Hareskov Skole rapport 08 09 - Furesø Kommune

Kvalitetsrapport 2008 - 2009
Hareskov Skole

FORORD
Ifølge § 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med
rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets
mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Dokumentationen skal både omhandle oplysninger
om den enkelte folkeskole og det samlede kommunale skolevæsen.
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008 – 2009 er delt op i flere forskellige delrapporter. Der er udarbejdet
en hovedrapport for det samlede skolevæsen, en skolerapport for hver af folkeskolerne i kommunen samt
en rapport udelukkende med faktuelle oplysninger og nøgletal, hvor rammebetingelserne for Furesø
Kommunes Skolevæsen er samlet. Dette er hovedrapporten for Furesø Skolevæsen.
Alle rapporterne kan findes på nedenstående hjemmeside.
www.furesoe.dk/Kvalitetsrapport
I lighed med sidste års kvalitetsrapport omfatter rapporten både en evaluering af skoleåret 2008 - 2009 og
de fremadrettede mål for skoleåret 2009 - 2010.
God læselyst
Børn og Unge
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 2

DISPOSITION
Forord.............................................................................................................................................................................................2
Disposition .....................................................................................................................................................................................3
Skolepræsentation ..........................................................................................................................................................................4
Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2008 - 2009 .............................................................................................................5
Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2008 - 2009 ........................................................................................7
Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2009 - 2010 ......................................................................................11
Partnerskab om Folkeskolen ........................................................................................................................................................15
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 3

SKOLEPRÆSENTATION
Hareskov Skole
Navn og adresse Hareskov Skole
Poppel Alle 6, 3500 Værløse, Tlf: 7235 7200
www.hareskovskole.dk
Skolens ledelse Skoleleder Lis Engstrand Kappel, lien@furesoe.dk
Souschef Ole Skogemann, oas@furesoe.dk
Afdelingsleder Sussie Hommelgaard, ssp@furesoe.dk
Skolens organisering
Arbejdet med fælleskommunale
mål i skoleåret 09/10
Samarbejdsparter
Dag- og fritidsinstitutioner mv.
Skolen har 680 elever fordelt på 3 spor på alle klassetrin (2 bh.kl. og 2 1.kl. i 09/10)
Skolen har 2 specialklasser (læseklasser)
Skolens lærere arbejder i årgangsteam på alle klassetrin.
Faglighed:
At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne.
At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning.
Inklusion:
At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn
At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid
Nærmeste samarbejdspartnere (fritidshjem og –klubber):
Hareskov fritidsklub
Klub Furesø
Øvrige samarbejdspartnere (børnehaver og int. institutioner):
UU Sjælsø samt
Områdeinstitution Sydøst med afdelingernes: Børnehuset Bøgely, Børnehuset Åkanden og Hareskov Børnehus
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 4

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2008 - 2009
Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO – analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med
baggrund i den seneste statusanalyse.
Faglig vurdering
Styrker
Generel faglig vurdering Vores store styrke er, at vi har nogle meget dygtige elever med
god forældreopbakning og nogle meget velkvalificerede og
engagerede lærere.
Hareskov Skole er fortsat i stand til at tiltrække og fastholde
uddannede og kompetente lærere. Vi har haft det store
generationsskifte, så vi skal ikke ud og rekruttere så mange nye
lærere i den kommende tid.
Der er en stor styrke, at skolen har et godt fagligt ry, og der er stor
søgning fra elever fra egen kommune og nabokommuner.
Teamsamarbejdet har stor betydning for det faglige miljø, for
synergieffekten i forhold til elevernes personlige og faglige
udvikling, samarbejde i forhold til forældrene og samarbejdet med
pædagogerne i Fritidshjemmet.
Vores lærere giver udtryk for, at de påskønner, at der er ”højt til
loftet” på Hareskov Skole fagligt, pædagogisk og metodisk.
Lærerne er godt i gang med en god proces om opfølgning på
diverse test (dansk/matematik) og evaluering.
Både lærere og elever er meget IT kyndige og bruger IT i den
Udviklingspotentialer
Det er 7. år, at vi arbejder i team, og strukturen og organiseringen
omkring teamene fungerer godt, men der er brug for at afstemme
værdier, holdninger og forventninger i forhold til teamets arbejde.
Dette skal også ses i lyset af, at vi har fået rigtig mange nye
medarbejdere, som ikke har været med i opstartsfasen.
Vi har en tilbagemelding fra vores elever på, at de godt kunne
ønske sig flere udfordringer i undervisningen. Derfor ønsker vi at
arbejde med undervisningen af børn og unge med særlige
forudsætninger.
Vi vil i ledelsen blive endnu tydeligere i arbejdet med at opstille
og synliggøre skolens pædagogiske udviklingsmål.
Vi vil arbejde på at blive mere anerkendende i alle relationer.
Vi er ved at uddanne en matematikvejleder, som skal være med til
at styrke den faglige sparring omkring matematikundervisningen.
Vi ønsker at udvikle arbejdet med IT ved at installere projektorer i
alle klasser og på sigt implementere smartboards i klasser.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 5

