19 Godthåb-Gøteborg - Handels- og Søfartsmuseet

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONSORG 

ss Godthaab. IT J W B. / 0 2 O A. 

^* s "_J__ s S"" 7"3£ 

w

a f 

ra 1 

-P I 

•n 1 

o 1 

xb I 

OJ 

« 

fe 

pq I 

& i 

\ j 

o 

< D, 

2; co 

0 

CC 

o: 

0 

ø 

æ -j 

LU 

Q 

2: 

< 

u. < 

Q 

to 

CJ 

O 

__ 

HJ LU 

CO 

3 

S 

CO 

te

HANDELS- OG SØfAR i bMuSEET 

PÅ KRONBORG 

Godthaab. K J A B./ O Z O A, 

Bygget I898 - C. Christensen Framnas, Sandefjord 

1 Stk. 28 NHK. - 24o IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: l4-28 (r Slaglængde: 18" 

Fabrikat: Åkers mekaniske Verksted, Kristiania, 

Klinkbygget af Eg og -fyr. 

1 Dæk. 3 Haster med Skonnertrigning, 

Poop 47 : 

2 vandtætte Skodder. 

Dimensioner: 112,4 x 25,1 x 12,7' 

75 / 15o dw. 287 brutto 162 netto. 

Ifølge Anmeldelse Kr. 47S/I898 dat. 9/8 1898 

Skibet bygget til: 

Len Kongelige Grønlandske Handel, København 

Byggeprisen var Kr. I25.000.- og Skibet var det næstsidste 

Træskib, der blev bygget ved Værftet. 

Registrering foretaget I0/8 I898. 

"nt. - 1


PÅ KRONBORG 

^ F%^tM Fir' té>o - 7/ • A&&* -^w.. FiAÂ--Fy:A*.. 

fj ''YÂFF^FALIF'JY^ 

dAfAyAA^Âit^éjjorn^^ 

MyJJi -Al FFAFFé_±u^... 

fa) 

N


PÅ KRONBORG 

SS Godthaab. NJWB. /OZOA. V-l, 

Billeder: Arkiv. 

Negativer: 

Litteratur 

Vikingen Kr. 2/1927 - 1/1929 - 7/1933 

6/1935 - lo/194l. 

Skibsførerforeningens Medlemsblad Nr. 2/1927•

HANDELS- OG SOr^P, i'SMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Godthaab. NJWB./OZOA 

Søforhør 1 København 8/8 1899: 

Den 7. Juli 1899 grundstødte "Godthaab", Kaptajn 

H. V. Bang, fra København til Grønland med Stykgods 

og 12 Passagerer, ved Holsteinsborg. 

Kl. 10,15 Em. under Indsejlingen til Holsteinsborg 

tørnede "Godthaab", der endnu ikke havde faaet 

Lods om Bord, paa et ukendt Skær og blev staaende 

fast. Maskinen stoppedes straks og kastedes "Fuld 

Kraft Bak", men da Vandet var faldende, lykkedes det 

ikke at bringe Skibet flot. Passagererne landsattes 

da med en af Baadene og ca. 72 Sønder Iran kastedes 

over Bord. Hæs te Dag Kl. 8 Fm. ved indtrædende Højvande 

udsattes Varpanker, men uden Resultat. 2 limer 

senere kom en af Koloniens Baade med 6 Mand til 

Hjælp. En Del Kul udkastedes, men først Kl. 1,30 Em. 

kom "Godthaab", der var faldet over til Bagbords 

Side med Lønningen i Vandet, flot, og indkom 3 1/2 

Time senere til Holsteinsborg, hvor Skibet blev land 

sat for at faa Bunden undersøgt. Det viste sig da, 

at Skibet havde faaet Lækage, samt at Ishuden var 

en Del beskadiget og at Straakølen var stødt af ved 

Hulningen rjaa Skæret. Efter endt Reparation og Indtagning 

afladningen afsejlede "Godthaab" den 11/7 

til København. 

II 1

ANL/huS- OG 30. : A:woiviu6EET 

PA KRONSORG 

Godthaab. K J W 3. / 0 Z 0 Å. III 

Skibsførerforeningens Medlemsblad Februar 1927: 

"Godthaab" er flere Gange bleven benyttet til Ekspedition, 

bl. a. blev det efter Besejling af Angmagsalik 

i 19o8 under Kapt. H. V. Bang sendt ud til Undsætning af 

Danmarksekspeditionen, men blev imidlertid ved Ankomsten 

til Island stoppet, da der kom Underretning om, at "Danmark" 

var klar af Isen. 

1909 var det paa Ekspedition med Kapt. H. Schoubye 

som Fører til Cap York og Thule paam 7o,5 n. Br. paa 

Grønlands Vestkyst. 

1910 under Kapt. V. Kjøller landsatte det nuværende 

Oberst Kochs Ekspedition paa 76,5o n. Br. 1 Danmarkshavn 

paa Østkysten og endelig blev det i 1923 igen sendt op 

paa Østkysten for at lede efter Østgrønlands Kompagnis 

Skib "Teddy", som det foregaaende Aar var udeblevet. 

"Teddy" var imidlertid forlist i Isen og Besætningen 

indkommen til Angmagsalik. "Godthaab" maatte da undersøge 

Stationerne paa Kysten og føre Jægerne hjem fra 

disse.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j XXI - 

PÅ KRONBORG 1 

ss Godthaab. H J W B. / O Z 0 A. 

Berlingske lidende Søndag 7. Februar 1954: 

Det veltjente gamle Grønlandsskib "Godthaab" er 

blevet solgt. ILn Epoke er afsluttet, og et Afsnit 

af Grønland s fart en med eventyrlige Dage, stormflæng-r 

ede Sejl og truende Storis under Splitflaget er skre 

vet færdigt. "Godthaab" kommer til at ende sine Dage 

som færøsk Fiskeskib. Prisen er lille, kun 12.000 

Kroner, men i Betragtning af, at Alternativet var 

Ophugning, erklærer Rederen, Direktør A. W. Hielsen, 

Den kongelige grønlandske Handel, at Forretningen 

maa betragtes som fin baade for Køberen og Sælgeren. ; 

Det er Direktøren for Thorshavn Skibsværft paa 

Færøerne, der har købt Skibet. Han hedder Kjartan 

Mohr, og det er hans Mening at sætte det i Stand og 

rigge det til, saa at det kan komme til at spille 

en Rolle i det nye færøske Sildefiskeri, der begynder 

næste Efteraar. 

"Godthaab" har ligget længe ved Den grønlandske 

Handels Plads i København. Skibet er gammelt og det 

er stærkt - og det har Historie. Men det kan ikke 

blive klasset herhjemme uden altfor store Omkostning, 

er. Der kræves meget af oceangaaende Skibe. Derfor 

skal "Godthaab" i Løbet af Foraaret slæbes til Færøerne, 

hvorctets furede Ansigt skal have sin nye og 

sikkert sidste Ansigtsløftning. 

Der har været Mængder af Købere og Mængder af 

Folk, der har stillet Forslag om Anvendelsen af det 

gamle Skib. Der har blot hele Ilden været een Ting, 

der stod fast for det statsejede Skib: Ved Salg til 

Ophugning vilde det indbringe 6-7.000 Kroner. Derfor 

maa 12,000 Kroner siges at være en god Forretning. 

Som nævnt ogsaa for Sælgeren. For Skibet er godt. 

Let er vidunderligt i Søen, selv om visse meget søsvage 

i lidens X>øh har døbt det "Sodavandsproppen" 

- netop fordi det rider saa let paa Bølgerne i høj 

Sø. 

I de sidste Aar har man udset det til Geodætisk 

Instituts Arbejde i Grønland. Andre har gaaet med 

Planer om at lade "Godthaab" Indrette som Skoleskib 

for Fiskerdrenge. I Fjor var der Forhandlinger, der 

nærmede sig Afslutningen, men som af en eller anden 

Grund aldrig blev tilendebragt. Da vilde man indrette 

Skibet til det Sildefiskeri, som nu er dets Bestemmelse. 

Men siden 1951 har "Godthaab" ligget stil 

le ved Kajen paa Den kongelige grønlandske Handels 

Plads. Eventyrernes Klub har haft øje paa det. Clauson 

Kaas har vxj-let anbringe det i Hyhavn som Samlingssted 

for Eventyrerne og deres Gæster. Et livligt 

Projekt, som aldrig blev realiseret. En af de 

interessanteste Planer for "Godthaab" var Ebbe Munck 

s Ide om at lade det gamle Skib sejle Hord om Grønland 

med Videnskabsmænd og Marinefolk om Bord. Planen 

nød desværre ikke Fremme. Modstanden var for 

stor, selv om Ebbe Muncks Forehavende i Virkeligheden 

var begrundet med Realiteter og Kendsgerninger og 

fremfor alt med Erfaringer. Der manglede baade Kampaand, 

Forskertrang og ledige Marineofficerer. 

Men færøsk Fiskeri er ogsaa godt. Det kan i hvert 

Fald ventes at Y4nde om Ikke national Hæder saa dog 

gode Penge paa Fiskemarkedet og Sildeoliemarkedet.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j. XXX 

PÅ KRONSORG ! 

ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A. 

B.T. Søndag 7. Februar 1954 fortsat: 

"Godthaab" blev bygget 1897/98 paa Værftet "Pramnas" 

1 Sandefjord i Norge. Baggrunden for rygningen 

af Skibet er ikke kedelig. Det var nemlig simpelthen 

en Række underassurerede Skibe, der forliste et 

efter et. Jo flere Skibe, der sank, des mindre blev 

den Fengesum, man havde til overs til en Efterfølger. 

Og man troede ikke, Forlisene kunde blive ved. 

Før den Sid, da man ikke forsikrede tilstrækkeligt, '. 

havde der nemlig ikke været eet Forlis. Blandt de 

Skibe, der forsvandt, var baade "Hvidbjørnen" og 

"Castor". Saa da man skred til at bygge "Godthaab" 

var der kun 96.000 Kr. hidrørende fra Sssurancesum- : 

men fra "Castor" tilbage. Derfor blev "Godthaab" 

et lille Skib. 

Engang var "Godthaab" Grønlandsfartens Flagskib. 

Det er slet ikke, maalt med vore Dages Alen, 4oget 

svimlende Antal Rejser, Skibet har gjort. Omkring 

60 ialt og fortrinsvis paa østkysten, hoser det har 

fungeret som Forsyningsskib for Angmagssalik og 

Scoresbysund. Sidste Gang, "Godthaab" vendte hjem, 

var i September 1951. 

Noget lynhurtigt Skib er "Gosthaab" heller ikke. 

Haar der er Vindstille og ingen Sø kan det løbe 7 

Mil i limen. Men saa snart Søen rører sig og Røgen 

fra Skorstenen gaar vandret, saa gaar Farten ned. 

Størrelsen er: 287 BRT og 162 netto Registertons.' 

Det er 115 Fod langt, 25 Fod bredt og 12 Fod dybt. 

Dampmaskinen i Bugen af det stærke Træskrog giver 

240 IHK., og Skruen er tobladet. Med den Aptering, 

som "Godthaab" har nu, er der kun Plads til fire 

Passagerer i to Kamre. Men meget har været rigget 

ekstra til i Tidens Løb. 

Hæsten utallige er de Historirer, der gaar fra i 

Videnskabsmænds, Ekspedit!onsfolks og Fangstfolks ' 

Rejser med det gode Skib gennem Aarene. Mange har 

lidt Søsygens Kvaler, men ingen har været i Fare. 

Thi baade som Søskib og som Isskib har "Godthaab" 

trods sin Alder været en af Grønlandsflaadens bedste 

Baade. 

Hu afgaaede Skibsinspektør R. Tving karakteriserede 

engang "Godthaab" set fra Besætningens Synspunkt. 

Han sagde: "Alt var af haandterlige Dimensioner, 

Sejlkraften overkommelig at manøvrere med 

og Maskinen var af et let, overskueligt Format. 

"Godthaab" var et Skib, hvor "Hyren drejede og Kokken 

bakkede op", som Søfolk siger om et tilfredsstillende 

Skib." 

Nu er "Godthaab" solgt. Og for de Grønlandsfolk, 

der endnu nærer Veneration for den gamle Grønlandsflaade, 

er det lykkeligt. Det var faktisk endnu for 

godt et Skib til at blive hugget op. 12.000 er billigt, 

men deri hører hverken Radio, Redningsbaade 

eller noget andet løst Inventar af nogen Værdi. 

Dér røg en ærefuld Epokes sidste Sejl og sidste 

Dampmotor.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ I I I - 

PÅ KRONBORG i 


"Vikingen 11 Hr. ?•» Marts 1954: 

Damps kmnn er ten "Godthaab" 

solgt til Færøerne. 

Siden 1774 har den danske Stat besejlet Kolonierne 

paa Grønland, som det tidligere hed - først med 

lejede Skibe, men fra 1797 med egne Fairtøjer. Indtil : 

1888 skete Besejlingen udelukkende med Sejlskibe, og 

saa sent som i 1926 benyttede man endnu Sejlskibe 

uden Hjælpemaskineri, Barkskibet "Ceres", "Thorvaldsen" 

og "Nordlyset". 

Indenfor denne Gren af Statsadministrationen har 

man altid holdt paa de gamle Traditioner, den gode, 

gammeldags bømandsaand fra Sejlskibstiden har her altid 

været i Højsædet. Derfor s$od man ogsaa meget 

skeptisk overfor Maskinkraftens Indtrængen i den nyere 

Tid, hvilket igen medførte, at Dampskibene kom relativt 

sent I Brug i Farten paa Grønland - og til at 

begynde med endda kun som Sejlskibe med Maskineri. 

Man støttede sig først og fremmest til Sejlene, som 

det gamle,.prøvede Fremdrivningsmiddel. 

I 1888 sattes Barkskibet "Hvidbjørnen" med en 

Hjselpemaskine paa 60 Hk. i Fart som en beskeden .begyndelse. 

Dog, dette Skib blev allerede i 1895 skruet 

ned af Isen i en Havn paa Grønland, heldigvis 

uden Tab af Menneskeliv. Imidlertid havde "Hvidbjørnen" 

i disse faa Aar vist Dampkraftens Betydning ved 

Sejladsen paa Grønland, hvorfor man Aaret efter anskaffede 

.sarken "Castor", der ligeledes var forsynet 

med Hjælpemaskineri, ivân vil vide, at Anskaffelsen 

skete for "Hvidbjørnens" Forsikringssum, hvorfor det 

nye Skib blev lidt mindre. Efter at "Castor" i 1896 

havde gjort sin første Sejse til Julianehaab, afgik 

den 21/8 samme Aar fra København paa sin 2den Rejse 

til Angmassalik og Julianehaab, men efter Afgangen 

fra den sidste Koloni hørtes intet til Skibet, det 

var som saa mange Grønlandsskibe før den "forsvundet 

med Mand og Mus ff i den farlige Sejlads i de isfyldte 

Farvande. 

Som Erstatning for "Castor" lod Styrelsen sit 

3die Dampskib bygge i Sandefjord i Norge, men "Gasters" 

Forsikringssum strakte kun til et lille skonnertrigget 

Skib paa 287 b.r.t. med en 240 HK. Dampmaskine, 

og dette nye Skib fik Havnet "Godthaab" 

efter "Hovedstaden" i Grønland. 

I 1898 gik"Godthaab" ud paa sin første Rejse, og 

i godt 55 Aar har dette lille Fartøj trøstigt besejlet 

Grønlands Kyster, først og fremmest Østkysten. 

Det sorte, tjærede Træskrog med den svære Ishud 

har Aar efter Aar taget en haard Tørn med Isskosser 

og Fjelde, og som "Godthaab" nu 1 de seneste Aar har 

ligget uvirksom hen i den stille Christianshavns Kanal, 

ligefrem sivede der Historie ud gennem dens 

værkfyldte Naader. Skønt saaledes til Slut nærmest 

forvist til en afsides Oplægningsplads, saa har dette 

lille Skib dog oplevet hele Udviklingen fra Sejlskibenes 

poetiske Æra til vor Tids hastende, teknikfyldte 

Tidsalder. Sejl, Damp, Motor, Flyvemaskiner, 

Radio m. m. har den mødt i sine forskellige Faser 

som Fragtskib, Marinefartøj, Ekspeditionsskib, Luftdepotskib 

o.s.v.


PÅ KRONBORG 

ss Godthaab. N J W B. / 0 Z 0 A, 

"Vikingen" Nr. 3., Marts 1954 (2): 

"Godthaab" var oprindelig rigget som Bramsejlsskonnert, 

idet Skorstenen midtskibs dog hindrede 

Brugen af Gaffelsejl paa Stormasten. Saa høje som 

dens Master syner i Dag har de dog ikke altid strakt 

sig til Vejrs. Skibets Deltagelse I talrige videnskabelige 

Ekspeditioner krævede i de senere Aar en 

sikker Radioforbindelse, derfor fik den gamle Skude 

et moderne Radioudstyr og høje Antennestænger. 

Fokkemastens Ræer laa en skønne Dag efter 2den 

Verdenskrig upaaagtet paa Kajen efter "Godthaabs" 

Afsejling. En af Styrelsens yngre Skibsførere havde 

foretaget det "dristige" SkriÆt helt at kondemnere 

Raasejlene. Da han fra de mange, gamle Gubber paa 

Styrelsens Flåds fik bebrejdende Forespørgsler herom, 

gav han følgende Svar: - At naar det at br^se 

den tomme Rig rundt i et Sejlskib var blevet et 

Problem paa Grund af Besætningens Ukendskab til det, 

der i gamle Dage hed "Sejls Regering", saa havde 

Raasejlene udspillet deres Rolle til Søs - hvor meget 

man end vilde holde paa Skoleskibenes Betydning. 

Derfor lod han de sorte Ræer ligge tilbage, som 

et vemodigt Minde om en svunden Periode. 

"Godthaab" har som tidligere nævnt foruden 1 den 

almindelige Besejling af Grønland ogsaa været benyt 

tet af forskellige Ekspeditioner. I sin Tid bragte 

den Oberst Koch og hans Fæller til Østgrønland, 

hvorfra de paabegyndte Vandringen over Indlandsisen 

med islandske Heste. Senere har Dr. Lauge Koch med 

stor Forkærlighed benyttet den gamle Ishavsskude 

paa flere Ekspeditioner, og under de seneste af 

disse mødte Veteranen fra Sejlskibstiden det helt 

moderne Fænomen paa Grønlands Flyvningen. Helt agterude 

paa "Godthaab" ses stadig nogle svære Bukke, 

de var indrettet til Anbringelse af et Luftfartøj 

under Rejsen nordover. Pudsigt saa det ud, naar 

man lagde ud fra Trangraven med det relativt smalle 

Skib, hvorpaa der helt agterude stod en Flyvemaskine 

med et stort Vingefang langt ud over Skibssider:-^ 

ne, og at denne Transport klaredes saa godt, forbavsede 

mange af de Skibsfarende, der passerede 

Skuden med den mærkelige Dækslast. 

"Godthaab" har saa godt som altid sejlet under 

Kongelig grønlandske Handels 200-aarige Splitflag 

med de korslagte Harpuner, men ved enkelte Lejligheder 

har ogsaa rent Orlogsflag vajet under dens 

Gaffel, ligesom det har haft 2 smaa Kanoner paa Bak 

ken i sin Funktionstid som Marine-Inspektionsskib 

i de grønlandske Farvande. Første Gang 1 1928, senere 

i 1930 under afdøde Orlogskaptejn Riis-Carsten 

sens Kommando var det dog nærmest oceangeografiske 

Ekspeditioner i Forbindelse med Inspektionstjenesten, 

i 1935 var den nuværende Viceadmiral Chef for 

Inspektionsskibet "Godthaab". 

Jern og Motor har i Forening med vor Tids Krav 

om Hastighed og forøget Lasteevne slaaet det sidste 

Sejlskib i Grønlandsfarten ud. For en meget lil 

le Sum er det solgt til i'iskeekspeditionsskib til 

Færøerne paa samme maade som dets Fælle, Dampbarken 

tinen »Gustav Holm" (ex "Grønland" ex "Fox II") 

gik til Finland for nogle Aar siden, og en Epoke i

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET [ H I - 

PÅ KRONBORG 

ss Godthaab. U f B, /OZOA. 

"Vikingen" Nr. 3.9 Marts 1954. (3): 

dansk Skibsfarts Historie er nu slut. Bortset fra Skoleskibene 

er danske Kaasejlere et Begreb, der hører 

Fortiden til, et synligt Minde om en svunden Tid er 

nu væk, og en Vinterplads vlh ligge tom hen, naar Harrjunflaget 

for sidste Gang er halet ned i Skrueskonnerten 

"Godthaab", og den gamle Veteran er bugseret 

til Thorshavn. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 1. Juni 1954: 

Den gamle Grønlandsfarer "Godthaab" er blevet 

solgt til et dansk Konsortium, som agter at bruge 

Skibet til Fiskeri ved Færøerne. Prisen var ikke høj: 

15.000 Kr. forlyder det, det er omtrent, hvad alene 

Anker og Ankerkætting koster - og saa kommer endda 

Maskinen til, og den siges at være i tip-top Orden. 

Allerede i Dag slæbes "Godthaab" ud af Havnen og 

op til Færøerne. 

Ved Salget af dette gode Skib er der forresten 

knyttet en lille Pudsighed: Det danske Skibstilsyn 

vilde ikke give Sødygtighedsattest, før Skibets Kobberforhudning 

var pillet af, saa Skibssiderne rigtig 

kunde beses. Køberne blev hede om ørerne ved Udsigten 

til denne ekstra Udgift. Men man fandt paa Raad. 

Under mange danske Love og Forordninger staar til 

Slut: "Denne Lov gælder ikke Færøerne". Og da "Godthaab" 

nu skal sejle under færøsk Flag, kom man ud af 

Vanskelighederne ved at henvise til denne Sætning. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 2. Juni 1954: 

Fra Direktoratet for Statens Skibstilsyn har vi 

modtaget følgende Berigtigelse: 

I Anledning af den i "Berlingske Tidende" Tirsdag 

den 1. d. M. indeholdte Artikel "Gælder ikke for Fsr 

øerne", hvori anføres, at Køberen af den gamle Grønlandsfarer 

"Godthaab" ved at henvise til "Denne Lov 

gælder ikke for Færøerne" skulde være blevet fritaget 

for at opfylde et af Statens Skibstilsyn stillet 

Krav til Skibet, skal man herved anmode Redaktionen 

om at ville berigtige denne Misforstaaelse, idet 

dansk Skibstmlsynslovgivning ogsaa er gældende for 

Færøerne, hvor Statens Skibstilsyn er repræsenteret 

paa lignende Maade som i det øvrige Kongerige. 

Det omhandlede Skib, der har været oplagt I længere 

Tid her i Københavns Havn, har hidtil været optaget 

i Klassifikationsselskabet Bureau Veritas. 

Skibet blev imidlertid i 1953 udtaget af Klassen, 

hvorfor Statens Skibstilsyn paa daværende Tidspunkt, 

da der var Tale om, at Skibet skulde sælges og forsejles 

til Færøerne, stillede Krav om, at Skibet 

vilde være at underkaste fuldstændigt Hovedsyn (her-'

ANDELS- CG SØFARTSMUSEET j I I I - 

PÅ KRONBORG ! 


T. 2/6 1954 (2) 

under Bundbesigtigelse) med deraf følgende Reparationer, 

forinden ny Fartshjemmel kunde forventes udstedt. 

Man var dog sindet at give Skibet Tilladelse 

til at foretage en enkelt Rejse fra København til 

Færøerne i tom Tilstand paa Vilkaar, at Skibstilsynet 

ved en foreløbig Besigtigelse fandt nødvendige 

Reparationer m.v. for en saadan Rejse gennemført til 

Skibstilsynets .Tilfredshed, samt at Skibets Udrustning 

fandtes 1 forskriftsmæssig Stand. 

Efter en saadan Besigtigelse i Maj d. A. er der 

af Statens Skibstilsyn stillet en Del Krav til Skibet, 

og naar disse er konstateret opfyldt, vil der 

blive givet Tilladelse til, at Skibet bliver bugseret 

til Færøerne for der at blive underkastet en 

fuldstændig Besigtigelse, forinden endelig Fartshjemmel 

(Certifikat) udstedes til Skibet. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 16. Juni 1954: 

Det gamle Grønlandsskib "Godthaab", som af Svitzer 

blev slæbt til Færøerne forleden, har nu faaet 

Navneforandring. Det er blevet døbt "Hvitabjørn" og 

er under fuld Reparation og Ombygning. Antagelig i 

næste Uge skal det sættes ind i Sildefangsten, og 

til næste Aar skal det til Grønland for at hente 

Fiskelaster hjem fra Færingernes Fiskeri paa Vestkysten.


PÅ KRONBORG 

ss Gorm. N H C P. I - 

Registreringsprotokoller: IV-253- 

Registreringsdato: 12/12 1871. 

Københavns Skibsregister 

Certifikater: 12/12 1871. 20/10 1883. 

I - 256. 

Bygget 1871 af Henderson, Coulborn & Co., Renfrew, 

ifølge Bilbrev dat. Renfrew 2/10 1871. 

1 Stk. 130 NHK. = IHK. Compoundmaskine. 

Fart: 

Cylind erdiameter: Slaglængd e: 

Fabrikat: Henderson, Coulborn & Co.5 Renfrew. 

Klinkbygget af Jern. 

1 Dæk med Mellemdæk midtskibs. 3 Master med Skonnertrigning. 

Skarp Boug med glat lodretstaaende Stævn. Hækbygget 

Agterskib med rundt Spejl. 

Hytte, Bak, Kommandohus. 

Fuldstændig Inderklædning. 


Længde s 222 ' 4". Bredde: 27 • 2". Dybde: 16 'l". 

dw. 1.184,11 .brutto. 750,75 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 2/10 1871 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. København 2/12 

1871 bygget til: 

A/S. Gorms Rederi, København, 

med fhv. Skibsfører L. H. Carl, København, som bestyrende 

Reder. 

Ifølge Generaldirektoratets Skrivelser af 25/10 

og 30/10 1871 er Indførselstolden, beregnet efter 

3i° af Købesummen, £ 17.400.-, indbetalt i Finanshovedkassen 

med 4.663 Rigsdaler 3 Skilling. 

Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 9/4


PÅ KRONBORG 

ss Gorm. N H C P 1-2 

er Hvervet som bestyrende Reder overgaaet til 

"Firmaet L. H. Carl", hvis Indehavere er L. H. Carl 

og Adolf Carl. 

Ommaalt i Henhold til Generaldirektoratets Cirkulære 

Nr. 18 den 20/10 1883, hvorefter Tonnagen er: 

1.190,51 brutto. 829,94 netto. 

Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 29/10 

1885 er Skibet paa Rejse fra Kronstadt til København 

for Ordre forlist 50 Kvartmil øst for Gotland den 

24?9 1885 paa Grund af Lækage. Besætningen, 21 Mand, 

samt Kaptajnens Hustru, blev alle bjergede, nemlig 

17 Mand og Kaptajnens Hustru af engelsk ss "Neva", 

der landsatte dem I København, Resten optaget af 

Skonnert "Frederikke" af Thurø. 

Cascoværdi Kr. 300.000.- Assurance Kr. 240.000.- 

Lasten, ca. 6.200 Quarters Hvede, hvis Værdi og 

Assurance ikke kendes. 

Certifikat afleveret. 

Registreringen afsluttet 3l/l0 1885 

protokol Nr. 2 - 1). 

(Udslettelses-

ss Gorm, 


PÅ KRONBORG 

N H C P. 

Nationaltidende 12. November 1878 Morgen: 

Igaar indløb hertil den Efterretning, at ss 

"Gorm" er grundstødt paa den engelske Kyst. Mandskabet 

er bjerget og Skibet indbragt til Lowestoft 

Nationaltidende 15. November 1878 Morgen 

Som vi erfarer, blev ss "Gorm" straks ved Grundstødningen 

forladt af Mandskabet, som i Baade bjergede 

sig til Kysten. Mandskabet gik senere i Forening 

med i'iskere ud til Havaristen, som derefter 

blev bragt ind paa Lowestoft Red, hvor den endnu i 

Gaar befandt sig, afventende gunstig Lejlighed, for 

derfra at blive bugseret til London, hvor Skibet 

efter Bestemmelsen skal 1 Dok og repareres. Skibet 

er assureret for fuld Værdi. 

III

HANOti-s- OG 30:"-ARi;>MuSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Gorm. N H C P IV - 

3/4 1876 pass. København fra Granton til Swinemunde 

med Kul 

17/4 

25/4 

28/4 

29/4 

1/5 

4/5 

10/5 

12/5 

14/5 

16/5 

25/5 

27/5 

6/6 

11/6 

13/6 

19/6 

22/6 

24/6 

27/6 

1/7 

4/7 

5/7 

8/7 

25/7 

29/7 

31/7 

4/8 

7/8 

12/8 

22/8 

26/8 

29/8 

1/9 

3/9 

7/9 

10/9 

16/9 

24/9 

29/9 

3/10 

6/10 

9/10 

14/10 

17/10 

22/10 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg« 

afg. 

pass. 

pass. 

ank« 

afg. 

pass 0 

ank. 

afg. 

ank. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg«, 

ank« 

afg. 

pass. 

ank. 

Reval fra Swinemunde 

Reval 

København 

Hanstholm for vestgaaende 

Dunkerque 

Dunkerque til Newcastle 

Newcastle til Stockholm 

Hanstholm for østgaaende 

Køb enhavn 

Stockholm 

Stockholm til Havre de Grace 

København 

Havre de Grace 

Havre de Grace til Newcastle 

Newcastle 

Skagen sydgaaende 

Swinemunde 

Swinemunde til Riga 

Riga 

Riga til Granton 

Køb enhavn 

Skagen for vestgaaende 

Grant on 

Danzig fra Granton 

Danzig til Riga 

Riga 

Riga til Granton 

København 

Grant on 

Granton til Swinemunde 

Køb enhavn 

Swinemunde 


Riga 

Riga til Grimsby 

København. (Destination ændret 

til London). 

London fra Riga 

Newcastle fra London 

Newcastle til Swinemunde 

Swinemunde 


Riga i 1 

Riga til London 

København 

London 

n /-i r\ n-P-e T. rtvi A r\-n 4- -i 1 firSTl •¥. t\Y\

ss Gorm. N 

2/11 1876 

6/11 

13/11 

16/11 


26/11 

30/11 

4/12 

12/12 

14/12 

18/12 

1/1 1877 

3/1 

5/1 

11/1 

17/1 

21/1 

24/1 

30/1 

1/2 

6/2 

8/2 

18/2 

21/2 

27/2 

1/3 

11/3 

13/3 

17/3 

20/3 

28/3 

30/3 

4/4 

10/4 

4/5 

11/5 

13/5 

15/5 

18/5 

24/5 

30/5 

9/6 

11/6 

13/6 

16/6 

24/6 


PÅ KRONSORG 

H C P. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

afg. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank* 

afg. 

ank* 

afg. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

ank. 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank* 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

Leith 

Leith til Swinemunde 

Swinemunde i 

i 


i 

Riga 

Riga til London 

København 1 

London 

i 

London til Newcastle 

Newcastle til Kiel : 

Kiel 

Kiel til West Hartlepool j 

Hanstholm for vestgaaende 

West Hartlepool 

West Hartlepool til Kiel i 

Kiel 

Kiel til Pillau 

Pillau 

Pillau til Kiel j 

Kiel 

Kiel til Pillau 

Pillau i 

Pillau til Kiel' 

Kiel 

Kiel til Pillau ! 

i 

Pillau ; 

Pilau til Rotterdam 

København 

Hirtshals for vestgaaende j 

Rotterdam fra Pillau ; 

Rotterdam til Burntisland \ 

Burntisland j 

Burntisland til Swinemunde 

Swinemunde 

Bolderaa fra Swinemtinde i 

Riga til Dunkerque 

Køb enhavn 

Hirtshals for vestgaaende 

Dunkerque 

Dunkerque til Riga ; 

Riga ; 

Riga til Havre 

Køb enhavn 

i 


Havre 

Havre til Newcastle 

IV -

CQ 

o 

tb 

O O O O O O O O H H H H H H C M C M C M C M C M CMCM 

\Q -t--i>-l_-t>-C0 CO COCOCOCOCOO^CTiCTiOÔÔ^HHHH H H H H H H H H H H H H H H H H H H 

^3 t ~ H O L T » C 0 H t — H o i n ^ c o o ^ - L ^ H L n H f ^ t ^ L n o a ^ H ^ o H ^ ^ i < ^ L n H O C M i ^ ^ i > - c o H o CM 

CM H H H CM CM 

H H C M C M t ^ H H C M C M H H C M C M E O K > H H C M t O \ ^ ^ H C M E ^ 

H H H 

\ \ \ 

LTV O O 

H CM 

OD 

H 

03 

H 

CO 

X 

_i 

LU 

Q 

O 

P4 

CQ CQ 

,kj bD.M^bDCQrMbD,^ bD Vi 

riViririôiri^ ri

ss G-orm. N 

20/1 1878 

21/1 

26/1 

7/2 

10/2 

12/2 

16/3 

16/3 

17/3 

20/3 

30/3 

3/4 

3/4 

5/4 

22/4 

25/4 

25/4 

29/4 

7/5 

8/5 

17/5 


20/5 

21/5 

24/5 

29/5 

31/5 

11/6 

11/6 

12/6 

16/6 

26/6 

28/6 

1/7 

4/7 

5/7 

6/7 

o fn 


PÅ KROMSORG 

H C P. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

pass. 

pass. 

pass. 

ank. 

afgn 

pass. 

pass. 

ank. 

afgD 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank« 

pass. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg« 

pass. 

pass. 

ank«, 

nfo-. 

