ikke påvirket af afstand til 

skærm, synsvinkel og tid. 

Des tættere på skærmen des fjernere var 

vergence i forhold forhold til målet 

”Fixation disparity” disparity” var signifikant påvirket af 

synsafstand og synsvinkel synsvinkel 


25 personer 

3 afstande øje-skærm: 40, 60 og 100 

cm 

2 skærmhøjder: øjenhøjde og 25º 

under vandret øjenhøjde, 

typisk kontorarbejde, 

gentages efter en uge. 

Måling af fiksations skævhed (vergence 

error) ved hjælp af nonius (vernier) 

linier. 

PLACERING 

PLACERING 

Horikawa, M 

Effect of visual display 

terminal height on the 

trapezius muscle 

hardness: Quantitative 

evaluation by a newly 

developed muscle 

hardness meter 


2001 (32): 473-478 

Jainta-S; Jaschinski-W 

Fixation disparity: 

binocular vergence 

accuracy for a visual 

display at different 

positions relative to the 

eyes. 


vol. 44, no. 3, 443-450 

33 

36


Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Større øjenbelastning ved given 

afstand til skærm end ved 

selvvalgt. Personerne foretrak 

individuelle justeringer. 

Mindst øjenbelastning ved selvvalgt 

skærmplacering, størst visuel og 

muskuloskeletal belastning ved kort 

afstand til skærm. 

Meget lille variation i selvvalgt 

placering over tid. 

Individuelle justeringer anbefales. 

Høj skærm medførte større øjenbelastning 

end 18 cm lavere skærmplacering. 

En ændring fra lang til kort synsafstand 

medførte mere øjenbelastning, når 

skærmen var placeret højt. 

Selvvalgt skærmplacering var med afstand 

60-100 cm og højde mellem horisontal og 

16º nedad. 

Når personerne var sat til at arbejde med 

lavere afstand til skærmen oplevedes større 

øjenbelastning end ved selvvalgt afstand. 

Kort afstand til skærm medførte signifikant 

større visuel og muskuloskeletal belastning 

end selvvalgt og lang afstand. 

Foretrukken skærmhøjde var 5º-20º nedad. 

Ingen ændring i selvvalgt skærmplacering 

før og efter intervention. 

Selvvalgt synsafstand ved 

computerarbejde var i gennemsnit 

74 cm. 

Den visuelle belastning var større ved 50 

cm end ved 100 cm’s afstand til skærmen. 

Selvvalgt synsafstand var i gennemsnit 74 

cm (51-99 cm). Den selvvalgte afstand var 

afhængig af, om deltagerne forinden havde 

arbejdet med den korte eller den lange 

afstand. Efter arbejde med 50 cm’s afstand 

til skærmen var selvvalgt afstand 67 cm (51- 

91 cm), mens selvvalgt afstand efter 

arbejde med skærmafstand på 100 cm var 

81 cm (65-99 cm) 


22 personer 

4 4 givne givne situationer: situationer: kort (63 cm) eller 

lang synsafstand (92 cm), skærm i 

øjenhøjde eller 18 cm lavere. 

Desuden selvvalgt skærmplacering. 

Der arbejdes 4 dage med hver 

situation. Selvvalgt placering måles 3 

forskellige dage. 

Selvrapporteret øjen- og muskelskeletal 

træthed. 


38 personer 

4 givne interventioner: kort (66 cm) eller 

lang synsafstand (98 cm), skærm i 

øjenhøjde eller 17 cm lavere. 

3 faser: 

1. arbejder almindeligt 

2. de 4 interventioner gennemføres 

3. selvvalgt skærmplacering 

Selvrapporteret øjen- og muskelskeletal 

træthed 


20 forsøgsdeltagere 

Undersøger subjektiv visuel belastning 

(skala 1-10) ved computerarbejde i 

relation til akkomodation og 

convergensmålinger ved kort (50 cm) 

og lang (100 cm) samt selvvalgt 

afstand til skærm 

PLACERING 


nummer 

38 

Jaschinski-W et al. 

Preferred position of 

visual displays relative 

to the eyes: a field study 

of visual strain and 

individual differences 


41, no. 7, 1034-1049 

PLACERING 

Jaschinski-W et al. 

