Indsigt og Udsyn - December 2010 - Psykiatrien - Region Nordjylland

Psykiatrien
PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN”
nr. 4 december 2010 4. årgang
sPørg til børnene
har i år 10 år På bagen
de kommende akutmodtagelser:
mere præcise diagnoser til patienterne
og kortere ventetid for de mest syge
Psykiatrien december 2010

10 års jubilæum
Det er i år 10 år siden, at ’Spørg til børnene’
blev et fast tilbud til patienter på
Aalborg Psykiatriske Sygehus. Og det
er forsat en stor succes.
6-8
specialisering
Sajitha Nagarajah er sygeplejerske på S7
og varetager behandlingen af voksne
patienter med spiseforstyrrelser, når de
har behov for indlæggelse.
12-15
det sidste forsøgshold
Mød Dorte og Dorthe fra Grønland,
som netop er ved at videreuddanne sig til
psykiatriassistent på det sidste forsøgshold.
De håber begge at tilbuddet bliver permanent.
20-21
købt eller solgt???
Midt i december bliver Brønderslev
Centralkøkkens skæbne endelig fastlagt.
Der har været 6 forskellige køkkenstruktur i
spil – nogle mere attraktive end andre.
32
Psykiatrien december 2010
indsigt & udsyn
december 2010
Leder: Nyttig og nuanceret presseomtale 3
sindets uge:
Psyke og sind under luppen 4-5
spørg ind til børnene
”Bare der dog var nogen, der så os”,
”Bare der dog var nogen, der havde fortalt os, hvad det var” 6-8
Hånd i hanke med julen 9
Mærkedage i Thisted 9
Notitser 10-11
specialisering
Spiseforstyrrelser behandles på tværs af aldersgrænser 12
En spiseforstyrrelse må ikke blive livslang 13
Mere viden gør en forskel 14-15
musik uge
”Musikken får mig til at glemme, at jeg er syg” 16-17
temadag med kommunerne
Vær realistisk, tålmodig og støttende 18-19
uddannelse
”Vi er meget forskellige i Grønland og i Danmark” 20-21
Specialuddannelse justeres 22
Kort nyt 23
En glad og stolt ridder af dannebrog 24-25
Rundt i regionen:
Akutmodtagelser: Kvalitet på døgnbasis 26-27
Børnepsykiatri: Hurtigere indsats giver hurtigere effekt 28-29
Nyt for de fleste 30-31
læserbrev:
Forsat et Centralkøkkenet på
Brønderslev Psykiatriske Sygehus??? 32

Psykiatridirektør Per Lund Sørensen
nyhedsmedierne har en stærk stemme i Dagens Danmark. nogle
gange bliver stemmen for skarp og unuanceret, men andre gange
er den bestemt værd at lytte til. Fx når der sættes fokus på nogle af
de meget svære problemer, som alvorlige sindslidelser kan medføre.
Af psykiatridirektør Per Lund Sørensen
P4 Nordjylland (også kendt som ”Nordjyllands Radio”) bragte i
uge 44 en række temaudsendelser om mennesker med alvorlig psykisk
sygdom – herunder bl.a. dem, som til tider bliver til gene eller
fare for andre.
I et af programmerne fortalte nordjyske politifolk om, at de oplever
et stigende antal konfrontationer med psykisk syge mennesker, der
reagerer voldsomt og truende. Lytterne var også med, da en reporter
aflagde besøg i en af Aalborgs varmestuer. Her fortalte lederen om, at
svært psykisk syge udgør en voksende gruppe af brugerne. I et tredje
indslag blev der sat fokus på, at Aalborg Kommune modtager stadig
flere henvendelser fra borgere, som føler sig generet af naboer, der har
en afvigende og skræmmende adfærd – på grund af psykisk sygdom.
I ugens løb kom det flere gange frem, at en stor del af de personer,
der på grund af deres sygdom kommer i konflikt med omgivelserne,
ikke er i kontakt med det psykiatriske behandlingsystem.
Den farlige boomerang
Det giver i høj grad stof til eftertanke og udfordrer os alle - både
som professionelle og som medmennesker. For hvordan sikrer vi,
at det sociale og behandlingsmæssige sikkerhedsnet bliver så fintmasket,
at de mennesker, der har brug for hjælp, ikke lades alene
i en ofte kaotisk eller angstfyldt hverdag, som de ikke kan magte?
Det findes der ingen enkle svar på, men vi skal vedvarende arbejde
på at finde gode og holdbare løsninger.
indsigt & udsyn – magasin for Psykiatrien
Ansvarshavende redaktør:
Psykiatridirektør Per Lund Sørensen
Redaktion og tekst:
Kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Informationsmedarbejder
Lene Horsholt
leder
ny ttig og nuanceret
Presseomtale
Forside billede: Line Bloch Klostergaard
Foto: Psykiatrien i Region Nordjylland,
(hvor andet ikke er anført)
Layout: Prinfo Aalborg
Tryk: Vesterkopi
Oplag: 1.800
På saglig vis tog P4-udsendelserne fat på en række væsentlige problemstillinger
og fik bl.a. belyst, hvor kritisk det er, når samfundet
svigter dem, der har det sværest, eller som ikke ”passer” ind i
de systemer, vi som samfund har at tilbyde. De uløste problemer
rammer os let som en boomerang – som fx når svært psykisk syge
handler i afmagt og forvolder skade på sig selv eller andre.
Så tak til P4, der gav os en vigtig påmindelse om, at der tydeligvis er
behov for en styrket og koordineret indsats for at hjælpe disse mennesker.
kampagne på vej
I 2011 tager Psykiatrien i Region Nordjylland fat på en afstigmatiseringskampagne,
som bl.a. skal gøre det mere ”tilladt” at tale
åbent om psykisk sygdom – for bliver vi bedre til det, øges også
sandsynligheden for, at mennesker hurtigere får den støtte og
behandling, de har brug for. Omvendt, jo mere vi ”lukker af” for
dem, der er ”anderledes” og ”afvigende”, jo større er risikoen for, at
de bliver overladt til sig selv – med de farer og risici, det medfører.
Kampagnen planlægges bl.a. i samarbejde med PsykiatriFonden
og Danske Regioner, og jeg håber, at mange af jer vil engagere jer i
de aktiviteter, der kommer til at foregå her i vores region.
Glædelig jul til jer alle!
Mens vi venter …
Så har vi passeret uge 48, og selv om vi endnu ikke kender
det endelige resultat af akkrediteringsprocessen, vil vi i
psykiatriledelsen sige MANGE TAK til alle jer, der har ydet
en kæmpe indsats for at nå et godt resultat!
Læs mere om Psykiatrien i Region
Nordjylland på www.psykiatri.rn.dk
Kontakt redaktionen på tlf. 96 31 13 28
eller mail: lene.horsholt@rn.dk
Deadline for næste nr: 18. februar 2011
541 687
Svanemærket tryksag
Psykiatrien december 2010

4
inDsigt & UDsyn
sindets uge
Psykiatrien december 2010

Psyke og sind
under luPPen
inDsigt & UDsyn
sindets uge
Vidste du, at der er dedikeret én dag om året til sindet og psyken? den 10. oktober
er blevet en international anerkendt årlig begivenhed, som opfordrer alle til at
rette et særligt fokus på sindet og psyken. i år har region nordjylland gjort noget
ekstraordinært – de erklærede dagene fra søndag den 10. oktober og frem til den
15. oktober for ’sindets uge’. her ønskede arrangørerne gennem oplysning og en
øget forståelse at gøre op med fordomme og emnet som tabubelagt.
Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Det hele blev skudt i gang med en støttekoncert
i anledningen af SIND’s 50-års jubilæum
i Vor Frue Kirke med Marianne Mortensen
og Mikael Vesterskov. Ellers bød ugen
på en række forskelligartede aktiviteter og
tilbud rundt om i Aalborg, hvor borgerne på
ofte gratis vis havde mulighed for at få information
og oplevelser knyttet til sindet. Arrangørerne,
bestående af SIND, LAP, Bedre
Psykiatri fra Aalborg Kommune og Psykiatrien
i Region Nordjylland, havde arrangeret
indlæg fra bl.a. præster, professorer, psykologer,
politikere, sangere, psykiatribrugere – så
der var noget for enhver smag.
Her vil vi sætte fokus på to af de mange
arrangementer, der kunne opleves i ugens
løb – så du kan få en lille smagsprøve.
En sen torsdag eftermiddag blev emnet,
’Når ældre mennesker tager eget liv’, debatteret.
Psykolog Henrik Winsløv fra
Center for Selvmordsforebyggelse fortalte
om sin forskning, og han kunne oplyse, at
ældre mennesker tilsyneladende altid har
haft den højeste selvmordsrate på trods af,
at medierne ofte tegner et andet billede.
Årsagerne er dog forskellige, men der viser
sig en tendens til, at det ofte er en kombination
af flere. Beretningerne går bl.a. på,
at livet har mistet sit indhold, at de ældre
har mistet deres selvbestemmelse, at de
ikke ønsker at lægge andre til last, at de
føler sig ensomme, eller at de har smerter.
I vikingetiden anså man selvmord som en
værdig død, men sådan er det langt fra i
dagens Danmark – og heldigvis er kurven
også nedadgående.
I forlængelse af dette oplæg opførte en tidligere
psykiatribruger, cand. mag. i teatervidenskab
Marie Vibe, en tankevækkende
performancemonolog, der netop skildrede
selvmord som et værdigt valg. En stol. En
kvinde. Måske en snaps, sådan er stykket
beskrevet i programmet. På rationel vis
forsøgte Marie, via karakteren Anna, at forstå,
hvordan det vil være at vælge og skulle
træffe et valg.
Sygehuspræst Henriette Pedersen og sognepræst
Benney Vindelev holdt oplæg omkring
’Sindbilleder’, hvor de talte om følgende:
Hvor der er mennesker, er der magt,
og hvor der er magt, er der også afmagt – jo
mere vi higer efter en fuldstændig kontrol,
jo mindre skal der til, før tæppet bliver
hevet væk under os. Og denne situation
kan være vanskelig at håndtere. Der er dog
hjælp at hente, men det kræver, at man selv
kan gå et lille stykke af vejen – og det kræver
mod. Mod til at bede om hjælp og mod
til at lade sig hjælpe. Man skal være villig
til at aflægge noget af kontrollen. Kunsten
kan være en indgang til de dybeste lag i
sindet, men på den anden side kan sindet
også afspejle et galleri. Sindet består af en
række billeder, som udgør et menneskes
rejse. Ved hjælp af kunsten kan man bevæge
sig ind i sindet, da kunsten så at sige
spejler sindets verden.
Om der igen vil blive taget initiativ til et
arrangement som Sindets uge vides ikke,
men sikkert er det, at der den 10. oktober
igen vil blive sat fokus på psyke og sind.
Psykiatrien december 2010
5

6
inDsigt & UDsyn
10 år med ’spørg til børnene’
”bare der dog Var nogen, der så os”
”bare der dog Var nogen, der haVde
fortalt os, hVad det Var”
sådan lyder næsten sammenfaldende beretninger fra forskellige mennesker, der er
vokset op med en psykisk syg forælder. og det har været en af årsagerne til, at et
projekt som ’spørg til børnene’ så sit lys, og i år kan fejre 10 års jubilæum.
To af ildsjælene bag projektet ’Spørg til børnene’, samtalemedarbejder Heidi Dalgaard Borup og leder og grundlægger Ida Kattrup.
Psykiatrien december 2010

Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Fotograf: Line Bloch Klostergaard
Alle patienter, som er indlagt eller modtager
ambulant behandling i Afdeling Syd
på Aalborg Psykiatriske Sygehus og har
børn i alderen 4-18 år, tilbydes en Spørg til
børnene samtale.
Titlen ’Spørg til børnene’ henviser til, at
man skal huske at spørge patienterne, om
de har børn, og i så fald om de ønsker, at
børnene skal have en informationssamtale
– det er et frivilligt tilbud. ’Spørg til børnene’
handler således ikke om at spørge
børnene om noget, men derimod hvorvidt
børnene har noget, de gerne vil spørge om.
Hvilket er en meget væsentlig pointe.
Udvikling både personlig og fagligt
- Jeg ser det som et privilegium at arbejde
med ’Spørg til børnene’, det gør mig glad,
og ud over den faglige udvikling, så har det
også flyttet mig enormt meget som menneske.
Jeg har ikke på samme måde berøringsangst
længere, jeg kalder tingene, for det de
er, forklarer sygeplejerske og samtalemedarbejder
Heidi Dalgaard Borup levende.
- Jeg har det på samme måde som Heidi,
det giver energi, arbejdsglæde og gåpåmod.
Nu har jeg ikke længere samtaler,
men jeg stiller op som Doktor Klog i Team
Børn af psykisk syge, og her lærer jeg også
noget hver eneste gang – nye vinkler at se
sygdommen på og at blive skarpere på at
tænke klart, fortæller overlæge og stifter af
’Spørg til børnene’ Ida Kattrup.
Ud over Ida og Heidi, som er henholdsvis
leder og samtalemedarbejde, består gruppen
af yderligere 5 samtalemedarbejder;
social og sundhedsassistent Mayet Brynildsen,
konstitueret afdelingssygeplejerske
på S2 Brandevej Pia Kjærgaard Sørensen,
socialrådgiver Marian Vittrup Andersen,
psykolog Bente Lassen og psykolog Maria
Nielsen.
Hvorfor en informationssamtale?
Som overskriften indikerer, har børn og
unge behov for at blive lagt mærke til og få
kontant information. Ved hjælp af en sådan
samtale kommer barnet i fokus og opnår
større viden om og forståelse for, hvad
det betyder, at mor eller far er syg. Samtalen
forgår sammen med patienten, patientens
kontaktperson og en rask ledsager,
som barnet har tilknytning og tillid til,
således de efterfølgende kan snakke med
om samtalen, hvis der er behov for det.
- Det er barnet, der er i centrum. Når vi
kalder ind til samtale, sender vi et brev ud
til barnet, hvilket for de mindre børn i sig
selv kan være en helt ny oplevelse. Og til
samtalerne er det også børnene, vi hilser
på først og dem, vi taler med under forløbet,
fortæller Ida.
- Rigtig mange børn tror, at der er deres
skyld, at enten deres mor eller far bliver
syge, fordi de nogle gange får dem til at
blive vred. Hvis de fx har mistet en vante
eller smidt sportstasken flydende i gangen,
så nogen falder over den. Når jeg bringer
sådan nogle eksempler op under samtalen,
så får de et smil på læben, for det er
noget, de kan nikke genkendende til. Og
det fjerner noget af konsultationsstemningen,
beretter Heidi. Hun forsætter:
- Det er meget almindeligt, at børnenes
lærere i skolen ikke ved, at børnene har
syge forældre, så derfor er det vigtigt, at der
bliver taget hånd om dem på anden vis, så
de kommer ud med de spørgsmål, de ellers
ville brænde inde med.
inDsigt & UDsyn
10 år med ’spørg til børnene’
Hvad taler man om?
- Til en informationssamtale fortæller vi
om, hvad sygdommen hedder, og hvilke
konsekvenser den har. Det kan godt være,
at det er vanskeligt at forstå for en 4-årig,
hvad skizofreni er – ja de vil formentlig
ikke kunne udtale ordet. Men det er væsentligt,
at de kender sygdomsbetegnelsen
fra begyndelsen. Derudover er det meget
vigtigt, at skille person og sygdom fra hinanden.
Sidst handler det om at forklare
dem, at det ikke er deres skyld, fortæller
Ida.
Heidi fortsætter:
- I samtalerne får vi også samlet op, og
får tydeliggjort over for børnene, at det er
okay at spørge. På den måde undgår man,
at børnene får skyldfølelse over noget, som
de ikke har noget at gøre med. De har en
tendens til at pakke forældrene ind i vat,
og det er sundt for dem at se, at forældrene
ikke går i stykker ved at man spørger ind
også selv om det betyder, at de kommer til
at græde.
Ida tilføjer:
- Det kan altså blive nemmere at tale sammen
i familien efter sådan nogle samtaler.
Vi oplever også at flere af vores patienter
har den fejlagtige opfattelse, at de skåner
børnene ved at holde sig væk eller ved ikke
Psykiatrien december 2010
7

