2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

34 4.6 Valg af udbudsområder Figur 16. Afgrænsningen af udbudsområdet i Nordøstgrønland. KANUMAS-gruppens nominering af områder skal følge det fine grid, hvor firkanterne er 10 minutter høje og 30 minutter brede.
4.7 Teknologiske muligheder i udbudsområderne Et stort antal arktiske offshore olieprojekter er gennemført og udviklet i de seneste årtier. Eksempler herpå er områderne øst for Canada (Hibernia, Terra Nova, White Rose), nord for Rusland (Sakhalin), Beaufort Sea (Northstar, PanArctic, Drake, Qooguruk) og i Barentshavet (Shto kman m.fl.). Senest har Island annonceret udbud af olietilladelser i området syd for Jan Mayen. I 2007 og 2008 blev der i Baffin Bugten gennemført seismiske undersøgelser og taget havbundsprøver strækkende sig over perioden juli til november. Offshore Nordøstgrønland blev der indsamlet stratigrafiske kerneboringer i juli måned. Borekernerne fra 9 huller er taget på ca. 200 m vanddybde. Aktiviteterne i KANUMAS-områderne viser, at undersøgelser kan foretages 5-8 måneder årligt uden de helt store vanskeligheder med is og vejr. Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med opvarmning og afsmeltning af havisen omkring Grønland og på Det Arktiske Ocean, afsmeltning af den grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten til følge er alle faktorer, som forventes at påvirke og sandsynligvis vil have en positiv effekt på den fremtidige råstofefterforskning og udnyttelse. De mest sandsynlige produktionsteknologier i Grønland omfatter bl.a.: • Flydende platforme eller boreskibe (FPSO - Floating Production Storage and Offloading). Benyttes bl.a. i White Rose-feltet i det østlige Canada og har i praksis vist sig at fungere. • Såkaldte sub-sea-installationer med pipelineforbindelser til landanlæg. Denne teknologi anvendes bl.a. i de norske Snøhvit- og Ormen Lange-felter. De to nævnte teknologier gennemgås kort nedenfor: Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 35 Flydende produktionsfaciliteter White Rose-feltet 350 km vest for Newfoundlands Avalon Halvø er et oliefelt, som producerer under forhold sammenlignelige med de grønlandske (se eksempel i figur 17). Udvikling af feltet startede i 2002 og den første olie blev produceret i 2005. Feltet som opereres af Husky Energy ligger på 120 m vanddybde og benytter en FPSO-facilitet til at udvinde olien. FPSO-systemet består af undersøiske beskyttede produktionsinstallationer forbundet med fleksible rørledninger af hensyn til isbjerge. Produktionen fra White Rose-feltet er 120.000 – 140.000 tønder olie per dag. Produktionsfaciliteterne er designet til at modstå tryk fra et 100.000 tons isbjerg. Der er som en del af de samlede aktiviteter etableret isbjerg-varslings- og -håndteringssystemer, som sikrer at isbjerge holdes væk fra olieproduktionsskibet. Dette sker ved anvendelse af støttefartøjer, som skubber isbjergene ud af kurs, såfremt de har retning mod produktionsfaciliteten. Såfremt det skulle blive nødvendigt kan det flydende produktionsskib afmonteres med kort varsel og flyttes uden for rækkevidde af et isbjerg, som det eventuelt ikke er lykkedes at få til at ændre kurs.
Page 1 and 2: Efterforskning og udnyttelse af oli
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kulbrintestrate
Page 5 and 6: 1. Indledning Der er bred politisk
Page 7 and 8: 2. Råstofordningen og selvstyrelov
Page 9 and 10: 3. Status på licenspolitikken for
Page 11 and 12: 3.1.3 Licenser i Åben Dør-område
Page 13 and 14: 4. Strategi for licenspolitikken i
Page 15 and 16: Figur 5. Området omfattet af USGS
Page 17 and 18: 4.4 Isforhold og andre fysiske ramm
Page 19 and 20: Sammenfattende kan det konkluderes,
Page 21 and 22: 4.5 Miljø- og naturforhold 4.5.1 G
Page 23 and 24: I KANUMAS Vest er risikoen dog lill
Page 25 and 26: Fugle er sårbare over for oliespil
Page 27 and 28: For KANUMAS Vest-området er det ov
Page 29 and 30: I det følgende skitseres hovedtræ
Page 31 and 32: 4.6 Valg af udbudsområder Nordvest
Page 33: Udbudsrundeområdet omfatter det me
Page 37 and 38: 5. Økonomiske rammer og vilkår N
Page 39 and 40: Hovedforudsætningerne ved benchmar
Page 41 and 42: 5.4 Mulige nye modeller for skatter
Page 43 and 44: Til brug for denne vurdering har R
Page 45 and 46: 5.4.3 Konklusion på modelberegning
Page 47 and 48: 7. Andre områder 7.1 Området mell
Page 49 and 50: Det blev derfor godkendt i forbinde
Page 51 and 52: Forsidefoto: Stena Drilling Layout:

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?