2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

36 4.7 Teknologiske muligheder i udbudsområderne Undersøiske produktionsfaciliteter Udviklingen i den undersøiske teknologi går i retning af hurtigere produktion, større afstande, hvorover olie og gas transporteres og produktion fra dybere vand til produktionsfaciliteter på mindre havdybder, flydende faciliteter eller til produktionsfaciliteter placeret på land (se eksempel i figur 18). Eksempler på undersøiske faciliteter er Ormen Lange og Snøhvit. Ormen Lange-feltet ligger ca. 100 km nordvest for Kristiansund, hvor havdybderne varierer mellem 800 og 1.100 meter. Gassen produceres med en undervandsinstallation forbundet med et onshorebehandlingsanlæg i Nyhamna i Norge. Her er opført et anlæg, hvor gassen tørres. Efter behandlingen transporteres kulbrinterne til naturgasmarkedet i Storbritannien og kontinental- Europa via den nordlige del af en 1.200 km lang rørledning. Figur 17. Eksempel på en flydende produktionsfacilitet. Figur 18. Eksempel på en undervandsinstallation forbundet med et onshore-behandlingsanlæg.
5. Økonomiske rammer og vilkår Når efterforskning er i en indledende fase – som det er tilfældet i Grønland – vil områdets prospektivitet alt andet lige blive opfattet som højst usikker. Det er på den baggrund nødvendigt, at private selskaber får et incitament til at efterforske i de nye områder, således at de kan se en chance for et rimeligt økonomisk afkast i tilfælde af fund som kompensation for den store økonomiske risiko selskaberne påtager sig ved efterforskning. Selskaberne foretager en afvejning af muligheden for at gøre fund i et område og det økonomiske udbytte, de kan få af et eventuelt fund. Foruden de geologiske og omkostningsmæssige forhold samt skatte- og royaltybetingelserne spiller den mulige salgspris for de producerede kulbrinter en central rolle for vurderingerne. Olieselskaberne skal basere deres beslutninger på forventningerne til energiprisernes udvikling mange år frem i tiden, og lægger således ikke det nuværende lave prisniveau til grund for eventuelle investeringskalkuler vedrørende grønlandske aktiviteter. De fleste lande benytter sig af en kombination eller flere af følgende økonomiske instrumenter: Selskabsog udbytteskat, produktions- og/eller overskudsroyalty,statsdeltagelse/overskudsdeling/produktionsdeling, arbejds- og træningsforpligtelser. Med udgangspunkt i en situation, hvor de geologiske data i Grønland er lovende men hvor der endnu ikke er gjort et kommercielt fund, sammenholdt med de høje efterforsknings-, udbygnings- og driftsomkostninger (knyttet til bl.a. vanddybde, is og oceanografiske forhold m.m.), er det en forudsætning, at de økonomiske vilkår skal være tilstrækkeligt attraktive for at få olieselskaberne til at søge efterforskningstilladelser i Grønland. Det er endvidere en forudsætning for at justere/stramme vilkårene i fremtidige udbudsrunder, at der gøres et markant geologisk gennembrud, som øger områdets prospektivitet mærkbart. 5.1 Skatte- og afgiftsmodeller anvendt i udbudsrunderne 2002, 2004 samt 2006/2007 Forud for udbudsrunderne i 2002 og 2004 samt Disko Vest-udbudsrunden i 2006 og 2007 blev der gennemført benchmarkanalyser af de økonomiske vilkår for efterforskning og udnyttelse af olie og gas. Følgende lande indgik i undersøgelserne: Argentina, Australien, Brasilien, Canada - New Foundland, Danmark (nyt system), Færøerne, Gabon, Grønland, Kasakhstan, Mauretanien, New Zealand, Norge, Rusland, Tunesien og Storbritannien. Analyserne betød, at der blev fastlagt følgende konkurrencedygtige Government Take-model 1) , bestående af: • Selskabsskat og udbytteskat på i alt 37 % • Ingen omsætningsroyalty Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 37 • En overskudsroyalty på 7,5 % når den interne forrentning før skat er højere end 21,75 % + diskontoen, stigende til 17,5 % og 30 % når den interne forrentning er højere end henholdsvis 29,25 % + diskontoen og 36,75 % + diskontoen • En 12,5 % bæring af NUNAOIL A/S i efterforskningsfasen • Samt diverse afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved myndighedsbehandling
Page 1 and 2: Efterforskning og udnyttelse af oli
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kulbrintestrate
Page 5 and 6: 1. Indledning Der er bred politisk
Page 7 and 8: 2. Råstofordningen og selvstyrelov
Page 9 and 10: 3. Status på licenspolitikken for
Page 11 and 12: 3.1.3 Licenser i Åben Dør-område
Page 13 and 14: 4. Strategi for licenspolitikken i
Page 15 and 16: Figur 5. Området omfattet af USGS
Page 17 and 18: 4.4 Isforhold og andre fysiske ramm
Page 19 and 20: Sammenfattende kan det konkluderes,
Page 21 and 22: 4.5 Miljø- og naturforhold 4.5.1 G
Page 23 and 24: I KANUMAS Vest er risikoen dog lill
Page 25 and 26: Fugle er sårbare over for oliespil
Page 27 and 28: For KANUMAS Vest-området er det ov
Page 29 and 30: I det følgende skitseres hovedtræ
Page 31 and 32: 4.6 Valg af udbudsområder Nordvest
Page 33 and 34: Udbudsrundeområdet omfatter det me
Page 35: 4.7 Teknologiske muligheder i udbud
Page 39 and 40: Hovedforudsætningerne ved benchmar
Page 41 and 42: 5.4 Mulige nye modeller for skatter
Page 43 and 44: Til brug for denne vurdering har R
Page 45 and 46: 5.4.3 Konklusion på modelberegning
Page 47 and 48: 7. Andre områder 7.1 Området mell
Page 49 and 50: Det blev derfor godkendt i forbinde
Page 51 and 52: Forsidefoto: Stena Drilling Layout:

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?