You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Redderen</strong><br />
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong>
2 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Kolofon<br />
REDDERNES<br />
LANDSKLUB<br />
<strong>Redderen</strong><br />
udgives af<br />
Reddernes Landsklub<br />
Redaktion:<br />
Redaktør og Fællestillidsmand<br />
Morten Andersen<br />
Ringstedgade 128<br />
4700 Næstved<br />
Mobil ........ 20 76 17 22<br />
E-mail: moa@falck.dk<br />
Adresseændring kan foretages via<br />
hjemmesiden Redder.dk, eller ved<br />
henvendelse til redaktøren.<br />
Journalist:<br />
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)<br />
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia<br />
Mobil ........ 28 91 29 80<br />
E-mail: journalist@redder.dk<br />
Produktion:<br />
PE Offset A/S, Varde<br />
www.peoffset.dk<br />
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,<br />
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17<br />
Oplag:<br />
4.500 stk. - <strong>Redderen</strong> læses af reddere,<br />
brandmænd, ledere og andre<br />
medarbejdere i Falck koncernen,<br />
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler<br />
og politikere samt beredskabs-<br />
og forvaltningschefer.<br />
Tekst og billeder i <strong>Redderen</strong> og på<br />
redder.dk er copyright Reddernes<br />
Landsklub og må kun anvendes ud<br />
over privat øjemed med tilladelse fra<br />
redaktionen.<br />
ISSN nr. 1603-1660<br />
Indhold<br />
Side 8<br />
Side 16<br />
Side 18<br />
Hun baner<br />
vejen<br />
25-årige Mirjana Nikic er<br />
netop færdigudlært som<br />
redder. Hun kan måske<br />
være med til bane vejen<br />
for flere nydanske elever<br />
i korpset.<br />
De deler<br />
vagten<br />
Skive-redderne Per<br />
Christensen og Flemming<br />
Madsen, der begge<br />
har rundet 65 år, vil fra<br />
årsskiftet dele én vagt.<br />
Auto<br />
på ret kurs<br />
Autosupervisor John Olesen<br />
har tidligere været en skarp<br />
kritiker af ATV-indsatsen<br />
i Falck. Men i dag er han<br />
næsten begejstret.<br />
Leder .................................... 3<br />
Sværvognsfolk på tur til Norge ................. 4<br />
Mirjana fandt sin rette hylde i Falck ............. 8<br />
Region vil have egen helikopter ................ 10<br />
Ét stort adrenalin sus ....................... 14<br />
”Kat” og Madsen vælger fifty-fifty ............... 16<br />
En verden til forskel ......................... 18<br />
Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke ............. 20<br />
Fremgang for kode 47 ....................... 21<br />
Godt samarbejde med vagtcentralen ............ 22<br />
Læs i næste nummer blandt andet: ............. 24
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Leder Noter<br />
Kode 47 på vej frem<br />
Står ATV for ”Alt Trækkes Væk”?<br />
Sådan spurgte vi lidt provokerende i lederen i <strong>Redderen</strong> nummer 2, 2010. Det<br />
skete på baggrund af udtalelser fra ATV-folk i Vejle, som berettede, at ATV efterhånden<br />
var forsvundet fra deres arbejdshverdag.<br />
”Bugsering er blevet normen – i de tilfælde, hvor indsatserne overhovedet har<br />
med autohjælp at gøre. For nøgleservice, elevatoralarmer, asfaltarbejde(!) og<br />
andre opgaver fylder mere og mere”, skrev vi dengang.<br />
Vi har grund til at tro, at artiklen ramte plet og gjorde ondt, og at den var med til<br />
at flytte noget på området. I al fald er det dejligt at kunne konstatere, at billedet i<br />
dag tilsyneladende er fuldstændig forandret – til det bedre.<br />
Anderledes kan man ikke tolke Autosupervisor John Olesens status på området<br />
inde i bladet, og han plejer – som førnævnte artikel dokumenterer – ikke være<br />
bleg for at sige til, hvis noget er kritisabelt.<br />
I Region Syd, hvor man har gennemført et pilotprojekt, er samarbejdet med<br />
vagtcentralen blevet forbilledligt, efteruddannelse er sat i system, der satses på<br />
moderne it-udstyr, og der er lydhørhed over for ønsker om nyt værktøj og grej.<br />
Det har betydet, at andelen af reparationer på stedet – den såkaldte ydelseskode<br />
47 – kravler støt og roligt opad, og det vinder ALLE ved ... måske lige undtagen<br />
konkurrenterne.<br />
De nye tider, som skal udbredes til hele landet, har været længe undervejs. I skåltalerne<br />
er der gennem årene ofte blevet luftet store planer for ATV-området, men<br />
skuffelserne har været mange. Men ros til de relevante personer i ledelsen. For<br />
DENNE gang synes viljen, ressourcerne og det langsigtede blik at være til stede.<br />
Men hvis den visionære politik skulle komme i slinger eller der kommer ”tilbagefald”<br />
på området, hører vi gerne om det...<br />
Bliv medlem af RAV<br />
Redder Af Verden er en organisation af professionelle<br />
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats<br />
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem<br />
projekter og akutte indsatser.<br />
Se mere på www.redderafverden.dk<br />
Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr. 0870 konto nr. 0002401584.<br />
Har du en<br />
god historie?<br />
Fagbladet <strong>Redderen</strong> modtager gerne<br />
tips til historier eller emner, som<br />
vi kan tage op.<br />
Ambulanceområdet fylder af naturlige<br />
årsager en del i bladet. Men vi<br />
har et stærkt ønske om at afspejle<br />
hele reddergruppen i bladet, så ikke<br />
mindst kolleger fra assistance- og<br />
brandområdet opfordres til at komme<br />
med input.<br />
Henvendelse kan ske til redaktør<br />
Morten Andersen (se kontaktdata i<br />
kolofonen side 2).<br />
Husk at melde<br />
adresseændring<br />
Husk at melde adresseændring til<br />
”<strong>Redderen</strong>”, når du flytter, så du fortsat<br />
kan få bladet på din nye adresse.<br />
Manglende adresseændring giver<br />
forgæves arbejde, spildte portokroner<br />
og ærgrelse over, at bladet ikke<br />
dukker op.<br />
Reddere kan nemt foretage adresseændring<br />
på redder.dk under ”Medlemsservice”,<br />
”Adresseændring”.<br />
Øvrige læsere kan også få rettet<br />
adressen gennem redder.dk. Vælg<br />
”Kontakt os” og ”Bladet <strong>Redderen</strong>”.<br />
Husk at meddele både nuværende<br />
og kommende adresse!<br />
REDDER AF VERDEN<br />
DANMARK<br />
3
4 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Sværvognsfolk<br />
på tur til Norge<br />
Besøgte producent af bjærgningskøretøjer samt Falck i Oslo<br />
Af Flemming F. Kyster
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Det er åbenbart ved at blive en tradition,<br />
at Falcks Sværvognsklubs årlige studieture<br />
skal indledes med lidt tumult.<br />
Sidste år fik en deltager et hjerteanfald,<br />
