James Finn Garner - Et ungt menneske.pdf

Ulven sagde, ”Jeg er tilfreds med hvem jeg er og hvad jeg er”, og sprang ud af sengen. Han
greb Lille Rødhætte i sine kløer, med intention om at fortære hende. Lille Rødhætte skreg,
ikke på grund af ulvens tilsyneladende tendens til transvestit, men grundet hans viljefulde
invasion af hendes personlige rum.
Hendes skrig blev hørt af en passerende skovhugger (eller træ-brændsels-tekniker som han
foretrak at blive kaldt). Da han braste ind i hytten så han håndgemængen og prøvede at
blande sig. Men som han løftede sin økse, stoppede Lille Rødhætte og ulven begge op.”Og
hvad tror du lige at du laver?”, spurgte Lille Rødhætte.
Skovhugger-personen blinkede og prøvede at svare, men der kom ingen ord ud.”At brase ind
her som en neanderthaler, tiltroende dit våben at gøre din tænkning for dig”, udbrød hun.
”Sexist! Art-ist! Hvor vover du at antage at kvinder og ulve ikke kan løse deres problemer
uden en mands hjælp!
”Da hun hørte Lille Rødhættes passionerede tale, sprang Bedste ud af ulvens mund, greb
skovhugger-personens økse, og huggede hans hoved af. Efter denne dåd følte Lille
Rødhætte, Bedste og ulven en fælles fornemmelse af formål. De besluttede at lave et
alternativt hushold baseret på gensidig respekt og samarbejde, og de levede herefter
lykkeligt sammen i skovene.
Af James Finn Garner