Specialpædagogisk bistand, herunder
holddannelse
Dansk som andetsprog
daglige undervisning.
Vi arbejder særdeles målrettet mod, at alle elever kan læse efter 1.
klasse.
Vi har formået at inkludere mange elever med forskellige behov.
Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet
systematiseret, og vi har nogle særdeles dygtige resursepersoner
på skolen, herunder vores resursepersoner omkring læsning.
Tosprogede børn bliver meget hurtigt inkluderet på Hareskov
Skole. Vi har meget få tosprogede elever.
Vi ønsker fortsat at have fokus på holddelingen og udvikle
mulighederne i forhold til differentiering og inklusion.
Vi imødeser, at vi får flere og flere børn med særlige behov. Dette
stiller store krav til kompetenceudvikling, som vi fortsat skal have
fokus på.
En svaghed er fortsat, at vores elever er meget lidt vant til at
omgås
børn fra andre kulturer.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 6

SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRET 2008 - 2009
Nedenstående skemaer indeholder skolens arbejde med de skolepolitiske mål i 2008 - 2009. SMTTE modellen benyttes til evaluering af de skolepolitiske mål. Modellen
forholder sig til fem parametre Status, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. Modellen er endvidere udbygget med en analyse af, hvordan arbejdet med det de enkelte
skolepolitiske mål er gået og hvordan der følges op på målet. SMTTE modellen benyttes på hver af de fælleskommunale mål, der arbejdes med.
FAGLIGHED
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge sikres faglig kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang fra skole til
ungdomsuddannelse.”
Status
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
S
E
Evaluering
Vi mangler klare rammer og betingelser for samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Skole og fritidshjem deler nu lokaler, men der et
stykke vej før lokalerne udnyttes optimalt pædagogisk. Byggeprocessen har været lang og forsinket, det har medført en del gener både for
lærere og pædagoger.
Sikre helhed og sammenhæng ved skift i barnet livs og hverdag, fra skole til fritidshjem.
At sikre en bedre udnyttelse af medarbejdernes kompetencer på tværs af en ellers opdelt dag.
Fastsættelse af rammer og betingelser for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i fælles lokaler
Nedsættelse af to arbejdsgrupper (lærere og pædagoger med tilknytning til 0+1. klasse og lærere og pædagoger med tilknytning til 2+3
klasse). Dette foretages i august af ledelsen.
Udarbejde et kommissorium for gruppernes arbejde i samarbejde med Thomas Zeeberg (leder af Hareskov Fritidshjem)
Større forståelse og anerkendelse af andre faggruppers arbejde.
Evalueringsmøde, hvor effekten af projektet vurderes af lærere, pædagoger og ledelse.
Evalueringen i forhold til forældre aftales i arbejdsgrupperne.
Hvordan er det gået? Det er gået noget anderledes, end vi havde forestillet os. Fritidshjemmet har fået ny ledelsesstruktur, og det har haft betydning for vores
fælles arbejde med Fritidshjemmet. Vi har valgt at bruge nogle kræfter på at konstituere os som ny ledelsesgruppe og på ny sætte mål og
rammer for vores fælles ledelsesarbejde. Vi har lavet nogle dagsforløb i fællesskab. Den overordnede rammesætning af betingelserne for
vores samarbejde er endnu ikke fastlagt. Kommunen har nedsat en gruppe, som arbejder med dette. På baggrund af det samarbejde, som er
fundet sted mellem lærere og pædagoger, har det været et stort ønske at få fastlagt principper for brug og funktion af lokaler, og det har vi
arbejdet med. Ligeledes har der været stort behov for at lave rammer for evt. fælles økonom i områder, hvor der er fælles forbrug. Det er
ligeledes et ønske fra både medarbejdere og ledelse. Vi har derfor udarbejdet nogle dokumenter, som omhandler ovenstående.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 7

