Høst af engsvingel - DLF-TRIFOLIUM Denmark
Høst af engsvingel - DLF-TRIFOLIUM Denmark
Høst af engsvingel - DLF-TRIFOLIUM Denmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Høst</strong> <strong>af</strong> <strong>engsvingel</strong><br />
Skårlægningstidspunkt nærmer sig<br />
Pas på blæst og dryssespild i stående<br />
<strong>af</strong>grøder<br />
Direkte tærskning i marker med<br />
ensartet lejesæd<br />
Engsvingel modner normalt i 1. halvdel <strong>af</strong><br />
juli måned og det kommer til passe meget<br />
godt i år. De tidligste marker er klar til<br />
skårlægning i uge 27. Man skal være særligt<br />
opmærksom på <strong>af</strong>grødens udvikling op til<br />
høst. Modningen går hurtigt, specielt, hvis vi<br />
får varmt og tørt vejr op til høst.<br />
Afgrøden er meget spildsom i<br />
modningsfasen, og drysning begynder<br />
allerede i grønmodenhedsstadiet. Engsvingel<br />
har en kort udviklingsperiode. Fra<br />
blomstring til modenhed går således kun 3-4<br />
uger.<br />
Strået har en udpræget tendens til at blive let<br />
ind i modningsfasen, og da det er en periode,<br />
hvor der ofte forekommer frisk blæst, kræves<br />
der stor opmærksomhed omkring høsttidspunktet.<br />
Skårlægning<br />
I uensartede <strong>af</strong>grøder samt i marker, hvor der<br />
ikke eller kun er let lejesæd, er det<br />
nødvendigt at skårlægge.<br />
Det rigtige skårlægningstidspunkt er på<br />
grønmodenhedsstadiet, når tilvæksten ikke<br />
længere kan opveje den begyndende<br />
drysning. På dette tidspunkt får frøet en<br />
voksagtig konsistens, selv om strået endnu er<br />
grønligt.<br />
Der anvendes normalt selvkørende skårlægger.<br />
Herved opnås et kr<strong>af</strong>tigt skår, der<br />
ikke så let gennemvokses <strong>af</strong> bundgræs,<br />
ligesom frø, der eventuelt slås <strong>af</strong> ved<br />
slagregn, delvist kan opfanges i skåret.<br />
FrøavlsInfo <strong>engsvingel</strong> nr. 3, 2013<br />
Normal vejringstid er 8-10 dage. Ved<br />
tærskning tidligere kræves omgående<br />
beluftning <strong>af</strong> frøvaren.<br />
Opsamling <strong>af</strong> skåret kan ske med akshævere<br />
eller pick-up, som er meget velegnet i<br />
<strong>engsvingel</strong>. Da genvækst kan være voldsom i<br />
<strong>engsvingel</strong>, kan det være nødvendigt at<br />
bruge vinden, men dette skal gøres varsomt.<br />
Vær opmærksom på at fremmede<br />
ukrudtsgræsser ofte findes i den yderste<br />
markkant, hvorfor man bør undlade at høste<br />
den yderste halve meter med. Vær også<br />
opmærksom på forekomst <strong>af</strong> rajgræs, som er<br />
svær at rense fra, og som især forekommer i<br />
forpløjninger og langs vejkanter.<br />
Direkte mejetærskning<br />
Der kan høstes direkte i <strong>af</strong>grøder med<br />
ensartet lejesæd.<br />
Der tærskes lidt før spildet overstiger den<br />
daglige tilvækst.<br />
Tærskningen skal altid være lempelig, da der<br />
stadigvæk på dette tidspunkt er en del<br />
grønne umodne frø.<br />
Ved den lempelige tærskning slås materialet<br />
mindre i stykker, det rystes nemmere rent, og<br />
luftmængden på soldene kan bedre indstilles,<br />
så der opnås en høj råvarerenhed.<br />
Ved direkte tærskning kræves omgående<br />
beluftning <strong>af</strong> frøvaren. Engsvingel høstes ofte<br />
med høje vandprocenter, og kræver derfor en<br />
omhyggelig efterbehandling, hvor de forholdsvis<br />
umodne frø får tid til at eftermodne.<br />
Råvarekvalitet<br />
En m³ råvare skal veje mellem 275 og 300 kg<br />
for at få et tilfredsstillende lavt rensesvind på<br />
10-15 pct.<br />
Dette er en grov rettesnor, som ikke gælder,<br />
hvis der i frøet er unormalt stort indhold <strong>af</strong><br />
f.eks. enårig rapgræs, alm. rapgræs eller<br />
spildkorn.
I praksis vejer man indholdet <strong>af</strong> en 10 l<br />
spand, som så skal veje mellem 2,75 og 3,0<br />
kg.<br />
Hovedårsagen til et stort rensesvind er<br />
normalt et stort indhold <strong>af</strong> avner og snus, der<br />
i godt høstvejr nemt kan blæses bagud ved<br />
tilpas luft på soldene. Et meget stort indhold<br />
<strong>af</strong> enårig rapgræs specielt i 1. års marker, kan<br />
dog betyde, at rensesvindet alligevel bliver<br />
højere end det nævnte, da enårig rapgræs har<br />
en rumvægt på næsten det dobbelte <strong>af</strong><br />
<strong>engsvingel</strong>.<br />
Venlig hilsen<br />
<strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> A/S<br />
Efterbehandling<br />
Straks efter høst skal frøet på tørreriet, start<br />
med kold luft og <strong>af</strong>slut med opvarmet luft,<br />
hvis det er nødvendigt for at få <strong>af</strong>grøden<br />
tørret færdigt til 11-12 pct. vand.<br />
Vær opmærksom på, at frø der leveres i høst<br />
skal tørres ned til maks. 12 pct. vand.<br />
Tørreluften bør aldrig opvarmes mere end ca.<br />
4-5 oC for at sikre en jævn ensartet nedtørring<br />
med minimal risiko for overtørring.<br />
Afslut tørringen med at køle frøet ned.<br />
Behandling <strong>af</strong> marken efter høst<br />
Skal der høstes frø på marken det følgende<br />
år, kan halmen enten fjernes eller <strong>af</strong>brændes<br />
straks efter høst.<br />
Er der gode fugtighedsforhold efter høst har<br />
<strong>engsvingel</strong> en hurtig genvækst og den kan<br />
gødes til slæt eller eventuelt <strong>af</strong>græsning.<br />
Et godt slæt, der høstes sidst i september, kan<br />
forbruge 75-90 kg N/ha. Gylle er velegnet<br />
som kvælstofgødning<br />
Jylland-Fyn: Tlf. 66 17 02 30 Sjælland-Lolland-Falster: Tlf. 57 66 07 34 Bornholm: Tlf. 56 97 43 35<br />
www.dlf.dk