BA-projekt juli 2006 Konventionelle ideofoner i dansk? Af Katrine ...

BA-projekt juli 2006
Konventionelle ideofoner i dansk?
Af Katrine Bergh Andersen
Vejleder: Elisabeth Engberg-Pedersen
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
v/ Københavns Universitet
Side 1 af 42

Indholdsfortegnelse
1. Indledning................................................................................................................3
2. Definition af ideofon................................................................................................4
2.1 Begreber relateret til ideofon........................................................................6
2.2 Ikonicitet.......................................................................................................7
2.3 Semantisk beskrivelse af ideofoner..............................................................8
3. Ideofoner i dansk?....................................................................................................8
3.1 Eksempler på ideofoner................................................................................9
3.2 Inddeling og udvælgelse af ideofoner...........................................................9
3.3 Beskrivelse af bilag og analyse af udvalgte ideofoner...............................10
4. Design....................................................................................................................10
4.1 Design af spørgeskemaet............................................................................10
4.2 Udvælgelse af informanter.........................................................................12
4.3 Afviklingen af spørgeskemaundersøgelsen................................................12
4.4 Opgørelse af spørgeskemaet og behandling af data....................................13
5. Spørgeskemaundersøgelsens resultater..................................................................13
5.1 Er danske ideofoner konventionelle?..........................................................15
5.2 Typer af ideofoner i dansk..........................................................................16
5.3 Bruger piger og drenge de samme ideofoner?............................................16
5.4 Lighed mellem billeder og sætninger?.......................................................17
5.5 Kategorien andet.........................................................................................17
6. Diskussion af resultaterne......................................................................................18
6.1 Forbedringer til spørgeskemaundersøgelsen..............................................18
6.2 Overraskende brug af ideofoner.................................................................18
6.3 Plask, plop, plums og splask.......................................................................18
7. Sammenligning med Den Danske Ordbog.............................................................19
8. Konklusion.............................................................................................................20
9. Referenceliste.........................................................................................................21
10. Datalitteraturliste..................................................................................................22
11. Bilag 1 – Udvalgte ideofoner til spørgeskemaundersøgelsen..............................23
12. Bilag 2 – Skemaer over resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen....................25
13. Bilag 3 – Hvilke ideofoner der er valgt i hvilke situationer.................................42
Side 2 af 42

1. Indledning
Fusj, krasj, kabum og plop er alle eksempler på ideofoner i dansk, men er de konventionelle? Jeg
har spekuleret på, om de ideofoner vi har i dansk er konventionelle, og på hvilke typer ideofoner vi i
det hele taget har i dansk. Om der findes andre typer ideofoner end lydbeskrivende, som alle
førnævnte ideofoner er eksempler på, eller om vi også har fx lugt- og farvebeskrivende ideofoner.
Blandt de ideofoner jeg er stødt på, har jeg lagt mærke til, at alle de gange et ideofon optræder, er
det mere eller mindre i den samme situation. Det har fået mig til at tro, at ideofoner er
konventionelle. Det har ført til følgende problemformulering:
Hvilke typer ideofoner har vi i dansk?
Jeg vil søge, at be- eller afkræfte min hypotese om, at ideofoner har en konventionel
betydning i dansk.
Jeg har lavet en todelt undersøgelse, da en undersøgelse af konventionalitet kræver et
forhåndskendskab til, hvilke typer af ideofoner der med sikkerhed findes i dansk og mange
eksempler på ideofoner. For at besvare problemformuleringen har jeg valgt at lave en
spørgeskemaundersøgelse, hovedvægten af min opgave vil ligge på denne undersøgelse. Til
beskrivelse af ideofonernes betydning bruges Talmy (1985).
I afsnit 2 fremlægger jeg en række definitioner på ideofon og fastlægger den definition, jeg
vil bruge i opgaven. Desuden inddrager jeg definitionen af nogle begreber, som er beslægtede med
ideofoner: interjektioner, onomatopoietikon, lydord, synæstesi, lydsymbolik og ikonicitet. I afsnit 3
vil jeg redegøre for første del af min undersøgelse. Herefter vil jeg beskrive udviklingen af
spørgeskemaet, udvælgelsen af informanter samt afviklingen af selve undersøgelsen i afsnit 4. I
afsnit 5 vil jeg redegøre for resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Dernæst vil jeg diskutere
spørgeskemaundersøgelsen i afsnit 6. Til sidst vil jeg i afsnit 7 sammenligne de ideofoner, jeg har
undersøgt i opgaven, med beskrivelserne i Den Danske Ordbog. Grunden til, at jeg har lavet denne
sammenligning, er, at jeg gerne vil se, hvilke ideofoner der opfattes som så konventionelle, at de er
taget med i Den Danske Ordbog.