Helsingør for nordgaaende Kl. 

3,45 Hm. 


London 

London til Libau 

Helsingør for sydgaaende Kl. 

11 Em. 

Libau 

København fra Libau 


6,15 Em. 


L ond on 

London til Riga 


7,15 Em. 

Køb enhavn 

Riga 

Riga til Havre 

Køb enhavn 


7 Em. 

Havre 

Havre til Newcastle 

Newcastle 

Newcastle til Kronstadt med 

Kul. I 

i 

Hirtshals for østgaaende ! 

Helsingør for sydgaaende Kl. i 

12,15 Sm| 

Køb enhavn | 

Kronstadt j 

Kronstadt til Riga j 

Riga | 

København fra Riga I 

Helsingør for nordgaaende Kl. ] 

6,30 Em. | 


Rouen 

Rouen til Newcastle 

Newcastle 

Newcastle til Swinemunde 

Skagen for sydgaaende 


9,30 Em. 

Swinemuhde 

SwifffiTntfnde til Risa 

IV

ss G-orm. 

HANDELS- 0C i SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

N H C P. 

10/7 1878 

14/7 

16/7 

16/7 

21/7 

27/7 

31/7 

3/8 

5/8 

8/8 

11/8 

12/8 

16/8 

22/8 

26/8 

30/8 

4/9 

6/9 

11/9 

14/9 

20/9 

20/9 

29/9 

1/10 

4/10 

9/10 

12/10 

14/10 

17/10 

22/10 

24/10 

28/10 

3/H 

6/11 

7/11 

15/11 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg„ 

pass. 

pass . 

ank. 

afg«, 

pass. 

ank. 

afg« 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

ank. 

afg. 

pass. 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

cL-L cl« 

pass. 

ank. 

afg. 

pass. 

pass. 

ank. 

Riga 

Riga til G-ranton 

Køb enhavn 


10 Em. 

G-ranton j 

Burntisland til SwinemSnde I 

Swinemunde I 

Swinemunde til Riga j 

Riga 

Riga til G-ranton 

København 


1,15 Em. 

G-ranton 

G-ranton til Kronstadt 


Kronstadt 

Kronstadt til Riga 

Riga 

5,30 Em. | 

I 

Riga til Altona 

Køb enhavn ! 

Cuxhaven efter stormfuld Rej-i 

se, 

Altona | 

Hamborg til Riga i 

Skagen for sydgaaende 

Riga j 

Riga til Schiedam 

Køb enhavn i 

Hirtshals for vestgaaende [ 

Schiedam 

Schiedam til Riga 

Hanstholm for østgaaende 

Riga 

Riga til London \ 

Køb enhavn 

Skagen for vestgaaende ! 

London efter Stranding ved 

Lowestoft. 

IV

-4" O j L r \ C \ H U A H L T \ C O - 4 - - 4 - 

H O J O J O J H H H O J 

U 1 

O I 

o I 

I 

I 

tø I 

tø I 

OJ OJ M m ^ l A I A K \ K \ I A 4 

E > - C O l A H O - r H H ~ \ c O O-^-VO 

H H O J . H . - i . H n j O J 

-J- -^- -4- J- LT\LT\VDVDvOVD 

u u u u u u u u u u . 

LT\ -d- 

H OJ 

O OJ 

r^ oj 

HVD O C N O O O J O N i n E N L A C N 

L ^ H H H O J H H O J H O J 

J>- J>- EN LV OO OO 

O O O H H H O J O J O J 

rH I 

w 1 

EN 

OO 

H 

£H 

PH I 

tø 

HH 

rd 

M 

d 

tf 

X 

d 

tf 

tø 

*H 

tf 

4^ 

d 

tf 

bo 

HH 

tf 

.w 

d 

tf 

tø t 

H 

tf 

to a - 

_J 

iii 

Q 

W i 

* 

w 

tf PH 

X 

d 

tf 

^J 

d 

tf 

,M 

d 

tf 

tø 

HH 

tf 

to 

tf pj 

X 

d 

tf 

tø 

HH 

tf 

44 

d 

tf 

tø 

«H 

tf 

• 

• 

CO 

CO 

tf 

ft 

• 

LO 

tø 

tf PH 

• 

to 

to 

tf Pi 

tø 

HH 

tf 

• 

tø 

LO 

tf PH 

• 

to 

w 

tf PH 

44 

d 

tf 

44 

d 

tf 

44 

d 

tf 

tø 

MH 

tf 

44 

d 

tf 

44 

d 

tf 

X 

d 

tf 

,y 

d 

tf 

tø 

4H 

tf 

X 

d 

tf 

• 

(0 

to 

tf p. 

• 

10 

LO 

tf PH 

• 

(0 

tø 

tf PH 

O I 

CO o 

°-< 

d 

o 

ti 

d 

o 

hH 

it CQ 

ta ^ 

J2 cg 

< o 

I-I 

•H 

-P 

T3 

d 

H tf 

PH 

 

(0 

tø PH 

O 

.O 

(0 

d 

E> 

fii tf 

d 

o 

,D 

s 

w 

d 

 

S 

tf 

w 

PH 

tf 

ft 

-p tf 

H 

S tf 

.o 

tn 

O 

PH 

d 

o 

T3 

< 

PH 

-P 

d 

•ri 

O 

H 

,d 

-p 

d 

o 

0 

-p 

13 

•ri 

UI tf 

H 

•ri -P 

G> 

TJ 

 

^ 10 

d 

t> tf 

LO 

H 

•ri tf 

> 

H 

4) 

•ri 

W 

o 

H 

-P 

10 

tf O 

£ 

 

M 

d 

3 

co 

-p

HANDELS- OG SØrA-, i'SMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Gorm. N B K C. 1 I - 1. 

Registreringsprotokoller: XI-306. 1-90. 

Registreringsdato: 10/8 1889• 

Københavns Skibsregisters 

III - 166. 

l/l 1894. (Omregistrering). 

Certifikater: 10/8 1889. 26/9 1892. 1/2 1896. 

30/11 1897. 

Bygget 1889 af Løbnitz & Co., Renfrew, ifølge Bil- 

Brev dat. Renfrew 9/7 1889. 

1 Stk. 175 HHK. = 900 IHK. Tregangsmaskine. 

Parts 

Cylinderdiameter: Slaglængde s 

Fabrikat: Xtøbnitz & Co. 

Klinkbygget af Staal. 

2 Dæk, Well Deck. 3 Master med Skonnertrigning. j 

i 

Skarp Boug med lodret Stævn. Agterskib med rundt i 

Spejl. j 

Bak, Hytte, 2 Sideruf midtskibs, 2 Sideruf under Kom-j 

"mandobrOij Ruf under Kommandobro, Maskin- og Kabysruf J 

4 Luger. 1 | 

Ufuldstændig Inderklædning. [ 

6 vandtætte Skodder. j 

Vandballast: 692 Tons. j 

: 253 s 6". Bredde: 33 s 5". Dybde: 17*3". 

250 / 2.200 dw. 1.863*13 brutto. 1.364,20 netto 

Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 9/7 1889 og Nationalitets- 



A/S. Dampskibsselskabet "G-orm f! , København, 

med Firmaet L. H. Carl som Forretningsfører. 

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets 

i


PA KRONSORG 

ss Gorm. IBKC. - 2 

Skrivelse af 27/7 1889 betalt med £ 632-13-7 + 

kostninger £ 0-6-5, eller ialt £ 633*-, som er 

af Købesummen £ 21.100.- 

Interims nationalitets Certifikat dat. kgl. dansk 

Vicekonsulat i Glasgow 10/7 1889. "Ved Generaldirektoratets 

Resolution af 24/7 1889 er det tilladt, at 

Interims nationalitets Certifikatets Gyldighed ved 

Skibets Nærværelse i København, forlænges Indtil 

Skibets Genanløb af Københavns Red. 

Tillægsmaalebevis med Maalefrihed for agterste 

Del af Bakken i dansk Havn udstedt 10/8 1889 med 

Nettotonnage paa: 1«305»80 Sons. 

Maalt efter Ombygning af Folkerum ifølge Maalebevis 

dat. København 31/8 1892 meds 1.329,80 Netto. 

Ommaalt efter Rederiets Begæring af 20/2 1893 

ifølge Maalebevis dat. København 2l/2 1893i 

1.828.26 brutto. 1.294,94 netto. 

Efter Omregistrering 1* Januar 1894 beskrives 

Skibet saaledess 

1 Stk. 173 NHK. = 775 IHK. Tregangsmaskine 

Cylinderdiameter: 20"-33 n -54 tt . Slaglængde: 39" 

.e: 255*8". Bredde: 34'0 M . Dybde: 17•3" 

Længde af Maskinrum: 35*0". 

Brutto: 1*759,84. Kubik: 4.980,35 Kubikmeter. 

Netto: 1.103?35. Kubik: 3.122,49 Kubikmeter. 

ifølge Maalebevis dat. København 3l/l 1896. 

Ifølge Anmeldelse dat. København 10/10 1906 fra 

Rederiet er Skibet ved Salgsbrev dat. Newcastle on 

Tyne 14/9 1906 solgt til: 

Gebrtider Seeberg, Riga, 

for £ 8.000.- eller Kr. 145. 

Certifikatet afleveret. 

Udslettet af Registret ifølge 

1906. (Udslettelsesprotokol Nr. 4 

ing dat 

- 2.U

HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Gorm. N B K C. Int. - 1, 

Ifølge Anmeldelse Nr. ^92/1906 dat. lo/ll 19o6 er 

Skibet solgt til: 

Gebr. Seeberg, Riga, 

for 8.000 Pund Sterling eller Kr. IV?.Mfo.- og omdøbt 

til "Graf Schuwalow". 

Udslettet af Register lo/ll 19o6 - Udslettelsesprotokol 

Nr. k - II - Registreringsprotokol Nr. 1 - 9o. 

Lloyds 19o7/2o Graf Schuwalow - Gebr. Seeberg, Riga, 

derefter ikke i Register. 

13/9 1895 grundstødt ved Blyth paa R jse til Kronstadt^ 

Uskadt. 

l6/ll 1895 for udgaaende fra København kolliderede ; 

Skibet ved Trekroner med tysk ss "Kalmar". 

Da Skibet tilsyneladende ikke havde taget 

nogen nævneværdig Skade, fortsattes R jsen, 

men ud paa Natten mærkedes det, at Skibet 

lækkede, hvorfor man anløb Frederikshavn 

for Reparation. Det vmste sig, at en Plade 

var løsnet ved Kollisionen. Skibet var paa 

Rejse fra Reval til London med Stykgods. 

13/6 19ol ved Indsejling til Grimsby kolliderede 

Skibet med Dokken og fik en Del Skade. 

/12 19ol under Ophold i Dunkerque udbrød der Brand 

ombord, men Ilden blev slukket inden der 

skete større Skade. 

/k 19o2 Skade i Isen udfor Riga.

ss Gorm. 

KANDu_S- -JO AA. .UJSMUSEEI 

PÅ KRONBORG 

BEO. 

Søforhør i København 26/1 1897i 

Den 17. Januar 1897 Kl. 7 Em. under tæt £aage, da 

"Gorm", Kaptajn A. W. Schmidt, Reval til Rotterdam 

med Hør og Hamp, med Lods ombord og med langsom Fart 

var for udgaaende fra Reval, med Loddet gaaende, 

stødte Skibet pludselig i 4 Favne Vand paa nogle Undervands 

.fæle, hvorpaa et af Isen bortført Sømærke 

havde været fastgjort, og blev læk. Samme Aften kom 

"Gorm" ved egen Hjælp atter flot og den følgende Dag 

fortsattes Rejsen under stadig Pumpning til København, 

hvortil Skibet ankom den 20/1. Ladningen oplossedes, 

Reparation foretoges og efter Genindtagelse 

af Ladningen fortsattes Rejsen den ll/3. 

Søforhør i Brake 22/10 1898. Søfor i København 14/12 

1898: 

Den 18. Oktober 1898 Kl. 3,45 Em. med 0S0. Storm 

og Regnbyger, da "Gorm", Kaptajn A. W. Schmidt, fra 

St. Petersborg til Brake med Korn, under Lodskommando 

passerede op ad Weseren, grundstødte Skibet ved 

Højvande og kom derved i en saa farlig Situation, adet 

først Dagen efter Kl. 3 Em. lykkedes 3 Bugserdampere, 

efter at ca. 300 Tons af Kornladningen var 

losset i Lægtere, at bringe "Gorm" flot. 

Reparationsudgifter ca. 9*000 Kr. 

Bugserassistance ca. 8.000 Kr. 

Lægterhjælp ca. 900 Kr. 

Aarsagen til Grundstødningen ses ikke af Forhørene. 

JLV

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER 

*< / eo/7/*/*?$_ ^-7Tic7/£._e/_^/7iye.'7. 

F/fsy-øO F/or7êry- Al,* é-.rTtûx S.S^F/A-^ -&C*-&-ff~- 

/?/}-U- t-eonydees. Ca^ferii* - fJ& %*^,Li4Ae**-£ - F^-^ k Â .. 

/*/!§ - l( r- /i^ê.3on VC^r-fe^W'.("MY~F-*..F>Af'.: F^FF 

n 

Wl^-Ze' "'" ~~ YY^yyt^^. I-ÂA

S 


PÅ KRONBORG 

Granaria ex Keathdene ex Str-athcarron. N K V/ H. Int. - 1 

o -r -s- o ri m -v 

bygget 189^ ~ A. Roeger & Co., Glasgow. Bygge Nr. pol 

1 Stk. 337 HUK. - 1.3oo IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinder diameter: 23~39~6 l -\-A u Cylinder diameter: ^5" 

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 rifled-e PCanalsr. 

Risteflade 9k Kvadratfod. Fedeflade ^.9^2 Kvadratfod 

Arbejdstryk 17o Pund pr. Kvadrattomme. 

1 Stk. Donkeykedel med 85 Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra Duns.Tu.ir 1- Jackson, Glasgow. 


1 Dæk og Spar Deck. 2 Master. 3 Luger. 

Bak 29 Fod. Bro 8^ Fod. Poop 27 Fod. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke 371 Tons 

Agterpeaktank 66 - 

323,3 x 43,2 x 29,7 Fod. Dybgang paa Last 23,7 Fod. 

327 / k.S73 dw. 3-2o8 brutto 2.o4o netto. 

)prindelig bygget som ss "Strathcarron" til: 

Burrell & Son, Glasgow. 

senere solgt til: 

Dene Steam Shipping Co. Ltd., Newcastle, 

og omdøbt til "Heathdene". 

Ifølge Anmeldelse Nr. 222/19oo dat. 27A 19oo er 

Skibet som "Keathdene" indkøbt fra dette Rederi af: 

A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, 

for 3^.000 Pund Sterling og omdøbt til "Granarla". 

Registreret 28/ ; + 19oo. 

/il 19o5 grundstødt ved Canada og faaet 3undsko.de 

7/11 IQlo anmeldt solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, 

for Kr. 360.000.- og omdøbt til "Esrom", s.d.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! 

PÅ KRONBORG 

ss Granarla Heathdene ex Strathcarron. N K W H. Int. - 2. 

Til Korrigering af Båad Int. - 1. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 458A91o dat. 2l/lo 191o er 

A/S. Dampskibsselskabet Inga, København, traadt i Likvidation. 

Registreret 22/1o 191a. 

Ifølge Anmeldelse Nr. *f93A91o dat. 8/11 191o har 

Likvidatlonsboet solgt Skibet til: 

A/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, 

for Kr. 360.000.- Intet Navneskifte. 

Registreret 9/11 191o. 

Ifølge Anmeldelse Hr. 537/l91o dat. 2Vll 191o har 

Skibet forandret Navn til "Esrom". (s.d.) 

Registreret 26/11 191o.


PÅ KRONBORG 

ss Granaria ex Heathdene. H K W H, 

Søforklaring for Amtsretten i Hamborg 4/2 1901: 

Ben 13. Januar 1901 fik "Granaria", Kaptajn E. N. ; 

W. U. Horn, fra Newport News til Hamborg med Stykgods, 

Søskader i Atlanterhavet under vestlig Storm 

med høj Sø. 

j 

Den 12/1 under haard Storm tog "Granaria" en Braad; 

sø over midtskibs, hvorved nogle Planker og Gelænde- | 

ret paa Dækket søndersloges. Den følgende Bag, da 

Vejret efterhaanden blev orkanagtigt, fik "Granaria" j 

om formiddagen atter en svær Braadsø, hvorved 3» Styr 

mand Bernhard Petersen fra Nakskov fik saa svære Læ- j 

sioner, at han Dagen efter afgik ved Døden. Tillige j 

anrettedes betydelig Skade paa det opstaaende agter, ; 

Kappen, Skylightet og Rorledning m.v. Kahytten fyld- ' 

tes med Yand og et Proviantfad samt et Hønsehus med / 

Fjerkræ skylledes overbord. Efter en haard Rejse an- i 

kom "Granaria" den 28/1 til Hamborg. [ 

Søforklaring for Amtsretten i Hamborg 28/3 1901: 

Den 14. Marts, da "Granaria", Kaptajn E. N. W. TJ. 

Horn, fra Portland til Hamborg med Stykgods, befandt 

sig i Atlanterhavet, udbrød der urand i Lasten. 

Kl. 6 Fm. opdagedes Ild i Lastrum Nr. 1, men ved 

at lede Damp til og sprøjte Yand ind lykkedes det at 

begrænse Ilden. Senere, da Storm og Sø aftog, aabnedes 

Lugerne og ved at losse en Del af Ladningen op 

paa Dækket, blev man Herre over Ilden, efter at en 

Del brændende Tvist- og Bomuldsballer var kastet 

overbord. 

Aarsags Selvantændelse i Tvist. 

Søforklaring for Amteretten i Hamborg 29/8 1901: 

Den 24. August 1901 kolliderede "Granaria", Kaptajn 

E. N. W. TJ. Horn, fra New Orleans til Hamborg 

med Stykgods, paa 52,46 N. Br. 3*55 0. Lgd. med undersøisk 

Yraggods. 

Kl. 7,15 Em. stødte "Granaria" mod noget formentlig 

drivende Yraggods, men Rejsen fortsattes uden 

Forhindring indtil den 25« August Kl. 10,50 Em. da 

Skibet under Lodskommando grundstødte paa Jilben. 

Efter at have tømt Agtertanken, kom "Granaria" kort 

efter flot og fortsatte Rejsen. Ted Eftersyn viste 

det sig, at 2 Skrueblade var slaaet af og enkelte 

Bolte i Ror og Skibshund var løsnede.


PÅ KRONBORG 

ss Gråne. (Bugserskib og Isbryder). N C Y Q. 

O Y D R. 

Registreringsprotokoller s XIV-37. 1-70. 57-66. 

Registreringsdato: 3/7 1891« 

Certifikaters 3/7 1891. 5/9 1914. 

Bygget 1891 af A/s. Burmeister & Wain, København, j 

ifølge Bilbrev dat. København ll/4 1891 • j 

1 Stk. 60 NHK. = 300 IHK. Compoundmaskine. j 

Fart: 9 Knob. 

Cylinderdiameters 19" - 37". Slaglængde: 18". 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. 

i 

Kedel: 1 Stk. skotsk Kedel. j 

i 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain 1891. j 

1914 udskiftet med 1 Stk. skotsk Kedel. 

Fabrikat: Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri A/s.| 


1 Dæk. 1 Mast. \ 

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt 

Spejl. , 

Ingen Inderklædning. 

3 vandtætte Skodder. ! 

s 84 s 0". Bredde: 20 s 8". Dybde: 

'• 119,59 brutto. 49,03 netto, 

ifølge Maalebevis dat. København 12/3 1891* 

Ifølge Bilbrev dat. København 11/4 1891 og Nationalitets- 



Københavns Havn. København. 

Efter Omregistrering 1. Januar 1894 beskrives 

Skibet som havende middelfyldig Bov med lodret Stævn


PÅ KRONBORG 

ss Gråne. (Bugserskib og Isbryder). C Y Q. 

Hækbygget Ågterskib med rundt Spejl. 

81 ' 5"« Breddes 20•8". Dybdes 10 ! 8". 

e af Maskinrum: 33 "4". 

Brutto: 119,59. Kubik: 338,44 Kubikmeter. 

Nettos 44,67. Kubik: 126,42 Kubikmeter. 

Ifølge Maalebevis dat. København 10/8 1914* 

28/2 1951 overført til Bind 57-66 paa Grund 

Navneforandring til s "Stubben", (se denne). 

YDE, - 2.

HAJ\Ui-i-o- - _iuôhET 

PÅ KRONBORG 

ms Gråne. (II). (Bugserskib). 0 X S G. 

Dansk Søfarts Tidende 17. Juni 1949: 

Københavns 

uden Debat 1,6 

Den xxye9 

Grunde: 

"HANDELS- OG SØFARTSMUSEER 

PÅ KRONBORG \ 

se bevilgede i Juni-1 

Kroner til en ny9 isbryden- 

isbrydende Bugserbaad maa anskaffes af 

1. "Grånes" Istandsættelse vil koste 3-' Kr. 

2. "Grånes" Evne som Isbryder er svigtende. 

3. Som Brandslukningsfartøj duer "Gråne" heller ikk< 

4. "Gråne" kan ikke bringes til at sejle under Knippelsbro. 

Det har vist sig at være umuligt at købe et færdigt 

Fartøj, hvorfor der er udarbejdet et projekt 

til et nyt Fartøj, 22,55 m langt, 6 m bredt og 3,20 

m dybt, forsynet med Dieselmotor paa 640/950 hk., o; 

2 dieseldrevne Brandpumper, som hver yder 200 Tons 

Søvand i Timen ved en Løftehøjde paa 45-60 m samt 

3.000 Liter Skum i Minuttet. Leveringen 

dant Fartøj vil andrage to Aar. 

Dansk Søfarts Tidende 19. Januar 1951: 

Dieselmotorbugserbaaden "Gråne", der den 10. Januar 

1951 søsattes fra A/s. Svendborg Skibsværft, er 

en Afløser af den nuværende Dampbugserbaad "Gråne", 

der tilhører Københavns Havnevæsen og er bygget af 

A/s. Burmeister & Wain 1891. 

Den nye "Gråne" bygges ligeledes af Burmeister & 

Wain, der igen har kontraheret Bygningen af selve 

Staalskroget til Svendborg Skibsværft, der før paa 

denne Maade har bygget Skibsskrog for B. & W. Et Par 

Dage efter Søsætningen er "Graae" blevet bugseret 

til Burmeister & Wain i København, hvor Udrustning 

af Fartøjet vil foregaa. 

Svendborg Skibsværft har dog monteret de TTdrustningsdele, 

der af sikkerhedsmæssige Grunde er nødvendige 

for Bugseringen, for Eksempel Ankerspil med 

Ankre og Fortøjningsarrangement. 

"Gråne" har følgende Hoveddimensioner: 

Længde p.p. 22,55 m 

Bredde • 6,55 m 

Dybde 3,27 m. 

Fartøjet bygges til Lloyds Registers som Bugserbaad 

med Isforstærkning. 

Maskinrummet er anbragt midtskibs, og foran for 

Maskinrummet er Rum for Besætningen. 

Skroget har Linier egnet for Bugsering og Isbrydning, 

og Svejsning er anvendt mest muligt. 

Styrehuset udføres af Aluminium og forsynes med 

stmre Vinduer, der giver den bedst mulige Udsigt. 

Hovedmotoren er en B. & W. 6-cylindret, 4-Takts


PÅ KRONBORG 

ms Gråne• (II)• (Bugs erskib). X S G. 

Dieselmotor, der udvikler 640 IHK. ved 220 Omdrejninger 

pr. Minut, der under Isbrydning kan forceres 

til 900 IHK. svarende til 310 Omdrejninger. Propellen 

er en KAKEWA Propel med drejelige Blade udført 

af Karlstads mekaniska Yerkstad. Bladenes Stilling 

og Motorens Omdrejninger kan dirigeres ved Haandtag 

fra Styrehuset. 

Hjælpemotorerne bestaar af 1 Stk. 5-cylindret 

og 1 Stk. 2-cylindret Hjælpedielsemotor af B. & W.s 

Konstruktion samt 2 Stk. Frichs Hjælpemotorer, hver 

koblet til en 200 Kubikmeter Søvandspumpe begge anvendelige 

som Brandpumper. < 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 20. Marts 1951: 

I Dag faar Københavns Havn en ny højmoderne Bugn 

serbaad og Isbryder, begge Dele paa een Gang og i ! 

eet Skib. Den gamle "Gråne" med den høje Skorsten j 

forsvinder ud af Billedet og ind kommer et smukt 

strømliniet Skib med forbløffende Egenskaber. I 

Formiddag sejler B. & W. Præsentationssejlads og 

viser det nye Skib. 

"Gråne" (II), som Nybygningen kommer til at hedde,-er 

bygget saa den med sin kraftige Maskine baade 

kan anvendes til Isbrydning i Havnen og til Bugsering 

af de store Skibe. Det er et smukt Skib med 

en lav, gul Skorsten og et Styrehus med meget store 

Yinduer, saadan at Udsigten bliver bedst mulig ! 

for Føreren. Inden i er der alt hypermoderne. Der 

er baade Ekkolod og Decca, Radiotelefon og Højtta- I 

leranlæg, og paa Broen er der tre Rat, saadan at j 

Føreren, hvor han end befinder sig, kan naa et af 

dem øjeblikkeligt. Der er Plads til en Fører, en 

Maskinchef og tre Mand. Foruden er der Messe og Sa-* 

Ion og Vaskerum. Chefernes Møbler er af poleret Ma^ 

hogni, og de øvrige Rum har lakeret Egetræ. 

Det tekniske Udstyr mangler intet. Enhver Situ- | 

ation kan imødegaas. "Gråne" er udstyret med to i 

Vandkanoner, som kan pumpe ikke mindre end 400 Kubikmeter 

Vand i Timen. Er det Ikke nok, findes der 

ogssaa et Skumslukningsanlæg. 

Og her er selve Skibets Tal: Det er 23 Meter i 

langt, 6,5 Meter bredt og 3,2 Meter dybt, Bruttotonnagen 

er 99,5 Tons. Maskinrummet ligger midt- i 

skibs og Hovedmotoren er en 6-cylindret B. & W. ! 

Dieselmotor paa 640 Hk. ved 220 Omdrejninger i Mi- | 

nuttet. Er der Is kan Motorkraften sættes op til 

900 IHK. ved 310 Omdrejninger. Skruen er af rust- ; 

frit Staal med drejelige .clade, der kan dirigeres ; 

ved et Haandtag fra Styrehuset. Der er Olietryksstyremaskine 

og Hjælpemotorer, som er koblet til ; 

Søvandspumpen. 

I Dag sejler "Gråne" ud for at blive præsente- j 

ret for Havnevæsenet. Blandt Formiddagens Gæster ; 

om Bord er Overpræsident Greve Carl Moltke, Havne- 1 

direktør M. Black, Havnebygmester I. G. Rohde, og 

fra B. & W. Direktør, Ingeniør G. Dithmer, Underdirektør 

P. Lorentsen og Underdirektør J. M. Bar- , 

foed. "Gråne" er en Arbejdsbaad, men saa lækkert er 

den bygget, at Havnevæsenets Gæster I Fremtiden 

skal have Havnen forevist fra dens Dæk. i 

- 2,

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRON30RG 

ss Granita ex Bamboo. O X I M. 

"Søfart" Nr. 1. Januar 1954: 

Skibsreder 0. W. Folting, København, har i England 

købt Fragtdamperen "Bamboo 1 ' paa 360 tdw. Skibet 

er bygget af Scott & Sons, Bowling, i 1936 og 

har under dansk Flag faaet Havnet "Granita". 

III


PÅ KRONBORG 

ss Gratia. N L P B. Int. - 2", 

Ifølge Anmeldelse Nr. ^58/1910 dat. 2l/lo 19I0 er 

Selskabet traadt i Likvidation. 

Registreret 22/lo 191o. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 488/l91o dat. 8/11 191o er 

Skibet af Likvidationsboet solgt til:: 

A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København, 

med Direktør Christen Kraemer, Charlottenlund, som Forretningsfører. 

Registreret 9/11 19I0.

ss Gratia. N L P B. 


PÅ KRONBORG

ss Gratia. N L P B. 


PÅ KRONBORG 

Bygget 19ol - J. Crown, Sunderland. 

1 Stk. 17^f NHK. - 800 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 19i-32i-33" Slaglængde: 36" 

2 Stk. skotske Kedler, hver med 2 glatte Kanaler. 

Risteflade 79 Kvadratfod. Hedeflade 2.7oo Kvadratfod, 

Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme 

ImStk. Donkeykedel med 80 Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra G. Clark Ltd., Sunderland. 


1 Dæk og partielt Awning Dæk. 2 Master, k Luger. 

Awning Dæk 174 Fod. Halvdæk 82 Fod. 

k vandtætte Skodder. 

Vandballast: Dobbeltbundtanke k32 Tons 

237,8 x 38,0 x 26,3 Fod. 

Forpeaktank 31 _ 

Agterpeaktank k8 - 

138 / 2.312 dw.. 1.882 brutto 1.171 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 387/l9ol dat. 13/8 19ol er 

Skxbet bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København. 

Indregistreret Ik/S 19ol. 

Al 191o anmeldt solgt til: 


og omdøbt til "Gudrun", s. d. 

A 19o4 kom Skibet ved Afsejling fra Rouen til Sunderland 

paa Grund, men kom flot ved egen Hiælr, 

i uskadt Stand. 

J P 

A 19o6 har Skibet ca. 2o Sømil sydvest for Quessant 

bjerget Besætningen fra Skonnert "Margot" af 

Dunkerque, 6 Mand, der drev rundt i en Jolle, " 

efter at Skonnerten var sunken efter Kollision. 

Al 19o6 paa Rejse fra Riga til Antverpen med Træ grundstødte 

Skibet ved Brandons, men kom flot efter 

at have kastet en Del Dækslast overbord og £ik 

ind til Terschelling. s s ^ 

/2 19o8 paa R jse fra Cardiff til Algier mødte Skibet '• 

haardt Vejr og maatte returnere til Barry Red 

med Skader paa Dæk og Baade. 

Int. - 1. 

se Blad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Gratia. N L P B. i III - 

Søforklaring i Frederikshavn 16/9 1903= 

Den 11. September 1903 indbjerget Bark "Arctic" 

af Molle til Frederikshavn. Barken var truffet afmastet 

i Nordsøen. Tilkendt 1.200 Kr. i Bjergeløn.


PÅ KRONBORG 

ss Gratia. N L P B. - V. - 1, 

Billeder: Arkiv 

Negativer: 

Litteratur: Seekiste 11/1956-9^5: Letlands Handelsflaade 

1918-19^0: som ss "Kandava" 

- Latvla-Belgium 

Line, Riga. Under 2. 

Verdenskrig: ss "Duna" 

under tysk Flag.

•HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ 

PÅ KRONBORG || 

ms Greenland ex Dolphin ex M. M. S. 1054. I 

Berlingske lidende Søndag 21. November 1954;: 

Esbjerg, lørdag Aften: 

0 W T S. I III - 

Det grønlandske Fiskerikompagnis "Greenland" er 

fra Grønland paa Vej til Esbjerg med 120 Ions frosset 

Fisk, som skal eksporteres. "Greenland" har Sommeren 

Igennem ligget ved Grønland og behandlet Fisk, 

som er sendt til USA. Det meste af Fisken ved Grønland 

er i Aar landet direkte til amerikanske Havne, 

og den Ladning, som "Greenland" hjembringers er Restladninger 

fra forskellige Fryserier. Det er Meningen, 

at "Greenland" ogsaa næste Aar skal stationeres ved 

Grønland for at fryse og behandle Fisk.


PÅ KRONBORG 

ss Grenen. N R B H. Int. - 1. 

Bygget 19o8 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. 

Byggenummer 121. 

1 Stk. 41 NHK. - 3oo IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 12i-19-31" Slaglængde: 18" 

Fabrikat: Byggeværftet. 


1 Dæk. 2 Master. Luger. 

Bak 17 Fod. Brodæk 37 Fod. Halvdæk ko Fod. 


Vandballast k Tons. 

12o,9 x 21,4 x lo,l Fod. 