inden bussen havde krydset grænsen, og<br />
i år var busselskabet gået lidt fejl af startdatoen<br />
for turen, som fandt sted fra den 1.<br />
til 3. <strong>november</strong>.<br />
Heldigvis plejer det at ende godt. Deltageren<br />
fra sidste år var med i år i fin form,<br />
og der blev også hurtigt skaffet en bus, da<br />
fejlen blev erkendt.<br />
Dog betød forsinkelsen, at de deltagere,<br />
der skulle samles op i Viborg, i al hast<br />
måtte køre i deres privatbiler til opsamlingsstedet<br />
i Kolding.<br />
På den måde blev der sparet tid, inden<br />
turen gik østover mod København, og<br />
færgen til Oslo blev nået i god tid inden<br />
afsejlingen klokken 17.<br />
Efter en god middag ombord var der<br />
hyggeligt samvær og udveksling af nye<br />
og gamle historier på programmet, og det<br />
foregik både i skibets fællesområder og i<br />
kahytterne.<br />
Nogle tog også livtag med skibets<br />
natklub indtil ud på de små timer, mens<br />
andre krøb til køjs for at være klar til den<br />
følgende dag.<br />
Én stor byggeplads<br />
Først på morgenen gled skibet ind ad<br />
den smukke Oslofjord, som desværre var<br />
dækket af en del tåge.<br />
Ved halv ti-tiden om morgenen anløb<br />
båden den norske hovedstad, som i havneområdet<br />
lignede én stor byggeplads.<br />
Masser af byggekraner var i gang, og<br />
mange veje i havneområdet var lukkede<br />
eller omlagt, så bussens GPS var ved at<br />
blive godt rundforvirret.<br />
Heldigvis var chaufføren ganske godt<br />
stedkendt, og det lykkedes at komme ud<br />
på ruten mod Gjerdrum, 30 kilometer uden<br />
for Oslo, hvor første besøg var planlagt.<br />
Deltagernes tasker med videre lod<br />
de blive på båden, da gruppen alligevel<br />
skulle sejle med tilbage til København om<br />
aftenen.<br />
Besøg hos Saferec<br />
Første stop var virksomheden Saferec<br />
A/S, som opbygger og sælger bjærgningskøretøjer<br />
i hele Skandinavien og<br />
er skandinavisk repræsentant for amerikanske<br />
Miller Industries, som er blandt<br />
verdens førende producenter af materiel<br />
til bjærgningsbranchen.<br />
Saferec blev startet i 1982 af Jan Martinsen,<br />
som stadig er indehaver. Firmaet<br />
har 11 ansatte og omsætter for omkring<br />
55 millioner kroner om året.<br />
De danske gæster blev godt modtaget,<br />
og efter en kop kaffe var det chefen selv,<br />
der introducerede sværvognsfolkene til<br />
Saferec’s aktiviteter.<br />
Interessante produkter<br />
Nogle af de produkter, som Jan Martinsen<br />
præsenterede, kunne nok vække<br />
interesse hos klubbens medlemmer. Det<br />
gjaldt blandt andet en 10 tons kasteblok,<br />
som var ganske let at løfte. En kasteblok<br />
til 70 tons blev også vist frem. Den havde<br />
en vægt på 21 kilo, hvilket er markant<br />
mindre, end sværvognsfolkene i Falck<br />
trækkes med til daglig.<br />
Også nogle løftepuder – blandt andet<br />
en lagdelt løftepude, som præsterede<br />
større stabilitet og løftehøjde, end man<br />
ellers ser – var spændende at høre nærmere<br />
om.<br />
Senere trak deltagerne udenfor, for<br />
værterne havde bedt selskabet Nilsens<br />
Bilbergning fra Lillestrøm om at lægge<br />
vejen forbi med en Saferec-opbygget<br />
svær bjærgningsvogn.<br />
Kræs for kendere<br />
Indehaveren af Saferec<br />
fortalte og viste frem.<br />
Og der kom gang i kameraerne hos de<br />
danske Falckfolk, da den fireakslede Scania<br />
blev præsenteret.<br />
Den havde sidetræk, som ofte er hensigtsmæssigt<br />
på de smalle norske veje,<br />
og manøvrehåndtag i begge sider (foruden<br />
fjernbetjening) til både spil og bom.<br />
Indbygget i bommen var der en løftekran<br />
med to spil, og grillen var en Millerpatenteret<br />
model, som er både nemmere<br />
at anvende og mere sikker i forhold til<br />
skader på det køretøj, der sidder i grillen.<br />
Også skabene var anderledes, end<br />
gæsterne var vant til. Det var ikke de<br />
velkendte jalousilåger, som har voldt en<br />
del problemer herhjemme de seneste to<br />
hårde vintre, men med sidehængsler.<br />
Nordmændene fortalte, at hvis bare<br />
gummilisterne fik lidt silikone fra tid til<br />
anden, kunne skabene altid åbnes uden<br />
problemer, også i minus 15 grader eller<br />
derunder, som ikke er unormalt i den norske<br />
vinter.<br />
- Alt i alt var vognen og materiellet<br />
5
6 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
virkelig kræs for kendere – folk stod og<br />
savlede, griner Per Tausbo. Som kasserer<br />
i sværvognsklubben var han en af hovedkræfterne<br />
bag planlægningen af turen.<br />
(Se evt. mere om Saferec og Nilsens<br />
bilbergning på hhv. www.saferec.no og<br />
www.bergningstjenester.no).<br />
Hos Falck Oslo<br />
Tidligt på eftermiddagen besøgte gruppen<br />
Falcks ret nyerhvervede assistancestation<br />
i stor-Oslo.<br />
De fik præsenteret en del af de norske<br />
kollegers vognpark, som blandt andet<br />
omfattede en fire-akslet og en to-akslet<br />
Scania bjærgningsvogn, en Volvo DM 142<br />
svær ladvogn, fem Mercedes Atego og en<br />
enkelt Actros ladvogne, to MAN ladvogne,<br />
hvoraf en stammer fra Danmark, samt en<br />
Landcruiser grillvogn og en værkstedsvogn.<br />
- Det var bestemt ikke de mest inspirerende<br />
omgivelser, de holdt til i. Nærmest<br />
bare ét stort garageområde. Men det<br />
viser sig, at bygninger og garager skal<br />
Løftepuder, som kunne sættes<br />
sammen i lag, vakte interesse.<br />
jævnes med jorden, når de flytter<br />
næste år til en ”rigtig” Falck-station,<br />
fortæller Per Tausbo.<br />
(Se evt. mere om Falck i Stor-Oslo<br />
på www.falckberget.no).<br />
Med på broen<br />
Efter afskeden med Falck-kollegerne<br />
vendte deltagerne tilbage til båden, hvor<br />
der ventede endnu en oplevelse. En af<br />
deltagerne havde nemlig takket være sine<br />
forbindelser fået lov at tage hele gruppen<br />
med op på broen for at se, hvordan kaptajnen<br />
og hans folk manøvrerede skibet<br />
ud af havnen og ud i fjorden.<br />
Det var fascinerende at opleve, da de<br />
27.000 heste i skibets motorer blev sat i<br />
sving og den rutinerede besætning roligt<br />
fik kæmpen styret ind på sin kurs mod<br />
København.<br />
Herefter stod programmet på afslapning<br />
samt det sociale samvær, som er en helt<br />
central ingrediens i de traditionelle sværvognsture.<br />
Dette såkaldte Bus Lift System<br />
i grillen, som amerikanske Miller<br />
har patent på, fik mange<br />
anerkendende ord med på<br />
vejen af de danske gæster.<br />
Bjærgningsfolkene kan<br />
også i hård frost få skabene<br />
åbnet uden problemer.<br />
Der var en afslappet<br />
og uformel stemning<br />
hos Falck i Stor-Oslo.
