Årsberetning for 2011 - Gigtforeningen

Årsberetning 2011

Foto: Jakob Carlsen 

Motiv: Leif Sylvester Petersen 

Foto: Henrik Petit 

Velkommen, Deres Majestæt! 

Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, 

deltog ved fejringen af foreningens 75-års jubilæum den 

17. november. Dronningen blev modtaget af Anders Jensen 

på 7 år. Til venstre ses bestyrelsesformand Mikael Olufsen. 

Vi er mange 

Kunstneren Leif Sylvester Petersen står bag motivet, 

der bl.a. på Gigtforeningens jubilæumsplakat og det store 

jubilæumsmagasin gengiver den mangfoldighed, som 

mennesker med gigt repræsenterer. 

Velgørenhedsfrimærket 

I 2011 støttede Post Danmarks velgørenhedsfrimærke 

Gigtforeningens arbejde. Frimærket, som koster 50 øre 

ekstra, blev lanceret den 6. januar, hvor indenrigs- og 

sundhedsminister Bertel Haarder sendte det første brev 

med det nye mærke. Læs mere på side 8. 

2011 i glimt 



Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco 

Tillykke – til og fra ministeren 

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) 

ønskede Gigtforeningen tillykke. ’I lige måde’, kunne vi 

sige – den 17. november er nemlig også ministerens egen 

fødselsdag! 

Fornem hæder 

Hendes Majestæt Dronningen overrakte på jubilæumsdagen 

Dronning Ingrids Forskerpris til professor, dr.med. 

Henning Bliddal, Frederiksberg Hospital. Med prisen følger 

100.000 kroner. Læs mere på side 13. 

Jubilæum – også i kredsene 

Gigtforeningens frivillige fejrede jubilæet med videnskabelige 

foredrag og åbent hus-arrangementer. På Frivilligkonferencen 

i oktober tog de forskud på festlighederne – 

mange iført de nye smarte veste, som var Gigtforeningens 

jubilæumsgave til de frivillige. Læs mere på side 15.

Gigtforeningens årsberetning 

2011

Gigtforeningen 

Udgivet af: 

Gigtforeningen 

Gentoftegade 118 

2820 Gentofte 

Telefon: 39 77 80 00 

www.gigtforeningen.dk 

Bestyrelsesformand: Mikael Olufsen 

Direktør: Lene Witte 

Protektor: Hendes Majestæt Dronningen 

Forside: Jubilæumsårets største synlighedskampagne, Pauseboogie, blev lanceret i august. 

Målet var at få danskerne til at bruge et par minutter i løbet af dagen på små, enkle øvelser, 

som blev serveret med glad musik og præsenteret af koreografen Toniah Pedersen og pilatesinstruktøren 

Hannah Dalsgaard. 

Foto: Mikkel Strange

Indhold 

Årsberetning 2011 5 

75 år ung .................................................................................................................... 6 

Gigtforeningens jubilæum .............................................................................................. 8 

Øvrige kampagner ...................................................................................................... 10 

Forskning .................................................................................................................. 11 

Det frivillige arbejde ................................................................................................... 15 

Indsamlinger mv. ....................................................................................................... 18 

Medlemmer ............................................................................................................... 19 

Kommunikation .......................................................................................................... 20 

Presse ....................................................................................................................... 21 

Hjemmeside .............................................................................................................. 23 

Sociale medier ........................................................................................................... 25 

Påvirkning og interessevaretagelse ............................................................................... 26 

Center for Sundhed og Træning ................................................................................... 30 

Kong Christian X’s Gigthospital ..................................................................................... 32 

Økonomi ................................................................................................................... 34 

2012 ......................................................................................................................... 35 

Årsregnskab 2011 ..................................................................................................... 36 

Repræsentantskabet 2011 .......................................................................................... 52 

Dronning Ingrids Forskerpris ....................................................................................... 56 

Medaljer og æresmedlemmer ...................................................................................... 57 

Vedtægter ................................................................................................................ 58 

Bilag ........................................................................................................................ 62 

Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger 

Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne 

Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter 

Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber

6 Årsberetning 2011 

Den 17. november 2011 var det 75 år siden, 

Gigtforeningen blev stiftet under navnet 

’Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske 

Sygdomme’. Bag initiativet stod 

overlæge Aage Nyfeldt fra Gigtsanatoriet i 

Skælskør og direktør J. E. Heilmann fra den 

nærliggende Skælskør Frugtplantage. Målet 

var klart: Der skulle forskes i gigtsygdomme, 

behandlingsmulighederne skulle forbedres, 

og mennesker med gigt skulle have 

bedre vilkår i vores samfund. 

Den ambition har ikke ændret sig, selvom 

meget andet har. Vores udgangspunkt er i 

dag et andet - vi står på skuldrene af 75 års 

fremskridt skabt af hundredtusindvis af trofaste 

støtter og medlemmer, tusindvis af 

engagerede frivillige, medarbejdere, dedikerede 

forskere – og ind imellem også politikere, 

som har været modtagelige for gode 

argumenter og visionære løsninger, der holder, 

både menneskeligt og samfundsøkonomisk. 

Vi har fået større viden om årsagerne til, at 

så mange af os får gigt, og mulighederne for 

at behandle og forebygge er blevet langt 

mere effektive. Livet er blevet lettere for 

langt de fleste mennesker med gigt. 

Fra Gigtforeningen til hele Danmark 

Jubilæet blev fejret hele 2011 – og det var 

danskerne, der fik gaverne! I Gigtforeningen 

ønskede vi at benytte lejligheden til at dele 

ud af den viden, vi har været med til at skabe 

og indsamle gennem årene – og pakke 

den ind på en måde, så den blev oplevet 

som relevant og brugbar for flest mulige 

mennesker: Med en glad Pauseboogie fik vi 

tusindvis af børn og voksne til at sætte gang 

i de ømme led og muskler – og masser af 

nye venner på Gigtforeningens Facebookside. 

I venteværelserne hos de praktiserende 

læger kunne patienterne tage foldere 

med øvelser, som gør godt, hvor det gør 

75 år ung 

ondt. I de lokale kredse fortalte en række af 

de forskere, der har modtaget støtte fra 

Gigtforeningen, om deres arbejde og gav på 

den måde medlemmer og andre interesserede 

indblik i den nyeste viden inden for forebyggelse 

og behandling af gigtsygdomme. 

Og på Den Internationale Gigtdag i oktober 

inviterede vi sammen med svømmehallerne 

på en gratis tur i vandet, så endnu flere 

kunne prøve kræfter med træningskonceptet 

AquaPunkt. Endelig havde vi den store glæde, 

at Post Danmarks velgørenhedsfrimærke 

i 2011 støttede Gigtforeningens arbejde, 

hvilket udover et kærkomment økonomisk 

bidrag også har medvirket til at skabe bred 

synlighed om sagen. 

Selve dagen markerede vi med masser af 

arrangementer overalt i landet med åbent 

hus i kredsene, så medlemmer og andre 

interesserede kunne få lejlighed til at møde 

de frivillige og få indblik i det lokale arbejde. 

I København blev dagen fejret i Tivoli 

Congress Center med underholdning og indslag 

om blandt andet forskning, frivilligt arbejde 

og glæden ved at bevæge sig. Hendes 

Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, 

deltog sammen med medarbejdere 

og et par hundrede gæster fra Gigtforeningens 

store og mangfoldige netværk. En festlig 

og indholdsrig eftermiddag med gigtsagen 

i centrum. 

Valgkamp – også for gigtsagen 

2011 var samtidig valgår. Det betød valgkamp 

– også i Gigtforeningen. Med daglige 

kommentarer til de social- og sundhedspolitiske 

udmeldinger, debatindlæg og skarpe 

spørgsmål til kandidaterne satte vi gigtsagen 

på dagsordenen både lokalt og nationalt. 

Efterfølgende har vi drøftet aktuelle problemstillinger 

med de nye ministre og relevante 

ordførere med henblik på at sikre en 

tæt og frugtbar kontakt til de folkevalgte – 

både i regering og opposition. 

Gigtsagens pionerer 

Gigtforeningen – eller ’Rigsforeningen til Bekæmpelse af de rheumatiske Sygdomme’ 

– blev stiftet af overlæge Aage Nyfeldt fra Gigtsanatoriet i Skælskør og direktør 

J. E. Heilmann fra Skælskør Frugtplantage. Det skete den 17. november 1936.

Tak 

De mange udadvendte aktiviteter i 2011 har 

betydet, at endnu flere har lært Gigtforeningen 

at kende som den moderne, handlekraftige 

organisation, vi gerne vil opfattes som. 

En forening, der kan og vil gøre en forskel – 

både for det enkelte menneske og for de 

mange. Jubilæet gav os samtidig mulighed 


for at takke alle de mennesker – medlemmer, 

bidragydere, frivillige, forskere, samarbejdspartnere 

og mange andre – som på 

hver deres måde har bakket op om sagen. 

Det er alle disse mennesker, der med deres 

støtte og engagement har skabt de fremskridt, 

vi kan glæde os over. Og det er også 

dem, der skal bringe os videre. 

Mikael Olufsen Lene Witte 

Bestyrelsesformand Direktør 

For den enkelte – og for de mange 

Flere har lært Gigtforeningen at kende som en moderne, handlekraftig organisation, der 

kan og vil gøre en forskel – både for det enkelte menneske og for de mange.


2011 var præget af en række aktiviteter og 

kampagner i anledning af Gigtforeningens 

75-års jubilæum. Målet var at gøre vores 

viden endnu mere tilgængelig og brugbar for 

vores omverden, så mange flere kunne opdage 

– og opleve – Gigtforeningen som en 

moderne, handlekraftig forening, der er relevant 

for alle danskere. Vi ønskede således 

også at rykke ved omverdenens opfattelse 

af gigt og at øge kendskabet til Gigtforeningens 

arbejde, og det ser ud til at være lykkedes. 

To målinger i slutningen af henholdsvis 

2010 og 2011 viste, at flere er klar over, 

at gigt kan forebygges, og at kendskabet til 

Gigtforeningens arbejde er blevet større. 

Gigtforeningen forbindes nu i højere grad 

med træningsøvelser, varmtvandsbassiner, 

AquaPunkt og smertehåndtering. 

Gigtforeningen på mærkerne 

I 2011 støttede Post Danmarks velgørenhedsfrimærke 

Gigtforeningens arbejde. Frimærket, 

som koster 50 øre ekstra, blev lanceret 

den 6. januar, hvor indenrigs- og 

sundhedsministeren sendte det første brev 

med det nye mærke. Også de frivillige var 

på banen på lokale posthuse landet over og 

da det årlige landevejsløb, Post Danmark 

Rundt, løb af stabelen i august. 

Samarbejdet med Post Danmark har givet 

Gigtforeningen et kærkomment økonomisk 

bidrag og en unik mulighed for at nå bredt 

ud med en række vigtige budskaber om især 

forebyggelse. Posthuse og postbutikker landet 

over bakkede således kampagnen op 

med plakater, gratis foldere med nyttige og 

relevante oplysninger, gode øvelser mv. 

Venteværelset 

En anden kampagne var rettet mod de praktiserende 

lægers venteværelser, hvor omkring 

hver syvende patient kommer på 

grund af problemer i led, ryg eller muskler. I 

forsommeren distribuerede vi – med uvurderlig 

hjælp fra frivillige – foldere med forebyggende 

øvelser for knæ, skuldre, ryg og 

Gigtforeningens jubilæum 

fødder til 2.100 praktiserende læger og lægehuse. 

Materialet er blevet vældig godt 

modtaget både blandt læger og patienter, og 

aktiviteten fortsætter i 2012. 

Pauseboogie 

Jubilæumsårets største synlighedskampagne, 

Pauseboogie, startede den 17. august og 

sluttede ved udgangen af den uge, hvor 

Gigtforeningen fejrede selve 75-års dagen. 

Målet var at få danskerne til at bruge et par 

minutter i løbet af dagen på små, enkle 

øvelser, som blev serveret med glad musik 

og præsenteret af koreografen Toniah Pedersen 

og pilates-instruktøren Hannah Dalsgaard. 

Pauseboogien kan hentes gratis via 

Gigtforeningens Facebook-side og downloades 

som applikation til smartphones. Desuden 

annoncerede vi på en række udvalgte 

hjemmesider og tv-kanaler, og DR viste et 

OBS-spot om aktiviteten. 

Pauseboogie gav Gigtforeningens Facebookside 

mange ’likers’ (mennesker, der følger 

Gigtforeningen via Facebook). Da kampagnen 

gik i luften, havde vi lidt over 500 – ved 

afslutningen over 10.000. Pauseboogieapplikationen 

blev i løbet af kampagneperioden 

downloadet af over 22.000 brugere. Den 

blev kåret som ’Ugens app’ i Børsen med en 

fin anmeldelse, den lå på et tidspunkt som 

nr. 2 på ’What’s hot-listen’ på iPhones App 

Store og nr. 1 på listen over gratis apps i 

kategorien ’Health and Fitness’. Der var 

desuden stor efterspørgsel på at få Pauseboogie 

i andre formater – f.eks. som et program, 

der kan downloades på computeren. 

Det arbejder vi videre med i 2012. 

Pauseboogie formåede at ramme meget 

bredt og blev positivt modtaget på såvel 

arbejdspladser som ude i de danske skoleklasser. 

Historien om Pauseboogie, der bliver 

brugt til eleverne via skolernes smartboards, 

nåede også TV2 Lorrys nyhedsudsendelse, 

og via mails og Facebook strømmede 

det ind med positive tilkendegivelser. 

Pauseboogie – det skrev brugerne: 

Pauseboogie, så enkelt og herlig effekt … 

Dejligt positivt indslag … hvor vi alle kan deltage ;-) 

Super idé med Pauseboogie, bliver i helt godt humør :O) 

3 minutters pause og vupti blev dagen lidt lysere og humøret lidt højere :-) 

Prøv det :-) det er fantastisk

Jubilæumsforedrag 

Jubilæet blev også markeret i kredsene med 

i alt 44 foredrag, hvor en række af de forskere, 

der i tidens løb har modtaget støtte 

fra Gigtforeningen, fortalte om deres forskning. 

Foredragene blev annonceret og fik 

presseomtale i relevante lokalaviser, og de 

blev gennemført med stor tilslutning og god 

fordeling over hele landet. En vellykket aktivitet, 

som har givet positive tilbagemeldinger 

fra såvel foredragsholdere som kredse. 

Desuden sendte DR2-programmet Danskernes 

Akademi den 1. december tre meget 

oplysende og interessante foredrag om gigt: 

Forebyggelse af nakkesmerter ved professor 

Karen Søgaard fra Syddansk Universitet 

Fysisk aktivitet og slidgigt ved professor 

Michael Kjær, Bispebjerg Hospital 

Kronisk leddegigt, ny revolutionerende 

behandling ved professor Kristan Stengaard-Pedersen, 

Aarhus Universitetshospital. 

Store Vanddag 

Store Vanddag blev afviklet på Den Internationale 

Gigtdag den 12. oktober. 14 varmtvandsbassiner 

holdt åbent hus, og 64 Aqua- 

Punkt-svømmehaller inviterede gratis indenfor 

til en gang AquaPunkt-træning. Kampagnen 

’Ska’ du med i svømmeren?’ kørte i 

ugerne op til dagen, og en lille invitationsfilm 

blev brugt til at sprede budskabet via 

Facebook. Alle de nye ’likers’ på siden blev 

således eksponeret for kampagnen. Derudover 

blev der hængt plakater op i landets 14 

største byer, og annoncer i lokale medier var 

med til at skabe opmærksomhed om even- 


ten. Omkring 3.400 kom gratis i svømmehallen 

og trænede i vand, og arrangementerne 

fik overvældende pressedækning i 

både aviser, radio og på tv (se side 22). 

Jubilæumsdagen 

Den 17. november fejrede kredse og lokalgrupper 

landet over Gigtforeningens 75årsdag. 

Den blev markeret med åbent husarrangementer 

og jordbærtrifli sponsoreret 

af Skælskør Frugtplantage/Scandic Food 

A/S. Virksomheden har i kraft af Skælskør 

Frugtplantages daværende direktør J. E. 

Heilmann, som var med til at stifte Gigtforeningen, 

en historisk tilknytning til gigtsagen, 

som blev markeret med en donation på 

50 øre for hver solgt pakke jordbærgrød. 

Også på behandlingsstederne blev der serveret 

trifli til både patienter og medarbejdere. 

I Tivoli Congress Center i København holdt 

Gigtforeningen en jubilæumsfest på selve 

dagen med deltagelse af Hendes Majestæt 

Dronningen og omkring 200 inviterede 

gæster samt medarbejdere. Gæsterne var 

blandt andre repræsentantskabet, medlemmer, 

frivillige, major donors, forskere, sundhedspolitiske 

interessenter, andre patientforeninger, 

eksterne samarbejdspartnere 

med flere. 

Programmet bød på underholdning, taler, 

overrækkelse af Dronning Ingrids Forskerpris 

(se side 13) og efterfølgende buffet. Et 

flot og værdigt punktum for et jubilæumsår 

fyldt med gode og relevante aktiviteter for 

hele Danmark. 

Av, min nakke! 

Professor Karen Søgaard, Syddansk Universitet, i Danskernes Akademi på DR2: 

’Ca. 50% af befolkningen oplever i løbet af et år at have nakke-skulderbesvær 

af kortere eller længere varighed. Det rammer ca. dobbelt så hyppigt kvinder 

som mænd.’


AquaPunkt 

AquaPunkt er et forebyggende træningskoncept 

i vand, som stilles gratis til rådighed for 

svømmehalsbrugerne. Det er udviklet af 

Gigtforeningen i samarbejde med Dansk 

Svømmebadsteknisk Forening og med støtte 

fra TrygFonden. 

Som AquaPunkt-svømmehal får man en mobil 

træningsstation med redskaber og beskrivelser 

af de forskellige øvelser, og et 

antal livreddere uddannes til AquaCoaches, 

så de er i stand til at vejlede og instruere 

brugerne. 

AquaPunkt består af øvelser for arme og 

skuldre, lænd og mave, hofter og ben samt 

afkobling og velvære. I 2010 udvidede vi 

konceptet med fem øvelser for børn og børnefamilier 

og i marts 2011 med AquaMama, 

en særlig træningsserie for gravide. To ud af 

tre kvinder døjer med ondt i ryg og bækken 

under graviditeten. Efterhånden som barnet 

vejer til, ændres kroppens tyngdepunkt, og 

nogle muskler bliver slappe, mens andre 

bliver mere spændte. Det tager de seks 

øvelser hånd om. Samtidig letter vandet 

belastningen, så kvinden kan bevæge sig frit 

og ubesværet – og de gode øvelser gavner 

både mor og barn. Undersøgelser viser nemlig, 

at kvinder, der holder sig i form under 

graviditeten, blandt andet har lavere risiko 

for at føde for tidligt. Konceptet er udviklet i 

samarbejde med en jordemoder, en fysioterapeut 

og en professor i obstetrik – alle fra 

Rigshospitalet. 

I forbindelse med lanceringen af AquaMama 

modtog svømmehallerne baggrunds- og PRmateriale, 

foldere til brugerne, idékatalog, 

nye redskaber og øvelsesbeskrivelser m.m. 

AquaMama fik også sin egen Facebook-side 

– en effektiv platform for den direkte kontakt 

med brugerne og ikke mindst et levende 

forum for udveksling af erfaringer blandt 

gravide (se side 25). 

Øvrige kampagner 

I efteråret 2011 gennemførte yderligere 105 

livreddere det AMU-certificerede AquaPunktkursus, 

så vi kunne lancere konceptet i 34 

nye svømmehaller i forbindelse med Store 

Vanddag den 12. oktober (se side 9). Det 

betyder, at AquaPunkt nu er tilgængeligt i 

122 svømmehaller landet over. 

I 2011 tog vi desuden en række initiativer 

for at styrke kommunikation og sparring 

– også på tværs af svømmehallerne. Vi 

arrangerede blandt andet i maj en teambuilding-event 

på Bosei Idrætshøjskole ved 

Præstø med deltagelse af 44 AquaCoaches. 

Dagen var en stor succes med livlig udveksling 

af erfaringer og idéer. 

I forlængelse heraf har vi taget initiativ til at 

etablere erfa-grupper, så svømmehallerne 

også får mulighed for selv at arrangere møder 

med erfarings- og idéudveksling, f.eks. i 

forbindelse med events. Desuden har vi besøgt 

flere af svømmehallerne med det formål 

at opretholde en tæt kontakt til 

AquaCoachene. Samtidig fik vi et godt indtryk 

af, hvordan AquaPunkt fungerer i hverdagen 

i den enkelte svømmehal. 

Hvad siger brugerne? 

I forbindelse med en omfattende evaluering 

af AquaPunkt gennemførte vi i efteråret 

2011 en spørgeskemaundersøgelse blandt 

brugerne. Den viste, at 97% syntes enten 

’rigtig godt’ (76%) eller ’godt’ (21%) om 

AquaPunkt. Også de små skriftlige kommentarer 

fra respondenterne var overvældende 

positive, og mange påpeger den gode effekt, 

træningen har på forskellige skavanker. Evalueringen 

omfatter desuden interviews med 

AquaCoaches og svømmehalsledere, og også 

de er overordentligt positive. De beskriver 

AquaPunkt som et populært tilbud, der 

navnlig har slået an blandt kvinder – og som 

har skabt mere liv og godt humør i svømmehallerne. 

AquaPunkt – det skrev brugerne: 

Som frisør står jeg meget, og det er en god måde at strække ud på 

God måde at motionere på, når man har dårlige knæ 

Træner med 2 børnebørn. Dejlig motion og godt for min gigt 

Har en dårlig skulder og til det er det perfekt. Ingen overbelastning 

½ års træning har hjulpet godt på min ryg

DORG – banebrydende resultater 

i slidgigtforskningen 

Regeringen besluttede i 2007 at styrke indsatsen 

inden for forebyggelse og behandling 

af folkesygdommen slidgigt og afsatte derfor 

15. mio. kr. Midlerne, som over tre år blev 

udmøntet via en særlig pulje, blev afsat efter 

opfordring fra bl.a. Gigtforeningen og det 

faglige netværk DORG (Danish Osteoarthritis 

Research Group) under ledelse af professor, 

overlæge, dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg 

Hospital. Bevillingen blev suppleret 

med 5,5 mio. kr. i forskningsstøtte fra Gigtforeningen 

og fordelt mellem en række 

forskningsmiljøer i Danmark. Dertil kommer, 

at vi efterfølgende – blandt mange andre 

indsatser inden for slidgigt – har støttet to 

professorater i fysioterapi, som er gået til 

Ewa Roos, Syddansk Universitet (2007) og 

Peter Magnusson, Bispebjerg Hospital 

(2009). 