3o / loo dw. 237 brutto 99 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 4o9A9o8 dat. 17/lo 19o8 er 


A/S. Københavns Fiskeforsyning, København. 

Byggepris Kr. l4o.ooo.- 

Indregistreret 17/lo 19o8. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 489/l9o9 dat. 12/11 19o9 er 

Selskabet erklæret fallit og dets Bo taget under Konkursbehandling 

ved Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling. 

Registreret 12/11 19o9. 

Ifølge Anmeldelse Nr. l8l/l91o dat. 6/k 19I0 er 

Skibet af Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling 

solgt til: 

DagoDampfschiffs Gesellschaft (A. Baron Huene), Dag©. 

for Kr. 9o.ooo.- 

Udslettet af Register 6/k 191o - Udslettelsesprotokol 

Nr. k - II - Registreringsprotokol N . 21 - lol. 

Lloyd 191o-192 Grenen - ovennævnte Rederi 

192 -1938 - - Baltic Salvage Association, Tallin 

1938^19^-9 Someri - Laevaiihing G. Sergo & K., Tallin 

derefter ikke i Register. 

17/12 19o8 grundstødt ved Skagen i tæt Taage.


PÅ KRONBORG 

ss Grenaa ex Landskrona ex Helsingborg. N V F G. 

IB?'-'" •"

*H> 

su ; 'U. 

Y^ : ^-. 

T 4 1 

; s^ 

• ^ 

, K 

-> 2^ 

•' O 

. - K 

; o 

. ca 

^ 

^ 

M 

^ 

tf 

•C 

sr> 

^ 

\1-


PÅ KRONSORG 

Grenaa ex Landskrona ex Helsingborg. N V F 0, 

Bygget 1884 - Lindholmens mekaniska Verkstad, Gøteborg. 

1 Stk. 33 NKK. - 24o IHK. Dobbeltcompoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 2 a l4" og 2 a 2o" Slaglængde: l3" 

Fabrikat: Burmeister & Wain. 


1 Dæk. 2 Master. 

Bak 1? Fod Poop 36 Fod. 


144,4 x 2o,8 x 9,3 Fod. 

13 / 53 dw. 193 brutto 91 :tto. 

Bygget til: 

A/3. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, 

som ss "Helsingborg". 

Iføæge Anmeldelse Ur. 183A900 dat. 5/4 19oo solgt ti: 

A/S. Dampskibsselskabet Gresund, København. 

22/4 1912 anmeldt omdøbt til "Landskrona". 

24/9 1918 anmeldt solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Fornæs, København, 

og omdøbt til "Grenaa". 

4/1o 1919 anmeldt solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Oregon, Kobenhavn. 


Grosserer 0. S. Møllnitz, København, 

og samme Dag videresolgt til Kiel for Kr. 25-oc-o.- 

Udslettet af Register 3/3 1923 - Udslettelsesprotokol 

7'jv. 5 - II - Rerristreringsnrotokol IU. 2o - 113. 

Int. - 1. 

vend.

Vj'er kennt den danischen Dampfer "Cirenaa"? 

Es handelt sich um einen kleinen Passagierdampfer 

mit nur 1. oder 2. Klasse der 192o oder 1921 

Deutsche zur Ostpreussenabstimmung von Stolpmunde 

nach Pillau brachte. Von diesen Schiff sind 

Angaben uber Abmessungen, Reederei, Verbleib gevnrnscht. 

Essen-Stadtwald. F. Siersdorfer. 

Die Seekiste 5/1951 - 2o9: 

Die Anfrage von Herrn F. Siersdorfer, Essen, 

hat mich sehr interessiert, da ich genannte Schiff 

gut kenne. Ich kan folgende Angab en machen: 

"Grenaa" ex "Landskrona" ex "Helsingborg", 

Stahlschraubendampfer, 1 Deck, 193 brt. 91 net. 

erbaut 1884 von Goteborgs M. V. A/3., Goteborg. 

Kaschinen von Burmeister & V/ain, Xopenhagen. 

Abmessungen: lkk,k x 2c,8 x 9,5- Reederei 192o: 

D/S. Fornaes (>/. L. Larsen) , Kopenhagen. 

"Grenaa", ein ausgesprochener Fahrgastdampfer, 

verkehrte inden Jahren 1921-22 regelmassig zwischeh 

Libau-Memel. Dieser Seewe^ wurde damals von Pahrgasten 

sehr bevorsugt, da er bequemer und schneller 

war als die sehr schlechte und umstandliche Fisenbahnverbindung 

zwischen Libau und Hemel. Das fernere 

Schicksal der "Grenaa" ist mir nicht bekannt, 

doch ich nehme an, das das Schiff nicht mehr existiert. 

Fessle near Hull. A. Mastin,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET , 

,PÅ KRONBORG


PÅ KRONBORG 

ms Grenen ex Skonnert med Hjælpemotor Esther ex 

Hinry. 0 2 C Y. 

Berlingske Tidende 7. Marts 1945: 

Der er i Københavns Søret blevet afholdt Søforhør 

i Anledning af, at ms "Grenen" af København paa 

Hejse fra Aalborg til Hykøbing Falster med 470 Tons 

Rug har været grundstødt i Storebælt. 

Føreren, Kaptajn K. Elise* forklarede, at Skibet 

var sejlet fra Aalborg den 21. Februar, og Dagen efter 

grundstødte det paa Eomsø som Følge af Taage og 

Strømsætning. Jian gjorde mange Forsøg paa at faa 

Skibet af ved egen Hjælp, men alt var forgæves. Den 

23. Februar kom Svitzers "Ægir" til Hjælp, men var 

ikke i Stand til at tage Skibet af Grunden. 

To Dage senere kom Kuf "Marie" til Hjælp til Lægtring, 

men idet "Marie" skulde lægge til, tørnede 

den "Grenen", der fik sin bagbords Skanseklædning 

beskadiget. Efter et Far Timers Lægtring lykkedes 

det saa "Ægir" at slæbe "Grenen" af, og da en Dykkerundersøgelse 

kun viste mindre Skader, og "Grenen 1 

iøvrigt var tæt, kunde Hejsen til Hykøbing fortsættes 

uden Uheld.


PÅ KRONBORG 

ms Grenen ex Skonnert med Hjælpemotor Bsther ex 

Hinry. 0 Z C T. \ III 

Nationaltidende 22. Maj 1949: 

Warszawa, Lørdag: j 

Det danske Motorskib "Grenen", der var paa Vej 

fra rolen til Danmark med Kul, er blevet sat paa 

Grund ved en Flodmunding i Nærheden af Stettin. 

Det officielle polske Telegrambureau PAP oplyser, i 

at Skibet af endnu uopklaret Grund havde faaet en j 

Læk. Kaptajnen traf derefter Beslutning om at sætte ' 

Skibet paa Grund ved Stettin.


PÅ KRONBORG 

ms Grenen ex Skonnert med Hjælpemotor Esther ex 

Hinry. 0 Z C T. 

Berlingske Tidende 18. Juni 1950: 

For det ca. 600 Ions Motorskib "Grenen" af København 

indtraf i Aftes ved 21-Tiden en dramatisk Situation, 

da skibet med sin Kullast fra Stettin skulde 

gennem Broerne ud til Enghave Brygge. 

Af en eller anden uopklaret Aarsag tabte Skibet 

pludselig sin Skrue, og det.drev hjælpeløst videre. 

Paa Langebrfc lod Brofoged Nielsen, da bkibet nærmede 

sig, Klapperne gaa op, men det blev en længere Historie, 

idet "Grenen" kun langsomt kom ned mod Broen. 

hvor man nu var klar over, at der var noget i Vejen. 

De mange Trafikanter paa begge Sider af Broen begyndte 

at blive utaalmodige, Bilhorn truttede og Cykleklokker 

klemtede? men Demonstrationen forvandledes 

til Medfølelse, da Kaptajnen paa "Grenen" raabte, 

at han havde tabt Skibsskruen. 

Til alt Held var Strømmen sydlig og hjalp Skibet 

heldig gennem Broklapperne, og da Brofoged Nielsen 

var klar over Uheldet, ringede han til Forenede Bugser 

Selskaber og rekvirerede en Slæbebaad til "Grenen". 

En af Bugserselskabets Baade, der befandt sig 

i Sydhavnen, blev derefter dirigeret til Langebro, 

og Eesten af "Grenens" Eejse formede sig uden videre 

Lloyds List & Shipping Gazette 14. November 1950: 

Odense, Nov. 13*: 

Danish motor vessel "Grenen", 331 tons gross, 

Odense for Limhamn, with 480 tons of sugar beet, 

grounded in Odense Fjord on Saturday night. 


., Nov. 15»: 

Danish motor vessel "Grenen" arrived here to-day 

from Odense. 


Odense, Nov. 16.: 

Danish motor vessel "Grenen", which grounded in 

Odense Fjord on Nov. 11., was refloated after having 

lightered part of her cargo.


PÅ KRONBORG 

ms Grenen ex Skonnert med hjælpemotor "Bsther" 

ex Hinry. 0 Z C X. ; III - 

Berlingske Tidende 30. Januar 1951: 

ms "Grenen", der ejes af Eederiaktieselskabet 

Polarism København, har paa Hejsen fra Utska til 

København med en Ladning Kul faaet Maskinskade den 

27. Januar 25 Sømil fra Dueodde, Bomholm. Svitzers 

Bjergningsdamper "Pluto" afgik herfra Lørdag Middag 

for at bugsere det drivende Skib til København, hvortil 

Ankomsten forløb tilfredsstillende. 

Lloyds List & Shipping Gazette 30. Januar 1951: 

Copenhagen, Jan. 29*: 

Danish motor vessel "Grenen", Ustka for Copenhagen, 

cargo coal, has been towed in here by a sal vage 

tug with machinery disabled, having been picked 

up in the Baltic Sea near Bornholm. 

Nationaltidende 28. April 1952: 

En Styrmand, der havde været forhyret med ms "Gre 

nen n , Hederiet Polaris, meé garanteret maanedlig 

Indtægt paa 1.000 Kr. og 4 pCt Kaplak, gjorde ved 

Sø- og Handelsretten Krav paa et større Hyrebeløb ; 

med Tillæg. Han hævdede dels, at hans Fratræden den 

19. September 1951 havde været berettiget, og dels 

at der i December 1949 var lovet ham 5 pCt Kaplak, 

hvad Rederiet bestred. 

Den 19. September 1951 laa ms "Grenen" i Tejle 

til Forhaling, og der opstod i Forbindelse hermed 

Uoverensstemmelse mellem Styrmanden og Motorpasseren. 

Efter Styrmandens Forklaring overfaldt Motorpasseren 

ham og tog bl. a. Kvælertag paa ham, og han 

gik derecfter straks til Hederen og forlangte, at Motorpasseren 

skulde afskediges. Dette afslog Hederen 

og sagde, at Styrmanden maatte forlade Skibet, hvis 

han ikke vilde blive ombord sammen med Motorpasseren, 

til ée naaede København. Styrmanden valgte at 

forlade Skibet og anlagde Sag mod Eederiet. 

Eederiet paastod sig frifundet og gjorde gældende 

at Styrmanden ulovligt havde forladt Tjenesten. Eetê 

ten fandt det ikke bevist, at der var givet bindende 

Tilsagn om 5 pCt. Kaplak, og lagde bl. a. Vægt 

paa, at Styrmanden i sine Opgørelser med Rederiet 

kun havde beregnet sig 4 pCt. Derimod fandtes Motorpasserens 

Optræden at have berettiget Styrmanden til 

at kræve ham fjernet, og hans Hyrekrav - om hvis Udregning 

- der ikke havde været Uenighed - anerkendtes. 

Nationaltidende 17. November 1952: 

Rederiet Folaris har solgt sit 465 Tons store 

torskib "Grenen",aer er bygget i 1919? til italienske 

Købere. Skibets nye Navn er "Nunziantina".


PÅ KRONBORG 

ss Grenaa ex Berta ex Autom ex Reidun ex 

ex Hollandia ex Raamsdonkveer ex Jan van Steen. 2, 

0 2 D 0.

"HANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Grenaa ex Berta ex Autom ex Reidun ex r i 

ex Hollandia ex Raamsdonkveer ex Jan van Steen. i, 

-" ?" 

••r »-( 

0 2 D 0.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ( 


ss Grenaa ex Berta ex Autom ex Reidun ex | 

Wenchita ex Hollandia ex Raamsdonkveer ex 

Jan van Steen. 0 Z D 0. ] 

Berlingske Tidende 21. September 1948: 

Hederiet "Hetlands" Damper "Grenaa" reddede i 

Søndags den 19. September i Nordsøen 30 Sømil sydvest 

for Hanstholm 6 Personer fra en nødstedt svensk: 

SSttatter "Viva" af Fiallbacka. "Grenaa" varjen- , 

tet til Tuborg Havn i Løbet a£ Bagen i Gaar. men i 

Aftes kom der Besked om, at den som Følge af vold- • 

som Storø maatte ligge underdrejet i Jammerbugten 

og tidligst kan komme til Tuborg Havn i Løbet af 

Dagen i Dag. j 

Dansk Søfarts Tidende 1. Oktober 1948: 

Dampskibsselskabet Hetlands Damper "Grenaa" reddede 

forleden Dag 6 Mand fra den svenske Lystkutter 

"Liva", der var paa Vej fra Gøteborg til Spaniens 

Middelhavskyst. Hedningen skete under vanskelige 

forhold i Skagerak. 

De reddede var "Livas" Ejer, Kunstmaler Holmbjerg 

fra Gøteborg med Hustru og to Børn, Ingeniør 

Ekslander og en Navigatør Neumann. 

"Grenaas" Fører, Kaptajn Chr. Petersen, oplyser 

om Redningsarbejdet, at man traf Kutteren drivende 

for Vind og Strøm ca. 30 Sømil udfor Bovbjerg. Kutteren 

havde ligget og drevet i godt 5 Døgn, og al 

Seil var revet I Stylker, ligesom Motoren var sat 

ud af Drift. Der var ca. 3 Fod Vand i Baaden, der 

lækkede meget. "Grenaa" tog den paa Slæb, og slæbte 

den i 8 Timer, men ved at slæbe åen øgedes Lækagen. 

Kutterens Besætning satte derefter Nødssignal og 

bad om at blive reddet. Det lykkedes "Grenaa" at 

bjerge dem og tog derefter Baaden paa Slæb igen 

uden Mandskab om Bord. Hen under Aften var åen imidlertid 

synkefærdig. Slæberen sprang, og da det var 

meget mørkt, kunde man ikke se den mere. Det var 

meget haard Storm, saa "Liva" er antagelig gaaet 

til Bunds. 

Berlingske Tidende 18. Marts 1949: 

Dampskibsselskabet Hetlands Damper "Grenaa", 

havde sent Onsdag Aften, da den skulde forhale fra 

Islands Brygge til Enghave Brygge, et Sammenstød 

med De Forenede Kulimportørers Dampskib "Cimbrla", 

der blev ret alvorligt beskadiget. 

"Grenaas" Maskine nægtede pludselig, da Skibet 

nærmede sig Enghave Brygge, at bakke, og Resultatet 

blev, at "Grenaa" løb sin Stævn ind i siden paa 

"Cimbria", der fik et stort Hul midtskibs fra noget 

over Vandlinien og opefter. 

Reparationen vil kræve et længere Ophold ved 

Værft. "Grenaas" Stævn synes ikke at have taget 

nogen Skade.


PÅ KRONBORG 

ss Grenaa ex Berta ex Autom ex Reidun ex 

Wenchita ex Hollandia ex Raamsdonkveer ex 

Jan van Steen. 0 Z D 0. 

Berlingske Tidende 29. Ji^ni 1949: 

~ Dampskibsselskabet "Hetland" har solgt Dampskibet 

"Grenaa" til græske Købere. "Grenaa", der er bygget 

i Holland i 1917 s laster 2.113 Tons dw. (incl. Bunkers). 

Prisen for Skibet har været ca. 35.000 Pund 

Sterling. Overtagelsen er sket i Hull.

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ms Greta Dan. O Y I G. i III - 1. 


Det nye Motorskib, som i Dag søsættes ved Aalborg 

Værft til Eederiet J. Lauritzen- vil blive døbt af 

Skibsreder Knud Lauritzens ældste Datter,Grete Lauritzen, 

efter hvem Skibet faar Navnet "©reta Dan". 

Det er et Søsterskib til "Bella Dan", der blev sat 

i Fart for et Aar siden. Det faar en Dødvægt-Tonnage 

paa 6.100 Tons, en Motorkraft paa 5.450 IHK og 

en Fart af 15 Knob. 

Efter Søsætningen har Eederiet og Værftet indbudt- 

800 af deres Medarbejdere med Damer til Middag med 

efterfølgende Dans i Eestaurant "Kilden". Ogsaa en 

Del Elever fra Søfartsskolen i Kogtved, der for Tid-j 

en er ude paa Togt med Skoleskibet "Lilla Dan", vil j 

deltage i Festen. Af særlige Gæster fra Aalborg er 

indbudt: Vinhandler, Konsul Povl Christensen, Kommu-i 

naldirektør Hans Nielsen, Prokurist P. Schjødt, Lodsj 

Nis K. Pedersen, Fællestillidsmand Gustav Kristen- j 

sen, Bankdirektør Langsted, Borgmester Marius Ander- : 

sen, Redaktør Bollerup Madsen, Fabrikant Knud Stuhr ! 

og Formand Gunnar Næsborg, alle med Fruer. 

Hovedtalen ved Middagen vil blive holdt af Skibs-! 

reder Knud Lauritzen.

PÅ KRONBORG 

Dan. 0 X I Q. i IH 

Nationaltidende 8. April 1952: 

Rederiet J. Lauritzens sidste nye Skib, ms "Gre- I 

ta Dan", som laster 6.100 Tons gled i Gaar ud paa 

Prøvetur i Limfjorden. Det smukke Fartøj, som skal 

indsættes i Rederiets West Coasx-Line mellem New j 

York og Sydamerikas Vestkyst, er specielt bygget 

til Transport af Stykgods. Der er 14 5-Tons Bomme ! 

med elektriske Spil og to Sværvægtsbomme, som særlig 

skal anvendes ved Losning og Lastning af f. Eks. 

Busser, Lokomotiver, Sporvogne og tunge Maskindele« i 

, Jomfrurejsen, gaar fra Norge til Egypten, saa Ski^ 

bet faar Lejlighed til at vise, hvad aet duer til, 

baade i nord- og sydlige Farvande« 

Hoveddataerne er følgende: Længde o.a. 114,5 m. 

Dybgang fuldt lastet 7,42 m- Lastrumskubik ca 350000 

cu. ft*. Fart 15»25 Knob. Skibet er bygget til British 

Lloyds højeste Klasse. 

Paa Prøveturen var der en Lærer og Elever fra 

Langs Skoler i Silkeborg, som har adopteret Skibet. 

"Greta Dan" er udstyret som de sidste af Lauritzens i 

Fartøjer med Enmandskamre til alle om Bord med Und- : 

tagelse af Drengene. 

Maskineriet er en B. & W. 8-cyl. Dieselmotor paa : 

ca. 6.000 IHK. Opholdsrummene er udsmykket af danske 

Kunstnere, og i den store Salon er ophængt et 

Maleri af Jens Olsen med Motiv fra Østgrønland. 

Blandt de mange Akvareller findes mange med nordiske' 

Motiver. 

Navigationsinstrumenterne er af moderne Type, og i 

for Brandslukning findes Kulsyreslukningsanlæg til i 

saavel Last- som Maskinrum samt Røgmeldeanlæg i Styrehuset.

i 

/tf/L 

OJ/ 

h 

&7T 

% 

&u 

Z*frå 

(Syr 

€y 


PÅ KRONBORG 

£^r 7L.'C*~*4,

i 

•Â - f y/?. --v 

_ '_ AifYA 


. . , . C, CA> _ i ~T 

PA KRONBORG \FJw.%9re£e J& 

rrsenr 

/? 

Y-Y.. A- ^ 'fe '''• 0 -- c - - ^ " A?Y?/ A&'?.- ..y^Y/A^. 'T c. s > 

t'fféf-øf^fyros. fe/A/*'?.** -. I-/-. y&f^'&ô^ te^Â^'^. 

YA - s U /. 

- i ; ;' Ar*A - ^ A^y^,__ A- ). z. .^û-û - ff 

7* . . 

ir


PÅ KRONBORG 

ms Grete Mærsk (i) ex Pennant ex Crxcamola ex Grete Mærsk. 

?-.••• 

:= .mi' r a iDMfinny 

0 Z J H.


PÅ KRONBORG 

ms Grete Mærsk (i) ex Pennant ex Crxcamola Int. - 1. 

ex Grete Mærsk. 0 Z J H. 

Bygget 1937 - Bremer Vulcan Werft, Vegesack. 

Byggenummer 728. Gudmoder: Frau Direktor Bove. (12/1 1937) 

2 Stk. Totakts, enkeltvirkende 5-cyI* Dxeselmotorer. 

8-13o IHK. Fart paa Last 14,5 Knob. 

Cylinderdiameter: 23 5/8" Slaglængde: k3 5/16" 

Fabrikat: Bremer Vulcan - M. A. N. 

1 Stk. Donkeykedel med 115 Pund Arbejdstryk 

2 - - (Vandrørskedler) med 113 Pund Arbejdstryk. 

Klinkbygget af Sâal. 

1 Dæk og Shelter Deck. 3* Dæk i Nr. 1, 3 og 4, Last. 

3 Master. 6 Lademaster. 3 Luger. Krydserhæk. Bak 59 Fod. 


Vandballast: Dobbeltbundtanke 1.4l6 Tons 

Højtank agter 1.724 - 

midtskibs 1.918 - 

Forpeaktank 251 - 


471,9 x 59,k x 26,9 Fod. Dybgang paa Last 26,91 Fod. 

9-225 dw. 6.576 brutto 4.o97 netto. 

Bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og 

Dampskibsselskabet af 1912 A/o., Kobenhavn. 

Byggepris Kr, 2.780.539-- 

Beslaglagt af USA i Manila i 1941 og disponeret af 

American President Lines. Fik ved Overtagelsen Navnet 

"Cricamola" men blev samme Aar omdøbt til "Pennant" og 

beholdt dette Navn indtil Tilbageleveringen i 1946. 

Ifølge Anmeldelse dat. 27/5 1953 solgt til: 

Kyodo Sampako Kaisha, Tokio, 

for 49o.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Zuiyo Maru", 

Udslettet af dansk Register 27/5 1953. 

December 1965 solgt til Ophugning i Hiroshima.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j 

PÅ KRONBORG "j 

ms Grete Mærsk. 0 Z J H. I III 

Dansk Søfarts Tidende 26. September 194-7s 

En Lægters der var lastet med Nitrat og Potaske* 

sprang for kort Tid siden i Luften I Shanghai Havn, 

efter at der var udbrudt Brand ombord. Lægteren, der 

havde været fortøjet ved det danske Motorskib "Grete 

Mærsk* 1 , blev bugseret ud paa floden, da Branden begyndte. 

Der meldes ikke om Skade paa det danske Skib.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ] 


ms Grete Mærsk. 02JH. i III - 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 7. Februar 1949« 

Uew York, Søndag Aftens 

Kort før Jul blev den 15-aarige danske Skibsdreng 

Bent Jeppesen - som dengang rapporteret fra Deres 

Uew York Redaktion - dræbt af Hajer i det karibiske 

Hav efter at være faldet eller sprunget over Bord 

fra "Grete Mærsk" paa Hejse fra Philippinerne til 

Hew York. 

En jævnaldrende amerikansk Skibsdreng, Anthony 

Russel Latona, blev 4-8 Timer senere fundet slemt tilredt 

og bevidstløs paa Cubas Strandbred. Latona fortalte, 

at Bent var faldet over Bord, hvorefter han9 

Latona, var sprunget ud for at søge at redde sin 

danske Kammerat. Bent bukkede imidlertid under i 

Kampen med Hajerne, medens Latona efter 48 Timers 

Ophold i Vandet i uafbrudt Kamp med Søuhyrerne var 

naaet Land. 

Kaptajn Kamshøj Christensen, "Grete Mærsk", og de 

officielle danske Instanser havde efter et Søforhør 

paa det danske Generalkonsulat et noget andet Syn 

paa det forfærdende Drama, idet man mente, at Latona 

havde overtalt Bent til at rømme, da Skibet var 

nær Kysten, uden at tænke paa at Havet var fyldt med 

Hajer. 

Latona staar imidlertid fast paa sin Forklaring. , 

Efter at være blevet udskrevet fra Marinehospitalet 

paa Cuba udtrykte han Ønske om at se Washington, og 

forleden ankom han til Regeringsbyen som Marinens og, 

det amerikanske Røde Kors' Gæst. ; 

Under Opholdet 1 Washington fik den danske Ambas-i 

saderaad Hans Bertelsen to Gange Lejlighed til at 

forhøre Latona, ligesom ffieres Korrespondent havde 

*.e med ham. 

Latona er overalt herovre blevet fejret som Helten, 

der vovede Livet for Bents ^kyld. Pressen har 

indgaaende interviewet, og Radio og Fjernsyn har 

givet ham fyrstelig Omtale. 

Ambassaderaad Bertelsen har udarbejdet en Rapport 1 

til Udenrigsministeriet i København over sine Samtaler 

med Latona. Meget Uyt kom der dog ikke frem un& , 

der disse Samtaler. Latona staar fast paa, at han ; 

sprang ud efter Bent, og at han ikke paa nogen Maa- , 

de havde overtalt Bent til at rømme. 

Jeg har spurgt Latona: 

- Har du da ikke forsøgt at rømme en Gang tidli- i 

gere i Manila? 

Med et drenget Smil tilstod Latona, at han ganske 

vist ikke var kommet om Bord igen, som han skulde, 

og at han var blevet arresteret: 

- Men detskyldtes, at jeg blev fuld og faldt i 

Søvn, lød Latonas Beretning, medens han pulsede paa 

en Cigaret. 

- Du gav ogsaa falske Papirer og kaldte dig Gilbert 

Krocket? 

- Ja, det er ogsaa rigtigt, men det var fordi

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET _ 


Grete Mærsk. O Z J H. : III - 

B. T. 7/2 194-9- (2) 

jeg kun var 13 og ellers aldrig havde faaet Hyre. 

Bortset fra Tilstaaelseme om Eskapaderne i 

nila og de falske Papirer, han afleverede til Kaptajn 

Ramshøj Christensen, var Anthony Latona ikke 

meget meddelsom. Han interesserede sig mere for en 

lille Hundehvalp, Røde Kors havde skænket ham. 

._ det var Latona, der øvede en daarlig Indflyd- \ 

else paa Bent Jeppesen og fik ham til at foretage 

det skæbnesvangre Flugtforsøg, eller om Anthony La- i 

tona virkelig er den lille Helt, der sprang ud efter 

Bent, efter at denne var faldet over Bord, synes 

saaledes at skulle forblive en uløst Gaade. La- l 

tonas Paastand staar over for Kaptajnens Opfattelse ; 

af Begivenhederne. 

Latona er nu paa Vej til sit Hjem i Californien. 

Og bag sig har han de officielle amerikanske Myndigheder, 

der har lovet at betale hans videre Uddannelse. 

- Jeg gaar aldrig mere paa Havet, siger Latona. j 

Jeg fik nok i de 48 Timer, jeg laa og drev omkring 

blandt Hajerne. Jeg vil nu være Soldat. 

Latona forsvinder ledsaget af en ung smuk unifor-j 

meret Røde Kors Assistent. 

Bent Sally.


PÅ KRONBORG j 

ms Grete Mærsk. O Z J H. i III 

Lloyds List & Shipping u-azette 4. Oktober 1950: 

Manila, Aug. 21.: 

According to a notice to.Mariners issued here, . 

motor vessel "Grete Mærsk" (Baltimore for Hongkong) . 

struck a floating submerged object, dangerous to 

navigation, 14,5 miles ESE. of Baltasar Island Light: 

on July 25.

ms G-rete Mærsk. 0 2 J H. 

"Søfart" Hr. 1. Januar 1954: 


PÅ KRONBORG 

Å. P. Møllers Motorskib "Grete Mærsk", 9.200 tdwj 

bygget 1937, er ikke, som tidligere meddelt, solgt I 

til Tyskland, men til Japan, hvor det ejes af "Kyo-; 

do Sampaku Kaisha". Skibets nye Havn er "Zuiyo Ha- i 

ru". 

; li-I -


PA KRONSORG 

ms Grete Mærsk ex Pennant ex Cricamola es 

Grete Mærsk. 0 Z J H. 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 9. August 1954: 

Som dengang kort omtalt menes 3. Styrmand Finn 

Oskar True, der var forhyret med ms "Grete Mærsk", ! 

den 28. April 1953 om Eftermiddagen at være faldet 

over Bord fra Skibet, da dette var paa Rejse fra 

Kohsichang til Hongkong. Skibet vendte, da Styrmand- , 

ens Forsvinden var konstateret, straks om, men Eftersøgningen 

var forgæves. ! 

Ved et Søforhør i det danske Konsulat i Hongkong 

oplystes det, at man havde savnet Styrmanden, da denne 

ikke havde indfundet sig i Messen Kl. 18. True 

var iøvrigt ikke set om Bord, siden han Kl. ca. 13,15 : 

forlod Messen. Man antager, at han, $er hele Tiden 

havde følt sig generet af Varmen i Troperne, havde 

søgt op paa Gelænderet til Baaddækket, hvor han ogsaa 

tidligere havde søgt Afkøling, skønt han var advaret 

mod Faren derved. 

"Grete Mærsk" er senere afhændet til et andet Re- : 

deri, saa Besætningen &T spredt for alle Vinde. Først 

i disse Dage har man kunnet indkalde daværende Over- , 

styrmand Erik Barfod Hansen til Søforhør ved Sø- og 

Handelsretten i København. Han ansaa det for givet, 

at 3. Styrmands Forsvinden skyldtes en Ulykke. Den 

forsvundne var en rolig og ligevægtig Mand. Overstyr^ 

manden havde flere Gange set ham sidde paa Gelænderet 

paa Baaddækket og havde hver Gang advaret ham derimod, 

da det kunde være farligt at sidde det. Overstyrmanden 

tilføjede, at han vidste, at andre af Be- • 

sætningen ogsaa havde advaret True mod at sidde paa 

Gelænderet. 

i 

Den forulykkede var ca. 25 Aar og Søn af Fisker ! 

M. True, Tranehus pr. Fjellerup ved Grenaa.

^'"vj ' il 

< 

x 

CO 

t!3 U 

CC £ 

IL CO ? 

to o > 

CC v 

^ ^. vv- ^ VU

$4^' i 

< ^ vi«. ^ v 

^ ^ ^ ^ 

V4 ^ -£ v 

u ' ' ' ' I I i ' ' ' ' ' ' * ' * * ), O ' * ' ' . ' » > ' •


PÅ KRONBORG 

ms Grete Mærsk (I) ex Pennant ex Cricamola 

ex Grete Mærsk. 0 Z J H. 


Negativer 

Motorships of the World 1938/18 

Litteratur: Motorships of the World 1938/18 

' V. - le

ih- id 

At-ti 

%7/AZ7 


PÅ KROMBORG >y r=A • , 

/VW-7 &, Y Y7r, 6s H-a x^ 

'i i:f{få-i-A. $tik?% ov . Y Å^;.!• Ai^:,^4^) 7/^.V. 

Ai:h AYYc^t^ _. ._.___._ _ - / ;~ 

7 »~z-?~€


PÅ KRONBORG 

ms Grusa ®x Mine pram Hr. 4. (Sandsuger). 

nationaltidende 2. December 1951? 

0 Y K V, 

Sverrig har hidtil ikke haft Sandpumpere, og al 

Sandpumpning i Sverrig er blevet foretaget af danske 

eller hollandske Fartøjer. Skanør har f. Eks. 

tidligere bortforpagtet Sandforekomsterne ved Byen, 

men fra Aarsskiftet vil al Sandudvinding blive foretaget 

af Skanørs Havnebestyrelse. Et Selskab i Gøteborg 

skal sælge Sandet. Dette Selskab har blandt 

flere tilbudte Sandpumpere fundet det danske Motorfartøj 

"Grusa", der er paa 109 BRT. og tilhører Fru 

Grethe Mtiller, Køge, bedst egnet og vil nu anmode 

Regeringen om Tilladelse til at indføre dette Skib. 

Det kan laste 90 Kbm. Sand og Prisen er 72.000 danske 

Kroner.


PÅ KRONBORG 

ex Caterina C. ex Marghera ex Angela. 

Berlingske Jidende 5. August 1949: 

0 U I S. 

"RSda Bolagets" Bjergningsdamper "Harald"kom i 

Gaar Middags ind til simrishamn med Motorskibet 

"Gry" af Aalborg, som den havde bjerget syv Sømil 

Sydvest for Sandhammeren i Farvandet mellem Skaane 

og Bornholm. 

I den haarde Kuling Hatten mellem Onsdag og Torsdag 

havde "Gry" faaet Maskinskade og befandt sig en 

Tid i saa alvorlige Vanskeligheder, at man fra Skibet 

alarmerede den svenske Redningsstation i Kåseberga. 