Side 3 af 42

2. Definition af ideofon
Som en af de første definerer Doke (1935) ideofonet i sin terminologi over bantusprog.
Han skriver således:
”Ideophone (Idéophone) [Ideophon]
A vivid representation of an idea in sound. A word, often onomatopoeic, which describes a
predicate, qualificative or adverb in respect to manner, colour, sound, smell, action, state or
intensity” (Doke 1935:118) 1
Ydermere er han inde på, at ideofoner er en speciel ordklasse, der til en vis grad ligner adverbier.
Sammen med adverbier klassificerer han ideofoner i bantusprog som deskriptiver, '[a] word which
describes a qualificative, predicative or other descriptive' (Doke 1935:89). Da Doke (1935) er en
terminologisk oversigt, over de termer Doke finder relevante for bantusprog, er der ikke så meget at
hente om syntaks og morfologi.
Newman (1968) mener, at ideofoner skal defineres både universelt og sprogspecifikt. Han
deler spørgsmålet om sprogspecifik vs. universel op i to spørgsmål. Det første er ”Hvad er
ideofoner?”, som han mener skal besvares universelt med en fono-semantisk karakteristik. Det
andet spørgsmål er ”Hvad er ideofoners funktion?”, hvormed han mener ”Hvad er ideofoners
syntaktiske funktion?”. Dette spørgsmål, mener han, modsat det første skal besvares sprogspecifikt
med en syntaktisk analyse af ideofoners funktion i det pågældende sprog. Newman mener ikke, at
ideofoner udgør en selvstændig ordklasse i noget sprog:
”...grammatically there are no ideophones as such, but only ideophonic nouns, ideophonic
verbs, ideophonic adverbs, etc.”(Newman 1968:108)
Newman underbygger sin teori med en gennemgang af hausa og tera, to chadiske sprog i det
nordlige Nigeria. I hausa kommer han frem til følgende konklusion:
”...while one may speak of ideophonic words in Hausa as a single class from a
phonological/semantic point of view, one must syntactically seperate them into at least
three grammatical classes: adjectival-intensifiers, verbal-intensifiers, and descriptiveadverbs.”
(Newman 1968:111)
I tera er de fleste adjektiver ideofoniske set fra et fonologisk synspunkt og stort set også fra et
semantisk. Der er dog ikke noget syntaktisk argument for at udskille en kategori - ideofoniske
adjektiver - til forskel fra andre adjektiver.
Verber i tera kan modificeres med hensyn til måde (manner) på seks forskellige måder, to
af disse måder er ideofoniske. Den ene type forekommer kun i affirmative deklarative sætninger,
hvor der for den anden type er flere muligheder, selv om det mest almindelige for alle seks grupper
er affirmative deklarative sætninger.
Newman mener, at det ikke kun er i hausa og tera, at ideofoniske deskriptive-adverbier har
en tendens til især at forekomme i affirmative deklarative sætninger, men at det er en generel
tendens for alle afrikanske ideofoner.
Diffloth (1972) mener, at mange naturlige sprog har en basal gruppe af ord, han kalder
ideofoner. Diffloth mener også, at ideofoner er semantisk ubeskrevet, fordi hovedparten af
lingvister ikke har ideofoner i deres modersmål. Denne antagelse må komme af, at teksten er over
30 år gammel, for den er ikke meget udbredt i dag. Om syntaks skriver Diffloth:
1 Doke (1935:181) bruger qualificative om '[a] word which qualifies a substantive.' Han optegner fire typer, nemlig
adjektiver, relativer, numeralier og possessiver.
Side 4 af 42

”...in those languages where the phenomenon is well established, ideophones constitute
one or more subclass of adverbs, or sometimes Noun Modifiers.” (Diffloth 1972:440)
Han har gjort den observation, at morfologien spiller en stor rolle for ideofoner. Ideofoner skiller sig
ud fra de andre ordklasser ved at have specielle paradigmer, der kun ses i ideofoner. Det skal forstås
på den måde, at ideofoner ændrer betydning fra fx singularis til pluralis ved hjælp af et infiks. Et
eksempel på dette er at finde i semai, et sprog der tales i Malaysia, hvor // betegner ét objekt,
der flyder med strømmen, og // betegner flere objekter der flyder med strømmen. Infikset
-ra- tilføjer altså pluralis til ideofonets betydning. Diffloth (1972) går så vidt som til at sige, at
ideofoner ikke har nogen fast stamme, men er sat sammen af meningsfulde fonologiske elementer
(der er sprogspecifikke). Ideofoner kan fungere som hele ytringer; det er ifølge Diffloth derfor,
ideofoner af og til bliver klassificeret som interjektioner. Ydermere mener Diffloth, at ideofoner
ikke er en lukket klasse, man kan altså danne nye ideofoner.