Denne store satsning på øget forskning i 

slidgigt har gennem de sidste år manifesteret 

sig i form af en lang række banebrydende 

resultater inden for: 

Forekomst og risikofaktorer (herunder 

alder og overvægt) 

Slidgigt og livsstil (herunder betydningen 

af fysisk aktivitet samt fysisk belastende 

arbejde) 

Diagnostik og operation (herunder nye 

operationsteknikker) 

Smertebehandling (herunder bedre forståelse 

af smertesensibilisering, hvor lokale 

smerters påvirkning af centralnervesystemets 

smertebaner gør smertesystemet 

mere følsomt) 

Grundforskning samt hormoners betydning 

(herunder betydningen af forekomsten 

af bestemte proteiner for vævsudvikling 

og knogleheling samt østrogens 

betydning for udviklingen af slidgigt). 

Resultaterne har vakt opsigt både herhjemme 

og i udlandet. De har været afsæt for 

Forskning 


andre forskningsprojekter og lagt nye spor 

ud for den fremtidige forskning i slidgigt. 

Desuden er det glædeligt at se, hvorledes en 

del af den nyeste forskning allerede er taget 

i anvendelse i praksis til glæde for de mange 

mennesker med slidgigt. 

Der er på nuværende tidspunkt publiceret 

knapt 70 videnskabelige originalartikler og 

gennemført 12 ph.d.-studier på baggrund af 

DORG-bevillingen, og flere forskningsresultater 

og ph.d.-stipendiater er på vej. 

Fra CIMESTRA til OPERA 

Den store CIMESTRA-undersøgelse, som 

blev søsat af Gigtforeningen i 1999, viste, at 

tidlig og konsekvent behandling efter velkendte 

principper kan forbedre udsigterne 

for leddegigtpatienter betydeligt. I projektets 

næste fase, OPERA, inddrages også de 

biologiske lægemidler i den tidlige behandling. 

Biologisk medicin bruges i dag mod 

leddegigt, når den gængse behandling med 

f.eks. methotrexat ikke har tilstrækkelig 

effekt. For flertallet af patienterne er tidlig 

behandling med methotrexat effektivt mod 

leddegigt, men i OPERA-studiet, hvori 180 

mennesker med nyopdaget leddegigt deltager, 

undersøger forskerne, om leddegigten 

kan bringes endnu mere under kontrol, hvis 

sygdommen behandles med biologisk medicin, 

allerede fra den bliver konstateret. Håbet 

er, at man ved at sætte ind med biologisk 

medicin med det samme kan opnå endnu 

bedre resultater ved straks at slå sygdommen 

tilbage og dermed mildne det videre 

forløb. Deltagerne i studiet får således – 

ud over methotrexat – også biologisk medicin 

i ét år, hvorefter den biologiske behandling 

indstilles for at se, om den positive effekt 

fortsætter, også efter behandlingen er 

afsluttet. 

I efteråret 2011 blev de første resultater af 

forskningsstudiet præsenteret på den amerikanske 

kongres i reumatologi, American 

College of Rheumatology Annual Scientific 

Forskning, der rykker 

DORG blev etableret på Gigtforeningens initiativ. Målet var at give forskningen i slidgigt et 

tiltrængt løft – og det har virket! Det tværfaglige forskningsinitiativ har skabt gennembrud 

både herhjemme og internationalt.


Meeting. Resultaterne viser, at sygdommen 

hos op mod halvdelen af patienterne kan 

bringes helt i ro inden for det første år. 

Kommende resultater vil afdække, om denne 

succes kan fastholdes på længere sigt 

– uden biologisk behandling. 

10,9 mio. kr. til forskning 

Gigtforeningen har i 2011 uddelt ca. 10,9 

mio. kr. til forskning i form af blandt andet 

projektstøtte, forskningsstipendier og forskerpriser. 

Støtten er primært faldet inden 

for vores tre særlige indsatsområder: kronisk 

leddegigt (reumatoid artrit), slidgigt 

(artrose) samt muskelfunktion og fysisk 

aktivitet. Gigtforeningens projektstøtte dækker 

kun undtagelsesvist alle udgifter. Imidlertid 

er forskningsrådets kvalitetsvurdering 

og anerkendelse i de relevante forskningsmiljøer 

et blåt stempel og fungerer dermed 

som løftestang for yderligere bevillinger fra 

andre kilder. Det betyder, at værdien af 

Gigtforeningens støtte er langt højere end 

det beløb, der tildeles i de enkelte tilfælde. 

Eksempler på projekter støttet af 

forskningsrådet 

En komplet oversigt findes på side 69-74. 

Kronisk leddegigt (reumatoid artrit) 

Optimering af behandling med biologiske 

lægemidler. Gennem en analyse af genetiske 

faktorer skal det undersøges, om man 

kan forudsige virkningen af de biologiske 

lægemidler, TNF-alfa hæmmere. Kan man 

det, får man mulighed for at anvise patienten 

den mest effektive behandling allerede 

fra begyndelsen. Dette vil have stor betydning 

for det enkelte menneske, og samfundsøkonomisk 

vil det medføre, at disse 

kostbare lægemidler alene gives til de patienter, 

som har gavn af dem. 

To molekylers betydning for leddegigt. Nyere 

forskning tyder på, at to bestemte molekyler 

i kroppens medfødte immunsystem opfører 

sig anderledes hos mennesker med ledde- 

gigt. Projektet vil afdække disse molekylers 

betydning for sygdommens udvikling og 

forløb. Viser der sig at være en sammenhæng 

mellem de to molekyler og udviklingen 

af leddegigt, er det på længere sigt 

hensigten at finde en måde, hvorpå disse 

molekyler kan reguleres. 

Slidgigt (artrose) 

Kirurgiske metoder ved indsættelse af kunstige 

hofter. Der anvendes i Danmark to 

forskellige operationsteknikker, når man 

indsætter en kunstig hofte hos patienter 

med slidgigt. Gennem en sammenligning af 

metoderne undersøges operationernes betydning 

for smerte, patientvurderede resultater 

og gangfunktion. Resultaterne kan 

danne grundlag for en mere vidensbaseret 

beslutning om, hvilken type operation der er 

bedst. 

Smertelindring og forebyggelse af slidgigt. 

Træning og smertestillende medicin har den 

samme smertelindrende effekt, men det har 

vist sig, at smertestillende medicin medfører 

en øget belastning af det indre ledkammer i 

knæet. Projektet skal afdække, om den øgede 

belastning i ledkammeret er mindre ved 

neuromuskulær træning end ved medicinsk 

behandling. Derudover måles effekten af 

træningen sammenlignet med medicinsk 

behandling på smerte, funktion og livskvalitet. 

Muskelfunktion og fysisk aktivitet 

Sammenhængen mellem træning, blodtryk 

og kroniske smerter. Træning giver en 

umiddelbar stigning i blodtrykket, og meget 

tyder på, at denne stigning kan være med til 

at reducere kroniske smerter. Ved at kende 

de underliggende mekanismer vil det være 

muligt at optimere træningens smertelindrende 

effekt. På længere sigt er det målet 

at kunne anbefale patienter med smerter i 

bevægeapparatet individuelle træningsforløb. 

Tilløbsstykke 

DORG: Et større forskningsprojekt har udviklet og beskrevet de gode resultater, det giver 

at operere yngre voksne med hoftedysplasi med en minimalt invasiv operationsteknik. 

De nye metoder har medført, at utallige ortopædkirurger fra alle verdensdele har besøgt 

danske hospitaler for at tilegne sig og implementere denne teknik.

Smertelindring gennem fysisk aktivitet. 

Træning anvendes ofte som en del af behandlingen 

af mennesker med kroniske 

smerter. Der mangler imidlertid klarhed 

over, hvilken form for fysisk aktivitet og 

hvilken intensitet og varighed, der har størst 

virkning på smertetærsklen. Det er også 

usikkert, hvorvidt køn, alder og typen af 

kroniske smerter påvirker smerteoplevelsen 

ved fysisk aktivitet. Gennem undersøgelser 

af disse problemstillinger vil projektet skaffe 

ny viden om, hvordan træning tilrettelægges 

bedst muligt for at opnå smertelindring. 

Udskiftning i forskningsrådet 

Professor, dr.med. Peter Junker, Reumatologisk 

Afdeling, Odense Universitetshospital, 

valgte efter mange års deltagelse i Gigtforeningens 

arbejde – de sidste fire år som 

medlem af forskningsrådet – at udtræde af 

rådet. Nyt medlem er overlæge, lektor, 

ph.d. Ellen Hauge, Reumatologisk Afdeling, 

Aarhus Universitetshospital (se listen over 

samtlige medlemmer på side 52). 

Sundhedsøkonomiske projekter 

I forbindelse med nedlæggelsen af Gigtforeningens 

udviklingspulje ved udgangen af 

2010 blev der frigivet økonomiske midler til 

at iværksætte undersøgelser og analyser 

inden for det sundhedsøkonomiske område. 

Statens Institut for Folkesundhed har således 

på Gigtforeningens foranledning udarbejdet 

rapporten ’De samfundsmæssige omkostninger 

ved rygsygdomme og rygsmerter 

i Danmark’, som viser, at hver tredje af os 

døjer med rygproblemer. Det koster samfundet 

ca. 17 mia. kr. om året til behandling, 

sygedagpenge og førtidspension. Desuden 

har Rambøll Management udarbejdet en 

analyse af ’Forbruget af reumatologiske 

sundhedsydelser’. Analysen viser, at gigtpatienter, 

der bor i regioner med få reumatologer 

(f.eks. Nordjylland), har et lavere forbrug 

af reumatologiske ydelser end patienter, 

der bor i regioner med mange reumatologer 

(f.eks. Hovedstaden). Patienter, der 

bor i regioner med få reumatologer, forsøger 


at kompensere for manglen ved at søge behandling 

uden for regionen - men dette 

udenregionsforbrug formår ikke at kompensere 

for den manglende behandlingskapacitet. 

Yderligere to rapporter er i støbeskeen: ’At 

leve med en kronisk gigtsygdom. Konsekvenser 

for patienternes livskvalitet og økonomi’ 

(udarbejdes af Anvendt Kommunal- 

Forskning) samt ’Analyse af forsinkelse i 

udredning og behandling af patienter med 

leddegigt’ (gennemføres af Center for Anvendt 

Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering/CAST). 

De sidstnævnte rapporter 

offentliggøres i 2012. 

Dronning Ingrids Forskerpris 

Dronning Ingrids Forskerpris blev i 2011 

tildelt professor, overlæge, dr.med. 

Henning Bliddal. Bliddal er til daglig leder af 

Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital, 

som han har været med til at oprette og 

udvikle. 

Prisen på 100.000 kr. blev indstiftet i 1978 i 

forbindelse med Dronning Ingrids 25-års 

jubilæum som protektor for Gigtforeningen. 

Den gives til en markant forskerprofil, som 

gennem sin indsats har bidraget til bedre 

forebyggelse og behandling af gigt. 

Henning Bliddal har en stærk og alsidig forskerprofil. 

Sammen med sin forskergruppe 

udfører han bl.a. internationalt anerkendt 

forskning, som dokumenterer betydningen 

af vægttab ved slidgigt i knæ, samt inden 

for områder som muskuloskeletal ultralydsdiagnostik, 

smerter ved fibromyalgi og biostatistiske 

tilgange til vurdering af effekt og 

sikkerhed ved reumatologisk behandling. 

Henning Bliddal er desuden en efterspurgt 

foredragsholder ved udenlandske kongresser, 

og som engageret vejleder, underviser 

og leder på specialekurserne i reumatologi 

har han været med til at tiltrække mange 

unge læger til det reumatologiske område. 


Hendes Majestæt Dronningen, Gigtforeningens protektor, overrakte på Gigtforeningens 

jubilæumsdag den 17. november 2011 Dronning Ingrids Forskerpris til professor 

Henning Bliddal.


Jubilæumsstipendier 

Hvert år uddeler Gigtforeningen fire introduktionsstipendier, 

som dækker seks måneders 

løn. I denne periode kan modtageren 

planlægge eller iværksætte et større forskningsprojekt, 

typisk et ph.d.-studie. Formålet 

er at tiltrække flere unge forskere til det 

reumatologiske område. 

I anledning af jubilæet uddelte Gigtforeningen 

i 2011 yderligere tre stipendier, som gik 

til to unge læger og en fysioterapeut. De 

skal blandt andet undersøge, om man ud fra 

antistoffer i blodet kan afgøre, hvilke leddegigtpatienter 

der har gavn af biologisk medicin, 

om man kan forudsige virkningen af 

biologisk medicin ved at analysere genetiske 

faktorer hos patienten samt til at udvikle et 

nyt skema, der skal forbedre mulighederne 

for at vurdere patienter med skuldergener. 

Studenterpriser 

Gigtforeningens studenterpriser har i 2011 

eksisteret i fem år. På linje med tidligere 

blev der uddelt 10.000 kr. til hver 10 medicinstuderende. 

Priserne belønner en selvstændig, 

valgfri opgave inden for det reumatologiske 

forskningsfelt. Opgavernes titel og 

navnene på prisvinderne kan læses på side 

73-74. Overrækkelsen af priserne fandt sted 

i forbindelse med Gigtforeningens repræsentantskabsmøde 

i maj 2011. 

Mobileprisen 

Sundhedskonsulent i Ringsted Kommune 

Malene Søbygaard modtog i 2011 Gigtforeningens 

Mobilepris. Den tildeles hvert år en 

person eller et initiativ, som gør livet bedre, 

lettere eller rigere for mennesker med gigt. 

Prisen var en anerkendelse af Malene Søbygaards 

store indsats for at sikre mennesker 

med gigt forebyggende tilbud og gode patientforløb 

i det nære miljø. Det er således 

især Malene Søbygaards fortjeneste, at 

Ringsted Kommune i dag kan tilbyde gigtpatienter 

nogle ganske unikke og sammenhængende 

patientforløb, og at kommunen er 

helt i front, når det gælder forebyggende 

aktiviteter. Sammen med æren følger en 

mobile, designet af Flensted Mobiles, og 

15.000 kr. 

Forskningsseminar om 

bindevævssygdomme – status og 

fremtidsperspektiver 

Gigtforeningen har afholdt årlige forskningsseminarer 

siden 2004. Formålet med seminarerne 

er at præsentere den nyeste viden 

inden for muskel- og skeletsygdomme, at 

tiltrække flere yngre læger til det reumatologiske 

speciale og at fremme forskningen 

ved at pege på nye udfordringer og muligheder 

inden for området. 

Temaet for Gigtforeningens forskningsseminar 

2011 var ’Bindevævssygdomme – status 

og fremtidsperspektiver’. På seminaret, som 

blev holdt på Syddansk Universitet i Odense, 

fik 145 deltagere indsigt i mulighederne for 

at behandle og forebygge følgerne af disse 

sygdomme. Samtidig præsenteredes nye 

udfordringer og muligheder inden for forskningen 

i bindevævssygdomme. 

Forskningsadministration og -formidling 

Gigtforeningen effektiviserer løbende forskningsadministrationen 

gennem udvikling af 

vores digitale ansøgnings- og afrapporteringssystem 

kombineret med justeringer af 

procedurerne. Desuden har vi styrket formidlingen 

og forbedret synligheden af vores 

forskningsindsats (se side 24). 

Forskerspirer 

Gigtforeningens studenterpriser blev indstiftet ved Gigtforeningens 70-års jubilæum og 

således i 2011 uddelt for femte gang. Med priserne ønsker Gigtforeningen at belønne 

selvstændige opgaver inden for muskel- og skeletsygdomme – og at tiltrække flere af 

de kommende behandlere til det reumatologiske felt.

Gigtforeningens omkring 500 frivillige yder 

en stor og særdeles vigtig indsats i lokalsamfund 

og kommuner. De står hvert år for 

flere hundrede arrangementer landet over – 

fra faglige foredrag og forebyggende motionsaktiviteter 

til sociale sammenkomster og 

ikke mindst individuel støtte og rådgivning 

til mennesker med gigt. I sin tale ved Gigtforeningens 

75-års jubilæum den 17. november 

beskrev kredsformand Hanne Dahl- 

Nielsen fra Trekantsområdet det frivillige 

arbejde: 

’Som frivillig i Gigtforeningen er man med til 

at bringe viden og indsigt om gigt videre til 

syge og raske – både i den personlige kontakt 

med den enkelte og i forbindelse med 

vores aktiviteter i kredsene. Og de spænder 

vidt – fra foredrag om emner, der har betydning 

for mennesker med gigt og patientuddannelse, 

der skal gøre livet lettere – til 

erfaringsudveksling og socialt samvær i diagnosegrupperne. 

Og gigt-zumba i det lokale 

fitnesscenter. 

Vi hjælper også en anden gruppe, der sommetider 

virkelig har behov for hjælp, nemlig 

vores lokale politikere – så de kan gøre deres 

arbejde ordentligt. Det er nemlig ikke 

altid, de helt forstår, hvad der skal til, for at 

vores samfund kan få gavn af de ressourcer, 

mennesker med gigt repræsenterer. For 

eksempel når de i stedet for at tilbyde os 

genoptræning efter en operation, så vi kan 

komme i gang med at passe vores arbejde 

igen, foretrækker at sende os hjem i seng. 

Godt, de har os til at puste sig i nakken … 

Vi frivillige hjælper også hinanden. Når man 

i sit civile arbejde ind imellem rammer muren, 

er det godt at snakke med nogle, der 

forstår, hvad man taler om – og som er klar 

til at tage over. 

I det fællesskab findes der ikke nederlag. 

Det er den oplevelse, vi så gerne vil give 

videre til andre. Og vi får så meget igen af 

Det frivillige arbejde 


de mennesker, der tror, det kun er os, der 

giver til dem.’ 

Jubilæum 

Aktiviteterne i kredsene har båret præg af, 

at 2011 var jubilæumsår. Jubilæumsforedragene 

(se side 9) var en stor succes med 

over 100 tilhørere flere steder, og også forskerne 

gav udtryk for, at det var udbytterigt 

på denne måde at møde nogle af de mennesker, 

deres forskning skal gavne. Derfor vil 

der nu blive oprettet en forskerdatabase, så 

de frivillige fremover får nem adgang til relevante 

oplysninger om de forskere, de gerne 

vil invitere til at holde foredrag. 

Selve jubilæumsdagen blev som tidligere 

nævnt fejret med lokale åbent husarrangementer, 

hvor gæsterne fik lejlighed 

til at møde de lokale frivillige (se side 9). 

Kredsaktiviteter og lokalgrupper 

– generelt: 

Der er i 2011 oprettet flere nye lokalgrupper, 

mens andre er opløst. Status er således, 

at antallet ved årets udgang er uændret 

i forhold til året før. I 2012 præsenteres 

’opstartspakker’ med relevant oplysnings- 

og andet materiale og økonomisk tilskud til 

annoncering mv. Det skal gøre det nemmere 

og mere attraktivt at etablere nye lokalgrupper, 

så vi kan skabe endnu flere relevante 

aktiviteter tæt på borgerne. 

Folkemøde på Bornholm 

I juni var der Folkemøde på Bornholm, hvor 

Gigtforeningen som den eneste sygdomsbekæmpende 

organisation var repræsenteret. 

Bornholmskredsen stod for Gigtforeningens 

tilstedeværelse. På grund af opgavens omfang 

- Folkemødet strakte sig over fire dage 

– havde flere andre kredse tilbudt hjælp 

med at få Gigtforeningens stand bemandet. 

Oplevelsen af at arbejde sammen på tværs 

af kredse om store opgaver var meget 

positiv – så det vil vi fokusere mere på i 

fremtiden. 

Hanne Dahl-Nielsen ved 75-års jubilæet den 17. november – om at være frivillig 

i Gigtforeningen: 

’I det fællesskab findes der ikke nederlag. Det er den oplevelse, vi så gerne vil give 

videre til andre. Og vi får så meget igen af de mennesker, der tror, det kun er os, der 

giver til dem.’


Kommunebesøg 

Gigtforeningens frivillige har deltaget i de 

møder, som sekretariatet har haft med 

kommunerne (se side 26). Nordsjællandskredsen 

har været særligt opsøgende. I 

ugerne før jubilæet besøgte kredsrepræsentanter 

således borgmestre og formænd for 

sundhedsudvalgene i otte kommuner i området 

– medbringende en jubilæumsplakat 

og ’jubilæumstrifli’. De frivillige repræsentanter 

fik lejlighed til at fortælle om Gigtforeningens 

arbejde generelt og om de frivilliges 

aktiviteter i området. 

Uddannelse og kurser 

Gigtforeningen ønsker, at det skal være attraktivt 

at være frivillig for sagen, og at de 

mennesker, der melder sig under fanerne, er 

klædt på til at løse de mange opgaver i lokalsamfund 

og kommuner. Derfor tilbyder vi 

løbende uddannelse af de frivillige – i 2011 

har vi således afholdt kurser i Ledelse og 

organisation, Kommunikation, Rekruttering 

og netværk samt Dialog og konflikthåndtering. 

Til alle kurser har der været fin tilslutning, 

og evalueringerne har været meget 

positive. Mange frivillige giver udtryk for, at 

det giver et løft at komme på kursus og få 

større viden og ny inspiration med hjem. 

Frivilligkonference 

Frivilligkonferencen, som afholdes hvert andet 

år, var en stor succes. Med 17 forskellige 

workshops om alt fra politisk arbejde til 

zumba, sex, særlige tilbud til yngre med gigt 

og mindfulness meditation havde de ca. 140 

deltagere god mulighed for at blive udfordret 

og inspireret til deres videre arbejde i kredse, 

oplysningskredse og diagnosenetværk. 

Frivilligstrategi 

Arbejdet med at udvikle en frivilligstrategi er 

godt i gang. Strategien skal beskrive retningen 

for det frivillige arbejde fremover med 

særligt fokus på en udbygning af de lokale 

netværk og rekruttering af flere frivillige. 

Desuden ønsker vi at gøre aktiviteterne me- 

re alsidige, så vi kan appellere til en endnu 

bredere målgruppe. De frivillige har været 

inddraget i processen på frivilligkonferencen, 

og strategien udarbejdes desuden i samarbejde 

med frivilligudvalget. Arbejdet afsluttes 

i løbet af første halvår 2012. 

Gigtforeningens OplysningsKredse 

For Gigtforeningens OplysningsKredse (GOK) 

har der været afholdt grundkursus i bassintræning 

i Esbjerg samt inspirationskurser i 

henholdsvis Lem, Gråsten og Næstved. Kurserne 

har haft stor søgning og resulterede i 

meget positive evalueringer fra deltagerne. 

De frivillige bestyrelser og daglige ledere af 

Gigtforeningens 38 oplysningskredse har 

ytret ønske om mere regionalt samarbejde, 

lokale temamøder og kurser. Derfor inviterede 

Gigtforeningen som noget nyt til temakurser 

for GOK’s bestyrelsesmedlemmer i 

Horsens, Gråsten og Næstved. Kurserne 

havde fokus på den nye folkeoplysningslovs 

konsekvenser for handicap- og specialområdet 

og blev afviklet i samarbejde med Dansk 

Oplysningsforbund. Deltagerne udtrykte stor 

tilfredshed med indholdet, og med at de som 

bestyrelsesmedlemmer nu også har mulighed 

for at komme på kursus. 