Stationen sendte Baad ud Kl. 1 om Natten, 

men den maatte paa Grund af Stormen, der naaede ca. 

20 Sekundmester, ved 6-Tiden vende om uden at have 

faaet Kantakt med "Gry". 

Imidlertid fik man at vide, at et norsk Skib var 

kommet til Hjælp og ved at lægge sig til Luvart af 

"Gry" tog af for den værste Braadsø. 

Hen paa Formiddagen kom "Harald" til og fik en 

Slæbetrosse om Bord i "Gry", der blev bugseret ind 

til Simrishamn, ingen af Skibets Besætning er kommet 

noget til.


PÅ KRONBORG 

ex Caterina C. ex Marghera ex Angela, 

Jydske Tidende 1. Januar 1953; 

0 U I S. 

Et dansk Skib. ms "Gry" af Aalborg, har været 

ude paa en yderst besværlig Rejse til Riga i det 

russisk okkuperede Letland, og de russiske Myndigheder 

lagde saa store Vanskeligheder I Vejen for 

Skibet, at den forholdsvis korte Rejse kom til at 

strække sig over en hel Maaned og blev til en Julerejse, 

før Skibet Tirsdag kunde lægge til Kaj i j 

Aabenraa Havn. S 

De mange Forsinkelser, "Gry" har været ude for, 

gav Anledning til, at der I Gaar Formiddag ved Sø- j 

retten i Aabenraa blev holdt Søforklaring. Søret- I 

ten beklædtes af Dommerfuldmægtig Bernth Andersen ! 

som Formand,Kaptajn Thaysen og Havnefoged Mathiesen. 

Gennem den udtømmende Forklaring, Kaptajnen paa Skl-Jbet, 

Henning Larsen, Aalborg, her gav, fik man et 

lille Indtryk af de russiske Indgreb overfor de danske 

Skibe. 

! 

Kaptajn Henning Larsen forklarede, at "Gry" af 

Skibsreder Folting, København, var time-chartret 

til Rejsen fra København via Gdynia og Riga til 

kibets Ijast bestod af kaustisk Soda til e t, rus- 

t irirma i Riga.Efter .Tapirerne paa Lasten skulde 

Sodaen befinde sig og indlades i Gdynia, men var 

ikke desto mindre indtaget i Københavns Havn efter 

fra Vest-Tyskland først at være transporteret til ; 

en svensk Havn, og derfra videre til København. - j 

Eksport af kaustisk Soda er ikke tilladt til Lande \ 

øst for Jerntæppe^. ! 

Den 26. Hovember afgik "Gry" fra København og j 

naaede Riga to Dage senere, men blev der tilbage- \ 

holdt af de russiske Myndigheder med den Begrund- I 

else, at Russerne havde et Tilgodehavende hos Skibs4 

reder Folting. Først den 2. December fik Skibet Til4 

ladelse til at afsejle fra Riga, men maatte hen paaj 

Aftenen ankre op ved Kaigas Rag. 

Det var stærk Kuling, og da Skibets Brændselsbeholdning 

var meget ringe, fandt Kaptajn Larsen 

det uforsvarligt at fortsætte Sejladsen, da man næp' 

pe kunde naa Havn paa den tilbageværende Brændselsolie. 

Senere sejlede Skibet tilbage til Riga for at 

hente ny Olieforsyning, men Russerne nægtede at udlevere 

Olien paa Kredit, og i Stedet fik Kaptajnen 

en Henstilling fra Myndighederne om at forlade Hav- 

Den 5. December stak "Gry" saa paany i Søen fra 

Riga, men det var atter haardt Vejr, saa Fartøjet 

for tredie Gang maatte søge Havn i Riga. Da det atter 

den 9. December stod til Havs, var Vejret fortsat 

stormfuldt- og da Brændsels beholdningen nu var 

skrumpet ind til et Minimum, ankrede Skibet endnu 

en Gang op ved Kaigas Rag, for senre at forsøge at 

naa Havn paa Gotland. 

Medens "Gry" laa for Anker, blev det om Hatten 

bordet af fjorten bevæbnede russiske Marinesoldater 

fra et ledsagende Krigsskib. Russerne var udstyret 

med Maskinpistoler. De undersøgte hele Skibet og 

tog Kaptajn Larsen under Afhøring. Føreren af det 

russiske Vagthold gav Ordre til at forlade det russiske 

Søterritorium, men da Afsejlingen skulde foregaa, 

mistede Skibet sit bagbords Anker.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" 

PÅ KRONBORG 

ms Gry ex Caterina C. ex Marghera ex Angela. 

Jydske Tidende l/l 1953« (2): 

0 U I S. 

Den ringe Brændseisbeholdning gav ikke noget 

om at naa til Gotland^ og den danske Kaptajn fik der| 

for omsider Tilladelse til at gaaind til Windau. Turen 

hertil foregik under russisk Eskorte og med den j 

ringe Fart af to Sømil i Timen. Fra Windau havde ] 

man pr. Radiotelefon Forbindelse med Rederen i Kø- i 

benhavn, og der stilledes derpaa Olie til Raadig- | 

hed for Motorskibety som endelig den 19« December j 

kunde afgaa til Gdynia, hvortil det ankom Dagen ef-j 

ter. ; 

Atter opstod her en flere Dage lang Forsinkelse ! 

paa Grund af, at Lasten til Aabenraa ikke var frem- j 

me, og det blev Juleaftensdag, før Lastningen kunde . 

begynde, men den afsluttedes ogsaa samme Dag ved ! 

Aften. Da "Gry" derpaa skulde staa Gdynia Havn ud, 

kom der under Forhalingen en Wire i Skruen, og der \ 

blev tilkaldt Dykkerassistance. | 

Det meddeltes imidlertid den danske Kaptajn, at i 

den almindelige Takst for Dykkerarbejde var 110 Boll 

lårs pr. Time med et Helligdagstillæg paa 200 Pro- | 

cent eller ialt 330 Dollars pr. Time, og det fandt j 

Kaptajn Larsen var for dyrt, hvorfor han forblev i ! 

Gdynia Havn til 3« Juledag. Wiren blev da fjernet, j 

og omsider kunde "Gry" atter afgaa med Hjemlandet i 

som Maal - dog paa den første Etape under polsk | 

Kontrol. Derefter kom "Gry" åen 30. December til ' 

Aabenraa. 

Kaptajnens Forklaring godkendtes af Styrmand j 

Aksel P. Petersen. Herlev. I


PÅ KRONBORG *v ^ , 

___ _ 'S Z7/-0n/&ndA/nfer;r^?} 

AL 7 A. 

ÂYAÂY/^.^ fer*/*„*/£. 

_._~ Ifn vy: ~'-- —7, __ _ 

J-.U U=^ -^,w 4 * ^^^/uAyfÂ. 

^ ,T.... 

?fe..:. .//W.- ^_.ÛWW'_&tfc~*;«s 

farzi 

t- Azf.uj 

'ty-Jo- 

Hh-vy. 

%fåffhyh 

" 'PA -J J 

/^-l/ 71 / t? 

^£V 

/y £/- ^- '/ ' / " 

•f*-.& - - " ~"~ '"" I 

^.;37 :. _ - " ""'" _ 

yw IA _ "" ~" ••••••-.... . 

• 1 Y . •*€

MANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

""" " " " " - - .... .... % SriprT/cr.,-T^,rsO 

" -- . *-A.?y* 0 C s * ^ Aowc// (+>) 

^•pUri^Ly /^cU-^crct^îc,; f/Y) - ^V 

: A^c{ Vz-Al: 3«rfcaY. 4^.4^..^^ y l u . S.ff - Ww% 

....&?.:&:.. -.....„ - ^


PÅ KRONSORG 

ss Grønland ex George H. Powell. 0 X H D. 

/ •—'.•


PÅ KRONBORG 

ss Grønland ex George H. Powell. 

Lloyds List & Shipping Gazette 10. Juli 1950: 

Time Charter. 

"Grønland", 10.785 t. dw. (499*000 cu. ft. bale) 

(about 10 knots on 26 t. oil), 1,85 Dollars per t. 

dw., delivery and redelivery United States Horth of 

Hatteras, one South American round voyage, July 10- 

12. 

Berlingske Tidende 13. Oktober 1950: 

Antverpen, Torsdag: 

Den 2.095 Tons store engelske Damper "Baron Elibank" 

af Glasgow maatte i Morges sættes paa Grund i 

Scheldemundingen efter en Kollision med den 7.180 

Tons store danske Damper "Grønland" af København, 

tilhørende A/S. Det Dansk-Franske Dampskibsselskab. 

"Grønland" kunde fortsætte Rejsen øjeblikkeligt. 

Ingen kom til Skade. 

Kollisionen fandt Sted paa Schelde, menå begge 

Skibe var for udadgaaende. Lodsen paa den engelske 

Damper besluttede sig straks efter Sammenstødet til 

at sætte Skibet paa Grund af Frygt for, at det vilde 

synke og spærre Udsejlingen, hvis han forsøgte 

at holde det flydende. 

Lloyds List & Shipping Gazette 13. Oktober 1950: 

Antverp, Oct. 10.: 

According to a protest made by her master. Danish 

steamer "Grønland", from Charleston witn general 

cargo, was in collision on starboard side with 

tug "Brigadier" when manoeuvring to enter Glasgow 

on Sept. 19.s with tug assistance, and had piating 

Antwerp, Oct. 12.: 

British steamer "Baron Elibank" and Danish steamer 

"Grønland", both outwards, were in collision 

this morning in the River Scheldt, off Liefkenshoek. 

Former, with a full cargo of coal for Italy, 

was struck on starboard in way of stokehold and en-j 

gine-room, making water heavily and beached to pre-i 

vent sinking, 13 degrees list. Master has signed \ 

Lloyds Open Salvage Form with local salvors. Tugs ! 

in attendance. The "Grønland" has anchored in the ! 

River Scheldt, awaiting survey. 

London, Oct. 12.: j 

As a result of a collision between steamers ' 

"Baron Elibank" and "Grønland" in the River Seheldt! 

both vessels were holed and the "Baron Elibank" bea; 

ched. The Salvage Associations Antwerp office has ! 

instructed a surveyor to attend to report on the j 

damage and position regarding, "Baron Elibank". I 

It is understood that steamer "Baron Elibank" i


PÅ KRONBORG 

ss Grønland ex George H. Powell. 0 Z H D. 

Lloyds List 13/10 1950. (2) 

was very seriously holed and is being assisted in 

floating by the employment of four tugs. It may be 

possible to patch her up in order to get her to 

Antwerp for the necessary repairs, in which case 

possibly the entire cargo of coal, which was destined 

for Italy, will have to be discharged and the 

voyage abandoned. The other vessel was outward 

bound for the United States, loaded. 

London, Oct. 12.: 

The managers of the steamer "Baron Elibank" report 

that the vessel is expected to be towed to 

Antwerp for repairs. The vessel was on voyage from 

Antwerp to Civitavecchia with c&al. 

Antwerp, Oct. 12.s 

British steamer "Baron Elibank", after being 

patched up, refloated and returning to port. Steamer 

"Grønland" sustained damage to stem, certificate 

of seawo&thiness granted and vessel proceeded 

to Flushing. 


Antwerp, Oct. 12.: 

Steamer "Baron Elibank", outward bound, fully 

loaded with coal, after collision with steamer 

"Grønland" in the River Scheldt, off Kruissehans 

Sluice, was beached in a sinking condition on the 

left bank of the river with machinery space partially 

flooded. Damage was sustained on starboard 

side amidships to deck superstructure and shel piating 

in way of stokehold, same being fractured, resulting 

In flooding of machinery space. Salvors 

were engaged on Lloyds Open Form to seal off leakages 

and pump out machinery space. Vessel is now 

afloat and being towed back to Antwerp docks. Reeommended 

complete discharge of cargo and vessel 

to be drydocked. 

Antwerp, Oct. 13.s 

British Steamer "Baron Elibank" docked safely 

p.m. yesterday. Surveyors recommend discharge of 

cargo. 


Flushing, Oct. 12.: 

Steamer "Grønland" passed here to-day.


PÅ KRONBORG 

is Grønland ex George H. Powell. 0 Z H D. 

Berlingske Tidende 31• Oktober 1950: 

Den 29. September 1948 skete der I Kieler-Kanalen 

ved Rade Vigeplads en Kollision mellem Dampskibene 

"Grønland" og "Jens Toft", begge af København. 

Der skete betydelig Skade paa Skibene, der begge 

havde tysk Kanallods og Kanal-Rorgænger om Bord. 

Dansk-Fransk Dampskibsselskab har i den Anledning 

som Reder for "Grønland" ved Sø- og Handelsretten 

krævet Dampskibsselskabet "Jutlandia", som Reder 

for "Jens Toft", dømt til at betale en Erstatning 

paa 278.880 Kr. for Skaden paa "Grønland", medens 

"Jutlandia" kræver "Grønlands" Rederi dømt til 

at betale 339.505 Kr. for Skaden paa "Jens Toft", 

idet Parterne gensidig gav det andet Skib Skylden 

for Kollisionen. 

Sø- og Handelsretten kom til det Resultat, at 

Hovedaarsagen til Kollisionen er, at den tungtlastede 

Damper "Grønland" har sejlet med fuld Kraft ind 

paa Vigepladsen, og at "Jens Toft" heller ikke kan 

siges fri for Ansvar, da denne Damper som Følge af 

en fejlagtig Ordre til Maskinen ikke laa kanalret 

og derfor ikke kunde manøvrere frit samt desuden 

ikke havde averteret Situationen for "Grønland" 

snarest muligt. 

Retten fandt herefter, at den samlede Skade ved 

Kollisionen, 618.386 Kr., bør fordeles med 60 pCt. 

paa "Grønland" og 40 pCt. paa "Jens Toft", og Dansk 

Fransk Dampskibsselskab blev derefter dømt til at 

betale Dampskibsselskabet "Jutlandia" 92.150 Kr. 

samt 4.000 Kr. i Sagsomkostninger. 

Lloyds List & Shipping Gazette 18. November 1950 

Hew York, Hov. 16.: 

Steamer "Grønland", collision with steamer "Baron 

Elibank": Two piates renew and 12 fair, nine 

frames part renew, together with sundry damages, 

cost at Hewport Hews, including dry dock charges, 

9.993 Dollars.

^ hy®^ ta 

s -?, 

H 

Ae, 

A f i 

$7 

/kr 

2 

V< 

vr 

/A 

7A 

U 

UA 

>ofø 

Zf'f. 

X A-A p 

i / 

I "74u^>o 

€y?i"Ao 

f- 

' / 

CU*.A. 

^ Å 

*7 A

vr- 

i * 

^ 

s! i

* i 

• \ 

< û^ 

' ^ r^ ^» l^ j f- 

^ÎJJjA ^ 

o l » • ^ ^ U 

i\ 

Al * I : 1 ^ 

;i 

< * V 

^ ^ ? 

^ W 

/J\ I .^! i y 

% ! 

I ; f 

#r*,^sv 

^ 

^ V^ V* ' i » i i 

^ 

£^ 

^ 

^T

I- 1^1 f j ' 'SJ*- - A 

i 

< -JL J ' I u r J U rt «•* k x 

t 

iu r i.iil 1 IH^lJi 

Ju 

/si 

s^ 

sj 

^ 

A 

.U> i 

i 

'Vi 

U 

c; 

X 

V


PÅ KRONBORG 

ms Grønland. (Tankskib). 0 Y G A 

nationaltidende 29« December 1951: 

Tankmotorskibet "Grønland" er løbet af Stabelen 

hos Deutsche Werft, Hamburg-Finkenwerder. 

Det er bygget for Rederiet Dansk-Fransk Dampskibs 

selskab, København* Det er paa 11.600 BRT. og dermed 

det største Skib, der er bygget i Vesttyskland 

siden Krigen. Værftet har allerede for samme Selskab 

bygget Tankskibet "Irland", og det ligger inde med 

Ordrer paa en halv Snes store Skibe til tyske og 

udenlandske Rederier. 

nationaltidende 19. Februar 1952: 

Det Dansk-Franske Dampskibsselskab faar i Dag 

efter Prøvetur overdraget sit fjerde Tankskib? mt 

"Grønland", som er bygget paa Deutsche Werft i Hamburg, 

samme Værft som lavede 14.200 Tonneren "Irland 

**. Det nye Skib er paa 16.500 Tons Dødvægt og 

har en Lastekapacitet af 1.600 Tons pr. Time. 

"Grønland" er bygget $aa Rekordtid. Det blev søsat 

den 27. December i Fôr og er saaledes færdigbygget 

og udrustet paa godt 7 Uger. Hoveddimensionerne 

er følgende: 547*0" lang, 510*0" mellem P.P., 

68 ( 0" bred, og Dybden moulded er 30 f 0". 

Skibet er indrettet med smukke Messer og Enmands-j 

kamre for alle Voksne og navigationsudstyret er det j 

mest moderne. Hovedmaskinen er en 8-cyl. 2-Takts i 

MAH-Dieselmotor, som udvikler 8.000 BHK., hvilket j 

med 118 Omdrejninger pr. Minut giver Skibet en Fart • 

af 15 Knob lastet, mt "Grønlands" Fører er Kaptajn 

George Hartmann, og Svend Christensen er Maskinchef. 

I Prøvesejladsen deltager Eigil og Leif Hahn-Petersen, 

Prokurist Christiansen og LRS. V. Frederiksen 

fra Rederiets Bestyrelse. 

nationaltidende 20. Februar 1952 

Det Dansk-Framske Dampskibsselskabs fjerde Tankskib, 

mt "Grønland", der i Gaar paabegyndte sin Prø-! 

vetur, vil i Modsætning til det normale være paa , 

Prøvetur hele to Dage. Vi nævnte i Gaar Hoveddata ; 

for den nye 16.500-Tons Tanker, som er bygget ved 

Deutsche Werft i Hamburg, samme Værft, der byggede ! 

"Irland". ! 

Grunden til, at Prøvesejladsen, hvori Eigil og i 

Leif Hahn-Petersen deltager, skal strække sig over 

hele to Dage, er, at Skibet, som løber 15 Knob las- , 

tet, er helt nyt i sin Art med Hensyn til Størrelse, 

Maskintype m.m. Der forestaar derfor et stort teknisk 

Program for Prøveturen, som er meget vigtig for. 

Rederiet og særlig for Værftet.

M 

Wi' 

'# 

/J7. 

/iic 

K 


PÅ KRONSORG 

77 yvfe*?.** 

g ^ v É~ S"^t^,fc*>s^w? 

^ /îJlW. 

r jr~ , o* 

/> a

;HANDELS- OG SØFARTSMUSEE 

PÅ KRONSORG 

'AA, t->C£ r- /féV-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE 

PÅ KRONBORG 

SS Grønsund. N M W K. Int. - 1 

Bv^get 19o4 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft 

O ti 

byggenummer: k 

1 Stk. NHK. - 36 IHK. Compoundmaskine, 

Cylinderdiameter: 

Fabrikat: Byftgeværf tet. 


1 Dæk. 1 Mast. 


Vandballast: 

3k,S x 12,3 x 3,8 Fod. 

Slaglængde: 

3 / dw. 29 brutto 11 netto, 

Ifølge Anmeldelse Nr. 389/190^ dat. 3/8 19o^ er 


A/S. Dampskibsselskabet Stubbekjøbing, Stubbekøbing 

Indregistreret 3/8 19o4. 

27A 1923 anmeldt solgt til: 

,Husum. 


Nr. 5 - 11 - -Registreringsprotokol Nr. 18 - kk.


PÅ KRONBORG 

ss Grønsund ex Jacob Kjellerup ex Krete ex Phyllls, 

N T M R./O X X C.


PÅ KRONBORG 

ss Grønsund ex Jacob Kjellerup ex Krete ex PhyllisL Int. - 1, 

Bygget 1891 - Ropner & Son, Stockton. 

1 Stk. 221 NHK. - l.l^fo IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 191-36-59*" Slaglængde: 39" 

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. 

Risteflade 85 Kvadratfod. Hedeflade 3.372 Kvadratfod. 

Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadratf'omme. 

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra T. Richardson & Sons, W. Hartlepool, 


1 Dæk og Weæåldæk. 2 Master, k Luger. 

Bak 31 Fod. Brodæk 116 Fod. Halvdæk 88 Fod. Poop 29 Fod.• 


Vandballast: Dobbeltbundtanke k3k Tons ! 

29o,9 x 39,1 x 21,8 Fod. 


283 / 3»315 dw. 2.ko6 brutto 1.527 netto. 

Bygget som ss "Phyllls 1 * til: 

19 solgt til: 

P. Ambatielos & G. Carantinos, Cephlonia, 

og omdøbt til "Krete". 

Ifølge Anmeldelse Nr. 521/1915 dat. 24/H 1915 er ! 

Skibet købt fra sidstnævnte Rederi af: 

A/S. Aalborg Dampskibsselskab, Aalborg, 

for Kr. 396.695.- og omdøbt til "Jacob Kjellerup". 

Indregistreret 1/12 1915. 

Ifølge Anmeldelse Nr. ^5/1916 dat. 21/1 1916 er 


Grosserer Theodor Just, København. 

Registreret 21/1 1916. Blad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Grønsund ex Jacob Kjellerup ex Krete ex PhyllisJ Int. - 2. 

N T M R./ 0 X X C.• 

Ifølge Anmeldelse Nr. lo5/l919 dat. 1/3 1919 har 

Skibet forandret Navn til "Grønsund". 

Registreret 5/3 1919. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 13o/1919 dat. 14/3 1919 har 

Skibet forandret Huemsted fra Aalborg til København, 

Registreret 14/3 1919. 

Ifølge Anmeldelse Nr. /1919 dat. I0/6 1919 er 


A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København, 

for Kr. 2.775.ooo.- 

Registreret / 1919. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 38/1923 har Skibet forandret 

Hjemsted fra København til Rødby Havn. 

Registreret zk/1 1923. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 211/1926 dat. 27/5 1926 er 


Dampskibsselskabet Halla A/S., København. 

Registreret 3/6 1926. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 429/1927 dat. lo/ll 1927 er 


Dampskinsselskabet Hafnia A/S., København, 

for Kr. 150.000.- Skibsreder T. C. Christensen, København, 

er korresponderende Reder. 

Registreret 21/11 1927- 

Ifølge Anmeldelse dat. 23/11 1934 er Skibet solgt 

til Ophugning paa Aalborg Maskin- og Skibsbyggeri A/S. 

Udslettet af Register 23/11 1934.


PÅ KRONSORG 

ss Grønsund ex Jacob Kjellerup ex Krete ex Phyllls; 

NTMR. / 0 X X Ci 


Negativer: 

Litteratur. 

V. - 1.


PÅ KROMBORG 

ms Grønsund ex Sallingsund. (Automobilfærge) 

Berlingske Tidende 13. Juni 1946s 

HFQT. /OfKE. 

Ben lille Motorfærge "Grrønsund" (den tidligere 

"Sallingsund") er af Færgeejer L. Hielsen* Stubbekøbing, 

solgt til Horge. w &rønsund tt ankom i G-aar 

fra Stege til København, hvor den, indtil nordmændene 

henter den, vil blive liggende i Christianshavn 

Kanal. 

III -


PÅ KRONBORG 

ss Graad3/b. (Uddybnlngsskib) . N R D L. / 0 X W V. .Int. - 1 

Bygget 19o9 - A/S. Kjøbenhavns ^lydedok og Skibsværft. 

Byggenummer 77. ; 

1 Stk. NHK. - 475 IHK. Tregangsmaskine. i 

Cylinderdiameter: Slaglængde: | 

Fabrikat: Byggeværftet. ; 


1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge. ; 


Vandballast: 31 Tons. 

l87,o x 34,1 x Fod. 

5o / 9oo dw. 670 brutto 257 netto. '. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 197/l9o9 dat. 2/4 19o9 er 


Statens Vandbygningsvæsen, København, 

med Hjemsted I Esbjerg. 

Indregistreret 2/4 19o9- 

26/2 1926 Kollision paa Graadyb Barre med ss "Kong 

Haakon" af København. Vandbygningsvæsenet 

har opgjort Skaden paa "Graadyb" til 17.loo 

Kroner og gjort gældende at "Kong Haakon" 

bærer Skylden for Kollisionen, der fandt 

Sted i Taage, idet den passerede Barren med 

12 Mils Fart.


PÅ KRONBORG 

ss Graadyb. (Uddybningsskib). N R D L. / 0 X W V. ' V. - 

Billeder: A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft 1897/1922 

Negativer: 

Litteratur^ 

Pag. 2o6 •


PÅ KRONBORG 

ss Graafaxe ex Jens Bang. N Q C R. Int. - 1. 

Bygget 19o7 - A/S. Helsingørs Jernskåbs- og Maskinbyggeri. 


1 Stk. 148 NHK. - 65o IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 17-27^-47" Slaglængde: 33" 

2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler. 


Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme. 

Kedler og Maskine fra Byggeværftet. 


1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. 



237,9 x 36,7 x 17,5 Fod. 



266 / 2.000 dw. 1.543 brutto 976 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 152/19o7 dat. 11/3 19o7 er 

Skibet som ss "Jens Bang" bygget til: 

A/S. Aalborg Dampskibsselskab, Aalborg, 

for Kr. 37^.629,o2. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 34/1916 dat. lo/l 1916 er 


A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Skandia, København, 

for Kr. 700.000.- og omdøbt til "Graafaxe". 


Ifølge Anmeldelse Nr.232/1916 dat. 18/3 1916 er 


A/S. Dampskibsselskabet Dana, Aktieselskab, København. 

for Kr. 850.000.- 

Reglstreret 1/4 1916. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 141/1919 dat. 11/3 1919 nar 

Skibet forandret Navn til "Daneholm". s.d. 

Registreret 2o/3 1919.


PÅ KRONBORG 

ss Graasten ex Emilie. N Q C T. Int.-l, 

Bygget 19o7 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft 


1 Stk. 16 NHK. - 125 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 11-21" Slaglængde: 14" 

Fabrikat: Byggevær ft e t v 


1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge. Maskine agter. 

Bak 15 Fod. Brodæk 21 Fod. Halvdæk 11 Fod. 



86,0 x l8,o x 7,8 Fod. 

14 / 96 dw. 121 brutto 4? netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 153/19o7 dat. 12/3 19o7 er 


A/S. Dampskibsselskabet Cathrine (Aktieselskab), København, 

som ss "Emilie". 


Ifølge Anmeldelse Nr. 33/1919 dat. 2/lo, 27/H 19l8 og 

8/1 1919 er Skibet solgt til: 

A/S. Aalborg Portland-C^ment-Fabrik, Aalborg, 

og har samtidig forandret Hjemsted fra København til Aalborg. 

Registreret 2l/l 1919. 

Ifølge Anmeldelse Nr. /1924 dat. 22/5 1924 er 


Skibsfører N. K. Strømberg, Aalborg. 

Registreret / 1924. Blad 2.


PÅ KRONBORG 

ss Graasten ex Emilie. N Q C T. Int. - 2. 

Ifølge Anmeldelse Nr. /1924 dat. 8/11 1924 er 


Graasten Paketfart A/S., Graasten, 

og omdøbt til "Graasten". Skibet har samtidig skiftet Hjemsted 

fra Aalborg til Graasten. 

Registreret / 1924. 

Ifølge Anmeldelse Nr. / 1925 dat. 25/5 1925 er 


Skibs A/S. Horten, Horten, 

og omdøbt til "Svein". Salgssum Kr. 52.ooo.- 


Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 35 - 125« 

Lloyd 1925/1935 Svein - Skibs A/S. Horten, Horten. 

1935/1945 - - Ola Olsen, Haugesund. 

1945/1957 Telemark I - Skips S/S., Kysttransport, 

Porsgrund. 

1957/1959 - - Dampskibs A/S. Siljord, Porsgrund,

H/s. Gudenaa, 


PÅ KRONBORG 

Berlingske Tidende Fredag Aften 13. Februar 1852: 

Dampskibsfart paa Gudenaaen. 

"Randers Avis" af Ilte ds. meddeler: Ifølge den 

Indbydelse, som af en i den Anledning sammentraadt 

Comitee var udgaaet til Tegning af Actier for at anskaffe 

en Dampbaad til Afbenyttelse paa Gudenaaen ] 

mellem Randers og Silkeborg, afholdte igaar et Møde 

af Actionairerne, i hvilket man besluttede at over- ! 

drage til en Bestyrelse at fremme Sagen. Til Medlem- ; 

mer af Bestyrelsen valgtes dHrr. J. Ree, T. Westermann, 

A. Falkenberg, M. Drev^sen og H. N. Bay. Til j 

Suppleanter valgtes dHrr. J. Møller og G. F. Melchior; 

sen. En Dampbaad af 9 Hestes Kraft, som foreløbig 

vil blive anskaffet, antages at kunne være færdig om : 

3 Maaneder. ' 

Berlingske Tidende lørdag Aften 3* Juli 1852; 

"Randers Avis" meddeler: Den af Dhrr. Mechanicus 

Smith og Skibsbygmester Langeland her i Byen byggede 

Damr/baad af 9 Hestes Kraft, som er bleven givet Havnet" 

,1 Gudenaa M , og som er bestemt til at fare paa Gudenaaen, 

om muligt paa hele Strækningen herfra til 

Silkeborg, eller i al Fald sag, langt som det efter 

de locale Forhold maatte ansses for hensigtsmæssigt 

og gavnligt for at fremme Pramfarten, har 1 disse 

Dage foretaget forskjellige Prøvetoure paa Aaen. 

Igaar Eftermiddags foretog åen saaledes en Tour herfra 

til Fiskergaarden, 1 Miil her fra Byen, og bugserede 

paa en Deel af Strækningen en ladet Pram. 

Berlingske Tidende Onsdag Aften 7. Juli 1852 

Randers den 2. Julis : 

I Formiddags besøgte Hans Majestæt Kongen med Ge- i 

malinde Havnen, hvor et af•Skibsbygmester Madsen byg-; 

get Skib løb af Stabelen, efter at have erholdt Hav- i 

net "Louise", og tillige en Prøvefart foretoges med 

det af et privat Selskab anskaffede Dampskib "Gudenaa" 1 

paa 9 Hestes Kraft, hvilket agtes benyttet til at bug 

sere Pramme til og fra Silkeborg. 

Berlingske Tidende Mandag Aften 19. Juli 1852: 

Dampskibet "Gudenaa". 

I disse Dage har det lille Dampskib "Gudenaa" 

gjort sin første Tour op til Silkeborg, uden at støde 

paa nogen betydelig Hinåring. Opgaven er imidlertid 

dermed endnu ingenlunde løst, kun er der mere 

Sandsynlighed nu end nogensinde for, at Bugseering 

vil skee længere end til Bjerring Mølle. 

III - 1,

H/s. Gudenaa. 


PÅ KRONBORG 

Berlingske Tidende Tirsdag Aften 24. August 1852: 

Randers, den 21de August: Som vi erfare, projec- ; 

teres det i denne Tid, ved et Canalanlæg at sætte Vi- '• 

borg Sø i Forbindelse med Nørreaaen, for derved, samt ] 

ved bemeldte Aaes Oprensning, at erholde Pramfart og j 

mulig Dampskibsfart mellem Viborg og Randers. Flere j 

af vor Communalbestyrelses og Havnecommisslons Medlem-} 

mer have i disse Dage, i Forening med Hr* Civilingenieur 

Hansen og Hr„ Kjøbmand G. Boye fra Viborg, fore-r 

taget en Tour med den lille Dampbaad "Gudenaa" opad 

Uørreaaen til Bruunshaab ved Viborg, for foreløbig i 

at undersøge Aaens Beskaffenhed, og, som vi høre, | 

skal Samme tale til Gunst for Projectets Udførbarhed.. 

Berlingske Tidende Lørdag Aften 18. Juni 1853s 

"Randers Avls": I den lille Dampbaad "Gudenaa", 

der ifjor gjorde Prøvetour op ad Aaen, heelt til Silkeborg, 

indlægges i disse I)age en større Kjedel. 

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 28. December 1853: 

Ifølge Begjæring af Bestyrelsen for Dampbaaden 

"Gudenaa" bliver bemeldte Dampbaad med Maskine af 

9 Hestes Kraft, samt Inventarium, stillet til Auction 

Mandagen den 9de Januar 1854, om Formiddagen 

Kl. 10. Auctionen afholdes ved Havnen hersteds, hvor 

Dampbaaden er beliggende, og Conditionerne henligge 

til Eftersyn hos bestyrelsens Medlem, Consul Falkenberg. 

Randers den 24de December- 1853. 

G. A. Koefoed. 

III - 2

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. 

//.r f4> 

PÅ KRONBORG U U/U/7^^- l

ms Gudnæs. OXHC, 


PÅ KRONBORG 

Berlingske Tidende 19• November 1950s 

En interessant Nybygning af den Mellemstørrelse, 

der i snart mange Aar har været stillet i Skyggen i 

dansk Rederivirksomhed, er for nylig sat i Fart. Det 

nye Skib er ms "Gudnæs", som Svendborg Skibsværft 

har bygget til Rederiet Solnæs (Skibsreder Chr. Andersen), 

hvis første Nybygning det er. 