8
inDsigt & UDsyn
10 år med ’spørg til børnene’
at tale om sygdommen, og hvordan de har
det. Så det kan også være sundt for dem,
at overhøre en sådan samtale. I det øjeblik
”trolden” kommer ud af æsken og får et
navn, er den pludselig ikke så uhyggelig
længere.
Forskel på børn og unge
Heidi og Ida gør det klart, at der er stor forskel
på, hvordan børn og unge bruger disse
samtaletilbud. Fra den tidlige skolealder
til konfirmationen er de meget spørgende
og fortællende.
I de tidligere aldre har børnene ofte en
opfattelse af, at sygdommen kan smitte,
mens de omkring 12 års alderen interesserer
sig for, om forælderens sygdom er arvelig.
Og det handler om at være ærlig, men
måske at se det fra den positive side.
- Hvis et barn fx får at vide, at vedkommende
har 15 pct. risiko for at arve sygdommen.
Det kan lyde af meget, men hvis
man vender det 180 grader, så er der jo 85
pct. chance for at vedkommende ikke får
den, og det er jo lidt en anden tilgangsvinkel,
fortæller Heidi.
Børn i teenagealderen har en tendens til
at sidde tilbagelænet i stolen og med en
attitude – ”er det ikke snart ovre”, men de
lytter.
Alt i alt handler det om at finde nogle billeder
og eksempler, som børnene kan relatere
til og få tydeliggjort, at de ikke er ene
om at sidde i en sådan situation.
- Et godt eksempel, som vi ofte bruger, er
et æg med en tynd eller tyk æggeskal. Et
æg kan have en tynd skal, og der skal ikke
så mange ”slag” til, før det revner. Et æg
kan også have en hård skal og kan dermed
holde til mere. Men det betyder ikke, at det
ikke også kan gå i stykker, hvis man ”rammer”
det rigtigt eller det får for mange
”slag”. Medicinen kan ses som en slags lim,
som kan være med til at samle skallerne,
men man skal stadig passe på, forklarer
Heidi.
team børn af psykisk syge
Alle familier, der får ’Spørg til børnene’
samtaler, får også tilbudt at komme med i
Team Børn af psykisk. Tilbuddet er en udløber
af ’Spørg til børnene’, og består kort
Psykiatrien december 2010
fortalt i at etablere samtalegrupper for
børn og unge af psykisksyge forældre i alderen
ca. 7-18 år. Her har de mulighed for
at få indsigt i og forståelse for deres forælders
sygdom i samspil med andre i samme
alder og ”båd”. Engang imellem kommer
Doktor Klog (Ida Kattrup) på besøg, og
så må børnene stille alle de spørgsmål, de
måtte ligge inde med.
10 års jubilæum
’Spørg til børnene’ kan i år fejre 10 års jubilæum.
Heidi og Ida forklarer, at det gennem
årene er blevet en integreret enhed og
flere har fået øjnene op for, hvor vigtigt arbejdet
med børn af patienter med psykiske
lidelser er. Antallet af afholdte samtaler
har også været nogenlunde stabil gennem
en årrække – der bliver afholdt ca. 50-60
samtaler årligt. Noget, der er særligt ved
’Spørg til børnene’, er, at de, også efter de
ikke længere var et projekt, opretholdte en
følgegruppe, som mødes 2 gange årligt for
at sikre udvikling og implementering af
tilbuddet.
- Jeg synes ikke, at børnene spørger om
andre ting eller anderledes, end de gjorde
sådan oPstod ’sPørg til børnene’
tidligere. Der, hvor jeg oplever den største
forskel, er mht. den raske forælder. De er
bedre informeret om sygdommen. Men de
får stadig meget ud af at være med til informationssamtalerne,
forklarer Heidi.
- Og hvis vi ikke var vilde med det før, så
er vi det nu, fortæller Ida. Man kan se, at
hun tænker tilbage på de mange ting, som
projektet har givet hende.
Fremtiden
- Vi er flere, som har været med helt fra begyndelsen,
og det håber jeg kan være med
til at sikre ’Spørg til børnene’ en lang fremtid.
Selv om det ikke er meget feedback, vi
får direkte fra børnene, og selv om den ofte
kommer til udtryk indirekte, så fornemmer
vi, at folk er rigtig glade for tilbuddet.
Nu nærmer jeg mig selv pensionsalderen,
så jeg håber, at der er en anden, der er parat
til at overtage min plads og mit hjertebarn,
for det er vigtigt, at det bliver bundet
sammen, slutter Ida.
Socialministeriet har siden 1991 rette et særligt fokus mod støtteforvaltningerne
for ikke-indlagte sindslindende, og siden 1995 har Børn af psykiske syge forældre
haft en særlig prioritet.
I 1995 modtog 15 projekter økonomisk støtte fra 15M puljen, og heriblandt det
nordjyske bidrag ’Børn af psykisksyge forældre – et undervisningsprojekt’, som
’Spørg til børnene’ er en udløber af. Projektet fik en 3-årig bevilling på 250.000
kr. fra Socialministeriet.
Det daværende Psykiatri Nordjyllands Amt fik i 2000 bevilliget yderligere
150.000 kr. fra Socialministeriets 15M pulje til en evaluering af projektet ’Spørg
til børnene’ og derudover blev bevillingsperioden ændret fra 2000 til 2002.
Da projektet nåede sin afslutning besluttede psykiatriledelsen i samarbejde med
afdelingslederne, at projektet ’Spørg til børnene’ fremover skulle gives som et
tilbud til alle, der er indlagt i psykiatriske sygehus/i Psykiatrien, og som har børn
i alderen 4-18 år.

hånd i
hanke
med julen
stresset… mig, nej!!!...
nu er kagerne vasket,
træet skrevet, kortene
fældet, marcipangrisen
stegt, pakkerne i ovnen,
ungerne ligger under
træet og huset er lagt
i seng! så nu kan julen
bare komme… jeg er klar!
Worst case scenario!
men håb om, at det ikke
kommer til at gå helt så
galt, ønskes du hermed
en rigtig glædelig jul samt
et godt og lykkebringende
nytår.
inDsigt & UDsyn
indvielse af højtoftecentret
mærkedage for
Psykiatrien i thisted
Psykiatrien i thisted har gennem den seneste
tid haft flere ting at fejre. i september flyttede
de ambulante teams til nye lokaler og blev
dermed samlet, og den 1. november kunne
distriktspsykiatrien fejre 20 års jubilæum.
Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Den 28. september blev der afholdt reception for at fejre de nyetablerede rammer, og ved
samme lejlighed blev det 20 års jubilæum markeret.
Det tidligere ældrecenter, Højtoftecentret, har gennemgået en omfattende renovering og
huser i dag både sygehusadministrationen for Sygehus Thy/Mors, og de ambulante psykiatriske
behandlingstilbud i Thy og Mors – bestående af team, mobilteam, opsøgende
psykoseteam og psykoterapeutisk team. På grund af pladsmangel var disse enheder tidligere
spredt, men med den nye placering er de nu samlet. Den nye placering ligger tæt
på sengeafsnittet Døgnhus Thy-Mors. På den måde er der skabt gode muligheder for det
praktiske samarbejde om de enkelte patientforløb og personalets løbende planlægning og
koordinering.
Fra såvel patienter som personale mærkes stor tilfredshed med de nye faciliteter.
Højtoftecentret rummer foruden Distriktspsykiatrien og administrationen, der er bosiddende
1. salen, også nye møde- og undervisningslokaler med beliggenhed i stueetagen og
kælderen. Sidst er der blev indrettet et Personalehotel, hvor udenbys personale har mulighed
for at leje sig ind. Personalehotellet administreres af administrationen ved Sygehus Thy-
Mors. Psykiatrien vil også kunne komme i betragtning, hvis der opstår et behov for overnatning
for eksempelvis vikarer.
Den 28. oktober blev Højtoftecentret i Thisted
indviet og i den forbindelse blev der afholdt en
reception med taler og en lille let anretning.
Der var et stort fremmøde af personale til
indvielsen af de nye lokaler i Højtoftecentret.
Psykiatrien december 2010
9

10
inDsigt & UDsyn
notitser
Patienternes Pris - tre aFDelinger
i Psykiatrien var noMineret
Det var første gang, at Patienternes Pris blev uddelt til en sygehusafdeling i Region Nordjylland,
der havde ydet en særlig indsats i forhold til en eller flere patienter eller pårørende.
Sundhedsbrugerrådet stod bag uddelingen, men det var borgerne, der kunne indstille kandidaterne
til prisen. Begrundelsen for at stifte Patienternes Pris er, at medarbejderne i sundhedsvæsnet
tydeligere skal mærke den tilfredshed, som patienterne ofte giver udtryk for i
forskellige undersøgelser.
Og patienterne i Psykiatrien var tilfredse – hele tre forskellige afsnit blev indstillet til prisen
med følgende begrundelser:
Psykiatrien - Afdeling Nord, afsnit N22 Brønderslev
Patient: - Jeg blev mødt med stor empatisk forståelse og struktur. Afdelingen er organiseret
yderst professionelt, og der er en god og venlig omgangstone og stor indfølingsevne, så man
som patient føler sig i centrum. Hele afdelingen udgjorde et vendepunkt i mit liv – jeg følte
mig i trygge hænder på afdelingen.
Psykiatrien - Afdeling Syd S5, afsnit S8 Mølleparkvej
Patient: - Jeg har fået øjnene op for, hvordan man får et bedre liv – jeg føler, at jeg er blevet
menneske igen.
Psykiatrien - Afdeling Syd, afsnit S2 Brandevej
Patient: - Jeg oplever, at personalet møder alle patienter ligeværdigt med værdighed, åbenhed
og respekt. Og jeg har noget at bygge det på, for jeg har haft en lang og hård indlæggelse,
men når jeg ser tilbage på de 17 måneder, synes jeg, at de har været lærerige og gode og det
takket være personalet.
Flot 2. PræMie
Forskningssygeplejerske og ph.d. studerende Rikke Jørgensen vandt den 13. oktober 2.
præmien ved endagskonferencen ’Forskning i psykiatrisk sygepleje’ på Århus Universitetshospital
i Risskov, hvor der var fokus på, hvordan man forener klinik og forskning. Rikke
havde oplæget ’Forbedring af indsigt hos patienter diagnosticeret med skizofreni og deres
perspektiv på indsigt - et mixed methods studie’ med på konferencen, og det var på baggrund
af dette oplæg, at hun vandt 2. præmien. Begrundelsen for denne flotte placering
var, at Rikke havde formået at lave nogle gode og informative slides, samt at hun havde
lavet et velfunderet og struktureret oplæg.
Der skal her lyde et stort tillykke til Rikke.
Psykiatrien december 2010

Ungt talent
Læge Søren Dinesen Østergaard, Enheden for Psykiatrisk Forskning, modtog den 28.
oktober Lundbeckfondens talentpris på 100.000 kr. på Carlsberg Akademi i København.
Prisen uddeles til forskere under 30 år, som har præsteret særlig lovende forskning inden
for Sundheds- og naturvidenskaberne. Søren modtog prisen på baggrund af sin forskning
omhandlende bl.a. diagnostik af depression hos patienter i almen praksis, specielt med
fokus på identifikation af højrisikogrupper. Hans arbejde har resulteret i internationale
publikationer inden for receptor grundforskning, epidemiologisk metodologi og klinisk
psykiatri.
Et stort tillykke skal lyde til Søren for det gode arbejde, som nu også er blevet belønnet
med en talentpris.
40 års tro tjeneste
Der er ikke mange, der kan opfylde dette krav, men det kan cheføkonoma Else-Marie
Simoni. Hun var den 25. oktober til audiens hos Dronning Margrethe på Christiansborg,
hvor hun modtog Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.
- Vi var i alt 99, der skulle til audiens, og havde hver 2½ min. hos Hendes Majestæt
Dronningen, hvor vi skulle præsentere os, og derefter kunne vi tale om et selvvalgt emne.
Jeg talte om patienterne og personalet, og hun spurgte interesseret ind. Inden selve audiensen
havde vi fået en introduktion i, hvordan vi skulle gebærde os, og hvordan vi skulle
neje – to korte og et dybt, fortæller Else-Marie Simoni.
Vi ønsker Else-Marie et stort tillykke med den velfortjente medalje.
vinDer aF en stor cHokolaDe PræMie
I perioden fra den 4. til den 11. november var der mulighed for at få opdateret sin viden om
god håndhygiejne og sund hud. Infektionshygiejnen havde i samarbejde med Arbejdsmiljø
& MED-indflydelse planlagt mini-håndhygiejnekampagnen ’En ren hånd’ for Psykiatriens
personale, hvor der bl.a. var mulighed for at deltage i ”tip en 13’er”, for at teste sin
viden. Dette gjorde falckredder elev Thomas Lørup fra Psykiatriens skadestue, og løb af
med den store chokolade præmie, som han skal dele med kollegerne.
Vi ønsker tillykke og velbekomme!
inDsigt & UDsyn
notitser
11
Psykiatrien december 2010