Diagnosenetværk 

I Gigtforeningens diagnosenetværk har der 

været fin aktivitet. Udover de fem eksisterende 

netværk, der dækker hypermobilitet, 

polymyositis-dermatomyositis, Sjögrens 

syndrom, SLE/lupus og Wegeners granulomatose 

er der i år kommet yderligere tre 

netværk til: Takayasus arteritis er allerede 

godt i gang og har holdt flere møder, mens 

netværk for polymyalgi og Behcets syndrom 

er i deres vorden. 

Den 21. – 25. september var diagnosegruppen 

for SLE/lupus vært for den årlige konference 

for det europæiske netværk, Lupus 

Europe. Konferencen afholdes et sted i Europa 

og sponsoreres af blandt andre en 

Klædt på som frivillig 

Det skal være attraktivt at være frivillig i Gigtforeningen, og man skal føle sig ordentligt 

klædt på til de mange opgaver. Derfor tilbyder Gigtforeningen spændende kurser, 

der giver masser af nyttig viden og inspiration til arbejdet.

ække medicinalfirmaer. GlaxoSmithKline, 

Roche og Novo Nordisk bidrog således i 

2011 med henholdsvis 50.000, 10.000 og 

10.000 kr. 27 delegerede fra 12 lande, alle 

lupus-patienter eller pårørende, deltog i 

konferencen foruden en række hjælpere fra 

det danske netværk samt oplægsholdere og 

gæster. Konferencen omfattede både åbne 

møder med oplæg om den nyeste forskning 

inden for lupus, patientrettigheder med videre 

og lukkede møder for de delegerede. 


Konferencen åbnede med et besøg på 

Københavns Rådhus, hvor sundhedsborgmesteren 

bød delegationen velkommen med 

en fin og vedkommende tale – og rådhuspandekager! 

Alt i alt et både udbytterigt og 

inspirerende program, som satte skub i den 

videre udvikling af det europæiske arbejde 

på SLE/lupus-området. 

Gigtforeningens diagnosenetværk 

Der findes omkring 200 forskellige gigtsygdomme. I Gigtforeningens otte diagnosegrupper 

har mennesker, der lever med den samme sygdom, mulighed for at mødes og udveksle 

erfaringer.


Gigtforeningen styrker fortsat indsatsen på 

indsamlingsområdet, og indtægterne er igen 

i år steget (se side 45), så vi fortsat kan 

styrke indsatsen inden for forskning, oplysning 

og andre aktiviteter. 

Stigningen skyldes bl.a. salg af velgørenhedsfrimærket, 

direct mails og indtægter fra 

den face-to-face-kampagne på virksomheder, 

som vi igangsatte i 2010 og har fortsat i 

2011. Desuden kontakter vi løbende medlemmer 

via telefonen for at høre, om man 

ønsker at bidrage til sagen med et fast månedligt 

beløb. 

Temaet for jubilæums- og juleindsamlingen 

var støtte til forskningen i kroniske smerter. 

De senere års forskning har givet ny indsigt 

i, hvorfor smerter opstår, og hvordan de kan 

behandles. Denne udvikling vil Gigtforeningen 

gerne støtte. Sommerindsamlingen, 

som var særdeles populær at støtte, omhandlede 

sammenhængen mellem inflammatoriske 

gigtsygdomme og hjerte-karproblemer. 

GigtForskere 

Omkring 700 medlemmer er såkaldte ’Gigt- 

Forskere’. De støtter hver måned forskningen 

med mindst 150 kr. og modtager to 

gange om året magasinet GigtForskeren 

med informationer om de projekter, de 

igennem deres bidrag er med til at støtte. 

Indsamling i Københavns Lufthavn 

I maj fik vi mulighed for at opstille en indsamlingsmontre 

i Københavns Lufthavn. Her 

kan de rejsende støtte sagen med dansk 

eller udenlandsk valuta – en aktivitet, som 

giver både synlighed og et kærkomment 

bidrag til Gigtforeningens arbejde. 

Indsamlinger mv. 

Arv og testamente 

Arv er en særdeles vigtig indtægtskilde for 

Gigtforeningen. De bidrag, vi i årenes løb 

har modtaget fra mennesker, der på et tidspunkt 

i deres liv har besluttet at betænke 

Gigtforeningen i deres testamente, har afgørende 

betydning for vores arbejde. 

Blandt de aktiviteter, vi iværksætter for at 

styrke Gigtforeningens arveindtægter, kan 

nævnes annoncering i relevante medier og 

udsendelse af en lille introduktionsfolder 

om arv og testamente til alle medlemmer i 

slutningen af året. Desuden afholder Gigtforeningens 

advokat med jævne mellemrum 

velbesøgte foredrag om arveloven i 

kredsene. 

Fonde, offentlige puljer mv. 

Gigtforeningen modtog i 2011 knap 30 mio. 

kr. fra fonde og offentlige puljer, heraf formålsbestemte 

donationer på i alt 28,5 mio. 

kr. Udmøntningen af Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets Renoveringspulje tegner 

sig for ca. 23 mio. kr., som er gået til 

modernisering og renoveringsarbejde på 

Center for Sundhed og Træning i Middelfart, 

Skælskør og Aarhus (se side 30). 

Derudover har vi til Gigtforeningens arbejde 

modtaget godt 1,2 mio. kr., som ikke er 

formålsbestemte, fra private fonde. En liste 

over de samtlige fondsbevillinger findes på 

side 36-37. 

Jo mere vi får, jo mere kan vi give 

Penge er ikke et mål i sig selv, men et middel, der sætter os i stand til at gøre det, vi er 

til for: At støtte, udvikle og gennemføre aktiviteter, der gør den størst mulige forskel. 

Som privat sygdomsbekæmpende organisation er vi helt afhængige af de bidrag, vi 

modtager fra medlemmer, bidragydere, fonde og de mennesker, der har betænkt 

gigtsagen i deres testamente.

Gigtforeningens medlemstal steg i 2011 fra 

76.000 til omkring 78.000. En glædelig udvikling, 

der gør det muligt for os at nå ud til 

flere. 

Et medlemskab giver os mulighed for at 

formidle den viden, vi indsamler og skaber, 

direkte til de mennesker, der har brug for og 

gavn af den – ikke mindst gennem medlemsbladet 

LedSager. 

Et solidt medlemsgrundlag sikrer samtidig 

det økonomiske fundament for vores aktiviteter 

– og giver vores stemme styrke, når vi 

over for politikere og andre beslutningstagere 

kæmper for bedre vilkår for mennesker 

med gigt. 

Blandt de initiativer, der især har givet os 

flere medlemmer, er face-to-face-hvervning 

på virksomheder og member-get-memberaktiviteter, 

hvor eksisterende medlemmer 

hverver nye medlemmer og som tak for 

hjælpen modtager en gave. Også de frivillige 

gør en stor indsats for at tiltrække nye medlemmer. 

Desuden betaler PensionDanmark 

fortsat et års medlemskab til førtidspensionister, 

der netop har forladt arbejdsmarkedet 

på grund af en sygdom i led, ryg eller 

muskler, ligesom alle gæster på behandlingsstederne 

tilbydes et års gratis medlemskab. 

Medlemmer 


LedSager 

Medlemsbladet LedSager har i 2011 fastholdt 

et stabilt og tilfredsstillende læsertal 

på omkring 125.000 pr. nummer. Bladet har 

været præget af jubilæumsårets mange aktiviteter, 

blandt andet med et tema i augustnummeret 

om Pauseboogie (se side 8) 

og betydningen af træningsøvelser. 

Andre bærende emner har været fremskridt 

i behandlingen af mennesker med leddegigt, 

komorbiditet i form af hjerte-kar-lidelser ved 

leddegigt og artikler om kroniske smerter. 

Sammen med LedSager udsendes to gange 

om året bladet ’Rundt om’ med en oversigt 

over det kommende halvårs aktiviteter i 

kredsene henholdsvis øst og vest for Lillebælt. 

Vi bestræber os på, at LedSager fortsat 

giver foreningens medlemmer god og 

anvendelig information om livet med en 

gigtsygdom. 

Jo flere vi er … 

Gigtforeningens medlemstal stiger støt. Ved udgangen af 2011 havde vi ca. 78.000 

medlemmer. Det er 2.000 flere end året før – og godt 11.000 flere end for 10 år siden. 

En glædelig udvikling – for jo flere vi er, jo mere kan vi gøre.


Jubilæumsmagasin 

I anledning af jubilæumsåret blev LedSager i 

oktober 2011 omskabt til et ekstra stort og 

flot jubilæumsmagasin, som udover medlemmerne 

også blev sendt til kredse, bidragydere 

m.fl. Magasinet gør status over 

behandlingen af en række gigtsygdomme og 

Gigtforeningens indsats gennem de forløbne 

år. Bærende artikler havde blandt andet 

fokus på forskning og fremskridt inden for 

smertelindring og behandling af leddegigt og 

slidgigt. Der var artikler om Gigtforeningens 

behandlingssteder og forord af Hendes Majestæt 

Dronningen, Gigtforeningens protektor. 

Magasinet blev meget vel modtaget hos 

såvel medlemmer som samarbejdspartnere. 

Andre udgivelser 

Blandt udgivelserne i 2011 var en helt ny 

type publikation. I pjecen ’Seks fortællinger 

om træning i vand’ fortæller forskellige 

mennesker om, hvordan de bruger vandtræning 

til at styrke deres sundhed og velbefindende, 

hvad enten de eksempelvis døjer 

med skuldersmerter, slidgigt, dårlig balance, 

rygsøjlegigt eller har lænderygproblemer 

på grund af graviditet. De meget 

personlige beretninger skal inspirere og motivere 

flere til at træne i vand. 

Desuden har vi udgivet en særdeles efterspurgt 

kogebog med sunde opskrifter, udviklet 

af Gigthospitalets diætist. Bogen om- 

Kommunikation 

fatter også faglige afsnit om gigt og kost 

samt en række gode råd om indkøb og madlavning, 

hjælpemidler mv. 

En cd med mindfulness meditationsøvelser 

har ligeledes vist sig at imødekomme et 

stort behov blandt medlemmer og andre 

smerteplagede danskere, som har købt mere 

end 2.000 cd’er i Gigtforeningens web-butik. 

Endelig har vi revideret en række af vores 

hæfter, pjecer og andre udgivelser om 

blandt andet leddegigt, varmtvandstræning 

og stavgang, og nye gratisfoldere er kommet 

til – f.eks. i forbindelse med lanceringen 

af AquaMama. 

Film om Gigtforeningen 

Vi har i slutningen af året produceret en 

præsentationsfilm om Gigtforeningen. I løbet 

af godt seks minutter fortæller filmen 

gennem relevante repræsentanter om Gigtforeningens 

arbejde og livet med en gigtsygdom. 

Filmen kan bruges som introduktion 

i kredsene i forbindelse med foredrag og 

andre arrangementer eller på sundhedsmesser 

o.lign., hvor vi ønsker at præsentere 

foreningen. Filmen bindes sammen af en lille 

animeret dame, en aktiv og munter ildsjæl, 

der samtidig er et billede på og en hyldest til 

foreningens mange frivillige. 

’Den frihed, det er at kunne bevæge sig, som man vil, bliver ikke ved med at være 

en selvfølge. Til gengæld erfarer man med tiden, at der er mange måder at bevæge 

sig på. At man kan tænke, drømme og læse sig længere væk, end man nogensinde i 

virkeligheden kan komme. Den frihed kan ingen tage fra os.’ 

Hendes Majestæt Dronningen 

i Gigtforeningens jubilæumsmagasin

Presseindsatsen i 2011 har båret præg af 

Gigtforeningens jubilæum, som gav massiv 

omtale i både små og store medier. Dertil 

kommer en lang række offensive tiltag i forhold 

til den aktuelle mediedagsorden – ikke 

mindst i forbindelse med efterårets valgkamp 

– samt større selvstændige udspil, 

som har skabt debat og synlighed om problemstillinger, 

der har betydning for mennesker 

med gigt: 

I februar satte DR-programmet ’Kontant’ på 

foranledning af Gigtforeningen fokus på den 

store gruppe syge mennesker – bl.a. gigtpatienter 

– som står uden forsørgelse, når 

sygedagpengeperioden udløber. Historien 

rullede videre til TV Avisen, P1 og P4. 

I marts lancerede Gigtforeningen AquaMama 

(se side 10). Det gav store bølgeskvulp i 

både lokal og landsdækkende presse, at 

Gigtforeningen nu også har udviklet et træningstilbud 

til gravide. 

Det var også i marts, en vigtig sag fra 2010 

nåede medierne. I december havde Ombudsmanden 

efter en henvendelse fra Gigtforeningen 

slået fast, at kronisk syge børn 

har ret til sygeundervisning. Kristeligt Dagblad 

satte historien på forsiden, og Go’ aften 

Danmark bragte et langt indslag. 

I samme periode fik vi bred omtale, da vi i 

forbindelse med udgivelsen af Carina Thorstensson 

og professor Ewa Roos’ bog ’Basisbehandling 

af artrose’ viderebragte forfatternes 

gode råd til de mange mennesker, 

der har let til moderat slidgigt. Det førte 

blandt andet til en forside på BT og et interview 

på P4, som gav lytterstorm på hjemmesiden 

og henvendelser fra en masse, der 

ville købe Ewa Roos’ bog i Gigtforeningens 

web-butik. 

Gigtforeningens rapport om omkostningerne 

ved rygsygdom, udarbejdet af Statens Institut 

for Folkesundhed, blev den helt store 

Presse 


pinsehistorie i 2011. Jyllands-Posten bragte 

historien på forsiden, og den bredte sig hurtigt 

til en lang række andre medier. En anden 

udløber af rapporten var historien om, 

at mange unge har ondt i ryggen i lange 

perioder, og at problemet ofte vender tilbage 

i voksenalderen. 

Mange gigtpatienter tager forskellige former 

for kosttilskud. Derfor var Gigtforeningen i 

foråret på banen med en opfordring til at 

udvise forsigtighed, hvis man tager kosttilskud 

for at lindre gigtsmerter. Det gav også 

genlyd, da Gigtforeningen advarede mod at 

købe kosttilskud på udenlandske hjemmesider. 

Præparaterne kan være fyldt med stoffer, 

som uden lægelig kontrol kan resultere i 

alvorlige bivirkninger og nye alvorlige sygdomme. 

Produktet Beline Capsules, som 

udgiver sig for at bestå af forskellige urter, 

blev således på Gigtforeningens foranledning 

undersøgt af Lægemiddelstyrelsen. Analysen 

afslørede, at produktet indeholdt en række 

lægemiddelstoffer, der ikke var deklareret 

på pakningen, og som kun bør indtages efter 

aftale med en læge. 

I juni fik endnu en person tilkendt erstatning 

fra Patientforsikringen efter at have fået 

knogleskørhed af prednisolon-behandling 

uden samtidigt tilskud af D-vitamin og kalk 

(se side 29). Det førte til en forsidehistorie i 

Ekstra Bladet, hvor en patient, som Gigtforeningen 

var i kontakt med, fortalte, hvordan 

det var at få endnu en kronisk sygdom som 

følge af den behandling, han havde fået for 

sin leddegigt. 

Efter sommerferien genbrugte Gigtforeningen 

det foregående års råd om, hvordan 

man passer godt på skolebørns rygge, med 

stor succes. Historien gav således omtale i 

en lang række lokal- og regionalaviser. 

Samarbejdet med Post Danmark i 2011 (se 

side 8) gav også omtale, både i forbindelse 

med lanceringen i januar og i august, hvor 

Skvulp! 

Da vi lancerede AquaMama i marts 2011, resulterede det i 72 medieklip, hvilket svarer 

til et samlet antal læsere på over 3,2 mio. Den Internationale Gigtdag og Store Vanddag 

den 12. oktober genererede tilsammen pænt over 200 artikler svarende til et læsertal 

på omkring 10 mio.


Post Danmark Rundt løb af stablen – med 

statsministeren i front i velgørenhedsløbet, 

da spurten gik ind på Frederiksberg Allé. 

Post Danmark gav også en hjælpende hånd, 

da der skulle laves reklame for Store Vanddag 

den 12. oktober (se side 9). I reklameomslaget 

’Med Rundt’, som ifølge Post Danmark 

når ud til 2,3 millioner husstande, fortalte 

AquaCoach Leila Rask således om, 

hvad AquaPunkt havde betydet for hende. 

Efteråret var desuden i høj grad præget af 

valgkampen. På hjemmesiden – under overskriften 

Dagens G-Punkt – kommenterede 

Gigtforeningen hver dag de seneste udmeldinger 

på sundhedsområdet og uddelte røde 

og grønne pile alt efter, om der var tale om 

fremskridt eller tilbageslag. Mennesker med 

gigt kom til at spille en central rolle i valgkampen, 

da vi gik ud og advarede imod en 

differentiering af behandlingsgarantien, fordi 

tidlig behandling af mennesker med symptomer 

på f.eks. leddegigt er helt afgørende 

for, at uoprettelige skader undgås. Det 

skabte overskrifter i medierne og debat om 

behandlingsgarantien, bl.a. i TV2 News, hvor 

vi var på live, og på DR’s P1. Vi har desuden 

hele året løbende markeret vores politiske 

mærkesager om diagnosegaranti, ventetidsgaranti 

og problemerne med varighedsbegrænsningen 

på sygedagpenge. 

Sideløbende med alle de andre pressehistorier 

affødte jubilæet en masse positiv omtale 

på forskellige fronter. Da Pauseboogiekampagnen 

rullede ud, var den ikke blot 

synlig på udvalgte websider, tv-spots og 

sociale medier, men gav også omtale i brede 

og smalle lokale og landsdækkende medier 

De 44 jubilæumsforedrag (se side 9) var 

også en begivenhed, som gav presseomtale 

over hele landet. Alle væsentlige medier fik 

hver deres oversigt over, hvilke foredrag der 

ville komme i nærområdet, og det gjorde 

det let for lokalredaktionerne at finde et 

arrangement i nærheden at skrive om. 

Store Vanddag (se side 9) fik også flot lokal 

dækning af aktiviteterne i flere svømmehaller. 

TV2 News var i Kildeskovshallen i Gentofte 

for at tale med de første morgenbadegæster, 

som kastede sig ud i AquaPunkttræningen, 

og P4 var med i Øbro-Hallen. 

Magasinet Sundhed dedikerede et temanummer 

til gigt og gav os mulighed for at 

komme ud med en række forebyggende 

budskaber. Det har ført til et fast samarbejde, 

hvor vi løbende leverer stof til bladet, 

ligesom vi gør til sundhedsmagasinet Helse. 

Kredsenes arrangementer på jubilæumsdagen 

den 17. november blev fint dækket af 

lokalpressen, og fejringen i Tivoli Congress 

Center med deltagelse af Hendes Majestæt 

Dronningen blev omtalt i en række ugeblade, 

som var optaget af det kongelige islæt 

og underholdningsindslagene med blandt 

andre Rytteriet og Martin Brygmann. Men 

også uddelingen af tre introduktionsstipendier 

og Dronning Ingrids Forskerpris blev der 

skrevet om i den efterfølgende tid. Vi havde 

desuden held med at få gengivet Dronningens 

forord fra Gigtforeningens jubilæumsmagasin 

i en helsides artikel i BilledBladet 

og var også glade for ordvalget, da Altinget.dk 

bragte en artikel om jubilæet med 

overskriften ’Gigtkrigere fylder 75 år’. 

Op til juleferien gik Gigtforeningen ud med 

en række aktuelle historier og gode råd. Vi 

udsendte bl.a. en pressemeddelelse om, 

hvordan man undgår nakke- og skulderproblemer 

– de gode råd kunne vedlægges, 

hvis man ville forære en iPad væk i julegave. 

Det bragte os live i P4. Et debatindlæg 

om, hvordan man går et sundere år i møde 

og får held med at føre sine nytårsforsætter 

ud i livet, gik sin sejrsgang i en lang række 

medier, ligesom et debatindlæg om, hvor 

taknemmelige vi er, hver gang Gigtforeningen 

modtager en arv, og hvor meget det 

betyder for vores arbejde. 

Dagens G-Punkt 

Både lup og skalpel var i brug, da Gigtforeningen under valgkampen dissekerede 

politikernes indsats. På www.gigtforeningen.dk kunne man hver dag følge 

Gigtforeningens vurdering af aktuelle sundhedspolitiske udmeldinger.

Besøgstallet på hjemmesiden er fortsat stigende. 

I 2011 havde hjemmesiden gennemsnitligt 

70.500 unikke besøgende om måneden 

– til sammenligning var det tilsvarende 

besøgstal i 2010 50.600. Der er mange årsager 

til denne øgede trafik. Nogle af de 

væsentligste er større generel synlighed, 

fokus på søgemaskineoptimering, en række 

indsatser på hjemmesiden i forbindelse med 

Gigtforeningens jubilæumsaktiviteter samt 

en forstærket presseindsats. 

Søgemaskineoptimeringen har i øvrigt vist 

sig særligt virkningsfuld, hvor givne dagsordener 

i mediebilledet har haft en afledt – og 

til tider overraskende – effekt på hjemmesidens 

trafik. Det skete f.eks., da den kendte 

sangerinde Lady Gaga meddelte, at hun har 

den sjældne gigtsygdom SLE/lupus, og ikke 

mindst da det kom frem, at tennisstjernen 

Venus Williams havde fået diagnosen Sjögrens 

syndrom. Ved denne nyhed slog antallet 

af besøgende på hjemmesiden rekord 

med 7.290 unikke besøgende på én dag. 

Sådanne effekter skyldes, at Gigtforeningens 

hjemmeside ligger i top på Google på mange 

af de ord, vi gerne vil findes på. 

Desuden linker vores elektroniske nyhedsbrev, 

som udsendes hver tredje uge, videre 

til hjemmesiden. Antallet af modtagere vokser 

støt – nyhedsbrevet havde således ved 

udgangen af 2011 22.200 abonnenter (ca. 

20.000 i 2010). 

I toppen af listen over de mest populære 

sider ligger området med træning, hvor man 

via tekst, tale og film guides gennem øvelser, 

der lindrer og forebygger smerter og 

ubehag i led, ryg og muskler. Også kroppen 

med de ømme punkter ligger højt. Her kan 

man klikke på det område, man har ondt, 

læse om de mest almindelige årsager til 

smerterne og få gode råd til, hvad man kan 

gøre ved det. Blandt de mest populære er 

Hjemmeside 


desuden siderne om gigtdiagnoser som slidgigt, 

leddegigt, urinsyregigt, Sjögrens syndrom 

samt fibromyalgi. 

Fødder med gigt 

I begyndelsen af 2011 lancerede vi et omfattende 

indholdsområde om fødder med 

gigt. Her kan man blandt andet læse om de 

hyppigste gigtsygdomme i fødderne og om 

forskellige former for behandling. Man kan 

også få viden om, hvad man selv kan gøre 

for at holde sine fødder så sunde som muligt, 

herunder gode råd om sko, fodpleje og 

øvelser. 

Test din viden 

I 2011 udviklede vi flere ’Test din viden’ – 

en interaktiv funktion, hvor brugerne kan 

svare på spørgsmål og få uddybende information 

om et givent emne. Årets to nye 

tests handlede om henholdsvis smerter og 

vand. Testen om smerter er en del af hjemmesidens 

smerteområde, der blev lanceret i 

2010. Som led i kampagnen Store Vanddag 

(se side 9) blev testen om vand lanceret 

som konkurrencen ’Store Vandquiz’ i nyhedsbrevet, 

på hjemmesiden og på Facebook. 