"Gudnæs", der maaler 781,99 Urutxo Registertons 

og laster 970 Tons dw., er bygget med Hoveddæk, Bak 

og sænket Poop. Maskinen, Officers- og Mandskabsapteringen 

er agter. 

Skibet har Dobbeltbund I hele Længden, eet stort 

Lastrum med tre Luger, der betjenes af tre 3-Tons 

Lossebomme. Lugerne er udstyret med KEH-Skydeskrærstokke 

for hurtig Aabning og Lukning. 

Dæksmaskineriet bestaar af 2 stk. 3-Tons og 1 

5-Tons Lossespil af AEG's Fabrikat, 3 2ons elektrisk 

Oapstan og Ankerspil af Thriges Fabrikat. Redningsbaadene 

er placeret under KEH-Patentdavider. Styremaskinen 

er elektrisk-hydraullsk af Værftets Fabrikat. 

Apteringen opvarmes fra oliefyret Centralvarmeanlæg, 

placeret i Maskinrummet. Elektrisk Lys overalt, 

elektrisk Ventilation til Tropefart. Apteringen 

er indrettet paa Poop-Dæk og I Dækshus agter med 

velindrettede Kamre for saavel Mandskab som Officerer. 

Mandskabets Beboelse bestaar af 1- og 2-Mandskamre 

af høj Standard med Læselamper i Køjerne, 

Køjegardiner m.v. I Proviantrummet, der har direkte 

Adgang fra Kabyssen, er der indrettet et Kølerum. 

Officerersapteringen bestaar af lyse og rummelige 

Kamre, og Skibets Salon, som ligger i Forkanten af 

Bækshuset, er smukt udstyret med Møbler af Mahogni. 

Som et Punkt af særlig Interesse kan nævnes, at Besætningen 

i haardt Vejr kan færdes overalt i Skibets- 

Aptering, Maskinrum, Styrehus og øvrige Rum agter, I 

uden at komme paa Dækket. I 

Navigationsmldlerne omfatter bl. a. Hughes Ekkolod, 

leveret af Dansk Radio A/S., samt M. P. Petersens 

Radiotelefoni og Pejler. En kraftig Projektør, 

leveret af Fa. Hugo Plenov, er anbragt paa Toppen 

af Styrehuset. 

Hovedmotoren er en 8-cyl. Crossley, 2-Takts Dieselmotor, 

600 BHK. ved 340 O/tø. med paabygget Skylleluftpumpe, 

Starteluftkompressor, Kølevands- og 

Lænsepumpe, samt Smøreoliepumper. En 15 kW Dynamo 

trækkes fra Mellemakslen gennem Kileremme. "Gudnæs 1 

Fart er 11,5 

Hjælpemaskineriet bestaar af 2 Stk. Paxmann Richardo 

4-cyl., 4-Takts Hjælpemotorer med elektrisk 

Start og direkte koblet til 30 kw. 220 Volt Dynamoer, 

1.100 0/M.. 1 Stk. 4 kw. Nøddynamo er placeret 

i Casingen, trukket af en petroleumsdrevet 1-cyl. 

luftkølet J. A. P. Motor. 

Endvidere er Skibet forsynet med særskilt elektrisk 

drevet Startluftkompressor, Lænsepumpe, Ballastpumpe, 

Ferskvandspumpe, Olietransferpumpe, Oliecentrifuge 

med elektrisk Forvarmer samt 0. J. C. 

III -


PA .KRONSORG 

ms Gudnæs. 0 Z H C. 

•. T. 19/11 1950. (2)* 

Smøreoliefinfiltre. Alarmmanometre og Termometre er | 

anbragt paa Hoved- og Hjælpemotorers Smøre- og Køle^ 

vandssystemer. j 

Projektering og Tilsyn er udført af det skibs- j 

tekniske Konsulentfirma Khud E. Hansen. •

fc 

UJ 

to 

Z3 

^ 

CO 


PÅ KRONSORG 

ss Gudrun ex Gratia. N L P B. Int. - 1, 

Bygget 19ol - J. Crown, Sunderland. 

1 Stk. 174 NHK. - 800 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 19^-32-ih-53" Slaglængde: 36" 

2 Stk. skotske Kedler, hver med 2 glatte Kanaler. 

Risteflade 79 Kvadratfod. Hedeflade 2.7oo Kvadratfod, 

Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 


Kedler og Maskine fra G. Clark Ltd., Sunderland. 


1 Dæk og partielt Mwning Dæk. 2 Haster. 4 Luger. 

Awning Dæk. 174 Fod. Halvdæk 82 Fod. 



257,8 x 38,0 x 26,3 Fod. 



25o / 2.45o dw. I.906 brutto 1.172 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 387/19ol dat. 13/8 19ol som 

ss "Gratia" bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København. 

Indregistreret 14/8 19ol. 

/Il 191o anmeldt solgt til: 


og omdøbt til "Gudrun". 


A/S. Dampskibsselskabet Torm, København. 

Intet Navneskifte. 


Steamship Company Latvla-Belgium Line (Seeberg Bros.), 

Riga, 

for Kr. 4o3.ooo.- og omdøbt til "Kandava". 

Udslettet af dansk Register 9/8 1924 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 22 - 117. 

vend,

Findes sidste Gang i Lloyds Register 1939/ô. 

Sejlede under 2. Verdenskrig under tysk Flag 

som ss "Buna". Skæbne ubekendt.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, 

PÅ KRONBORG 

ss Gudrun ex Gratia. N L P B. Int. - 2. 

Korrigering til Blad Int. - 1.: 

Ifølge Anmeldelse Nr. 459/l91o dat. 2l/lo 191o er 

A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, traadt i 

Likvidation. 

Registreret 22/lo 191o. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 488/l91o dat. 8/11 191o har 

Likvidationsboet solgt ss "Gratia" til: 

A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 527/l91o dat. 23/11 191o har 

Skibet forandret Navn til "Gudrun". 

Registreret 24/11 19I0. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 372A912 dat. 22/8 1912 er 




vend.

5/2 1911 grundstødt ved Saltholm paa Rejse fra Seahara 

til Neufahrwasser med Kul. Flot med Assistance 

af Svitzer. 

Skibets Fører, Kaptajn S, Sørensen, blev tiltalt 

for Overtrædelse af Sølovens §" 293- 

Natten mellem den k* og 5- Februar stod Skibet 

ned gennem Sundet. Det var roligt Vejr og fyrklart. 

Tiltalte var kommen paa Broen, da Skibet 

var udfor Taarbæk Bøje- 1. Styrmand havde da 

Vagt, men afløstess Kl. 12 af 2. Styrmand, da 

Skibet var i Nærheden af Middelgrunden. 2. Styrmand 

havde kun været ombord i ca. 1-jr Maaned. 

Ned gennem Hollænderdybet opholdt Tiltalte, 

2. Styrmand og Rorgænger sig paa Broen. Efter 

de Forklaringer, der er afgivet af begge de 

sidstnævnte Petsoner og af den Matros, der 

havde Udkig paa Bakken, maa der gaas ud fra, 

at "Gudrun" er gaaet i Farvandets østlige Side, 

og at de to modgaaende Dampere, som passeredes, 

begge gik vestligere i Farvandet end "Gudrun" 

og har vist grønt Lys. Som vel efter Vidnernes, 

som efter Tiltaltes egen Forklaring, maa der 

gaas ud fra, at Tiltalte selv har haft den Tro, 

at man gik i Farvandets vestlige Side. Han har 

haft det Indtryk, at Damperne viste rødt Lys og 

bildt sig ind, at de passerede paa Bagbords Side. 

Da den sidste af de modgaaende Dampere passeredes, 

opstod der efter 2. Styrmands Forklaring en Diskussion 

mellem Tiltalte og ham om, hvorvidt den 

viste rødt eller grønt Lys, og da "Gudrun" var 

nogle Skibslængder fra Damperen, gav Tiltalte 

Ordren: - Bagbord -. 2. Styrmand, der gik ud fra, 

at der vilde blive Kollision, hvis Ordren blev 

efterkommet, vendte sig om til Rorgængeren og 

sagde: - Støt med Roret -, hvorpaa han sagde til 

Tiltalte: - De kan jo se den viser grønt -. Tiltalte 

tog Kikkerten, saa paa Skibet og sagde derefter 

til Rorgængeren: - Støt -, hvorefter Skibene 

passerede hinanden i en Skibslængdes Afstand. 

Noget senere, umiddelbart efter, at "Gudrun" i kun 

en Skibslængdes Afstand om Bagbord havde passeret 

den Lysbøje, der afmærker den paa den østlige Side 

af Hollænderdybet liggende Grund "Ryggen", hvis 

øverste Pulle kun har ca. 14 Fod - "Gudruns" Amning 

var over 18 Fod. - beordrede Tiltalte pludselig 

Styrbords Ror. 2. Styrmand blev forbavset 

over Ordren og gentog spørgende: - Styrbords Ror? - 

Tiltalte sagde ja og Rorgængeren lagde Roret Styrbord, 

men da 2. Styrmand kort efter, da Skibet var 

begyndt at dreje til Bagbord, saa, at man kom ind 

i den røde Vinkel af Nordre Røse Fyr, som giver 

Et Blink, gjorde han Tiltalte opmærksom herpaa og 

Tiltalte beordrede saa straks Bagbords Ror. Ordren 

blev øjeblikkelig efterkommet, men inden Skibet var 

drejet for det Bagbords Ror, stødte det med fuld 

Fart paa "Ryggen" Kl. henad 1. 

"Gudrun" kom til at staa ret fast i Grunden, saaledes, 

sax at den først Mandag den 6/2 Kl. ca. 3 Em. 

kom flot med Assistance af Svitzerog efter at der 

var losset ca. 4-oo Tons Kul. Skibet havde lidt en 

Del Skade og maatte losse og reparere i København. 

Reparationen kostede ca. ^fo.ooo Kr. 

Det maa ved de fremkomne Oplysninger betragtes som 

godtgjort, at Tiltalte har været beruset ved den paagældende 

Lejlighed og at han ogsaa tidligere har været 

beruset under Udøvelse af sin Tjeneste som Skibsfører. 

Retten idømte ham en Bøde paa 500 Kr. og erklærede 

ham uværdig til at føre Skib.


PÅ KRONBORG 

ss Gudrun ex Gratia. N L P B. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur: Seekiste Nr. 11/1956 - 9^5= 

Letlands Handelsflaade 1918 - 194o; 

som ss "Kandava" tilhørende Latvia- 

Belgium Line, Riga. Under 2. Verdenskrig 

ss "Duna" under tysk Flag.


PÅ KRONBORG 

ss Gudrun ex Calabria. (Trawler). N R 3 M. Int. - 1, 

Bygget 19o5 - Cochrane Se Sons, Selby. 

1 Stk. 6o NHK. - 45o IHK. Tregangsmaskine. 


1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. 

Risteflade 33 Kvadratfod. Hedeflade 1.12o Kvadratfod. 


Kedel og Maskine fra C. D. Holmes & Co., Hull. 


1 Dæk. 2 Master. 

Bak 19 Fod. Halvdæk 65 Fod. 


Vandballast:: 

122,o x 21,7 x 11,3 Fod. 

dw. 22o brutto 92 netto. 

Som ss "Calabria" oprindelig bygget til: 

Grimsby Alliance Steam Flshing Co., Ltd., Grimsby, 

og ifølge Anmeldelse Nr. 463/l9o8 dat. 23/11 I9o8 købt 

fra dette Selskab af: 

Fiskeskipper Martinus August Olesen, Grimsby, 

med Fiskeskipper Søren Peder Sørensen, Esbjerg, som 

Befuldmægtiget. 

Indregistreret 23/H 19o8. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 22/l91o dat. 4/1 191o er 


A/S. Fiskeriselskabet Norden, Frederikshavn. 

Registreret 15/1 191o. Samtidig omdøbt til "Hvalen". 

s.d. 

24/5 19o9 strandet i Bugten ved Skaalvig paa Færøerne. 

Bragt flot med Assistance af ss 

"Smiril" og ss "Grani". Bjergeløn Kr. 

lo.000.-


PÅ KRONBORG 

ss Gudrun. NFRS. /OTDU. 

" ',- . V , .. .^»W*#>W "


PÅ KRONBORG 

is Gudrun. UFRS./OTDXT. 

Berlingske Tidende 26. Maj 1949: 

Den norske Damper "Henrik" af Haugesund minesprængtes 

i Gaar Morges Vest for Falsterbo og sank 

i Løbet af 5 Minutter. Dampskibsselskabet Torms Damper 

"Gudrun", der ved en ren Tilfældighed befandt 

sig i 2-3 Sømils Afstand fra Ulykkesstedet, og fra 

hvis Kommandobro man havde iagttaget Eksplosionen, 

ændrede Kurs og gik til Hjælp. Det lykkedes hurtigt 

fra en Redningsbaad, der blev udsat fra "Gudrun", at 

optage 15 Mand af "Henriks" Besætning, som laa i 

Hærheden af det forliste Skib og klamrede sig til 

forskelligt Vraggods - flere af dem var kommet alvorligt 

til Skade, og alle var de meget medtagne, 

da de kom om Bord i "Gudrun". 

Men 4 Mand af "Henriks" Besætning lykkedes det 

ikke trods fortsatte Eftersøgninger at finde, og 

man maa befrygte, at de er gaaet ned med det forliste 

Skib og er omkommet. i 

"Gudrun" blev paa Stedet og fortsatte sin Søgen, ; 

indtil andre Skibe - deriblandt et Par danske Motor-i 

sejlere og en Redningsbaad fra Falsterbo - kom op i i 

Nærheden og kunde overtage denne Opgave. Saa satte 

"Gudrun" Kurs mod København, idet den undervejs, 

Syd for Drogden Fyr, mødte den danske Marines Hurtigbaad 

Nr. 53» åer efter Radiomeldinger fra "Gud- | 

run" var sendt af Sted med Læge og Lægemidler. De | 

Tilskadekomne kom saaledes mindre end to Timer efter 

Ulykken under Lægebehandling. "Henriks" Fører, 

Kaptajn Erling Matland, og Skibets Kok, der begge 

havde lidt alvorlige Benbrud, havde store Smerter 

og maatte inden den foreløbige forbinding have en 

Morf ininds pr ø j tning. i

y 


- .PÅ KRONBORG 

'YfXS./øY£>i/_ % Guc/rvn 7. (j>y) 

yW " f : /fsY% AAA/Y^. 4^ 

"tø^føj A^^-Uf^Y fcz0/7£ 

YA.-A^tAs-U'-!. 

YAY^.YAf-: 

"••---/--- - • • Aj..A"A"A^ 7: . x? /r $CA ^' .['AA. A A/YAA/l'^* &e/f/j_/Y&r, 

(AT) 

rjMf/%-- 9m*xc^ - ia^J, 

JjaA?; - . . . . . —

i * 

^j- 

^ 31 ' M û * ! i ^' •* u ] u , 1 l \ 41 

• ^ 

—J 

UJ 

D 

•z. 

1 

* tf & 

] 

tf 

s 

A^ 

£CD 

CC E 

< O 

U. CO 

(O o 

^ 

^ 

;U V u ' ' ' ' • . 

v* -ft ^- ->" h$f Vj? [^ ^ ;J 

^ ^ ^ ^ - ^ VJV 

Hl ' N 

^ >*• -^ - Ni " 

^ 

3 S? *£ Cfe- N -s. •< 

* f ^ v^ S 

^ \ ? ^ ^ 

£ 

' I 

1 ' • , 

' 1 ; 

1 i I 

(- 

UJ 

UJ 

(O 

ID 

i «r» 1 ^ > 1 J i ! i i . if< 4 

>- 

O- 

' 1 I 

/Y ^ >> ^ 

% 

(X 

^ ^ ^ 1 

' I , > ' . 

O^fÛU^ 

^W^/T/V yu 

*¥, Â 

€ 

A 

2 7/ 

z % 

Aj. 

% 

* 7 

Yy^ys 

år«^,k 

f */te&i


PÅ KRONBORG 

ss Gudrun Mærsk. (i). N C G L. / 0 X Y C Int. - 1 

Bygget 192o - F. Schickau, Danzig. Byggenummer l.o97- 

Gudmoder: 

2 Stk. 557 NHK. - 1.65o IHK. Dampturbiner med Udveksling 

til en Aksel. Fart paa Last lo Knob. 

3 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Riste- 

flade 152 Kvadratfod. Hedeflade 5-7oo Kvadratfed. 

Arbejdstryk 185 Pund pr. Kvadrat tomme. 

Kedler og Turbiner fra F. Schickau, Danzig/Slbing. 

Klinkbygget af Staal, 

1 Dæk og Awning Deck. 2 Master. 2 Samsonposter. 5 Luger. 

k vandtætte Skodder genneført til Awning Deck 

p _ - - - Hoveddæk. 


Højtank ^3o - 

Forpeaktank llo - 

Agterpeaktank \6k - 

36252 x 51,^- x 35,6 Fod. Dybgang paa Last 25,9^- Fod„ 

660 / 6.99o dw. 4.952 brutto 3*o37 netto. 

Bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg. 

Byggepris Kr. 2.66o.coo.~ 

25/k 1936 anmeldt solgt til: 

Societa Anoniraa di Navigasione "Mare Nostrum", Genoa, 

for 15.000 Pund Sterling og omdøbt til "Honestas". 

Udslettet af dansk Register 25/k 1936 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 6 - II » Registreringsprotokol Nr. 31 - 76, 

vend

Marts 1929 sluttet•7.000 Tons Sukker 2o sh. 6 d. 

Cuba/Marseille. April. 

Oktober 1929 sluttet 6.500 Tons Soyabønner 

29 sh 3 d. Dairen/Continent 28/I0-I5/II.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 

PÅ KRONBORG 

;s Gudrun Mærsk. (I). N C G L. / 0 X Y C. Int. - 1. 

Bygget 192o - F. Schickau, Danzig. Byggenummer l.o97. 

Gudmoder: 

2 Stk. 557 NHK. - 1.65o IHKT Dampturbiner med Udveksling 

til en Aksel. Fart paa Last lo Knob. 

3 Stk. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. 

Risteflade 132 Kvadratfod. Hedeflade 5-7oo Kvadratfod. 


Kedler og Turbiner fra Byggeværftet. 


1 Dæk og Awningdæk. 2 Master, 2 Samsonposter, 5 Luger. 

k vandtætte Skodder, gennemført til Awningdæk. 

2 - - - - Hoveddæk. 


Højtank 43o - 

Forpeaktank llo - 

Agterpeaktank ±6k - 

362,2 x 51,4 x 35A Fod. Dybgang paa Last 25,91 Fod. 

660 / 6»99o dw. 4.932 brutto 3-o37 netto. 

Ifølge Anmeldelse l»r. 16/1921 dat. 29/12 192o er 


A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, 

for Kr. 2.660.000.- og med Hjemsted i Svendborg. 


Ifølge Anmeldelse dat. 25A 1936 er Skibet solgt til 

Societa Anonima di Kavigazione "Mare Nostrum", Genoa, 

for 15.000 Pund Sterling og omdøbt til "Honestas". 

Udslettet_af Pegister 25/4 1956 - Udslettelsesprotokol 

Nr. 6 - li. - Registreringsprotokol Nr. 31 - 76. 

14/12 1942 torpederet ved Cap Bon - Tunis - af engelsk 

Krigsskib "Sahib". 

Marts 1929 sluttet 7.000 Tons Sukker 2o sh. 6 d. Cuba 

Marseille. April. 

Oktober 1929 sluttet 6.500 Tons Soyabønner 29 sh. 3 d. 

Dairen - Continent 28/I0 - 15/11.

t. ss Gudrun Mærsk. NC GL. /OXYC. 

1922. 

HANuhuS- OG; Sø.-Afis'SiViUSEEs. _ -\ 


Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie - 

Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne. 

x. : større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe 

eller Maskiner. 

xx.: forøget Forbrug I Forhold til tidligere Aar. 

Maskinrapport Nr.: 1-7- * 

Ført: 22/12 1921 - 3o/12 1922. 37^ Bage. 

Sejlet Kvartmil: 35-681. 

Sejlet Timer: 4.o74£. 

Sejlet Døgn: 169,76. 

Fart i Knob: 8,76. 

Kul: 

Forbrug under Fart: 4264,99 Tons. 

» pr. Døgn: 25,12 Tons. 

" pr. Kvartmil: 267,75 Ibs. 

Opfyring og Ventetid: 4o4£ - 189 Timer. 115,67 Tons. 

Konstant: o,23 - o,12. 

Manøvrer: 93i Time. 72,52 Tons. Konstant: o,75* 

Bakfyr: 984- Time. lo,o3 Tons. Konstant: o,lo. 

Ladning og Losning: Hovedkedler: 23S4-£ Timer. 35o,52 Tons. 

Spilkedler: o. 

Konstant: o,l46» 

Styremaskine: 42o2£ Timer. 62,99 Tons. Konstant: o,o!5. 

Dynamomaskine: 3^65 Ii me *". 64,28 Tons. Konstant: o,ol8. 

Kabys og Ovne: 97,28 Tons. xB-xxe 

Begyndelsesbeholdning: 325 Tons. 

Købt: 5165,^8 Tons. 

Forbrugt: 5238,28 Tons. 

Restbeholdning: 452,2o Tons. 

Maskinolie. 

Forbrugt: 665,57 kg. Maskinolie. 3^^,45 kg. Turbineolie. 

Til Dæk: Maskinolie: 384,o3 kg. 

Turbineolie: o. 

Til Maskinerne: Maskinolie: 281,54 kg. Pr. Dø^n: 1,66 kg. 

Turbineolie: 3264,45 kg. Pr. Døgn: 19,23 kg 

Cylinderolle: 15o,6l kg. Pr. Døgn: 0,89 kg. xx. 

Lampeolie-Vaclite: o. 

Petroleum: 806,7 kg. Pr. Døgn: 2,16 kg. x.-xx. 

Tvist: 189,2 kg. Pr. Døgn: o,51 kg.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j " 2 


t. ss. Gudrun Mærsk. N C G L. / 0 X Y C. | 

__„__„„____ ___—_________ i 

i 

1922. ! 

Forbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapporter. 

Soda: Krystal: l8,5 kg. Calsineret: 717 kg. 

Kedelstensmiddel: 243,5 kg. 

H. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: 24,97 kg. Vand: 8,5 kg 

Asbestpakning: 14,17 kg. 

Bomulds- og Sejldugspakning: 3i6' kg. j 

Kedeldørspakning: 3S29 kg. 

Hampepakning: 21 kg. 

Vandstandspakning: 3o Stk. 

Flangepakning: 4o,92 kg. j 

Gummipakning og Klapper: 3,39 kg. ! 

Asbestplade: o kg. 

Gummiplade: lo,5 kg. 

Fiberpakning og Klapper: 35 kg. - 47 kg. 

Dampkit: 13,25 kg. 

Graphit: 6,54 kg. 

Fyrriste: Hovedkedler: 33 Stk. Spilkedler: o Stk. 

Kedelzink: 97 Stk. 795,3 kg. 

Hvidtmetal: 37,8 kg. 

Blyplade: 3o,25 kg. 

Flettet Asbest: 5,o5 kg. 

Messing: i Sorter: 4o,22 kg. 

i Plade: 22,65 kg. 

Jern: i Sorter: 268,3 kg. 

i Plade: 363,7 kg. 

Værktøjsstaal: 69,15 kg. 

Sæbe: 174,4 kg. x.-xx. 

Malerolie: llo kg. 

Lak - Tørrelse og Terpentin: 31 kg. 

Rusthindrende Maling: 44o kg. 

Bly og Zinkhvidt: 93 kg. 

Betumastik: o kg. 

Andre Sorter Maling: 65 kg.


PÅ KRONBORG 

ss Gudrun Mærsk. (I). N C G L. / 0 X Y C. 


Maskinrapport 1-7* 

Fra-til 22/12 1921 - 3o/12 1922 

Dage: 374 

Sejlet Sømil: 33-&81 

Dage: 169,76 

Timer: 4.o74£ 

Fart med Last: ? 

ballastet: 8.76 Knob 

Beregnet Dybgang: ? 

Kulforbrug i Fart: 4x264,99 Tons 

pr. Døgn: 25,12 - 

Sømil:267,75 Ibs. 

Total: 5^038,28 Tons. 


Maskinrapport 1-5 

Fra 3/1 -^15/1 1926 

Dage: 372 

Sejlet Sømil: 39-751 

Timer: 4.7664- 

Døgn: 198,60 

Fart lastet: 7-99 Knob 

ballastet: 9-56 - 

Beregnet Dybga.ng: 17,9 Fod 

Kulforbrug: i Fart: 4.926,25 Tons 

pr. Døgn: 24.80 - 

pr. Sømil: 277,60 Ibs. 

Total: 5*644,97 Tons 



Fra 11/1 - 4/1 1927 

Dage: 358 

Sejlet Sømil: 47-332 

Timer: 5.42oi 

Døgn: 225,85 

Fart lastet: 8.57 Knob 


Beregnet Dybgang: 17,9 Fod 

Kulforbrug: i Fart: 5-427-32 Tons 

pr. D


PÅ KRONSORG 

ss Gudrun Mærsk. (I). N C G L. / O X Y C. 


Beregnet Dybgang: 17,9 Fod 

Kulforbrug: i Fart: 5.631.89 Tons 

pr. Døgn: 25-9o - 

Sømil: 277-72 Ibs. 

Total: 6.448.o3 Tons x) 

x)incl. lo Tons overbord. 

1929- 


Fra 4/1 - 4/1 193o 

Dage: 365 

Sejlet Sømil: 47.662 

Timer: 5-798£ 

Døgn: 241.61 

Fart lastet= 8.o2 Knob 


Beregnet Dybgang: 17-9 Fod 

Kulforbrug: i Fart: 6.751.43 Tons 

pr. Døgn: 27.94 - 

Sømil: 317*3o Ibs. 

Total: 7.593.8o Tons.


PÅ KRONBORG 

ss Gudrun Mærsk. (I). NCGL. /OXYC. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur


PÅ KRONBORG 

ms Gudrun Mærsk. (II). 0 Z E H, 

l'i-L^MW 'JL-ri -\^= •-— •»'• - ^JL-__^T.ti»__w-


PÅ KRONBORG 

Gudrun Mærsk, ms. (II). 0 Z E H. Int. - 1. 

Bygget 1936/37 - Odense Staalskibsværft- Byggenummer 63. 

Gudmoder 24/1o 1936: Fru Direktør Gunnar Larsen« 

1 Stk« 355 NHK. - 3-000 IHK. 6-cyl. Firetakts, enkelt 

virkende Dieselmotor. Fart paa Last 14 Knob. 

Cylinderdiameter: 24 13/l6" Slaglængde: 51 3/l6" 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København. 

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk* 


1 Dæk og Shelter Deck. 2 Master. 2 Samsonposter. 5 Luge: 

Krydserhæk. 




Agterpeaktank Icl - 

327,2 x 46,2 x 17,9 Fod. 

4.o5o dw. 2.294 brutto 1.344 netto. 

Prøvetur 15/1 1937- 

Bygget til: 

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 

Byggepris Kr. 1.686.22o„- 


A/S.. Dampskibsselskabet Hetland, København, 

og 24/6 1955 anmeldt omdøbt til "Sandaa". Registreret 

25/6 1955- 


Naviera Dorhex Ltd., Monrovia, 

og omdøbt til "Mateo". 


1966 solgt til: 

solgt til det græske Rederi: 

Evia Compania Navigazione, 

og omdøbt til "Maya". 

1968 af samme Rederi omdøbt til "Olympic",


PÅ KRONBORG 

ms Gudrun Mærsk. (II) O Z E H. Int. - 2. 

1966 solgt til det græske Rederi 

Eviva Cia. Nav. S. A., 

og omdøbt til"Maya". 

l4/lo 1938 kollideret paa Themsen med ss "Umvuma" af 

London - Bullard, King & Co. Ltd. - 4.419 

brutto. Begge Skibe fik en Del Bovskade. 

"Gudrun Mærsk" var paa R jse fra London til 

Philadelphia.


PÅ KRONBORG 

Gudrun Mærsk. (2). 0 Z S H, 

Berlingske Uldende 1. Juni 1949*- 

Rosslare Harbour, Irland, Tirsdag- 

Den 17-aarige danske Skibsdreng Knud Larsen blev 

i Dag bragt i Land i Eosslare Harbour i Irland fra 

Motorskibet "Gudrun Mærsk" for at komme under Lægebehandling, 

han havde brækket begge Arme. 

Knud Larsen var snublet om Bord paa Skibet og 

faldt 6 Meter ned i Lasten, da Skibet befandt sig 

450 km. ud for den irske Kyst. En irsk Motortorpedobaad 

hentede Drengen9 som er blevet indlagt paa 

Sygehuset i Cork.


PA KRONBORG 

ms Gudrun Mærsk. (2). 0 Z E 

Berlingske lidende 25« April 1951: 

Hew York, Tirsdag Aften; 

To af A. P. Møllers Skibe, "Gudrun Mærsk" og 

"Cornelius Mærsk", var i Eftermiddags i Fare for at 

komme i Brand, medens de lossede ved Kajen i Brooklyn. 

En Ladning Haftalin, sofe lige var losset og stod 

paa Kajen, gik pludselig op i Flammer og foraarsagede 

vældige Røgskyer. Havnens Brandvæsen kom straks 

til Stede og beordrede begge Mærsk-Skibene bugseret 

ud af Havnen. Selskabets Direktør, Høst, udtaler, 

at Branden er under Kontrol, og saa vidt vides er 

ingen Mennesker kommet til skade. 

Berlingske Tidende 27. "Juni 1951 s 

York, Tirsdag Aftens 

En Brand af ukendt Aarsag fandt Sted i Aftes om 

Bord i A. P. Møllers Motorskib "Gudrun Mærsk", som 

ligger i Baltimore Havn. Ilden opstod kort før Skibet 

skulde afsejle. 

I Henhold til "Baltimore Sun" opstod Branden i i 

Maskinrummet. Maskinmester Eigil Kristensen fortællenat 

han pludselig blev oversprøjtet med Olie og i | 

samme Øjeblik saa han Maskinrummet staa i Flammer* i 

Han sprang hurtigt op ad Jernstigen og kom i Sikker-; 

hed uden at være kommet til Skade. j 

i 

Efter to Timers Slxikningsarbejde havde Brandvæse-i 

net Ilden under Kontrol. Skibet ligger med 12 Graders 

Slagside til Bagbord. Dets Afsejling maa udsættes | 

paa ubestemt Tid. Mærsk-Baaden føres af Kaptajn Sla 

vinsky. 

Lloyds List & Shipping Gazette 27. Juni 1951 s 

Baltimore, June 26.: 

Motor vessel "Gudrun Mærsk" was damaged hy fire 

in engine-room during night of June 25. 

Baltimore, June 26.: 

A fire raged for two and a half hours on the Danish 

motor vessel "Gudrun Mærsk" (Philadelphia for 

Antwerp) at Baltimore before firemen brought it under 

control. The fire broke out between the galley 

and the engine-room and the flames were fed on oily

ms Gudrun Mærsk. (2). 0 Z 


PÅ KRONBORG 

Lloyds List & Shipping Gazette 2. Juli 1951: 

Baltimore, June 26«: 

i 

Fire caused serious damage to main engine-room i 

of motor vessel "Gudrun Mærsk", cargo general, last | 

night. Thxee alarms were sounded and fire was broughfc 

under control with help of Chemicals but not until j 

ship was listing ten to twelwe degrees to port. It I 

is reported that sailing will be delayed indefini-


PÅ KRONBORG 

ms Gudrun Mærsk. (2). 0 Z B H» 

Berlingske Tidende Mandag Morgen 22. Marts 1954: 

Philadelphia, Søndag: 

En Ulykke ramte tidligt tiøndag Morgen A. P. Møllers 

Motorskib "Gudrun Mærsk" 1 Philadelphias havn 

paa den amerikanske Østkyst. En eksplosionsagtig 

Brand raserede Mandskabskvartererne totalt, og tre 

danske Søfolk omkom i flammerne, medens to blev let- : 

tere forbrændt. Ilden rasede med en saadan Kraft, at • 

Brandvæsenet maatte kæmpe i fire Timer for at faa 

jbugt med Flammerne. 

Elleve Besætningsmedlemmer sov i Mandskabskvarx-eret 

paa Underdækket agterude, da Brandsirenerne kort 

efter Klokken fem i Morges tudede ud over Havnen i 

Philadelphia. Der blev omgaaende kommanderet alle 

Mand paa Dæk, men Ilden havde allerede da saa godt 

fat, at tre af de sovende Besætningsmedlemmer ikke 

naaede at undslippe Flammerne. De omkom, inden Red--ningsmandskabet 

kunde trænge ned paa det brændende 

Underdæk. 