12
inDsigt & UDsyn
tema: specialisering
sPiseforstyrrelser behandles
På tVærs af aldersgrænser
Psykiatrien i region nordjylland har fået en specialiseret enhed for behandling af patienter, der har
anoreksi eller bulimi som hoveddiagnose. i enheden arbejdes der på tværs af det traditionelle skel
mellem børne- og ungdomspsykiatri, idet målgruppen er patienter op til 30 år. målet er at skabe
mere kvalitet og mere sammenhæng i det enkelte patientforløb.
Af informationsmedarbejder
Lene Horsholt
Spiseforstyrrelser rammer ikke kun de
unge. Også børn udvikler spiseforstyrrelser,
og unge bringer ofte deres spiseforstyrrelse
med ind i voksenalderen, for når
sygdommen først har fået alvorligt fat,
skal der ofte en ihærdig og langvarig indsats
til, før den slipper sit tag igen.
godt fundament
Netop erfaring og viden om, at også voksne
lider af alvorlige og behandlingskrævende
spiseforstyrrelser, har fået Sundhedsstyrelsen
til at anbefale, at der generelt i psykiatrien
etableres behandlingsenheder,
der arbejder på tværs af alder.
kort om den enheden
for sPiseforstyrrelser
Psykiatrien december 2010
Denne anbefaling er Psykiatrien i Region
Nordjylland nu godt på vej til at leve op
til, idet der pr. 1. maj i år blev etableret en
Enhed for Spiseforstyrrelser, og enhedens
personale er i fuld gang med at udrede og
behandle patienter.
Tilblivelsen af den nye enhed bygger på et
fundament skabt af medarbejdere i organisationen
gennem mange år. Ikke mindst
Psykoterapeutisk Klinik har længe tilbudt
behandling til voksne patienter med spiseforstyrrelser,
og også flere af de voksenpsykiatriske
sengeafdelinger har taget del i
behandlingen af denne målgruppe.
Den nye enhed kan derfor ses som en samling
og formalisering af det arbejde, der
tidligere har fundet sted – med henblik på
at styrke det yderligere.
Målgruppen er patienter op til 30 år, der har anoreksi eller bulimi som hoveddiagnose.
Patienter kan ikke henvises direkte til enheden. Patienter under 18 henvises fortsat
til Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, mens patienter over 18 år henvises til
voksenpsykiatrien.
Enheden modtager patienter fra hele regionen.
Så vidt muligt foregår udredning og behandling af de henviste patienter ambulant,
men i nogle tilfælde vil der være behov for indlæggelse. Herefter fortsætter patienterne
i et ambulant behandlingsforløb.
Enhedens personale samarbejder ved behov med de øvrige afdelinger i Psykiatrien.
Andre opgaver for Enhedens personale er forebyggelse, telefonrådgivning og
forskning.
Hvordan skal sygdommen behandles?
Enheden for Spiseforstyrrelser er naturligt
forankret i Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Afdeling, der også tidligere har behandlet
patienter med spiseforstyrrelser, men det
nye er, at der nu arbejdes ”ud over” afdelingens
sædvanlige aldersgrænse, idet målgruppen
er patienter op til 30 år.
For yderligere at styrke tilbuddet til voksne
patienter med spiseforstyrrelser, har enheden
etableret et tæt samarbejde med sengeafsnit
S7, der er blevet delvis specialiseret i
netop behandling og pleje til denne målgruppe
(se artikel på side 14).
En sådan specialisering er påkrævet, fordi
spiseforstyrrelser ofte er meget komplekse
sygdomme, hvor både biologiske, psykologiske
og sociale faktorer kan spille ind.
fire formål med den
nye enhed for sPiseforstyrrelser:
At tilbyde specialiseret udredning
og behandling af høj kvalitet
At dække regionsbehovet for
udredning og behandling
At overholde de gældende ventetidsregler
At samarbejde med højtspecialiserede
tilbud i andre regioner.

- en sPiseforstyrrelse
må ikke bliVe liVslang
selv mennesker, der har en alvorlig spiseforstyrrelse,
kan blive raske igen. især
hvis de får hjælp i tide. Det fastslår overlæge
Hanne Prietzel, der er leder for det
tværfaglige behandlerteam i den nyetablerede
enhed for spiseforstyrrelser.
Af informationsmedarbejder
Lene Horsholt
Når mennesker har en alvorlig spise forstyrrelser,
har de ofte svært ved at erkende,
hvor syge, de faktisk er.
- Derfor er det meget vigtigt, at personalet
støtter dem i at få en realistisk forståelse
af, hvor meget de risikerer at gøre skade på
sig selv. Et af vores mål er derfor at hjælpe
dem til at prioritere mere hensigtsmæssigt
i deres liv – bl.a. for at de forskellige symptomer
kan lindres og gerne helt forsvinde,
forklarer overlæge Hanne Prietzel, der leder
af Enheden for Spiseforstyrrelser:
Når en patient kommer i behandling i
enheden sættes der med andre ord gang
i en vigtig og ofte langvarig proces, hvor
et tværfagligt team af behandlere vejleder
og motiverer patienten til at tage mere og
mere ansvar for sin egen situation.
Hvem og hvorfor?
Patienter, der bliver indlagt med en spiseforstyrrelse,
er dog ofte så fysisk medtaget,
at det i første omgang er personalet, der
må overtage ansvaret. Det sker for at sikre,
at patienterne får den helt nødvendige
næring og hvile. For en spiseforstyrrelse,
der har ”fået lov til” at udvikle sig gennem
lang tid, kan desværre være så alvorlig, at
den er direkte livstruende.
Derfor er det så vigtigt at sætte ind med
behandling i tide - og generelt er det bedre
at forebygge end at helbrede. Det svære
med spiseforstyrrelser er bare, at det er meget
vanskeligt at forudse, hvem der bliver
ramt. Det erkender Hanne Prietzel:
- Videnskabeligt er der flere bud på, hvorfor
og hvordan mennesker udvikler sygdomme
som anoreksi og bulimi, men der
er fortsat også mange åbne spørgsmål. For
hvis sygdommen fx ligger i generne, hvorfor
er det så kun ét barn i en søskendefolk,
der bliver syg?
- Der tegner sig altså ikke et bestemt mønster,
og derfor ligger vi stor vægt på, at de
patienter, der henvises til os, gennemgår
en meget grundig udredning, hvor der er
fokus på mange forskellige faktorer.
Vi ser bl.a. på, hvordan de tidligere har
håndteret store omvæltninger og forandringer
i deres tilværelse, og ret ofte viser
det sig, at en spiseforstyrrelse er tæt forbundet
med en udviklingskrise, som den
pågældende person ikke selv kan få rede
på. Så er det det, vi skal ind og arbejde med.
inDsigt & UDsyn
tema: specialisering 13
Udredningen kan også ”afsløre”, at patienten
faktisk har en somatisk lidelsen – og
altså ikke en spiseforstyrrelse. I et sådan
tilfælde er det jo ikke psykoterapi, men en
anden form for behandling, der er brug
for, siger Hanne Prietzel - som eksempel
på, hvorfor det er så vigtigt med stor præcision
og grundighed i udredningen.
Hold øje med børn og unge
I Enheden for Spiseforstyrrelser arbejdes
der ud fra den holdning, at patienterne er
ramt af en sygdom, som de kan kureres for.
For prognosen er god – og bedst, hvis der
sættes tidligt ind; herved mindskes risikoen
for varige skader.
Hanne Prietzel opfodrer derfor til, at fagfolk,
der omgås børn, unge og altså også
yngre vokse, altid reagerer, hvis de observerer
tegn på ”noget”, der kunne være en
spiseforstyrrelse – og de skal generelt være
meget opmærksomme, for personer, der er
på vej til at udvikle en spiseforstyrrelse, er
ofte meget gode til at skjule det, bl.a. ved
at overbevise både sig selv og andre om, at
deres symptomer udelukkende er fysisk
betinget.
Hanne Prietzel minder i den forbindelse
også om, at spiseforstyrrelser rammer
begge køn. Flest piger og unge kvinder,
men der er en stigende opmærksomhed på,
at sygdommene også opstår blandt drenge
og unge mænd.
Psykiatrien december 2010

14
inDsigt & UDsyn
tema: specialisering
mere Viden gør
en stor forskel
s7 på aalborg Psykiatriske sygehus er blevet det afsnit, der varetager pleje og behandling
af voksne patienter med anoreksi og bulimi, når de har behov for indlæggelse. flere af
afsnittets medarbejdere er blevet fagligt opkvalificeret, og fagligheden styrkes yderligere
gennem et tæt samarbejde med den nyetablerede enhed for spiseforstyrrelser.
Af informationsmedarbejder
Lene Horsholt
Voksne patienter med spiseforstyrrelser er
langt fra et særsyn på de psykiatriske sengeafdelinger,
men hvor de før var spredt på
flere afsnit, bliver de nu fortrinsvis indlagt
på Afsnit S7 – i hvert fald når de har anoreksi
eller bulimi som deres hoveddiagnose
og er under 30 år.
Det har medført nye udfordringer for afsnittets
personale, og derfor er foreløbig 6
af medarbejderne blevet efteruddannet, så
de nu har en øget viden om, hvordan patienter
med spiseforstyrrelser skal plejes
og behandles.
- Det er svært for patienterne at definere, hvem de selv er - udover deres
sygdom, og de har glemt, hvad det vil sige at være glad eller vred, og hvordan
de udtrykker de forskellige føler, fortæller Sajitha Nagarajah
Psykiatrien december 2010
Den nødvendige tillid
Tre af dem er sygeplejerskerne Liselotte
Grauholm og Sajitha Nagarajah og plejer
Kirsten Christensen. De fortæller om patienternes
første tid i afsnittet:
- Det er vigtigt, at vi hurtigt vinder patienternes
tillid, så de tror på, at de nu er kommet
til et sted, hvor de kan få hjælp – og hvor
vi ikke møder dem med fordomme og fordømmelse.
Som de ofte har mødt en del af.
Det med tilliden er dog lidt af en balancegang,
for særligt mens patienterne er allermest
syge, er der brug for, at medarbejderne
er konsekvente og kontante – både
i ord og handling, og det kan give anledning
til konflikter.
- Vi bærer håbet for patienterne, men vi
fortæller dem også åbent, at der kan gå
lang tid, før de er helt raske igen, fortæller
Liselotte.
Både hun og kollegaerne erkender, at de
jævnligt står i en svær situation, hvor det
er vigtigt, at de træffer de rigtige beslutninger.
Derfor har det stor betydning, at
de gennem efteruddannelse har fået den
viden, der skal til. Det er et godt fundament
for det daglige arbejde, der også indebærer
et tæt samarbejde med personalet
i den nyetablerede Enhed for Spiseforstyrrelser.
Bl.a. er det læger herfra, der tilser
patienterne på S7.
- Patienter med spiseforstyrrelser har nogle særlige behov – og derfor er det
vigtigt, at vi har en specifik viden om, hvordan deres sygdom forløber, siger
Kirsten Christensen og Liselotte Grauholm

