2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

More documents

Recommendations

Info

22 4.5 Miljø- og naturforhold 4.5.3 Vurdering af miljøpåvirkningen ud fra mulige aktiviteter SEIA’en vurderer mulige påvirkninger på miljøet ud fra de typer af kulbrinteaktiviteter, som forventes at finde sted i en hel livscyklus af kulbrinteaktiviteter fra efterforskning, udbygning, produktion til nedlukning og moniteringsfasen. Aktiviteter i efterforskningsfasen Efterforskningsaktiviteter er midlertidige, de varer typisk nogle år og vil for det meste være spredt ud over de tildelte licensområder. De udføres desuden kun i den isfrie periode, dvs. om sommeren og efteråret, formentlig i perioden juli til oktober. Hvis der ikke lokaliseres olie, der kan udnyttes, ophører aktiviteterne helt. Findes der olie, vil aktiviteterne overgå til udvikling og udnyttelse af oliefeltet (se nedenfor). De væsentligste påvirkninger fra efterforskningsaktiviteter vil blive forstyrrelser fra støjende aktiviteter (f.eks. seismiske undersøgelser, boring i havbunden og helikopterflyvning). Der forventes kun relativt svage, midlertidige og lokalt forekommende påvirkninger, idet mere alvorlige påvirkninger kan undgås med forebyggende tiltag, som f.eks. ved at undgå aktiviteter i særligt følsomme områder eller perioder. For KANUMAS Vest betyder forekomsten af blandt andet hvidhval, narhval, grønlandshval, hvalros og remmesæl, at dyrene i vinterperioden er følsomme over for støjende aktiviteter, men efterforskningsaktiviteter forventes ikke at finde sted i de perioder, hvor de fleste af disse arter er til stede. Narhvaler har dog et vigtigt sommerområde i Melville Bugt, og der er tillige vigtige trækruter for både nar- og hvidhvaler gennem Melville Bugt og langs kysten af Qaasuitsup Kommunea, som benyttes endnu inden vinteren sætter en stopper for olieaktiviteter. Intensive seismiske undersøgelser kan formentlig få hellefisk til at søge væk fra områderne (både KANU- MAS Vest og KANUMAS Øst) i en kort periode, og sker det i vigtige fiskeområder vil undersøgelserne også kunne påvirke fiskeriet negativt. Men undersøgelser viser, at denne påvirkning er midlertidig. Gydeområder betragtes generelt som særligt følsomme over for seismiske undersøgelser, men hellefisk gyder ikke i vurderingsområdet, og dette problem er derfor ikke aktuelt. Seismiske undersøgelser forventes ikke at påvirke rejebestandene eller deres fordeling i området. Der er en risiko for at havpattedyr vil søge bort fra vigtige fødesøgningsområder og trækruter pga. forstyrrelserne fra seismiske undersøgelser. Det forventes dog, at påvirkningen vil være midlertidig (varighed på uger til måneder), fordi aktiviteten ophører. Det er påvist, at trykbølgen fra de luftkanoner, der benyttes ved seismiske undersøgelser, kun kan slå fiskeæg og -larver ihjel i en afstand af maks. 5 meter. Det konkluderes derfor, at seismiske undersøgelser ikke giver anledning til risiko for væsentlige påvirkninger af fiskebestandene. En efterforskningsboring giver også anledning til støjende aktiviteter. Både selve boringen, men også maskineri og skruer, der holder en flydende platform på plads frembringer kraftig støj (havet er næsten overalt for dybt til at man kan bruge borerigge, der står på bunden). Denne kan skræmme havpattedyr og særligt hvaler angives at være følsomme. Der er derfor risiko for, at særligt narhvaler, hvidhvaler, grønlandshvaler og hvalros kan blive bortskræmt fra vigtige opholdsområder.