De tre omkomne er den 40-aarige Motormand Niels 

Haakon Glifbjerg, der stammer fra København, men var ; 

gift og bosat i Eouen i Frankrig, den 27-aarige Matros 

Rubin Berthelsen, Esbjerg, og den 18-aarige 

Jungmand Niels Juel Petersen, Trangisvaag, Færøerne. • 

Endnu to af de elleve Mænd, der sov i Mandskabs- 

|rvarteret, blev forbrændt. Det varden 28-aarige 

Svend Sørensen og den 20-aarige Svend Vestergaard, 

begge fra København. De blev begge lettere forbrændt : 

og 1 Ambulancer ført til Albert Einstein Hospitalet : 

hvor Sørensen blev behandlet for en Forbrænding i 

Skulderen, medens Vestergaard havde Brandsaar paa den 

ene Haand• Begge kunde udskrives efter Behandlingen 

og er tilbage om Bord paa "Gudrun Mærsk". 

Branden rasede med voldsom Kraft, men det lykke- . 

des Havnebrandvæsenet, der mødte med Katastrofeudrykning, 

at begrænse Ilden til selve Mandskabskvar- • 

tereme. 

Brandvæsenet naaede frem kun faa Minutter efter, 

at der var slaaet Alarm, og 1 Løbet af ganske kort 

Tid var Slukningsarbejdet i Gang. Fra en Snes Straalerør 

dængedes Vandet ned paa det brændende Underdæk, 

og Brandmandskabet trængte langsomt frem. Røgen; 

var kvælende tæt, og man er af den Opfattelse, at de: 

tre omkomne var bevidstløse, allerede Inden Alarme- - 

ringen skete. 

De øvrige otte Mand reddede sig først ud af Flammerne 

i sidste Øjeblik. 

Brandvæsenet arbejdede baade fra Havnekajen og 

fra Slukningsfartøj er i Havnebassinet, men det varede 

en lime, inden Ilden var saa meget under Kontrol, 

at Faren for en virkelig Katastrofe var afværget. 

Brandaarsagen er endnu i Aften Ikke opklaret. Der; 

er anrettet betydelige Ødelæggelser, ikke alene af 

Ilden, men ogsaa af de umaadelige Mængder Vand, der 

dængedes ned paa Underdækket. 

ms "Gudrun Mærsk" er paa 2.294 BRT. og er bygget 

III -

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ! 

PÅ KRONBORG ' 

ms Gudrun Mærsk. (2). 0 Z E H. 

Berlingske Tidende 22/3 1954 (2): 

1 1937 i Odense. Det kom fra Baltimore, og Dasten, 

der bl. a. omfatter 300 Tons Naftalin, skal losses I 

Dag. Mandskabet er paa 8 Officerer og 20 Mand, men de 

ni menige Medlemmer af Mandskabet var ikke I deres 

Køjer, da Branden opstod. Officererne sov andetsteds. 

Om Ulykken sagde Skibsreder Mærsk McKlnney Møller 

i Aftes: 

- Branden opstod Kl. 5 om Morgenen, og i første Omgang 

fik vi kun et kort Telegram om det skete. Derefter 

ringede vi New York op, og jeg talte med Skibets 

Kaptejn, H. A. Jørgensen, men han kunde kun fortælle, 

at det hele udviklede sig saa hurtigt, at der intet 

var at stille op. 

- Ved man, hvordan Branden er opstaaet? 

- Vi har i hvert Fald Ikke faaet Aarsagen at vide, 

men der vil hurtigst muligt blive afholdt Søforhør i \ 

Sagen. 

- Hvor skulde "Gudrun Mærsk" hen? 

- Skibet sejler paa vor transatlantiske Rute og 

var paa Vej til Frankrig. Maa jeg til sidst udtale 

vor dybeste Beklagelse af det skete. Det er flere Aar 

siden, vi har været udsat for Uheld paa denne Rute. 

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 23. Marts 1934: 

Der er endnu ingen Klarhed over, hvordan Branden 

paa "Gudrun Mærsk" opstod. Man gisner, og Gisningerne 

har blandt andet omfattet Teorien om, at det skulde 

være Tobaksrygning paa Mandskabskamrene, der var 

Aarsagen til Branden, der krævede tre Menneskeliv. 

Men Sikkerhed har man ikke. De to forbrændte, Svend 

Vestergaard fra Nørre Nebel og Svend Sørensen fra Søf; 

ten er atter kommet om Bord paa Skibet. De tre omkom-' 

ne bliver bisat i Amerika, og siden skal deres Urner 

føres til Danmark. 

Heller ikke Skaden har man noget Overblik over. 

Man er først ved at danne sig et samlet Skøn over, 

hvormeget Ilden har ødelagt om Bord paa det danske 

A. P„ Møller Skib. Det tager nogen Tid, inden man er • 

naaet til Klarhed derover. Muligvis skal "Gudrun 

Mærsk" repareres ved et amerikansk Værft, maaske skal 

det først bringes i Stand paa et dansk eller europæisk 

Værft. 

Der bliver Søforhør i Amerika, hvor Kaptejn Herluf 

Jørgensen skal gøre Rede for Brandens Forløb og for, : 

hvad der kan være Aarsagen til, at de tre Mennesker 

indebrændte.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET^/ /7 - /, 4f ^ ,-. _ 

PA KRONBORG tA/±f^t1?....lA^JAi L A.??..£. 

**1 

£^_lr

MAI H. ^ fiofûu^j 

ih 

/•*$ 

2 

u 

'% 

M 

/ 57* 

'A 

71 

- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

/S Q(AéAs^. %y 

fy&&&g?**&A. 

yA^s^(c^Y/(t 

£ å.& 

Mi- ^L_,;./ 

^S 5 i sSs-^s-s, ^^-5 

&--S- fA^S'0&*S~,J - E^C'i-C-n.-K"^ 

&* i^Æ- ^-^-"-V 

fats*** å •y 

" A&A€i trf

ms 


PÅ KRONBORG 

Gudrun Mærsk. (II). 0 Z E H. 


Negativer: 

Litteratur: 

V. - 1,


PÅ KRONSORG 

ms Gudrun Mgsrsk. (III). (Tankskib). 0 U O Y. Int. - 1, 

Bygget 1953 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 147. 

Gudmoder 4/1o 1958: Mrs. A. Logan. 

9-2oo IHK. 

Fabrikat: 

Bygget af Staal. 

1 Dæk. 4 Lademaster. Krydserhæk. Maskine agter. 

vandtætte Skodder. 

Vandballast: 

x x Fod. 

25-55o dw. 16.096 brutto 9-5o2 netto. 

Dieselmotor, 

14/1 1959 anmeldt bygget til Interessentselskab 

bestaaende af: 


Dampskibsselskabet af 1912 A/S., Kobenhavn. 



Stephanotis Ltd., Hamilton, Bermuda, 

og omdøbt til "Lanmar." 


1971 solgt tilDouglas S. S. Co., Ltd., for ca. 1.600.000 

Dollars og omdøbt til "Quarta".


PA KRONBORG I III - 

ss Gudrun Torm ex Gudrun. NFRS./OYD 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 22. Juli 1954: 

Aarhus, Ons dag: 

Rederiet Torm har solgt den 30 Aar gamle Damper 

"Gudrun Torm" til Rederiet Hillerstrøm & Co., Malmø 

(Rederi A/B. Malmøhus). Flagskiftet finder Sted 

i Aarhus, hvor Damperen er gaaet i Dok til Besigtigelse.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET i 

PA KRONBORG 

ss Gudrun Torm ex Gudrun. 0 Y D U 

l/I 

9/1 

18/1 

22/1 

29/1 

9/2 

12/2 

1954 ank. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

afg. 

ank. 

Zeebrugge 

Gøteborg 

Kragerø 

Grange smouth 

Leith 

Bremen 

Kalundborg 

1 Y

77 

YP, - 


PÅ KRONBORG 

•i WAôu-^^ lo/y&r^v. 

f- 7 

>5 Æ-^Wi^y- 4^&*). 

i 

A 

At&*.-k /.^yysy^'C-^ 

Âf ÅAi 

/- / &7 ^-CflS-f—£ 

,"^S—a5-" iA^Z,- 

A ( 

yu>* 

LJ


PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshine. N J D B. 

ELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshlne. N J D B. Int. - 

Bygget l89o - Irwine & Co., W. Hartlepool. Byggenummer 

68. 

1 Stk. 134 NHK..- 600 IHK. Tregangsmasklne. 

Cylinderdiameter: l8i>--29-^9 n Slaglængde: 36" 

1 Stk. enkeltbundet Kedel med 5 riflede Fyrkanaler. 

Risteflade 3o Kvadratfod. Hedeflade 1.866 Kvadratfod. 


1 Stk. Donkeykedel med 9o Pund Arbejdstryk. 

Kedel og Maskine fra Westgarth, Bnglish & Co., Middlesborough. 


1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 4 Luger. 

Bak 31' Halvdæk 6? s Poop 28* 

4 vandtætte Skodder* 

Vandballast: 4l6 Tons. 

249,5 x 3351 x 16,4 (19,8) 

23o / 2.2oo dw. 1.369 brutto 982 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 372/1897 dat. 28/6 1897 er 

Skibet som ss "Sunshine" købt fra Scottish Oceanic 

Steam Ship Co., Ltd. (Russell, Miller & Huskie), Leith, 

af: 

A/S. Dampskibsselskabet af 1896, København, 

for Kr. 275-444.- og omdøbt til "Guldborg". 

Registrering er foretaget 29/6 1897* 

Ifølge Anmeldelse Nr. lo42/19l6 dat. lo/ll 1916 er 

Skibet den 2o. Oktober 1916 sænket i Nordsøen paa Rejse 

fra Karvik til Middlesborough med 2.33o Tons Erts. Ingen 

Omkomne. Skibets Værdi Kr. 378.000.- 


Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 13-2.

^K 

_i 

Ui 

Q 

< 

X 

° -• 


PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshine. H B 

Søforklaring i Helsingfors 17/6 1898. 

Søforhør i København 24/8 1898: 

Den 10. Juni 1898 Kl* 5*30 Fm. med finsk Kronlods 

ombord og under sigtbare Vejrforhold stødte "Guldborg"? 

Kaptajn C. H. Scbmidt, fra KursalStil Rouen 

med Trælast, paa en større Sten, der formentlig af 

Isen var blevet ført udenfor den Prik, som afmærker 

Farvandet udfor Grundene ved AspB. Skibet blev derved 

læk, fik hurtig 9 Fod Vand i Forlasten og krængede 

helt over til Styrbords Side? hvorved Støtterne 

knækkedes, saa at en Del af Dækslasten (ca. 100 Favne) 

gik overbord. Maskinrummet fyldtes hurtigt, men 

det lykkedes dog at faa Skibet bjerget ind paa et af 

de grundeste Steder med Lerbund, hvor det sank. Med 

et Bjergnings Selskab fra Helsingfors blev der nu 

afsluttet Kontrakt om at bringe Skibet flot for ca. 

45.000 Kr. Resten af Dækslasten lossedes og samledes 

i Flaader, der blev bugseret tilbage til Kursal'å 

øg efter at Dykkere havde tætnet Hullerne, blev 

"Guldborg" den 12/6 bragt flot af 3 Dampere og Dagen 

efter bugseret til Helsingfors, hvor Reparationen 

medtog ca. 5 Uger.


PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshine. N J D B. .Bilag I - 1, 

Udskrift af Søforhørsprotokollen ved Sø- og Handels- 

Retten i København. 

Aar 1916 den 24. Oktober blev Ekstraret sat af Ret-i 

tens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Med-: 

lemmer: Direktør Schmidten og Kaptajn Wrisberg og foretoges: 

Nr. 133/1916. Søforhør i Anledning af Damper n Guldborg"s= 

Torpedering. 

For Rederiet mødte Skibsinspektør H. Neergaard. 

For Krlgsforsikringen mødte Kaptajn Fenger og Direk-f 

tør Dreyer. • 

Af Besætningen mødte: [ 

Kaptajn Andersen j 

1. Styrmand Harming i 

2. Styrmand Petersen 

1. Maskinmester Søgaard ; 

2. Maskinmester Pehrson 

Maskinassistent Bilum 

Hovmester Richardt 

Kok Nielsen 

Dreng Møhl 

Matros Meyer 

Matros Hansen i 

Matros Marker >- 

Letmatros Johansen 

Letmatros Christiansen 

Tømmermand Petersen ; 

Fyrbøder Jensen 

Fyrbøder Johnson 

Fyrbøder Michaelsen 

Fyrbøder Rasmussen. ; 

Der fremlagdes Papport fra Kaptajnen, der oplæstes : 

for og godkendtes af de mødende. . 

Rapporten er saalydende: 

Uddrag af ss "Guldborg"s Skibsdagbog fra den 14. 

til den 2o. Oktober 1916. 

Lørdag den 14. Oktober 1916 afgik "Guldborg" fra 

Narvik med en Ladning Jernerts bestemt til Middlesborough 

paa 2.33o kg. Tons. Kl. 7s3o Fm. toges Fortøjningerne 

ind, og Rejsen paabegyndtes, efter Lodsens Anvisning, 

styrede ud fra Narvik og ind i Vestfjorden. 

Søndag den 15. Kl. 11,3o Fm. passerede Bodø, Vind 

NV. og Nord med Sne og Hagelbyger. 

Mandag den l6. Oktober ved 12 Tiden Middag passerede 

Gæslingerne, og styrede derefter ned gennem Stoksund, 

stadig Storm fra NV. med Sne og Hagelbyger. Kl. 3)3o Em. 

ankredes paa Grund af Snetykning i Stoksund. 

Tirsdag den 17. Kl. 6 Fm. lettede og fortsatte Rejsen 

igennem Stoksund. Kl. 8 Em. passerede Kristianssund. 

Onsdag den 18. Kl. 4 Fm. ankrede for at afvente Dag 

ved Lepsø Rev. Kl. 6 Fm. lettede og fortsatte Rejsen efter 

Lodsens Anvisning. Nordlig Vind frisk Kuling. Kl. lo


PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshine. N J D B, Bilag 1-2. 

Fm. passerede Aalesund. Kl. 1 Em. rundede ved Stadtland, 

og styrede ned gennem Moldo-Sund, som passeredes Kl. 6 

Aften. 

Torsdag den 19. Ved 3 Tiden Fm. passeredes Stensund; 

Kl. 8 Fm. passerede Patrouillebaaden ved Bergenfjord, 

Vinden NO. let Brise. Kl. 6 Em. kvitterede Lodsen ved 

Kopervik, og fortsatte derefter ud Igennem Koperviken. 

Kl. 6,2o Em. passerede Smørstakken, satte Loggen 0. 

Kl. 7j^3 Em. passerede Skudenæs i 2 Kvartmils Afstand, 

Log lo, styrede derefter misvisende SV., Vind 

SO. frisk Brise sydlig Dønning. 

Fredag den 2o. Kl. 8 Fm. Log 83 forandrede Kurs 

til misvisende SV. t. V.-^V.Coquet-Island. Kl. 12 Middag \ 

hørtes et Skud forude, lidt efter saas en Undervands- \ 

baad, styrende ned efter "Guldborg" med Signalet: Stop \ 

Maskinen, lidt efter kom Signalet: Sæt en Baad i Vandet \ 

og kom over med Skibspapirerne. 1. Styrmand med 4 Mand 

i Baaden blev derefter sendt over med Skibspapirerne. : 

Efter at Baaden havde været ved Undervandsbaaden i ca. 

13 Minutter, blev der hejst Signalet fra Undervandsbaade 

en: Forlad Skibet straks. Styrmanden kom derefter tilbage 

med Redningsbaaden og raabte, "om 5 Minutter skal : 

vi forlade Skibet". - Den anden Redningsbaad blev straks: 

sat i Vandet, og Mandskabet beordret i samme. Begge • 

r, Guldborg"s Baade roede derefter over til den svenske i 

Damper "Edda" af Gøteborg, Kaptajn J. Carlsson, hvor i 

Mandskabet samt Baadene blev tagne om Bord. Undervands- j 

baaden dykkede derefter ned, kom atter op efter en halv ! 

Times Forløb, og affyrede en Torpedo mod "Guldborg", ; 

der sank i Løbet af 3o Sekunder. Undervandsbaaden hejsedje 

derefter det tyske Flag, og kom tæt hen til "Edda" og i 

forhørte, hvor Skibet skulde hen. Da den havde faaet 

Oplysningen om, at "Edda" kom fra Burntisland og var paa 

Rejse til Assens med Kul, fik den Tilladelse til at fortsætte 

Rejsen. i 

Det bemærkes, ved at tage Sagerne op fra Rednings- ; 

baadene, faldt en Pakke over Bord, indeholdende Besæt- . 

ningens Papirer samt Skibsdagbogen. 

"Guldborg" sank paa 57,2o N. Bredde og 3,23 Ø-Lgd. \ 

Rejsen fortsattes derefter med "Edda", til den 22. Oktober. 

Kl. 2 Em., da "Edda" befandt sig ved Refsnæs 

: 

blåv "Guldborgs" Redningsbaade sat i Vandet, og Besætningen 

fortsatte selv ind til Kalundborg, hvor Føreren 

henvendte sig til Byfogeden og fik Tilladelse til at 

fortsætte til København med Mandskabet, hvor vi ankom 

Kl. 7 Aften. "Guldborg"s Redningsbaade ligger under Po- : 

litiets Opsyn i Kalundborgs Havn. 

Andersen, 

Fører af "Guldborg". 

Nr. 155/1916. Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 

24. Oktober 1916. 

Halvor Christensen, fg. Ass. 

Kaptajnen forklarer, at Uddraget er nedskrevet ef- ; 

ter Hukommelsen, da selve Skibsdagbogen gik tabt, da denskulde 

hives op fra Baaden. ; 

L. Styrmand Harming forklarede, at Undervandsbaad- • 

en ikke havde noget Mærke, der stod blot paa Huerne: 

Unterwasserboot eller lignende. Der blev ikke sagt andet, 

end de havde lo Minutter til at forlade Skibet. Skibets •


PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshine. N J D B. Bilag 1-3- 

Papirer beholdt de paa Undervandsbaaden. Efter at have 

skudt "Guldborg" i Sænk hejste den det tyske Orlogsflag. 

Skibspapirerne lød formentlig som tidligere paa Magnetic 

ore (Jernerts) bestemt til Middlesborough vistnok 

til Muller and Comp., London. Der blev saa godt som intet 

reddet, men alle kom fra Borde. 

Styrmand Harming forklarer, at Undervandsbaadens 

Fører spurgte, hvad Ladningen bestod af, hvortil han 

svarede ore, hvortil Føreren svarede, at det var Kontrabande. 

Komparenten protesterede herimod og sagde, at der 

var Bevis fra den tyske Konsul i Narvik, at det ikke var 

Kontrabande, hvortil Føreren sagde, at det kunde han 

ikke se, Komparenten havde ikke selv gennemset Papirerne. 

Kaptajn Andersen forklarede, at der blandt de afleverede 

Papirer fandtes Erklæring fra den engelske Konsul 

i Narvik om, at Ladningen ikke var absolut Kontrabande. _ 

De mødende forklarede, at den indladede Jernerts 

var graalig af Farve og ikke rød. 

Søforhøret udsat. Retten hævet. 

Rump. Schmidten. Wrisberg. 

Aar 19l6 den 7- November blev Ekstraret sat af Rettens 

Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og dens Medlemmer: 

Direktør Schmidten og Kaptajn Wrisberg, og foretoges: 

Nr. 155/1916. Forhøret fortsat. 

For Rederiet C. K. Hansen mødte Kaptajn H. Neergaard. 

For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Fenger. 

Af M Guldborg"s Besætning mødte: : 

Kaptajn R. Andersen ! 

1. Styrmand C. A. Harming ; 

2. Styrmand C, A. Petersen 

1. Mester L. Søgaard 

2. Mester C. Pehrson. 

Kaptajn Neergaard foreviser en Genpart af Konnosse-i 

mentet, dat 14. Oktober 19l6, hvorefter "Guldborg" hav- ; 

de indtaget 2.331-ooo kg. Swedish Magnetic Ore i Narvik i 

for at føres til Middlesborough til Wm. H. Muller & Co.,i 

London, ltd., endvidere fremlagde han en Afskrift af Op-! 

rindelsescertifikat for denne Ladning fra den engelske \ 

Vicekonsul i Narvik lydende paa Swedish magnetid ore i 

samt foreviste en Erklæring fra Luossavaara-Kiirunavaa- \ 

ra A/B,s Kontor i Narvik, dateret 3°* Oktober 1916 om, j 

at den Malm, som indskibedes med ss "Guldborg" den 14. ! 

Oktober 1916, var Swedish magnetic ore som anført i Kon-' 

nossementet og foreviste endvidere Afskrift af Certepar-; 

ti. ; 

Han bemærketr, at det tyske Generalkonsulat igaar 

har faaet Underretning om Forhøret i Dag. • 

Kaptajn Andersen forklarer, at han ikke saa nøje 

havde efterset Papirerne, førend de udleveredes til den j 

tyske Undervandsbaad, men den Erklæring Skiw ^ ^ _ :


PÅ KRONBORG 

ss Guldborg ex Sunshine. N J D B. ;Bilag 1-4, 

fra den engelske Konsul 1 Narvik var I alt Fald efter ; 

hans Overbevisning enslydende med den nu fremlagte. 

; 

Erklæringen lød saaledes ikke udtrykkelig paa hvorvidt ; 

Ladningen var Kontrabande, men paa, at Ladningen var 

magnetic ore fra Sverrig. i 

Kaptajn Andersen, Styrmand Harming og Styrmand Pe-; 

tersen, der alle erklærede sig bekendt med Edens Hellighed 

og Betydning og nægter sig straffede, bekræftede ; 

derefter deres Forklaring, der paany oplæstes for dem, i 

med Lovens Ed. ; 

Søforhøret sluttet. Retten hævet. 

Rump. Schmidten. Wrisberg. 

Aar 1917 den 21, Marts Kl. 1 blev Ekstraret sat af: 

Rettens Næstformand: Kriminalretsassessor Rump og fore ; 

toges: ~; 

Nr. 155/1916. Søforhør 1 Anledning af ss "Guldborg"s 

Sænkning. ; 

Søforhøret reassumeredes. 

Der fremlagdes Skrivelse fra Registrerings- og i 

Skibsmaalingsbureauet med 1 Bilag af 27. November f. A.i 

Søforhøret paany sluttet. Retten hævet. 

Rump. ;' 

Anm. Den tyske Regering har anerkendt Sænkningen af ; 

ss "Guldborg" som værende uberettiget og har erstattet 

den ved Sænkningen forvoldte Skade. Kasko-i 

Erstatningen udgør Kr. 1.2oo.ooo.- .

ss Guldborgland. N L F G. 


PÅ KRONBORG


PÅ KRONBORG 

ss Guldborgland. N L F G. ! Int. - 2. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 679/1916 dat. 29/8 19l6 er 


Bankdirektør Andreas Emil Meisner, Vordingborg, 

Sagfører Hans Andreas Rasch, Næstved, 

Fabrikant Niels Johannes Nielsen, København, og 

Forretningsfører Hans Abdon Christian Rasmussen, 

København, 

som. Samejere. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 68o/l9l6 har ovennævnte 

Samejere solgt Skibet til: (anmeldt 29/8 1916) 

A/S. Alfa, København. 

Skibet har forandret Navn til "Alfa" (s. d.) og Hjemsted 

fra Saxkjøbing til København. 

Registreret 7/9 1916.


PÅ KRONBORG 

Guldborgland. N L F G. I Int. - 1, 

Bygget 19oo - A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft. 


1 Stk. 14 NHK. - 95 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: lo-£—21" Slaglængde: 14" 

Fabrikat: Københavns Flydedok og Skibsværft. 


1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge. 

Bak 12 Fod. Bro 2o Fod. 


Vandballast: 7,5 Tons 

82,9 x 18,1 x 6,8 Fod. 

6/88 dw. 93,32 brutto 54 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 443/l9oo dat. 6/9 19oo er 


A/S. Østlollands Dampskibsselskab, Saxkjøbing, 

med Købmand Fritz Rasmussen, Saxkøbing, som Bestyrelsens- 

Formand. 

Registrering foretaget 12/9 19oo. 

1911 ombygget og forlænget: 

1 Dæk. 2 Master. 2 Luger. 

96,9 x 17,9 x 6,7 Fod. 

6 / 128 dw. 122 brutto 63 netto. 


A. Meisner m. fl. København, 

og samme Dag videresolgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Alfa, København, 

og omdøbt til "Alfa". s.d.

BANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

• FÅ KRONBORG ,- ._ 

- - __. __ «"-/=$. "AA/tsA^'So^/Yt,-,^. 

-rA 

---- J ^-*^-^ J 

... .. .


PA KRONBORG 

ss Guldborgland. N L F G. V. - 1. 

Billeder: Arkiv (efter Ombygning 1911). 

Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONSORG 

is Guldborgsund. (Bugserskib). U QMP. /OYD 

Hegistreringsprotokoller: VIII-233. 9-166. 

Registreringsdato: 3/1 1877 

Certifikater: 3/1 1877. 

gget 1876 af Rostocker Actien Gesellschaft fUr 

Schiff- und Maschinenbau, Rostock, ifølge Bilbrev 

dat. Rostock 9/12 1876. 

1 Stk. 20 NHK. = 80 IHK. Compoundmaskine, 

Cylinderdiameter: 

Fart: 

Fabrikat: Rostocker A/G. 


1 Dæk. Ingen Master. 

Skarpt Forskib. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. 

Halvruf. 

Ingen Inderklædning. 

Længde: 61'4". Bredde: 12 s 8". Dybde: 6*3". 

/ 15 dw. 4O5OO brutto. 18,69 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Rostock 9/12 1876 og Nationa- 

Iltets- og Ejendoms Erklæring dat. Nykøbing Falster 

29/12 1876 bygget til: 

A/S. Guldborgsund, Nykøbing Falster, 

bestaaende af følgende Actionærer: 

Overretssagfører ±>. G. C. Jensen, Nykøbing F. 

Skibsbygmester E. C. Benzan, Nykøbing F. 

Jægermester S. C. Hillerup, Ny Kirstineberg pr. 

Nykøbing F. 

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Nykøbing 

Falster Toldkammer 13/12 1876 betalt med Kroner

HANDELS- OG SØFARTS.VJUSEE1 

PÅ KRONBORG 

ss Guldborgsund. (Bugserskib). NQMP. /OYDYJl-2, 

933«33, som er 3f° af Købesummen Rm. 35.000*- eller 

Kr. 31.111,11. 

Yed Skøde dat. Nykøbing Falster 28/10 1887 og Nationalitets- 

og Ejendoms Erklæring dat. Nykøbing F. 

29/10 1887 solgt til: 

Købmand, Vicekonsul Niels Nicolaj Nielsen, 

for Kr. 7.000.oo. 

Nykøbing Falster, 

Ifølge Anmeldelse dat. Nykøbing Falster 29/10 

1887 har Mægler Marquardt, Nykøbing Falster, paasig 

Forretningsførelsen.


PÅ KRONBORG 

ss Guldborgsund. NQMP. / 0 Y D V. Int. - 1. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 580/1898 dat. 2o/lo I898 er 

Ejeren, Købmand og Vicekonsul Niels Nicolaj Nielsen, 

Nykøbing Falster, afgaaet ved Døden og hans Enke 

Fru Petra Christine Nielsen, f. Christensen, 

har overtaget Skibet. 

Registrering foretaget 2o/lo 1898. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 4o4/l9ol dat. 2/9 19ol har 

Enkefru Petra Christine Nielsen, f. Christensen, Nykøbing 

Falster, afhændet Skibet til: et Partrederi, bestaaende 

af: 

Hofjægermester, Godsejer Frederik Tesdorph, Ourupgaard, 

Falster, 

- - Adolph Tesdorph, Pandebjerg, 

Falster. 

Bestyrende Reder er Hofjægermester, Godsejer Frederik 

Tesdorph, Ourupgaard. 

Registrering foretaget 2/9 19ol, 

vend

13/9 1897 i Forbindelse med ss "Stege" bjerget Galease 

"Geir" af Drammen, der var grundstødt ved 

Tolken paa Rejse fra Hernøsand til Bandholm 

med Træ, 

29/1 1919 anmeldt solgt til Rederi A/S. "Nielsen", Nykøbing F. 

16/9 1925 - - Partrederi ved P. H. Nielsen, 

Nykøbing F. 

29/lo 1931 - - Skibsfører Lauritz Gunnersen, Nakskov. 

8/3 1939 - ophugget.

v. 

&» 

^ * 

Ir & 

.? O 

u; CQ 

 

D


PÅ KRONBORG 

ss Guldborgsund ex Elisabeth Mærsk (I) Int. 

ex Silkeborg ex Aros. N K W P. ' : 

Bygget l89o - James Laing, Sunderland. Byggenummer 339. 

1 Stk. 155 NHK. - 646 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 19-31-51" Slaglængde: 33" 

2 Stk. skotske Kedler, hver med 2 riflede Kanaler. 




Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Eng. Co. Ltd, 

Sunderland. 


1 Dæk-Well Deck. 2 Master. 4 Luger. 

Bak 31, Brodæk loo, Halvdæk 112 Fod. 


Vandballast 454 Tons, heraf i Dobbeltbundtanke 333 Tons 

265,6 x 35,6 x 19,6 Fod. 

128 / 3.272 dw. 1.785 brutto 1.144 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 25o/l9oo dat. 25/k 19oo som 

ss "Aros" købt fra Aros Steamship Co. Ltd. - Newman 8c 

Dale - London, til hvilket Skibet var bygget, af: 

A/S. Dampskibsselskabet af I896, København, 

for Kr, 352.729.- og omdøbt til "Silkeborg". Registrering 

foretaget 5/5 19oo. 


A/S. Dampskibsselskabet af 1912, København, 

for Kr. 2ol.ooo.- og omdøbt til "Elisabeth Mærsk" (I). 


A/S. Dampskibsselskabet Gylfe, København, 

for Kr. I.250.000.- og 2/7 1919 anmeldt omdøbt til "Guldborgsund". 

2o/l 192o anmeldt solgt til Rederi A/B. Skåne,Malmø 

for 74.ooo Pund Sterling og omdøbt til "Anna". Udslettet 

af Register 2o/l 192o. Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II. 

September 1921 solgt til Rederi A/B. Aurora, Helsingborg 

og omdøbt "Begonia". Marts 1934 solgt til A. 

Kalm - intet Navneskifte - sænket ved Luftangreb ved 

Flam (Norge) 29 A 19ô.


PÅ KRONBORG 

ss Guldborgsund ex Vejle. 0 U N D. Int. - 1. 

Bygget 191o - Eriksberg mekaniska Verkstad, Gøteborg. 

1 Sk. NHK. - 84 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: Slaglængde: 

Fabrikat: 


I Dæk. Ingen Master. 


Vandballast: 

61,8 x 15,2 x 5,6 Fod. 

6/34 dw. 29 brutto 12 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 226/191o dat. 6/5 191o er 

Skibet som ss "Vejle" bygget til: 

A/S. Vejle Dampbaade, V0jle. 

Indregistreret 6/5 191o. 

til: 


Skibsforer Lars Jørgen Thorvald Nielsen, Bogø, 

og omdøbt til "Guldborgsund" med Hjemsted i Nykøbing F 

Registreret 13/5 1943- 

til: 


Speditør Ove Bjarne Petersen, Aalborg, 

og omdøbt til "Skipper Clement". (s.d.) 

Registreret 9/3 19^4.

V;^ 

U 

" A 

Û 

u 

i i 

/$.- hi' 

^J ^T ; 

Uî 

^s £1 

^ ! 

r- i 

.. j 

—*. i 

Ai [ 

u • /•x 

-V— 

&r\ 

S- 1 '• 

) $ • 

Kr^ 

^ 

t 

u 

ti. 

\ : i 

f) 

u 

-J so 

1U 

/ 

< 

Qu: 

(£. 

< IL 

© 

(0 

o 

(3 

fC 

o 

•z. ta 

o 

fc 

UJ 

w D 

2 

1- 

4 

! ûu 

AA\ 

U 

i 

V> 

i 

\ 

U I

CQ I 

tø I 

H I 

2 I 

O ( 

1 

nS l 

*H 1 

K 1 

CM I 

co o- 

.J 

UJ 

D 

< 

X 

1 

1 

PH J 

t 

il- CQ 

G)


PÅ KRONBORG 

ss Gulfaxe. (2) N R F M. : x&t. - 1, 

Bygget 19o9 - A/S. Helsingørs Jernskibs- mg Maskinbyggeri, 


1 Stk. 15o NHK. - 7oo IKK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: l8-5o-5o" Slaglængde: 36" 

Fabrikat: Byggeværftét. 



Bak 29 Fod. Brodæk lo2 Fod. Halvdæk 77 Fod. Poop 17 Fod. 


Vandballast: 516 Tens. 

249,2 x 38,1 x 18,3 Fod. 