95 % sygdom
Når patienterne bliver indlagt kan op mod
95 % af deres tænkning og adfærd handle
om mad, og hvordan de undgår at spise og
tage på. De er underernærede og afkræftede,
og derfor er mad deres vigtigste medicin
i den første tid - simpelthen for at
forhindre, at deres krop og organer tager
varig skade.
Først når patienterne ernæringsmæssigt er
kommet mere i balance, giver det mening
at arbejde terapeutisk med dem. Meget
tidligt i forløbet tager personalet dog fat
på den proces, der gradvis skal motivere
dem til at ændre adfærd – og genvinde glæden
ved livet.
- Vi taler bl.a. med dem om, hvad der tidligere
har betydet noget for dem, hvad der
har gjort dem glade, og hvad de har interesseret
sig for. Før sygdommen kom til at
fylde det hele, fortæller Liselotte.
genindlæring og skriftlige aftaler
Patienterne har ofte svært ved at definere,
hvem de selv er - udover deres sygdom, og
de har glemt, hvad det vil sige at være glad
eller vred, og hvordan de udtrykker de forskellige
følelser. Det skal de i gang med at
lære på ny.
Dagligt indgår personalet konkrete aftaler
med den enkelte patient. De kan fx handle
om, hvor mange kalorier og hvor meget
væske, patienten skal have i løbet af dagen,
og hvornår patienten skal hvile – og vejes.
Aftalerne skrives ind i et skema, der udgør
en slags fælles køreplan for patienten og
personalet, og skal være med til at sikre
at godt samarbejde om behandlingsaftalerne.
Meget andet end mad
For Kirsten blev interessen for patienter
med spiseforstyrrelser grundlagt, da hun
tidligere arbejdede i socialpsykiatrien. Liselotte
har en fortid som sygeplejerske i
somatikken, hvor hun bl.a. har arbejdet
med kost og ernæring i forhold til andre
patientgrupper:
- I psykiatrien fandt jeg dog hurtigt ud af,
at jeg havde behov for at supplere min viden,
for spiseforstyrrelser handler jo om
meget andet end mad og ernæring, forklarer
hun. Liselotte gik derfor i gang med
den nationale KOK-uddannelse i opsporing
og behandling af spiseforstyrrelser;
(KOK står for Koordinering, Opsporing og
Kvalitetssikring), som hun nu har afsluttet.
Det samme har Kirsten.
specialviden gør en forskel
Sajitha, der er en af afsnittets yngste medarbejdere,
har påbegyndt uddannelsen, og
den har allerede givet hende nogle nyttige
redskaber, fx i forhold til, hvordan hun
bedst kan kommunikere med patienterne
om deres sygdom.
- Det har også været nyttigt at få indblik
i sygdommens forskellige faser, så man
bedre forstår, hvorfor det er nødvendigt
at tage fat på patienternes problemer i en
bestemt rækkefølge, siger hun. I hendes generation
er der rigtig mange, der har eller
har haft en spiseforstyrrelse, og derfor er
det meget interessant at få større indsigt i,
hvad det egentlig handler om.
- Desuden er der meget somatik med i mit
nuværende arbejde; det gør, at meget af
det, jeg tidligere har lært, ikke går i glemmebogen,
understreger Sajitha.
Alle tre er enige om, KOK-uddannelsen giver
et godt indblik i den nyeste viden, også
fra udlandet. Desuden bliver deltagerne en
del af et fagligt netværk og får en række
kontakter til specialiserede behandlingstilbud
andre steder i landet.
et stykke af vejen
Patienterne bliver ikke raske, mens de er på
S7. Når de bliver udskrevet, fortsætter de
fleste derfor i et længerevarende ambulant
forløb i Enheden for Spiseforstyrrelser.
- Vores opgave her på S7 er at hjælpe patienterne
et stykke af vejen. Vi skal først
og fremmest støtte dem i at komme i gang
med at spise og tage på. Herefter tager
andre kollegaer over med bl.a. kognitiv
behandling og kostvejledning, forklarer
Liselotte.
Kirsten tilføjer, at patienterne desuden
kan have brug for hjælp fra kommunen,
når de bliver udskrevet:
inDsigt & UDsyn
tema: specialisering loren ipsum 15
- Mange skal fortsat støttes i dagligt at
få den rigtige kost og hvile. Det er en stor
opgave, som patientens familie har svært
ved at magte alene. På S7 oplever vi jo, hvor
”slidte” de pårørende er, når patienterne
bliver indlagt. De har virkelig brug for
støtte og aflastning, understreger hun.
gerne mere specialisering
Kirsten, Liselotte og Sajitha kunne godt
ønske sig, at deres afsnit på sigt blev helt
forbeholdt patienter med spiseforstyrrelser,
så alle aktiviteter og tilbud kunne
målrettes netop de behov, de har.
Også for personalet vil der være klare fordele
ved mere specialisering, så der fx i alle vagter
blev mulighed for at rådføre sig med kollegaer,
der har en specifik viden om spiseforstyrrelser.
Sådan er det ikke i dag; i aften og
weekend-vagter er der ofte kun én af de specialuddannede
medarbejdere på arbejde, og
i weekend-vagterne er det ofte en læge uden
særligt kendskab til målgruppen, der tilser
patienterne. Og det betyder naturligvis noget
for den faglige dømmekraft, om man ser
patienter med spiseforstyrrelser dagligt eller
kun en gang imellem.
Fremskridt og sejre
At specialviden gør en forskel er Kirsten, Liselotte
eller Sajitha ikke i tvivl om. Har man
en god portion viden, har man også mere at
dele ud af – og kan bedre forklare patienterne,
hvordan tingene hænger sammen.
Det er meget tilfredsstillelse.
Desuden lever de tre kollegaer højt på, at
de jævnligt får bekræftet, at deres indsats
nytter noget:
- I begyndelsen skælder nogle af patienterne
os ud eller prøver at snyde sig fra
vores aftaler – fordi det, vi beder dem om
at gøre, er så svært for dem. Men tingene
ændrer sig hen ad vejen. Vi deler deres små
sejre med dem, og når de bliver udskrevet,
giver de ofte udtryk for, at de er glade for
den hjælp, de har fået. Det er en rigtig god
fornemmelse, slutter de.
Læs mere om KOK-uddannelsen på
www.kokspiseforstyrrelser.dk
Psykiatrien december 2010

16
inDsigt & UDsyn
reportage fra musikugen
Initiativtagerne bag musikugen – ’Nye toner til sind og krop’ musikterapeut Charlotte Fønsbo og Helle Lund.
”musikken får mig til
at glemme, at jeg er syg”
Det var en af de oplevelser, en patient havde
af musikugen – ’nye toner til sind og krop’,
som fandt sted på Brandevej i oktober. Det
var første gang Psykiatrien i region nordjylland
arrangerede en uge fyldt med en
række forskellige aktiviteter, hvor musik,
sang og bevægelse var omdrejningspunktet
– der var således tale om musikterapi i en
lettere version.
Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Psykiatrien december 2010
Musikterapi er allerede en del af det samlede
behandlingstilbud på Aalborg Psykiatriske
Sygehus, hvilket mange patienter
benytter sig af og er glade for. Alligevel
var formålet med musikugen at nå ud til
endnu flere patienter, så de kunne erfare,
hvilke positive oplevelser musik kan give
i en tid med modgang og problemer. Derudover
forklarer musikterapeut Charlotte
Fønsbo og Helle Lund, der var initiativtagere
til ugen i musikkens tegn, at et andet
formål var at synliggøre musikterapi som
behandlingstilbud i psykiatrien og sætte
musikkulturen i fokus.
Musikuge – ’nye toner til sind og krop’
Som navnet antyder, forløb musikugen over
en uge, hvor patienter fra de 3 afsnit på Brandevej
frit havde mulighed for at deltage i de
forskellige aktiviteter og workshops. Udbuddet
bestod bl.a. af et sangværksted, hvor der
ikke var krav til, at man tidligere havde sunget,
man skulle bare have lysten. Derudover
var den rytmiske workshop, hvor der blev arbejdet
med puls, rytmisk grundtræning og
improvisation, en attraktiv aktivitet.
- Uden personalets opbakning var det ikke
blevet en så stor succes, som det har været.

De har gjort et stort arbejde med at motivere
patienterne til at møde op. Jeg tror, at det har
været væsentligt, at aktiviteterne var åbne og
patienterne frit kunne møde frem og deltage
fra dag til dag, fortæller Helle Lund.
Musikugen blev om fredagen afsluttet med
et stort fællesarrangement i foyeren, hvor
der var et fint fremmøde af både patienter
og personale. Stolene var sat i en bue rundt
om klaveret, og det var igen musikken, der
var omdrejningspunktet. Afslutningen bød
bl.a. på opførelse af et par sange af et lille
kor fra sangværkstedet bestående af tre patienter
og en fra personalegruppen samt
nogle fællessange. Helle Lund havde komponeret
en sang specielt til musikugen, som
anskueliggør, hvad musikken kan, og hvordan
den kan bruges terapeutisk. Du kan se
sangen i sin fulde længde i den blå boks.
Det er første gang, at et sådant arrangement
har været stablet på benene, men det
bliver formentlig ikke den sidste. Charlotte
Fønsbo og Helle Lund håber på at kunne
tilbyde et lignende arrangement på Mølleparkvej
i løbet af overskuelig fremtid.
stemningsrapport
- De patienter, der har deltaget, har været
rigtig positive og fået noget godt og konstruktivt
ud af det. De har fået et indblik
i betydningen af musikken, og hvad den
kan gøre for psyken. Der må dog godt være
et lidt større engagement blandt patienterne,
fortæller afdelingssygeplejerske fra
Afsnit S1 Lene J. Pedersen. Hun tilføjer:
- Men jeg har oplevet en rigtig positiv stemning
gennem ugens løb, hvor der har været
et nyt fællesskab på tværs af afsnittene. Så
jeg håber, at dette kan blive en årlig begivenhed.
Selv om jeg ikke har været direkte med,
føler jeg, at jeg har fået nogle redskaber, som
jeg kan bruge bevidst i den daglige sygepleje.
Det er dog ikke kun arrangør og personale,
der har udtrykt sig positivt efter den veloverståede
musikuge, også patienterne har
rosende ord tilovers for arrangementet.
- Jeg synes, det har været en fantastisk uge.
Jeg har oplevet, at musikken kan skabe
dialog og fungere som behandling til både
hjerte og følelser. Den kan hjælpe med at
vække minder – både gode og dårlige og i
det hele taget med at åbne op. Generelt har
det været godt, at der sker noget nyt i huset.
Det har skabt varme og givet noget nyt at
tale om i stedet for sygdommen. Men det
har også været befriende at kunne dele ens
sygdom med andre uden at være flov. Der
har ikke været nogen grænser, rammer eller
regler for, hvordan man skulle deltage.
For eksempel var jeg med til en workshop,
hvor vi spillede på instrumenter, og man
kunne spille, lige som man have lyst til.
Sådan beretter en netop udskrevet patient.
Hun har gennem hele interviewet siddet
med en lille stak papir, hvor hun har noteret
de positive ting, som hun har oplevet
gennem musikugen. Hun vil være sikker
på at kunne huske det hele efterfølgende.
En anden patient fortæller:
- Jeg har haft lidt blandede oplevelser af
musikugen. Jeg synes, at sangværkstedet
har været helt kanon, og jeg kunne godt
tænke mig, at det blev et fast tilbud. Men
jeg var ikke så begejstret for den rytmiske
workshop, den synes jeg var en gang uorganiseret
larm. På trods af det synes jeg dog,
at det var sjovt at skulle spille sammen, hvor
der ingen særlige krav var. På den måde fik
man nogle gode oplevelser sammen med
de andre. Inden musikugen begyndte indrømmer
jeg, at jeg var en smule skeptisk.
Jeg var bange for nederlag, og om jeg kunne
og skulle leve op til det, men jeg havde det
sjovt. Det var også en sikkerhed, at det var
inde i huset, og at man derfor kunne gå ind
til sig selv, hvis man havde brug for det.
Selv om ikke alle patienterne er enige om,
hvad der har været bedst ved musikugen
– ”Nye toner til sind og krop”, kan de dog
blive enige om, at det har været en stor succes,
som de håber gentager sig. Så lad det
være en opfordring!
Under sangværkstedet opstod der et lille kor,
som optrådte med et par sange til afslutningen.
inDsigt & UDsyn
reportage fra musikugen
noget af det
musikken kan
Tekst og musik: Helle Nystrup Lund
1. Musikken kan nå lang omkring
for sangen den har vinger
Rytmen er en ledetråd
særligt når det swinger
En sang kan trække tænder ud
og hjælpe til at mærke
gælde, smerte, pine
Den kan få dig til at grine
2. Når hele verden er fyldt op
med stemmer og med lyde
Når alt er gådefuldt og sort
og koder man skal tyde
Så kan en melodi, en sang
gi’ retning midt i larmen
I et mørke kaos rod
kan musikken give mod
3. Musikken den kan tage plads
når alt er tomt og stille
Når ingenting det fylder mest
og man er ganske lille
Når alt håb det for længst er væk
og lykken læng’re ude
Kan musikken som en ven
give håb tilbage igen
4. Musikken kan nå langt omkring
for sangen den har vinger
Rytmen er en ledetråd
særligt når det swinger
En sang kan kalde minder frem
fra tider der er glemte
(Den ka’) ryste, rokke, ruske
Musikken får dig til at huske:
Smerte, glæde, vrede
Den kan få dig til at græde
Glæde, smerte, pine
Den kan få dig til at grine
Vrede, glæde, smerte
Den kan mærkes i dit hjerte
Glæde, ro og fredag
Den kan få det hele med
17
Psykiatrien december 2010

18
inDsigt & UDsyn
temadag
- Vær realistisk,
tålmodig og støttende
De bedste og mest langtidsholdbare resultater
nås, når der stilles realistiske krav
til de borgere, der skal tilbage på arbejdsmarkedet
efter længere tids sygefravær
på grund af stress og depression. Presses
de for hårdt, er der stor risiko for, at de
bliver syge igen.
Af informationsmedarbejder
Lene Horsholt
”Det kan jeg ikke klare”. Et budskab som
dette hører de kommunale sagsbehandlere
ofte, når de presser på for at få sygemeldte
klienter i arbejde igen. Ikke mindst når det
er psykisk sygdom, der er årsag til sygefraværet,
kan det være svært at tackle samarbejdet
med klienterne, for hvor meget kan
man egentlig forvente og forlange af dem?
Dagligdagens dilemma
De kommunale sagsbehandlere står derfor
med et dagligt dilemma: På den ene side er
de underlagt love, paragraffer og stramme
budgetter; på den anden side vil de gerne
vise hensyn og forståelse for de mennesker,
det faktisk handler om.
Det kom frem, da flere end 100 sagsbehandlere
fra de fire kommuner i Vendsyssel var
samlet til en temadag på Brønderslev Psykiatriske
Sygehus den 24. september 2010.
Dagens oplægsholdere var medarbejdere
fra Psykiatriens Afdeling Nord, der bl.a
fortalte om, hvordan psykisk sygdom påvirker
menneskers funktionsniveau og arbejdsevne.
Også Afdeling Nords socialrådgivere deltog
i arrangementet, hvor der også var afsat
tid til dialog og udveksling af erfaringer
og forslag til, hvordan samarbejdet om
den enkelte patient/klient kan forbedres.
Hjælp til at se muligheder
Dagens overordnede budskab var, at det
er risikabelt at forcere de sygemeldtes vej
Psykiatrien december 2010
tilbage til arbejdsmarkedet. Ligeledes var
der fokus på, hvordan stress og depression
påvirker bl.a. de kognitive funktioner:
- Mennesker, der har en depression er præget
af negativ tænkning. De har en meget
ringe tro på sig selv og kan slet ikke se de
muligheder, de har. De ser kun farer, trusler
og begrænsninger. Derfor er det vigtigt,
at I hjælper dem med at nuancere deres
syn på tingene, fortalte sygeplejerske Lise
Gross Pedersen fra Afdeling Nord, der var
en af dagens oplægsholdere.
- På grund af deres sygdom har de også
svært ved at koncentrere sig, huske, planlægge
og strukturere. Det gælder også, når
de møder ind til samtaler med jer. Giv derfor
jeres information i små bidder – og følg
op på, hvordan jeres information bliver
forstået. Det kan også være en god ide at
opfordre dem til at tage en besidder med,
fortsatte hun.
”nu må jeg tage mig sammen”
På de kommunale jobcentre er begrebet
”uarbejdsdygtighed” i fokus, og hvor meget
skal man egentlig presse på for at fastholde
klienter i arbejde, hvis de åbenlyst
har det dårligt og selv bare ønsker at få lov
til at være i fred? Det var et af de spørgsmål,
der blev drøftet på temadagen.
- Vær varsom med at presse for hårdt, lød
rådet fra Lise Gross Pedersen – med følgende
begrundelse:
- Mange af de mennesker, der rammes af
stress og depression, har en række fællestræk.
De er meget pligtopfyldende og vil helst yde
en præstation til perfektion; de knokler løs
og gør sig umage – og alligevel synes de, at
de burde gøre tingene bedre. Med andre ord
stiller de meget store krav til sig selv. De er
vant til at holde styr på en masse, men når
de bliver syge, forsvinder overblikket – og
faktisk er det deres kognitive færdigheder,
der vender sidst tilbage, når de begynder at
komme sig efter en depression.
- I den fase er der grund til at være særligt
på vagt, for det er en del af de depressives
”natur”, at de gerne vil ”mande sig op”
og gøre et positivt indtryk. Derfor vil de
være tilbøjelige til at sige ja til mere, end
de faktisk kan klare. ”Nu må jeg til at tage
mig sammen”, tænker de, men tager de
for hårdt fat, er der stor risiko for, at det
kan ende med en ny nedtur, advarede Lise
Gross Pedersen.
små skridt fremad
Blandt både oplægsholdere og tilhørere
var der enighed om, at det for de fleste
mennesker har stor betydning at være med
til at holde ”samfundets hjul” i gang og
at kunne udvikle sig gennem et meningsfuldt
arbejde. Derfor bør de sygemeldte så
vidt muligt hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet
– blot er det vigtigt, at det sker på en
forsvarlig og omsorgsfuld måde.
- Lav en realistisk plan for, hvordan arbejdet
skal genoptages, og lav hyppige evalueringer
sammen med klienten. Det vigtige
er, at klienten får nogle succesoplevelser –
frem for nye nederlag. Tag kun små skridt
ad gangen, så klienten gradvis får troen
på, at det godt kan lykkes at vende tilbage,
lød det fra Lise Gross Pedersen.
- I Psykiatrien arbejder vi med at give patienterne
nogle redskaber til, hvordan de
kan prioritere og planlægge, så de fremover
undgår at forpligte sig til mere, end
de kan holde til. Når I møder dem, er de
stadig i en sårbar fase, hvor de har brug for
at ”føle sig frem med”, hvor meget de kan
klare. Derfor er det vigtigt, at alle omkring
dem har forståelse for, at de ikke med det
samme kan overkomme det samme som
før, og at der er ting, de er nødt til at gøre
anderledes, hvis de skal undgå at blive syge
igen, lød det afsluttende råd til deltagere.