A procedure to 

determine the 

individually comfortable 

position of visual 

displays relative to the 

eyes 

Ergonomics 1999, v. 42, 

n. 4, 535-549 

39 

PLACERING 

PLACERING 

Jaschinski-Kruza W 

Eyestrain in VDU users: 

Viewing distance and 

the resting position of 

ocular muscles 


vol. 33, no. 1, 69-83 

40 



Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

”Near-point induceret 

oculomotorisk belastning” 

resulterer ikke alene i visuelle 

symptomer, men også i 

muskelsmerte i hoved, nakke og 

øvre ryg. 

Visuelle anormaliteter bidrager til 

arbejdsrelaterede symptomer. 

At de optometriske mål for 

oculomotorisk status normaliseres 

af optiske korrektioner indikerer at 

små/moderate visuelle 

anormaliteter bidrager betydeligt til 

okulomotorisk belastning. 

Studie 1: 

Forskel mellem eksponeret- og kontrol 

gruppe med hensyn til visuel og muskulær 

kapacitet efter 3 timers arbejde. Dvs. hvis 

man udfører det samme arbejde ved 

tastatur, så er der forskel i akkomodation og 

øjenbelastning afhængigt af om der kigges 

på skærmen eller ud ad vinduet. 

Subjektive symptomer i forbindelse med 

arbejde ved computer er stærkt påvirket af 

okulomotorisk belastning. 

Studie 2: 

Gradvis forbedring af optometrisk status 

igennem 6 måneders perioden. 

Signifikante forbedringer i forhold til alle 

symptomer, bortset fra smerte, spænding 

og ømhed i i skulderen skulderen samt samt kvalme. kvalme. 

På grund af mangel på kontrolgruppe kan 

man ikke udelukke at både placebo effekt 

og spontane forbedringer kan have 

medvirket til forbedringerne i symptomer. 

Dog tyder de gradvise forbedringer ikke på 

at dette skulle være tilfældet. 

Kontrast-ratio mere vigtig for 

præstationen end tekst-farven. 

Visuel præstation var signifikant påvirket af 

kontrast-ratio. Præstationen har bedst ved 

høj kontrast-ratio sammenlignet med lav. 

Tekst-farve påvirker ikke præstationen, hvis 

kontrast-ratio er acceptabel. 


Studie 1: 37 personer 

Studie Studie 2: 2: 14 14 af de 37 personer 

Studie 1: 

Tre timers vedvarende interaktivt VDT 

arbejde (tekst-editering) gennemføres 

”så hurtigt som muligt”. Kontrolgruppen 

hører teksten via høretelefoner, og 

skriver rettelserne ned uden at kunne 

se skærmen. Samtidig skulle de sidde, 

så de kunne kigge ud ad vinduet (dvs. 

se på lang afstand). 

Uafhængig variabel: 3 timers 

vedvarende arbejde. 

Afhængige variable: 

visuel/okulomotorisk træthed og en liste 

af symptomer. 

Måling af oculomotor status samt 16 

subjektive symptomer vedrørende øjen, 

hoved og overekstremiteter (på en 

skala 1-7) 

Studie 2: 

Optometrisk undersøgelse og optisk 

korrektion gennemført på 14 personer 

med langvarige og svære symptomer. 

Spørgeskemaet fra studie 1 benyttes 

før og efter korrektionsperioden på 6 

måneder (med de nye briller). 


20 personer 

Gennemførte arbejdsopgave med 14 

forskellige kombinationer af kontrastratio 

og tekst-farve (2 x 7). 

Undersøger effekten af kontrast-ratio 

og tekst-farve på visuel præstation ved 

arbejde på computer med fladskærm. 

BRILLER 

TID 


nummer 

45 

Lie-I; Watten-RG 

VDT work, oculomotor 

strain, and subjective 

complaints: an 

experimental and clinical 

study 


n. 8, 1419-1433 


FAKTORER 

FAKTORER 

Øget vertikal synsvinkel medfører 

øget ”vergence effort” hvilket kan 

medvirke til visuelt ubehag. 

Des kortere afstand til skærmen, 

des lavere var den foretrukne 

synsvinkel 

Den foretrukne synsvinkel er 

individuel, hvorfor det er svært med 

ensartede rekommendationer. 

Optimal synsvinkel synsvinkel ved 65 cm afstand var 

19° -36° under øre-øje-linien øre-øje-linien med en 

gennemsnitsplacering gennemsnitsplacering på 26,8° (SD=4,9). 