268 / 2.082 dw. 1.684 brutto l.o46 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 272/l9o9 dat. 13/5 19o9 er 


A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Skandia, København. 

Indregistreret 13/5 19o9- 



A/S. Det Dansk-Franske Dampskibsselskab, København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 862/1918 dat. 12/12 1918 har 

Skibet forandret Navn til "Normandiet". s.d. 


29/6 19o9 grundstødt ved Hittarp paa Rejse fra Østersøen 

til Ghent med Træ. 

6/2 191o paa Rejse fra England til Korsør grundstødte 

Skibet paa Halskov Rev, men kom flot ved egen 

Hjælp.


PÅ KRONBORG 

ss Gulfaxe. (2) N R F M. V. - 1. 


Negativer: 

Litteratur:


PÅ KRONBORG 

ss Gunhild (l) ex Fionia. N P G O.

HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

ss Gunhild (l) ex Fionia. N P G 0. Int. - 1, 

Bygget 19o5 - Howaldtswerke, Kiel. 

1 Stk. 93 NHK. - 65o IHK. Tregangsraaskine. 

Fart: 11 Knob. 

Cylinderdiameter: 16 5/4 - 26 9/16 - 42 1/8" 

Slaglængde: 27 9/16" 

Fabrikat: Byggeværftet. 



Bak 28 Fod. Brodæk lo3 Fod. Halvdæk 53 Fod. Poop 12 Fod. 



226,5 x 35,1 x 15,8 Fod. Dybgang paa Last l4To Fod. 

83 / 1.447 dw. 957 brutto 586 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 288/l9o5 dat. 12/5 19©5 er 

Skibet som ss "Fionia" bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Dan, København, 

med Konsul Peter Lauritz Fisker, København, som Forretningsfører. 

Indregistreret 12/5 19o5« 

Ifølge Anmeldelse Nr. 455/19I0 dat. 18/I0 191o har 

Sø- og Handelsrettens Sklfteretsafdeling, København, 

taget det i København hjemmehørende A/S. Dampskibsselskabet 

Dan's Bo under Konkursbehandling. 

Registreret l8/lo 191o. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 489/191o har So- og Handelsrettens 

Sklfteretsafdeling, København, solgt Skibet til: 

A/S. Dampskibsselskabet Botnia, København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 536/l91o dat. 24/11 19I0 har 

Skibet forandret Navn til "Gunhild". 

Registreret 26/11 I9I0. ; Bxad 2,


PÅ KRONBORG 

ss Gunhild (l) ex Fionia. N P G Q. Int. - 2. 






Skibet den 17/6 1917 torpederet i Nordsøen, 22 Sømil af 

Holmengraa, paa Rejse fra Blyth til København, med Kul. 

6 Omkomne. Skibets Issurance Kr. 800.000.- Skibets Værdi 

Kr. 1.2oo.ooo.- 


Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 126. 

12/11 1916 reddet 23 Mand fra Tankdamper "Petroleine" 

af Newcastle, der var blevet torpederet i 

den engelske Kanal, hvorved 11 Mand mistede 

Livet.


PÅ KRONBORG 

ss Gunhild (l) ex Fionia. N P G V. - 1, 


Negativer: Arkiv 

Litteratur.


FÅ KRONBORG 

ss Gunhild. NWFD. /OYDW. 

- IW.. r-i-ft.-*--- * / \'- ,_ * *~r~3| 

"V'-WSISEIhiii' •Ivt^'A'i „i -i- • Bi 

B jVW»E£_ • - - ifl« --* - UL-E] 

•4 

»•âiiiaSPJyB^^yajMfflMSiJ


PÅ KRONBORG 

ss Gunhild. NWFD. /OYDW. Jill - 

Berlingske Tidende 23« August 1944? 

København, Tirsdag: 

Dampskibsselskabet Torms Damper "Gunhild" er 

Natten mellem 18. og 19. August blevet sænket under 

et Luftangreb paa Bremen, hvor Skibet lastede Kul 

til DSB. "Gunhild" blev ramt af Brandbomber, og der 

opstod en Brand af stort Omfang, men de nærmere 

keitheder kendes endnu ikke. Hele Besætningen er 

uskadt og ventes i den nærmeste Fremtid hjem til 

København.


PÅ KRONBORG 

ss Gunhild. N W F D. / 0 Y 


Antwerp, Nov. 6.: { 

According to a protest made by her master, stea- j 

mer "Delgany", from Dublin with general cargo, was 

in collision on starboard side forward with steamer 

"Gunhild" (Eouen for Kristianssand S.) after leaving 

Eouen on Oct. 29? damaging the fourth frame below ; 

the hawse-pipe. The "Delgany" retumed to Rouen and ; 

effected repairs, leaving again on Oct. 30. ;

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET I 

PÅ KRONBORG j 

ss Gunhild Torm ex Gunhild. N W F D. / 0 X D W. ! III - 

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. November 1954 

Dampskibsselskabet Torms Damper "Gunhild Torm", 

der I nogle Dage har ligget ved Nordhavnsværftet ti: 

Besigtigelse? er nu solgt til Tyskland og har skiftet 

Navn til "Theo Grammerstorf"•

HANDELS-OG SØFARTSMUSEET / , 

PÅ KRONSORG c ( ^-A 

/VÛ/> / C Y-j? W. ^kSusrhY/Gt for.77 

Y 

A ^ 

lîÂti IAE^, /Hf-Ae: /Ae? t A&tY ^sU^^^jL.-^f~-KY tf*

å 

^ x ^ AA t J ^ ' 

Å 

V3^ vs 

M V*s 

\4 ^ 

*\ 

1 " 

t .c 

ir 

k^ v 4 

,y.j 

I \. 

I 

\ 

J 

< 

X 

A- A;^ 

•XV 

~j 

UJ 

A 

11. to 

O Z 

... re 

(/) o 

< o 

$

^ ^ ^ 

•* vs? VS? 

I > l 

^ 

^. '

_.--; 

u 

yQ, 

7 UA^. 


PÅ KRONBORG 

AA; £ • s 

•feSC^é^^-s«^^ 

- Y 

A 

/y - "£oi^. 

é?k 

fojså 

UUU 

t/co^^fyy- 

(U A-: 

Y 

^-s-«-- %s^

7 

fr. 4Ai.i# 


PÅ KRONBORG 

•7 " 

'>*• - 

% - 

ATV - 

J7$ - 

^ - 

'7„ . 

7/„ - 

'*/,*- 

ss Gunhild Torm ex Gunhild. 0 T D W. 

2/1 1954 

9/1 

26/1 

31/1 

8/2 

14/2 

ank. 

ank. 

afg. 

ank. 

afg. 

afg. 

afg. 

o.ôc_i, I y __ 

PÅ KRONSORG 

Hamborg 

Malmø 

Wismar 

København 

København 

Antverpen 

Oaen

SK 

' • ) 

SJ-. 

^T 

^>~. 

7fi tøk Si -' *?, 

?h-h 

nAi,0£LS OG SØFARTSMUSEET 

p Å KRONBORG 

'^-^*&--lz


PÅ KRONBORG 

ss Gunvor Mærsk (i) ex Josephine Gray. 0 X N H.


PÅ KRONBORG 

BDR. 

ss Gunvor Mærsk (I) ex Josephine Gray. 0 X N H. Int. - 1, 

Bygget 1931 - Wm. Gray 8c Co. Ltd., VJ. Hartlepool, for 

egen Regning. Byggenummer: 

1 Stk. 196 NHK. - I.I60 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 2o^_--34-56" Slaglængde: 39 n 

Fabrikat: Central Marine Engineering Works Ltd., W. Hartlepool. 


1 Dæk. 2 Master, k Luger. 

Bak 28 Fod. Overbygning raidtskibs 68 Fod. Poop 25 Fod. 



276,4 x 42,3 x 18,7 Fod. 


Som ss "Josephine Gray 1 ' blev Skibet I April 1934 

købt fra Byggeværftet, der havde drevet det for eên 

Regning, af: 

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København 

og omdøbt til "Gunvor Mærsk". Købesum Kr. 495.4o3.- 


Rederi A/B. Angus, Mariehamn, 

og omdøbt til "Angus". 

Udslettet af dansk Register 16/12 1955, 

1964 er Skibet af Rederi A/B. Hera - Karl Kahre 

Mariehamn - stadig under Navnet "Angus" - solet til: 

Kim Trading & Shipping C0.T Panama, 

og omdøbt til "Robert". 

Grundstødt 19/6 1969 ved Othoni, paa Rejse fra Galatz 

til Chioggia, og blevet saa beskadiget, at Reparation 

ikke kan betale sig. Skibet skal derfor sælges til 

Ophugning. 

197o solgt til Ophugning hos Sidiremboriki S. Å., 

Pireus. Ophugningen paabegyndt 13/3 197o. 

vend.

k 19^6 paa Rejse fra København til Malmø rørte 

Skibet Grunden paa Sjollen uden at blive 

staaende. Det viste sig senere, at der var 

en mindre Lækage i Tank Nr. 6, som Følge 

af, at 13 Bundståkke var blevet bøjede« 

Aarsagen til Havariet var, at Føreren havde 

Forvekslet Kalkgrundens Fyrskib med Malmø 

Fyrskibe

' # 

x*. 

•4*. . . ^'^^^"l.rJÛ .*J>.J*} 

v -"x. 

u 

•*U4;? u 

^ 

X 

) 

Y r ] 

o * 

k& 

o? 

CO o 

© z 

K 

f *? «F 1? 

xU-U" 

< o 

LL. CO 

I I 

i * \ 

lf^^^l^^^?^?^#^^^?^?îiî^^? 

i 

lix 

A >M i 

UJ i 

UJ 

CO 

rj 

•s 

vi 

jNrîl) ui 

A- yj ^ -^ -c / 

Ui 

I I 

I t ' 

' I 

0 . f) „-i 

N ^ 

> N £ ^ ^ ^ crriUÛVfV^ *$>* 

/ 

X 

O

ELS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

:-unvor Mærsk CD ex Josephine Gray. 0 X N H. Int. - 1 

SS u 

Bygget 1931 - Wm. Gray & Co., Ltd., West Hartlepool. 

Byggenummer: 

1 Stk. 196 NHK. - I.I60 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: 2o?-3k-56" Slaglængde: 39" 

Fabrikat: Central Marine Engine Works Ltd., W. Hartlepool 



Bak 2o Fod. Brodæk 68 Fod. Poop 25 Fod. 


Vandballast 639 Tons. 

276,4 x 42,3 x 18,7 Fod. 


Skibet blev søsat som ss "Josephine Gray" og var 

bygget for Værftets egen Regning og drevet af dette indtil 

det ifølge Anmeldelse dat. /k 1934 blev købt af: 

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, 

for Kr. 495.4o3.- og omdøbt til "Gunvor Mærsk" (i) med 

Hjemsted I Aalborg. 

Indregistreret / 1934. 

til: 


Rederi A/S. Angus, Mariehamn, 

og omdøbt til "Angus". 

Udslettet af Register 16/12 1955. 

1964 er Skibet af Rederi A/B. Hera - Karl Kahre - Mariehamn 

- stadig som "Angus" - solgt til Kim Tradlng & Shipping 

Cp., Panama, og omdøbt til "Robert". 

Grundstødt 19/6 1969 ved Othoni, paa Rejse fra Galatz 

til Chioggia, og blevet saa beskadiget, at Reparation Ikke 

kan betale sig og skal derfor sælges til Ophugning. 197o 

solgt til Ophugning hos Sidiremboriki S. A., Pireus. 

Ophugningen paabegyndt 13/3 197o. 

/k 1946 paa Rejse fra København til Malmø rørte Skibet 

Grunden paa Sjollen uden at blive staaende. 

Det viste sig senere, at der var en mindre 

Lækage i Tank Nr. 6, som Følge af, at 13 Bundstokke 

var blevet bøjede. Aarsagen til Havariet 

var, at Føreren havde forvekslet Kalk-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ XV 

PÅ KRONSORG \ 

ss G-imvor Mærsk ex Josephine Gray. 0 X N H. I 

29/12 1953 afg. Gdynia til Bordeaux | 

6/1 1954 ank. Bordeaux. Åfgaar forventelig \ 

9/1 afg. Bordeaux til Setubal 8/l. j 

21/1 ank. Amsterdam i 

23/1 ank, Hull til København | 

3/2 ank. København j

h-f tøf 

/- ^? 

'A-v 

/i 

/$? 


PÅ KRONBORG 

•tøss—«-Sf/ 

,£*$*,& U^-s-C^Æ-w" ÆU^. 

fe £L> >S-F-S5M- -SflVs- ^ •"'''"i-C- 

åd 

i åA%

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. 

PÅ KRONBORG 

;s Gunvor Mærsk (i) ex Josephine Gray. 0 X N H. . V. - 1. 


Seekiste 1/1963-17= Havaribillede. ("Angus") 

Negativer: 

Litteratur: Seekiste 1/1963, 16/18: Søskader under Issejlads 

som "Angus". 

Sea Breezes 7/l97o-4o5/o6: Commentary med 

Foto som "Robert". 

9/1970-592: About the "Josephine • 

Gray". 

4/1971-316: More about the "Josephine 

Gray".


PÅ KRONBORG 

is Gunvor Mærsk (II) (Tankskib). O X G G. Int. - 1. 

Bygget 1959 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 15c 

Gudmoder 23/5 1959: Mrs. John Kurby. 

9.2oo IHK. 

Cylinderdiameter: Slaglængde: 

Fabrikat: 

Bygget af Staal. 

1 Dæk. 4 Lademaster. Krydserhæk. Maskine agter. 


Vandballast: 

x x Fod. 

25.75o dw. l6.o93 brutto 9-495 netto. 

Dieselmotor, 

Ifølge Anmeldelse dat. 8/9 1959 er Skibet bygget til 

Interessentselskab bestaaende af: 


Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 


Ifølge Anmeldelse Nr. A97o dat. 22/4 197o er 


Brigantine Transport Corporation, Monrovia, 

og omdøbt til "Seraphine". 

Udslettet af dansk Register 22/4 197o.


PÅ KRONBORG 

ss Gurre ex Cimbrla ex Guernsey. N J D T.


PÅ KRONBORG 

ss Gurre ex Cimbria ex Guernsey (l). N J D T. ;Int. - 1. 

Bygget 1891 - W. Gray & Co., Ltd., West Hartlepool. 

Byggenummer 4o4. 

1 Stk. 241 NHK. - 95o IHK. Tregangsmasklne. 


2 Stk. skotske Kedler hver med 3 riflede Kanaler. 



1 Stk. Donkeykedel med 5o Pund Arbejdstryk. 

Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, 

W. Hartlepool. 



Bak 35 Fod. Brodæk 118 Fod. Halvdæk lo2 Fod. Poop 29 Fod, 




314,2 x 4o,6 x 22,2 (24,8) Fod. 

253 / 4.o98 dw. 2.873 brutto I.855 netto. 

Som ss "Guernsey" bygget til: 

C. Nielsen & Sir William Gray, West Hartlepool. 

1892 solgt til Firmaet A. N. Hansen & Co., København, 

og registreret i Tønsberg, hvor Skibsreder Wilh. 

Wilhelmsen var Aktionær og Forretningsfører. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 4ol/l897 dat. 17/7 1897 købt 

fra dette Firma af: 

A/S. Dampskibsselskabet Østersøen, København, 

og omdøbt til "Cimbria" med Hjemsted i København. 

Indregistreret 19/7 1897. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 459/l91o dat. 21/1o 191o er 

Selskabet traadt 1 Likvidation. 

Registreret 22/lo 191o. Blad 2-


PÅ KRONBORG 

ss Gurre ex Cimbria ex Guernsey (l). N J D T. Int. - 2. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 491/191o dat. 8/11 191o er 

Skibet af Likvidationsboet solgt til: 

A'/S. Dampskibsselskabet Atlantic, København, 

med Firmaet C. K. Hansen, København, som Forretningsfører. 


Ifølge Anmeldelse Nr. 525/191o dat. 23/H 191o har 

Skibet forandret Navn til "Gurre"". 

Registreret 24/11 19I0. 



A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. 

Registreret 19/6 1912. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 956/1916 dat. 3l/lo 19l6 er 


A/S. Dampskibsselskabet Patria, København, 

for Kr. 2.565.000.» 


Ifølge Anmeldelse Nr. 622/191? dat. 25/7 1917 er 

Skibet I April 1917 forsvunden i Nordsøen med hele Besætningen, 

24 Mand, paa Rejse fra Kirkwall til Aalborg, 

og formodes at være sænket 19/2o April. Skibets Værdi 

Kr. 2.572.399.- 


Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 115«


PÅ KRONBORG 

ss Gurre ex Cimbria ex Guernsey (l). N J D T. V. - 1«, 


Negativer 

"The Wilhelmsen Fleet" Pag. 23- ("Guernsey") 

Litteratur: "The Wilhelmsen Fleet" Pag. 23.

EO 

ep 

e 

> 

IS 

ro 

TJ « 

o 

W 

rø 

h* 

^ (Ti 

o O) 

03 Ti 

O > 

3J x ! 

fTI 

m 

-j 

O 

H 

U

HANDELS- OG SØFARTSMUSES 

FA KRONBORG 

• s SustaY* (Tankskib)* HKRP*/OYDY, 

JB"

HANDELS- OG SØFARTSIV 

PÅ KRONBORG 

ar*. ^•É'*"to 

pe / O Y D Y,

Q 

p 

'1 

' -1 

1-3 

X 

> Z 

O 

m 

r~ Cfi 

pr 

O 

D 

G? 

S! 

Ti 

> TJ 

TJ 

> 

7^ 

TJ 

O 

*£. 

W 

O 

Ti 

O 

S i 

0) 


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (Tankskib). H E P . /OIDI, 5-


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (Tankskib). NKRP. /OYDY.


PÅ KRONBORG 

>s Gustav. NKPP/OYDY. Int. - 1. 

Bygget 1899 - A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft 

København. Bygge Nummer 21. 

1 Stk. 19 NHK. - 125 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: 12-24" Slaglængde: 15" 

1 Stk. skotsk Kedel med 1 Kanal. 

Kedlens Diameter: 7,9 Fod. Længde: 8,4 Fod. 

Risteflade: 15 Kvadratfod. Hedeflade: 478 Kvadratfod. 

Kedel og Maskine fra Københavns Flydedok og Skibsværft. 



Tankskib til Transport af Sukkersaft. 

Bak 2o Fod. Overbygning agter 28 Fod. 


Vandballast: Agterpeaktank 3 Tons 


122,4 x 24,2 x 9,2 Fod. Dybgang paa Last 9 Fod. 

15 / 285 dw. 244 brutto 128 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 564/1899 dat. 23/11 1899 er 

Skibet bygget til et Partrederi bestaaende af: 

Direktør Carl Christian Gammeltoft, København 

Carl Vigand Lose, København 

William Hansen Millinge, Hellerup, 

med Direktør Carl Vigand Lose, København, som bestyrende 

Reder. Skibets Hjemsted er Assens. 

Registrering foretaget 23/H 1899- 

Ifølge Anmeldelse Nr. 2/l9oo dat. 3/1 19oo solgt til: 

A/S. De danske Sukkerfabrikker, København. 

Registrering foretaget 3/1 19oo. 

, vend,

I 19oo beskadiget af Isen i Randers Fjord. 

/6 19o^ paa Rejse fra Klagshamn til Nakskov 

med Kalksten grundstødt ved Skanør. 

Flot ved egen Hjælp* 

5/3 19o7 grundstødt paa Kysten mellem Rungsted 

og "Vedbæk i tæt Taage. Maatte have 

Assistance for at komme flot. 

19/1 1912 paa Rejse fra København til Assens 

grundstødt ved Uglebjerg. Flot med 

Assistance af Svitzer. 

8/11 19>r paa Rejse fra Kolding til Assens med 

Sukkersaft blev Skibet udfor Strandhuse 

paasejlet af ms "Max Holz" af 

Leningrad. "Gustav" blev ramt i Bagbords 

Side i Overbygningen udfor Maskinrummet 

og fik en Lækage 4 Tommer 

over Vandlinien. Mesters Kammer blev 

trykket ind OQ Baaden beskadiget. 

Kollisionen skete ved l8-Tiden og da 

man paa Grund af Mørket ikke straks 

var klar over Skadens Størrelse, blev 

Skibet sat paa Grund. Efter Undersøgelse 

af Skaderne blev Skibet senere 

paa Aftenen taget af Grunden og gik 

ind i Havnen, hvor Svitzers ss "Activ" 

af Aabenraa, næste Dag satte en Lap 

over Lækagen og derefter ledsagede 

"Gustav" til Assens for Udlosning og 

videre til Svendborg Skibsværft, hvor 

Skaden blev midlertidig repareret. 

Skibet kunde ikke undværes ret længe 

i Saftfarten. Skaden paa Skibet androg 

ca. Kr. lo.000.- medens Kolding Saftstations 

Udgifter ved Standsningen var 

ca. Kr. 3o.ooo.-, idet alle Roer maatte 

sendes med Bane til Assens. 

28/7 1933 reddet 3 Mennesker fra en Motorbaad, 

der drev i Køge Bugt med Maskinskade. 

3aaden havde drevet i 12 Timer før 

den blev opdaget. 

2o/^ 19^-o paa Rejse fra Nakskov til Kolding med 

Sukker har Skibet lidt nord for Wedellsborg 

tørnet en haard Genstand med Agterskibet. 

Stødet var meget voldsomt, 

men frembragte ingen læk.

ss 


PÅ KRONBORG 

Gustav. NKRP/OYDY. II 

Sø- og Handelsretsdom af 23/12 1935: 

A/S. De danske Sukkerfabriker havde sagsøgt Sovjetregeringen, 

der ejede ms "Max Holz" til Betaling af 

Kr. 22.335-- Sovjetregeringen blev frikendt og fik tilkendt 

Kr. 8.000.- i Sagsomkostninger. 

I Dommens Præmisser siges bl. a.: - Det maa efter det 

oplyste antages, at "Max Eotz" forinden Ordren til Bakmanøvren 

gaves, sejlede fuldt korrekt i Sejlløbet, lidt nord 

for Fyrlinien, saaledes at de to Skibe, saafremt "Gustav" 

havde holdt sin Kurs, kunde have passeret hinanden uden 

Fare. Endvidere maa Retten overensstemmende med de fra ms 

"Max Holz"s Side afgivne Forklaringer gaa ud fra, at "Gustav" 

efter at have passeret ms "Ella" i en Afstand af ca. 

loo - 2oo Meter girede over mod Nord, i hvilken Henseende 

"Gustavs" Kaptajns Forklaring gaar ud paa, at han ikke ved, 

om "Gustav" girede kort efter at have passeret "Ella". 

Under disse Omstændigheder finder Retten ikke, at det 

vil kunne bebrejdes Ledelsen af "Max Holz", at den slog 

fuld Kraft bak til dette Skibs Maskine og da denne Manøvre 

var fremkaldt ved "Gustavs" ovennævnte Giring ud mod "Max 

Holz"s Kurslinie, maa Retten mene, at det heller ikke kan 

være til Skade for "Max Holz", som har højreskaaren Skrue 

og derfor normalt ved Bakning slaar noget Styrbord over, 

at Skibet som Følge af Bakmanøvren drejede Bagbord over. 

Medens der saaledes ikke findes at være udvist Feejl fra 

"Max Holz"s Side, maa Retten give de Sagsøgte Medhold i, 

at det maa bebrejdes Ledelsen af "Gustav", at den i det 

snævre Løb sejlede med fuld Kraft og som Følge heraf ikke 

havde det fulde Herredømme over Skibets Bevægelser 1 en 

eventuelt opstaaende faretruende Situation, samt at den 

ved Passagen af "Ella" ikke var tilstrækkelig agtpaagivende 

med sin Styring, saaledes, at "Gustav", som ovenfor 

omtalt, drejede ind mod "Max Holz"s Kurslinie og derved 

fremkaldte dette Skibs nævnte Bakmanøvre. -


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (lankskib). NKRP. /OYDY, 

Dampskibet "Gustav" 

Rapport. 

Onsdag den 15. November 1944 Kl. 15,55, da ss 

"Gustav" af Assens befandt sig udfor Lodsstationen 

i Kolding Fjord, paa Rejse fra Assens til Kolding 

i Ballast, observeredes 2 mindre, graamalede 

Flyvemaskiner kommende imod os Vest fra, I en Højde 

af ca. 30 Meter over Yandoverfladen. Umiddelbart 

inden Maskinerne var over os aabnede den ene en 

kraftig Beskydning imod Skibet, hvorved foreløbig 

er konstateret, at 17 Projektiler ramte Skibet følgende 

Steder: 3 igennem Skorstenen, 4 igennem Styrehuset, 

1 igennem Kabyssen, dette fandtes senere 

i Maskinrummet, 4 har ramt Skibsskroget under øverste 

Yandlinie, dog uden at gaa igennem, 2 igennem 

Skanseklædningen, 1 igennem Fokkemasten, 1 har 

strejfet Stormasten og 1 igennem Flaget agter, alle 

sammen fra S. B. Side. 

Der kom ingen Mennesker til Skade. 

Ted Ankomsten til Kolding Kl. 16,30 toges Besigtigelse 

over Skaderne af Havnefoged C. Fink og 

Skibssynsmand H. Hansen. Sødygtighedsattest er udstedt, 

indtil Skaderne, ved en for Rederiet passende 

lejlighed, kan repareres. 

Kolding, den 15. November 1944. 

sign« Strate. sign. S. Kurtzhals 

Maskinmes t er . S tyrmand „ 

H. Kristoffersen. 

Fører.


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (Tankskib). NKRP. / 0 Y D Y, 

Kolding Folkeblad lorsdag 16.. November 1944: 

De danske Sukkerfabrikkers Damper "Gustav" er 

Onsdag Eftermiddag ved 16-Iiden paa Højde med Drejens 

ved Indløbet til Kolding Fjord beskudt af en 

engelsk Mosquito-Maskine og ramt af 17 Projektiler. • 

Som Følge af Styrmandens Aarvaagenhed blev ingen af 

Mandskabet ramt. 

"Gustav" var paa Rejse fra Assens op gennem Lil- ; 

lebælt og var naaet til Indløbet af Kolding Fjord, | 

hvor den satte Kursen vestover ind mod Kolding. Korti 

efter at man var naaet saa langt, dukkede pludselig I 

2 Mosquito-Maskiner op skraat forude. Styrmanden 

havde Yagten paa Broen og stod sammen med den Matros; 

der passede Roret, i Styrehuset. Han sa, at den ene . 

af de to Flyvere begyndte at dykke ned mod Skibet, i 

og samtidig saa han Mundingsilden fra Flyverens ene j 

Maskingevær og var klar over, at der blev s: 

Styrmanden raabte til Matrosen, at han skulde 

kaste sig ned, og selv smed han sig ned paa Styre- j 

husets Gulv. Et Øjeblik efter for tre-fire Maskin- i 

geværkugler gennem Styrehuset, men hverken Styrmand-j 

en eller Matrosen kom noget til. Yar de blevet staa-; 

ende, vilde de begge være blevet dræbt. 

Efter Angrebet - Maskinen dykkede kun den ene j 

Gang - viste det sig, at "Gustav 15 var ramt af 17 \ 

Projektiler. Fire var gaaet gennem Styrehuset og I 

to ind i Kabyssen under Styrehuset, hvor forskellige; 

Køkkensager var blevet gennemhullede. Heldigvis op- j 

holdt Kokken sig ikke i Kabyssen, men var under Dæk-j 

ket ligesom det øvrige Bilandskab. Resten af Kuglerne 

har ramt Skroget. Skanseklædningen af Jern er blevet 

gennemhullet et Par Steder, og Skrogets svære 

Jernplader har faaet nogle Buler, hvor Kuglerne har ; 

ramt, men igennem Skroget er Kuglerne ikke naaet. 

Masterne og Skorstenen er blevet gennemhullet og 

Riggen ligeledes. "Gustav" er dog ikke mere medtag- i 

et, end at den efter Ankomsten til Kolding fik Sødygtighedspas, 

og den kommer først til Yærft, naar 

Sukkerkampagnen er afsluttet. 

Det er iøvrigt anden Gang, at "Gustav" bliver 

direkte berørt af Krigsbegivenhederne. I 1940 blev I 

Skibet minesprængt og sank i Farvandet mellem Langeland 

og Fyn paa Rejse fra Nakskov til Kolding med 

en Last stødt Melis. Siden er den altsaa bjerget og \ 

Igen kommet i Fart.


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (Tankskib). NKRP. /OYDY, 

Kolding Folkeblad 10. Oktober 1945: 

Talerstolen. 

I Dag begyndte Kampagnen paa Kolding Saftstation, 

og der forestaar et Par travle Maaneder saavel i 

Egnens Roemarker som paa Saftstationen ved Havnen. 

Sukkerdamperne vil atter dampe ind og ud af Fjorden. 

Det foregaar i Aar under mindre farlige forhold 

end i Fjor, da, som man vil huske, "Gustav" 

var ude for Beskydning fra Luften under en af sine . 

Ture, Det var noget af et Mysterium, hvad det skulde 

gøre godt for. Det kan derfor være paa sin Plads 

nu at fremdrage Baggrunden for denne Beskydning, 

som heldigvis var en Fejltagelse. Det var indirekte 

Dalby-Sogneraadsformandens, Proprietær Erik Juhls 

Skyld. Dette være sagt uden Bebrejdelse i Tonen, 

Som mine Tilhørere maaske ved, var Erik Juhl 

stærkt engageret i Modstandsbevægelsen. Naar han 

red ud paa sine tilsyneladende uskyldige Morgenture, 

havde de et ganske bestemt Maal. De gik næsten 

altid til Stenderup-Skovene, hvor Juhl betjente 

en hemmelig Radiosender til England. Han havde 

netop meddelt, at der laa tre tyske Hjælpekrydsere 

under Løverodde. Da de engelske Flyvere kom for at 

knalde de tyske Skibe, kunde de Ikke finde dem. 

"Guétav" var saa uheldig at komme sejlende forbi 

netop i det samme og blev taget for et af de tyske 

Skibe og beskudt, heldigvis uden at nogen af Besætningen 

blev ramt. Flyverne opdagede vistnok straks 

Fejltagelsen, og saavidt jeg ved, fik Erik Juhl, da 

han Dagen efter paany havde Forbindelse med Englænderne, 

en Reprimande for unyttigt at have kaldt 

Maskinerne herover« Men Kendsgerningerne var, at 

de tyske Hjælpekrydsere stadig laa ved Løverodde, 

da Flyverne kom. formentlig paa Grund af Skovens 

lange Skygge havde de ikke kunnet se dem. 

saadan hang altsaa den Historie sammen. Den fik 

trods alt ikke noget alvorligt Udfald, men Beskydningen 

var naturligvis en slem Forskrækkelse for 

Mandskabet. 

Public.


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (Tankskib). NKRP. /OYDY. 

Kolding Folkeblad Lørdag 20. November 1948: 

Assens Sukkerfabriks Damper "Gustav", der under 

Kampagnen sejler Sukkersaft fra Saftstationen i 

Kolding til Fabrikken i Assens, stødte i Aftes paa 

Yej til Kolding paa Grund ved Drejens Odde. Grundstødningen 

skyldtes Taage. "Gustav" blev efter et 

Par Timers Forløb taget af Grunden af Lodsbaaden i 

Forbindelse med Højvande, og straks efter kunde den 

tage Kurs mod Kolding. Den havde ingen Skade taget. 

Saftdamperen grundstødte ved 18,30 Tiden. Den 

sejlede I Ballast og kom kun en Skibsbredde for 

langt ind. "Gustav" stikker 7 Fod agter og et Far 

Fod for, naar den ikke er lastet, og den kom rigtig 

op at staa paa Sandbund paa 2 Fod Yand, lige inden 

for Kosten ved Drejens Odde. 

Grundstødningen skyldtes alene Taagen, der var 

saa tæt, at selv åen øvede Fører, som sejler Ruten 

hver Dag, kunde tage fejl. 

Fra Land bemærkede Lods Niels Kofoed "Gustavs" 

Grundstødning, og han tog straks ud i Lodsbaaden 

for at bringe Undsætning, og i Løbet af et par Timer 

lykkedes det at bringe Saftdamperen flot.

ss Gustav. 

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE' 

PA KRONSORG 

(Tankskib). N K R P. / 0 Y D Y. III 

Kolding Folkeblad 24. Oktober 1949: 

Stormen over Lillebælt er nu saa kraftig, at 

Assens-Aarøsund Færgen har maattet aflyse sin Sejlads. 

Sukkerdamperen "Gustav", der sejler Saft fra 

Sydjylland til Assens Sukkerfabrik og normalt gaar 

Turen fra Kolding til Assens paa godt tre Timer, 

havde i Dag haard Sejlads, og Turen tog godt 8 Timer.


PÅ KRONBORG 


ss Gustav. 

