Princip og etik er mere værd end kroner og øre

12 / EJENDOMSMÆGLEREN

Princip og etik er
mere værd end
kroner og øre
Hvilke særlige behov har praktiserende muslimer i forbindelse
med deres bolig? Og hvorfor må de ikke betale renter? I sine
svar sætter imam Abdul Wahid Pedersen åndelige værdier og
hverdagens praktiske udfordringer i perspektiv.
N”Nødhjælp & Udvikling” står der på
glasdøren til kontoret i Blågårdsgade
på Nørrebro, hvor der fås Koraner på
arabisk og i forskellige oversættelser,
opbyggelige børnebøger, bedekæder,
æteriske olier og meget mere – alt
sammen omhyggeligt anbragt på
hylder og i montrer, så der hersker
en rolig stemning af system og overblik som på et bibliotek.
Her kan man få oversat dokumenter fra og til dansk, arabisk,
engelsk, tyrkisk, farsi (persisk) og fransk – eller man kan
bare kigge indenfor og få et godt råd, uanset om det kniber
med at forstå et brev fra kommunen eller et af livets større
spørgsmål.
Ved et bord sidder en mand i lyst tøj og med bare tæer i
sandalerne. Det karakteristiske, let krøllede skæg bevæger
sig i takt med, at han taler. Selvom hans kalender er fyldt
med aftaler, tager imam Abdul Wahid Pedersen sig tid til
at tale med både anmeldte og uanmeldte gæster, og hans
svar kommer uden tøven, hvad enten han taler dansk eller
arabisk.
Muslimers boligønsker
”Når vi taler om muslimers ønsker i forbindelse med deres
bolig, så vil de fleste gerne have god plads i gangen, for det
er almindelig skik blandt muslimer at tage skoene af, når
man kommer indenfor. Der er særlige renhedskrav til det
rum, hvor man beder, og de mikroskopiske rester af snavs,
som man kan have under skoene, skal ikke ind i bederummet,”
forklarer imamen.
Derudover – oplyser han – sættes der pris på, at der er et
velkomstområde nær boligens indgang:
”Man har i Mellemøsten gerne et herreværelse eller en
slags forværelse, hvor gæsterne modtages, uden at de får
adgang til det private hjem. Det betyder, at hvis manden har
gæster, kan kvinden bevæge sig i hjemmeområdet uden at
blive forstyrret. Omvendt kan kvinden bruge forværelset til
kvindebesøg. I den forbindelse er det en fordel, hvis boligen
har to toiletter – det ene skal være tilknyttet forværelset,
mens det andet befinder sig i hjemmeområdet.”
Abdul Wahid Pedersen kan også fortælle, at husets placering
i forhold til bederetningen er interessant for nogle, men
man kan godt vælge at vende bedetæppet, så det passer.
Penge bør ikke stå stille
Der står i Koranen, at man ikke må tage renter. For Abdul
Wahid Pedersen betyder det faktum, at kravet står skrevet i
Koranen, at det som sådan er indiskutabelt, men at man kan
r
MUSLIMER OG BOLIGHANDEL

”Man burde straffes for at lade penge
stå stille, ikke belønnes.”
gøre sig sine tanker om, hvad det indebærer i hverdagen.
Selv fortolker han det således:
”Det mest kritiske er at tjene penge på tid, for tiden ejer
vi ikke, eller at tjene penge på at have penge, uden at man
løber en risiko. At penge skal have lov til at akkumulere
ved bare at stå stille er faktisk en hæmmende faktor for et
samfund. Man burde straffes for at lade penge stå stille, ikke
belønnes.”
Med hensyn til, hvor stor en risiko långiveren skal tage, for
at han kan tage sig betalt for at udlåne et beløb, præciserer
Abdul Wahid Pedersen:
”Tager man en reel erhvervsrisiko, er ingen risiko for lille til,
at den opfylder kravene. Risikoen behøver ikke at indebære
et tab, men blot det, at der er en reel risiko for at regnskabet
går i nul, er nok.”