Hvordan følges der op
på målet?
Et andet meget vigtigt emne har været, hvordan mødestrukturen skulle være mellem lærere og pædagoger. Som forsøgsordning mødes
pædagoger og lærere hver 6. uge til formelle møder. Det sker skiftevis i forlængelse af lærernes og pædagogernes arbejdstid, og
repræsentanter for begge ledelser er til stede. På de møder følges der op omkring de fælles retningslinjer og principper.
For at få mere samarbejde på tværs af årgangene er det planlagt, at teamet af lærere og pædagoger omkring 0.+1 klasse og 2+3 klasse holder
et dagsmøde.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 8

FAGLIGHED
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne.”
Status
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
S
E
Evaluering
Vi har i to år arbejdet med elevplaner på skolen, hvor hvert enkelt team har besluttet, hvilken form elevplanen skulle have. Mange lærere
giver udtryk for, at det er et rigtig godt arbejdsredskab. Det er nu tid til at drage nytte af erfaringerne og lave fælles rammer for arbejdet med
elevplaner på Hareskov Skole.
Der anvendes rigtig mange forskellige evalueringsmetoder på alle klassetrin.
Målet er at udvikle elevplanerne, således at alle interessenter oplever at det er et funktionelt og godt pædagogisk redskab.
Vi ønsker at sætte fokus på evaluering, samt udbrede og udvikle forskellige evalueringsværktøjer. Således at elever får en oplevelse af at de
får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt.
Fokusmøder for hele lærergruppen vedr. elevplaner indkaldes af ledelsen og foregår på pædagogiske eftermiddage.
Kompetenceudvikling i forbindelse med brugen af værktøjer til at lave elevplaner med.
Pædagogiske eftermiddage med videndeling og kompetenceudvikling omkring redskaber til evaluering.
Tydeligere dokumentation for elevernes udbytte af undervisningen
Det evalueres i statusanalysen om eleverne vurderer at de får tilbagemeldinger på deres fremskridt.
Hvordan er det gået? Vi havde en pædagogisk eftermiddag og en pædagogisk weekend, hvor et af de overordnede temaer var evaluering og tilbagemelding til
eleverne. Det blev meget tydeligt i forbindelse med arbejdet med evaluering, at målfastsættelse er særdeles vigtigt, og at der var behov for et
fælles sprog omkring evaluering, således at eleverne er klar over, at de bliver evalueret, og så de føler, at de får en tilbagemelding på deres
arbejde og udvikling. Vi har haft evaluering oppe som emne i alle team. Når ledelsen har overværet undervisningen, har evaluering været på
dagsordenen. Lærerne er blevet præsenteret for SMTTE-modellen.
Den nyeste statusanalyse fra maj 2009 viser en markant fremgang i forhold til bevidstgørelse og implementering af evaluering både hos
elever, lærere og ledelse.
Hvordan følges der op
på målet?
Vi er kommet godt i gang med arbejdet omkring evaluering, men det er et udbredt ønske, at vi tager et spadestik dybere, og vi vil meget
gerne udbygge dette skolepolitiske mål. Vi har nedsat et pædagogisk udvalg, som skal være med til at lave oplæg til pædagogiskrådsmøder
omkring det fortsatte arbejde med evaluering, herunder redskaber, mere fagspecifikke evalueringer samt tilbagemelding til eleverne.
TRIVSEL
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan”
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 9