gode råd til de
kommunale sagsbehandlere
Få lægen til at vurdere klientens arbejdsevne og evt. skånebehov.
Spørg også, om den medicin, patienten får, påvirker
arbejdsevnen, og om der er brug for yderligere behandling
eller genoptræning.
Lav hyppige evalueringer sammen med klienten.
Støt klienten i dialogen med arbejdsgiveren.
Anvend mentorer, der kan vejlede og støtte klienten, når
hun eller han begynder at arbejde igen.
Vær opmærksom på jobbets belastningsfaktorer. Det kan
være nødvendigt at ændre på jobindholdet, så det matcher
bedre med medarbejderens nuværende ressourcer.
Ikke alle bliver i stand til at lave det samme som før. Tilbyd
hjælp til afklaring, når en klient ikke kan vende tilbage til sit
tidligere arbejde: Hvilke andre muligheder er der så?
Kontakt en socialrådgiver i Psykiatrien, når der er behov for
at sparre med en fagperson med særligt kendskab til det
psykiatriske område.
De tre initiativtagere til den velbesøgte temadag med kommunerne: Lise
Gross Pedersen, Pia Dynnes Hansen og Marian Stidsborg Jensen
inDsigt & UDsyn
temadag
ide-katalog fra temadagen
Lav et målrettet aktiveringstilbud for mennesker, der har
været ramt af depression: Tilbyd dem undervisning i,
hvordan de fremover skal ”passe på sig selv”, så de undgår
at blive syge igen.
Gør aktivt brug af de jævnlige samarbejdsmøder mellem
kommunen og de distriktspsykiatriske teams. Afsæt tid
til at drøfte både generelle problemstillinger og konkrete
(anonymiserede) personsager.
Psykiatrien bør etablere en Hotline, hvor sagsbehandlerne
kan henvende sig for at få hjælp til at få en sag
vurderet, (hvis fx egen læge ikke gør nok).
Når en patient afvises ved visitation til distriktspsykiatrien,
bør der altid følge en begrundelse. Også ønskeligt
med et forslag til behandlingsplan.
Når en patient afsluttes i Psykiatrien, bør en socialrådgiver
fra sygehuset tage kontakt til fx Jobcentret.
Jobcentrene bør efteruddanne medarbejdere, så de får
større indsigt i psykisk sygdom – og dermed bedre forudsætninger
for at ”tale klientens sag” i dialogen med
arbejdsgiver.
Hvor meget skal vi presse på for at få klienterne i arbejde? Og hvordan kan
vi støtte dem i dialogen med deres arbejdsgiver? Dagens gruppearbejde bød
på mange gode diskussioner
19
Psykiatrien december 2010

20
inDsigt & UDsyn
ny videreuddannelse?
”Vi er meget forskellige
i grønland og i danmark”
jeg har talt med dorthe hegelund kjeldsen og dorte møller Platou fra grønland, der er i
danmark for at videreuddanne sig til psykiatriassistent. gennem de senere år er der nemlig
sket en stigning i behovet for personale med særlige kompetencer inde for psykiatrien, og
dette gør sig også gælder også grønland. for at efterkomme dette krav er der blevet udviklet
et specialiseringsmodul for sundhedsassistenter, der ønsker at specialisere sig til psykiatriassistent.
i første omgang blev det besluttet, at det skulle køre som en forsøgsordning, hvor
der skulle uddannes to hold. og det er netop det sidste prøvehold, der pt. løber af stablen.
navn: Dorthe Hegelund Kjeldsen
alder: 58 år
titel: Sundhedsassistent
ansættelsessted: Afsnit A1 –
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
erfaring: 5 års erfaring inden for feltet
Uddannelse: Pædagog, lærer, sundhedsassistent
Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Det er ikke første gang, at hverken Dorthe
Hegelund Kjeldsen eller Dorte Møller
Platou er i Danmark. Begge har de besøgt
landet flere gange eksempelvis pga. skoleophold,
og har således kendskab til landet,
befolkningen og kulturen. Dorthe Hegelund
Kjeldsen er dansk gift, og har derfor
yderligere haft tilskyndelse til at komme
til landet flere gange årligt.
1. Hvorfor har I valgt at tage
dette specialiseringsmodul?
Dorte: Jamen, for at få mere viden om psykisksyge,
og hvordan man motiverer dem.
Psykoedukation, altså undervisning af patienter
og pårørende i psykiatriske lidelser
og psykiske reaktioner, er nyt for os i Grønland.
Vi har ikke erfaring i at behandle psy-
Psykiatrien december 2010
kiske lidelser, da patienter med den diagnose
tidligere blev sendt til Danmark.
Dorthe: Det sammen gjorde sig gældende
for folk med et fysisk handicap. Men vi er
begyndt at tage de patienter hjem nu. Det
er dog ikke uproblematisk, for de er jo opvokset
i Danmark og taler ikke grønlandsk
og kender ikke til den grønlandske kultur.
Jeg blev tilbudt specialiseringsmodulet tre
dage før det begyndte. Jeg synes psykiatri
er et meget interessant felt, men selvom det
er spændende, kan jeg godt savne lidt mere
håndfast sygepleje og flere resultater.
2. Hvad er jeres indtryk af
specialiseringsmodulet?
Dorte: Det har været berigende at få mere
viden om bl.a., hvordan man motiverer
og behandler. I Danmark er man længere
fremme med behandling, så på den måde
har jeg fået en anden erfaring. Og derud-
navn: Dorte Møller Platou
alder: 56 år
titel: Sundhedsassistent
ansættelsessted: Distriktpsykiatrien
erfaring: 30 års erfaring inden for
sundhedsvæsnet
Uddannelse: Barnemedhjælper, sundhedsmedhjælper,
sundhedsassistent
over har jeg fået nogle meget relevante og
brugbare redskaber.
Dorthe: Jeg har også fået rigtig meget ud af
det. Vi har fået nogle gode færdigheder med
i bagagen, og det er vigtigt. I Grønland har vi
svært ved at holde på kompetent personale –
ja faktisk personalet som helhed, der er derfor
stor udskiftning og mange afløsere og
vikarer, som ofte er dansk. Og det kan være
et problem, når det kun er få patienter fra
kysten, der taler eller kan forstå dansk. Ved
at have et fast personale kan man arbejde
efter samme mål og behandlingsprincipper,
og det skaber også ro for patienterne.
Vi fik at vide, at vi her i Aalborg bare skulle
være observatør, når vi kom ud på de forskellige
afdelinger – men jeg kunne ikke
lade være med at blande mig og hjælpe til.
Og folk har generelt været rigtig hjælpsomme
og venlige.

Dorthe Hegelund Kjeldsen og Dorte Møller Platou er i gang med at videreuddanne sig til psykiatriassistent
på det sidste det sidste mandat i forsøgsordningen.
3. Hvad har gjort særlig indtryk?
Dorthe: Noget, jeg er forundret over, er, at
I også her døjer med sprogproblematikker,
det have jeg slet ikke forventet. Derudover
synes jeg, at det er slående, hvor effektivt
og målrettet man arbejder på Afsnit S2 på
Brandevej. Her er der ikke mange forstyrrende
elementer – men et klart fokus. På
A1, hvor jeg er ansat til daglig, er alle kategorier
af patienter samlet i en afdeling, og
det kan være meget forvirrende.
Dorte: Det har imponeret mig, hvor meget
man udnytter et system som PRI på afdelingerne.
Jeg synes bl.a., det er interessant,
at der er lavet procedurer og rammer for,
hvordan man skal forholde sig til uforudsigelige
hændelser – det er jeg ikke vant
til fra Grønland. En sidste ting, som har
gjort indtryk er, hvordan der arbejdes med
KRAM. Vi har bl.a. lært at undervise om
kost, rygestop, alkoholafvænning og motion
- det er noget, jeg kan bruge i forbindelse
med mine egne patienter.
4. Hvilke forventninger havde I til dette forløb?
Dorte: Jeg havde en forventning om at få
mere viden inden for en række af de områder,
som vi har talt om – motivering, psykoedukation,
misbrugsskader, men også
et felt som ældreområdet og herunder alzheimer.
I Grønland er den gruppe ”buret
inde” på små afdelinger, og eftersom der
bliver flere og flere, er der lange ventelister.
Dorthe: Efter de otte ugers teori hjemme i
Grønland, hvor vi bl.a. hørte om dobbelt-
diagnosticering, som for mig er et nyt begreb,
så glædede jeg mig til at se, hvordan
det fungerer i praksis.
5. Har I opnået de færdigheder
og redskaber, som I havde forventet?
Dorte: Ja, det synes jeg helt sikkert. For eksempel
hvordan man kommer sig efter et
sygdomsforløb, og hvor godt psykoedukation
kan fungere. Jeg er dog lidt forskrækket
over, hvor lidt de danske familier generelt
bakker op om deres pårørende, det er
helt anderledes i Grønland, der har vi store
familier, som tager hånd om hinanden.
Dorthe: Jeg synes også, at jeg har opnået
nogle brugbare kompetencer. En metode
som supervision, hvor man 5 min. dagligt
taler om, hvordan dagen er gået, og om
man er lykkedes med dét, som man ville,
er én, som jeg helt sikket vil indføre på
A1, når jeg kommer tilbage. Derudover er
det meget interessant, at der i personaleopholdsstuerne
også er plads til faglighed
– jeg vil gerne have mere fokus på fagligheden.
7. Kan I bruge den viden, I har opnået, når
I kommer tilbage til Grønland, eller er
I nødt til at tilpasse den?
Dorthe: På min gamle afdeling var der
indlagt patienter med alt fra brækkede
ben, fødende kvinder til patienter med
skizofreni, så det bliver mere hensigtsmæssigt,
når jeg skal på en separat psykiatrisk
afdeling. Men de skal selvfølgelig
tilpasses.
inDsigt & UDsyn
ny videreuddannelse?
fakta om sPecialiseringsmodulet
Specialiseringsmodulet er både en
teoretisk og praktisk uddannelse.
Den praktiske del foregår dels i
Grønland og dels i Danmark.
Uddannelsen har en varighed af 5
måneder og består af:
8 ugers teori
10 ugers praktik
2 ugers teori med efterfølgende
eksamen.
Målet med uddannelse er:
at psykiatriassistenten erhverver
kompetencer til at varetage sundhedsfremmende
og sygdomsforebyggende
opgaver inden for psykiatrien
at skabe forudsætninger for at
psykiatriassistenten selv og i et
tværfagligt samarbejde kan planlægge,
koordinere og vurdere omsorgen
for patienten/klienten
at psykiatriassistenten kan yde
den støtte og omsorg, der kræves
af patienten/klienten
at skabe forudsætninger for, at
psykiatriassistenten kan medvirke
til en forsat kvalitetsudvikling
og -sikring inden for psykiatrien.
21
Dorte: Vi er meget forskellige i Grønland
og i Danmark også med hensyn til personale
og patienter. Men om vi overhovedet
kan få lov at bruge vores nye viden og erfaringer
afgøres i samråd med ledelsen.
Det er endnu ikke endegyldigt afklaret, om
videreuddannelsen bliver et permanent
tilbud, der skal først ske en evaluering, efter
det sidste prøvehold er færdig. Dorthe
Hegelund Kjeldsen og Dorte Møller Platou
har begge fået meget ud af specialiserings
modulet og håber, at det bliver et tilbud,
som andre også kan nyde godt af.
Psykiatrien december 2010