I KANUMAS Vest er risikoen dog lille for hvidhval, grønlandshval og hvalros, da deres tidsmæssige overlap med en prøveboring bliver begrænset til en kort periode i det sene efterår. For begge områder gælder, at der er en risiko for midlertidig bortskræmning af fin-, våge- og pukkelhval i sommermånederne. Dette kan tænkes at påvirke fangstmulighederne i den periode aktiviteterne står på. Ved en boring dannes der typisk ca. 450 m 3 borespåner og der bruges ca. 2.000 m 3 boremudder. Begge dele udledes som regel, efter rensning af spånerne, til havbunden. Dette påvirker bundfaunen i nærområdet. Påvirkningerne var særligt tydelige da man brugte oliebaseret boremudder, som i dag er afløst af miljøvenlige vandbaserede typer. Det er vanskeligt at vurdere virkninger af udledning af boremudder og -spåner i KANUMAS Vest-området, fordi den foreliggende viden om bunddyrsamfundene er meget begrænset. Men det forventes at udledningerne fra en enkelt efterforskningsboring kun vil give minimale påvirkninger, hvis de mest miljøvenlige typer af boremudder benyttes. Påvirkninger kan undgås ved at undlade at udlede boremudder og -spåner, men i stedet bringe det i land eller pumpe det tilbage i borehullet ved endt boring. Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 23 Udvikling og produktion I modsætning til efterforskningsfasen er aktiviteterne under udvikling af et oliefelt og produktion af olie eller gas af lang varighed (årtier), og flere af aktiviteterne har potentiale til at forårsage alvorlige miljøpåvirkninger. Disse påvirkninger kan i høj grad forebygges gennem nøje planlægning og anvendelse af anerkendte ”Health, Safety and Environment” (HSE) procedurer, brug af ”Best Available Technique” (BAT) og ”Best Environmental Practice” (BEP). Potentielle miljøproblemer ved produktionsvand kan undgås ved at pumpe vandet tilbage i oliebrønden, sådan som den norske ”zero-discharge”-politik foreskriver for Barentshavet. Energiforbruget ved udvikling og produktion er meget stort, og anlægget af et stort oliefelt i Grønland kan, hvis det ikke reguleres, bidrage meget væsentligt til Grønlands samlede udledning af drivhusgasser. Denne påvirkning kan dog imødegås ved at stille krav om reinjektion af CO 2 i undergrunden. Ved placering af installationer i land, skal deres landskabelige påvirkninger vurderes og minimeres, idet de bl.a. kan medvirke til at reducere et områdes værdi som turistmål. Fiskeriet i de områder, hvor der vil forekomme udvikling og produktion vil blive begrænset omkring installationer på havbunden (brønde og rørledninger) og ved de forskellige typer af platforme. Normalt anlægges en sikkerheds-/afspærringszone i en afstand ud til 500 m fra sådanne installationer.
Page 1 and 2: Efterforskning og udnyttelse af oli
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Kulbrintestrate
Page 5 and 6: 1. Indledning Der er bred politisk
Page 7 and 8: 2. Råstofordningen og selvstyrelov
Page 9 and 10: 3. Status på licenspolitikken for
Page 11 and 12: 3.1.3 Licenser i Åben Dør-område
Page 13 and 14: 4. Strategi for licenspolitikken i
Page 15 and 16: Figur 5. Området omfattet af USGS
Page 17 and 18: 4.4 Isforhold og andre fysiske ramm
Page 19 and 20: Sammenfattende kan det konkluderes,
Page 21: 4.5 Miljø- og naturforhold 4.5.1 G
Page 25 and 26: Fugle er sårbare over for oliespil
Page 27 and 28: For KANUMAS Vest-området er det ov
Page 29 and 30: I det følgende skitseres hovedtræ
Page 31 and 32: 4.6 Valg af udbudsområder Nordvest
Page 33 and 34: Udbudsrundeområdet omfatter det me
Page 35 and 36: 4.7 Teknologiske muligheder i udbud
Page 37 and 38: 5. Økonomiske rammer og vilkår N
Page 39 and 40: Hovedforudsætningerne ved benchmar
Page 41 and 42: 5.4 Mulige nye modeller for skatter
Page 43 and 44: Til brug for denne vurdering har R
Page 45 and 46: 5.4.3 Konklusion på modelberegning
Page 47 and 48: 7. Andre områder 7.1 Området mell
Page 49 and 50: Det blev derfor godkendt i forbinde
Page 51 and 52: Forsidefoto: Stena Drilling Layout:

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?