Status
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
S
E
Evaluering
Skolebestyrelsen har iværksat at større trivselsprojekt i samarbejde med skole, fritidshjem, fritidsklub, spp og forældre.
I vores APV har en del lærere givet udtryk for, at de oplever deres arbejdsliv som stresset.
Målet med trivselsprojektet er at alle børn og voksne på Hareskov Skole trives og udvikles.
Der udarbejdes en trivselsplan for Hareskov Skole.
Vi vil sætte fokus på lærernes arbejdsmiljø. Vi vil forsøge at skaffe midler til at etablere lærerarbejdspladser på skolen.
Vi tager på pædagogisk weekend i september, hvor temaet er trivsel.
Tegn på god trivsel kan være at vi oplever, at der er færre konflikter og mindre hærværk og rod på skolen.
Lærerne udstråler en højere grad af overskud, lyst og engagement og udvikling præger lærergruppen.
Eleverne er glade for at komme i skole.
Vi gennemfører en UMV i foråret 09 med særlig fokus på elevernes trivsel.
Effekten af arbejdet med lærernes trivsel evalueres gennem team- og mus-samtaler
Hvordan er det gået? Vi har udarbejdet en trivselsplan, som allerede har haft anvendelse på et kontaktforældremøde og til mange forældremøder, hvor
trivsel er sat på dagsordenen. I statusanalysen kan vi se, at eleverne giver udtryk for, at de har et særdeles godt forhold til deres
kammerater og lærere. Der er markant fremgang i forholdet mellem lærere og elever i forhold til sidste års statusanalyse. Eleverne
har stor tro på, at de vil klare sig godt i skolen. Der er desværre stadig 10% af eleverne, som svarer uenig eller meget uenig på
spørgsmålet ”Er du glad for at gå i skole?”. Det er svært at se sammenhængen mellem svaret på dette spørgsmål og de øvrige
spørgsmål, som omhandler forholdet til lærere og elever. Vi afventer resultaterne på UMV´en, som vil give os uddybende svar på
denne problemstilling.
Vi har en generel fornemmelse af, at der er færre konflikter både imellem eleverne, men også mellem elever og lærere.
Hvordan følges der op
på målet?
Der er etableret lærerarbejdspladser og garderobelockers, som længe har været et stort ønske fra lærergruppen. På pædagogisk
weekend var et af emnerne stress. Vi har haft besøg af en stresscoach og der er ved at blive udarbejdet en stresspolitik, hvor der bl.a
sættes fokus på, hvordan man selv, som kollega og som ledelse kan forebygge stress, og hvilket ansvar den enkelte har, når stress er
opstået. I statusanalysen er der en tydelig fremgang i lærernes tilbagemeldinger omkring ledelsens medvirken til at skabe tryghed
og ro i undervisningen. Eleverne oplever også, at lærerne er blevet bedre til at skabe ro i undervisningen.
På baggrund af UMV´en udarbejdes en handleplan. Stresspolitikken præsenteres i PR, så alle er klar over deres rolle. Trivsel er et
fast emne på alle skolebestyrelsesmøder.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 10

SKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRET 2009 - 2010
Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret 2009 - 2010.
FAGLIGHED
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne.”
S
Sammenhæng
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
E
Evaluering
Vi har arbejdet en del med evaluering og målfastsættelse i dette skoleår. Vi ønsker i højere grad at sætte fokus på evalueringsværktøjer og
målfastsættelse.
At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne.
Vi har nedsat en pædagogisk udviklingsgruppe, som skal være med til at udarbejde oplæg til Pædagogisk Råd.
Vi vil arbejde med sproget omkring evaluering, så eleverne er mere bevidste om hvornår vi evaluerer.
Lærerne opstiller synlige mål for den enkelte elev.
Lærerne opstiller synlige mål for den enkelte lektion, og målene evalueres i slutningen af timen.
At flere end 53% af eleverne svarer ja til spørgsmålet i statusanalysen, om de har en individuel elevplan.
På spørgsmålet ”Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå”, både generelt og i fagene dansk, matematik og engelsk sker der en fremgang i svarene enig
og meget enig i statusanalysen næste år (i forhold til i år).
Elevernes individuelle mål er synlige i klasserne.
Evalueringsværktøjet ”Den anerkendende undersøgelse” er udgangspunkt for teamsamtaler med skoleledelsen.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 11