Alpher (2001) klassificerer ideofoner som et intonationsfænomen, der spiller en vigtig rolle
for diskursen. Dette konkluderer han på baggrund af de sprog han har beskæftiget sig med,
aboriginale sprog fra det sydvestlige Cape York Peninsula, Australien. Alpher konkluderer også, at
ideofoners semantiske bidrag hovedsageligt er præsentation af nyt topic og fokus, altså ny
information i verbet. Ydermere har han også observeret, at ideofoner skiller sig ud fra resten af
sproget fonologisk.
Voeltz og Kilian-Hatz (2001) skriver i indledningen til den artikelsamling, de har udgivet i
forbindelse med en konference i St. Augustin, Tyskland i 1999, om ideofoner, at de når frem til
følgende fire punkter:
I. Ideofoner er mere udbredt end først antaget, og ideofoner er sandsynligvis en universel
kategori.
II. Angående ideofoners funktion var der en generel enighed om, at de har en dramatiserende
funktion forskellig fra alle andre ordklasser.
III. Ideofoner i forskellige sprog har også udtryksmæssige ligheder. Bl.a. er der en slående
lighed mellem derivationelle processer, der involverer ideofoner i ilocano og bantusprog.
IV. De funktionelle og formelle ligheder tillader at konkludere, at der er tale om en klasse af
ord, ligegyldig hvad vi kalder den (coverber, mimics, ekspressiver og ideofoner).
Der var altså en generel enighed om, at ideofoner er et universelt fænomen og ikke kun noget, der
hovedsageligt ses i afrikanske og østasiatiske sprog. Voeltz og Kilian-hatz skriver, at ideofoner er én
ordklasse, men der lægges lidt op til fri fortolkning af, hvad det er for en ordklasse, altså om
ideofoner udgør sin egen ordklasse eller er en del af en anden ordklasse.
Creissels (2001) har kigget på ideofoner i setswana et afrikansk sprog. I setswana udgør
ideofoner en kategori af ord (categorie of words), hvis fonologiske egenskaber generelt er
forskellige fra sprogets fonologi ellers. Setswana har to typer prædikative leksemer; bøjelige
(verber) og ubøjelige (ideofoner). Ideofoner kan altså karakteriseres som ubøjelige prædikative
leksemer, de forekommer normalt som den leksikalske part af sammensatte prædikater. Det er re
'sige', der opfylder auxiliary funktionen, i disse sammensatte prædikater. I modsætning til verber
spiller aktiv-passiv distinktionen (voice-making) ikke nogen rolle for ideofoner i setswana, men
mange ideofoner kan lige som verber forekomme i både transitive og intransitive konstruktioner.
Ud fra ovenstående kan man se, at der er forskellige bud på, hvordan ideofoner skal
defineres. Der er forskellige områder af den samlede definition af ideofoner, der er vigtige. Det er
hvorvidt ideofoner udgør en selvstændig ordklasse, den fono-semantiske karakteristik, morfologien,
at det er en åben klasse og at det ser ud til, at der er en tendens til, at ideofoner forekommer i
affirmative deklarative sætninger.
Om ideofoner er en selvstændig ordklasse eller ej, er et ret omdiskuteret spørgsmål.
Newman (1968) gør det meget tydeligt, at han mener, at ideofoner ikke er en selvstændig ordklasse.
Side 5 af 42

Diffloth (1972) bruger en mere vag formulering end Newman, han skriver at ideofoner er en basal
gruppe ord. Creissels (2001) betegner ideofoner som en kategori af ord (categori of words), men
kommer ellers ikke nærmere ind på, hvad det dækker over. Det mest dækkende er at sige, at
ideofoner er en gruppe af ord. Denne gruppe af ord kan så, afhængig af sproget, være en
underkategori af en anden kategori, som fx Doke (1935) der klassificerer ideofoner og adverbier
som undergrupper af deskriptiver, eller en uafhængig kategori.
Den fono-semantiske definition af ideofoner er meget essentiel. Ideofoner skiller sig så
godt som altid ud fra sprogets fonologi og semantisk er det væsentligt, at ideofoner er meget
ikoniske. At ideofoner er ikoniske, er også med til at gøre det til en åben klasse. Det er altså muligt
at producere nye ideofoner på baggrund af denne ikonicitet.
