2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

1. Indledning
Der er bred politisk enighed i Grønland om at arbejde
for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv,
som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og
til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er
et væsentligt element i den langsigtede økonomiske
politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen
af alternative erhvervssektorer til fiskeriet, blandt
andet med henblik på at mindske den nuværende
meget store afhængighed af det årlige bloktilskud fra
Danmark.
Udviklingen af kulbrintesektoren skal ske på en måde,
så det er til størst mulig gavn for det grønlandske
samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af
overskuddet ved udvinding, ligesom der skal sikres
lokal indsigt og viden om aktiviteterne, blandt andet
med henblik på at sikre, at lokal arbejdskraft og
lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang.
Det er en klar politisk forudsætning for alle olie- og
gasaktiviteter, at disse gennemføres sikkerheds- og
miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er sårbart,
og det grønlandske erhvervsgrundlag og den
grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til
naturen og miljøet.
Det er således med sigte på øget beskæftigelse og
indtjening, at kulbrinteaktiviteterne skal fremmes.
En forudsætning for, at der kan gøres fund, som kan
udnyttes kommercielt og dermed understøtte øget
beskæftigelse og indtjening, er, at efterforskningsaktiviteten
til stadighed er tilstrækkelig høj.
Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning
i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien
varetager en væsentlig del af de samlede
efterforskningsaktiviteter. Det er således et væsentligt
strategisk mål at gøre industrien interesseret i at
investere i olieefterforskning i Grønland. Det er i den
forbindelse vigtigt, at myndighederne offentliggør
klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår
og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforskningsog
udnyttelsestilladelser i Grønland.
Der pågår en løbende intens konkurrence mellem en
række lande verden over om at tiltrække olieselskabernes
opmærksomhed. Af den grund er det af afgørende
betydning, at der som minimum kan fremvises:
a) geologiske data og undersøgelser, der sandsynlig-
Kulbrintestrategi 2009 5
gør tilstedeværelsen af kommercielle kulbrinteforekomster
i undergrunden, b) konkurrencedygtige tilladelsesvilkår,
c) stabile rammebetingelser og d) en
effektiv myndighedsbehandling.
I nærværende forslag til strategi for den fremtidige
olie- og gasefterforskning i Grønland tages der afsæt
i behovet for en langsigtet fastholdelse af den industriinteresse,
som det er lykkedes at opbygge inden
for de seneste år.
Inden for de seneste år har Grønland oplevet en hidtil
uset international interesse for råstofpotentialet i
den grønlandske undergrund. Resultatet af olieudbudsrunden
i havområdet ud for Disko-Nuussuaq kan
være af afgørende betydning for Grønlands fremtid.
Nogle af verdens største olieselskaber er tildelt efterforsknings-
og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand.
Selskaber som ExxonMobil, Chevron, Husky
Energy, Cairn Energy, EnCana, DONG Energy og PA
Resources planlægger i de kommende år at investere
milliarder i udviklingen af det grønlandske oliepotentiale.
Den internationale finansielle/økonomiske krise har
indtil videre ikke indebåret noget væsentligt fald i
olieselskabernes langsigtede interesse for det grønlandske
oliepotentiale. Tværtimod har de såkaldte
KANUMAS-selskaber (Exxon, Statoil, BP, Japan National
Oil Corporation (nu JOGMEC), Texaco, Shell, NUNAOIL)
f.eks. udvist en meget betydelig interesse i at få
udmøntet deres præferencestilling i havområdet ud
for Nordøst- og Nordvestgrønland. Der er tale om langsigtede
satsninger, hvor selskabernes tidshorisont for
igangsættelse af en egentlig produktion formentlig
ligger ganske mange år ude i fremtiden. Der er således
også tale om strategier som ikke på kort sigt svinger
med spotpriserne på olie og gas, men har til hensigt at
sikre olieselskaberne et langsigtet reservegrundlag.
Efterforskningsaktiviteter på olieområdet er karakteriseret
ved betydelige investeringer og ikke mindst
betydelige efterforskningsrisici. Et centralt element i
den kulbrintestrategi, som blev iværksat med
”Kulbrintestrategi 2003” og videreført i ”Samfundsmæssige
aspekter af efterforskning og udnyttelse af
olie og gas i Grønland” fra 2005, er derfor, at der til
stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau i
flere forskellige regioner i Grønland.