FAGLIGHED
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning.”
S
Sammenhæng
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
E
Evaluering
Lærerne arbejder meget med undervisningsdifferentiering, og der har især været fokus på at differentiere undervisningen for de svageste
elever. I vores statusanalyse svarer 28% af vores elever, at de får opgaver, som er for lette. Vi ønsker at sætte fokus på
undervisningsdifferentiering for elever med særlige forudsætninger. Det vil vi gøre i et foreløbigt to-årigt forløb. Nedenstående omhandler
første år i forløbet.
At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem differentieret undervisning
For at tilgodese elever med særlige forudsætninger vil vi lave følgende tiltag:
Et fælles møde for lærere og ledelse på Syvstjerneskolen og Hareskov Skole med Johanna Raffan (NACE).
Studietur til London med et antal lærere fra hver skole.
Fællesmøde med workshops for alle lærere på de to skoler.
At lærerne sætter differentierede mål for eleverne.
At flere elever føler sig udfordrede i undervisningen
At eleverne er mere engagerede i undervisningen og selv søger udfordringer
Det faglige niveau hæves.
Det er ok at være dygtig.
Der opstår netværk mellem lærere på de to skoler
Interview med lærerne, der har været i London
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 12

INKLUSION
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn”
S
Sammenhæng
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
E
Evaluering
Vi ønsker at udvikle et anerkendende menneskesyn: At ledelsen anerkender lærerne for deres flotte arbejde, at man som kollegaer anerkender
hinandens arbejde og igennem dette anerkender den enkelte elev, og at eleverne også anerkender hinanden. Vores lærere giver klart udtryk
for, at de ønsker flere kompetencer i forhold til at inkludere børn med særlige behov.
At børn og unge møder et anerkendende menneskesyn
Vi vil afholde en pædagogisk eftermiddag om anerkendende pædagogik. Eftermiddagen planlægges sammen med det pædagogiske udvalg,
som også er idéudviklere på, hvordan vi som skole kan blive mere anerkendende i alle relationer.
Kompetenceudvikling i forhold til børn med særlige behov/forudsætninger.
Vores AKT-team bliver brugt til sparring i teamene og for den enkelte lærer.
Vi oplever en stigning af elever, som giver udtryk for, at de er glade for at gå i skole i Statusanalysen.
Der skal være færre end 10% af vores elever, der giver udtryk for at de ikke får en tilbagemelding på, hvad de er gode til.
At fokus flyttes fra mangeltænkning til resursetænkning i forhold til elevernes læring, adfærd og udvikling.
At lærerne oplever, at det er lettere at inkludere børn med særlige behov.
Statusanalysen. Vi vil evaluere arbejdet i udviklingsgruppen og i pædagogisk råd.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 13

INKLUSION
Fælles kommunale mål: ”At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid”
S
Igennem arbejdet med det anerkendende menneskesyn mener vi, at det kan få stor betydning for, at børn udvikler selvværd og selvtillid.
Sammenhæng
M
Mål
T
Tiltag
T
Tegn
E
Evaluering
At børn og unge udvikler selvværd og selvtillid
Vi vil afholde en pædagogisk eftermiddag om anerkendende pædagogik. Eftermiddagen planlægges sammen med det pædagogiske udvalg,
som også er idéudviklere på, hvordan vi som skole kan blive mere anerkendende i alle relationer.
Kompetenceudvikling i forhold til børn med særlige behov/forudsætninger.
Vores AKT-team bliver brugt til sparring i teamene og for den enkelte lærer.
Vi har konstant fokus på at udmønte vores trivselspolitik.
At børn føler sig set og udvikler sig fagligt og socialt.
Flere elever føler sig sikre på, at de klarer sig godt i skolen udtrykt i statusanalysen.
Statusanalysen. Vi vil evaluere arbejdet i udviklingsgruppen og i pædagogisk råd.
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 14

PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN
Adobe Acrobat 7.0
Document
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 15

Kvalitetsrapport 2008 - 2009
Hareskov Skole
Furesø Kommune
Børn og Unge
Rådhustorvet 2
3520 Farum
www.furesoe.dk
Udgivet: 2009
Redaktion: Børn og Unge
Foto: Colourbox.com
DOBBELTKLIK HER OG SKRIV SIDEFODSTEKST | 16