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Den fireakslede Scania fra Lillestrøm blev<br />
studeret indgående af de danske reddere.<br />
Et hjerteanfald kom i<br />
vejen for sværvognsturen<br />
sidste år, men deltageren<br />
her er tydeligvis<br />
tilbage i super form.<br />
Ny bestyrelse<br />
Efter den mangeårige formand Kurt<br />
Dittmanns tilbagetræden har sværvognsklubben<br />
konstitueret sig med<br />
Poul Aalborg Hansen (Ringsted) som<br />
formand, Brian Nielsen (Aarhus N)<br />
som næstformand og Per Tausbo<br />
(Ringsted) som kasserer.<br />
Se mere om sværvognsklubben på<br />
nettet på www.falcks-svaervognsklub.<br />
dk eller på Facebook.<br />
Igennem 13 år har sværvognsredder Per<br />
Tausbo udarbejdet sværvogns- og autohåndbøger,<br />
som med deres vejledninger,<br />
fif og gode råd har været en kæmpe<br />
hjælp for utallige kolleger.<br />
Nu har han imidlertid besluttet, at han<br />
HAR aftjent sin ”værnepligt” på dette<br />
område, og derfor kommer der ikke flere<br />
håndbøger fra Tausbos hånd.<br />
Han takker de mange kolleger, som<br />
gennem årene har sendt forslag og input<br />
til bøgerne, og han opfordrer til, at disse<br />
input fremover sendes til materielchef<br />
Niels E. Jensen.<br />
Det var en oplevelse at stå på<br />
broen, da båden forlod Oslo.<br />
Ny tur i maj<br />
Allerede i maj 2012 påtænker Falcks<br />
Sværvognsklub igen at arrangere en<br />
studietur til udlandet.<br />
Denne gang bliver målet Scaniafabrikkerne<br />
i Södertälje i Sverige.<br />
Nærmere oplysninger om turen og<br />
om tilmelding udsender klubben på et<br />
senere tidspunkt.<br />
Ikke flere håndbøger<br />
7
8 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Mirjana fandt sin<br />
rette hylde i Falck<br />
Den snart udlærte redder<br />
fra Slagelse baner måske<br />
vejen for andre nydanske<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
25-årige Mirjana Nikić er medlem af en ret<br />
eksklusiv klub. Der er nemlig ikke voldsomt<br />
mange reddere med indvandrerbaggrund<br />
i Falck, og især piger med muslimsk baggrund<br />
kan nok tælles på få fingre.<br />
Det stod da heller ikke lige skrevet<br />
i kortene, at Mirjana Nikić skulle være<br />
ambulanceredder, da hun i 2006 afsluttede<br />
tre års uddannelse som køkkenassistent<br />
på Næstved Centralkøkken.<br />
Men det var dels en erkendelse af, at<br />
hun havde valgt det forkerte fag, og dels<br />
en skelsættende episode i familien, der<br />
sporede hende ind på redderuddannelsen.<br />
- I centralkøkkenet havde vi en madplan,<br />
så vi vidste præcis, hvad vi skulle<br />
lave hver eneste dag de følgende 30<br />
dage. Det var for ensformigt og forudsigeligt<br />
– det var bare ikke mig, konstaterer<br />
Mirjana Nikić , som også havde svært ved<br />
at finde sig til rette på en typisk kvindearbejdsplads.<br />
Det var årsagen til, at hun vendte sit<br />
fag ryggen og i første omgang fik arbejde<br />
som tjener.<br />
Omsorgsfulde reddere<br />
På et tidspunkt faldt Mirjana Nikić ’ farfar<br />
i hans og farmorens lejlighed i Køge og<br />
kom alvorligt til skade. Familien, der kom til<br />
Danmark i 1992 i forbindelse med krigen<br />
på Balkan, har bosnisk-muslimske rødder,<br />
og Mirjanas farmor taler ikke dansk. Så en<br />
fætter skyndte sig over for at støtte farmoren<br />
umiddelbart efter uheldet.<br />
- Min fætter var med i ambulancen, der<br />
kørte min farfar på hospitalet, og han fortalte,<br />
hvor venlige, dygtige og omsorgsfulde<br />
ambulancefolkene var. Det var på den<br />
måde, tanken om at blive redder opstod<br />
– tænk at kunne hjælpe andre og have<br />
en spændende og afvekslende hverdag,<br />
siger Mirjana Nikić , hvis farfar desværre<br />
døde af sine kvæstelser.<br />
Stolt mor<br />
Mirjana Nikić søgte derfor ind til Falck,<br />
men på det tidspunkt var der stor usikkerhed<br />
som følge af udbuddet i Region Sjælland<br />
og Samaritens mulige overtagelse af<br />
ambulancekørslen.<br />
Hun blev imidlertid opfordret til at søge<br />
igen, når der var en afklaring på situationen,<br />
og efter en samtalerunde fik hun<br />
i sommeren 2009 brev om, at hun var<br />
optaget som redderelev i Falck med station<br />
i Slagelse.<br />
- Jeg var rigtig glad, og det var min<br />
familie også. Min mor havde ikke troet,<br />
at jeg kunne komme ind, så hun var så<br />
stolt og fortalte det vidt og bredt og ringede<br />
også til familie og venner i Bosnien,<br />
husker Mirjana Nikić med et smil.<br />
Hendes far kunne desværre ikke opleve<br />
datterens succes. Han blev bortført under<br />
borgerkrigen på Balkan, og først efter<br />
mange års uvished blev hans død bekræftet<br />
efter opdagelsen af en massegrav.<br />
På grund af efternavnet?<br />
Selv om Mirjana var glad for optagelsen i<br />
Falck, nærede hun en lille tvivl. Hun havde<br />
set, at andre ansøgere havde en fortid<br />
som eksempelvis portør, i militæret eller<br />
andre steder, der havde en vis relevans i<br />
forhold til redderfaget.<br />
- Jeg kom med min lille grydeske i hånden,<br />
billedligt talt, så jeg tænkte, om jeg<br />
var blevet valgt, fordi jeg havde et anderledes<br />
efternavn og en anderledes baggrund.<br />
Jeg ville ikke bare ind for at gavne<br />
en eller anden kvote for redderelever med<br />
udenlandsk baggrund.<br />
- Men man forsikrede mig om, at det<br />
var det indtryk, jeg havde gjort ved den<br />
personlige samtale, der alene bestemte<br />
udfaldet, fortæller Mirjana Nikić .<br />
At hun netop har fået sit svendebrev<br />
som ambulanceassistent bekræfter blot,<br />
at hun ER lavet af det rette stof til jobbet.<br />
- Jeg havde ikke troet, at undervisningen<br />
i eksempelvis fysiologi og anatomi<br />
var på så højt niveau. Men hvis man<br />
brænder for uddannelsen og VIL det, så<br />
kan man også klare det, anfører Mirjana<br />
Nikić .<br />
Flere mulige årsager<br />
På station Slagelse er Mirjana Nikić<br />
kollega med paramediciner Ben Yones<br />
Essabar, der har marokkansk baggrund.<br />
Men set ud over Danmarkskortet er personer<br />
(og nok især piger) med nydansk/<br />
muslimsk baggrund stadig lidt af et særsyn<br />
i ambulanceuniformen. Hvordan kan<br />
det være?<br />
Ifølge Mirjana Nikić ammenblander<br />
nogle Falck, politi og brandvæsen, fordi<br />
det hele er ”blå blink”, og nogle har et<br />
modsætningsforhold til ordensmagten.<br />
Andre opgiver på forhånd, fordi de<br />
mener, det er for svært at gennemføre<br />
uddannelsen.<br />
Og så er der også kredse, der er mere<br />
ortodokse end bosniere almindeligvis er,
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Foto: Astrid Vincent Dinesen<br />
hvor det næppe vil være velset, hvis en<br />
datter – eller en søn for den sags skyld –<br />
vælger at blive ambulanceredder, vurderer<br />
Mirjana Nikić .<br />
- Jeg har også mødt den holdning hos<br />
nogle unge drenge i indvandrermiljøet, at<br />
”nu har du uddannet dig så mange år, og<br />
du tjener ikke en skid”. De vil gerne tjene<br />
de nemme penge og køre i de fede biler,<br />
men den holder jo ikke i længden. Jeg<br />
må bare sige til dem: ”Vi ses om 10 år –<br />
så ser vi, hvem der klarer sig bedst”, siger<br />
Mirjana Nikić .<br />
Rollemodel<br />
Den 25-årige er meget bevidst om, at hun<br />
kan tjene som en rollemodel for andre<br />
nydanskere og løfte sløret for, hvad en<br />
ambulanceperson egentlig laver.<br />
Hun gør således meget ud af at fortælle,<br />
at det ikke er action, adrenalin og blå<br />
blink, som man ser i tv-programmerne,<br />
som er hendes drivkraft.<br />
9
10 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
- Det er den fornemmelse af at komme<br />
først ud til en person, som har brug for<br />
hjælp, og at kunne GIVE den hjælp, som<br />
er meget tilfredsstillende. Vi gør en forskel<br />
– hver eneste dag, og det synes jeg er<br />
stort, påpeger den unge redder.<br />
Kommer for at hjælpe<br />
At enkelte i såkaldt belastede bydele kan<br />
finde på at true, chikanere eller kaste sten<br />
mod ambulance- eller brandfolk, kan hun<br />
ikke fatte.<br />
Hun har en enkelt gang i et belastet<br />
kvarter i Slagelse oplevet, at der var<br />
optræk til en ubehagelig situation, så hun<br />
og kollegaen skyndte sig at fortrække<br />
med ambulancen.<br />
- Vi kommer for at hjælpe. Det kan<br />
være deres egen mor eller bror, vi kommer<br />
for at hjælpe – vi hverken kan eller vil<br />
anholde nogen, og vi har tavshedspligt,<br />
så det er hul i hovedet at genere os.<br />
- Min og mange andre familier er flygtet<br />
fra vold og ballade. Min mor har kæmpet<br />
for, at vi kunne få et ordentligt liv, og Danmark<br />
har taget imod os og giver os alle<br />
muligheder for at uddanne os og klare<br />
os – så forstår jeg ikke, hvorfor man laver<br />
sådan noget, siger Mirjana Nikić .<br />
