Skiveegnens Jul 2012

Skiveegnens Jul 2012, s. 35-38
Sognefogedens
ridderkors
Af Hans Ulrik Riisgaard, Kerteminde
(tidligere Roslev)
Magnus Mikkelsen var fortjenstfuld sognefoged i
landsbyen Selde ved Fursund på Nordsalling. Han
døde i 1963 i en alder af 86 år. Men det var først i
2012 - med 49 års forsinkelse - at en kontorchef i Hendes
Majestæt Dronningens Kabinetssekretariat personligt
og på cykel kunne bringe sognefogedens ridderkors
hjem til Ordenskapitlet. Det skete efter massiv
omtale igennem et halvt år i 10 artikler, bragt i dagbladet
Politiken.
I slutningen af 2011 startede Bagsiden i dagbladet
Politiken en kampagne »Offentlig ejendom tur/retur«.
Bagsiden ville slå et slag for, at den økonomisk trængte
danske stat kunne få de genstande tilbage, som befolkningen
mere eller mindre uretmæssigt havde snuppet
fra den gennem årene. Det skulle ske ved en fritlejde-aktion
på Rådhuspladsen i København.
På den baggrund skrev jeg til redaktøren af Bagsiden,
at frit-lejde-aktionen antagelig også omfattede
kategorien kongelige ordenstegn; men at de statslige
ministerier også havde et ansvar, sådan som det fremgik
af min medfølgende skrivelse:
Sognefogedens ridderkors, som skulle have været leveret tilbage i
1963. Foto: Hans Ulrik Riisgård.
»Alle kongelige ordenstegn skal tilbageleveres ved
modtagerens død. Men i ét tilfælde er det ikke sket. Jeg
er nemlig i besiddelse af et Ridderkors, som er en af de
syv klasser af Dannebrogsorden. Jeg er meget glad for
mit ridderkors; men har også i mange år haft lidt
dårlig samvittighed over, at det (endnu) ikke er blevet
leveret tilbage efter den retmæssige modtagers død.
Det er et hvidemaljeret kors med røde kanter, mellem
korsarmene er der kongekroner, og over korset findes
den tildelende regents monogram - nemlig Frederik IX.
På korsets forside er indskriften »Gud og Kongen«
samt et kronet »C5« for Christian V, som indstiftede
ordenen i 1671. Frederik IX døde i 1972, så det er jo
efterhånden mange år siden, ridderkorset blev tildelt
den givetvis fortjenstfulde sognefoged, som i begyndelsen
af 1960’erne efterlod det i sit dødsbo i en lille
midtjysk landsby. Som sagfører fik min far til opgave at
ordne dødsboet og få ryddet op efter den fortjenstfulde
sognefoged. Efter flere forgæves skriftlige henvendelser
til diverse ministerier, som aldrig svarede på, hvilken
adresse ridderkorset skulle tilbagesendes til, besluttede
min far at beholde det i sin varetægt. Efter min
fars død for en halv snes år siden, modtog jeg så (helt
ufortjent) ridderkorset, som nu har en fremtrædende
plads i mit lille raritetskabinet. Hvor det vil forblive,
med mindre man i ministerierne omsider tager sig
sammen til at svare på min fars henvendelser i sagen
og anmoder, om at ridderkorset bliver returneret. Indtil
det sker, foretrækker jeg at være anonym.«
Denne historie blev bragt på Bagsiden af Politiken
søndag den 1. januar 2012, så ordensdekorerede personager
fra landets såkaldte første, anden og tredje rangklasser,
når de i de følgende dage skulle til nytårskur
hos dronning Margrethe på Amalienborg, kunne blive
mindet om, at »når disse mennesker en dag er borte
(døden kender ikke til rangklasser), skal ordenerne
returneres«. Desuden ville Bagsiden gerne være formidler
af kontakten til Ordenskapitlet, som er den
instans, der tager sig af ridderkors. Der kom ikke til at
gå lang tid, inden der var en reaktion fra kongehuset.
Allerede næste dag indløb der en e-mail til Bagsidens
redaktør, som straks videresendte e-mailen med denne
ordlyd:
»Kære bagsideredaktør Oliver Stilling.