Gigtforeningens jubilæum 

På hjemmesiden havde vi forskellige aktiviteter 

i forbindelse med Gigtforeningens jubilæum. 

Blandt andet blev der oprettet en 

særlig kalender med de 44 gratis jubilæumsforedrag 

(se side 9). Her kunne man let 

klikke sig ind og se, hvor og hvornår der var 

foredrag i ens eget lokalområde. Desuden 

blev der på hjemmesiden oprettet et danmarkskort 

med flag, som linkede til lokale 

arrangementer på selve jubilæumsdagen 

den 17. november. Hjemmesiden støttede 

også op om jubilæumslotteriet og jubilæumsindsamlingen, 

der blev eksponeret i nyhedsbrevet, 

på forsiden og på bannere rundt 

om på siden. 

Flere og flere kigger forbi … 

I 2011 besøgte gennemsnitligt 70.500 mennesker www.gigtforeningen.dk hver 

måned. Det er 20.000 flere end året før. Den foreløbige rekord blev sat i oktober 

2011, hvor 87.000 unikke brugere lagde vejen forbi Gigtforeningens hjemmeside.


Hjemmesiden synliggjorde desuden Gigtforeningens 

kampagne Pauseboogie (se side 

8). Kampagnen blev søsat i august 2011, og 

måneden efter var Pauseboogie blandt de 10 

mest populære sider på hjemmesiden. 

Synliggørelse af forskning 

I 2011 havde vi særligt fokus på at synliggøre 

den forskning, Gigtforeningen støtter, på 

hjemmesiden. F.eks. kunne man i forbindelse 

med Gigtforeningens forskningsseminar 

om bindevævssygdomme læse letforståelige 

artikler og præsentationer af alle foredragene. 

Det benyttede mange sig af – punktet 

om forskningsseminaret fik således flere klik 

end nogen anden historie i det aktuelle nyhedsbrev. 

Besøgstallet på siderne om forskning er desuden 

øget. Man kan nu under punktet ’Artikler 

om gigtforskning’ læse alle artikler fra 

tidligere udgivelser af magasinet GigtForskeren. 

Artiklerne bringes løbende i nyhedsbrevet 

og på hjemmesidens forside, hvor brugerne 

har vist stor interesse for at blive opdateret 

om de forskningsprojekter, Gigtforeningen 

har støttet, og hvad de er mundet 

ud i. 

Forskning hitter 

Interessen for at læse om den forskning, Gigtforeningen støtter, er stigende. I 

forbindelse med Gigtforeningens forskningsseminar om bindevævssygdomme kunne 

man på hjemmesiden læse letforståelige artikler og præsentationer af alle foredragene. 

Det gav flere klik end nogen anden historie i det aktuelle nyhedsbrev.

I maj 2011 lancerede Gigtforeningen en side 

på Facebook. Siden gav os mulighed for at 

komme i kontakt med nye og ikke mindst 

yngre målgrupper og åbnede døren for en 

meget direkte dialog med brugerne på nye 

præmisser. I starten spredtes nyheden om 

siden stille og roligt, men efterhånden som 

flere og flere trykkede på ’Synes godt om’, 

kom der flere til. Det helt store rykind skete 

i forbindelse med jubilæumskampagnen 

Pauseboogie (se side 8), da man kunne finde 

alle øvelserne på Facebook-siden. Kampagnen 

for Store Vanddag (se side 9), hvor 

tilmelding blandt andet fandt sted via Facebook, 

var også med til at generere en masse 

værdifuld aktivitet og debat på siden. Ved 

årsskiftet syntes 10.000 brugere godt om 

siden, og der kommer løbende flere til. 

Mange af brugerne har taget siden til sig og 

bruger den som et åbent debatforum, hvor 

de stiller spørgsmål til andre om deres oplevelser 

med især behandling af gigt, og siden 

har efterhånden fået sit eget liv med en passende 

balance mellem indlæg fra Gigtforeningen 

og input udefra. Den bliver også 

brugt til at efterlyse personlige cases til medierne, 

ligesom den er en fantastisk kilde til 

input om, hvordan det er at leve med en 

gigtsygdom i det daglige. 

Sociale medier 


Op til lanceringen i marts fik AquaMama sin 

egen Facebook-side, hvor gravide kan stille 

spørgsmål og udveksle erfaringer om graviditet 

og motion med faglige indspark fra 

Gigtforeningen. Man kan desuden læse mere 

om øvelserne, om kommende events m.m. 

Også på videodelingsportalen YouTube er 

Gigtforeningen blevet synlig. I foråret klikkede 

mange ind for at se filmen ’Frokost 

med gigt’, hvor de to folketingspolitikere 

Sophie Løhde (V) og Sophie Hæstorp Andersen 

(S) spiste frokost i Snapstinget indsnøret 

i ’gigtdragter’ og dermed fik en fornemmelse 

af de fysiske begrænsninger, mennesker 

med gigt lever med. Samme sted kan 

man finde filmen ’Svar eller udenomssvar’, 

hvor Gigtforeningen interviewer den daværende 

beskæftigelsesminister om, hvordan 

hun vil løse problemet med de mennesker, 

der mister al forsørgelse, når sygedagpengeperioden 

udløber (se side 28). 

Senere på året kunne interesserede også se 

Pauseboogie-øvelser og reklamespots på 

YouTube. Det samme var tilfældet med den 

humoristiske invitationsfilm til Store Vanddag 

(se side 9) med overskriften ’Ska’ du 

med i svømmeren?’ 

Synes godt om! 

Ved udgangen af 2011 havde Gigtforeningen 10.000 ’likers’ på Facebook. Det store 

rykind kom i forbindelse med Pauseboogie og Store Vanddag.


Påvirkning og interessevaretagelse 

Partnerskaber og samarbejdspartnere 

Gigtforeningen indgik i 2010 et formelt partnerskab 

med PensionDanmark, som bl.a. 

har omfattet: 

Udarbejdelse af træningsøvelser til forskellige 

brancher 

Uddannelse og foredrag for virksomheder, 

medarbejdere og uddannelsessteder 

Udarbejdelse af informationsmateriale om 

muskel- og skeletsygdomme 

Betalt medlemskab for medlemmer af 

PensionDanmark, der får tilkendt førtidspension 

på grund af en muskel- og skeletsygdom. 

Samarbejdet er udviklet yderligere i 2011, 

hvor bl.a. fysioterapeuter fra Center for 

Sundhed og Træning har deltaget ved en 

række større arrangementer med rådgivning 

og forskellige fysiske tests for medlemmer af 

PensionDanmark. 

I forlængelse af samarbejdet med Pension- 

Danmark har Gigtforeningen bidraget med 

informationsmateriale til et sundhedsprojekt, 

som 3F gennemfører på 60 arbejdspladser. 

På arbejdsmiljøområdet har Gigtforeningen 

desuden indgået et samarbejde med Videncenter 

for Arbejdsmiljø (under Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø), der gennemfører 

en 3-årig kampagne om forebyggelse 

af muskel- og skeletsygdomme på 

offentlige arbejdspladser. Samarbejdet omfatter 

bl.a. udveksling af faglig viden, rådgivning 

og koordinering af forebyggelseskampagner 

og andre aktiviteter. 

Besøg i kommunerne 

Kun få kommuner har målrettede tilbud til 

mennesker med muskel- og skeletsygdomme. 

Derfor har vi også i 2011 haft særligt 

fokus på dette område. Vi deltager hvert år i 

KL’s Sundhedskonference i januar med en 

bemandet oplysningsstand og har desuden i 

oktober udgivet et inspirationskatalog med 

ideer til, hvordan kommunerne kan sam- 

mentænke og koordinere rehabiliteringsindsatsen 

på tværs af sektorerne. Vi har også 

besøgt en række kommuner, sundhedscentre 

og forebyggelsescentre og drøftet vores 

ønsker og forslag med både borgmestre, 

kommunaldirektører, sundhedschefer og 

sundhedspersonale. Alle steder har vi mødt 

stor interesse og lydhørhed. Samtalerne 

med kommunerne handler meget om, hvordan 

kommunen kan gøre mere for sine borgere. 

Vi fortæller dem om den nyeste viden 

inden for forebyggelse, hvilket ofte viser sig 

at være ukendt stof. Konkret har vi rådgivet 

om fagligt indhold til udvikling af kommunale 

tilbud for mennesker med gigt (f.eks. i 

Ringsted Kommune) og bistået med evaluering 

af eksisterende programmer med videre 

(Kolding Kommune). 

Vi kan af gode grunde ikke nå at besøge alle 

98 kommuner hvert år. Derfor har vi også i 

2011 fremsendt forskelligt materiale – 

blandt andet ovennævnte inspirationskatalog, 

som alle landets sundhedscentre modtog 

i slutningen af året. 

Folketingsvalget 2011 

Valgkampen blev fulgt tæt i Gigtforeningen. 

Vores opgave var at sætte gigt på dagsordenen 

og gøre politikerne opmærksomme på 

de problemer og udfordringer, man står 

overfor, når man lever med en muskel- og 

skeletsygdom. Forud for folketingsvalgets 

udskrivelse havde vi produceret et valgpostkort 

med teksten ’Hvis gigten var et parti 

ville hver 8. stemme på det’. Postkortet blev 

sendt til partiernes sundheds-, arbejdsmarkeds- 

og socialordførere, til medier, arbejdsgiver- 

og fagforeninger samt en række 

organisationer. Det blev også sendt til vores 

kredse sammen med forslag til spørgsmål, 

som de frivillige kunne stille de lokale kandidater 

i forbindelse med vælgermøder osv. 

Da det nye Folketing havde konstitueret sig, 

modtog alle folketingsmedlemmerne et faktaark 

om gigt med overskriften ’Gigtforeningen 

skal tages alvorligt – se hvorfor!’, en 

Konstruktiv revser 

Gigtforeningens politiske mærkesager afspejler områder i det danske samfund, hvor der er 

et oplagt behov for at forbedre vilkårene for mennesker med gigt. Vores indsats er båret af 

en konstruktiv dialog med beslutningstagerne. Vi nøjes ikke med at kritisere, men lægger 

vægt på også at kunne pege på realistiske og kreative løsninger.

krammebold og en lille hilsen fra Gigtforeningen 

med ønsket om, at de husker muskel- 

og skeletområdet de næste fire år. En 

del af politikerne skrev tilbage og takkede. 

Alvorlig sygdom, diagnostiske centre 

og behandlingsgaranti 

I forbindelse med regeringsskiftet er der lagt 

op til væsentlige ændringer inden for sundhedspolitikken, 

som kan få stor betydning 

for gigtpatienter. 

Ændringerne omfatter blandt andet behandlingsgarantien, 

som foreslås suppleret af en 

udredningsgaranti. Ved mistanke om alvorlig 

sygdom skal udredningsforløbet således 

iværksættes inden for en måned, og behandlingen 

skal – såfremt sygdommen viser 

sig at være alvorlig – være påbegyndt inden 

for fire uger. For andre sygdomme lægges 

der formodentlig op til, at den nuværende 

behandlingsgaranti forringes. 

Alvorlig sygdom er ikke nærmere defineret, 

og det er derfor afgørende, at også gigtsygdomme 

anerkendes som alvorlige, selv om 

de sjældent er akut livstruende. Gigtforeningen 

vil tage et opgør med den klassiske 

sammenkædning, hvor risikoen for dødelig 

udgang alene afgør, om en sygdom kategoriseres 

som alvorlig eller ej. Ved mange 

gigtsygdomme er tidlig behandling helt 

afgørende for prognosen, og et liv med kroniske 

smerter, betydeligt nedsat funktionsevne 

og udstødelse fra et aktivt socialt liv 

og arbejdsmarkedet må også spille ind med 

stor vægt. 

Ligeledes lægges op til etablering af såkaldte 

diagnostiske centre, hvor der kan tilbydes 

en særlig hurtig udredning af en række alvorlige 

sygdomme, som er vanskelige at 

diagnosticere. Gigtforeningen arbejder for, 

at visse gigtsygdomme bliver omfattet af 

dette tilbud, der forventes etableret i alle 

regioner i løbet af de kommende par år. 


Også når det gælder Gigtforeningens stærke 

ønske om en større samtænkning af beskæftigelses- 

og sundhedspolitikken, er der lydhørhed. 

Gigtforeningen har blandt andet 

påpeget, at man kan spare samfundet for 

omkring 1 mia. kr. i sygedagpenge – og det 

enkelte menneske for betydelige sociale og 

fysiske begrænsninger – ved at sikre en 

effektiv rehabiliteringsindsats. 

Mor i bevægelse 

Det 3-årige projekt ’Mor i bevægelse’ er nu 

afsluttet. Projektet blev udviklet og gennemført 

i et samarbejde mellem Gigtforeningen, 

Regionshospitalet i Randers og Randers 

Kommune med støtte fra Jascha Fonden. 

Formålet var at få mere viden om, hvad der 

kan motivere fysisk inaktive gravide og nybagte 

mødre til en mere aktiv hverdag. Den 

eksterne evaluering, som blev gennemført af 

Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, tyder 

på, at det med ’Mor i bevægelse’ er lykkedes 

at udvikle en model, hvor kvinderne 

opnår en betydelig sundhedsmæssig gevinst 

og er blevet væsentligt mere fysisk aktive. 

Samtidig har modellen styrket det tværsektorielle 

samarbejde mellem sygehus og 

kommune. Med afsæt i projektets resultater 

vil jordemødre og sundhedsplejersker således 

fortsætte det gode samarbejde med 

fælles tilbud i det nye Randers Sundhedscenter 

og via Regionshospitalet i Randers 

brede erfaringerne fra dette projekt ud til 

hele Region Midtjylland – og forhåbentlig 

resten af landet. 

Den Motiverende Rygskole 

Gigtforeningen har tidligere i samarbejde 

med Region Midtjylland og Danske Fysioterapeuter 

udviklet ’Den Motiverende Rygskole’ 

på baggrund af et tidligere gennemført 

forebyggelsesprojekt for ikke-kroniske rygpatienter. 

Rygskolen kombinerer træning og 

undervisning med det formål, at patienterne 

bliver bedre rustet til at håndtere deres ryg- 

Mens maven vokser … 

To ud af tre kvinder døjer med ondt i ryg og bækken under graviditeten. Med AquaMama 

vandtræning i svømmehaller over hele landet og pilotprojektet ’Mor i bevægelse’ i Randers 

Kommune kommer Gigtforeningen de ømme led og muskler til undsætning, mens maven 

vokser og kroppen bliver tungere.


problemer og dermed undgår at udvikle sig 

til kroniske rygpatienter. 

En evaluering af projektet to år efter gennemførelsen 

har vist, at den positive effekt 

holder – også på langt sigt. Derfor besluttede 

parterne at bearbejde og udvikle undervisningsmaterialet, 

således at konceptet kan 

udbredes til hele landet. Undervisningsmaterialet 

blev lanceret på en temadag arrangeret 

af Danske Fysioterapeuter i februar 2011 

og ligger nu frit tilgængeligt på parternes 

hjemmesider. 

Gigtforeningen, Region Midtjylland og Danske 

Fysioterapeuter håber, at resultaterne 

fra ’Den Motiverende Rygskole’ nu vil blive 

omsat til drift og dermed bidrage til at forbedre 

patientuddannelsen på rygområdet. 

Parterne vil løbende opdatere materialet og 

følge udbredelsen af konceptet via en central 

database i regionen. 

Rehabilitering 

Gigtforeningen har gennem det sidste par år 

intensiveret den faglige og politiske indsats 

på rehabiliteringsområdet. I 2010 afholdt vi 

en konference om reumatologisk rehabilitering, 

som vi i 2011 har fulgt op med faglige 

rapporter, et katalog om rehabilitering på 

tværs af sektorer, en sundhedsøkonomisk 

rapport om reumatologisk rehabilitering, 

deltagelse i arbejdet med en ny hvidbog om 

rehabilitering (udgivet i november 2011) 

samt udarbejdelse af en politisk strategi 

inden for reumatologisk rehabilitering. Materialet 

er i efteråret 2011 præsenteret for 

relevante folketingspolitikere og udsendt til 

landets kommuner. Vi vil anvende det som 

afsæt for yderligere politiske initiativer i 

2012. 

Varighedsbegrænsningen 

på sygedagpenge 

Hvert år mister 6.000 mennesker retten til 

sygedagpenge som følge af varighedsbegrænsningen 

på 52 uger. Mange overgår til 

anden offentlig forsørgelse, f.eks. revalidering 

eller førtidspension, men en del af de 

mennesker, der falder for varighedsbegrænsningen, 

er ikke færdigudredte eller 

behandlingsmæssigt afklaret. Det kan derfor 

ikke afgøres, om de kan komme tilbage i 

beskæftigelse, skal i revalidering, fleksjob 

eller have førtidspension. Disse mennesker 

vil som udgangspunkt overgå til kontanthjælp. 

Men ca. 1.000 af dem har ikke ret til 

kontanthjælp, f.eks. fordi de har en formue 

eller på grund af deres ægtefælles indtægt. 

Uanset om man overgår til kontanthjælp 

eller egenforsørgelse, er der tale om et betydeligt 

velfærdstab. Gigtforeningen har 

derfor gennem en årrække påpeget, at retten 

til sygedagpenge bør opretholdes, så 

længe man er syg, og indtil man bliver rask, 

kan få revalideringsydelse, fleksjob, førtidspension 

eller komme i ordinært arbejde. 

Den nye regering har bebudet, at varighedsbegrænsningen 

skal ophæves. Ifølge finansloven 

vil regeringen således nedsætte et 

tværministerielt udvalg, som i løbet af 2012 

skal pege på modeller for en afskaffelse af 

varighedsbegrænsningen og en mere målrettet 

indsats over for sygedagpengemodtagere. 

Det er første gang, der fra et politisk 

flertal er meldt så klart ud. 

Sygeundervisning til børn med gigt 

Mange børn med gigt må forsømme skolen i 

kortere eller længere perioder eller være 

fraværende i de første timer på grund stive 

og smertefulde led om morgenen. Gigtforeningen 

og Gigtramte Børns Forældreforening 

(GBF) har i flere år presset på for at 

sikre, at børnene får den nødvendige – og 

lovpligtige – sygeundervisning. Mange skoleledere 

mener nemlig ikke, at sygeundervisning 

er skolens ansvar, og resultatet er, at 

børnene svigtes, og deres fremtidige uddannelsesmuligheder 

forringes. Gigtforeningen 

og GBF har derfor løbende været i dialog 

med Undervisningsministeriet om problemet. 

Ladt i stikken 

Hvert år mister 6.000 mennesker i Danmark retten til sygedagpenge som følge af 

varighedsbegrænsningen på 52 uger. 1.000 af dem har end ikke ret til kontanthjælp, 

enten fordi de har formue eller på grund af deres ægtefælles indtægt. Men nu er der 

måske ændringer på vej …

I 2011 har Gigtforeningen og Gigtramte 

Børns Forældreforening haft møde med to 

undervisningsministre, som begge har været 

velvillige i forhold til at få strammet op på 

reglerne og på kommunernes praksis. Senest 

har den nuværende undervisningsminister 

skrevet til Gigtforeningen og GBF, at 

vores ønske om, at kommunernes og den 

enkelte skoles ansvar bliver præciseret, vil 

indgå i ministerens overvejelser i forbindelse 

med en kommende revision af bekendtgørelsen 

om sygeundervisning. Regeringen 

lægger op til en reform af folkeskolen, som 

igangsættes i begyndelsen af 2012. 

Binyrebarkhormon og osteoporose 

Trods klare retningslinjer efterleves reglerne 

for behandling med binyrebarkhormon ikke i 

praksis. Stoffet er forbundet med en række 

bivirkninger – blandt andet har manglende 

konsekvensbehandling med kalk og Dvitamin 

resulteret i, at en gruppe patienter i 

længerevarende binyrebarkhormonbehandling 

har udviklet osteoporose (knogleskørhed). 

Mange har allerede fået tilkendt erstatning 

fra Patientforsikringen. 

Gigtforeningen har siden slutningen af 2010 

rettet adskillige henvendelser til Sundhedsstyrelsen, 

Lægemiddelstyrelsen og 

sundhedsministeren vedrørende sammenhængen 

mellem langvarig behandling med 

binyrebarkhormon og osteoporose. Vi har 

også rettet henvendelse til en række medicinske 

selskaber og pressen for at give sagen 

opmærksomhed og sikre opbakning til 

vores krav om initiativer, der kan imødegå 

problemet. 

Sidst i 2011 modtog vi omsider et brev fra 

Lægemiddelstyrelsen, som anerkender problemstillingen 

og på Gigtforeningens foranledning 

iværksætter konkrete initiativer med 


fokus på den forebyggende behandling. Det 

er således glædeligt, at der udover information 

på indlægssedlen også lægges op til, at 

den behandlende læge direkte orienterer 

patienten om bivirkningerne. Det er derudover 

Gigtforeningens holdning, at lægerne 

altid skal vurdere, om patienten bør gennemgå 

en såkaldt DEXA-skanning, som kan 

afsløre, om patienten i forvejen er afkalket 

eller arveligt disponeret for at blive det. I 

sådanne tilfælde kan behandlingen med 

prednisolon gøre stor skade. 

Gigtforeningens rådgivning 

Gigtforeningens rådgivning er gratis at anvende 

og åben for alle. Det tværfaglige team 

omfatter en socialrådgiver, en fysioterapeut, 

en ergoterapeut, en psykolog, en kostvejleder 

og en advokat – sidstnævnte én gang 

om ugen. Desuden er tilknyttet en lægefaglig 

konsulent med speciale i reumatologi. 

I 2011 tog rådgivningen imod 7.250 henvendelser 

via telefon, online-brevkasse mv. 

Det er en stigning på ca. 550 i forhold til 

året før. Stadig flere af henvendelserne 

kommer fra mennesker, der ikke er medlemmer 

af Gigtforeningen, hvilket formentlig 

skyldes den øgede eksponering af tilbuddet, 

blandt andet i forbindelse med Gigtforeningens 

landsdækkende kampagner. 

Sideløbende med de daglige samtaler og 

besvarelser i rådgivningen bidrager teamet 

løbende til husets øvrige aktiviteter med 

faglig sparring – f.eks. når der skal udvikles 

øvelser til kampagner som Pauseboogie 

samt i forbindelse med forskellige foldere og 

andre udgivelser (kampagnen til venteværelserne, 

cd med mindfulness meditationsøvelser 

m.m. – se side 8 og 20). 

7.250 gode råd 

I 16 år har Gigtforeningens rådgivning hjulpet mennesker gennem de fysiske, psykiske, 

sociale og juridiske problemer og spørgsmål, som følger med en gigtsygdom: Kan jeg 

beholde mit arbejde – og hvis ikke, hvad så? Kan jeg blive boende, hvor jeg bor? 

Hvordan håndterer jeg mine smerter? Får jeg den rigtige medicin – og mange, mange 

andre spørgsmål.