Større dynamik<br />
Regeringen vil gøre de nuværende forsøg med lægehelikoptere<br />
i Danmark til en permanent ordning, men<br />
der ser kun ud til at være afsat midler til, at de nuværende<br />
helikoptere i Ringsted og Karup kan bevares,<br />
skriver beredskabsinfo.<br />
Dermed vil Region Syddanmark fortsat ikke være omfattet<br />
af lægehelikopterordningen, og det får nu regionsrådsformand<br />
Carl Holst (V) til at reagere.<br />
Han har skrevet til sundhedsministeren og meddelt, at<br />
der er behov for en lægehelikopter i Region Syddanmark<br />
– måske ved, at en af de nuværende helikoptere flyttes. I<br />
første omgang vil regionsrådsformanden dog have helikopteren<br />
i Ringsted til også at dække Ærø og Langeland.<br />
Hun håber, at hendes og andres eksempel<br />
kan være med til at nedbringe spændingerne,<br />
og måske inspirere andre<br />
nydanske til at blive reddere.<br />
Hvorfor er det vigtigt, at Falck nogenlunde<br />
afspejler befolkningssammensætningen<br />
i samfundet?<br />
- Hvis en patient ikke kan dansk, er der<br />
måske en redder, som taler vedkommendes<br />
sprog og forstår patientens kulturelle<br />
baggrund.<br />
- Desuden tror jeg, at en bredere sammensætning<br />
giver en større mangfoldighed,<br />
flere forskellige synspunkter og<br />
større dynamik i firmaet. Man kan måske<br />
sammenligne det med, at da der kun var<br />
få kvinder i Falck, gik der nok nogen og<br />
så lidt skævt til dem. Men nu er kvinder en<br />
stor og helt accepteret gruppe, som bidrager<br />
positivt til korpset, siger Mirjana Nikić .<br />
Usikker jobsituation<br />
Hendes egen fremtid i Falck er desværre<br />
lidt usikker på grund af overskuddet af<br />
medarbejdere i Region Sjælland. Lige<br />
som et antal andre elever er hun opsagt<br />
fra årsskiftet, men hun har en fire måneders<br />
opsigelsesperiode, som afvikles fra<br />
den 1. april til udgangen af juli 2012.<br />
- Derefter ved jeg ikke, hvad der sker.<br />
Men jeg er fortrøstningsfuld. Så må jeg<br />
tage nogle vikarjobs eller andet, indtil<br />
noget dukker op. Når jeg vågner om morgenen,<br />
glæder jeg mig til at komme på<br />
arbejde. Jeg har nogle super gode kolleger,<br />
og når patienterne vil snakke, er det<br />
altid med positiv interesse.<br />
- Så jeg véd, at det er det her, jeg vil<br />
lave, indtil jeg skal på pension, lyder det<br />
med overbevisning fra den sympatiske<br />
25-årige.<br />
Region vil have egen helikopter<br />
I dag betaler Region Syddanmark selv for, at en helikopter<br />
fra tyske Nibøl dækker den sydlige del af regionen. Men der<br />
er behov for mere, mener Carl Holst:<br />
- Region Syddanmark er geografisk udformet med mange<br />
bugter, næs og øer, der gør, at der er områder, hvor det<br />
tager forholdsvis lang tid for regionens præhospitale enheder<br />
at komme frem, og hvor akutlægehelikopterdækning på<br />
grund af tidsfaktoren vil kunne gøre en afgørende forskel,<br />
skriver Carl Holst til sundhedsministeren.<br />
(Foto: falck.com)
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Indkaldelse til årsmøde<br />
i Reddernes Landsklub<br />
Årsmødet afholdes d. 10. januar 2012 kl.13.00<br />
Hotel Frederik d. II<br />
Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse<br />
Tlf: 58 53 03 22<br />
Dagsorden:<br />
1. Valg af dirigent<br />
2. Valg af stemmeudvalg<br />
3. Bestyrelsens beretning<br />
4. Regnskab<br />
5. Indkomne forslag<br />
6. Valg af bilagskontrollant<br />
7. Valg af bilagskontrollantsuppleant<br />
8. Uddeling af studierejselegat<br />
Eventuelle forslag sendes til fællestillidsmand Per Aastrup på: paa@falck.dk<br />
Ansøgninger til studierejselegat<br />
Nu er det tid at sende din ansøgning, hvis du vil komme i betragtning til at modtage<br />
Reddernes Landsklubs årlige Studierejselegat.<br />
Legatet er på maksimalt 15.000 kroner til dækning af de direkte omkostninger<br />
til transport, hotel og forplejning.<br />
Kun medlemmer af Reddernes Landsklub kan søge.<br />
Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:<br />
• Ansøgerens navn, privatadresse og telefonnummer<br />
• Stationsnavn og stationsadresse<br />
• Kaldenummer<br />
• Beskrivelse af formålet med studieturen<br />
• Hvor og hvornår påregnes turen gennemført<br />
• Hvorledes vil erfaringerne blive publiceret/formidlet<br />
• Anslået budget for turens gennemførelse<br />
Udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger foretages af RL’s bestyrelse<br />
Landsklubben har retten til frit at bruge de indsamlede erfaringer fra turen<br />
Uddeling af studielegatet finder sted ved årsmødet<br />
Ansøgning sendes SENEST DEN 14. DECEMBER <strong>2011</strong> til:<br />
Fællestillidsmand Per Aastrup på paa@falck.dk<br />
Information om tilmelding<br />
til frokost på hotellet<br />
følger i næste nummer<br />
af <strong>Redderen</strong>.<br />
11
Gennem de seneste år er et stigende antal af Falcks<br />
traditionelle kontrakter kommet i EU-udbud i stedet for at<br />
blive indgået efter forhandling med kunden. Dette har en<br />
stor betydning for Falcks drift af aftalerne efterfølgende.<br />
EU-udbud er styret via lovgivning og afvikles derfor<br />
under helt faste rammer. Hvis en aftale ikke er omfattet af<br />
EU-reglerne er den som minimum omfattet af annonceringsreglerne<br />
og betyder i princippet at samme forhold er<br />
gældende som for EU-udbud.<br />
Formålet med udbudsreglerne er at sikre åbenhed og<br />
gennemsigtighed omkring tildeling af offentlige kontrakter.<br />
Lighedsprincippet er det helt gennemgående princip, der<br />
skal sikre, at alle tilbudsgivere har samme oplysninger om<br />
den kontrakt, der afgives tilbud på, så der ikke efterfølgende<br />
kan klages over tildelingen.<br />
For udbyders side er et andet hovedformål herudover at<br />
få løst opgaven bedst og billigst. Reglerne omkring udbud<br />
er mange og indviklede.<br />
1. Udbudsform<br />
Udbud kan enten gennemføres som et offentligt eller<br />
begrænset udbud.<br />
Offentligt udbud giver mulighed for at alle interesserede<br />
tilbudsgivere kan afgive tilbud, hvorimod et begrænset udbud<br />
starter med en prækvalifikation, hvor alle interesserede<br />
tilbudsgiver først udvælges efter vurdering af deres<br />
økonomiske og tekniske formåen i forhold til udbudet, og<br />
herefter er det alene de udvalgte bydere, der får adgang<br />
til udbudsmaterialet og adgang til at afgive tilbud.<br />
Uanset valg af udbudsform, så vurderes tilbudsgiver altid<br />
først dels på dokumenteret erfaring og dels på økonomisk<br />
formåen.<br />
Det kan gøre det overordentligt vanskeligt at komme ind<br />
på nye områder, når der skal kunne dokumenteres at<br />
man har tidligere erfaring fra området.<br />
<strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Udbud – hvad betyder<br />
2. Udbudsprocessen<br />
Selve udbudsprocessen er meget komprimeret. Vores<br />
kontraktafdelinger forsøger konstant at være opdateret<br />
på, hvad der rører sig i markedet og hvilke udbud, der er<br />
på vej.<br />
Fra et udbud offentliggøres til der skal ligge et tilbud klar<br />
er der typisk kun 35-40 dage.<br />
Udbudsbetingelserne er ikke kendt forinden og der modtages<br />
typisk udbudsmaterialer på mange hundrede sider<br />
med kravspecifikationer, juridiske dokumenter og beskrivelser<br />
af udbudet.<br />
Eneste mulighed for at kommunikere med udbyder og<br />
evt. forsøge at få ændret på vilkår i kravspecifikationen er<br />
gennem skriftligt stillede spørgsmål, der i anonymiseret<br />
form offentliggøres sammen med svarene. Man opfordres<br />
altid til at stille opklarende spørgsmål, såfremt man er i<br />
tvivl omkring kravspecifikationen.<br />
Det er ikke tilladt at afgive tilbud på en alternativ løsning<br />
af opgaven, så bliver tilbuddet diskvalificeret. Så hvis man<br />
vil foreslå en anden løsningsmodel, så er eneste mulighed<br />
at forsøge at gøre dette via spørgsmål, men det er en<br />
meget vanskelig proces, at få ændret vilkår i denne fase<br />
af et udbud.<br />
Derfor er den vigtigste fase for dialog med udbyder omkring<br />
kontraktvilkår tiden fra kontrakttildeling og frem til<br />
næste udbud.<br />
3. Forhandling<br />
Igen med baggrund i ligebehandlingsprincippet er der<br />
meget snævre grænser for forhandling om kontrakt. Der<br />
udelukkes enhver forhandling omkring grundlæggende<br />
elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres<br />
uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig<br />
ikke forhandles om priser.<br />
Hvis der var åbnet mulighed for efterfølgende forhandling<br />
ville det betyde, at de øvrige tilbudsgivere ikke har haft<br />
mulighed for at afgive deres tilbud på de nu ændrede<br />
vilkår og havde de vidst, at vilkårene ville blive ændret,<br />
kunne de evt. også have afgivet et bedre tilbud.