Imamen tilføjer, at udlånsprincippet Musharaka, der også
anvendes i Danmark, betyder delt ejerskab og er en anerkendt
form, som økonomiske vismænd med indsigt i islamisk
finansiering har udtænkt.
”Den aktuelle krise er ikke uden direkte forbindelse med
rente- og inflationssystemet,” siger han og fortsætter: ”De,
der sidder på pengene, holder på dem og lader dem ikke
cirkulere. Der opstår indsøer af penge uden aktivitet. Dræner
man markedspladser for penge og lægger dem i søer, tager
man livet af handelen.”
Etisk korrekte investeringer
Den islamiske finansielle industri rummer langt mere end
finansiering. Bl.a. er der også investerings- og forsikringsprodukter,
som Abdul Wahid Pedersen er overbevist om
ligeledes vil komme til at spille en væsentlig rolle i Danmark.
Han fortæller, at der for investeringernes vedkommende er et
krav om, at det drejer sig om reelle forretningsinvesteringer i
sunde koncepter:
”Muslimer må ikke investere i våben, alkohol og gambling.
Hvis man ikke investerer etisk korrekt, har man svigtet religiøst.
Overdrager man ansvaret til tredjepart, skal man sikre
sig, at tredjepart agerer etisk forsvarligt med de penge, der
skal investeres. Det betyder, at hvis du ønsker at investere et
beløb og sætter din bank til at investere pengene for dig, så
må du ikke stole blindt på banken, men skal sikre dig, at den
vælger etisk korrekte investeringer.
Tilsvarende kunne sager som IT-factory måske have været
undgået, hvis flere havde udvist rettidig omhu og forholdt sig
skeptisk over for hovedaktøren,” smiler Abdul Wahid Pedersen.
”I asiatisk, mellemøstlig og afrikansk kultur drejer det sig i
høj grad om at kende den person, man handler med. Når jeg
14 / EJENDOMSMÆGLEREN
sender en person af sted med min anbefaling, så forpligter
jeg mig på hans vegne, og jeg forpligter ham til at vise, at
han er værd at anbefale.”
Værre at tage renter end at betale renter
Renter er ifølge Islam forbudt, også for den, der betaler
renter:
”Et sted kunne jeg godt forestille mig, at det må være
værre at tage renter end at betale renter. Der er en vis forståelse
for, at man ufrivilligt kan komme til at betale renter for
noget. En af de store muslimske lærde har skrevet en fatwa,
dvs. en belæring, om at hvis man er i et land, hvor muslimsk
ejendomsfinansiering ikke er til stede, og man er nødt til at
købe for at få en bolig, er det tilladt at købe med rentefinansiering.”
Det betyder, at man som udgangspunkt skal foretrække at
bo til leje, hvis der ikke er adgang til islamisk finansiering?
Abdul Wahid Pedersen trækker lidt på smilebåndet: ”Ja.”
Lille fejltrin kan forebygge et stort
Nu er det ikke alle, der har råd til at vælge frit på alle hylder,
når de skal finansiere deres bolig. Økonomien sætter visse
begrænsninger, og et islamisk boliglån forudsætter, at låntager
kan lægge 20 pct. af købesummen på bordet. I visse
situationer kan det derfor blive nødvendigt at afveje, om man
skal vælge et lille lån med renter her og nu for at undgå at
havne i en situation, hvor man bliver nødt til at optage et
endnu større lån på et senere tidspunkt.
Om dette dilemma fortæller Abdul Wahid Pedersen:
”En ung mand boede i en andelslejlighed sammen med
sin kone, to børn og nummer tre på vej. Lejligheden skulle
sættes i stand og slås sammen med en nabolejlighed, så den
fik fire værelser i alt. Han fik tilbudt, at han kunne købe lejligheden,
når den var istandsat og udvidet. Men det krævede,
at han optog et lille lån.