22
inDsigt & UDsyn
tilpasning af specialuddannelsen
sPecialuddannelse justeres
en national arbejdsgruppe arbejder i øjeblikket
på at justere bekendtgørelsen for
specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
gruppen forventer, at arbejdet er færdigt
og godkendt, så det hold studerende, der
begynder videreuddannelsen august 2011,
vil blive undervist efter den nye bekendtgørelse.
justeringen betyder også ændrede
adgangskrav.
Af kommunikationsmedarbejder
Mette Kristensen
Foto: Lars Holm
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
hviler i dag på et cirkulære og en
bekendtgørelse fra 1996. Derfor afspejler
beskrivelserne i uddannelsen ikke den
psykiatri, der eksisterer i praksis i dag. Det
fortæller Karen Nielsen, der er uddannelseskoordinator
for Specialuddannelsen i
Uddannelsesregion Nord, som dækker Region
Nordjylland og Region Midtjylland.
Karen Nielsen er medlem af den arbejdsgruppe,
der justerer uddannelsen.
- Det er primært indholdet, der bliver justeret,
så det matcher den hverdag og praksis,
som sygeplejerskerne arbejder i. Der
ændres ikke i de overordnede rammer og
længden af uddannelsen. Men for at synliggøre
uddannelsen er arbejdsgruppen
også i gang med at beskrive, hvilken viden
Psykiatrien december 2010
og hvilke færdigheder og kompetencer,
specialsygeplejerskerne opnår under uddannelsen,
forklarer hun.
Formand for Uddannelsesrådet og chefsygeplejerske
i Psykiatrien i Region Nordjylland,
Helle Jørgensen supplerer:
- Psykiatrien står midt i en spændende
udvikling med bl.a. øget specialisering,
indførelse af patientforløb/pakkeforløb,
indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel
og krav om mindre anvendelse af tvang.
Justeringen af specialuddannelsen skal
sikre veluddannede specialsygeplejersker,
der har både viden, færdigheder og kompetencer
til at løfte kvaliteten i den kliniske
praksis.
veksler mellem teori og praksis
Specialuddannelsen ligger i Sundhedsstyrelsen
og er en et årig arbejdsgiverledet og
arbejdsgiverbetalt videreuddannelse. Det
betyder, at det er de psykiatriske chefsygeplejersker,
der på landsplan har det afgørende
ord i forhold til indholdet af uddannelsen.
- Uddannelsen er kendetegnende ved, at
den veksler mellem teori og praksis. Det
giver de erfarne sygeplejersker, som kommer
på uddannelsen, mulighed for at fokusere
på kliniske problemstillinger fra
deres egen praksis gennem hele uddannelsen.
Derfor er motivationen for at sende en
Uddannelseskoordinator Karen Nielsen
og formand for Uddannelsesrådet og
chefsygeplejerske Helle Jørgensen fra
henholdsvis Region Midt og Region
Nordjylland har i samråd stået for at
justere Specialuddannelsen i psykiatrisk
sygepleje, så lever op til de nutidige krav.
sygeplejerske på videreuddannelse ofte at
højne det faglige niveau i hele afdelingen,
forklarer Karen Nielsen.
Sygeplejersker med specialuddannelsen har
især udvidede kompetencer på fire funktionsområder:
Klinisk psykiatrisk sygepleje, undervisning
og vejledning samt kvalitetsudvikling
og tværfaglig og tværsektorielt samarbejde.
ændret adgangskrav
I forbindelse med justeringen af specialuddannelsen
skærpes kravene til ansøgerne.
Som noget nyt skal ansøgerne have eksamen
i sygepleje på bachelorniveau eller
eksamen i sygepleje samt videnskabsteori
og metode på diplomniveau. Derudover
er kravene de samme som tidligere. Minimum
to års erfaring som psykiatriske
sygeplejerske og en aftale med sin arbejdsgiver
om at deltage i uddannelsen.
Uddannelsen ligger på et fagligt niveau
mellem diplom- og masteruddannelse.
Ansøgningsfrist til næste års uddannelse
er 15. marts, med mindre der ligger specielle
lokale aftaler.
Læs mere:
www.specpsyksygeplejerske.dk

inDsigt & UDsyn
kort nyt
der åbnes nye døre i brøndersleV
Brønderslev Psykiatriske sygehus er ved at
udvide deres faciliteter, så de i fremtiden kan
modtage patienter fra hele regionen – altså
også fra thy og Mors. og både personale
og patienter har noget at se frem til, for med
de nye tiltag bliver den gerontopsykiatriske
afdelinger på Brønderslev Psykiatriske sygehus
et af landets mest moderne.
Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Den 3. november var den store dag, hvor
Brønderslev Psykiatriske Sygehus kunne
holde rejsegilde og ”åbne” dørene for de to
nye fløje. De to fløje skal til sammen danne
rammen om den nye gerontologiske afdeling,
der kan huse 24 ældre psykiatriske patienter,
som nu får enkeltværelser med eget
toilet og bad. Derudover får patienterne di-
Byggeudvalgsformand Vagn Olesen holdt tale
ved rejsegildet af Brønderslev Psykiatriske
Sygehus’ nye tilbygninger.
rekte adgang til udendørsarealer med bl.a.
haver med terrasser, vand og aktiviteter.
- Det bliver de bedste forhold i Danmark for
den gruppe ældre, udtaler regionsrådspolitiker
og byggeudvalgsformand Vagn Olesen.
Som det ser ud nu, følger opførelsen af de
to fløje tidsplanen, og det kan forventes,
23
De to nye fløje skal huse gerontopsykiatriske
afdeling og forventes at kunne tages i brug juni
2011.
at de gerontopsykiatriske afdelinger kan
tages i brug i juni 2011.
Og det er ikke blot patienterne, der gælder
sig til at indtage de nye faciliteter, også
personalet ser frem til at komme væk fra
de trange kår og ind i nye og langt større
lokaler.
en aktiV indsats for at tiltrække
unge læger til Psykiatrien
Psykiatrien har gennem flere år haft store
udfordringer med at tiltrække nye yngre
læger til speciallægeuddannelsen i psykiatri.
et arrangement som ’specialernes dag’
åbner muligheden for at skabe interesse for
og profilere Psykiatrien blandt studerende
og yngre læger under uddannelse.
Af kommunikationsmedarbejder
Rikke Siemssen Vilsgaard
Aarhus Universitet afholdte fredag den 29.
oktober ’Specialernes dag’ i samarbejde
med Videreuddannelsesregion Nord – og
her var Psykiatrien i Region Nordjylland
også repræsenteret. Arrangementet fandt
sted i Søauditoriet i Universitetsparken,
hvor formålet var at informere såvel studerende
som yngre læger om forskellige
specialer med henblik på karrierevalg.
Derudover var der mulighed for at stille
spørgsmål og møde repræsentanter fra de
forskellige specialer.
På opfordring af postgraduate klinisk lektor
Ulla Bartels samarbejdede Psykiatrien i Region
Nordjylland med Psykiatrien i Region
Midt om at profilere Psykiatri som et attraktivt
specialevalg. Derfor blev der delt en
stand til ’Specialernes dag’. Og samarbejdet
fungerede til fordel for begge parter. Her i
Psykiatrien havde vi videreudviklet kampagnematerialet,
så det var mere iøjnefaldende
og tiltalende. Fire store Roll ups med personer
og budskaber fra Psykiatrien skabte stor
opmærksomhed og indbød til dialog. Region
Midt havde en konkurrence kørende,
hvor de studerende havde mulighed for at
vinde en plastikhjerne, og det trak naturligvis
også folk til. I de iøjnefaldende rammer
mødte der et overraskende stort antal interesserede
studerende op på standen, hvor vores
repræsentanter; reservelæge i turnusforløb
Rasmus Røge, 1. reservelæge i H-forløb
Monika Bednarska og ledende overlæge Jan
Mainz, fortalte på engageret vis om kandidaternes
muligheder inden for psykiatrien.
Adskillige studerende gav udtryk for stor interesse
for specialet og blev tilbudt ”følgevagter.”
Så alt i alt en succesfuld og givende dag.
Psykiatriens stand ved Specialernes dag var velbesøgt af interesserede studerende.
Psykiatrien december 2010

24
inDsigt & UDsyn
ridder af dannebrog
hendes majestæt dronningen udnævnte den 24. september 2010 Povl munk-jørgensen,
professor ved aarhus universitet, til ridder af dannebrogsordenen. indsigt & udsyn
ønsker tillykke – og giver straks ordet til ridderen selv:
en glad og stolt
ridder af dannebrog
Af Mette Munk Heilesen,
AC-fuldmægtig, Forskningsenheden
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er stolt af
udnævnelsen – og meget glad for Aarhus
Universitets initiativ til at indstille mig til
ordenen. Med de ord gør leder af Forskningsenheden,
professor Povl Munk-Jørgensen
klar til at give bladets læsere et
vue over den spændende karriere han har
haft – frem til det, der særligt optager ham
i dag: At opelske og styrke forskningsmiljøet
i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Berigende at undervise
- Jeg har altid været umådelig stolt af min
tilknytning til Aarhus Universitet.
Det hele begyndte i september 1965, hvor
jeg begyndte mit lægestudie ved det, der
dengang hed Det Lægevidenskabelige Fakultet.
I 1972 blev jeg færdig som cand.
med. – og faktisk lige siden har jeg bevaret
min tilknytning til universitetet.
I1973 blev jeg ansat ved Århus Amtssygehus,
hvor jeg begyndte at undervise – og helt fra
dag ét syntes jeg, at det var både spændende
og berigende. Især har jeg været glad for at
undervise de medicinstuderende, men også
de mange andre faggrupper, jeg har stået
overfor på fx sygeplejerskolen og på ergo- og
fysioterapeutskolen (begge i Århus).
Undervisning af de medicinstuderende
har naturligvis fyldt mest – i alle afskygninger:
forelæsninger, workshops, colloquier,
individuel bedside undervisning,
føl-vagter osv. Efter nogle år voksede også
undervisning af yngre kollegaer frem til at
blive ret omfattende.
Psykiatrien december 2010
Den nylige modtager af dannebrogsordenen professor Povl Munk-Jørgensen
nye titler
I 1982 blev jeg ekstern lektor ved Psykologisk
Institut ved Aarhus Universitet, hvor
jeg skulle formidle psykiatri til de psykologi-studerende.
Jeg delte lektoratet med
først professor, dr. med. Per Vestergaard,
og senere med den nuværende cheflæge for
Psykiatrien i Region Midtjylland, dr. med.
Per Jørgensen. Vi underviste på skift hver
anden fredag for et propfyldt auditorium,
da der var en meget stor interesse blandt
de psykologi-studerende for at høre om en
klinisk virkelighed.

I 1992 blev jeg udnævnt til klinisk lektor
ved det, der nu hedder Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet. Også her underviste
jeg - hovedsagelig i form af holdundervisning
og forelæsninger om psykiatrisk
epidemiologi.
I perioden fra 1987 til 2004 var jeg desuden
chef for det grundvidenskabelige
institut, Afdelingen for Psykiatrisk Demografi,
hvor vi bl.a. var ansvarlige for det
Psykiatriske Centralregister.
garvet vejleder og mentor
Midt i 1980’erne begyndte jeg for alvor at
give forskervejledning. Jeg var en af dem,
der var meget glad for, at vi fik ph.d.uddannelsen,
og på Psykiatrisk Hospital
i Risskov kastede vi os straks ud i at uddanne
ph.d.’ere.
Jeg har været vejleder for i alt 18 ph.d.-studerende
ved Aarhus Universitet, hvoraf 5 er
igangværende - i regi af Forskningsenheden
ved Aalborg Psykiatriske Sygehus. Desuden
har jeg været mentor for 5 kollegaer, der har
skrevet doktordisputats. Den ene af dem er
ved at afslutte sit arbejde i disse måneder.
I september 2000 opgav jeg lektoratet, som
jeg havde været meget glad for, til fordel
for en professor-udnævnelse - også ved det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
gryende forskning i aalborg
Samme år begyndte jeg mit virke på Aalborg
Psykiatriske Sygehus.
Baggrunden var, at Aalborg Sygehus og
Aalborg Psykiatriske Sygehus i 1998 havde
indledt et samarbejde med Aarhus Universitet.
Samarbejdet bestod i, at man på de to
Aalborg-sygehuse modtog medicinstuderende
fra Aarhus Universitet, når de som led
i sidste del af deres uddannelse skulle ”i klinik”
for bl.a. at deltage i forskellige kliniske
kurser på de respektive sygehusafdelinger.
Der var (og er) krav om, at undervisningen
i klinikken skal være forskningsbaseret
- og det var anledningen til, at jeg blev
opfordret til at varetage dette ansvar: Den
forskningsbaserede lægevidenskabelige
undervisning i psykiatri.
I praksis betød det, at jeg - som professor
i det til formålet nyoprettede professorat -
kom til Aalborg 1 til 2 dage om ugen, hvor
jeg også tog fat på at ”opelske” et forskningsmiljø
i Psykiatrien.
Jeg blev så glad for opgaven, at jeg senere
sagde ja tak til en stilling som forskningschef
for Psykiatrien i Nordjylland Amt.
Mit opdrag var (og er stadig), at etablere en
omfattende klinisk psykiatrisk forskning
af høj kvalitet. Til det formål blev Enheden
for Psykiatrisk Forskning etableret.
som at være 25 igen
Hvorfor så vælge Aalborg, når jeg nu bor i
Århus? I Århus er jeg glad for byens skov
og strand, men bruger ellers ikke byen i
særlig vid udstrækning. Vi kommer meget i
København, hvor vores børn og svigerbørn
og barnebarn bor, og hvor vi nyder de fornemme
kulturelle tilbud. Vi færdes også en
del i Hamborg, Berlin, Stockholm, London
og andre europæiske storbyer, hvor især
udbuddet af opera og teater frister.
Men psykiatrifagligt er jeg meget glad for
Aalborg. Forskningsenheden er befolket
med en sværm af enestående medarbejdere,
forskere og professionelt ”stampersonale”,
alle iderige, kreative, hamrende
dygtige, myreflittige og selvstændige. Jeg
elsker at være sammen med dem. Det er
som at være 25 år igen!
Også psykiatriledelsen er jeg meget tilfreds
med. Den prioriterer faglighed over
alt, lytter til ethvert godt fagligt argument
- og er ikke bange for at tage beslutninger.
Rundt i psykiatri-organisationen er der
entusiastiske personer, der er indstillet på
at gøre en indsats for universitetshospitalsfunktionerne.
Som noget særligt for
Aalborg er det geografiske fællesskab med
somatikken enestående, og jeg stortrives
sammen med de somatiske kollegaer.
stolte traditioner
Men jo, indimellem savner jeg at være geografisk
tæt på Aarhus Universitet – med
dets suveræne, eksklusivt enkle arkitektur,
hvis idé går igen i hele bygningskomplekset
opført gennem 80 år; campus-ideen
med alle fakulteter repræsenteret omkring
Universitetsparken med universitets-søen
og de enestående egelunde. Her har fakulteterne
en gensidig geografisk og funktionel
nærhed, hvor man, hvis man vil, kan
erhverve sig en uddannelse af klassisk
inDsigt & UDsyn
ridder af dannebrog
25
”Humboldtsk” kvalitet - uden at gå på
kompromis med moderne forsknings- og
uddannelseskvalitet.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har
en af de bedste ph.d.-uddannelser, jeg har
mødt, også internationalt, og hele universitetet
- og især Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, som jeg kender så godt,
har en kompromisløs holdning til forskning,
forskningskvalitet og internationalisering.
Noget jeg som Århus-professor
efter bedste evne og med gode kollegaers
samarbejde gør mit allerbedste for at effektuere
- også her i Aalborg. Fx skal alle
vore ph.d.-studerende have en international
kapacitet som medvejleder; et princip,
der ind til nu har haft stor succes, for der
går ikke lang tid, før de unge forskere på
denne måde får etableret deres egne internationale
netværk.
Passioneret pioner
Der er over 550 ph.d.-studerende indskrevet
ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
og vi er knapt 1.700 personer, der er
beskæftiget med forskning og udvikling.
Det er unægtelig en ”råstyrke” der vil noget;
et herligt fællesskab at være en del af
– og uhyggelig stærkt at skulle konkurrere
imod.
Jeg slutter ringen ved at se tilbage på mit
andet studieår, 1966, hvor jeg blev undervist
at selveste den senere nobelpristager
professor, dr. med. Jens Christian Skou.
Det er da et fantastisk sted!
Lykkelige 10 år i Aalborg, hvor Psykiatrien
har givet mig meget frie hænder til at begynde
opbygningen af en universitetshospitalsfunktion
efter de principper, jeg er
”flasket op med”.
Med disse ord slutter den nyudnævnte ridder
sin beretning, der nu vil søge audiens hos H. M
Dronningen inden Nytår for at takke for udnævnelsen.
Psykiatrien december 2010