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
det for Falck Udbud<br />
Efter afgivelse af tilbud på de beskrevne vilkår i kravspecifikationen<br />
finder der derfor ingen yderligere drøftelser sted<br />
inden kontraktindgåelse. Eneste kommunikation omkring<br />
kontrakten kan ske med henblik på at præcisere eller<br />
supplere indholdet af det afgivne tilbud.<br />
4. Tildeling af kontrakt<br />
Kontrakten går til det økonomisk mest fordelagtige tilbud.<br />
Med økonomisk mest fordelagtig menes dog ikke alene<br />
prisen, idet der også kan ske en vægtning af andre elementer<br />
såsom leveringssikkerhed og kvalitet.<br />
Under det seneste ambulanceudbud i f.eks. Region Hovedstaden<br />
vægtede prisen 70 procent, mens sundhedsfaglig<br />
kvalitet vægtede 20 procent og kvalitet af tilbudte<br />
køretøjer vægtede 10 procent.<br />
Men pga. sindrige beregningsmetoder for kvalitetspointene,<br />
kan prisen alligevel i realiteten komme til at betyde<br />
mere end de i eksemplet oplyste 70 procent.<br />
For at opnå så høje point i tildelingen som muligt, så stiller<br />
det store krav til beskrivelser i tilbudsteksten, for har<br />
man ikke tydeligt nok fået gjort opmærksom på, hvordan<br />
man påtænker at drifte kontrakten, hvis man vinder den,<br />
så risikere man at miste point i vurderingen.<br />
Derfor arbejdes der på tværs af mange afdelinger for at<br />
sikre den bedste tilbudstekst.<br />
5. Drift af kontrakt<br />
Efter indgåelse af kontrakt skal driften indrettes efter kontrakten<br />
– og ikke omvendt.<br />
”Som vi plejer at gøre det” er ikke nødvendigvis længere i<br />
overensstemmelse med kontraktens ordlyd, og igen pga.<br />
ligebehandlingsprincippet, så tolkes der meget snævert<br />
omkring kravspecifikationens ordlyd. Uoverensstemmelser<br />
omkring tolkning af kontraktens ordlyd afklares med<br />
juridisk bistand.<br />
Da hvert udbud, omfatter en specifik del af Falcks drift<br />
både emnemæssigt og geografisk, skal der i hver enkelt<br />
driftsregion tages udgangspunkt i nøjagtigt de vilkår der<br />
er beskrevet for den specifikke kontrakt.<br />
Det stiller store krav til omstillingsparathed og kontraktopfølgning.<br />
Alternativet er mulige store bodskrav eller i<br />
værste fald ophævelse af kontrakten.<br />
Hvor vi tidligere under de individuelt forhandlede kontrakter,<br />
havde mulighed for at aftale os frem med kunden, for<br />
at finde den løsning, der var bedst for begge parter, så er<br />
dette ikke længere muligt i samme grad når kontrakterne<br />
er indgået efter offentligt udbud.<br />
I dag skal vi derfor i langt højere grad tilpasse vores<br />
ydelser til udbudsvilkårene. Det er ikke længere os, der<br />
bestemmer, hvordan kontrakter skal drives. Før fortalte vi,<br />
hvad vi kunne tilbyde – nu skal vi opfylde de krav, kunden<br />
stiller.<br />
Herudover er der også ofte i kontraktvilkår beskrevet<br />
vilkår for justering i både opadgående og nedadgående<br />
retning. Falck kan derved med varsel ned til 3 måneder<br />
bliver bedt om at levere yderligere beredskaber eller nedlukke<br />
beredskaber.<br />
Helga T. Precht Jensen<br />
Chefkonsulent<br />
Falck arbejder med<br />
• Ambulancetjeneste<br />
• Liggende sygetransport<br />
• Præhospitale enheder<br />
• Vagtcentralbetjening<br />
• Patientbefordring<br />
> Siddende<br />
> Liggende<br />
• Brandkontrakter<br />
• Politiaftale<br />
> Transportydelser<br />
> Ligtransport<br />
• Vejdirektoratet<br />
• Lufthavnsydelser<br />
• Kommuneabonnementer<br />
• Plejehjem<br />
• Andre udbud<br />
13
14 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
Copenhagen Challenge:<br />
Ét stort<br />
adrenalin sus<br />
Jo, den er god nok! En lykkelig<br />
Henrik Mandsberg i mål efter<br />
mere end 10 timers strabadser.
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Hillerød-redder kan nu<br />
kalde sig Ironman<br />
29-årige Henrik Olsson Mandsberg<br />
(5939) fra station Hillerød er vild med<br />
adrenalin-suset, som han oplever i dagligdagen<br />
– både på og udenfor arbejdet.<br />
14. august <strong>2011</strong> gennemførte han<br />
Copenhagen Challenge. Efter først at have<br />
gennemført et 362 timers træningsprogram<br />
endte han ud med at tilbagelægge de 3,8<br />
km svømning, 180 km cykling og 42 km<br />
løb på 10 timer og 39 minutter.<br />
Sejren var i hus, og Henrik kunne kalde<br />
sig ironman.<br />
Til daglig er Henrik ambulancebehandler<br />
på station Hillerød. Han er udlært på Holbæk<br />
station, hvor han var i seks år, inden<br />
han søgte nærmere bopælen i Farum.<br />
Siden januar <strong>2011</strong> og frem til løbet den<br />
14. august har han sideløbende med<br />
arbejdet trænet benhårdt for at nå sit mål<br />
om at gennemføre årets ironman i København.<br />
Specielt den hårde vinter gjorde udfordringen<br />
endnu større. Løbet, som tit var<br />
planlagt til ved midnatstid, når konen var<br />
faldet i søvn på sofaen, foregik ofte i høje<br />
snedriver, og cyklingen måtte erstattes<br />
med spinning indendørs.<br />
Måtte bare prøve<br />
- I 2010 var jeg tilskuer ved Copenhagen<br />
Challenge, og det var dér, jeg besluttede<br />
mig for, at det var noget, jeg bare måtte<br />
opleve. I 2002 løb jeg mit første marathon,<br />
i 2009 gennemførte jeg en halv ironman,<br />
men at gennemføre en fuld ironman var<br />
en kamp, jeg måtte vinde. Jeg var bevidst<br />
om, at det ville kræve tid, selvdisciplin,<br />
grundig planlægning og ikke mindst hård<br />
træning - flere gange med 5-6 timers<br />
træningspas lige op til en nattevagt. Mine<br />
fridage blev i en lang periode brugt på<br />
træningen, der vekslede mellem svømning,<br />
løb og lange cykelture, hvilket kunne<br />
lade sig gøre pga. de ugentlige fridage,<br />
jeg har med den vagtform (D/N), som vi<br />
har i Falck, fortæller Henrik Mandsberg.<br />
Giver et kick<br />
I dagene op til den store dag blev de<br />
sidste detaljer gjort klar, og nervøsiteten<br />
og spændingen begyndte at melde sig i<br />
kroppen.<br />
Tankerne kørte rundt i hovedet på Henrik–<br />
hvad nu hvis han ikke kunne gennemføre,<br />
hvad nu hvis han ikke nåede i mål<br />
inden de 12 timer, som han havde sat som<br />
mål, hvad nu, hvis der kommer skybrud<br />
osv. osv.<br />
Heldigvis gik alt efter planen – Henrik<br />
gennemførte med stor stil, var 1 time og<br />
21 minutter hurtigere end planlagt - regnen<br />
startede først, da han var meget tæt på<br />
mål. Han endte med en samlet placering<br />
som nr. 432 ud af de 1430 triatleter, som<br />
fuldførte årets Copenhagen Challenge.<br />
- Jeg var i mit livs form, og jeg følte, at<br />
hele løbet var ét stort adrenalin sus. Jeg<br />
kom godt fra start med svømningen og<br />
hentede allerede ca. 15 minutter dér, så<br />
jeg var klar til cykelturen og det efterfølgende<br />
løb. Kræfterne og energiindtaget blev<br />
heldigvis disponeret rigtigt, så jeg undgik<br />
de helt store kriser undervejs. Det var den<br />
vildeste oplevelse, og alle deltagerne og<br />