Des kortere afstand afstand til skærmen, des lavere 

var den foretrukne foretrukne synsvinkel. 


12 personer 

Ved hjælp af optoelektrisk 

bevægelsesanalyse-system måles 

optimal synsvinkel ved en synsafstand 

=65 cm. Endvidere undersøges 

sammenhængen mellem foretrukken 

afstand til skærm og foretrukken 

synsvinkel. Der benyttes 3 givne 

afstande: 33 cm, 50 cm, 100 cm. 

PLACERING 

Lin-C-C 

Effects of contrast ratio 

and text color on visual 

performance with TFT- 

LCD 



2003, vol. 31, no. 2, 65 

-72 

Mon-Williams M et al. 

Vertical gaze direction 

and postural adjustment: 

An extension of the 

Heuer model 

Journal of Experimental 

Psychology: Applied 

1999, vol. 5, n. 1, 35-53 

46 

48


Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Afviser hypotesen, at 

øjensymptomer reduceres, hvis det 

elektriske felt reduceres. 

Mere udtalte problemer i perioden 

helt uden filter kan skyldes de 

anvendte filtres optiske kvalitet 

og/eller psykologisk effect 

(Hawthorne-effekten). 

De fleste symptomer var signifikant 

reduceret ved brug af skærmfilter uanset 

om dette var aktivt eller inaktivt. 

Afviser at øjensymptomer reduceres, hvis 

det elektriske felt reduceres. 

INTERVENTION 

42 personer 

Undersøger Undersøger hvorvidt øjensymptomer 

reduceres, hvis det elektriske felt ved 

computerskærmen reduceres ved brug 

af skærmfilter. 

2 x 3 måneder, henholdsvis med aktivtog 

inaktivt skærmfilter. 

FAKTORER 


nummer 

50 

Den højere prævalens af 

synsrelaterede symptomer ved 

arbejde med computer kan 

forklares med en større grad af 

”statisk” akkommodation ved 

sessionen med computer, idet 

personerne lettere/oftere kan skifte 

mellem nær og fjern akkomodation 

når der ikke benyttes computer til 

at udføre opgaven. Dette bekræftes 

af måling af afstanden øje-skærm. 

Anbefaler mellem niveau 9-10º 

under horisontal, eller højere 

skærm placering, på grund af 

minimeret visuelt og posturalt 

stress i denne position. 

Lille variation mellem personer i afstanden 

øjne-skærm (48-65 cm). 

Ved arbejde med computer rapporterede 

71% af personerne symptomer relateret til 

øjne/syn, i modsætning til kun 36% ved 

arbejde uden. 

Gennemsnitlig blink frekvens ved 

computerarbejde var 14 blink/min. 

Sign. forskel i ”far refraction” , ”phorias”, og 

”fusional convergence” ved arbejde med 

hhv. uden computer 

En given skærmplacering i laboratorieforsøg 

giver de samme stillinger som på 

arbejdspladsen. 


14 kvinder 

4 forskellige slags kontorarbejde 

udføres (i alt 150 min) med og uden 

computer 

Synsafstand og ophthalmologiske 

forandringer, og selvrapporteret 

belastningsoplevelse måles. 

PLACERING 

Oftedal-G et al. 

Long-term effects on 

symptoms by reducing 

electric fields from visual 

display units [VDUs] 

Scandinavian Journal 

Work, Environment and 

Health 1999, v. 25, n. 5, 

415-421 

Piccoli-B et al. 

Viewing distance 

variation and related 

ophthalmological 

changes in office 

activities with and 

without VDUs 


39, no. 5, 719-728 

52 

Rekommanderer opret hoved- og 

nakkeposition ved arbejde med 

bærbar pc, for at beskytte mod 

visuelt og muskuloskeletalt besvær. 

Påpeger endvidere 

nødvendigheden af at skærm og 

tastatur kan adskilles. 

Signifikante forskelle med hensyn til 

synsafstand, synsvinkel og hovedvinkel. 

Bærbar pc medførte kortere synsafstand, 

større foroverbøjning af hovedet, samt 

større EMG aktivitet. 

Gennemsnitlig synsafstand for bærbar = 33 

cm, synsvinkel -35°, hovedvinkel -22°. 

