Den tomme grav – et indicium på Jesu opstandelse?
Den tomme grav – et indicium på Jesu opstandelse?
Den tomme grav – et indicium på Jesu opstandelse?
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Den</strong> <strong>tomme</strong> <strong>grav</strong> - <strong>et</strong> <strong>indicium</strong> <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>opstandelse</strong>? Robert Thun Svendsen<br />
Oven<strong>på</strong> <strong>på</strong> denne gennemgang giver d<strong>et</strong> mening at se <strong>på</strong>, hvordan den <strong>tomme</strong><br />
<strong>grav</strong> skal forstås. Inden jeg vil kigge <strong>på</strong> de mest almindelige forklaringer <strong>på</strong> den<br />
<strong>tomme</strong> <strong>grav</strong>, vil jeg se <strong>på</strong>, hvad den <strong>tomme</strong> <strong>grav</strong> kan bruges til, hvis d<strong>et</strong> altså kan<br />
fastslås, eller der i d<strong>et</strong> mindste kan være indicier <strong>på</strong>, at <strong>Jesu</strong> <strong>grav</strong> er tom, fordi han<br />
opstod fra de døde. På hvilken apolog<strong>et</strong>isk måde kan indicierne bruges?<br />
Indiciernes apolog<strong>et</strong>iske brug<br />
Hvis d<strong>et</strong> kan <strong>på</strong>vises, at grunden til, at <strong>Jesu</strong> <strong>grav</strong> er tom, er fordi, han er opstå<strong>et</strong><br />
fra de døde, er d<strong>et</strong> nærliggende at mene, at d<strong>et</strong>te også må være <strong>et</strong> bevis for, at Gud<br />
findes, og der behøves derfor ikke andre beviser for Guds eksistens. D<strong>et</strong> er denne<br />
forståelse, Gary Habermas lægger op til (Habermas 2000,92-121). Habermas<br />
redegør i Five views on Apolog<strong>et</strong>ics for d<strong>et</strong>, han kalder Evidential Apolog<strong>et</strong>ics<br />
som én måde at se og drive apolog<strong>et</strong>ik. I korte træk kan hans gennemgang<br />
beskrives i syv punkter (Habermas 2000,94-98): 1) Evidential Apolog<strong>et</strong>ics er en<br />
specifik kristen apolog<strong>et</strong>ik, der forsøger at vise kristendommens sandhed, mere<br />
end teisme i d<strong>et</strong> hele tag<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> gør den ud fra historiske beviser. 2) Dog må man<br />
samtidig være klar over, at den objektive historie (at d<strong>et</strong> er sk<strong>et</strong>) tolkes subjektivt,<br />
alt efter verdenssyn, personlighed, kontekst og de mange andre faktorer, der<br />
spiller ind i tolkningen af historien. 3) Evidential Apolog<strong>et</strong>ics er en defensiv<br />
apolog<strong>et</strong>ik, der forsvarer troen mod de, som søger at modbevise kristendommens<br />
sandhedskrav. 4) Man må være klar over, ifølge Habermas' redegørelse, at d<strong>et</strong> er<br />
umuligt at tvinge nogen ind i Guds rige igennem logik og beviser (Habermas<br />
2000,96). D<strong>et</strong> er kun Gud, der kan omvende mennesker. 5) Der er “common<br />
ground” (Habermas 2000,97) mellem den troende og den ikke-troende. D<strong>et</strong> er<br />
ikke to helt forskellige verdenssyn, der ikke kan snakke sammen. Der er enighed<br />
om flere ting - d<strong>et</strong> gælder blandt and<strong>et</strong> den generelle skabelse, Gudsbilledligheden<br />
og historisk data -, men uenigheden er også til stede i blandt and<strong>et</strong><br />
epistemologien. 6) D<strong>et</strong> er Helligånden, der virker igennem menneskers<br />
apolog<strong>et</strong>ik. Helligåndens opgaver i apolog<strong>et</strong>ikken er flere; d<strong>et</strong> er Helligånden, der<br />
bringer den ikke-troende til sig, og d<strong>et</strong> er Helligånden, der giver vished til den<br />
troende. 7) I d<strong>et</strong> sidste punkt beskriver Habermas, at de fleste, der går ind for en<br />
evidential apolog<strong>et</strong>ik, ikke kun holder sig til denne måde at drive apolog<strong>et</strong>ik. De<br />
mener, at d<strong>et</strong> er en god måde, men benytter sig også af andre m<strong>et</strong>oder, for<br />
eksempel de naturvidenskabelige argumenter for Guds eksistens.<br />
Sådan er Habermas' beskrivelse af Evidential Apolog<strong>et</strong>ics, og derefter griber<br />
han direkte til <strong>Jesu</strong>s. D<strong>et</strong> er, mener Habermas, ved <strong>Jesu</strong>s, at apolog<strong>et</strong>ikken skal<br />
starte. D<strong>et</strong> handler om <strong>Jesu</strong> lære, død og <strong>opstandelse</strong>. Habermas' argumentation<br />
for kristendommens sandhed består derved af mere end argumenterne for <strong>Jesu</strong><br />
<strong>opstandelse</strong>. Men her vil jeg fokusere specifikt <strong>på</strong> <strong>Jesu</strong> <strong>opstandelse</strong> som<br />
apolog<strong>et</strong>isk middel. Evidential Apolog<strong>et</strong>ics er en såkaldt “one-step” eller “singlestep”<br />
m<strong>et</strong>ode (Feinberg 2000a,129). Deri adskiller Evidential Apolog<strong>et</strong>ics sig fra<br />
Classical Apolog<strong>et</strong>ics som William Lane Craig beskriver i samme bog (Craig<br />
2000a,26-55). Her er der tale om en “two-step”, der først forsøger at bevise<br />
teismen - at der er en højere magt eller gud - og derefter forsøger at <strong>på</strong>vise, at<br />
8