Ny organisation og ledergruppe 

Centrene i Middelfart, Aarhus og Skælskør 

udviklede i 2010 en ny strategi med det 

formål at styrke behandlingen gennem investeringer 

i udvikling af viden og nye produkter. 

Som led i denne udvikling blev de tre centre 

fra 1. juni 2011 sammenlagt under en fælles 

ledelse. Den omfatter Lillan Garby som 

overordnet centerchef, Palle Rask Madsen, 

der er markedschef med ansvar for markedsudvikling, 

salg og kommunikation af 

ydelser samt udviklingschef Karin Jul Pedersen, 

der fra den 1. januar 2012 får ansvaret 

for effektivisering af centrenes arbejdsgange, 

innovation, produkt- og serviceudvikling. 

Centerchef Bente Olesen besluttede i foråret 

2011 – efter 23 års indsats som afholdt og 

meget værdsat leder for centeret i Aarhus – 

at fratræde sin stilling. Bente vil blive husket 

af både patienter og kolleger for sin faglige 

dygtighed, sit store engagement og sin 

menneskelige omsorg. 

Effektivisering af arbejdsgange 

Der er udarbejdet kravspecifikation og udvalgt 

leverandør til et fælles patientadministrativt 

IT-system, som var klar til ibrugtagning 

fra 1. januar 2012. Systemet giver mulighed 

for at registrere behandlingseffekten 

og er udgangspunktet for en gennemgribende 

effektivisering af centrenes administrative 

arbejdsgange. Med systemet følger en 

elektronisk patientjournal, elektronisk indberetning 

til landspatientregisteret og mulighed 

for registrering og systematisk overvågning 

af utilsigtede hændelser, hvilket giver 

mulighed for forebyggende indsatser. 

Akkreditering 

Arbejdet med at opnå akkreditering efter 

Den Danske Kvalitetsmodel har krævet en 

betydelig indsats. Kvalitetsmodellen er et 

nationalt, tværgående kvalitetsudviklingssystem 

for sundhedsvæsenet, der udvikles i et 

Center for Sundhed og Træning 

samarbejde mellem stat, regioner, kommuner 

og erhvervsliv. Målet er blandt andet at 

fremme samarbejde mellem sektorerne, 

skabe bedre og mere sammenhængende 

patientforløb og løbende kvalitetsudvikling 

samt at forebygge fejl. 

Centrene i Middelfart, Skælskør og Aarhus 

opnåede alle at blive akkrediteret uden bemærkninger 

med ret til at anvende kvalitetsmodellens 

logo. 

Renovering 

Ved udmøntningen af en ekstraordinær bevilling 

til foreningsejede sygehuse fra 

Sundhedsministeriets renoveringspulje modtog 

centrene i 2010 tilsammen 23 mio. kr. til 

forbedring af de fysiske rammer. Midlerne, 

som blev givet under forudsætning af 20% 

egenfinansiering, har givet store forbedringer 

af centrenes faciliteter med blandt andet 

modernisering af patientværelser, udskiftning 

af vinduer, maling, nye kloakker og 

dræn mv. 

Renoveringen er fuldført i Middelfart og Aarhus 

og afsluttes i Skælskør – som udover 

renoveringspuljen også har modtaget støtte 

fra Ernst og Vibeke Husmans Fond – i første 

kvartal 2012. 

Forsknings- og kvalitetsprojekter 

For at sikre den løbende kvalitetsudvikling er 

samarbejdsaftalen mellem centeret i Skælskør 

og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg 

Hospital vedrørende gennemførelse af 

forsknings- og kvalitetsprojekter udvidet til 

også at omfatte centrene i Middelfart og 

Aarhus. Projekterne fokuserer på effekten af 

træningen i forhold til opholdets varighed og 

patientens motivation, læringsevne mv. 

Centrene udvikler løbende deres testredskaber, 

og det nye IT-system vil bidrage til at 

sikre et standardiseret datagrundlag og give 

nye muligheder for at optimere behandlingseffekten. 

’Det er ønsket om at gøre en forskel for den enkelte, der driver os. Et ophold på Center for 

Sundhed og Træning skal ændre noget – både i kroppen og oven i hovedet.’ 

Lillan Garby 

Centerchef, Center for Sundhed of Træning

Samarbejdsaftaler 

Sundhedsministeriets Satspulje afsatte i 

slutningen af 2010 12,8 millioner kr. til udvikling 

af ny viden om specialiserede rehabiliteringstilbud 

til parkinsonpatienter i perioden 

2011-14. På den baggrund har centeret 

i Skælskør i samarbejde med VejleFjord 

Neurocenter og Parkinsonforeningen udviklet 

et sådant tilbud. Tre forløb er indtil videre 

gennemført, og de foreløbige resultater viser, 

at patienterne oplever en fremgang i 

styrke, funktion og helbredsrelateret livskvalitet. 

Patienterne får desuden større viden 

om deres sygdom og viden om, hvad de selv 

kan gøre for at dæmpe symptomudviklin- 


gen, herunder redskaber og forslag til, hvordan 

sygdommen kan håndteres i hverdagen. 

Samarbejdsaftalen mellem centeret i Skælskør 

og Slagelse Kommune om vederlagsfri 

fysioterapi på hold fortsatte uændret i 2011, 

og der arbejdes på at indgå lignende aftaler 

med andre kommuner. 

Det er i det hele taget vores håb, at det 

gennem en målrettet indsats og større synlighed 

vil lykkes at etablere yderligere samarbejdsaftaler 

og strategiske partnerskaber i 

de kommende år, således at centrenes kompetencer 

og kapacitet bliver udnyttet optimalt. 

’Seks uger på Center for Sundhed og Træning i Middelfart i sommeren 2011 var ikke 

ligefrem nogen badeferie. Men jeg var både gladere og stærkere, da jeg forlod centeret, 

end da jeg kom.’ 

Eva Irene Hansen 

Patient


Nye rammer for dagenheden 

I foråret 2011 indviede Gigthospitalet 

dagenhedens nye pavillon, som var blevet 

opsat i vintermånederne. Dagenheden varetager 

opgaver i forbindelse med ambulante 

patienter i behandling med biologisk medicin, 

som udgør en stigende andel af de 

mennesker, Gigthospitalet behandler. 

Forårsmånederne var endvidere præget af 

rekrutteringen af en ny hospitalschef, idet 

Flemming Hartmann-Andersen havde ønsket 

at gå på pension. Således tiltrådte i maj den 

nye hospitalschef, Thue Boÿe Hvorslev. Han 

kom fra en stilling som souschef i Sønderborg 

Kommunes forvaltning, Sundhed og 

Handicap. 

Akkreditering 

I maj blev Gigthospitalet genbesøgt af Institut 

for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 

med henblik på at blive akkrediteret 

efter Den Danske Kvalitetsmodel. Af de 

14 standarder, der var på dagsordenen, var 

12 opfyldt og to delvist opfyldt. Den endelige 

akkreditering blev derfor med bemærkninger. 

Efter nævnets afgørelse er første akkrediteringsforløb 

dermed afsluttet. Næste 

akkreditering finder sted i foråret 2013. 

Forebyggelse af blodpropper 

– et screeningprojekt 

Patienter med leddegigt, hvirvelsøjlegigt og 

psoriasisartrit har en øget risiko for at udvikle 

blodpropper. Gigthospitalet igangsatte i 

2011 et screeningsprojekt af denne gruppe 

patienter med henblik på forebyggelse af 

blodpropper, jf. europæiske anbefalinger. 

Screeningen varetages af ambulatoriesygeplejersker. 

I den forbindelse har Gigthospitalet 

været med til at udvikle en facilitet i 

DANBIO-databasen til registrering af risikofaktorer 

for hjertekarsygdomme. 

Øget aktivitet 

Gigthospitalet har i 2011 haft 828 indlagte 

patienter, og det gennemsnitlige antal 

Kong Christian X’s Gigthospital 

sengedage pr. patient er faldet. Hospitalet 

har desuden haft 19.988 ambulante behandlinger, 

og ambulatoriet har sammen med 

laboratoriet og røntgenafdelingen skabt 

et tilfredsstillende resultat for 2011 (se 

side 66). 

Bedst – igen! 

Gigthospitalet blev igen i 2011 kåret som 

’Bedst til reumatologi’ blandt alle mindre 

sygehuse i Danmark – og ikke mindst som 

nummer to blandt alle sygehuse i landet, 

kun overgået af Rigshospitalet. Bag kåringen 

står Dagens Medicin, og placeringerne er et 

resultat af en vurdering af hospitalernes 

kvalitet samt 70.000 stemmer fra sundhedsprofessionelle. 

Forskningsaktiviteter 

Den Fokuserede Forskningsenhed i Reumatologi, 

der er etableret i et samarbejde mellem 

Gigtforeningen, Kong Christian X’s Gigthospital, 

Sygehus Sønderjylland og Syddansk 

Universitet, er i 2011 blevet udvidet, 

idet den ortopædkirurgiske forskningsgruppe 

ved Sygehus Sønderjylland er blevet tilknyttet 

enheden. Der er således nu udover Gigthospitalets 

professor tilknyttet en forskningslektor, 

2 videnskabelige assistenter, 4 

ph.d.-studerende foruden forskningssygeplejerske 

og sekretær. 

Forskningsindsatsen har i 2011 taget udgangspunkt 

i tre store gigtsygdomme: leddegigt, 

hvirvelsøjlegigt og slidgigt. Indsatsen 

foregår i samarbejde med en række sygehuse 

og kommuner i Danmark, forskningsgrupper 

ved de danske universiteter samt 

forskere i England, Holland, Tyskland og de 

skandinaviske lande. 

I løbet af året udgik der fra forskningsenheden 

16 videnskabelige artikler, der blev 

holdt 13 kongresforedrag, og otte posters 

blev præsenteret på internationale kongresser. 

’Det, at vi alene fokuserer på behandling af gigtsygdomme, giver utroligt mange fordele. 

Alle faggrupper – sygeplejersker, læger, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere osv. 

– er specialiseret i de behov, der er relevante for reumatologiske patienter.’ 

Professor Kim Hørslev-Petersen 

Gigthospitalet

I juni forsvarede sygeplejerske Jette Primdahl 

sin ph.d.-afhandling ’Self-efficacy in 

outpatients with rheumatoid arthritis’ ved 

Syddansk Universitet. Afhandlingens fokus 

på en ændret organisering af den ambulante 

kontrol vakte stor medieinteresse. Ændringsforslagene 

er nu taget i anvendelse 

flere steder i landet. 

I efteråret blev de første resultater af det 

nationale forskningsstudie omkring tidlig 

behandling af leddegigt med blandt andet 

biologisk medicin (OPERA) præsenteret på 

American College of Rheumatology i Atlanta 

(se side 11). 

Et projekt med titlen ’Tværfaglig undervisning 

af mennesker med leddegigt’ blev afsluttet 

med en rapport med anbefalinger til 

sundhedsprofessionelle. Projektet gik i korthed 

ud på at sammenfatte viden om undervisning 

i leddegigt og behandling, træning 

og ledbeskyttelse, strategier til håndtering af 

livet med leddegigt, kostråd, socialrådgivning, 

erfaringsudveksling, kommunikation 

og samarbejde med sundhedsprofessionelle. 

Projektrapporten kan downloades i sin helhed 

på www.gigtforeningen.dk/patientuddannelse. 


Store samarbejdsprojekter omkring tidlig 

udredning af hvirvelsøjlegigt og vægttab 

forud for knæoperation ved slidgigt fortsætter 

og forventes at bringe spændende resultater 

i de kommende år. 

Donationer 

En donation fra BHJ Fonden gjorde det muligt 

at indkøbe et avanceret laboratorieudstyr, 

PENTRA 400. Dette udstyr vil i forskningen 

af hvirvelsøjlegigt kunne bidrage til 

at afdække en formodet sammenhæng 

mellem infektioner og udviklingen af hvirvelsøjlegigt. 

Endvidere kan udstyret anvendes 

til blodprøveanalyser hos hospitalets øvrige 

patienter, ikke mindst de indlagte. 

Desuden har Gigthospitalet modtaget en 

donation fra Købmand H. Christensens Mindelegat 

til forskning i patienternes sygdomsmestring. 

Endelig har hospitalet, takket være en donation 

fra Toosbuy Fonden, igangsat opsætning 

af fladskærms-tv på alle sengestuer til 

glæde og gavn for de indlagte patienter. 

I baronens seng? 

En af de første patienter i Gråsten skrev i sidste halvdel af 1950’erne til Gigtforeningen: 

’Jeg er så lykkelig ved at være her, det er sådan, at jeg om morgenen gnider mine øjne og 

siger til mig selv, er det virkelighed, eller er du Jeppe i baronens seng? … For alle gælder 

det, at de kun har én tanke: at gøre det så godt for patienterne som muligt …’


Gigtforeningens årsregnskab for 2011 viser 

et overskud på 212.000 kr. mod 

576.000 kr. i 2010. 

Bruttoindtægter 

De samlede bruttoindtægter steg med 

8,4% til 223,9 mio. kr. mod 206,6 mio. 

kr. i 2010. Stigningen skyldes i al væsentlighed, 

at vi i 2011 modtog 23,0 mio. kr. 

til byggeriet på Center for Sundhed og 

Træning i Middelfart, Skælskør og Aarhus. 

I 2010 modtog vi 7,6 mio. kr. Indtægterne 

fra ophold på Gigthospitalet og de tre 

centre faldt fra 136,6 mio. kr. til 136,3 

mio. kr. Bidrag er steget med 10,7% til 

13,0 mio. kr. Stigningen kan tilskrives en 

styrket indsats på indsamlingsområdet. 

Igen i år er Gigtforeningen blevet begunstiget 

med arvebeløb. Arvebeløbene faldt 

dog med 3,1 mio. kr. til 22,6 mio. kr. 

De finansielle poster 

De finansielle poster er steget med 0,3 

mio. kr. til 3,3 mio. kr. De finansielle poster 

er i 2010 påvirket af positive kursre- 

Økonomi 

Administrationsomkostninger 

Gigtforeningens administrationsomkostninger er fortsat lave. 

De har i en årrække ligget på 5%. 

guleringer på 0,5 mio. kr. I 2010 var tallet 

kun 0,2 mio. kr. 

Administrationsprocent 

Gigtforeningens administrationsomkostninger 

er fortsat lave. Omkostningerne er 

steget i forhold til sidste år, men administrationsprocenten 

er fortsat fem. 

Balancen 

Den samlede balancesum er uændret 

172,1 mio. kr. Anlægsaktiverne faldt med 

3,7 mio. kr. til 63,1 mio. kr. som følge af 

afskrivninger på 4,5 mio. kr., og i modsat 

retning trækker tilgang på anlægsaktiverne 

på 0,8 mio. kr. 

Omsætningsaktiverne steg med 3,7 mio. 

kr. til 109,0 mio. kr., samtidig med at den 

kortfristede gæld er steget med 6,7 mio. 

kr. til 65,8 mio. kr. Egenkapitalen er forøget 

med årets resultat og udgør pr. 31. 

december 2011 91,4 mio. kr. Fordelingen 

af bruttoindtægter og bruttoudgifter fremgår 

af bilag 1.

Efter jubilæet … 

Gigtforeningens 75-års jubilæum var en 

effektiv løftestang for en række aktiviteter, 

der har skabt større synlighed om Gigtforeningens 

arbejde og bidraget til at øge den 

almindelige bevidsthed om sammenhængen 

mellem især forebyggelse af gigt og fysisk 

træning. 

For at fastholde og styrke denne udvikling 

vil vi i 2012 fortsætte en række af disse aktiviteter. 

Pauseboogie skal ud at gøre endnu 

mere gavn – også på arbejdspladserne, og 

successen med øvelsesfoldere til de praktiserende 

lægers venteværelser vil blive fulgt 

op og udvidet til også at omfatte fysioterapeutiske 

klinikker. Desuden vil samarbejdet 

mellem forskere og kredsene fortsætte, så vi 

i fremtiden kan tilbyde endnu flere spændende 

og oplysende foredrag landet over. 

AquaPunkt udvider 

Også samarbejdet om AquaPunkt med 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening fortsætter. 

I 2012 regner vi med at udvide med 

yderligere 15-20 svømmehaller og gennemfører 

desuden to større aktiviteter: en 

AquaMama-weekend i marts og Store Vanddag, 

som igen i 2012 vil markere Den Internationale 

Gigtdag den 12. oktober. 

Ondt i ryggen – en folkesygdom 

Ondt i ryggen er en folkesygdom med betydelige 

menneskelige og samfundsmæssige 

omkostninger. Mere end hver sjette dansker 

2012 


på 16 år eller derover er plaget af en rygsygdom, 

og op mod hver tredje voksne døjer 

med smerter eller ubehag i ryg eller 

lænd. Det svarer til ca. 1,5 mio. mennesker i 

Danmark. 

Samtidig koster rygproblemer hvert år samfundet 

næsten 17 mia. kr. Omkostningerne 

til behandling udgør 5,6 mia. kr. Hertil 

kommer 2,3 mia. kr. til sygedagpenge og 

8,9 mia. kr. til førtidspension. 

Gigtforeningen vil i 2012-13 stille skarpt på 

de dårlige rygge i vores kampagner og øvrige 

formidling, i vores indsamlinger og i det 

politiske arbejde. 

Social- og sundhedsfaglige analyser 

Endelig vil vi i 2012 gennemføre en række 

analyser, som skal afdække gigtsygdommes 

konsekvenser for det enkelte menneske og 

for samfundsøkonomien. Undersøgelserne 

skal belyse en række problemstillinger, som 

kan medføre, at Gigtforeningen i sit politiske 

arbejde vil kræve eksisterende regler og 

gældende praksis ændret. 

Projekterne omfatter blandt andet: 

Undersøgelse af gigtpatienters egne merudgifter 

som følge af deres sygdom 

Undersøgelse af de samfundsøkonomiske 

konsekvenser af slidgigt 

Undersøgelse af årsager til udskydelse af 

lægekontakt ved ledhævelser (leddegigt). 

2012 

1,5 mio. mennesker i Danmark har ondt i ryggen. 

I 2012 og 2013 stiller Gigtforeningen skarpt på de dårlige rygge, som påvirker 

den enkeltes livskvalitet og koster samfundet milliarder af kroner.


Årsregnskab 2011 

Bidrag fra fonde og legater 2011 Beløb, kr. 

Carl F. J. Carlson og Hustru Camilla Carlsons Legat 5.400 

Maskinmester Jørgen Christiansen og Toldkontrollør Agnes 

Christiansens Legat 170.285 

Esbjerg Fonden 25.000 

Grosserer Johannes O. Hansen og Hustrus Legat 3.519 

Knud Højgaards Fond 5.000 

Elin og Erik Jensens Fond 10.000 

Ethel & Svend Aage Jensens Fond 20.000 

Grosserer Oscar Jensen og Hustrus Legat 12.500 

Sonja og Kjeld Johansens Fond 201.727 

Kjærmoses Mindelegat 2.875 

Lund Fonden 10.000 

Metro-Schrøder Fonden 20.000 

Iris Münsters Mindefond 9.533 

Karoline Kirstine Nielsens Legat 424.262 

Fabrikant Otto Nielsens Mindelegat 6.667 

Gårdejer Ove Petersens Legat 52.995 

Anonym 250.000 

I alt 1.229.763

Fondsmidler – formålsbestemte Beløb, kr. 

Civilingeniør H. C. Bechgaard og Hustru Ella Mary Bechgaards Fond 

(forskningsseminar) 


50.000 

BHJ-Fonden (forskning, Kong Christian X's Gigthospital) 375.000 

Borumfonden (forskning) 5.000 

Den Bøhmske Fond (træningsudstyr, Center for Sundhed og 

Træning, Aarhus) 50.000 

Ekspeditionssekretær Gert Christoffersens Forskningslegat 

(forskning) 

199.426 

Gerda og Hans Hansens Fond (forskning) 115.000 

Henrik Henriksens Fond (forskning) 150.000 

Ernst og Vibeke Husmans Fond (ombygning, Center for Sundhed og 

Træning, Skælskør) 1.000.000 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Renoveringspuljen, Center for 

Sundhed og Træning) 22.962.161 

Jascha Fonden (økonomisk støtte til gigtpatienter) 55.500 

Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat (forskning) 100.000 

Heinrich & Laurine Jessens Fond (træningsudstyr, Center for Sundhed 

og Træning, Aarhus) 90.000 

KID-Fonden (forskning) 340.000 

C. C. Klestrup og hustru Henriette Klestrups Mindelegat (forskning, 

Center for Sundhed og Træning, Skælskør) 10.000 

Lemvigh-Müller Fonden (forskning) 25.000 

Familien Hede Nielsens Fond (forskningsseminar) 5.000 

Iris Preuss Mindefond (forskning) 37.616 

Privat bidrag (diagnosenetværk) 10.000 

Privat bidrag (forskning) 45.000 

Frk. Margarethe Astrid Hedvig Schaufuss Legat (forskning) 21.858 

Socialministeriet (Uddannelsespuljen) 30.900 

Styrelsen for Bibliotek og Medier (distribution af medlemsblade) 662.177 

Toosbuys Fond (patient-tv’er, Kong Christian X's Gigthospital) 50.000 

TrygFonden (AquaPunkt) 2.127.588 

Undervisningsministeriet (konsulentvirksomhed mv.) 35.528 

I alt 28.552.754


Hoved- og nøgletal 2007-2011 

Resultatopgørelse i kr. 1.000 2011 2010 2009 2008 2007 

Bruttoindtægter 223.908 206.564 210.226 185.026 165.435 

Drift af hospital og centre for sundhed 

og træning 158.699 141.319 155.565 

133.989 113.860 

Forskningsaktiviteter 10.377 10.864 10.309 6.786 8.485 

Kampagner, kommunikation og 

medlemsservice 30.218 29.038 23.866 

20.902 19.086 

Støtte til mennesker med gigt 18.187 18.334 17.385 16.276 16.994 

Administrationsomkostninger 9.496 9.291 8.676 8.387 9.110 

Resultat af primær drift - 3.069 - 2.282 - 5.575 - 1.313 - 2.098 

Årets resultat 212 576 228 47 559 

Balance i kr. 1.000 2011 2010 2009 2008 2007 

Anlægsaktiver i alt 63.103 66.799 60.881 47.195 50.057 

Omsætningsaktiver i alt 108.999 105.284 96.317 107.320 101.097 

Aktiver i alt 172.102 172.083 157.198 154.516 151.154 

Egenkapital 91.409 91.196 90.620 90.392 90.345 

Hensatte forpligtelser 14.421 21.195 14.726 8.149 8.844 

Gæld i alt 66.272 59.692 51.852 55.975 51.965 

Pengestrømsopgørelse i kr. 1.000 2011 2010 2009 2008 2007 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 850 25.401 47.872 15.151 5.898 

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter - 839 - 17.475 - 56.581 - 11.190 - 2.409 

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter - 166 - 90 - 86 - 78 - 81 

Ændring i likvider - 155 7.837 - 8.794 3.884 3.408 

Nøgletal 2011 2010 2009 2008 2007 

Soliditetsgrad 53% 53% 58% 59% 60% 

Sikkerhedsfaktor * 0,40 0,44 0,42 0,49 0,54 

Medarbejdere, gennemsnitligt fuldtidsansatte 

252 252 247 245 244 

heraf behandlingsstederne 206 209 209 205 205 

Administrationsprocent 5 5 5 5 5 

Omkostningsprocent ved indsamling 17 13 14 15 12 

Medlemstal 78.000 76.000 74.000 74.000 74.000 

* Sikkerhedsfaktoren er udtryk for foreningens aktivitetsniveau (udgifter) i forhold til egenkapitalen

Anvendt regnskabspraksis 


Generelle bemærkninger 

Årsregnskabet omfatter Gigtforeningen, herunder behandlingsstederne Kong Christian X's Gigthospital 

i Gråsten og de tre centre for sundhed og træning i Skælskør, Middelfart og Aarhus. 

Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne om god regnskabsskik for fonde og visse foreninger. 

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. 

Resultatopgørelse 

Bruttoindtægter 

Bruttoindtægterne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret. 

Arveindtægter indtægtsføres i det regnskabsår, hvori boopgørelsen er endeligt opgjort. Indgåede 

a conto arvebeløb afsættes i balancen under periodeafgrænsningsposter. 

Formålsbestemte midler indtægtsføres ved modtagelsen. Beløb, der endnu ikke er forbrugt, afsættes 

i balancen under periodeafgrænsningsposter. 

Omkostninger 

Omkostningerne er periodiseret, så de omfatter regnskabsåret. 

”Drift af hospital og centre for sundhed og træning” omfatter omkostninger til drift af behandlingsstederne. 

”Forskningsaktiviteter” omfatter uddelinger mv. til gigtforskning og kandidatstipendier mv. 

”Kampagner, kommunikation og medlemsservice” omfatter omkostninger til blade, publikationer 

og øvrige informationsomkostninger samt omkostninger til kontingentopkrævning og indsamlingsaktiviteter. 

”Støtte til mennesker med gigt” omfatter omkostninger til drift af kreds- og rådgivningsaktiviteter 

samt økonomisk støtte til mennesker med gigt. 

”Administrationsomkostninger” omfatter omkostninger til kontordrift, it samt ejendommens drift 

mv. 

Finansielle poster 

Renteindtægterne af værdipapirer og bankbeholdninger periodiseres. 

Realiserede kursgevinster/-tab samt urealiserede kurstab på værdipapirer indgår i resultatopgørelsen. 

Urealiserede kursgevinster indgår i opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. 

Balancen 

Materielle anlægsaktiver 

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med tillæg af eventuelle opskrivninger 

og fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger samt modtagne formålsbestemte tilskud. 

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede levetid således: 

Bygninger 30 år 

Installationer, driftsmidler og inventar 5 år 

It-hardware 3 år 

Forbedringer og småanskaffelser under kr. 40.000 udgiftsføres i anskaffelsesåret. It-software 

udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.


Finansielle anlægsaktiver 

Andre værdipapirer og kapitalandele omfatter unoterede aktier, der er anskaffet til vedvarende 

eje og værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af nedskrivning som følge af vedvarende 

værdiforringelse. 

Realiserede kursavancer/-tab samt nedskrivning medtages i resultatopgørelsen under de finansielle 

poster. 

Tilgodehavender 

Tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af 

tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering. 

Værdipapirer 

Værdipapirer, der er opført som omsætningsaktiver, omfatter hovedsageligt børsnoterede obligationer, 

der værdiansættes til markedsværdi på balancedagen. 

Hensættelser 

Hensættelser vedrører beløb, som er afsat til specifikke formål, men hvor der på balancetidspunktet 

stadig er uvished om beløbenes eksakte størrelse eller tidspunktet for anvendelsen heraf. 

Prioritetsgæld 

Prioritetsgæld optages til nominel restgæld. 

Skat 

Gigtforeningen er en almenvelgørende forening, og formuen kan ikke uddeles til medlemmerne 

ved en eventuel opløsning af foreningen. Gigtforeningen er efter Selskabsskatteloven fritaget for 

indsendelse af selvangivelse og skatteansættelse. 

Pengestrømsopgørelse 

Pengestrømsopgørelsen for foreningen, der opstilles efter den indirekte metode, viser foreningens 

pengestrømme fra henholdsvis drifts-, investerings og finansieringsaktiviteter samt foreningens 

likvider ved årets begyndelse og afslutning. 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter opgøres som foreningens resultat reguleret for ikke-kontante 

driftsposter samt ændring i driftskapital. 

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af 

ejendomme samt køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. 

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i den rentebærende gæld. 

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer opført som omsætningsaktiver i balancen. 

Værdipapirerne består i al væsentlighed af danske børsnoterede obligationer. Uanset, at der 

på disse obligationer hviler en risiko for kursændringer, medregnes disse til likvider, idet de på 

grund af det danske børsmarkeds særlige likvide karakter reelt har funktion som likvide beholdninger.

Resultatopgørelse 


Noter 2011 2010 

1 Bruttoindtægter 223.907.465 206.563.994 

2,7,8 Drift af hospital og centre for sundhed og 

træning 

158.698.872 141.318.647 

3 Forskningsaktiviteter 10.376.885 10.863.865 

2,4 Kampagner, kommunikation og 

medlemsservice 

30.217.957 29.037.832 

2,5 Støtte til mennesker med gigt 18.186.857 18.333.735 

2,6,7,8 Administrationsomkostninger 9.495.810 9.291.491 

Resultat af primær drift - 3.068.916 - 2.281.576 

9 Finansielle indtægter 3.811.337 2.913.175 

9 Finansielle udgifter 529.933 55.180 

Årets resultat 212.488 576.419 

- der foreslås overført til kapitalkontoen.


Balance pr. 31. december 

Aktiver 


Grunde og bygninger 57.212.625 60.088.434 

Driftsmidler og inventar 5.890.796 6.710.594 

10 Materielle anlægsaktiver 63.103.421 66.799.028 

Anlægsaktiver i alt 63.103.421 66.799.028 

Tilgodehavender vedr. betaling for ophold på 

hospital og centre for sundhed og 

træning 

10.825.755 10.332.942 

Andre tilgodehavender 11.055.958 7.780.220 

Periodeafgrænsning 310.221 207.917 

Tilgodehavender 22.191.934 18.321.079 

9 Værdipapirer 68.900.965 66.552.281 

Likvide beholdninger 17.906.321 20.410.415 

Omsætningsaktiver i alt 108.999.220 105.283.775 

Aktiver i alt 172.102.641 172.082.803

Balance pr. 31. december 

Passiver 



Kapitalkonto 91.408.934 91.196.446 

11 Egenkapital 91.408.934 91.196.446 

12 Andre hensatte forpligtelser 14.421.181 21.194.591 

Hensatte forpligtelser 14.421.181 21.194.591 

13 Prioritetsgæld 400.000 566.274 

Langfristet gæld 400.000 566.274 

13 Afdrag på prioritetsgæld i det kommende år - 89.939 

Leverandørgæld 16.010.489 14.344.655 

Feriepengeforpligtelser mv. 17.015.530 16.740.189 

Anden gæld 9.547.622 9.298.401 

14 Periodeafgrænsningsposter 23.298.885 18.652.308 

Kortfristet gæld 65.872.526 59.125.492 

Gæld i alt 66.272.526 59.691.766 

Passiver i alt 172.102.641 172.082.803 

15 Eventualforpligtelser


Pengestrømsopgørelse 



10 Af- og nedskrivninger 4.534.734 11.556.286 

Selvfinansiering 4.747.222 12.132.705 

Forskydninger i: 

Tilgodehavender - 3.870.855 - 1.129.592 

Kortfristet gæld 6.747.034 7.929.651 

Hensatte forpligtelser - 6.773.410 6.468.729 

Forskydninger i alt - 3.897.231 13.268.788 

Pengestrømme fra driftsaktiviteter 849.991 25.401.493 

10 Investeringer i materielle anlægsaktiver - 839.127 - 17.474.750 

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 

- 839.127 - 17.474.750 

Selvfinansiering netto 10.864 7.926.743 

Ændring i langfristet gæld - 166.274 - 89.940 

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter 

- 166.274 - 89.940 

Ændring i likvider - 155.410 7.836.803 

Likvide beholdninger og værdipapirer 1/1 86.962.696 79.125.893 

Ændring i likvider - 155.410 7.836.803 

Likvide beholdninger og værdipapirer 31/12 86.807.286 86.962.696

Note 1 – Bruttoindtægter 

Noter til årsregnskab 2011 

2011 2010 

Betaling for ophold på hospital og centre for 

sundhed og træning 

Øvrige indtægter på hospital og centre for 

131.807.733 131.653.332 

sundhed og træning 4.518.919 

4.609.956 

Kontingentindtægter 12.005.138 10.512.821 

Bidrag 13.049.119 11.784.420 

Bidrag – formålsbestemte 5.590.593 3.990.704 

Bidrag – formålsbestemte til byggeprojekt 22.962.161 7.566.544 

Arveindtægter 20.756.085 19.436.747 

Arveindtægter - formålsbestemte 

Salg af blade og andet informations- 

1.829.977 6.286.099 

materiale, lotteri 4.540.139 

3.667.839 

Tips-/lottomidler 3.965.710 4.143.748 

Kredsenes egne indtægter 2.527.705 2.498.185 

Huslejeindtægter 354.186 413.599 

Bruttoindtægter i alt 223.907.465 206.563.994 

Note 2 - Drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, 

kommunikation og medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og administrationsomkostninger 

Drift af hospital og centre for sundhed og træning 

I regnskabsposten indgår formålsbestemte bidrag i forbindelse med byggeprojekt på 

Center for Sundhed og Træning i Skælskør, Middelfart og Aarhus. Der er modtaget kr. 

22.962.161, der er formålsbestemt til byggerierne. Sidste år var beløbet kr. 

7.566.544. Byggeprojekterne afsluttes i 2012, og der vil derfor i det kommende år 

ikke være en tilsvarende regnskabspost. 

Gager og lønninger mv. 

I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation og 

medlemsservice, støtte til mennesker med gigt og administrationsomkostninger indgår 

gager og lønninger m.m., der fordeler sig således: 


Gager og lønninger 100.707.565 99.574.203 

Bidrag til pensionsordninger 9.642.493 9.309.954 

Andre udgifter til social sikring 494.953 497.901 

I alt 110.845.011 109.382.058 

Gennemsnitligt antal beskæftigede personer i 

Gigtforeningen inkl. hospital og centre for sundhed 

og træning 252 


252


Note 3 - Forskningsaktiviteter 


Kandidatstipendier 3.091.731 4.783.891 

Gigtforskning i øvrigt (inkl. udviklingspuljen) 7.285.154 6.079.974 

Forskningsaktiviteter i alt 10.376.885 10.863.865 

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret 

af Gigtforeningen 495.000 

Note 4 - Kampagner, kommunikation og medlemsservice 

531.499 


Kampagner, indsamlings- og kommunikationsaktiviteter 

14.100.475 15.929.990 

Publikationer og øvrige kommunikationsaktiviteter 4.633.839 3.456.142 

Medlemsservice 11.483.643 9.651.700 

Kampagner, kommunikation og medlemsservice i alt 30.217.957 29.037.832 

Note 5 - Støtte til mennesker med gigt 


Social- og sundhedspolitisk støtte til mennesker 

med gigt 10.249.165 9.957.691 

Økonomisk støtte til mennesker med gigt 127.999 1.983.818 

Kredsservice 3.345.710 2.398.698 

Kredsenes egne aktiviteter 4.463.983 3.993.528 

Støtte til mennesker med gigt i alt 18.186.857 18.333.735 

Uddelinger fra båndlagte legater bestyret 

af Gigtforeningen 459.877 

Note 6 – Administrationsomkostninger 

649.000 


Ejendommens drift mv. 2.248.288 2.665.234 

It 421.787 333.711 

Kontordrift 6.348.731 5.988.811 

Øvrige fællesomkostninger 477.004 303.735 

Administrationsomkostninger i alt 9.495.810 9.291.491

Note 7 – Revisionshonorar 


Lovpligtig revision og afgivelse af erklæringer 429.078 417.647 

Andre ydelser end revision 65.404 20.509 

Revisionshonorar i alt 494.482 438.156 

Note 8 - Af- og nedskrivninger 

I drift af hospital og centre for sundhed og træning, kampagner, kommunikation, 

medlemsservice og administrationsomkostninger indgår materielle af- og nedskrivninger, 

der fordeler sig således: 


Drift af hospital og centre for sundhed og træning *) 3.794.676 10.876.228 

Administrationsomkostninger 740.058 680.058 

4.534.734 11.556.286 

Anvendelse af hensatte forpligtelser til projekter *) - - 7.566.544 

Af- og nedskrivninger i alt 4.534.734 3.989.742 

*) i 2010 indgik kr. 7.566.544 vedrørende byggeriet på Center for Sundhed og Træning, 

Skælskør. I 2011 udgør beløbet kr. 0. 

Årsberetning 2011 47


Note 9 - Finansielle poster 


Finansielle indtægter: 

Bankrenter og renter af værdipapirer mv. 2.527.899 2.615.683 

Udlodning for investeringsbeviser 152.323 44.531 

Reservefondsudlodning 

Urealiserede kursavancer, obligationer og 

89.864 - 

investeringsbeviser 

Realiserede kursavancer, obligationer og 

1.041.251 

- 

investeringsbeviser - 252.961 

Finansielle indtægter i alt 3.811.337 2.913.175 

Finansielle udgifter: 

Bankrenter og prioritetsrenter 35.203 39.664 

Realiserede kurstab, obligationer 494.730 15.516 

Finansielle udgifter i alt 529.933 55.180 

Værdipapirer: 

Saldo 1/1 66.552.281 66.270.243 

Nettoinvesteringer i året 1.802.163 44.593 

Kursreguleringer 546.521 237.445 

Saldo 31/12 68.900.965 66.552.281 

Som specificeres således: 

Bogført Bogført 

værdi værdi 

31/12 2011 31/12 2010 

Danske børsnoterede obligationer 66.326.933 63.518.270 

Danske investeringsbeviser, aktier 2.574.032 3.034.011 

I alt 68.900.965 66.552.281 

Note 10 - Materielle anlægsaktiver 

Grunde og 

bygninger 

Driftsmidler 

og inventar 

Materielle 

anlægsaktiver 

i alt 

Anskaffelsessum: 

Primo 190.636.830 36.392.328 227.029.158 

Tilgang - 839.127 839.127 

Afgang - - - 

Ultimo 190.636.830 37.231.455 227.868.285 

Af- og nedskrivninger: 

Primo 130.548.396 29.681.734 160.230.130 

Tilgang 2.875.809 1.658.925 4.534.734 

Afgang - . - 

Ultimo 133.424.205 31.340.959 164.764.864 

Bogført værdi 31/12 57.212.625 5.890.796 63.103.421

Note 11 – Egenkapital 

Kapitalkonto: 


Saldo 1/1 91.196.446 90.620.027 


Saldo 31/12 91.408.934 91.196.446 

Note 12 - Andre hensatte forpligtelser 


Saldo 1/1 21.194.591 14.725.862 

Tilgang 6.210.000 8.455.576 

Afgang 12.983.410 1.986.847 

Saldo 31/12 14.421.181 21.194.591 

Note 13 - Prioritetsgæld – langfristet 


Fondskode Rentesats Restløbetid Restgæld Kontantværdi 

Pantebrev 5 Afdragsfrit 400.000 400.000 

Forfalden inden for 1 år - 

Forfalden efter 1 år 400.000 

Af den samlede langfristede prioritetsgæld på kr. 400.000 forfalder kr. 400.000 efter 5 år. 

Den bogførte værdi af grunde og bygninger udgør kr. 12.303.000, hvoraf der er lyst 

pant for kr. 400.000. 

Note 14 – Periodeafgrænsning 


A conto indgåede arvebeløb 3.799.211 6.500.966 

Forudbetalte kontingentindtægter 2.104.970 1.710.695 

Ikke anvendte formålsbestemte gaver og arv mv. 

Renoveringspulje midler til anvendelse på centre for 

10.803.851 10.440.647 

sundhed og træning 6.590.853 100.000 

Periodeafgrænsning i alt 23.298.885 18.652.308 

Note 15 - Eventualforpligtelser 

Udover de i balancen opførte gældsforpligtelser påhviler der ikke Gigtforeningen forpligtelser 

i form af leasingaftaler med særlige opsigelsesforhold.


Regnskabs- og revisionspåtegning 

Ledelsens regnskabspåtegning 

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet for 2011 for Gigtforeningen. 

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse 

foreninger. Vi anser den valgte praksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et 

retvisende billede af Gigtforeningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. 

Årsregnskabet indstilles til repræsentantskabets godkendelse. 

MIKAEL OLUFSEN 

(Bestyrelsesformand) 

ULRIK BÜLOW 

PER S. KRISTENSEN 

Gentofte, den 7. marts 2012 

Direktør 

LENE WITTE 

Bestyrelsen 

JENS CHRISTIAN LORENZEN 

(Næstformand) 

RUDY L. DAHL 

JES BRUUN LAURITZEN 

KRISTIAN 

STENGAARD-PEDERSEN DORTE SØRENSEN 

ESTHER BOSERUP 

SØREN JACOBSEN 

BIRGITTE NIELSEN 

MIKKEL ØSTERGAARD

Den uafhængige revisors erklæringer 

Til repræsentantskabets medlemmer i Gigtforeningen 


Påtegning på årsregnskabet 

Vi har revideret årsregnskabet for Gigtforeningen for regnskabsåret 1. januar – 31. december 

2011, der omfatter resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis. 

Årsregnskabet aflægges efter god regnskabsskik jf. lov om fonde og visse foreninger. 

Ledelsens ansvar for årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse 

med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, 

som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, 

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. 

Revisors ansvar 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi 

har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere 

krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger 

og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig 

fejlinformation. 

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger 

i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder 

vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes 

besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for 

virksomhedens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed 

er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke 

en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter 

endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens 

regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag 

for vores konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Gigtforeningens aktiver, 

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af selskabets aktiviteter 

for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011 i overensstemmelse med god regnskabsskik jf. 

lov om fonde og visse foreninger. 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til 

den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne 

i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. 

Erik Stener Jørgensen 

statsautoriseret revisor 

København, den 7. marts 2012 

PricewaterhouseCoopers Danmark 

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

Brian Dahl 

statsautoriseret revisor


Bestyrelsen 

Mikael Olufsen 

Formand for bestyrelsen 

Jens Christian Lorenzen 

Direktør 

Næstformand for bestyrelsen 

Dorte Sørensen 

Fhv. lærer 

Kredsrepræsentant 

Esther Boserup 

Ergoterapeut 

Mikkel Østergaard 

Professor, overlæge, dr.med. 

Glostrup Hospital 

Jes Bruun Lauritzen 

Institutleder, professor, overlæge, dr.med. 

Bispebjerg Hospital 

Rudy L. Dahl 

Fhv. informationsmedarbejder og 

sexualvejleder 


Søren Jacobsen 

Professor, dr.med. 

Rigshospitalet 

Ulrik Bülow 

Adm. direktør 

Birgitte Nielsen 

Professionelt bestyrelsesmedlem 

Kristian Stengaard-Pedersen 


Aarhus Universitetshospital 

Formand for forskningsrådet 

Per S. Kristensen 

Fhv. assurandør 


Repræsentantskabet 2011 

Forskningsrådet 

Kristian Stengaard-Pedersen 



Formand for forskningsrådet 

Mikkel Østergaard 


Glostrup Hospital 

Næstformand for forskningsrådet 

Jes Bruun Lauritzen 

Institutleder, professor, overlæge, dr.med. 


Johan Hviid Andersen 

Professor, overlæge, ph.d. 

Regionshospitalet Herning 

Bent Deleuran 



Ellen-Margrethe Hauge 

Overlæge, lektor, ph.d. 


Per Kallestrup 

Praktiserende læge, ph.d. 

Skødstrup Lægepraksis 

Søren Overgaard 


Odense Universitetshospital 

Ewa Roos 

Professor i fysioterapi, ph.d., 

Syddansk Universitet

Kredsformænd 

Anne Marie Jensen 

Vendsysselkreds 

Rudy L. Dahl 

Aalborgkreds 

Helle Steen 

Thy-Morsø-kreds 

Vakant 

Vestjyllandskreds 

Per S. Kristensen 

Viborg-Skive-kreds 

Lillian Kammersgaard 

Randers-Djursland-kreds 

Lene Lau 

Aarhuskreds 

Sonja Øhlenschlæger 

Søhøjlandskreds 

Marie Rotvig 

Sydvestjyllandskreds 

Hanne Dahl-Nielsen 

Trekantsområdekreds 

Vakant 

Sønderjyllandskreds 

Inge Jørgensen 

Sydvestfynskreds 

Lissie Skotte 

Odense-Nordøstfyns-kreds 

Inge Degler 

Lolland-Falster-kreds 

Linda Herrguth 

Sydsjælland-Møn-kreds 

Hans Kristensen 

Vestsjællandskreds 

Dorte Sørensen 

Midtsjællandskreds 

Karen Hilbrands 

Nordsjællandskreds 

Vivi Nobel 

Hovedstad Nord-kreds 

Vakant 

Hovedstad Vest-kreds 

Margrethe Nielsen 

Københavnskreds 

Grethe Sode Viborg 

Bornholmskreds 


Repræsentanter fra Gigtforeningens 

OplysningsKredse (GOK) 

Kenneth Borup 

GOK Middelfart 

Ann Borch 

GOK Odense 

Repræsentant fra Gigtforeningens 

landsdækkende diagnosenetværk 

Tove Cassøe 

Diagnosenetværket SLE 

Foreninger, som Gigtforeningen har et 

særligt samarbejde med 

Line Agersnap 

Formand, FNUG - ForeningeN af Unge med 

Gigt 

Iben Trabjerg Pedersen 

Formand, GBF - Gigtramte Børns 

Forældreforening 

Jens Tryde 

Formand, MB - Gigtforeningen for Morbus 

Bechterew


Repræsentanter for andre 

foreninger/organisationer 

Johnny Kuhr 

Formand, Danske Fysioterapeuter 

Lene Barslund 

Næstformand, Ergoterapeutforeningen 

Gunhild Bukh 

Formand, Faglig Sammenslutning for 

Sygeplejersker beskæftiget med 

Reumatologi 

Carsten Andersen 

Vicedirektør, Forsikring & Pension 

Tina Christensen 

Formand, Landsforeningen af Statsaut. 

Fodterapeuter 

Repræsentanter for regioner og 

kommuner 

Stén Knuth 

1. viceborgmester, Slagelse Kommune 

Repræsentant for KL 

Kristian Ebbensgaard 

Fhv. regionsrådsformand, Region Sjælland 

Jørgen Winther 

Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland 

Poul Erik Svendsen 

Regionsrådsmedlem/1. næstformand, 

Region Syddanmark 

Lægefaglige medlemmer 

Cody Bünger 



Bente Danneskiold-Samsøe 

Professor, dr.med., forskningschef, 

Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital 

Thorsten Ingemann Hansen 

Professor, dr.med. 