Ideofoner er morfologisk også lidt specielle i forhold til andre ordklasser. Diffloth (1972)
skriver bl.a., at ideofoner skiller sig ud ved at have paradigmer, der kun kan bruges om ideofoner,
knyttet til sig. Se fx eksemplet i det ovenstående med infikset -ra-, der tilføjer pluralis til ideofonets
betydning.
Det er interessant, at der er en tendens til, at ideofoner forekommer i affirmative
deklarative sætninger, se Newman (1968). Der er også eksempler på sprog, hvor ideofoner optræder
i andre typer sætninger end affirmative deklarative sætninger, men stadigvæk overvejende i
affirmative deklarative sætninger. Det er interessant, at ideofoner udviser en tendens til at
forekomme i en bestemt type sætninger.
Den definition jeg vil bruge i opgaven er derfor følgende: Ideofoner er;
• en gruppe af ord, der kan udgøre en uafhængig kategori, men også en underkategori til en
anden kategori i sproget – sprogspecifikt.
• ikoniske, hvilket er med til at gøre ideofoner til en åben klasse – universelt.
• ofte adskilt fra resten af sproget p.g.a. en speciel fonologisk struktur – universelt.
• morfologisk specielle, da de har paradigmer, der kun bruges i forbindelse med ideofoner –
sprogspecifikt.
2.1 Begreber relateret til ideofon
Der er nogle begreber, der er relateret til ideofoner. Det er nødvendigt at skille disse
begreber ud, for ikke at blande dem sammen og forveksle dem med hinanden. Det drejer sig om
lydord, interjektioner, onomatopoietika, synæstesi og lydsymbolik. Det ene begreb udelukker ikke
det andet, så der vil være nogle tilfælde, hvor de lapper over hinanden. Lydord, interjektioner og
onomatopoietika er ligesom ideofoner ordklasser, hvor synæstesi og lydsymbolik er semantiske
begreber.
Indtil retskrivningsreformen i 1986 var der ikke noget, der hed lydord i dansk kun
interjektioner. Lydord kan defineres som; ord der maler betydningen, ikke selvstændige ytringer og
efterligner en lyd eller en anden sansning fx ding-dong. Interjektioner derimod kan godt være
selvstændige ytringer og er ikke nødvendigvis efterligninger af en lyd eller en anden sansning fx
hurra. Det er lidt svært at sige, hvor ideofoner hører til i denne forbindelse. De er ikke lydord, da de
kan være selvstændige ytringer, men de er heller ikke interjektioner, da de må siges at efterligne et
sanseindtryk.
Et onomatopoietikon er et lydmalene ord, der er dannet ved efterligning af en naturlig lyd
fx snorke(vb.), krage(sb.), plumpe(vb.) og øf-øf (lydord). Onomatopoietika og ideofoner vil ofte
have forskellige grammatiske former afhængig af, om det er et ideofon eller et onomatopoietikon fx
plump (ideofon), men plumpe (onomatopoietisk vb.).
Synæstesi er, når et sanseindtryk inden for et område fremkalder en fornemmelse indenfor
et andet område fx er der nogen mennesker, der associerer en bestemt farve med et bestemt bogstav.
Det vil typisk være tilfældet med de ideofoner, der ikke beskriver lyd, da det ideofonerne beskriver,
lugt, farve osv., skal associeres og overføres til noget lydligt fx snif-snif (lugtbeskrivende ideofon),
før det kan blive et ideofon, da ideofoner jo er lyde. Det bliver altså et ideofon på baggrund af
Side 6 af 42

synæstesi.
Lydsymbolik er betegnelsen for en forbindelse mellem en bestemt bogstavkombination og
en bestemt association, fx er mange ord med fj- ofte negative - fjollet, fjantet, fjols og fjumre. Den
slags kunne meget vel tænkes at være i ideofoner. Semai, et sprog der tales i Malaysia, har fx
betydningsforskellen lille/stor afhængig af vokalen (Diffloth 1972). Man kan meget vel tænke sig,
at det er mere generelt, så der er en bestemt vokalhøjde til at udtrykke, at noget er henholdsvis stort
eller småt.