26
inDsigt & UDsyn
rundt i regionen
Kvalitet på døgnbasis
startskuddet til de nye akutmodtagelser er taget og et omfattende projekt igangsat.
men hvorfor er det, vi gør det, og hvordan kommer de til at fungere?
Af Louise Lindberg, KOMMID
Tegning: Niels Poulsen
Er den patient, der kommer ind midt om natten,
i lige så gode hænder som den, der kommer i dagtimerne?
Er det acceptabelt, at den unge turnus- eller
introlæge ikke har mulighed for sparring med
en speciallæge? Er vi effektive nok i de indledende
undersøgelser i forhold til fastsættelsen af den præcise
diagnose? Kan vi være tilfredse med kvaliteten
af det, vi leverer på akutområdet?
Psykiatrien december 2010
Det er blot nogle af de spørgsmål, som
ligger til grund for den gennemgribende
arbejdsproces, der er igangsat med forbedring
af akutområdet.
Siden maj 2009 har en arbejdsgruppe fokuseret
på at udvikle det fælles akutområde
i regionen. Omdrejningspunktet har både
været kvalitetsmæssige og økonomiske forbedringer,
så regionen kan hæve niveauet
og sikre de nordjyske patienter bedst muligt.
Når de nye akutmodtagelser slår dø-
Akutmodtagelserne bliver sygehusenes nye
trafikcentrum, der fordeler patienterne videre
ud i systemet – 24 timer i døgnet og med kortest
ventetid til de mest syge.
rene op ved udgangen af 2012, vil især fire
områder være bærende for forandringen.
Modtagelsen. Arbejdsprocesserne. Ventetiden.
Kvaliteten.
Én indgang
Uanset om man selv dukker op, er henvist
af lægen eller kommer ind med ambulancen,
foregår det via samme indgang.
Straks foretager personalet en vurdering
af, hvilken type patient der er tale om, og
de indledende undersøgelser igangsættes.

- Vi indfører et triageringssystem, hvor patienterne
vurderes efter hastegrad. Rød,
orange, gul, grøn eller blå, hvor rød f.eks.
er en traumepatient, forklarer ledende
overlæge Jørn Munkhof Møller, der skal
lede akutcentret i Aalborg.
- Som led i processen uddanner vi også
ambulancepersonalet, så der allerede ved
modtagelsen er foretaget en vurdering af
patienten, tilføjer projektchefen for de nye
akutmodtagelser i regionen, Flemming
Knudsen.
Kortere ventetid
Når patienten er farvekategoriseret, igangsættes
den pakke, der matcher patientens
behov. Bestemte symptomer udløser
bestemte undersøgelser. Hvis en patient
kommer ind med mavesmerter, er der faste
rutiner for, hvilke undersøgelser der skal
foretages og på samme måde med andre
symptomer.
- Når en patient kommer ind, vil personalet
blandt andet straks påbegynde en række
systematiske undersøgelser af de vitale parametre.
Tiden er helt afgørende, og jo før
vi kan igangsætte behandling, desto større
sikkerhed for patienten, siger Jørn Munkhof
Møller.
I takt med kategoriseringen og de faste
undersøgelsesrutiner af patienterne nedsættes
ventetiden generelt, og der kommer
større fokus på hurtigere at få stillet den
rette diagnose.
- De nye processer sikrer mere præcise
diagnoser til patienterne og kortere ventetid,
ikke mindst for de mest syge, siger
Flemming Knudsen.
Kvalitet 24 timer i døgnet
- En af de store udfordringer i skademodtagelsen
i dag er, at der i en stor del af døgnets
timer primært er unge læger til stede,
som ikke får supervision fra mere erfarne
speciallæger, siger Flemming Knudsen.
- Vi vil nu sikre kvalitet døgnet rundt ved
at fastansætte speciallæger i akutmodtagelsen,
så vi altid har eksperter tilstede,
når det er nødvendigt – og som samtidig
kan supervisere de yngre læger, som fort-
sat vil være i overtal, supplerer Jørn Munkhof
Møller.
Nyt akutsengeafsnit
En af de helt afgørende forandringer bliver
indførelsen af et nyt led i akutcenteret. Ud
over selve akutmodtagelsen, hvor patienterne
ankommer, og de indledende undersøgelser
foretages, vil et akutsengeafsnit blive
tilkoblet. Her kommer patienten over, når en
foreløbig diagnose er stillet, men videre undersøgelser
mangler at blive foretaget.
Til akutsengeafsnittet er tilkoblet en række
speciallæger fra forskellige afdelinger i huset,
som sammen vurderer patientens videre
forløb.
- For at undgå problematikken med, hvem
der tager hvilke patienter, får de fastansatte
speciallæger i akutmodtagelsen ansvaret
for at uddele opgaver til de løst tilkoblede
læger fra afdelingerne, forklarer
Jørn Munkhof Møller.
Nogle patienter vil herefter kunne sendes
hjem til videre ambulant behandling,
mens andre har fået en nærmere diagnose
og flyttes til de regulære sengeafdelinger.
Klar i 2012
De tre nye akutmodtagelser, som
forventes at kunne tages i brug ved
udgangen af 2012, placeres i Aalborg,
Hjørring og Thisted.
I Thisted oprettes 16 sengepladser
i forlængelse af akutmodtagelsen, i
Hjørring 32 og i Aalborg 36.
I Aalborg er der tale om en midlertidig
akutmodtagelse, indtil det nye
sygehus står klar. Dér er planen, at
omkring 100 sengepladser skal tilknyttes
akutmodtagelsen. Den midlertidige
afdeling på Afsnit Syd laves
som tilbygning til den eksisterende
skadestue, så disse lokaler fortsat
benyttes til akutmodtagelse, mens
der tilknyttes en akutsengemodtagelse
i omkringliggende lokaler.
Nye arbejdsprocesser
De omfattende ændringer i processer og
metoder betyder, at funktioner overalt på
sygehuset påvirkes, og at der i langt højere
grad end tidligere bliver tale om tværgående
samarbejde.
- Det vil være en glidende proces at få alt
til at spille, og det kræver noget fra alle sider,
men med fokus på medbestemmelse
og ansvarsfordeling tror vi på, det lykkes,
siger Flemming Knudsen.
I sin opsummering af, hvilken effekt ændringerne
af akutcentret får, nævner Flemming
Knudsen større patientsikkerhed,
bedre og mere effektive arbejdsprocesser,
bedre økonomi, større tværfagligt samarbejde
og nye muligheder for kompetenceudvikling.
- Overordnet set handler det om bedre
kvalitet hele vejen rundt. For både personale,
patienter og sygehusvæsnet generelt,
afslutter han.
Først med
nyt it-system
Nordjylland var først i Danmark
med den elektroniske ambulancejournal.
Også med de nye akutmodtagelser
er vi helt fremme på
it-systemerne. Et nyt logistik- og
overblikssystem indføres i skadestuen.
Derved bliver Nordjylland det
første sted i Danmark, hvor man
elektronisk kan modtage automatiske
meldinger på patientens tilstand
under hele ambulancetransporten.
Hermed får personalet i akutafdelingen
mulighed for at følge patientens
tilstand og de mulige kritiske
hændelser under transporten.
På den måde bindes data fra
ambulancejournalen, data fra
akutafdelingerne og data fra den
nye elektroniske patientjournal nu
sammen og kan danne grundlag for
patientens behandling.
Psykiatrien december 2010

28
inDsigt & UDsyn
rundt i regionen
Hurtigere indsats
giver Hurtigere eFFeKt
Månedlange ventelister med uvished om
fremtiden eller flere hundrede kilometers
transport for egen regning. Det var valgmulighederne
for mange af de nordjyske
børnefamilier, der havde brug for psykiatrisk
hjælp, før privathospitalet Aleris slog
sig ned ved siden af Børnepsykiatrisk Afdeling
på Mølleparkvej.
Af Louise Lindberg, KOMMID
Foto: Rasmus Degnbol
Samarbejdet mellem det offentlige og det
private er ikke noget nyt. Heller ikke i børnepsykiatrien.
Men tidligere var den eneste
mulighed for nordjyske familier, som ville
undgå den lange ventetid på Børnepsykiatrisk
afdeling, at blive tilkoblet klinikker i
Silkeborg, Vejle eller Nordsjælland. En mulighed,
der var forbundet med både økonomiske
og tidsmæssige omkostninger.
- Vi har i flere år forsøgt at få et samarbejde
i stand med en klinik, der ville flytte tættere
på, så transporttid og udgifterne forbundet
dermed ikke var så uoverskuelige
for familierne, fortæller psykiatridirektør
Per Lund Sørensen.
Men det var lettere sagt end gjort. Trods en
ihærdig indsats var der ikke nogen, der ville
flytte til Aalborg. Indtil privathospitalet
Aleris med hovedkontor i Nordsjælland
en dag ringede og præsenterede sig – og et
samarbejde så småt begyndte at tage form.
Ingen fortrinsret til naboer
Aleris har nu slået sig ned i lejede lokaler
lige ved siden af Børnepsykiatrisk Afdeling
på Mølleparkvej. Første halvårlige
prøveperiode ud af to er i fuld gang, og
Per Lund Sørensen synes, at samarbejdet
kører fornuftigt. Han påpeger dog, at for-
Psykiatrien december 2010
holdet til andre privatklinikker rundt om
i landet ikke er ændret, fordi Aleris er flyttet
ind ved siden af.
- Når vores kapacitet i det offentlige er
for lav og ventelisterne for lange, gælder
to-måneders-reglen med frit sygehusvalg.
Hvad folk vælger er helt op til dem, og vi
anbefaler ikke nogle frem for andre, understreger
han.
Patienterne i fokus
Psykiatridirektøren påpeger, at den største
ændring, efter Aleris er flyttet tættere på,
tilfalder de nordjyske familier.
- Arbejdsprocesserne her i huset har ikke
som sådan ændret form. Men det er klart,
at det er en kæmpe gevinst for familierne,
at der nu er nogle tættere på, og vi ønsker
jo også, at alle kommer i behandling hurtigst
muligt, siger han.
Mellem en tredjedel og halvdelen af de børn
og unge, der får foretaget en psykiatrisk udredning,
har brug for videre behandling. En
behandling, Børnepsykiatrisk typisk tager
sig af. De private klinikker hjælper primært
til med de indledende udredninger, som
typisk kræver 4-6 samtaler. Aleris har dog
komprimeret forløbet til en proces på 2-3
dage, hvor eksperter kaldes ind, og udredningerne
ligger klar langt tidligere, end det
før har været tilfældet.
Ifølge Per Lund Sørensen er det afgørende,
at udredningen af patienten påbegyndes
hurtigst muligt, så vedkommende kan få
hjælp med det samme, hvis det er nødvendigt.
- Det er en kæmpe fordel for alle, at ventetiden
beskæres betragteligt, og når der
pludselig kan laves 20 ekstra udregninger
om ugen, er det noget, vi kan mærke, fortæller
han.
Kvalitet frem for alt
Det altafgørende for Per Lund Sørensen
og hans kolleger er, at kvaliteten af det arbejde,
de private klinikker foretager, er lige
så høj som den, patienterne kan få i det offentlige.
- Da privathospitalerne kom på banen
inden for psykiatrien for et par år siden,
var der visse indkøringsproblemer og hos
enkelte læger også en vis skepsis over for
kvaliteten på privathospitalerne, fortæller
Per Lund Sørensen, som dog mener, at den
holdning har ændret sig i dag.
- For det første er privathospitalerne godkendt
af Danske Regioner til at varetage
lige netop de opgaver, de får – og for det
andet laves der helt klare aftaler med dem
for netop at sikre den nødvendige kvalitet.
Kvalitet var da også ét af de tre krav, Per
Lund Sørensen stillede, da samarbejdet
med Aleris kom på tale. Ud over kvalitetssikringen
havde han en forventning om, at
Aleris skulle tilføre regionen nye ressourcer
og ikke komme og headhunte eksperterne
fra det offentlige. For at kunne køre
de komprimerede udredningsforløb og
leve op til forventede standarder hiver Aleris
derfor eksperter ind fra Oslo. Men på
trods af dette lever de op til det tredje krav
om ikke at være dyrere at samarbejde med
end med andre privatklinikker i landet.
Per Lund Sørensen ser det som en stor gevinst
for regionen, at der er rykket et privathospital
hertil, så de nordjyske patienter
fremover ikke behøver tage på langfart
for at få hjælp, og han ser frem til det fortsatte
samarbejde.