Aarhus Universitet 

Troels Mørk Hansen 

Overlæge, dr.med. 

Gentofte Hospital 

Troels Herlin 


Skejby Sygehus 

Ivan Hvid 



Erik Martin Jensen 

Overlæge, Speciallægerne 

Michael Kjær 



Bente Klarlund Pedersen 



Lisbeth Krohn 

Overlæge 

Ib Lorenzen 


Kjeld Søballe 



Ulrik Tarp 

Klinisk lektor, dr.med. 

Aarhus Universitetshospital

Personlige medlemmer 

Frede Andersen 

Viceøkonomidirektør 

Peter Andersen 

Bagermester 

Yvonne Herløv Andersen 

Fhv. folketingsmedlem 

Ole Bjerregaard 

Direktør 

Mai Buch 

Adm. direktør, CompetenceHouse 

Henning Dyremose 

Direktør 

Maja Lisa Engelhardt 

Billedkunstner 

Peter Gade 

Prof. badmintonspiller 

Christian Herskind 

Adm. direktør, Refshaleøen Holding A/S 

Peter Højland 

Bestyrelsesformand 

Trier Jensen 

Kontorchef 

Dorte Krak 

Adm. direktør, Arp-Hansen Hotel Group 

Cristina Lage 

Adm. direktør, Unipension 

Per Ladegaard 

Koncerndirektør, Nykredit 

Lizzie Lichtenberg 

Fhv. folketingsmedlem 

Per Møller 

Direktør 

Torben Möger Pedersen 

Adm. direktør, PensionDanmark 

Chris MacDonald 

Sundhedscoach 

Henrik E. Nyegaard 

Civilingeniør 

Stig Rantsén 

Adm. direktør, Best Holdings A/S 

Lennart Ricard 

Advokat 

Lars Rohde 

Direktør, ATP 


Merete Rønde Skipper-Pedersen 

Netværksdirektør, Netværk Danmark A/S 

Poul Erik Skov Christensen 

Forbundsformand, 3F 

Tim Sloth Jørgensen 

Senior Advisor, Terma 

Anne Marie Vessel Schlüter 

Instruktør, Det Kgl. Teaters Balletskole



Dronning Ingrids Forskerpris overrækkes hvert år på den Internationale Gigtdag til en markant 

forsker, der med sin forskning er med til at styrke forebyggelsen og behandlingen af 

gigtsygdomme. Gennem de seneste år har følgende forskere modtaget prisen: 

1999 

Martin Lind 50.000 kr. 

Mikkel Østergaard 50.000 kr. 

2000 

Keld Østergaard 50.000 kr. 

Julia S. Johansen 50.000 kr. 

2001 

Troels Herlin 50.000 kr. 

Klaus G. Müller 50.000 kr. 

2002 

Mette Klarlund 50.000 kr. 

Ole Rintek Madsen 50.000 kr. 

2003 

Thomas Graven-Nielsen 100.000 kr. 

2004 

Peter Garred 100.000 kr. 

2005 

Steffen Jacobsen 100.000 kr. 

2006 

Kr. Stengaard-Pedersen 100.000 kr. 

2007 

Bente Danneskiold-Samsøe 100.000 kr. 

2008 

Peter Junker 100.000 kr. 

2009 

Kjeld Søballe 100.000 kr. 

2010 

Michael Kjær 100.000 kr. 

2011 

Henning Bliddal 100.000 kr.

Medaljer og æresmedlemmer 

Siden 1961 er Gigtforeningens medalje for fremragende indsats i kampen mod gigten blevet 

tildelt følgende: 

1961 

Fhv. minister K. K. Steincke 

1962 

Professor, dr.med. Cai Holten 

1963 

Hendes Majestæt Dronning Ingrid 

1964 

Cand.jur., fru overlæge C. Just-Olesen 

1965 

Højesteretssagfører Kjeld Rørdam 

1966 

Snedkermester S. Borella-Hansen 

1968 

Professor Gunnar Edström, Sverige 

1969 

Fhv. borgmester Julius Hansen 

1971 

Overlæge, dr.med. Svend Clemmesen 

1972 

Professor, dr.med. Gunnar Teilum 

1976 

Direktør Frantz Harlang 

1977 

Overlæge, dr.med. Kaj Kalbak 

1983 


Knud Brøchner-Mortensen 

1987 

Fhv. forstander, sygeplejerske 

Ebba Jansen 

1989 

Direktør Aage Reimer 

1995 

Overlæge, dr.med. Hans Graudal 

1996 


Gunnar Bendixen 

1997 

Direktør Børge Munk Ebbesen 

1998 

Sygeplejerske Gerda Jensen 

Sygeplejerske Ester Andersen 


1999 

Professor, overlæge, dr.med. Ib Lorenzen 

Direktør Elvar Vinum 

2002 

Forhenværende direktør Ingrid Due Pedersen 

2003 

Kontorchef Trier Jensen 

2006 

Professor, dr.med. Otto Sneppen 

Overlæge, dr.med. Poul Halberg 

2009 

Centerchef Alice Viby, Middelfart


Vedtægter 

Gigtforeningen er stiftet den 17. november 1936 under navnet ”Rigsforeningen til Bekæmpelse af de 

rheumatiske Sygdomme”, senere kaldet bl.a. ”Rigsforeningen til Gigtens Bekæmpelse” og ”Gigtforeningen”. 

For Gigtforeningens virke gælder følgende vedtægter: 

1. Navn og hjemsted 

Foreningens navn er Gigtforeningen. 

Foreningen har hjemsted i Gentofte Kommune. 

2. Formål 

Gigtforeningens formål er at støtte bekæmpelsen af led-, ryg- og muskellidelser (reumatiske sygdomme) 

og deres følger. Dette søges fortrinsvis opnået ved: 

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, følger og behandling, 

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt, 

- at yde støtte til mennesker med gigt, 

- at støtte dansk og international videnskabelig forskning og samarbejde inden for foreningens 

område, 

- at støtte oprettelse og drift af behandlingssteder med henblik på diagnose, behandling og rehabilitering. 

3. Struktur 

Gigtforeningen virker gennem 

- repræsentantskabet 

- bestyrelsen 

- direktionen 

- godkendte kredse. 

Gigtforeningen samarbejder med andre foreninger inden for foreningens virkeområde 

efter repræsentantskabets nærmere bestemmelse. 

4. Medlemmer 

Som medlem af Gigtforeningen kan optages personer, organisationer, institutioner, selskaber og foreninger. 

Medlemskab opnås ved henvendelse til foreningens administration. 

Medlemskabet gælder, så længe der betales kontingent. 

5. Kontingent 

Kontingentet fastsættes af Gigtforeningens bestyrelse. 

6. Repræsentantskabet 

Gigtforeningens højeste myndighed er repræsentantskabet. 

Repræsentantskabet består af: 

a) medlemmerne af bestyrelsen 

b) medlemmerne af forskningsrådet 

c) kredsformændene 

d) 2 fælles repræsentanter fra Gigtforeningens oplysningskredse (GOK) 

e) 1 fælles repræsentant fra Gigtforeningens landsdækkende diagnosenetværk 

f) formændene for de foreninger, som Gigtforeningen har et særligt samarbejde med, jf. § 3, 

stk. 2, 

g) indtil 50 yderligere medlemmer, der vælges af repræsentantskabet for en periode af 4 år efter 

indstilling fra bestyrelsen. Valget sker enten som personligt medlem eller som organisationsrepræsentant. 

Det skal tilstræbes, at disse medlemmer repræsenterer alsidighed, kultur, 

erhverv mv., og at de må antages at have særlig interesse for Gigtforeningens virke. 

Genvalg kan finde sted.


7. Tegningsret 

Gigtforeningen tegnes af bestyrelsens formand og næstformand i forening eller af én af disse i forening 

med et medlem fra direktionen. 

8. Regnskab 

Gigtforeningens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet revideres af den på det ordinære repræsentantskabsmøde 

valgte statsautoriserede revisor. 

9. Repræsentantskabsmøde 

Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde hvert år inden udgangen af maj måned. Bestyrelsen 

indkalder til repræsentantskabsmøde med angivelse af dagsorden. Indkaldelsen skal ske ved skriftlig 

henvendelse til medlemmerne senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. Bestyrelsen fastsætter 

dagsordenen, der mindst skal indeholde følgende punkter: 

- valg af dirigent 

- beretning om Gigtforeningens virke i det forløbne år 

- forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 

- orientering om Gigtforeningens budget for det kommende år 

- indkomne forslag 

- valg til repræsentantskab og bestyrelse blandt kandidatforslag udsendt til repræsentantskabet 

senest sammen med mødets dagsorden 

- valg af revisor 

- eventuelt. 

Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen for repræsentantskabsmødet, skal være bestyrelsen i 

hænde senest 14 dage før repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, 

der vælges af repræsentantskabet. Alle afstemninger foretages ved håndsoprækning eller elektronisk, 

medmindre dirigenten eller 5 medlemmer af repræsentantskabet forlanger skriftlig afstemning, jf. dog 

punkt 15. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog punkt 15 og 16 vedrørende vedtægtsændringer 

og opløsning. På repræsentantskabsmødet kan kredsenes formænd lade sig repræsentere 

ved fuldmagt til et andet medlem af kredsens bestyrelse. 

10. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde 

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen eller 1/3 af repræsentantskabet 

ønsker dette. Indkaldelse til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal ske skriftligt til repræsentantskabets 

medlemmer med mindst 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. 

11. Bestyrelsen 

Bestyrelsen har sammen med direktionen ansvaret for Gigtforeningens virksomhed. 

Bestyrelsen består af 12 medlemmer, heraf 

a) 3 medlemmer indstillet af og blandt forskningsrådet, heriblandt forskningsrådets formand, 

b) 2 medlemmer indstillet af og blandt kredsbestyrelsernes medlemmer 

c) 7 andre medlemmer valgt af repræsentantskabet 

Det samlede antal læger i bestyrelsen må ikke overstige 4, og det samlede antal kredsbestyrelsesmedlemmer 

må ikke overstige 3. 

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 4 år. Genvalg kan finde sted. Et medlem skal udtræde 

af bestyrelsen ved det førstkommende repræsentantskabsmøde, efter at vedkommende er 

fyldt 70 år. 

Bestyrelsen udarbejder retningslinier for indstilling af kredsbestyrelsesrepræsentanterne til bestyrelsen. 

Retningslinierne skal godkendes af repræsentantskabet.


Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Afgår et medlem af bestyrelsen i valgperioden, 

kan bestyrelsen udpege nye medlemmer for det løbende år. Valget forelægges for repræsentantskabet 

på dettes førstkommende møde. 

Bestyrelsen afholder møde mindst 4 gange om året. 

Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. 

12. Direktionen 

Bestyrelsen foretager ansættelse og afskedigelse af foreningens direktion. Direktionen har den daglige 

ledelse af foreningen. 

13. Forskningsrådet 

Bestyrelsen nedsætter et forskningsråd. Forskningsrådet har indtil 9 medlemmer, der skal have en 

alsidig faglig baggrund inden for foreningens virkeområde. 

Forskningsrådet har til opgave at fordele de midler, der bevilges til forskning, ligesom rådet efter anmodning 

fra bestyrelsen behandler sager af sundhedsfaglig karakter. 

Forskningsrådets medlemmer udpeges af bestyrelsen efter indstilling fra forskningsrådet. Valget sker 

for en periode af 4 år, og genvalg kan kun ske for én periode. Et medlem skal udtræde af rådet ved 

det førstkommende repræsentantskabsmøde, efter at vedkommende er fyldt 70 år. 

Forskningsrådet udarbejder en forretningsorden, der skal godkendes af bestyrelsen. 

14. Kredsene 

Antal og oprettelse 

Gigtforeningen omfatter et antal kredse, som geografisk følger kommune- og regionsgrænserne. 

Der udarbejdes vedtægter for hver enkelt kreds. Vedtægterne skal indeholde Gigtforeningens vedtægter 

for kredsene. Kredsens oprettelse og vedtægter skal godkendes af Gigtforeningens bestyrelse. 

Kredsene kan, som grundlag for deres arbejde, oprette lokalgrupper, netværksgrupper, herunder regionale 

samarbejder og lignende. 

Opgaver 

Kredsens opgaver er i samarbejde med Gigtforeningens bestyrelse: 

- at repræsentere Gigtforeningen i kredsen 

- at udbrede kendskabet til og arbejde for tilgang til Gigtforeningen 

- at udbrede kendskabet til de reumatiske sygdomme, deres forebyggelse, behandling og følger 

ved f.eks. at afholde møder og kurser 

- at arbejde for bedre behandlingsmuligheder for mennesker med gigt i kredsen 

- at forvalte de pengemidler, der måtte blive stillet til rådighed for kredsens virke. 

Kredsen følger i alle forhold de retningslinier, der måtte blive givet af Gigtforeningens bestyrelse. I 

tilfælde af uenighed imellem kredsbestyrelsen og bestyrelsen afgøres sagen af bestyrelsen. Sagen kan 

derefter forelægges på førstkommende repræsentantskabsmøde. 

Kredsbestyrelsen 

Kredsen ledes af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer på mindst 5 og højst 11. Valgbare til 

bestyrelsen er personlige medlemmer af Gigtforeningen. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, 

næstformand og kasserer.


Generalforsamling 

Der afholdes i samråd med Gigtforeningen årlig ordinær generalforsamling inden udgangen af marts 

måned. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter: 

- beretning om kredsens virke i det forløbne år 

- forelæggelse af revideret regnskab 

- redegørelse for Gigtforeningens arbejde 

- indkomne forslag 

- valg af bestyrelse 

- valg af revisor 

- eventuelt. 

Økonomi 

Hver kreds modtager årligt tilskud fra Gigtforeningen. Tilskuddets størrelse fastsættes af Gigtforeningens 

bestyrelse. Kredsen kan ansøge bestyrelsen om yderligere tilskud til særlige aktiviteter. 

Regnskab 

Kredsens regnskabsår er kalenderåret. Det reviderede regnskab indsendes til foreningens administration 

senest den 1. februar. 

15. Vedtægtsændringer 

Vedtægtsændringer kan kun ske på et repræsentantskabsmøde. For at vedtægtsændringerne er gyldige, 

skal de ved skriftlig eller elektronisk afstemning være vedtaget af mindst 2/3 af de på repræsentantskabsmødet 

fremmødte repræsentantskabsmedlemmer. 

16. Opløsning 

Består vedtægtsændringen i en beslutning om opløsning af Gigtforeningen, skal mindst 3/4 af repræsentantskabets 

medlemmer stemme herfor. Såfremt det fornødne stemmeflertal ikke opnås, kan bestyrelsen 

ved skriftlig henvendelse indkalde medlemmerne af repræsentantskabet til ekstraordinært 

repræsentantskabsmøde med forslag om foreningens opløsning som eneste punkt på dagsordenen. 

Forslaget anses for vedtaget, når et simpelt stemmeflertal af de på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde 

fremmødte medlemmer har stemt herfor. Vedtages det at opløse Gigtforeningen, træffer 

repræsentantskabet beslutning om anvendelse af foreningens midler i almennyttige og med foreningens 

formål beslægtede øjemed, hvilken beslutning kræver ministeriel godkendelse. 

17. Ikrafttrædelse 

Vedtægterne blev senest ændret og vedtaget på repræsentantskabsmødet den 25. maj 2011. Foreningens 

oprindelige vedtægter blev vedtaget den 17. november 1936 og ændret den 

- 10. maj 1944 - 16. maj 1946 - 16. maj 1947 - 29. maj 1951 - 05. maj 1953 - 20. maj 1955 

- 21. maj 1959 - 25. maj 1962 - 21. maj 1965 - 22. maj 1970 - 12. maj 1982 - 19. maj 1988 

- 25. maj 2000 - 22. maj 2006 (med virkning fra 1. januar 2007) – 25. maj 2011.


Bilag 1: Procentuel fordeling af bruttoindtægter og bruttoomkostninger 

Indsamlingsaktiviteter m.v. 

Tips-/lotto 

Arv 

Kontingenter og bidrag 

Indt. på hospital og centre for sundhed og træning 

Kampagner, kommunikation og medlemsservice 

Drift af hospital og centre for sundhed og træning 

Bruttoindtægters procentuelle fordeling 

2 

4 

11 

15 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

5 

5 

9 

15 

Angivet i % 

Bruttoomkostningernes procentuelle fordeling 

Administrationsomkostninger 

Støtte til mennesker med gigt 

Forskningsaktiviteter 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

68 

66

Bilag 2: Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne 

Hoved- og nøgletal for behandlingsstederne samt diagnoser og regioner 

Center for Sundhed og Træning i Skælskør 

Nøgletal for Center for Sundhed og Træning i Skælskør 

2011 2010 2009 2008 2007 

Bruttoindtægter (1.000 kr.) 22.794 22.318 21.685 21.550 20.675 

Antal sengedage 9.234 9.236 9.266 9.468 9.551 

Antal indlagte patienter 

Antal ambulante behand- 

448 458 443 - - 

linger 

Gennemsnitligt antal 

0 0 0 24 483 

beskæftigede 31 32 35 33 34 

Anden ledsygdom og bløddelsgigt 

Anden betændelsesagtig gigtsygdom 

Diagnosefordeling - indlagte patienter 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

4 

5 

11 

19 

24 

37 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

1 

2 

3 

Angivet i % 

Hvilken region kommer de indlagte patienter fra 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

41 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

53 

Angivet i %


Bilag 2, fortsat 

Center for Sundhed og Træning i Aarhus 

Nøgletal Center for Sundhed og Træning i Aarhus 

2011 2010 2009 2008 2007 




Antal ambulante 

304 303 300 

behandlinger 


0* 0* 1.020 1.020 1.632 

beskæftigede 

23 26 26 26 25 

*Aftalen med Region Midtjylland om ambulant behandling er opsagt af regionen med udgangen af 2009 




Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

0 

0 

5 

14 

19 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 


Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

1 

2 

4 

5 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

62 

88


Center for Sundhed og Træning i Middelfart 

Nøgletal for Center for Sundhed og Træning i Middelfart 

2011 2010 2009 2008 2007 





253 265 271 

beskæftigede 26 25 23 22 23 




Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

Andet 

6 

9 

11 

25 

23 

26 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

1 

6 

Angivet i % 


Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

4 

5 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

84



Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten 

2011 2010 2009 2008 2007 



Antal ambulante 

828 797 793 907 1.486 

behandlinger 

19.988 18.417 19.431 16.796 14.500 

MR-skanninger 


741 623 765 722 899 

beskæftigede 

126 126 125 124 123 

Der er sket en omregistrering af patienterne i 2008 - 418 patienter flyttet til ambulant 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 



Andet 



Diagnosefordeling - ambulante patienter 

Andet 

1 

3 

4 

5 

8 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

3 

9 

16 

16 

25 

31 

Angivet i % 


Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

79


Kong Chr. X’s Gigthospital, Gråsten 

Hvilke regioner kommer de ambulante patienter fra 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

0 

0 

0 

3 


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 


Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

4 

3 

5 

13 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i % 

75 

97


Bilag 3: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter 

Kronebeløb i 1.000 kr. 2011 2010 2009 2008 2007 

Uddelinger, forskningsrådet 

Uddelinger fra båndlagte lega- 

9.364 9.857 9.927 5.770 7.491 

ter bestyret af Gigtforeningen 495 531 662 350 526 

Uddelinger, i øvrigt 

Forskningsbevillinger 

Antal bevillinger, forskningsrå- 

1013 1.007 382 1.016 993 

det (ekskl. kongresdeltagelse) 64 51 43 59 51 

Kongresdeltagelse 10 10 6 9 18 

Stipendiater (årsværk) 

Antal forskningsprojekter i øv- 

6 6 5 5 6 

rigt (inkl. publikation) 4 5 6 8 10 

Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2011. 

Bevægeapparatets funktion og træning 

Andre ledsygdomme og bløddelsgigt 

Andre inflammatoriske gigtsygdomme 

Andet, bl.a. grundforskning i laboratoriet 

Forskningsmidler fordelt på diagnoser 

Osteoporose 

Ryglidelser 

Slidgigt 

Leddegigt 

0,1 

5,8 

3,4 

9,3 

12,0 

21,2 

19,3 

28,9 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Angivet i %


Bilag 3, fortsat: Hoved- og nøgletal samt oversigt over støttede forskningsprojekter 

Af nedenstående tabel fremgår Gigtforeningens forskningsuddelinger i 2011. 

Projekt/formål Ansøger Bevilget 

Gennemførligheds-/effektivitetsevaluering af in 

vivo behandling 

Hvordan forebygger man belastningsbetingede 

sygdomme ved tungt løftearbejde? 

Udvikling af nye knoglegraft-implantater ved 

brug af biomaterialer og humane 

fosterstamceller 

Udvikling af nye knogle- og bruskimplantater 

ved brug af funktionaliserede biomaterialer og 

humane embryonale stamceller 

Deltagelse i Pain in Europe VII, Hamburg, september 


Deltagelse i The Society for Back Pain Research, 

Cambridge, november 2011 

Eksperimentel reparation af diskusskivens 

yderste lag ved diskusprolaps 

Forskningsassistent Ran Kang, 

Aarhus Universitshospital 

Overlæge, ph.d. Charlotte Brauer, 


Research year student Nina 

McKinnon Edwards, Aarhus 

Universitetshospital 

Postdoc, Helle Lysdahl, Aarhus 


Fysioterapeut Henrik Bjarke 

Madsen, Odense 


Ph.d.-studerende Lars Morsø, 

Sygehus Lillebælt 

Klinisk assistent Kresten Rickers, 


50.000 

70.000 

50.000 

50.000 

8.000 

6.900 

100.000 

Ryglidelser, i alt 334.900 

Prognosen efter rekonstruktion af forreste korsbånd: 

Opgørelse fra Dansk Korsbånds Rekonstruktionsregister 

Evaluering af 47 genetiske varianter med øget 

forekomst hos kronisk leddegigtpatienter 

Opsporing af den genetiske baggrund for en 

arvelig form af kronisk leddegigt 

Effekten af gradvis forlængelse af underkæben 

på kæbeled med gigt. En dyreeksperimentel 

undersøgelse 

Introduktionsstipendium: Undersøgelse af 

metaboliske og psykologiske faktorers 

betydning for tolerancen af lav-dosis 

methotrexatbehandling af børn med børnegigt 

Forekomsten af klassiske risikofaktorer for 

udvikling af hjerte-kar-sygdom 3-5 år før 

diagnostisering af leddegigt 

Effekten af håndtræning hos patienter med 

leddegigt, som starter i ny medicinsk 

behandling 

Joint Resources. En tværvidenskabelig 

undersøgelse af fysisk aktivitet hos patienter 

med leddegigt 

Undersøgelse af effekten og sikkerheden ved 

biologisk behandling til børn med gigt. 