Færre ændringer i position, ved arbejde 

med bærbar. 

Nakkevinkel ens for de 2 skærm/pc typer. 

Positiv korrelation korrelation mellem synsvinkel og 

hovedvinkel/nakkevinkel, hovedvinkel/nakkevinkel, dvs. des mere 

opret position, des des længere synsafstand. 

LABORATORIEUNDERSØGELSE & 

LITTERATUR-REVIEW 

20 deltagere 

Sammenligner tidl. lab.-studier med 

rekommandationer og selvrapporteret 

preference for arbejdsstilling med 

computer. 


10 raske VDT operatører 

Udførte tekst editering. 

Fladskærm (10,4 tommer) og bærbar 

computer skærm. 

Synsafstand, synsvinkel, hovedvinkel, 

nakkeflexion, samt muskelaktivitet i 

nakke, skulder og ryg. 

PLACERING 

PLACERING 

PLACERING 

PLACERING 

Psihogios-JP et al. 

A field evaluation of 

monitor placement 

effects in VDT users 


2001, vol. 32, no. 4, 

313-325 

Saito-S et al. 

Ergonomic evaluation of 

working posture of VDT 

operation using personal 

computer with flat panel 

display 

Industrial Health 1997, 

vol. 35, no. 2, 264-270 

54 

56 



Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Skærmplacering har betydning for 

synsvinkel og nakkemuskelaktivitet. 

En synsvinkel på 8-16° under 

horisontalplanet anbefales. 

Refleksioner medførte kortere 

synsafstand, og større variabilitet i 

synsafstand, fordi de reducerer 

kontrasten mellem bogstaver og 

baggrund på skærmen, og dermed 

inducerer visuel træthed. 

Synsafstanden ser ud til at være et 

effektivt indeks med hensyn til 

evaluering af “sigtbarheden“ på 

skærmen. 

Synsafstand er relateret til visuelt 

stress. 

Farvekombinationer på skærmen 

og pause frekvens påvirker 

synsafstanden. Rød skrift på grøn 

baggrund er den værste 

farvekombination, mens korte 

hyppige pauser er bedre end 

længere og sjældnere pauser. 

Des lavere skærmplacering, des større 

synsvinkel og des højere nakkemuskel 

aktivitet. 

Des længere arbejdstid, des større 

synsvinkel. 

Høj skærm sammen med lang arbejdstid 

har den største effekt mht. 

træthedsudviking. 

Gennemsnitlig synsafstand = 42,3 cm. 

Refleksioner i skærmen medførte kortere 

synsafstand, større variabilitet i 

synsafstand, samt mere subjektiv visuel 

træthed. 

Synsafstand korrelerede signifikant med 

visuel træthed. Personer med lang 

synsafstand rapporterede mindre visuel 

træthed. 


16 personer 

89 89 minuter minuter VDU VDU arbejde 

4 skærm placeringer (baseline +15 cm, 

baseline, baseline -15 cm, og laptop). 

Undersøger hoved-nakke position, 

muskelaktivitet samt træthedsudvikling. 

PLACERING 


nummer 

58 


40 personer 

Læser på en computerskærm. 

Undersøger effekten af refleksion og 

polaritet på synsafstand og subjektiv 

visuel træthed. 

BELYSNING 

PLACERING 

Seghers-J et al 

Posture, muscle activity 

and muscle fatigue in 

prolonged VDT work at 

different screen height 

settings 


46, n. 7, 714-730 

Shieh-KK 

Effects of reflection and 

polarity on LCD viewing 

distance 



2000, vol. 25, no. 3, 275 

-282 

60 


Skærmtype, belysning og 

farvekombination påvirker 

præstationen signifikant ved 

computerarbejde. 

Gennemsnitlig synsafstand = 56,2 cm. 

Farvekombination på skærmen har 

signifikant effekt på synsafstand. Hvide 

bogstaver på blå baggrund medførte størst 

synsafstand, mens røde bogstaver på grøn 

baggrund medførte kortest synsafstand 

(signifikant kortere end øvrige). 

Arbejdstid/pause 50/10min medførte 

signifikant kortere synsafstand and 25/5min 

Synsafstanden ændredes ikke signifikant i 

løbet af de 3 timer. 

