Princip og etik er mere værd end kroner og øre

Abdul Wahid Pedersen bor selv til leje i en lejlighed, der ligger lige i nærheden af hans kontor, og det er ikke kun den korte
vej til arbejdspladsen, han anser for et privilegium: ”Jeg skal ikke skaffe penge til terminer eller istandsættelse. Hvis noget er i
uorden, ringer jeg bare, og så bliver det repareret. Det er ganske enkelt mindre besværligt at leje end at eje.”
”Hvis man ikke investerer etisk korrekt,
har man svigtet religiøst.”
end det kendes fra realkreditten eller bankerne. Drejer det sig
om et boligkøb, er det långiver, der køber ejendommen, og
så køber låntageren den i små bidder af långiver.
At en renteberegning ligger til grund for fastsættelsen
af de faste beløb, låntageren skal betale långiveren, anser
Abdul Wahid Pedersen ikke for problematisk. Og han afviser,
at man i stedet for at tage et islamisk lån også kunne handle
etisk forsvarligt ved at tage et ikke-islamisk lån og give en
eventuel besparelse til velgørenhed:
”Forrentning og dermed forøgelsen af en investering er ikke
forbudt i Islam, men renter er. Man ser på, hvad det aktuelle
marked udbyder, og beregner så de beløb, låntageren skal afdrage
med, så man sikrer, at forskellen er ubetydelig i forhold
til et konventionelt, ikke-islamisk lån. Den besparelse, der i
visse tilfælde måtte opstå ved at oprette et ikke-islamisk lån,
vil være lille og ikke betyde noget i forhold til princippet.
Princippet kan ikke sættes ud af kraft. For her ville man
bruge et ulovligt forsæt til at gøre noget, man skal. Det
svarer til, at du skal betale en fartbøde, og så stjæler du
pengene for at kunne betale den. Den holder ikke. Man skal
altid gøre sig overvejelser og afvejelser.”
At gøre godt og mere godt
At selv velgørenhed kan føre til dilemmaer, er nødhjælps-
organisationen, som Abdul Wahid Pedersen driver sammen
med mange frivillige hjælpere, et godt eksempel på:
”Vores nødhjælp er § 8-godkendt, så man kan trække sine
bidrag til os fra i skat. Den belønning, man får hos Gud, får
man, fordi man som troende menneske giver noget til et
godt formål. At der så er et andet system, nemlig skattesystemet,
der giver en kompensation for noget af det, er ikke
væsentligt. Det er jo to indbyrdes uafhængige systemer. Man
hjælper, fordi man gerne vil. Og når nogen er bekymrede for,
at de ikke giver nok til velgørenhed, fordi de får penge tilbage
i skat, så siger jeg til dem, at så kan de jo bare også give det
til velgørenhed, som de får tilbage i skat.”
Hver en krone, uanset om den har været trukket fra i skat
eller ej, er velkommen og kan betyde en verden til forskel for
mange børn:
”Vi sponsorerer mindst 500 forældreløse børn. Vi bygger
skoler i bl.a. Afghanistan og Darfur, graver brønde osv. For
øjeblikket arbejder vi i 10-12 lande. Jeg har beskæftiget mig
med nødhjælp i godt 20 år. Jeg har rejst så meget i verden,
og jeg er altid blevet taget godt imod – ofte var det de fattigste,
der var mest gæstfrie. Jeg betaler gerne lidt tilbage via
nødhjælpsprojekterne,” slutter Abdul Wahid Pedersen.
MUSLIMER LANDBRUGSSEMINAR
OG BOLIGHANDEL