I Deres artikel den 1. januar 2012 nævnes et ridderkors,
som efter modtagerens død har haft mere end
svært ved at finde hjem til Ordenskapitlet. Danske ordner
- dvs. elefantordenen og alle grader af Dannebrogsordenen
- skal leveres tilbage til Ordenskapitlet,
når den dekorerede dør. Reelt er selve ridderkorset til
låns og skal således leveres tilbage, når den dekorerede
dør. Derimod skal Fortjenstmedaljen og Den Kongelige
Belønningsmedaille ikke leveres tilbage. Den
pågældende, der aktuelt har ridderkorset i sin varetægt,
skal have tak for at have gjort opmærksom på
dette ridderkors, og jeg skal i den anledning anmode
Dem om at videreformidle Ordenskapitlets adresse til
den pågældende: Ordenskapitlet, Det Gule Palæ, Amaliegade
18, 1256 København K., hvortil ridderkorset
35

kan sendes (anbefalet) med posten eller afleveres
direkte. Jeg er glad for, at dette ridderkors hjælpes
med at finde hjem til Ordenskapitlet.
Med venlig hilsen og godt nytår.
Bjarne Erbo Grønfeldt, Kontorchef i Hendes Majestæt
Dronningens Kabinetssekretariat.«
Men det svar var jeg ikke helt tilfreds med. Jeg efterlyste
dokumentation for, at det pågældende ridderkors
overhovedet manglede. Så jeg skrev i en e-mail til
Bagsiden: »Det er ikke betryggende, hvis der kun kan
henvises til mere eller mindre troværdige oplysninger
på bagsiden af en avis.« Det forelagde Bagsiden så den
anden part. Men den savnede dokumentation kom
aldrig. I stedet indløb der den 23. februar 2012 denne
e-mail til Bagsidens redaktør:
36
Skiveegnens Jul 2012, s. 35-38
»Kære Oliver Stilling,
Vi har ikke modtaget det nedennævnte ridderkors.
Jeg modtager gerne navn og adresse på den pågældende,
således at jeg kan rykke.
Med venlig hilsen, Bjarne Erbo Grønfeldt, Kabinetssekretariatet,
Det Gule Palæ.«
Bagsiden afslørede dog ikke min identitet, kildebeskyttelse
er jo en journalistisk dyd. Men Ordenskapitlet,
hvor diskretion synes at være en æressag, havde
endnu ikke dokumenteret, at man manglede et ridderkors.
Desuden blev der også i mellemtiden sået tvivl
om ridderkorsets ægthed. En læser var eksempelvis
overbevist om, at det var et langt finere »Kommandørkors
af Dannebrog, som en ’almindelig’ sognefoged
næppe havde fået«.
Postkortet er dateret Selde
24.12.1916 og sendt til Hr. L.
Hedegaard i Selde: »Kære
Venner! En rigtig Glædelig Jul
og et godt Nytaar ønskes eder
alle af Familien her. Ane
Katrine og M. Mikkelsen«.

Skiveegnens Jul 2012, s. 35-38
Ester og Niels Poulsen, fotograferet den 28. april 2012 i deres hus
på Fjordbakkevej i Selde. Niels på 97 kunne tydeligt huske, at sognefoged
Magnus Mikkelsen (1877-1963) også var lægdsmand (dvs.
tilsynsmand for et lægd = distrikt ved udskrivning af landsoldater),
og inden Niels drog af sted til session i Skive sammen med en halv
snes unge mænd fra Selde under ledelse af sognefogeden, havde
denne fået det arrangeret sådan, at alle fik et varmt bad på mejeriet.
Efter sessionen fik de renvaskede unge mænd lov til at gå rundt i
Skive på egen hånd, og det synes Niels var »et meget fint træk ved
sognefogeden; han viste dem tillid, når de opførte sig pænt.« Foto:
Hans Ulrik Riisgård.