Forsøgspersonerne havde en bedre 

præstation med fladskærm (thin film 

transistor liquid crystal display (TFT-LCD)) 

end med alm. skærm (cathode ray tube 

(CRT)). 

Visuel præstation var bedre ved 450 lux end 

ved 200 lux. 

Også farvekombination påvirkede den 

visuelle præstation præstation signifikant. Blå 

bogstaver på gul baggrund gav den bedste 

præstation og lilla lilla bogstaver på rød 

baggrund gav den den dårligste præstation. 


40 personer 

Udfører teksteditering på en 

computerskærm i 3 timer. 

Undersøger effekten af 5 forskellige 

farvekombinationer, 2 pausemønstrer 

(50/10 min eller 25/5 min) samt 

arbejdshastighed. 

FAKTORER 

FAKTORER 

PLACERING 

PLACERING 

Shieh-K; Chen-M 

Effects of screen colour 

combination, work-break 

schedule and workplace 

om VDT viewing 

distance 



1997, vol. 20, no. 1, 11 - 

18 

61 


48 forsøgsdeltagere. 

Ikke alle deltagere gennemfører alle 

kombinationer. 

Undersøger effekten af: 

2 forskellige skærmtyper, fladskærm 

(thin film transistor liquid crystal display 

(TFT-LCD)) og alm. skærm (cathode 

ray tube (CRT)), 

2 grader af belysning 450 lux og 200 

lux, samt 4 skærmfarver kombination 

på 12 måder. 

BELYSNING 

BELYSNING 

FAKTORER 

FAKTORER 

Shieh-K-K; Lin-C-C 

Effects of screen type, 

ambient illumination, 

and color combination 

on VDT visual 

performance and 

subjective preference 

International journal 

industrial ergonomics 

2000, v. 26, n. 5, 527- 

536 

62


Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Anbefaler midterste 

skærmplacering (-17,5°), og om 

noget 0° før -35°. (baseret på på 

højere muskelaktivitet ved lav 

skærm) 

Et stort okulær-overfladeareal 

medførte øjenirritation og træthed. 

Skærmen skal sættes tæt på 

tastatur for at give et mindre 

okulær-overfladeareal. 

Store individuelle forskelle med 

hensyn til hvordan personerne 

tilpasser kropsstillingen i forhold til 


Svært at fastslå en ideel stilling 

gældende generelt for alle. 

Synsvinkel påvirker muskelaktivitet, stilling, 

præstation og psykofysisk 

belastningsopfattelse. 

Synsbelastning uafhængig af synsvinkel, 

skærmstørrelse og deltagergruppe (+/blindskrift). 

Psykofysisk belastningsopfattelse 

uafhængig af uafhængige variable. 

Statisk muskelaktivitet var 0,1-6,4 %MVC 

på tværs af muskler, deltagergruppe og 

skærmstørrelse/-placering. 

Muskelaktivitet højere ved lav 

skærmplacering, ved lille skærm, og ved 

skriveopgave. 

Det gennemsnitlige okulær-overfladeareal 

var ikke signifikant forskelligt ved de 4 

forskellige arbejdssituationer (4 forskellige 

skærmplaceringer). Det var ikke 

skærmhøjden i sig selv, men afstanden 

mellem skærmen og tastaturet, der var mest 

afgørende for ændringer i okulæroverfladeareal. 

Når personerne så på skærmen øgedes det 

gennemsnitlige ocular-overflad areal , når 

skærmhøjden øgedes. 

Kroppen mere flekteret (alle vinkler større) 

og højere EMG aktivitet med lav skærm. 

Ingen forskel med hensyn til ubehag og 

præference. 


2 x 8 forsøgsdeltagere (+/- blindskrift) 

3 3 synsvinkler: synsvinkler: 0°, -17,5° og -35° 

2 skærmstørrelser: 34,5 cm og 48,5 cm 

3 arbejdsopgaver á 30 min’s varighed: 

læse-, skrive-, og opgave med 

computermus. 

Måler muskelaktivitet (skulder-nakke 

muskler), stillinger (hoved, nakke, ryg, 

bækken), visuel og psykofysisk 

belastning. 

FAKTORER 

PLACERING 


nummer 

63 

Sommerich-CM et al. 

Effects of computer 

monitor viewing angle 

and related factors on 

strain, performance and 

preference outcomes 


vol. 43, no. 1, 39-55 


10 personer 

læse- og skriveopgave i 10 min. 