Jeg sagde til ham: ’Tag det.’ Set i traditionel forståelse kan
det råd være forkert. Men det er mit ansvar, ikke hans, for
han spurgte mig. Jeg håber, at min Gud og Skaber vil bære
over med mig, for jeg ved, at når man har to store børn, er
en to-værelsers for lille, og hvis han ikke låner penge nu,
risikerer han senere at skulle låne endnu mere, eventuelt
også rentefinansieret. Og det ville være esraf, dvs. fråds,
ødselhed. Hvis han køber lejligheden nu, undgår han altså en
højere udgift senere.”
Princippet
Når de rentefri lån beregnes, sker det med udgangspunkt i en
aktuel rentesats. Men lånene afdrages på en anden måde,

Abdul Wahid Pedersen bor selv til leje i en lejlighed, der ligger lige i nærheden af hans kontor, og det er ikke kun den korte
vej til arbejdspladsen, han anser for et privilegium: ”Jeg skal ikke skaffe penge til terminer eller istandsættelse. Hvis noget er i
uorden, ringer jeg bare, og så bliver det repareret. Det er ganske enkelt mindre besværligt at leje end at eje.”
”Hvis man ikke investerer etisk korrekt,
har man svigtet religiøst.”
end det kendes fra realkreditten eller bankerne. Drejer det sig
om et boligkøb, er det långiver, der køber ejendommen, og
så køber låntageren den i små bidder af långiver.
At en renteberegning ligger til grund for fastsættelsen
af de faste beløb, låntageren skal betale långiveren, anser
Abdul Wahid Pedersen ikke for problematisk. Og han afviser,
at man i stedet for at tage et islamisk lån også kunne handle
etisk forsvarligt ved at tage et ikke-islamisk lån og give en
eventuel besparelse til velgørenhed:
”Forrentning og dermed forøgelsen af en investering er ikke
forbudt i Islam, men renter er. Man ser på, hvad det aktuelle
marked udbyder, og beregner så de beløb, låntageren skal afdrage
med, så man sikrer, at forskellen er ubetydelig i forhold
til et konventionelt, ikke-islamisk lån. Den besparelse, der i
visse tilfælde måtte opstå ved at oprette et ikke-islamisk lån,
vil være lille og ikke betyde noget i forhold til princippet.
Princippet kan ikke sættes ud af kraft. For her ville man
bruge et ulovligt forsæt til at gøre noget, man skal. Det
svarer til, at du skal betale en fartbøde, og så stjæler du
pengene for at kunne betale den. Den holder ikke. Man skal
altid gøre sig overvejelser og afvejelser.”
At gøre godt og mere godt
At selv velgørenhed kan føre til dilemmaer, er nødhjælps-
organisationen, som Abdul Wahid Pedersen driver sammen
med mange frivillige hjælpere, et godt eksempel på:
”Vores nødhjælp er § 8-godkendt, så man kan trække sine
bidrag til os fra i skat. Den belønning, man får hos Gud, får
man, fordi man som troende menneske giver noget til et
godt formål. At der så er et andet system, nemlig skattesystemet,
der giver en kompensation for noget af det, er ikke
væsentligt. Det er jo to indbyrdes uafhængige systemer. Man
hjælper, fordi man gerne vil. Og når nogen er bekymrede for,
at de ikke giver nok til velgørenhed, fordi de får penge tilbage
i skat, så siger jeg til dem, at så kan de jo bare også give det
til velgørenhed, som de får tilbage i skat.”
Hver en krone, uanset om den har været trukket fra i skat
eller ej, er velkommen og kan betyde en verden til forskel for
mange børn:
”Vi sponsorerer mindst 500 forældreløse børn. Vi bygger
skoler i bl.a. Afghanistan og Darfur, graver brønde osv. For
øjeblikket arbejder vi i 10-12 lande. Jeg har beskæftiget mig
med nødhjælp i godt 20 år. Jeg har rejst så meget i verden,
og jeg er altid blevet taget godt imod – ofte var det de fattigste,
der var mest gæstfrie. Jeg betaler gerne lidt tilbage via
nødhjælpsprojekterne,” slutter Abdul Wahid Pedersen.
MUSLIMER LANDBRUGSSEMINAR
OG BOLIGHANDEL