publikum medvirkede til, at jeg følte, at jeg<br />
red på bølgen hele vejen. Jeg elsker at<br />
udfordre mig selv og sætte mig nogle høje<br />
mål, som jeg ved, der skal kæmpes for at<br />
nå, men når man så når dem, så er det<br />
bare fedt. Det var en kæmpe sejr at løbe<br />
over målstregen – noget der skal opleves,<br />
før det kan beskrives, konstaterer Henrik<br />
Mandsberg.<br />
”Farman”<br />
Efter at have nået sit mål om at gennemføre<br />
en ironman har Henrik trappet<br />
ned på træningen, men har bestemt ikke<br />
lagt den på hylden. Der er derimod igen<br />
kommet gang i badmintonspillet og løbeturene<br />
fortsætter et par gange om ugen<br />
kombineret med træning i fitness centeret<br />
og cykling til og fra stationen i Hillerød fra<br />
Farum.<br />
Næste store målsætning er sat – Henrik<br />
skal være far, så titlen som ironman bliver<br />
suppleret med titlen som ”farman”.<br />
15
16 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
”Kat” og Madsen<br />
vælger fifty-fifty<br />
To 65-årige ambulanceassistenter<br />
fra Skive trapper<br />
ned ved at dele vagten<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
”Det er bedre at trappe ned, end at<br />
arbejde, til man segner – eller omvendt<br />
forlader jobbet og arbejdsmarkedet, inden<br />
man egentlig er klar til det.”<br />
Sådan skrev vi i sidste nummer af<br />
<strong>Redderen</strong>, hvor vi satte fokus på Falcks<br />
seniorpolitik.<br />
I artiklen slog RL’s næstformand Morten<br />
Andersen til lyd for, at flere gjorde brug af<br />
seniorpolitikken, eksempelvis ved at dele<br />
en vagt.<br />
Flemming Madsen (tv) og<br />
Per "Kat" Christensen er<br />
glade for muligheden for at<br />
kunne dele én vagt.<br />
Og det er præcis hvad to 65-årige<br />
ambulanceassistenter, Per ”Kat” Christensen<br />
og Flemming Madsen fra station<br />
Skive, har besluttet at gøre fra årsskiftet.<br />
De to har i mange år været på samme<br />
døgnvagtshold, og da Per Christensen for<br />
nogen tid siden fostrede ideen om at dele<br />
en vagt, var Flemming Madsen hurtigt<br />
med på den.<br />
I forhold til udbetaling af opsparet<br />
efterløn samt at få gavn af det såkaldte
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
seniornedslag i skat, var det kommende<br />
årsskifte, hvor begge assistenter har rundet<br />
65 år, det bedste tidspunkt at starte<br />
deleordningen.<br />
Flere vindere<br />
Men det er ikke kun økonomiske overvejelser,<br />
som de to nørrejyske reddere har<br />
gjort sig.<br />
- Vi har på vores hold en 58-årig<br />
behandler, som godt vil være assistent,<br />
og vi frigør netop en assistentstilling ved<br />
at dele en vagt. Så er der en ung redder,<br />
som kan søge behandlerstillingen, så der<br />
er mange vindere i det her, synes vi, siger<br />
Per Christensen.<br />
Han og familien ser også frem til, at<br />
han ”går ned på fuldtid”, som han siger<br />
med et smil.<br />
Ikke færdige<br />
Et alternativ var naturligvis, at begge gik<br />
helt på pension, men det føler de sig ikke<br />
parate til. Ingen af dem er hverken fysisk<br />
eller mentalt nedslidte, og de holder af<br />
jobbet.<br />
- Selv om dåbsattesten siger 1946, så<br />
synes vi ikke, vi er færdige med at arbejde.<br />
Vi har været i Falck i en menneskealder,<br />
har haft forskellige funktioner, blandt<br />
andet udrykningsleder, og vi har nogle<br />
dejlige kolleger og et givende arbejde,<br />
hvor vi hjælper og gør en forskel for andre<br />
mennesker, forklarer de to reddere, der<br />
begge kom til Falck i starten af 1970’erne.<br />
De er begge to overbeviste om, at de<br />
havde fortsat på fuldtid, hvis ikke denne<br />
mulighed havde været der.<br />
Positivt modtaget<br />
Anmodningen om at dele en vagt blev i<br />
første omgang rettet til DPC-chef Erik Højland,<br />
som var positivt indstillet. Heller ikke<br />
stationsleder Lone Svensson havde noget<br />
at indvende mod duoens planer.<br />
- Jeg synes, det er en god mulighed for<br />
at blive nogle flere år på arbejdsmarkedet.<br />
Som man siger: Nye koste fejer godt,<br />
men de gamle kender hjørnerne. Det er<br />
godt at have noget erfaring i huset, og så<br />
giver modellen faktisk større fleksibilitet,<br />
for de to finder jo selv ud af at fordele<br />
vagterne imellem sig, bemærker Lone<br />
Svensson.<br />
Tidligere skeptisk<br />
Per Jensen, tillidsmand på stationen,<br />
erkender, at han tidligere var lidt skeptisk<br />
over for det overordnede koncept.<br />
- Jeg påtog mig opgaven med at få<br />
spredt budskabet om mulighederne i<br />
seniorpolitikken ud, men inderst inde<br />
tvivlede jeg meget på, om det ville blive til<br />
noget – om det ville komme til at virke.<br />
Stationsleder Lone Svensson og<br />
tillidsmand Per Jensen har sammen<br />
med DPC været med til at<br />
strikke ordningen sammen.<br />
- Men der tog jeg så fejl, og jeg må<br />
sige, at jeg har ændret syn på det, siger<br />
Per Jensen.<br />
Han tilføjer, at endnu et par kolleger har<br />
haft følere ud med hensyn til en seniorordning,<br />
så Per Christensen og Flemming<br />
Madsens aftale bliver næppe den sidste<br />
af slagsen på stationen.<br />
Enkelte kommentarer<br />
Per Jensen lægger ikke skjul på, at han<br />
har hørt enkelte små-negative kommentarer<br />
til ordningen.<br />
- Når krybben er tom, så bides hestene.<br />
Og i den nuværende situation, hvor vi<br />
er for mange, kan der nemt komme lidt<br />
mumlen i krogene. Men jeg tror ikke, det<br />
bunder så dybt, og situationen kan jo<br />
hurtigt ændre sig fra den ekstremt lave<br />
udskiftning, vi har i øjeblikket, siger Per<br />
Jensen.<br />
Kun 100 procent<br />
- Vi har ikke selv hørt noget negativt, men<br />
vi hører heldigvis også dårligt, griner Per<br />
Christensen.<br />
- Nej, jeg kan godt forstå reaktionen. Da<br />
man selv var ung redder, kunne man godt<br />
tænke ”tag nu og gå af” om nogle, siger<br />
han. Han tilføjer, at de trods alt skaber en<br />
ekstra stilling, kontra hvis de bare fortsatte<br />
på fuld tid.<br />
Flemming Madsen understreger, at<br />
de kun fortsætter, så længe de kan løfte<br />
opgaven.<br />
- Hvis der kommer et tidspunkt, hvor<br />
jeg ikke længere er helt skarp – hvor jeg<br />
ikke længere magter jobbet 100 procent,<br />
så skal kolleger og ledelse ikke tøve med<br />
at sige til, for så takker jeg af. Vi vil på<br />
ingen måde være en belastning for vores<br />
kolleger, betoner han.<br />
Glæder sig<br />
17<br />
Begge ser meget frem til at komme på<br />
halv tid efter nytår.<br />
- Det bliver eksempelvis meget nemmere<br />
at være social sammen med familien.<br />
Man har ofte måttet takke nej til familiefester<br />
etc., fordi man skulle på vagt den<br />
weekend, men nu bliver der jo mange<br />
flere friweekender, påpeger begge, som<br />
også får mere tid til fritidsinteresser, sommerhus<br />
med videre.<br />
- Og så bliver vi jo nok også sat mere i<br />
sving derhjemme, konstaterer Flemming<br />
Madsen med et smil.