Derfor gik jeg til sidst selv på jagt efter navnet på
sognefogeden, og den 5. april afslørede jeg på Bagsiden,
at: »han levede i landsbyen Selde 25 kilometer
nord for Skive og døde cirka 1962-64. Folk på egnen
har foreslået Johannes Have Pedersen; men i søndags
var jeg på Selde kirkegård og fandt Johannes Have
Pedersens gravsten: Han døde i 1980, så det er jo ikke
ham, ridderkorset skal hænges på. Men nu er den gamle
malers kone, Magna Madsen i Selde, sat på opgaven;
hun blev af sognefogeden vurderet habil til at blive
lovformeligt gift i Selde kirke i 1959, men hun kan
ikke huske hans navn, måske Mikkelsen?«
Det fik flere læsere til også at arbejde på sagen, og
navnet Magnus Mikkelsen blev bragt på bane. En email
fra Frilev Sieg oplyste, at sognefoged Magnus
Mikkelsen (8.1.1877-6.8.1963) var gift med Ane Katrine
(1869-1936), og at han havde sine oplysninger fra
»Ester født 1919 og Niels født 1915«, Fjordbakkevej
19 i Selde. Jeg ringede straks til Ester og Niels Poulsen
i Selde, og bagefter kunne jeg meddele Bagsiden, at
ifølge Esther Poulsen var Magnus Mikkelsen: »En
meget stille, rolig og afdæmpet mand; upartisk, fik
alting til at glide gelinde, og han pralede aldrig med sit
ridderkors«. Desuden havde sognefogeden en plejedatter.
Niels Poulsen kunne tilføje, at Magnus Mikkelsen i
1933 havde ledsaget ham og andre egnede unge mænd
fra Selde til session i Skive. Niels Poulsen blev udtaget
til at være soldat i Fredericia. Ester Poulsen fortalte
også, at sognefogeden efter hustruens død i 1936 forblev
ugift, men havde en husbestyrerinde.
Nu var sagen omsider ved at blive opklaret. Arkivleder
Knud Erik Jakobsen fra Sundsøre lokalhistoriske
Arkiv fandt et postkort fra 1916, som viser Magnus
Mikkelsen med hustru og plejedatter. Billedet blev vist
på Bagsiden den 17. april, og dagen efter indløb der en
e-mail fra kommunikationsmedarbejder Henning Stru-
ck fra Københavns Politi, som venligt oplyste, at der i
bogen Dansk Politistat (m/undertitel: Danmarks politi,
Fængselsvæsen, Grænsegendarmeri og Sognefogeder),
red. af Christian Gjerløv, bind II, Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri,
København, 1934, side 632) står:
»Mikkelsen, Magnus, Gaardejer, Sognefoged, f. 8.
Jan. 1877 i Tøse, Mors, Søn af Boelsmand Jens Mikkelsen
og Hustru Mette, f. Jensen. Gift 6. Nov. 1903
med Kathrine M., f. Mortensen.
Sognefoged i Selde Sogn 1. Jan. 1926, Lægdsmand.
Uddannet ved Landvæsen, Elev på Klank Højskole
1909, Gårdejer. Medlem af Selde-Aasted Sogneraad
1917-21 og af Bestyrelsen for Hjælpekassen 1913-17.
Bopæl: Selde pr. Roslev.«
Desuden oplyste Henning Struck, at der »på siden
også er et miniatureportræt af Mikkelsen. Det er min
vurdering, at det er et udsnit af billedet vist på Bagsiden
den 17. april 2012. Ved biografierne af andre sognefogeder
er eksempelvis anført: Ridder af Dannebrog,
Dannebrogsmand p.p. eller Dannebrogsmand 1930.
Man kan vel heraf slutte, at enten var Mikkelsen ikke
dekoreret i 1934, eller også var han en meget beskeden
person!«
Efter fremskaffelsen af alle de ovennævnte oplysninger
var det mit stille håb, at Ordenskapitlet nu havde
nok til at fremskaffe den ønskede dokumentation -
altså sognefogedens levnedsbeskrivelse i arkivets små
40.000 optegnelser. Men ak, intet skete.
Ridderkorset skulle have været returneret til kongehuset
for 49 år siden, da sognefogeden i 1963 afgik
ved døden. Nu var vi nået hen i midten af maj 2012, og
ridderkorset skulle, som lovet, snart leveres tilbage.