4 skærmplaceringer/arbejdsstationer. 

Måling af okulær-overfladeareal. 

ARBEJDSPLADS- 

ARBEJDSPLADS- 

INDRETNING 

INDRETNING 

PLACERING 

PLACERING 

Sotoyama-M et al. 

Analysis of ocular 

surface area for 

comfortable VDT 

workstation layout. 


39, no. 6, 877-884 

64 

Simpel øje-til-tekst afstand er 

forskellig for håndholdt og fikseret 

tekst-præsentation (som fx på 

computerskærm). 

Hvile-akkomodation kan ikke 

bruges til at fastsætte optimal 

synsafstand (øje-tilcomputerskærm). 

Gennemsnitlig læseafstand signifikant 

forskellig for håndholdt papirkopi i forhold til 

fikseret ved alle 3 3 bogstavstørrelser. 

Acceptabel synsafstand synsafstand større ved arbejde 

med skærm end ved ved læsning på håndholdt 

papir. 

Ingen korrelation mellem synsafstand og 

hvile-akkomodation. 

hvile-akkomodation. 


20 personer 

2 skærmplaceringer (høj=10° under 

horisontal, lav=30° under horisontal ). 

Varighed 20 min 

Måler posturale vinkler (syns-, hoved-, 

nakke- og kropsvinkel), muskelaktivitet 

(m. trapezius og m. erector spinae), 

ubehag og præference for 



Sammenligner traditionel tekstlæsning, 

henholdsvis håndholdt og fikseret á 20 

minutters varighed. 

Der måles synsafstand ved læsning 

med 3 forskellige bogstavstørrelser for 

hver. 

PLACERING 

PLACERING 

PLACERING 

PLACERING 

Straker-L; Mekhora-K 

An evaluation of visual 

display unit placement 

by electromyography, 

posture, discomfort and 

preferance 



2000, vol. 26, no. 3, 389 

-398. 

Trautman-E; 

Trautman-MA 

Preferred viewing 

distances for handheld 

and structural fixed 

displays 


38, no. 7, 1385-1394 

65 

69 



Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 


nummer 

70 

Øjenrelaterede symptomer hænger 

sammen med brug af VDT. Flere 

symptomer hos VDT-brugere, 

selvom disse havde større kontrol 

over deres arbejdsstation. 

Symptomerne forøgedes med 

varighed af VDT eksponering. 

Fordelen ved en lav 

skærmplacering bekræftes ikke af 

dette studie. Udfra målte parametre 

kan det ikke konkluderes at en 

ændring af skærmplacering fra 15° 

til 40° under horisontal vil forbedre 

helbred og arbejdsmiljø. 

Signifikant flere VDT operatører 

rapporterede trætte og kløende øjne, 

hovedpine, træthed og smerte i ryg og 

arme/hænder samt større grad af blænding 

fra belysning og vinduer ved slutningen af 

arbejdsdagen i forhold til ikke-VDT 

operatørerne. 

Ingen forskelle på besvarelser med hensyn 

til arbejdsplads indretning, højde af bord, 

stol etc. 

Blandt VDT-operatørerne var der ingen 

forskel i symptomer blandt dem med 

henholdsvis uden briller, og heller ikke med 

hensyn til synsafstand. 

For alle typer af øjensymptomer, var der en 

positiv sammenhæng mellem rapportering 

af symptomer og og varighed varighed af af eksponering 

eksponering 

fra VDT. 

Skærmpositionen 40° under horisontal 

medførte signifikant større nakkefleksion og 

muskelaktivitet (for 6 ud af 10 muskler). 

Ingen signifikant forskel i ”visual acuity” og 

blink-frekvens, produktivitet, kvalitet og 

hjertefrekvens. 7 ud af 12 forsøgsdeltagere 

foretrak den høje skærmplacering. 


Undersøger fysiologiske og 

psykologiske psykologiske symptomer blandt 30 VDT 

og 16 ikke-VDT brugere med hensyn til 

intensitet og varighed af 

eksponeringen, arbejdspladsindretning, 

deltagerens opfattelse af 

arbejdssituationen, jobtilfredshed og 

humør. 

Benytter spørgeskema og med hensyn 

til arbejdsstationens indretning 

objektive målinger. 