Yi undertegnede, som var Øjenvidner til Kolli- ; 

sionen paa Kolding Fjord d. 8/11 1934, bekræfter her : 

ved vor Underskrift, at det er vor Overbevisning, 

at Føreren af ss "Gustav", H. Kristoffersen, kun 

kunde gøre det han gjorde, for at undgaa en uoverskuelig 

Katastrofe, da ss "Max Hoeltz" pludselig 

forandrede Kurs og- stævnede over mod vort Skib. 

Havde "Gustavs" Maskine ikke vedblivende gaaet med ! 

fuld Kraft, vilde vi være blevet ramt midtskibs j 

eller lidt foran for midtskibs, og i Betragtning af i 

den efter Forholdene store Fart ss "Max Hoeltz" 

gjorde, er vi overbevist om, at vort Skib vilde 

være blevet knust og Menneskeliv være udsat for i 

Fare. Yi indser og fastholder, at Føreren, som Si- '' 

tuationen saa ud for os, absolut har handlet rig- ! 

tigt. 

København, den 28/12 1935. ! 

I 

sign. J. Folmer. sign. L. Duus. j 

S tyrmand. Matros• 

sign. E. Petersen. sign. F. Jacobsen, 

Matros• 

sign. E» A. 

Hovmester.


PÅ KRONBORG 

ss Gustav. (Tankskib). NKRP. /OYDY, 

ss Gustav. 

Til 

A/s. De danske Sukkerfabrikker 

København. 

Efter nærmere at have gennemgaaet Afskriften af 

Sø- og Handelsrettens Dom i Sagen ss "Gustav" og 

ms "Max Hoelz" og hvori "Gustav" faar hele Skylden 

for Kollisionen, hvilket jeg, og mange Skibsførere 

med mig, ikke forstaar noget af, skal ieg herved 

tillade mig at fremkomme med følgende Bemærkninger 

til ovennævnte Dom. 

Naar Lods Kofoed forklarer, at "Max Hoelz" var 

kommet indenfor den røde og hvide Prik ved Drej ens 

Odde og saaledes havde paabegyndt Indsejlingen gennem 

Løbet før "Gustav" observeredes, vil jeg gerne 

gøre opmærksom paa, at Løbet ikke begynder ved Drejens, 

men ved den røde To-Kost lidt inden for Sanatoriet. 

Lodsen forklarer jo ogsaa, at han lod Skibet 

sejle med fuld Kraft tværs over Grunden ved Agtrupvig 

indtil Sanatoriet og var jo saaledes ikke i 

noget Løb, 

Ifølge Bekendtgørelse angaaende særlige Regler 

for Sejlads i indre dansk Farvand paragraf 7 skulde 

"Max Hoelz" have ventet med at sejle ind i Løbet, 

til "Gustav" var naaet ud. "Max Hoelz" kunde, 

da Lodsen saa, at "Gustav" var for udgaaende, ankre 

indenfor Drej ens, hvor der er Plads nok til at ankre, 

og ønskede han ikke det, saa burde "Max Hoelz" 

have gaaet med langsom Fart i Stedet for at han gik 

med fuld Kraft til Sanatoriet og af den Grund kom 

til at passere "Gustav" i det smalle Løb. 

Naar Retten antager, at "Max Hoelz" forinden Ordren 

til Bakmanøvren gaves, sejlede fuldt korrekt 

i Sejlløbet lidt nord for Fyrlinien, saa kan et 

saadant Skib - hvor Kollisionen fandt Sted - Ikke 

sejle nord for Fyrlinien, men har været saa tæt ved 

Grunden, at "Max Hoelz" har mistet Styret, hvilket 

efter min Mening ogsaa fremgaar, at vi fra "Gustav" 

saa "Max Hoelz"s grønne Lanterne lidt før "Max 

Hoelz" gav tre korte Stød i sin Sirene. Lods Kofoed 

forklarer jo ogsaa, at "Max Hoelz"s Ror laa haardt 

Styrbord, inden der blev bakket, og Grunden dertil 

har vel nok været, at "Max Hoelz" allerede da har 

drejet Bagbord over. 

Jeg skal yderligere oplyse, at paa det Tidspunkt; 

da "Max Hoelz" afgav de tre korte Stød i Sirenen, 

gjorde "Gustav" bestemt ingen Giring til Bagbord, 

men har absolut vist rødt Lys, hvilket saavel jeg 

som Styrmand og Rorsmand vil aflægge Ed paa. 

Angaaende den ovennævnte Giring, som Lods Kofoed 

paastaar, at "Gustav" har taget, og mener at bevise 

det ved, at han saa hegge "Gustavs" Lanterner, da 

Afstanden mellem "Gustav" og "Max Hoelz" var 250 - 

300 Meter, saa kan det absolut ikke i et saa smalt 

løb være noget Bevis for, at "Gustav" ikke var i


PÅ KRONBORG 


Bemærkninger til Kollision med "Max Hoelz". (2): 

Sydsiden af Løbet, og Lodsen kunde ikke faa den 

Tro, at "Gustav" nu vilde over i Nordsiden af Løbet 

Ærbødigst 

sign. H. Kristoffersen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ^ Yp Y C, Cl Y-K< ^ V • 

PÅ KRONBORG '


PA KRONBORG 

SS Gustav Diederichsen. NHRF. /OSND. jlll - 

"Die Reederei M. Jebsen A. G., Apenrade": 

Side 177: 

Anfang April 1940 waren in der Ausubung des 

Dienstes der "Jebsen Linie" der "Michael Jebsen" in 

Shanghai und der "Gustav Diederichsen" in Chefoo angekommen. 

Japan, das sich damals schon xm die Charterung 

neutraler Tonnage bemilhte, versuchte, beide^ 

Dampfer in seinen Machtbereich hintiberzusiehen. Bei 

dem "Gustav Diederichsen" gelang dies, da Ohefoo sur 

japanischen Sinflusssphaxe geh'drte, der Dampfer gmg 

daher zun&chst nach Dairen, wo er fur mehrere Monate 

auflag. 

Side 179: 

Nach der Uberfuhrung des "Gustav Diederichsen" 

von Chefoo nach Dairen lag der Dampfer in die- • 

sem Hafen mehr als 1 l/2 Jahre auf, dann konnte er 

durch Yercharterung an eine japanlsche Firma fur 

rund 2 Monate in Fahrt gebracht werden, wozu die 

danische Hegierung ihre Zustimmung gab. Die Lage 

ahderte sich abermals, als Japan im Dezember 1941 

in den Krieg gegen England und die USA eintrat. Unter 

Berufung auf das Jus angariae beschlagnahmte 

die japanische Regierung das Schiff. Auf einer die 

ser in japanischem Auftrag durchgeffthrten Reisen 

torpedierte ein amerikanisches U-Boot am 2. Septem-j 

ber 1942 den Dampfer siidlich von Hokkaido bei Kap ! 

Erimo. Bis auf den Kapitan J. Elberg wurden alle j 

Offiziere und sSmtliche chineslschen Besatzungsmit-f 

glleder gerettet. j 

Side 212: i 

Dreiinseltyp. 3.500 t IragfShigkeit. 3 Du- \ 

ken durch je zwei BSume bedient, die (vordere) 4. i 

Luke durch einen Baum. hinden erhoht auf Haus ge- i 

stellt. 6 Rettungsboote, als o wohl zahlreiche Fahrgaste. 

Schwenkdavits. Kohlefeuerung. Sonnensegel 

Sber dem ganzen Schiff. Schanzkleld.


PÅ KRONSORG 

ss Gustav Diederichsen. N E R F. / 0 2 N D. V - 1. 

Billeder: "Die Reederei M. Jebsen A. G." Side 156. 

Negativer: 

Litteratur: 

Ernst Hieke: "Die Reederei M. Jebsen A.G.,Apenrade". 

Side 156 - 186: 

Abt. 2. Die Wiederaufnahme der ostasiatischen 

Kustenfahrt. 

Abt. 3. Im Strudel der V/eltwirtschaftskrise. 

Abt. 4. Der Aufschwung in Ostasien. 

Abt. 5. Der zweite Weltkrieg und seine 

Folgen. 

(Skibets Farter 1927 - 1942).


PÅ KRONBORG 

ss Gustav Holm ex Grønland ex Fox II N. G. D. W. 

®A/-


PÅ KRONBORG 

ss Gustav Holm ex Grønland ex Fox II. (III 

Berlingske Tidende 3. Juli 

Helsingør, Lørdag: 

NGDW. /OYYB. ! 

Grønlandsskibet "Gustav Holm" laa i Eftermiddag 

paa Helsingør Red for at indtage en Last Sprængstof 

fra en svensk Bugserbaad. Da den var færdig 

med at aflevere sin Last og skulde bakke bort fra 

"Gustav Holm", var den saa uheldig at paasejle en 

Flyvemaskine paa Grønlandsskibets Dæk. Maskinens 

venstre Yiuge fik en stor Bule. 

"Gustav Holm" returnerede til København, hvor 

Yingen skal repareres, og Skibet ventes i Morgen 

at kunne fortsætte Rejsen til Grønland.


PÅ KRONBORG 

ss Gustav Holm ex Granland ex Fox II. 

NGDW. /OYYB. 

Dansk Søfarts Tidende 19. Januar 1951: 

Grønlandsdepartementet har nu som et Led i Moderniseringen 

af sin Flaade solgt den gamle, veltjente 

Grønlandsfarer ss "Gustav Holm" til Finland, hvor 

Skibet under Navnet "Grønland" skal benyttes som 

Moderskib for finsk Havfiskeri, især i Barentshavet. 

ss "Gustav Holm", der er paa 409 br. Tons, er bygget 

i København i 1893 til Kryolitselskabet. Det hed 

da "Fox II". I 1924 deltog det under Navnet "Grønland" 

i den Ekspedition, der førte til Oprettelsen 

af Kolonien Scoresbysund, hvorefter det som "Gustav 

Holm" i en lang Aarrække sejlede Yandet tyndt langs i 

Grønlands Kyster dels i Styrelsens Tjeneste og dels ; 

som Moderskib for adskillige Ekspeditioner til Øst- ! 

kysten. ,


PÅ KRONBORG 

: ^-f/A-. ^^.ZÅÂÂIIS^^^ 

%CjiAksJ (brL,^_


PÅ KRONBORG 

A ..- A 

"£r^z,C^__ : J7AYY.A7A.A^Lt 

. /.- y y.A 

fr"nAAA..yy 

A'5?jv//orv3. 

6>~> , 

S /S Hustyv (jaln-r. 

f7/~'p,:T f&, >~J?-_^.A-*? J *--A : ---'- 

' i , A 0 - - f 

^CAAiÂÛ^ YÂYåA'YYAY^. 

?A ! iil'll.^S.L-.Mi^-.0-^-:--U^/r^---^^-- ; t f..-~-. ( ih? 

A(t~Yl_ 

m-Ah- 

_-_ Â%A^-A(AV^YAAY ....... 

'*'&„


PÅ KRONBORG A/C/^7? V < ^ U « V ^ / / ^ ^ : • 

ÂAA/AAÂ-^^^ A-Y^Y- (*-?*' "• \ 

/ 

y . A. 7^_^ 

/*/*-/: Iftnaer - 4 , ^ - . 4 ^ ^ ^ ^ - ^ ^ ^' 

" t 

ffti^:Jon*«d*zi-}^ 

A/r '. /). P 

i/Y, -Vi - YjvzA/ $*A!nj_ - faÛ&U^. /$• ry/tH

» t 

a l 

cd i 

" * 

IU 

»mm 

FT-W-J 

.-•LI..: ii. 

_J 

LU 

O 

Z, 

< 

cy i 

i 

H i 

O l 

-IJ *;; iiLui'.-' l 

'•i i'vJH w. • • 

< o 

li- £0 

6) Z 

CO o 

,„ CC 

• I t ?v I' 'SI p 

UJ 

IU 

w 

n 

•? 

w »'ål i 

AiUm-i 

AA mf'' 

'! •' ' , ' 

*'{ i * - I

ss Gyda. 0 X Q 


PÅ KRONBORG 

Shipbuilding & Shipping Record 25. August 1938: 

From "The Tagarene Shop". 

Two Yarmouth (Nova Scotia) fishermen saw the flag 

of their vessel lowered to half mast in mourning for 

them. The pair John Jacquard and Burton Hemlaw, were 

dorymates aboard the Yarmouth schooner "B. B# Hutt"«, 

The "B. B. Hutt" left Yarmouth for the Grand 

Banks. When she got there, the men paired off in 

dories and started fisning. Jacquard and Hemlaw 

got lost in dense fog, and after drifting for two 

days, were picked up by the Danish freighter "Gyda", 

bound for New York* 

Their vessel searched for two days, and failing 

to find


PÅ KRONBORG 

ss Gyda. O X Q H. XIX _ 


Dampskibsselskabet Torms Damper "Gyda" kom i 

Gaar Morges til Enghave Brygge med en Ladning Kul 

fra Grangesmouth. Denne Sætning lyder meget dagligdags, 

men der er det særlige ved denne Ankomst, 

at det er første Gang "Gyda" kommer hjem siden 9. 

April 1940. Under hele Danmarks Besættelse har 

"Gyda" været i Fart for England, mest paa Nordatlanten. 

Damperen blev frigivet af Englænderne sidste 

Yinter og har siden sejlet for sit eget Rederi, 

bl. a. paa Middelhavet. 

"Gydas" Besætning fra Krigstiden er forlængst 

afmønstret. Den Besætning, der nu vendte hjem med 

Skibet, er kommet om Bord siden Danmarks Befrielse,

ss Gyda. 0 X Q H. 


PÅ KRONBORG 

Berlingske Tidende 14. Januar 1950: 

Torms Damper "Gyda" blev i Forgaars hentet af 

Svitzers Bjergningsdamper "Garm" i den svenske Skærgaard 

Nord for Gøteborg, da åen efter Afrejsen fra i 

Uddevalla havde faaet Maskinskade. "Garm" ankom i i 

Gaar Middags med "Gyda" paa Slæb til Helsingør Skibs! 

værft. i 

Berlingske Tidende 25. Juli 1950: 

Sejladsen paa Grønlands Østkyst og Forsyningerne 

til Østkystpladserne er blevet ramt af et alvorligt 

Uheld. Motorskibet "Sværdfisken" skulde i Dag være 

sejlet fuldt lastet til Østkystpladserne Angmagssalik, 

Skjoldungen og Tingmiarmiut, men i Lørdags 

blev den paasejlet, medens den laa ved Kaj i Trangraven. 

Det var Dampskibsselskabet Torms Damper 

"Gyda", der paa Yej ind til Kaj for at laste for 

Grønland løb ind i Styrbordssiden noget bagved Midten 

paa Træskibet "Sværdfisken". "Gyda" holdt, men 

"Sværdfisken" fik Lækage mange Steder, men alt over 

Yandet. Planker og Sammenføjninger har forskubbet 

sig saa stærkt, at man har fundet det uforsvarligt 

at sende Skibet af Sted i Søen og Isen. Det vil i 

hvert Fald tage mindst en Maaned at faa Skibet klar 

igen. 

Dansk Søfarts Tidende 4. August 1950: 

Sø- og Handelsretten har afholdt Søforhør i Anledning 

af Kollisionen ved Grønlandske Handels Plads 

mellem Rederiet Torms Damper "Gyda" og Grønlandsskibet 

"Sværdfisken". 

"Gyda" kom Nord fra og skulde til Grønlandske 

Handels Plads for at laste til Grønland. Der var 

Lods ombord og Slæbebaad for. Maskinen var blevet 

stoppet, da man var ved Nordenden af Kvæsthusbroen, 

og "Gyda" gled i Drej Bagbord over ind i Trangraven 

for at lægge til ved Kaj 4, men Maskinen nægtede at 

bakke, da der blev slaaet "Fuld Kraft Bak" med det 

Resultat, at "Gyda" tørnede mod Agterenden af "Sværd 

fisken", der laa fortøjet langs Kajen. 

"Gydas" Maskinchef H. Humlebæk og 2. Mester O« 

Haas forklarede, at der ikke siden i Fjor havde 

været noget i Yej en angaaende Maskinens Bakmanøvrer. 

Der kunde netop opstaa Vanskeligheder med en Maskine 

af "Gydas" ^yye. 2. Mester Haas, der havde Yagt 

i Maskinen i Kollisions øjeblikket, havde forgæves 

søgt at faa Maskinen til at bakke ved skiftevis at 

sætte den paa Frem og Bak. 

Alle de afhørte var enige om, at Aarsagen til 

Kollisionen kun kunde ligge i, at "Gyda»s Maskine 

havde nægtet at bakke. 

Skaden paa "Sværdfisken" er ret betydelig. 

III -

"UI 

.'V *J 

N N -=.* 

K 

^ 

i » t t 

^ 

^* 

,vr 

to „i 

LU 

Q 

Z. 

< X 

o 

< 

0- 

u. 

ta CO 

i 1 ) 

s: 

o CC 

S 

fS K 

4 • 

^ 

si ^ i ' 

h ^ Vt K£I£ *lVt £ ftj ^ ' 

y^ 

< 

;* 

ii 

"i 

J 

c J*?»-^>7*;s.vV^ 

>o 

tf 

^ ^ ^ ^ £ ? ? 

$ ** c^ S ^ £ 

SNJ O^> 

/ i ' » 

M- o O O 

I ' -, 

^ ' I . I » I 

•^


PÅ KRONSORG 

ss Gyda Torm ex Gyda. 0 X Q E. 

31/12 

10/1 

18/1 

24/1 

27/1 

7/2 

9/2 

20/2 

1953 

1954 

afg. 

ank. 

ank. 

afg. 

afg. 

ank. 

afg. 

afg. 

Casablanca 

Bona 

Alexandria 

Beyrouth 

Latakia 

Genoa 

Genoa 

Alexandria 

±V

Y^s^C Ac^^^st-^, 

*-z, iziy^t^ffi.. 

% 

A 

>%>/• 

fZ& 

fr '**&»• 

/.r 

Z-~H. 

•if, 

'iL-sf/C-åe-sV 

\K 

TP&J* '(-*^^5Æ**V F 

Mi 

%TrC 

y^^'L&~*A 

\f* /'•- f^fc^-j 

• yu - r 

* id-' i 

fghL 

$"» "U 


PÅ KRONBORG 

~,fau 

"nyT'S ••J/L*r,T -5«rtS-v 

*-, &*S£*&j 

i*&*««iS •$ 

ss&'t^ 

/Oî^^J

H/s. Gylfe. N M D K. 

fy>bi*"W K,--U:c. Vv:^. 


PA KRONBORG

s. Gylfe. 


PÅ KRONBORG 

Registreringsprotokoller; YII-44. XIY-57. 2- 


Københavns Skibsregister 

II - 36. 

Certifikater; 29/9 1874* 16/3 1883. 3l/5 1892. 

Bygget 1874 af A/S. Burmeister & Vføln, Købe 

ifølge Bilbrev dat. København 21/9 1874. 

nhavn, 

1 Stk. 100 NHK. ~ 700 IHK. Compoundmaskine 

Cylinderdiameter: 22" - 50". Slaglængde: 

Fart: 11 Knob. 

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. 

Klinkbygget af Jern« 

1 Dæk* 2 Master. 

.Skarpt Forskib med glat Stævn* Hækbygget Agterskib 

med rundt S-pejl* 

4 Hjulkassehuse i Borde* 

Ufuldstændig Inderklædning. 


Længde: 159 f 6". Bredde: 22'5"• Dybde: 9 ! 9" 

brutto. 143 

Ifølge Bilbrev dat. København 21/9 1874 og 

tionalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 

28/9 1874 bygget til: 

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København,

'H/s. Gylfe. 

HANDcLS- OG SØFARTSMUSEET 

PÅ KRONBORG 

r M D K. - 2, 

Oprindelig bestilt af det nystiftede "A/S. Dampskibsselskabet 

Kjøbenhavn - Malmø", men overtaget af 

Det Forenede Dampskibs Selskab inden Færdiggørelsen. 

Efter Tilbygning af Ruf agter til Passagersalon, 

Ruf paa Kommandohus til Rygesalon og Rathus er Tonnagen 

ifølge Maalebevis dat. 5/2 1883 forandret til: 

brutto 275?22. netto 155 

;get og forlænget hos A/S. Burmeister & Wain 

i 1892 ifølge Ombygningsattest dat. København 28/5 

1892* 

Ifølge Maalebevis dat. København 27/5 1892 beskrives 

Skibet efter Ombygningen saaledes: 

Skarpt Forskib med glat Stævn. Agterskib med rund 

Spejl. 

Ruf agter, 4 Hjulkassehuse, Ruf paa Overdæk, Maskin- 

og Nedgangsruf paa Hoveddæk. 

e: 191 f 3"* Bredde: 22•5"• es 9 ! 9" 

387,66 brutto. 246,82 netto. 

Ifølge Generaldirektoratets Res 

er Tillægsmaalebevis udstedt 9/6 1892 

187,04 netto* 

af 7/6 1892 

lydende paa


PÅ KRONBORG 

's. Gvlfe. N M D K. . Int. - 1 

Ifølge Anmeldelse Nr. 157/l9oo dat. 28/3 19oo er 

Skibet af Det Forenede Dampskibs Selskab, København, solgt 

til: 

Svenska Rederi A/E. Oresund, Malmø, 

for Kr. 19o.ooo.- 

Udslettet æf Register 29/3 19oo - Udslettelsesprotokol 

ITr. 3 - II - Registrerings"orotokol Kr. 2 - l'-i-o.

Gylfe. N M D K, 


PÅ KRONBORG 

Nationaltidende 14. December 1876 

P'Snållposten" læses følgende: [ i 

"Fra Passagerer med Dampskibet "Gylfe" paa dets j 

Tur fra København Klokken 3 i Tirsdags (12/12) Ef- ! 

termiddag have vi modtaget baade mundtlige og skrift 

lige Klager over, at Skibet ved sin Afgang fra Kø- | 

benhavn, tog en større Pram paa Slæb og trak dette 

tunge Faahæng med sig hele Yejen og ind i Malmø 

Havn* Følgen blev, som man kunde forudse, at Damperen, 

der burde have været i Malmø Kl. 4,30 a 4,45*| 

først naaede Bestemmelsesstedet Kl. 5,30. Denne For-j 

haling, som var generende for alle, blev dobbelt generende 

for en Del Passagerer fra Lund, der havde 

stolet paa at kunne rejse hjem med Banetoget Klokken 

5n35 (det senest afgaaende Tog) men nu kom for 

sent og saaledes nødtes til, mod Beregningen, at 

maatte tilbringe Natten paa Hoteller i Malmø. Blandt 

disse forsinkede var der adskillige Damer, som havde 

gjort en Sviptur over Sundet for at købe Julegaver 

og nu i Stedet for at komme hjem samme Aften, 

maatte søge Nattely i Malmø. Yi have saa meget mere 

troet, at burde offentliggøre de berettigede Klager 

over denne Adfærd fra Kaptajnens Side, som de derved 

kunne komme til vedkommende Bestyrelses Kundskab, 

idet vi umuligt kunne tænke os, at det kan 

være med Det Forenede Dampskibs Selskabs Bestyrelses 

Yiden og Yillie, at dets smukke og hurtigsejlende 

Passagerskibe paa denne Maade forandres til sendrægtige 

Bugs erskud er." 

Nationaltidende 16* December 1876 

I Anledning af den Artikel, som vi nylig optog 

efter "Sn&llposten" om "Gylfes" forsinkede Rejse 

til Malmø i Tirsdags Eftermiddags ere vi blevne anmodede 

om at oplyse, at Forsinkelsen ingenlunde 

skyldtes den lette tomme Pram, som bugseredes, men 

hidrørte fra en Fejl i Luftpumpen, som først opdagedes, 

da Skibet havde passeret Trekroner og som foranledigede, 

at det efter Tilbagekomsten til København, 

maatte ligge stille for at faa Skaden udbedret. 

Igaar Kl. 11,15 optog "Gylfe" atter Farten.


PÅ KRONBORG 

H/s* Gylfe. N M D K. 

Nationaltidende 8. August 1878 Aften: j 

Da H/s. "Gylfe" i Gaar Morges med langsom Fart j 

gik ud af Maliø Havn, mødte det, ifølge "SnSllpost- f 

en", i Havnemundingen en mindre Sejlbaad med 3 Mands; 

Besætning, som sejlede ind i Havnen fra den østlige 

Side. Saasnart Baaden saas, stoppedes "Gylfeå" Maskine, 

men paa Grund af Seilbaadens Uforsigtighed, 

tørnede den mod "Gylfes" Hjulkasse og sank midt i ' 

Indløbet. De 2 Mand blev reddet af en Baad og da 

man fra "Gylfe" havde set, at de slap godt fra det, j 

fortsattes Rejsen. 

Nationaltidende 16* November 1878 Morgen: 

H/s. "Gylfe" oversejlede i Gaar Eftermiddags ud 

for Gammelnolm en Baad, kommende fra Wilders Plads, 

i hvilken der var 4 Personer. Yed Hjælp af Rednings' 

kranse fra Dampskibet blev alle 4 Personer reddede, 

uagtet åen ene allerede var kommet ind under "Gylfes" 

Hjulkasse.

H/s. Gylfe. 


PÅ KRONBORG 

M D K. 

Billeder: Billedarkiv G* 

Negativer 

G. Caroc: Billeder af danske Dampskibe.


,'^^ 7 _^._: / /:...?X^^ CzAy^ 

'ÅA^fAAy.....Y'AÂ'Z.AA -'/A^YA-SLC yL A?A^/ctÂ^*.^ 

'\'ws 2?. % & 

£/£


PÅ KR0N30RG 

ss Gæa ex Viben. N K R L. Int. - 1. 

Bygget 1899 - D. W. Kremer Se Sohn, Elmshorn. 

1 Stk. NKH. - 93 IHK. Compoundmaskine. 

Cylinderdiameter: Slaglængde 

Fabrikat: 


1 Dæk. 1 Mast. 2 Luger. 



96,2 x 19,8 x ?,9' 

12 / 138 dw. lkk brutto 79 netto. 

Ifølge Anmeldelse Nr. 563/1899 d at. 22/11 1899 er Skibet 

som ss "Viben" bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet Viben, København, 

med Grosserer Christian Michael Rottbøll Ørum, København, 

som Forretningsfører. 

Registrering foretaget 23/11 1899. 

Ifølge Anmeldelse Nr. l82/l9ol dat. 3o/3 19ol solgt til 

Dampskibsselskabet Volo, Aktieselskab, København, 

med Bogholder Hother Georg Hallager, København, som bestyrende 

Reder. Samme Navn. 

i 

Registrering foretaget l/k 19ol. '• 

Ifølge Anmeldelse Nr. 239/19ol dat. 19A 19ol solgt til _ 

Partrederi bestaaende af: I 

i 

Skibsreder Hans Petersen, Marstal i 

Købmand Jens Rasmussen Knudsen, Vindeballe pr. Ærøskøbing i 

Skibsreder Thomas Christensen Knudsen - i 

med Skibsreder Hans Petersen, Marstal, som bestyrende Reder. 

Købesum Kr. 3 ; +.ooo.- Skibets Navn forandret til "Gæa" og Hjemstedet 

til Marstal. 

Registrering foretaget 1/3 19ol. 

/6 19o3 paa R^jse fra Aalborg til London med Cement, ] 

blev Skibet indslæbt til Gravesene! med Kedel- ] 

havari. ' vend

Ifølge Anmeldelse Kr. ?S5/19o4 dat. 21/7 19o^ 

solgt til: 

A/S. Dampskibsselskabet Heini, København, 

med Grosserer Heinrich Friedrich Carl Pingel, 

København, som Direktør. Skibets Navn er forandret 

til "Heini" og Hjemsted til København. s.d. 

Registrering foretaget 29/7 19o^.

HANDELS- OG SØFARTSMUSE! 

PÅ KRONBORG 

ss Gæa ex Viben. N K R L. Int. - 2, 

Ifølge Anmeldelse Nr. Mf7/l9ol dat. 21/lo 19ol er: 

Enkefru Marie Cathrine Knudsen, Tranderup pr. Ærøskøbing 

Gaardejer Peder Hansen Pedersen, 

Thomas Petersen Christensen- 

Smed Jens Albert Jensen, 

Jordbruger Rasmussen Christensen, Ærøskøbing 

Købmand Jens Christian Jensen, Marstal, 

indtraadte i Partrederiet for Skruedampskib "Gæa" af 

Marstal. 

Registreret 2l/lo 19ol.

ss Gøteborg. N C S P. 


PÅ KRONBORG 

Registreringsprotokoller: ZIY-23« 1-157 


Certifikater: 18/2 1891. 

Bygget 1890 af A. A. W. van Reede Cza., Papendrecht, 

ifølge Bilbrev dat. Papendrecht 16/7 1890. 

1 Stk. 135 NHK. = 480 IHK. Tregangsmaskine. 

Cylinderdiameter: Slaglængdes 

Fabrikat: A. A. W. van Reede Cza. 


1 Dæk, Awning Deck, 2 Master. 

Skarpt Forskib med glat, lodret Stævn. Hækbygget 

Agterskib med elliptisk Spejl. 

Ruf midtskibs paa Overdæk. Maskin- og Kabys ruf. 

Bestiklukaf. 2 Sidehuse paa Overdæk. 

Uf ulds taandig Inderklædning. 



Længde: 167*9". Bredde: 25*4". Dybde: 17*2". 

50 / 560 dw. 621,93 brutto. 391*49 netto. 

Ifølge Bilbrev dat. Papendrecht 16/7 1890 og 

Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 

10/2 1891 og Rønne 12/2 1891 bygget til: 

A/S. Dampskibsselskabet "Marstrand", København, 

med Skibsreder D. Torm, København, som bestyrende 

Reder. 

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets 

Skrivelse af 3l/l 1891 berigtiget ved en Anvisning


PÅ KRONSORG ' - -- 

/fy'A/--^/Ar/Y : L~y C-f^Â^f S^-lfÂ^^y 

"' 7Ay/ - rA'- y>o ,Af/ A^Â^ÂAi *', c^jYa^ . 

/ - hrj-il 

A/f i v/ : 

liff-''.,: -t. •} jfZmJ?/ - A^C f*c (k tL - 

: • ' y • A £ kû^,,r„ 

Af. 

*tW_. C, 

/' 

/- 

/ / - - - 

'* 7 •**?'• -v o • AAA^JA^ — -is -

• HANDELS- OG SØFARTSMUSEET |j 

PÅ KRONBORG i 

ss Gøteborg. N C S P. i I - 2. 

stor 3.280,05 Gylden eller 5.550 Reichsmark. s< 

er 3$ af Købesummen, 185.000 Reichsmark. 

Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl. 

dansk Generalkonsulat i Rotterdam 3l/l2 1890.

MANDELS- OG SØFARTSMUSEET 

ss Gøteborg. N C S P. Int _ ^ 

Ifølge Anmeldelse Nr. 2^6/1898 dat. 3/3 1898 har 

A/S. Dampskibsselskabet Marstrand, København, sole-t 

Skibet til: 

Angfartygs A/B. Trio (C. L. Larsson), Gøteborg, 

for Kr. 114.000.- Navnet ændret til "UNO". 

Udslettet af Skibsregistret 25/3 1898. (Udslettelsesprotokol 

Nr. 3 - II), 

Lloyds 19o4-o5 Uno - Angfartygs A/B. Trio (C. L. Larsson 

- Gøteborg 

1913-14 - samme 

1918-19 - O. Kvilhaug & Co. A/S. - Haugesund 

- 1919-20 - 0. Kvilhaug - Haugesund 

1926-27 Rask - Sigvart Rasmussen % Søn, 

1927-28 - samme

ss Gøteborg. N C S P. 


PÅ KRONSORG 

Søforhør i Vordingborg 15/11 1895 

Den 8. Oktober 1895 Kl. 4 Em., da "Gøteborg", 

Kaptajn A. Madsen, paa Rejse fra Holbæk til Riga, 

var udfor Spodsbjerg, faldt Letmatros L. F. W. 

Christensen overbord. Den forulykkede var beskæftiget 

udenbords med Indtagning af Ankeret, hvorved 

han formodes at have tabt Fodfæstet. Kaptajn Madsen 

udkastede straks fra Kommandobroen en Redningsbøje, 

der faldt et Par Favne fra Manden, men den 

blev ikke greben af ham. Samtidig blev der bakket 

med fuld Kraft. I Løbet af ca. 3 Minutter blev 

Baad sat i Vandet, men inden Hjælpen kom, var den 

overbordfaldne forsvunden. 

Søforhør I Hamborg 7/10 1896: 

Den 13. Oktober 1896 i Østersøen under høj Sø 

arbejdede "Gøteborg", Kaptajn A. Madsen, paa Rejse 

fra Riga til Hamborg via Kielerkanalen, haardt. 

og tog meget Vand over. Den 14. Oktober under tiltagende 

Storm mistedes Stagfokken og "Gøteborg" 

fik stærk Slagside. Ved Ankomsten til Hamborg den 

15. Oktober viste det sig, at Ladningen, som havde 

forskudt sig, til Dels var beskadiget.

19 Godthåb-Gøteborg - Handels- og Søfartsmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?