Men det skulle lige løse sin sidste officielle opgave i
det offentliges tjeneste. Da frit-lejde-pavillon på Rådhuspladsen
åbnedes for den danske befolkning fredag
den 25. maj klokken 12, skulle sognefogedens ridderkors
som en stærk symbolik hænge ned fra loftet. Men
den stressede bagsideredaktør Oliver Stilling glemte at
hænge ridderkorset op. Det var jo en skandale, og jeg
skrev straks til ham:
»Jeg havde sendt min yngste datter Karen hen for at
tage et foto af ridderkorset hængende ned fra loftet i
frit-lejde-pavillonen, fordi billedet skulle med i den
artikel, jeg skal skrive til næste udgivelse af Skiveegnens
Jul. Jeg bad hende også spørge om et certifikat
for ridderkorset til hendes far, men tidligere finansminister
Pia Gjellerup, som havde vagten, kom i syv sind,
om hun nu også kunne det på dronningens vegne (det
er jo trods alt dronningens ejendom). Så jeg føler altså
ikke, at jeg har fået frit lejde, og hvis jeg skriver om
sognefogedens ridderkors i Skiveegnens Jul, afslører
jeg jo min identitet. Og så får jeg bestemt aldrig et ridderkors
på ærlig vis!«
Hertil svarede Oliver Stilling:
»Av den sved! Jeg havde mange - heraf flere uforudsete
- gøremål om formiddagen. Og da jeg kom i tanker
om det ved to-tiden, kunne jeg ikke overskue, hvordan
jeg skulle nå op i loftet. I stedet indgik det i udstillingen.
Og der blev indleveret et ridderkors mere. Men
37

nu ærgrer der mig grænseløst, at jeg ikke fik løst problemet.
Det beklager jeg.«
Det var indlysende, at bagsideredaktøren nu havde
brug for hurtig hjælp, så jeg svarede opmuntrende:
»Rigtig god idé; men jeg synes, du skal invitere kontorchef
Grønfeldt til at komme og hente ridderkorset på
kongehusets vegne og underskrive certifikatet (hvis
dronningen ellers vil bemyndige ham til det)«.
Og sådan blev det. Den 29. maj 2012 kunne man på
Bagsiden læse en kort notits med overskriften »Kun i
Dag: Dobbelt op på ridderkors« ledsaget af et billede
af to ridderkors, som viste det »gamle« fra Selde med
Frederik den IX's monogram og et »nyt« med dronning
Margrethes II's monogram. I artiklen kunne man læse,
at »hvis en kontorchef fra Hendes Majestæt Dronningens
Kabinetssekretariat kigger forbi i tidsrummet 10-
16, kan han få ridderkorset med hjem - sammen med et
lignende ridderkors, som blev indleveret fredag. Tilbuddet
gælder kun i dag.« Og sådan kom det til at gå.
Ved 15-tiden samme dag trådte pludselig en kontorchef
ind i frit-lejde pavillonen. Det var Bjarne E. Grønfeldt,
som var cyklet hele vejen fra Kabinetssekretariatet i
Amaliegade for at hente ridderkorsene hjem. Grønfeldt
fortalte, at han havde fulgt frit-lejde kampagnen med
voldsom interesse, og han rettede en stor tak til de to
personer, der havde indleveret ridderkorsene, selv om
der ikke er tale om offentlig ejendom, men dronningens.
På den måde gik det til, at sognefoged Magnus Mikkelsens
ridderkors hjem til Ordenskapitlet med 49 års
forsinkelse.
Men man må sande, at »mands minde« er kort. Det
er meget lidt, vi i dag ved om den fortjenstfulde sognefoged
i Selde. Kun ganske få nulevende kan huske ham
fra deres ungdom, og foreløbig har Ordenskapitlet ikke
afsløret, om man blandt de 40.000 arkivalier også gemmer
på Selde-sognefogedens levnedsbeskrivelse. Derfor
må vi indtil videre nøjes med denne artikels sparsomme
oplysninger.
