2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

42
5.4 Mulige nye modeller for skatter, afgifter og offentlig deltagelse
royalty er, at det offentlige får en indtægt ved produktionens
start, uanset om olieselskabet har et overskud,
da royalty ikke er afhængig af overskuddets
størrelse. Ulempen ved en omsætningsbestemt royalty
er, at olieselskaberne risikerer at skulle betale royalty
i en situation, hvor produktionen er tabsgivende.
Olieselskaberne betragter derfor denne form for royalty
som en uhensigtsmæssig beskatningsparameter
og foretrækker derfor andre fiskale redskaber og dermed
lande, som ikke har en royalty på bruttoomsætning.
Indførelse af en royalty på bruttoomsætning vil
derfor kunne bremse de nuværende investeringer i
olieefterforskning i Grønland.
I den af IHS Energy gennemførte analyse har 3 af de 9
frontierlande, som er omfattet af analysen, en omsætningsroyalty
på hele omsætningen som et af de økonomiske
vilkår. Disse omfatter Barbados (3 %),
Falklandsøerne (9 %) og Færøerne (2 %). Ingen af
disse lande har i dag væsentlige olieaktiviteter.
Ved fastholdelse af en overskudsafhængig royalty
(surplus royalty) bibeholdes princippet om, at der kun
betales en produktionsafgift, såfremt der opnås et
overskud under en licens.
Følgen af et overskudsafhængigt system er naturligt,
at jo højere investeringerne er i forbindelse med
udviklingen af et produktionsfelt, desto mindre vil
selvstyrets indtægter fra surplus royalty blive. Årsagen
hertil er, at olieselskaberne først skal betale surplus
royalty, når de har opnået et overskud, som giver
dækning for de afholdte investerings- og driftsudgifter
samt en forrentning af den investerede kapital.
Set fra det offentliges side vil det værst tænkelige
scenarium være en licens med ekstraordinære store
startinvesteringer og hvor der forløber en længere
årrække, før produktion påbegyndes. På den anden
side vil rettighedshaverne i en sådan situation have
bundet midler i investeringer i en længere årrække
uden at indtjene et afkast til dækning af finansieringsomkostningerne
vedrørende investeringerne. Dette vil
alt andet lige reducere rettighedshavernes realafkast
på udnyttelse af en licens, hvorfor det vil være i licenshaverens
interesse at starte produktionen så hurtigt
som muligt.
Såfremt nærværende strategiplan, der har til hensigt
at udbyde KANUMAS-områderne, gennemføres, vil
aktiviteterne komme til at foregå ved vanskelige operative
forhold, herunder ikke mindst i kraft af tilstedeværelsen
af havis og isbjerge i større eller mindre
grad. Dette vil betyde, at startinvesteringerne i olieudvindingsanlæg
forventes at blive markant højere
end i havet længere mod syd. Det meget høje investeringsniveau
vil (med det nuværende surplus royaltysystem,
som er tilpasset områderne længere mod syd)
kunne reducere det offentliges procentvise andel af
olieselskabernes overskud til et uhensigtsmæssigt
lavt niveau.
Det kan af denne årsag overvejes at introducere et tilpasset
royalty-system, som bibeholder de bedste elementer
i det nuværende system, men som samtidig er
mindre følsomt over for store startinvesteringer. Det
er i den forbindelse væsentligt, at systemet ikke må
udformes på en måde, så det bliver investeringshæmmende
set fra olieindustriens side.
Hovedformålet med et tilpasset system er altså, at
det skal være mindre følsomt over for store startinvesteringer
og samtidig tilpasset et frontierområde,
d.v.s. at det kun skal tilføje et begrænset merprovenu
til selskabsskatten, hvis olieselskabernes afkast af
aktiviteterne i Grønland er beskedne. Systemet skal
dog samtidig være progressivt, således at industrien
betaler en højere Government Take-procent til det
offentlige, såfremt overskuddet ved olieaktiviteterne
stiger. Samtidig skal modellen være tilpas enkel og
gennemskuelig for olieindustrien.