4 Grønlands placering i det nordlige Atlanterhav
1. Indledning Der er bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet, blandt andet med henblik på at mindske den nuværende meget store afhængighed af det årlige bloktilskud fra Danmark. Udviklingen af kulbrintesektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af overskuddet ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, blandt andet med henblik på at sikre, at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang. Det er en klar politisk forudsætning for alle olie- og gasaktiviteter, at disse gennemføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til naturen og miljøet. Det er således med sigte på øget beskæftigelse og indtjening, at kulbrinteaktiviteterne skal fremmes. En forudsætning for, at der kan gøres fund, som kan udnyttes kommercielt og dermed understøtte øget beskæftigelse og indtjening, er, at efterforskningsaktiviteten til stadighed er tilstrækkelig høj. Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et væsentligt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er i den forbindelse vigtigt, at myndighederne offentliggør klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforskningsog udnyttelsestilladelser i Grønland. Der pågår en løbende intens konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække olieselskabernes opmærksomhed. Af den grund er det af afgørende betydning, at der som minimum kan fremvises: a) geologiske data og undersøgelser, der sandsynlig- Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 5 gør tilstedeværelsen af kommercielle kulbrinteforekomster i undergrunden, b) konkurrencedygtige tilladelsesvilkår, c) stabile rammebetingelser og d) en effektiv myndighedsbehandling. I nærværende forslag til strategi for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland tages der afsæt i behovet for en langsigtet fastholdelse af den industriinteresse, som det er lykkedes at opbygge inden for de seneste år. Inden for de seneste år har Grønland oplevet en hidtil uset international interesse for råstofpotentialet i den grønlandske undergrund. Resultatet af olieudbudsrunden i havområdet ud for Disko-Nuussuaq kan være af afgørende betydning for Grønlands fremtid. Nogle af verdens største olieselskaber er tildelt efterforsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand. Selskaber som ExxonMobil, Chevron, Husky Energy, Cairn Energy, EnCana, DONG Energy og PA Resources planlægger i de kommende år at investere milliarder i udviklingen af det grønlandske oliepotentiale. Den internationale finansielle/økonomiske krise har indtil videre ikke indebåret noget væsentligt fald i olieselskabernes langsigtede interesse for det grønlandske oliepotentiale. Tværtimod har de såkaldte KANUMAS-selskaber (Exxon, Statoil, BP, Japan National Oil Corporation (nu JOGMEC), Texaco, Shell, NUNAOIL) f.eks. udvist en meget betydelig interesse i at få udmøntet deres præferencestilling i havområdet ud for Nordøst- og Nordvestgrønland. Der er tale om langsigtede satsninger, hvor selskabernes tidshorisont for igangsættelse af en egentlig produktion formentlig ligger ganske mange år ude i fremtiden. Der er således også tale om strategier som ikke på kort sigt svinger med spotpriserne på olie og gas, men har til hensigt at sikre olieselskaberne et langsigtet reservegrundlag. Efterforskningsaktiviteter på olieområdet er karakteriseret ved betydelige investeringer og ikke mindst betydelige efterforskningsrisici. Et centralt element i den kulbrintestrategi, som blev iværksat med ”Kulbrintestrategi 2003” og videreført i ”Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland” fra 2005, er derfor, at der til stadighed fastholdes et højt efterforskningsniveau i flere forskellige regioner i Grønland.
Change language