nu er der Håb
Forude For dennis
Siden skolestart har der været problemer
med Dennis, som altid har haft
svært ved at sidde stille. Han har igennem
årene skiftet skole en del gange,
og de seneste år er han blevet involveret
i kriminalitet. Han er lige fyldt 14 år.
I juli måned blev han endelig henvist
til Børnepsykiatrisk afdeling, men da
datoen for første samtale kom, var det
som at få en spand koldt vand i hovedet.
- Vi kunne få en tid tre dage, før Dennis
fyldte 18, fortæller hans mor, Birgitte.
Hun valgte at benytte sig af muligheden
for at blive tilkoblet en privatklinik,
og efter én måned kom Dennis til
første samtale på Aleris.
- De stillede med et team fra Sjælland,
og Dennis var igennem nogle samtaler
og test med psykologer og psykiatere,
og nu har vi allerede fået en diagnose.
Han har ADHD og er altså ikke bare
en umulig dreng, der ikke vil opføre sig
ordentligt, siger den lettede mor.
Reddet fra ungdomsfængsel
Dennis skal nu starte i medicinsk
behandling.
- Vi er lidt spændte, for hvis han ikke
kan fortsætte behandlingen på Aleris,
er der måske en ny ventetid forude,
siger Birgitte.
Hun er dog fuld af håb, og føler allerede,
at hun har fået nogle gode
redskaber til at tackle Dennis’ sygdom.
Hun tør slet ikke tænke på, hvad der
var sket, hvis ikke han var kommet i
behandling nu.
- Hvis først vi var kommet til, når
Dennis fyldte 18, havde de næste år af
hans liv foregået i et ungdomsfængsel,
konkluderer hun.
- Han var allerede på vej til at blive fjernet
hjemmefra og sendt på et opholdssted,
og ADHD og alle hormonerne, der
følger med puberteten, er vist ikke en
god cocktail. Men nu er der håb forude.
Psykiatridirektør Per Lund Sørensen mener, at samarbejdet med Aleris først og fremmest er en kæmpe gevinst
for patienterne. Og han er meget opmærksom på, at tilbuddet skal kunne matche det offentlige i kvalitet.
Psykiatrien december 2010

30
inDsigt & UDsyn
rundt i regionen
nyt For de Fleste
alice alice aagaard aagaard madsen, madsen,
sygeplejerske på øjenambulatoriet
på aalborg sygehus
- fulgte kommunikationsmodulet på den
Sundhedsfaglige Diplomuddannelse på
University College Nordjylland:
”Det var et fantastisk inspirerende og spændende
modul, som jeg har lært meget af, og som jeg kan
bruge i både arbejdsmæssig sammenhæng og
privat. privat. privat. Det Det Det var var var meget meget meget kvalifi kvalifi kvalifi cerede cerede cerede undervisere, undervisere, undervisere,
som som som var var var gode gode gode til til til at at at formidle formidle formidle stoffet stoffet stoffet og og og gode gode gode til til til at at at
hæfte teorien på praksis.”
Ja Ja Ja Ja til til til til frugt frugt frugt frugt
✔✔
og og og og julegaver julegaver julegaver julegaver
Nej Nej Nej Nej til til til til motionsløb motionsløb motionsløb motionsløb
ole ole ole ole dahl, dahl, dahl, dahl,
Trods Trods Trods besparelser besparelser besparelser er er er der der der fortsat fortsat fortsat julega- julega- julegaver
ver ver og og og frugt frugt frugt til til til medarbejdere medarbejdere medarbejdere i i i Region Region Region
Nordjylland Nordjylland Nordjylland i i i 2011. 2011. 2011. Men Men Men der der der bliver bliver bliver
ikke ikke ikke ikke længere længere længere længere givet givet givet givet tilskud, tilskud, tilskud, tilskud, når når når når ansatte ansatte ansatte ansatte
deltager deltager deltager deltager i i i i motionsløb. motionsløb. motionsløb. motionsløb. Samtidig Samtidig Samtidig Samtidig blev blev blev blev
det detdetdet også også også også til til til til et et et et navneskift. navneskift. navneskift. navneskift. I I I I år år år år snaksnaksnaksnakker ker ker ker vi vi vi vi om om om om De De De De Bedste Bedste Bedste Bedste Arbejdspladser.
Arbejdspladser.
Arbejdspladser.
Arbejdspladser.
Næste Næste Næste Næste Næste år år år år år hedder hedder hedder hedder hedder det det det det det Den Den Den Den Den Udviklende Udviklende Udviklende Udviklende Udviklende
Arbejdsplads. Arbejdsplads. Arbejdsplads. Arbejdsplads. Det Det Det Det betyder betyder betyder betyder også også også også noget noget noget noget
for for for prioriteringen, prioriteringen, prioriteringen, hvor hvor hvor opgavefl opgavefl opgavefl ytning, ytning, ytning,
arbejdstilrettelæggelse arbejdstilrettelæggelse og og kompetencekompetenceudvikling
kommer i fokus.
aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig aC-fuldmægtig ved ved ved ved ved ved ortopædkirurgien
ortopædkirurgien
ortopædkirurgien
ortopædkirurgien
ortopædkirurgien
ortopædkirurgien
- fulgte et kursus i sundhedsøkonomi:
”Trepartsmidlerne gav mig mulighed for at komme
på kursus kursus i Sundhedsøkonomi Sundhedsøkonomi på trods trods af, at der der af
spareårsager ellers ikke var penge til det. Trepartsmidlerne
har derfor været med til at give mine
kompetencer et stort løft, fordi jeg virkelig kan drage
nytte af sundhedsøkonomikurset i min hverdag.”
slagtilbud
– få udviklet dine
kompetencer gratis
Husk at det er lige nu, du skal
søge kompetenceudvikling via trepartsmidlerne
– senest 1. juni, men hurtigst
muligt, da pengene bliver fordelt
efter først-til-mølle.
Skriv ’trepartsmidler’ i søgefeltet
på PersonaleNet og
læs mere.
✔
Ja til frugt ✔ Hvis sneen
✘
Hvis Hvis Hvis sneen sneen sneen sneen
vælter vælter ned… ned…
Hvis Hvis du du som som ansat ansat i i Region Region NordjylNordjylland holder fri pga. snevejr eller
lignende, kan det ikke ske med løn.
Regionen er til gengæld velvilligt
indstillet indstillet over over for, for, at at fridagen fridagen holdes holdes
som som som ferie ferie ferie eller eller eller afspadsering. afspadsering. afspadsering. Og Og Og hvis hvis hvis
du du har har mulighed mulighed for for det, det, kan kan du du
også også vælge vælge at at arbejde arbejde hjemmefra. hjemmefra.
susanne susanne susanne susanne susanne susanne g. g. g. g. g. g. nielsen, nielsen, nielsen, nielsen, nielsen, nielsen,
overassistent overassistent i i strategi strategi & &
udvikling på aalborg sygehus
- fulgte specialefaget ”Moderne offentlig
kommunikation” på Kommunomuddannelsen:
”Jeg bruger de nye redskaber i mit daglige arbejde
til at forbedre mine skriftlige produkter som
breve, mails, og andet skriftligt materiale. Indholdet
på specialefaget handler bl.a. om godt sprog,
kommunikationskanaler, interessentanalyser,
målgrupper og budskaber. Det er et specialefag,
jeg kan anbefale, da alle kan få udbytte af
indholdet og bruge det til at forbedre det skriftlige
materiale på deres arbejdsplads.”

TILFREDSHEDS-SPØRGESKEMA PÅ VEJ TIL DIG
Tilfredshed 2010/11 er nu i fuld gang. Der er allerede udsendt spørgeskemaer i Specialsektoren
og på Sygehusapoteket, i januar bliver det Psykiatriens tur og herefter følger de
øvrige sektorer. Det er planen, at alle har gennemført Tilfredshed 2010/11 i god tid inden
sommerferien.
Aalborg Sygehus og IT-afdelingen var pilotprojekt i 2009 og deltager ikke i denne omgang.
Dog deltager de medarbejdere fra Ortopædkirurgien, Anæstesien og Graviditet og
Fødsel, der bliver flyttet til Aalborg Sygehus pr. 1. januar 2011.
Du kan læse mere på www.tilfredshed.rn.dk.
PROJEKTGRUPPE FLYTTER OPGAVER
En ny projektgruppe med deltagere fra alle sygehusene, specialbørnehjemmene, Planlægning,
Kvalitet & Analyse og HR skal arbejde med effektiv og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.
Projektgruppen skal give forskellige forslag til, hvor og hvordan man kan
forbedre arbejdstilrettelæggelse og derigennem hente en økonomisk gevinst. Det drejer
sig bl.a. om at anvende de muligheder, eksisterende arbejdstidsaftaler og overenskomster
giver for at effektivisere arbejdstilrettelæggelsen.
Opgaveflytningen skal understøtte en hensigtsmæssig arbejdsdeling. Det betyder, at opgaverne
ikke skal løses på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt. Derfor er det helt
centralt at arbejde med fleksibilitet mellem faggrupperne med fokus på teamsamarbejde.
Der er allerede iværksat en række fælles regionale opgaveflytningsindsatser i regionen.
MEDARBEJDERROKADEN PÅ PLADS
Medarbejderne i omstillingspuljen på det administrative område har nu fået tilbudt et nyt
fast job i regionen. Langt de fleste medarbejdere har fået deres førsteprioritet opfyldt.
Nu, da personalerokaderne er på plads, ophører ansættelsesstoppet. Man vil fortsat kunne slå
administrative stillinger op internt, idet der var flere ledige jobs i stillingskataloget, end der
var medarbejdere i omstillingspuljen.
Derfor er der udarbejdet et nyt administrationsgrundlag for interne stillingsopslag. Det er
gældende i resten af 2010. Efter årsskiftet forventes det, at regionen kan vende tilbage til normal
praksis omkring administrative stillingsopslag.
Peter Friis Jeppesen
Psykiatrien december 2010

forsat et centralkøkken På
brøndersleV Psykiatriske sygehus???
Centralkøkkenet på Brønderslev Psykiatriske Sygehus (BPS) blev grundlagt i 1957 og har gennem tiden gennemgået
en række forandringer. Også organisatorisk set er der sket ændringer – i 2002 blev køkkenet på BPS
og Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) sammenlagt.
Midt i december kender vi formentlig den fremtidige køkkenstruktur. På nuværende tidspunkt undersøges 6 forskellige
modeller i kommunen. Det 6. forslag omhandler et samarbejde mellem Brønderslev Kommune og BPS.
Uanset hvilken model der vælges, vil det få konsekvenser for både køkken, afsnit og patienter på BPS (og APS).
Selvfølgelig skal vi hjælpe Brønderslev Kommune, vi kan sagtens levere mad til de ældre på kommunens plejecentre.
Vi havde et smil på læben og tænkte tilbage på dengang i 2003-2007, hvor vi producerede og leverede
mad til de hjemmeboende pensionister i gammel Brønderslev Kommune - til begge parters tilfredsstillelse.
Der blev hurtigt udarbejdet et forslag til kommunen, hvor vi bød ind på en stor køkkenorganisation med parterne
APS, BPS og Brønderslev kommune. Men selvfølgelig kun én ledelse at referere til – og for os, er det en
selvfølge, at det er Psykiatriledelsen (det er jo kommunen, der ønsker et samarbejde).
Men hvor blev vi forskrækkede, da vi fik meldingen, at kommunen også ser en anden model, der hedder, at
kommunen overtager køkkenet på BPS til produktion af mad til egne borgere.
Tilbage er så spørgsmålet, hvem skal lave mad til patienter og personale på BPS? Et forslag lyder, at afsnitskøkkenerne
renoveres til modtagelse af kølemad, leveret fra APS. Herved bevares samme madkoncept på
begge matrikler. En anden mulighed er også i spil, nemlig at maden til BPS udliciteres, eller at der leveres
kølemad fra Sygehus Vendsyssel.
Hvor er vi frustreret. Skal patienterne i afsnittene på BPS kigge over på køkkenbygningen og se medarbejdere
lave mad, velvidende at det ikke er deres mad? Og hvordan med kantinemaden? Hvad med afdelingerne, hvilken
konsekvens får det, når de lige står og mangler 3 liter mælk, 1 franskbrød, 1 specieldiæt eller får en akut
patient? Hvordan bliver de serviceret fremover?
Og hvad med køkkenpersonalet - skal nogle overgå til kommunen, til Sygehus Vendsyssel eller? Psykiatridirektør
Per Lund Sørensen har ganske vist sagt, at det ikke kommer til at gå ud over køkkenansatte i Psykiatrien.
Brønderslev Kommune har et problem ift. lokaler til produktion af mad til kommunens borgere, men reelt set,
så ved vi ikke, hvor sagen ender. Vi frygter det værste. I øjeblikket er der en sag i Jammerbugt Kommune, hvor
et personale på 48 er reduceret til 6, og maden leveres som køle/vakuummad fra Skive og Silkeborg.
Bevar vores arbejdsplads, og tillad os at yde patienter og borgere den bedst mulige service. Og den får man
altså kun ved at få maden fra køkkenet, der ligger tættest på.
Brønderslev Kommune har et problem med manglende køkkenlokaler, hvorfor skal det blive til Psykiatriens
problem? Vi vil GERNE samarbejde med kommunen, men under én organisation og vi vil ikke smides ud af
eget køkken.
Hvis den nye køkkenmodel bliver, at vi skal overdrage køkkenet på BPS til kommunen, så mener vi, at det er
vigtigt, at maden til de Psykiatriske patienter produceres i Centralkøkkenet på APS, herved bevares samme
madkoncept på de psykiatriske sygehuse.
Medarbejderne i køkkenerne på BPS og APS