18 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
TEMA: ASV/ATV<br />
En til forskel<br />
Autosupervisor John<br />
Olesen glæder sig over<br />
markante forandringer,<br />
som både giver arbejdsglæde<br />
og bedre service<br />
for kunderne<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
verden<br />
Der var en del kritikpunkter af, hvordan<br />
ATV-konceptet blev håndteret, da ”<strong>Redderen</strong>”<br />
i sommeren 2008 var med ATV-mand<br />
John Olesen på arbejde.<br />
Formålet var dels at skildre arbejdshverdagen<br />
på dette område, dels at afdække<br />
de problemer eller udfordringer, som ATVfolkene<br />
boksede med.<br />
Halvandet år senere, i starten af 2010,<br />
besøgte vi atter Vejle-redderen for at høre,<br />
om der var sket fremskridt på området.<br />
Det var der ikke. Tværtimod oplevede<br />
John Olesen og hans kolleger, at ATV var<br />
blevet nedprioriteret.<br />
John Olesen og hans makker<br />
Hans Beck har i deres VW Transporter<br />
ASV-vogn kørt 117.000<br />
kilometer siden juni 2010.<br />
Blandt problemerne var:<br />
• ATV-folk blev brugt til alle mulige andre<br />
opgaver end ATV<br />
• Kommunikationen med vagtcentralen<br />
var mangelfuld<br />
• Der blev bugseret i stor stil<br />
• Der var ikke fokus og penge til motortestere,<br />
pc og andet moderne værktøj<br />
• Efteruddannelse var ikke-eksisterende
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Sket meget<br />
Man kan derfor roligt sige, at der var en<br />
verden til forskel, da vi i slutningen af<br />
oktober igen satte John Olesen stævne.<br />
- Ja, der er virkelig sket meget siden<br />
sidst, og helt overvejende i positiv retning.<br />
Jeg er overbevist om, at den seneste<br />
artikel var med til at sparke det i gang,<br />
fortæller John Olesen.<br />
For hans eget vedkommende kom der<br />
for alvor skred i tingene, da han i sommeren<br />
2010 var blandt de fire i regionen,<br />
som efter ansøgning blev udpeget til den<br />
nyoprettede jobtype ”Autosupervisor”<br />
(ASV).<br />
Det var en del af et pilotprojekt, som<br />
Region Syd fik lov at stå i spidsen for.<br />
- Jeg følte, at jeg var lidt forpligtet til at<br />
søge. Jeg har jo gennem tiden brokket<br />
mig lidt over tingenes tilstand, og så er<br />
jeg også nødt til at springe på, når der er<br />
udsigt til forandring. Ellers ville det være<br />
utroværdigt.<br />
- Men det var nu ikke noget offer. Jobbeskrivelsen<br />
lød rigtig spændende, og<br />
mine forventninger er blevet fuldt indfriet,<br />
lyder det fra John Olesen, som i dag har<br />
hjemstation i Fredericia.<br />
Bruger det hver dag<br />
At være autosupervisor er i princippet<br />
ikke meget anderledes end at være<br />
supervisor på andre områder, eksempelvis<br />
ambulance.<br />
ASV’erne var således på supervisorkursus<br />
i efteråret 2010 med kolleger fra<br />
andre ”rør”, og det var meget givende,<br />
mener John Olesen:<br />
- Vi lærte utroligt meget, og jeg bruger<br />
det hver dag i arbejdet. Vi blev klogere på<br />
blandt andet coaching, kommunikation,<br />
”den svære samtale”, samarbejde, udvikling,<br />
uddannelse med videre, beretter<br />
John Olesen.<br />
De fire ASV’ere har to og to været rundt<br />
på assistance-stationerne i regionen for<br />
at høre om eventuelle problemer, få input,<br />
give inspiration, udveksle viden med<br />
mere.<br />
Stor handlefrihed<br />
John Olesen glæder sig over, at ASV’erne<br />
har fået stor handlefrihed. Hvor der før<br />
groft sagt skulle spørges om lov til at købe<br />
en ny møtrik, så har autosupervisorerne<br />
vide rammer eksempelvis til at indkøbe<br />
nyt værktøj og grej for at teste det af.<br />
Hvis det virker; hvis det skaber værdi<br />
TEMA: ASV/ATV<br />
for kunden og letter arbejdshverdagen,<br />
så går det faktisk hurtigt med at få det<br />
ud på alle relevante autohjælpskøretøjer i<br />
regionen.<br />
- Det sikrer en helt anden ensartethed,<br />
end vi havde før. Tidligere skulle ATV-folk<br />
slås med deres stationsleder om at få<br />
den og den dims, så der kunne være ret<br />
store forskelle fra bil til bil. Nu tester vi af<br />
centralt, hvad der duer – og så får alle<br />
det, konstaterer John Olesen.<br />
Tidskrævende<br />
Hvis han skal pege på en mulig ulempe<br />
ved den store handlefrihed, som ASV’erne<br />
har, så er det, at den godt kan opsluge<br />
folk lidt, fordi det er så spændende.<br />
Der kan godt ryge en del flere timer<br />
på arbejdsugen, end der egentlig står på<br />
lønsedlen, hvis man sidder derhjemme<br />
og – ud over at svare mails, læse skadesanmeldelser,<br />
lave statistikker etc – også<br />
er dybt involveret i et projekt. Det kan<br />
eksempelvis være at udvælge døroplukningsværktøj,<br />
ny luftdonkraft etc.<br />
Det tager tid at udarbejde ønsker og<br />
krav til grej og udstyr, at forhandle pris<br />
med leverandører samt udvælge de bedste<br />
produkter.<br />
- Min makker Hans Beck havde eksempelvis<br />
et voldsomt arbejdspres, da vi skulle<br />
have ny batterileverandør. Det var en<br />
kæmpeopgave at få det lagt om, fortæller<br />
John Olesen.<br />
Undgår starthjælp<br />
19<br />
Lige på det område var skiftet faktisk ikke<br />
et, der kom ”nedefra”. Man ville fra A-side<br />
skifte batterileverandør, uagtet at redderne<br />
ønskede status quo.<br />
Men selv om skiftet har givet nogle<br />
udfordringer, så er konceptet med at<br />
sælge og installere batterier for kunderne<br />
det helt rigtige, understreger John Olesen.<br />
- Det sparer os for at skulle starte<br />
den samme bil igen og igen. Det mest<br />
ekstreme eksempel, jeg har hørt, var en<br />
pige med en gammel Ford Sierra, som fik<br />
starthjælp 13 gange i løbet af en december<br />
måned. Der ville det jo være klart<br />
Det rullende værksted kan klare<br />
mange situationer, og der testes<br />
hele tiden nyt grej og værktøj af.