Sukkerbindende molekyler i det medfødte 

immunsystem. Betydning for leddestruktion og 

spredning af leddegigt uden for leddene 

Klinisk assistent Christian Gytz 

Ammitzbøll, Aarhus 








Ph.d.-studerende Kristian 

Andersen, Aarhus Universitet 

Reservelæge Nini Kyvsgaard Brix 

Nørgaard, Aarhus 


Adjunkt Annette Ladefoged de 

Thurah, Aarhus 


Fysioterapeut Karen Ellegaard, 

Frederiksberg Hospital 

Forskningsleder Bente Appel 

Esbensen, Glostrup Hospital 

Professor Troels Herlin, Aarhus 


Professor Peter Junker, Odense 


100.000 

75.000 

125.000 

50.000 

248.249 

100.000 

50.000 

112.464 

46.500 

125.000



Nye betændelsesproteiner kan være mål for 

biologisk behandling af leddegigt uden 

nedsættelse af immunforsvarets normale 

funktioner 

Deltagelse i American College of Rheumatology, 

Chicago, November 2011 

Undersøgelse af immunresponset hos patienter 

med leddegigt og rygsøjlegigt 

Hvordan påvirker anti-TNFα muskulaturen hos 

patienter med leddegigt? 

Introduktionsstipendium: MR-påvist 

knoglebetændelse ved leddegigt - værdi til 

forudsigelse af sygdomsforløb 

Immuncellers betydning for leddegigt - en 

tvillingundersøgelse 

Deltagelse i Pediatric Rheumatology Symposium, 

Miami, juni 2011 

Undersøgelse af samspillet mellem forskellige 

undertyper af immunceller i tidlig leddegigt 

Undersøgelse af rekrutteringsstoffet CXCL13 i 

initieringen af leddegigt 

Kan gener forudsige effekten af 

leddegigtbehandling? 

Opståen og forløb af kronisk leddegigt belyst 

ved studier af tvillinger 

Læge, ph.d.-studerende Tue 

Wenzel Kragstrup, Aarhus 

Universitet 

Læge, ph.d.-studerende Sophine 

Boysen Krintel, Glostrup Hospital 

Adjunkt Malene Hvid Larsen, 

Aarhus Universitet 

Postdoc Ulla Ramer Mikkelsen, 


Reservelæge Signe Møller- 

Bisgaard, Gentofte Hospital 

Læge Ole Birger Vesterager 

Pedersen, Herlev Hospital 

Ph.d.-studerende Dan Pradsgaard, 


Ph.d.-studerende Tue Asger Kruse 

Rasmussen, Aarhus Universitet 

Specialestuderende Karen 

Kræmmer Schelde, Aarhus 

Universitet 

Reservelæge Jacob Sode, 


Overlæge Anders Jørgen 

Svendsen, Syddansk Universitet 

Hvilke gener er aktive ved kronisk leddegigt Overlæge Anders Jørgen 

Svendsen, Syddansk Universitet 

Frie radikaler gør T-celler tolerante Lektor Frederik Vilhardt, 

Københavns Universitet 

Professorat i børnereumatologi Professor Troels Herlin, Aarhus 


75.000 

14.975 

40.000 

50.000 

256.000 

140.000 

11.420 

80.000 

96.000 

140.000 

200.000 

140.000 

75.000 

500.000 

Leddegigt, i alt 2.850.608 

Betydningen og brugen af knebelpres hos 

patienter med total knæalloplastik i forhold til 

smerte og tidlig mobilisering 

Undersøgelse af faktorer hos voksne, der kan 

påvirke udfaldet efter ledbevarende operation i 

hoften 

Ny strategi for brugen af donorknogle i 

forbindelse med udskiftning af 

ortopædkirurgiske ledproteser 

Ph.d.-studerende Maha 

Abdulhafeez Alkokani, Odense 

Universtitetshospital 

Ph.d.-studerende Charlotte Hartig 

Andreasen, Aarhus 


Ph.d.-studerende Jeppe 

Barckman, Aarhus 


Behandling af smerter efter skulderoperationer Ph.d.-studerende Karen Toftdahl 

Bjørnholdt, Regionshospitalet 

Horsens 

Kan en kikkertoperation efter en degenerativ 

meniskskade undværes? 

Forskningsstipendium: En analyse af brusk, 

forkalket brusk og underliggende knoglevæv, 

med henblik på at forstå 

sygdomsmekanismerne ved slidgigt 

Reservelæge Kristoffer Borbjerg 

Hare, Slagelse Sygehus 

Ph.d.-studerende Louise Brøndt 

Hartlev, Aarhus 


50.000 

40.000 

50.000 

50.000 

47.800 

471.000


Indheling af Raloxifen-behandlet donorknogle 

omkring ortopædiske titaniumproteser 

Arvelige faktorers betydning for udvikling af 

medfødt hoftedysplasi 

Ikke-kirurgisk behandling af patienter med 

slidgigt i hoften: Et prospektivt klinisk 

kontrolleret studie 

Udvikling af bruskimplantater ved brug af 

humane fosterstamceller og funktionaliserede 

biomaterialer 

Vejledt vægttabsprogram før der indopereres et 

kunstigt knæled 

Har patienternes vægt betydning for deres 

livskvalitet, efter de har fået en kunstig hofte? 

Behandlingsresultater efter ledbåndsoperation i 

knæet 

Undersøgelser af brusktykkelse, cystestørrelse, 

korrektion af hofteskål og brusknedbrydning før 

og efter ledbevarende hofteoperation 

Forskningsårsstuderende Lars 

Lykke Hermansen, Aarhus 


Professor, overlæge, dr.med. Jens 

Michael Hertz, Odense 


Postdoc Carsten Jensen, Odense 


Specialestuderende Natasja Leth 

Jørgensen, Aarhus 


Ph.d.-studerende, Anette 

Liljensøe, Aarhus 


Ph.d.-studerende Anette 

Liljensøe, Aarhus 


Sektorchef, overlæge Martin Lind, 


Klinisk lektor, seniorforsker Inger 

Mechlenburg, Aarhus 


Infektionsdiagnostik omkring kunstige led Reservelæge Christen Ravn, 


Biomekanisk træning eller medicin til 

smertelindring og forebyggelse af slidgigt? Et 

randomiseret studie af patienter med mild eller 

moderat knæartrose. 

Introduktionsstipendium: Undersøgelse af to 

kirurgiske åbninger ved operation med 

indsættelse af en kunstig hofte hos 

slidgigtpatienter og deres betydning for 

smerter, patientvurderede resultater og 

gangfunktion 

Bionedbrydelige implantater med genetisk 

funktionalisering til behandling af bruskskader 

Professor Ewa Roos, Syddansk 

Universitet 

Reservelæge Signe Rosenlund, 

Køge Sygehus 

Forskningsassistent Ulla 

Munksgaard Stahlschmidt, 


Funktionsevne efter hofteproteseoperation Fysioterapeut Hanne 

Søndergaard, Aarhus 


Deltagelse i: The World Congress on Debates & 

Consensus in Bone, Muscle & Joint Diseases, 

Bacelona, januar 2012 

Deltagelse i: Orthopaedic Research Society 

Annual Meeting, San Francisco, februar 2012 

Effekt af meniskkirurgi på belastning i 

knæleddet – en faktor i udviklingen af 

knæartrose? 

Deltagelse i: 2011 OARSI World Congress, San 

Diego, oktober 2011 

Reservelæge Maiken Stilling, 


Ph.d.-studerende Mette Sørensen, 


Postdoc Jonas Bloch Thorlund, 

Syddansk Universitet 

Klinisk assistent Allan Villadsen, 

Svendborg Sygehus 


48.000 

54.600 

79.000 

100.000 

50.000 

50.000 

45.000 

95.108 

100.000 

315.000 

237.390 

75.000 

50.000 

8.871 

11.310 

50.000 

6.250



Slidgigt, i alt 

Effekten af et tværfagligt rehabiliterings- og 

evalueringsprogram målrettet patienter med 

kroniske generaliserede smerter i 

bevægeapparatet 

Overlæge Kirstine Amris, 


Inklusionslegeme muskelbetændelse Reservelæge Rasmus Overgaard 

Bach, Odense Universitetshospital 

Hvad er årsagen til, at man udvikler frossen 

skulder? Og kan man stille diagnosen tidligt? 

Seniorstipendium: Systemisk Lupus 

Erythematosus. 15 års opfølgning af en 

patientgruppe med måling af immunstoffer og 

vurdering af risiko for hjerte-kar-sygdom 

Andre ledsygdomme og bløddelsgigt, i alt 

Anti-DNA antistoffer transporterer DNA til 

cellens indre og er medvirkende til sygdom hos 

SLE-patienter 

Kollektin 11’s betydning for udvikling af 

gigtsygdomme 

Måling af mikropartikler i blodet ved systemisk 

Lupus Erythematosus 

Professor, overlæge Michael 

Rindom Krogsgaard, Bispebjerg 

Hospital 

Overlæge Anne Voss, Odense 


Specialestuderende Stig Hill 

Christiansen, Aarhus Universitet 

Lektor Søren Hansen, Syddansk 

Universitet 

Afdelingschef, overlæge Niels 

Henrik Helweg Heegaard, 

Statens Serum Institut 

Læge Marie-Louise From 

Hermansen, Rigshospitalet 

Systemisk Lupus Erythematosus og risiko for 

hjerte-kar-sygdom 

Forskning i autoimmune gigtsygdomme Klinikchef, overlæge, dr. med Søren 

Jacobsen, Rigshospitalet 

Diagnostik og sygdomsmekanismer og behand- Klinikchef, overlæge, dr. med Søling 

af generaliseret skleodermi 

ren Jacobsen, Rigshospitalet 

Riskoen for hjerte-kar-sygdom ved SLE Ph.d.-studerende Susan Due Kay, 


Betændelse og knoglenydannelse hos patienter Postdoc Susanne Juhl Pedersen, 

med rygsøjlegigt – en undersøgelse med MR- Glostrup Hospital 

skanning, røntgen og eksperimentelle 

blodprøver for betændelse, brusk og 

knogleomsætning 

Psoriasisgigt. Er nye MR-metoder bedre end Ph.d.-studerende René Panduro 

konventionel skanning? 

Poggenborg, Glostrup Hospital 

Deltagelse i: EULAR, London, maj 2011 Ph.d.-studerende René Panduro 

Poggenborg, Glostrup Hospital 

Identifikation af nye molekyler hos gravide med Clinical Fellow Karen Schreiber, 

Lupus (SLE) 

Rayne Institute London 

Andre betændelsesagtige gigtsygdomme, 

i alt 

Vil kakaomælk og 12 ugers cykeltræning 

forbedre hverdagen for patienter med 

muskelsvind? 

Senekollagenkontrol og vækstfaktoren IGF-I: 

Indsigt fra human aldring, kollagen sygdom og 

GH/IGF-I aksemanipulation 

Klinisk assistent Grete Andersen, 


Professor, overlæge dr.med. Michael 

Kjær, Bispebjerg Hospital 

2.084.329 

75.000 

30.000 

140.000 

675.000 

920.000 

50.000 

60.000 

200.000 

155.000 

255.000 

45.000 

250.000 

50.000 

100.000 

7.250 

50.000 

1.177.250 

30.000 

75.000


Langsigtede følgevirkninger efter brud i 

skinneben eller lårben opereret med 

marvsømning. Effekten af træning på 

funktionsniveau samt livskvalitet. 

Introduktionsstipendium: Smertelindring via 

fysisk aktivitet - hvordan virker det og hvem 

kan have glæde af det? 

Udviklingsansvarlig fysioterapeut 

Peter Larsen, Aalborg Sygehus 

Fysioterapeut Henrik Bjarke 

Madsen, Odense Universitetshospital 

Træning, blodtryk og smerter Forskningschef Jesper Mehlsen, 


Hvorfor opstår løbeskader? Ph.d.-studerende Rasmus 

Østergaard Nielsen, Aalborg 

Sygehus 

Slidgigt i knæet. Prognose efter rekonstruktion 

af forreste korsbånd 

Bevægeapparatets funktion og træning, 

i alt 

Deltagelse i American Society for Bone & Mineral 

Research, San Diego, September 2011 

Osteoporose, i alt 

Deltagelse i: Pain in Europe VII, Hamburg, september 


Vandtræning under graviditeten med 

AquaMama-konceptet og effekten på 

lændesmerter og sygefravær 

Knoglesundhed og fysisk aktivitet hos raske 

danske børn 

Bliver brusk og senevæv fornyet gennem livet? 

Måling af vævsomsætning med kulstof-14 

bombepulsmetoden 

Gigtforeningens Studenterpris: IgG antibodies 

to bacterial and human HSP60 in tubal factor 

infertility and spondyloarthritis 

Gigtforeningens Studenterpris: Soluble PD-1, 

sPD-L1 and sCD163 in Rheumatoid arthritis 

Gigtforeningens Studenterpris: Methotrexat og 

anti-TNF-alfa som kombinationsbehandling ved 

tidlig leddegigt 

Gigtforeningens Studenterpris: Effekten af 

abatacept og tocilizumab ved leddegigt Resultater 

fra det landsdækkende DANBIO-register 

Gigtforeningens Studenterpris: Trykalgometri 

som udtryk for smertetærskel hos børn med 

børneleddegigt 

Gigtforeningens Studenterpris: Causes of death 

in patients with SLE. Results from the County of 

Funen 

Gigtforeningens Studenterpris: Er tumor necrosis 

factor alpha inhiberende behandling prednisolon-besparende 

hos patienter med leddegigt? 

Læge Lene Rahr Wagner, Aarhus 


Ph.d.-studerende Abbas Jafari 

Kermani, Syddansk Universitet 

Ph.d.-studerende Randi Marie 

Bilberg, Kolding Sygehus 

Seniorforsker Hanne Kristine 

Hegaard, Rigshospitalet 

Ph.d.-studerende Malene 

Heidemann, Odense 


Postdoc Katja Maria Heinemeier, 



9.000 

228.000 

79.000 

50.000 

96.000 

567.000 

12.428 

12.428 

8.000 

70.000 

60.000 

52.500 

Stud.med. Astrid Hjelholdt 10.000 

Stud.med. Stine Ravn Greisen 10.000 

Stud.med. Lasse Pedersen og 

stud.med. Nicolaj Otto 

Stud.med. Henrik Christian 

Leffers 

Stud.med. Anne Leegaard 

Stud.med. Hanna Elisabeth Lindberg 

10.000 

10.000 

10.000 

10.000 

Stud.med. Anna Chirstine Nilsson 10.000



Gigtforeningens Studenterpris: Leddegigt – 

baggrund og behandling med kritisk vurdering 

af effekt og bivirkninger ved anti-TNFbehandling 

Gigtforeningens Studenterpris: 

Ekstra-intestinale manifestationer ved inflammatorisk 

tarmsygdom 

Gigtforeningens Studenterpris: Effect of weightbearing 

on joint space width and pelvic tilt in 

radiographs of patients with dysplasia of the hip 

Stud.med. Astrid Andersen 10.000 

Stud.med. Gülsenay Citirak 10.000 

Stud.med. Anna Sundgaard og 

stud.med. Maria Grevit 

10.000 

Dronning Ingrids Forskerpris Professor Henning Bliddal, 


100.000 

To ekstra introduktionsstipendier NN, NN 462.052 

Et ekstra forskningsstipendium NN 500.000 

Forskningsseminar 2011 99.971 

Schaufuss Legat Ph.d. Anne Friesgaard 

Christensen, Odense 


21.858 

Diagnostik, sygdomsmekanismer og behandling 

af generaliseret skleodermi 

Socioøkonomisk ulighed i behandlingen af patienter 

med muskel- og skeletsygdomme 

Klinikchef, overlæge, dr.med. Søren 

Jacobsen, Rigshospitalet 

45.000 

Analysen gennemføres af CAST 500.000 

Andet Administration samt forskningsrådets 

møder 

Tilbagebetalte forskningsmidler 

Andet 

Udbetalte forskningsmidler fra forskningsrådet, 

i alt 

De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme 

og rygsmerter i Danmark 

Forbruget af reumatologiske sundhedsydelser 

At leve med en kronisk gigtsygdom. Konsekvenser 

for patienternes livskvalitet og økonomi 

Analyse af forsinkelse i udredning og behandling 

af patienter med leddegigt 

Analyse udført af Statens Institut 

for Folkesundhed 

Analyse gennemført af Rambøll 

Management 

Analyse gennemført af Anvendt 

Kommunalforskning 

Analysen gennemføres af CAST eller 

DSI 

408.200 

-530.117 

1.897.464 

8.843.979 

150.000 

127.280 

485.625 

250.000 

Udgivelse af bog om praktisk bariatri Overlæge Jette Ingerslev 15.000 

Udbetalte forskningsmidler i øvrigt 

Udbetalte forskningsmidler i alt 

1.027.905 

10.871.884

Bilag 4: Kredsenes og diagnosenetværkenes regnskaber 

Kredse: 

Disponible 

midler 

1/1 2011 

Tilskud fra 

Gigt- 

foreningen 

Egne 

indtægter 

(note 1) 

Egne 

udgifter 

(note 2) 


Disponible 

midler 

31/12 


Bornholm 118.839 102.662 159.059 269.899 110.661 

Hovedstad Nord 49.734 44.827 6.428 60.718 40.271 

Hovedstad Vest 77.620 29.999 297 31.141 76.775 

København 45.169 67.551 56.949 133.107 36.562 

Lolland-Falster 251.728 79.479 656.496 738.830 248.873 

Midtsjælland 80.069 55.045 102.339 152.767 84.686 

Nordsjælland 55.622 77.187 12.715 85.603 59.921 

Odense-Nordøstfyn 160.401 55.602 78.186 165.504 128.685 

Randers-Djursland 103.821 83.519 69.684 145.289 111.735 

Sydsjælland-Møn 40.699 83.870 9.610 109.707 24.472 

Sydvestfyn 170.619 58.486 27.418 88.857 167.666 

Sydvestjylland 164.353 51.411 137.230 195.216 157.778 

Søhøjland 92.543 61.592 43.829 122.838 75.126 

Sønderjylland 78.274 94.525 17.963 145.758 45.004 

Thy-Morsø 19.569 56.525 29.476 78.716 26.854 

Trekantsområde 58.989 106.290 149.039 186.051 128.267 

Vendsyssel 87.510 65.254 244.973 301.473 96.264 

Vestjylland 103.701 100.554 71.068 184.882 90.441 

Vestsjælland 87.106 71.043 100.006 187.237 70.918 

Viborg-Skive 25.451 42.435 63.321 83.939 47.268 

Aalborg 114.495 121.001 119.049 261.931 92.614 

Aarhus 83.662 155.424 78.419 323.612 -6.107 

Kredse i alt 2.069.974 1.664.281 2.233.554 4.053.075 1.914.734 

Diagnosenetværk: 

Hypermobilitet Nord 8.027 -7.964 - 63 - 

Hypermobilitet Sjælland 3.250 - - 3.250 - 

Hypermobilitet Fyn 5.850 - - - 5.850 

Polymyositis 692 5.000 - 4.894 798 

Takayasus Arteritis - 5.000 2.855 3.388 4.467 

SLE 42.418 71.580 284.496 355.904 42.590 

Wegeners Granulomatose 23.084 25.150 6.800 43.409 11.625 

2011 i alt 2.153.295 1.763.047 2.527.705 4.463.983 1.980.064 

2010 i alt 1.703.610 1.945.028 2.498.185 3.993.528 2.153.295

Foto: Michael Tonsberg 

Foto: Sara Lindbæk Foto: Klaus Holsting 

AquaMama 

To ud af tre kvinder døjer med ondt i ryg og bækken under 

graviditeten. I marts 2011 barslede AquaPunkt med Aqua- 

Mama – en ny træningsserie, der holder kroppen i form, 

mens maven vokser. Se øvelserne på www.youtube.com/ 

gigtforeningen og læs mere på side 10. 

Frokost med gigt 

De to folketingspolitikere Sophie Hæstorp Andersen (S) 

og Sophie Løhde (V) mærkede på egen krop, hvor hæmmende 

det er at have gigt. Indsnøret i ’gigtdragter’ tog de 

trappen på Christiansborg og spiste frokost i Snapstinget. 

Se filmen på www.youtube.com/gigtforeningen. 

Sund på arbejde 

Som led i samarbejdet med PensionDanmark, der blandt 

andet omfatter projektet ’Sund på arbejde’, prøvede en 

gruppe håndværkere kræfter med AquaPunkt i Emdrup-Bad. 

Læs mere om samarbejdet på side 26. 

2011 i glimt 

Stem for 

FOREBYGGELSE 

& REHABILITERING 

God valgkamp! 

Med venlig hilsen 

Direktør 

www.gigtforeningen.dk 

1 ud af 8 har gigt – gør noget ved smerten – gør noget ved gigt 

 

 

 

 

Til dig der bestemmer 

Valg-postkort 2011 - version3.indd 2 08-02-2011 08:49:57 

Valgkamp for gigt 

Gigtforeningen markerede blandt andet valgkampen med 

et postkort til folketingskandidater og andre beslutningstagere. 

Det mindede dem om, hvor mange mennesker 

der har gigt – og hvad det betyder for vores samfund. 

Læs mere på side 26. 

Træning i vand kan gøre underværker, hvis du har et ømt punkt. 

Den 12. oktober gi´r Gigtforeningen og AquaPunkt svømmehallerne derfor en gratis 

tur i svømmeren. Læs mere om Store Vanddag og bestil billetter til Maribo Hallerne på 

facebook.com/gigtforeningen 

HVIS GIGTEN VAR ET PARTI 

ville hver 8. stemme på det 

Så se at komme I GANG! 

700.000 har gigt 

Det koster 25 milliarder om året 

Gigt løber med sølvet i førtidspensioner 

... og med det triste guld i langtidssygemeldinger 

Valg-postkort 2011 - version3.indd 1 08-02-2011 08:49:57 

Ska’ du med i svømmeren? 

På Den Internationale Gigtdag 12. oktober inviterede 

Gigtforeningen sammen med 64 AquaPunkt-svømmehaller 

alle på en gratis tur i ’svømmeren’. Se den lille film på 

www.youtube.com/gigtforeningen og læs mere om Store 

Vanddag på side 9. 

GØR DET ONDT? 

GØR NOGET VED DET! 

Venteværelse-kasse front-endelig.indd 1 14-04-2011 14:36:56 

Forebyggelse i venteværelserne 

Omkring hver syvende patient hos de praktiserende læger 

har problemer i led, ryg eller muskler. Derfor har Gigtforeningen 

produceret fire foldere, som fortæller, hvordan træning 

kan forebygge og lindre smerter. Læs mere på side 8.

Færre syge 

Gigtforeningen kæmper for et samfund, hvor færre 

er plaget af smerter og nedsat fysisk funktion 

Bedre liv 

Gigtforeningen arbejder for bedre livskvalitet 

til de 700.000 mennesker i Danmark, der lever 

med en sygdom i led, ryg eller muskler 

Mere viden 

Gigtforeningen støtter forskningen i forebyggelse, 

behandling og helbredelse 

Flere muligheder 

Gigtforeningen giver mennesker viden og 

værktøjer til selv at handle 

Gentoftegade 118 • 2820 Gentofte • Tlf. 39 77 80 00 • Fax 39 65 11 96 

info@gigtforeningen.dk • www.gigtforeningen.dk

Årsberetning for 2011 - Gigtforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?