18.09.2013 Views

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

2009 KULBRINTE:Omslag - Nanoq

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4.4<br />

Isforhold og andre fysiske<br />

rammer<br />

Klimaforandringerne, som vi ser dem i dag med<br />

opvarmning og afsmeltning af havisen omkring<br />

Grønland og Det Arktiske Ocean, afsmeltning af den<br />

grønlandske indlandsis og optøning af permafrosten<br />

til følge, er alle faktorer, som forventes at påvirke<br />

råstofområdet.<br />

Klimaforandringerne vil formodentlig have en positiv<br />

effekt på den fremtidige råstofefterforskning, både<br />

på land og i havområderne. Højere temperaturer og<br />

dermed længere feltsæsoner, kortere vintre, en længere<br />

sæson med åbent vand, mindre isdække og færre<br />

isbjerge er alle faktorer, der i høj grad vil øge mulighederne<br />

for, at selskaber kan undersøge mulighederne<br />

for råstofforekomster i Grønland.<br />

Råtofdirektoratet har i samarbejde med Institut for<br />

Rumforskning og -teknologi (DTU Space) og DMI gennemført<br />

omfattende nye undersøgelser af isforholdene<br />

i KANUMAS-områderne. Desuden er udviklingen i<br />

isforholdene i Det Arktiske Ocean og betydningen<br />

heraf for KANUMAS-områderne blevet vurderet.<br />

Denne del af vurderingen er i høj grad baseret på de<br />

undersøgelser, som løbende gennemføres af en række<br />

internationale forskningsinstitutioner, herunder ikke<br />

mindst National Snow and Ice Data Center, Boulder,<br />

Colorado.<br />

Kulbrintestrategi <strong>2009</strong> 17<br />

4.4.1 Isforholdene i KANUMAS Vest<br />

Isforholdene i havet ud for Nordvestgrønland kan i<br />

relation til olieindustrien opdeles i spørgsmål vedrørende<br />

henholdsvis isbjerge og havis.<br />

Isbjerge<br />

For så vidt angår isbjergene stammer disse fra gletchere<br />

fra Diskobugten samt mere nordligt placerede<br />

gletchere. Der blev allerede forud for Disko Vestudbudsrunden<br />

lavet omfattende undersøgelser af<br />

isbjergenes tæthed, drivmønstre osv. i såvel Disko-<br />

Nuussuaq-regionen som længere mod nord i KANU-<br />

MAS Vest-området. Disse undersøgelser er opdateret<br />

med nye feltundersøgelser i 2008 foretaget af DMI og<br />

DTU.<br />

Som det fremgår af figur 7 driver isbjergene mod nord<br />

og nordvest, hvorefter de driver ned langs den canadiske<br />

østkyst. Oliefelterne ud for Newfoundland opereres<br />

i dag i et havmiljø, som i vid udstrækning minder<br />

om Disko Vest- og KANUMAS Vest-områderne for så<br />

vidt angår isbjerge. Selv om isbjerge er en betydelig<br />

operativ udfordring i området, er håndtering af disse<br />

et forhold, som en række selskaber i dag har betydelig<br />

operativ erfaring med fra sammenlignelige områder.<br />

Havis<br />

Observationer viser, at der stort set kun eksisterer<br />

første-års havis i KANUMAS Vest-området, og at havistykkelsen<br />

i gennemsnit ligger på 80-100 cm. Havisforholdene<br />

i KANUMAS Vest er dermed ganske sammenlignelige<br />

med forholdene i Disko Vest-området,<br />

som ligeledes er undersøgt af DMI og DTU.<br />

Når man sammenligner gennemsnittet af antallet af<br />

isfrie dage for perioden 1978-2008 med data fra<br />

perioden 2000-2008 (figur 8) fremgår det, at antallet<br />

af isfrie dage er øget i havet ud for Nordvestgrønland.<br />

Forøgelsen i antallet af isfrie dage er størst i Disko<br />

Vest-området, hvor antallet er øget med 1 til 2 måneder<br />

(i visse sektorer endda mere) i de forskellige delsektorer.<br />

Længere mod nord er forlængelsen af den<br />

isfrie periode indtil videre på 1 – 3 uger.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!