Sådan sluttede den artikel, som jeg i første omgang
sendte til Skiveegnens Jul. Men den slutning på historien
var medlem af redaktionen og arkivleder Knud
Erik Jakobsen ikke helt tilfreds med, så han gik igen på
38
Skiveegnens Jul 2012, s. 35-38
Sognefoged Magnus Mikkelsen
med embedskasket i nekrolog bragt
i Skive Folkeblad den 7. august
1963. »Mikkelsen var et behageligt
menneske og vellidt af alle.«
jagt i Sundsøre lokalhistoriske Arkiv. Her fandt han i
Skive Folkeblad fra 7. august 1963 en dødsannonce:
»Forhenværende sognefoged i Selde Magnus Mikkelsen,
Ridder af Dannebrog, er død. Begravelsen foregår
fra Selde kirke lørdag den 10. ds. kl. 14. Familien«. I
samme avis var der også en lille nekrolog med billede:
»Dødsfald i Selde. Fhv. sognefoged Magnus Mikkelsen,
Selde, er død på Skive sygehus 86 aar gammel.
Mikkelsen har været sognefoged i Selde i ca. 40 aar og
var hædret med dannebrogsmærket. For ca. 3 aar
siden trak han sig tilbage fra sognefogedhvervet paa
grund af svigtende helbred. Magnus Mikkelsen har
været medlem af sogneraadet og var indtil for 3 aar
siden tillidsmand ved Skive Diskontobanks filial i Selde.
Han stammer fra Mors og har haft forskellige ejendomme
omkring Selde. For faa aar siden købte han sig
et hus i Selde by. For 27 aar siden døde hans hustru,
og ægteskabet var barnløst. Mikkelsen var et behageligt
menneske og vellidt af alle«.
Med disse nye oplysninger i hænde skrev den ihærdige
arkivleder Jakobsen den 2. august 2012 et brev til
Ordenskapitlet vedlagt kopi af nekrologen i Skive Folkeblad:
»Museet og arkivet vil gerne have en kopi af
Magnus Mikkelsens levnedsbeskrivelse, såfremt en sådan
findes; samt oplyst, hvornår ordenen er tildelt sognefogeden.
Kan Ordenskapitlet bekræfte, at Magnus
Mikkelsens ridderkors ikke tidligere er returneret, og
at korset, der er returneret 29. maj 2012 til kontorchef
Bjarne E. Grønfeldt kan antages at være Mikkelsens
kors?«
Nu gik der ikke lang tid, før der var svar fra Ordenskapitlet
i det Gule Palæ i Amaliegade. Den 15. august
2012 kl. 10:25 modtog arkivleder Jakobsen en e-mail:
»I besvarelse af Deres brev af 2. august 2012 omkring
sognefoged Magnus Mikkelsen kan jeg oplyse, at
der ikke i Ordenskapitlets samling af levnedsberetninger
ses en levnedsbeskrivelse for Magnus Mikkelsen,
der blev udnævnt til ridder pr. 14. maj 1955. Det pågældende
tildelte ridderkors ses - ifølge protokollen -
ikke tilbageleveret. Da ridderkors ikke er nummererede,
har jeg ikke mulighed for at konstatere, om et indleveret
ridderkors måtte være det, som Magnus Mikkelsen
var tildelt. Med venlig hilsen, Bjarne Erbo Grønfeldt,
Sekretariatschef, Ordenskapitlet.«
Her slutter vi historien og efterforskningen af sognefoged
Magnus Mikkelsens meritter. Efter et halvt års
massiv avisomtale og med hjælp fra Politikens bagsidelæsere,
ældre borgere i Selde, Sundsøre lokalhistoriske
Arkiv og protokollernes mand i Ordenskapitlet ved
vi nu, at Magnus Mikkelsen blev sognefoged i Selde i
1926 og modtog ridderkorset i 1955 efter næsten 30
års fortjenstfuld og gelinde indsats med at sørge for
lovens overholdelse i Selde sogn. Mikkelsen var upartisk,
rolig, afdæmpet, han viste de unge tillid, han var
et behageligt og vellidt menneske - og han pralede
aldrig af sit ridderkors. Men ikke desto mindre var
mindet om ham var næsten helt udslukt, da hans ridderkors
i maj 2012 under »frit lejde« fandt hjem til
Ordenskapitlet.