20 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
TEMA: ASV/ATV<br />
billigere, selv hvis man forærede hende et<br />
nyt batteri, påpeger John Olesen.<br />
Han tilføjer, at batterisalget er markant<br />
stigende, og det er en positiv udvikling<br />
for alle parter. Ifølge tyske tal er batteriproblemer<br />
årsag til næsten syv ud af ti<br />
motorstop.<br />
Teknologisk oprustning<br />
På udstyrssiden er den teknologiske<br />
oprustning, som John Olesen har efterspurgt,<br />
blevet gennemført. Der er i ASV/<br />
ATV bilerne Carman Scan motortestere,<br />
pc’ere med forbindelse til opslagsværker<br />
og andet avanceret grej.<br />
Desuden har man telefonisk backup<br />
samt en aftale med autoudstyrsforhandleren<br />
FTZ om, at man i fire af kædens afdelinger<br />
i regionen (Aabenraa, Esbjerg, Vejle<br />
og Odense) kan få reservedele døgnet<br />
rundt, hvis der er brug for det.<br />
Også efteruddannelse er blevet et tema<br />
igen.<br />
Alle autofolkene har gennemgået en<br />
IKA (Individuel kompetence afklaring), for<br />
at finde ud af, hvor de fagligt er stærke, og<br />
hvor der med fordel kan fyldes mere på.<br />
I den forbindelse er der lavet en aftale<br />
med EUC Vest i Esbjerg, som udbyder fire<br />
moduler i et efteruddannelsesforløb, som<br />
alle skal igennem i løbet af et par år.<br />
Tror på det<br />
- Hvis vi i Falck vil være med i det her<br />
game, så skal vi være helt fremme i skoene.<br />
Og heldigvis har man valgt at sige<br />
fra toppen, at vi VIL være med.<br />
- I mine 35 år i korpset har jeg set<br />
Mindehøjtidelighed<br />
i Holmens Kirke<br />
Med Carman Scan motortesteren<br />
kan fejllamper afhjælpes og<br />
fejlkoder udlæses.<br />
mange bolde blive kastet op i luften, som<br />
er faldet punkterede ned igen. Men denne<br />
gang tror jeg fuldt og fast på, at viljen er<br />
der. Jeg mener også, resultaterne har<br />
været så gode, at det ikke kan rulles<br />
tilbage nu. Tværtimod bliver det gode koncept<br />
bredt ud i hele landet, så nu kan vi<br />
igen være rigtig stolte af vores autohjælp i<br />
Falck, lyder det fra John Olesen.<br />
I oktober blev den årlige mindehøjtidelighed<br />
for brand- og redningsfolk<br />
afholdt ved Holmens Kirke i København.<br />
Højtideligheden ærer de brand- og<br />
redningsfolk, som har mistet livet<br />
under tjeneste.<br />
På billedet er det Allan Søgaard Larsen,<br />
koncernchef i Falck til venstre<br />
for mindestenen, og Niels Mørup, formand<br />
for Foreningen af Kommunale<br />
Beredskabschefer til højre for stenen.<br />
Allan Søgaard Larsen lagde kransen<br />
ved mindestenen, hvorefter Niels<br />
Mørup udtalte:<br />
”Æret være de brand- og redningsfolk,<br />
som satte livet til i tjenesten”.
<strong>Nr</strong>. 9 <strong>november</strong> <strong>2011</strong><br />
Fremgang<br />
for kode 47<br />
Flere reparationer på<br />
stedet er win-win for Falck<br />
og for kunderne<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
To vinduespudsere blev glædeligt overraskede,<br />
da de gjorde brug af deres Falckabonnement.<br />
Kileremmen i deres aldrende Opel var<br />
røget, og i deres forsøg på at skifte den<br />
på en vej i Kolding, havde de drejet en<br />
bolt i stykker og måtte opgive.<br />
Men i stedet for at skulle bugseres til et<br />
værksted, mødte John Olesen op og klarede<br />
sagen på stedet til abonnenternes<br />
synlige benovelse.<br />
- Det er jo sådan noget, der gør det<br />
hele værd at have et Falck-abonnement,<br />
for satan da, lød det bramfrit fra den ene,<br />
mens den anden glædede sig over, at<br />
duoen takket være den hurtige indsats<br />
stadig kunne nå at tjene nogen penge<br />
denne dag.<br />
50 procent<br />
Hændelsen var et eksempel på, at den<br />
såkaldte ydelseskode 47, som dækker<br />
over betegnelsen ”Reparation på stedet”,<br />
bliver brugt stadig oftere i Region Syd.<br />
Fra at have rodet i starten af 40’erne<br />
er procentsatsen for ydelseskode 47<br />
med det nye ATV/ASV koncept kravlet op<br />
omkring 50, og der kan stadig arbejdes<br />
på at stræbe efter ”tyske” tal, som ligger<br />
på 60-70 procent, mener John Olesen.<br />
Mange vindere<br />
Med reparation på stedet – hvilket som<br />
bekendt lykkes cirka ni ud af ti gange – er<br />
der mange vindere. Kunderne er taknemmelige<br />
for at straks at kunne køre videre,<br />
fordi problemet er løst eller i det mindste<br />
klaret midlertidigt, så de selv kan vælge<br />
tid og sted for værkstedsbesøg.<br />
For Falck er konceptet med til at man<br />
skiller sig ud fra konkurrenterne, og desuden<br />
sparer man tid ved at klare problemet<br />
på stedet, i stedet for at skulle transportere<br />
biler rundt i kongeriget.<br />
TEMA: ASV/ATV<br />
21<br />
Med lidt besvær lykkes det John Olesen<br />
at skifte kileremmen, så to styk<br />
yderst tilfredse kunder kan fortsætte<br />
dagens dont med vinduespudsningen.
22 <strong>Redderen</strong> <strong>34.</strong> <strong>årgang</strong><br />
TEMA: ASV/ATV<br />
Godt samarbejde<br />
med vagtcentralen<br />
Bedre forståelse mellem VC<br />
og autofolkene giver bedre<br />
ressource-udnyttelse<br />
Af Flemming F. Kyster<br />
”Nærmest ikke-eksisterende”.<br />
Sådan lød John Olesens karakteristik af<br />
samarbejdet med vagtcentralen i Kolding,<br />
da vi sidst besøgte ham.<br />
I dag har piben fået en anden lyd, ikke<br />
mindst takket være en tæt og løbende<br />
dialog mellem ASV’erne og de relevante<br />
folk på vagtcentralen.<br />
ASV’erne havde i starten eget bord og<br />
egen pc på vagtcentralen, hvor de kunne<br />
Henrik Eriksen, supervisor i Assistance på vagtcentralen i Kolding, er ikke i tvivl<br />
om, at det tættere samarbejde med autofolkene har givet gevinst på flere fronter.<br />
følge med i turene. Det har forbedret samarbejdet<br />
kraftigt, og John Olesen & Co.<br />
lægger jævnligt vejen forbi for at holde<br />
kontakten ved lige.<br />
- Hvis der ikke lige er noget at lave,<br />
kører jeg ned på vagtcentralen. Så kan<br />
meldingsmodtagerne spørge mig til råds i<br />
konkrete situationer, eller vi kan drøfte nogle<br />
opkald, hvor de måske har været i tvivl<br />
om, hvad de skulle, siger John Olesen.<br />
Går begge veje<br />
- Det har været virkelig givende begge<br />
veje. De er blevet meget skrappere til at<br />
sende de rigtige køretøjer til de rigtige<br />
opgaver, og ellers slår de på tråden, hvis<br />
de er i tvivl. Og fordi vi nu kender hinanden,<br />
er det blevet legalt at tage en snak<br />
om de ture, hvor der måske blev disponeret<br />
lidt skævt. Omvendt har jeg og mine<br />
kolleger (næsten alle ATV-folk har haft<br />
”arbejdsbesøg” på vagtcentralen, red.) fået<br />
en meget større forståelse for de svære<br />
betingelser, de ofte arbejder under, og vi<br />
er imponerede over, at de på vagtcentralen<br />
kan holde så mange bolde i luften.<br />
- Så resultatet er større gensidig<br />
respekt, langt bedre anvendelse af ressourcerne<br />
og i sidste ende bedre service<br />
over for kunderne, fortæller John Olesen.
Miniferie på<br />
Agerskov Kro og Hotel<br />
Midt i det sønderjyske<br />
Medlemmer af Reddernes Landsklub kan mod<br />
fremvisning af denne annonce få 10 % rabat.<br />
(Gælder alle ugens dage)<br />
3 x overnatning i dobbeltværelse<br />
3 x morgenmad<br />
3 x 2 retters menu, derefter<br />
kaffe med småkager<br />
Priser pr. person :<br />
Standard værelse kr. 1550,-<br />
Stort værelse kr. 1750,-<br />
Luksus lejlighed kr. 1950,-<br />
Tillæg i enkelt værelse<br />
Agerskov Kro og hotel • Hovedgaden 3-5 6534 Agerskov<br />
Tlf. 74 83 32 28 fax 74 83 32 78 • otte@agerskov-kro.dk • www.agerskov-kro.dk
Afsender: <strong>Redderen</strong>, Ringstedgade 128, 4700 Næstved<br />
Læs i næste nummer<br />
blandt andet:<br />
Portræt af RUS<br />
Vi besøger Reddernes Udviklingssekretariat<br />
og præsenterer den nye medarbejder.<br />
En dag med paramedicineren<br />
Vi er med en paramediciner på job<br />
og hører om arbejdshverdagen.<br />
De går autovejen<br />
Signalement af de unge elever<br />
på et autohold hos EUC Vest.<br />
UMM ID-nr. 42 506