ARBEJDSPLADS- 

INDRETNING 

BELYSNING 

BELYSNING 

BRILLER 

PLACERING 

TID 

Travers-PH; Stanton- 

B-A 

Office workers and 

video display terminals: 

Physical, psychological 

and ergonomic factors 

AAOHN Journal, 2002, 

vol. 50, no. 11, 489-93 


Kropsstillingen ser ud til at være 

bestemt af det visuelle system, dvs. 

øjets bevægelser understøttes af 

kroppens bevægelser. Når 

eksisterende anbefalinger skal 

forbedres er det derfor vigtigt at 

opnå optimale betingelser for 

øjenpositionen. 

Nakkevinkel, fleksion af overkroppen samt 

vertikal øje-position signifikant påvirket af 

ændring i skærmhøjde. Des lavere 

skærmplacering, des større nakkefleksion, 

og des mere runding af overkroppen. 

Lænderyg og hoftevinkling ændres ikke 

signifikant med ændret skærmplacering. 

Synsvinkel justeres justeres af inklination i nakken 

samt øjenposition, øjenposition, og i mindre grad af 

foroverbøjning af overkroppen. Øget 

skærmhøjde medførte medførte signifikant elevation 

af vertikal synsretning, synsretning, og synsvinkel, samt 

øget okulær overflade areal. 

Signifikant korrelation korrelation mellem synsafstand 

og inklination af overkroppen. 

overkroppen. 


24 deltagere. 

Undersøger effekten af 2 forskellige 

skærmpositioner (15° og 40° under 

horisontal) på muskeltræthed (10 

muskler), hoved/nakkestilling, 

øjenbelastning (”visual acuity” og blinkfrekvens), 

produktivitet/kvalitet, 

hjertefrekvens og subjektiv 

belastningsopfattelse. 

12 personer. Varighed: 2 timer pr. 

position. 


10 personer 

Computer spil med mus 

5 skærmhøjder (80, 90, 100, 110 og 

120 cm) á 50 min’s varighed. 

Måling af nakkevinkel, fleksion af 

overkrop, ryg- og hoftevinkel, vertikal 

synsretning og okulær overflade areal. 

PLACERING 

PLACERING 

Turville-KL et al. 

The effects of video 

display terminal height 

on the operator: a 

comparison of the 15° 

and 40° 

recommendations 


1998, vol. 29, no. 4, 

239-246 

71 

PLACERING 

PLACERING 

Villanueva-MBG et al. 

Adjustments of posture 

and viewing parameters 

of the eye to changes in 

the screen height of 

the visual display 

terminal 


n. 7, 933-945 

73


Resultater 

Design 

Type 


Tidsskrift 

Brille-interventionen reducerede 

symptomerne signifikant. 

Bortset fra symptomet ”trætte 

øjne”, hvor der var en signifikant 

større reduktion blandt ældre 

deltagere, så var skærmbrilllerne 

lige effektive til at reducered 

symptomer uanset alder og antal 

timer ved computerskærmen pr. 

uge. 

Interventionen med brug af skærmbriller 

reducerede visuelle symptomer hos 

computerbrugerne. 

Alle symptomer var relateret til hinanden på 

moderat niveau (0,21 – 0,74), og alle 

symptomer ændrede sig i samme retning, 

dvs. symptomerne aftog under 

interventionen med skærmbriller og øgedes 

igen når brillerne var fjernet. 

INTERVENTION 

79 VDT brugere 

15 15 uger uger med med skærmbriller 

Uafhængig variabel: specielt designede 

skærmbriller 

Afhængig variabel: visuel træthed i 

forbindelse med vedvarende 

computerarbejde. 

Frekvens og intensitet for 12 

symptomer: blænding, øjenirritation, 

øjenbelastning, øjnene løber i vand, 

trætte øjne, tørre øjne, hovedpine, 

sløret syn, svært at fokusere, nakke 

smerte, dobbelt-syn og brændende 

øjne. 

Øjenundersøgelse og spørgeskema. 

BRILLER 


nummer 

75 

Wallin-JA et al. 

A preliminary study of 

the effects of computer 

glasses on reported 

VDT user symptoms: A 

field study 

Journal of Safety 

Research 1994, vol. 25, 

no. 2, 67-76

Download as PDF here - Det Nationale Forskningscenter for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?