2.2 Ikonicitet
Ikonicitet er et vigtig begreb i forbindelse med ideofoner – spørgsmålet om forholdet mellem udtryk
og indhold. Saussure (1983) deler tegnet op i udtryk (signifiant) og indhold (signifié) , udtrykket
som den lydlige fremstilling af tegnet og indholdet som selve betydningen af tegnet. Han mener, at
tegnet er arbitrært, altså at der ikke er nogen sammenhæng mellem udtryk og indhold, men samtidig
gør han det klart, at udtryk og indhold er to uadskillige størrelser. Det illustrerer Saussure med
følgende eksempel:
”
Sifnification
’juger’
Signal
juger
This means that in French, the concept 'juger' ('to jugde') is linked to the sound pattern
juger. So the diagram represents what the word means.” (Saussure 1983: 115)
Saussure viser med dette eksempel, at han opfatter udtryk og indhold som to forskellige størrelser,
der sammen repræsenterer, hvad ordet betyder og giver et korrekt billede af ordet.
Saussures opfattelse af tegnet som værende arbitrært, var længe den gængse opfattelse
blandt lingvister, men det er siden ændret lidt. Jakobson (1979) er blandt dem, der har beskæftiget
sig med sammenhængen mellem udtryk og indhold. Han argumenterer for at tegnet ikke er
arbitrært, men at der derimod er en tydelig sammenhæng mellem udtryk (signans) og indhold
(signatum).
Jakobson kommer ind på, at der er forskelligartede forhold mellem udtryk og indhold. Han
inddrager Peirces skelnen af tre typer: et ikon, hvor der er en faktisk lighed mellem udtryk og
indhold, et indeks, hvor der er en faktisk, eksistentiel kontignuitet mellem udtryk og indhold, og et
symbol, hvor der er en tillagt, vedtaget kontiguitet mellem udtryk og indhold. Ikoner deles senere
op i to distinkte undergrupper: billeder, hvor ligheden mellem udtryk og indhold repræsenteres og
diagrammer, hvor der kun er relationer mellem delene. Et af de vigtigst træk ved denne
klassifikation er, at forskellen mellem de tre hovedklasser af tegn kun er en forskel i det relative
hierarki, på den måde af forholdet mellem udtryk og indhold ændrer sig i forhold til hinanden fra
ikon til indeks til symbol.
Nogen vil mene, at det er modstridende, at noget er både ikonisk og konventionelt. Jeg vil
imidlertid ikke mene, at det ene udelukker det andet. Det findes der fx talrige eksempler på i
tegnsprog. Mange tegnsprogstegn er ikoniske, men i høj grad også konventionelle. Det gælder fx
tegnet for hund, som Engberg-Pedersen (1998) skriver:
Side 7 af 42

”Selv om mange tegn er ikoniske, er de ikke umiddelbart forstålige. Hvis man ikke kender
et tegn, kan man sjældent gætte dets betydning, men når først man får at vide, hvad et tegn
betyder, kan man i mange tilfælde se dets ikonicitet.
Et ikonisk tegns form man være bestemt af forskellige aspekter af tegnets
betydning. Fx efterligner tegnet HUND(1049) i dansk tegnsprog den bevægelse af hånden
mod låret, som man kan bruge til at kalde hunden til sig, mens et tegn med betydningen
'hund', som bruges af nogle døve i Nigeria, efterligner den bevægelse, man udfører, når
man kaster en sten efter sin hund.” (Engberg-Pedersen 1998: 43-44)
Det er ikke bare tegnsprogstegnet for hund, der er både ikonisk og konventionelt, der er talrige
eksempler på det i dansk tegnsprog fx også sove og kat. Og som Engberg-Pedersen kommer ind på,
kan man ikke nødvendigvis forstå et ikonisk tegnsprogstegn uden at kende konventionen. Det
sammen gælder også for ikoniske symboler og ord.
Jakobson (1979) har også den holdning, at noget kan være både ikonisk og konventionelt
på samme tid. Han skriver om symboler:
”Et symbol virker hovedsageligt ved en tillagt, vedtaget kontiguitet mellem signans og
signatum. Denne kontiguitet »består i, at den er en regel« og afhænger af tilstedeværelse
eller fravær af lighed eller fysisk sammenhæng. Kendskab til denne konventionelle regel er
nødvendig for fortolkeren af det given symbol, og det er simpelthen kun i kraft af denne
konventionelle regel, at tegnet overhoved vil blive fortolket.” (Jakobson 1979: 91)
Det er altså ikke modstridende, at ideofoner kan være konventionelle, selv om de er ikoniske.
2.3 Semantisk beskrivelse af ideofoner
For semantisk at kunne beskrive de situationer ideofonerne beskriver, har jeg valgt at inddrage
Talmy (1985). Han opstiller nogle semantiske komponenter til at karakteriserer den syntaktisksemantiske
grænseflade. Talmy beskæftiger sig med, hvordan meningselementer kombineres i hele
sætninger og ikke bare i enkelte ord. Han introducerer fem begreber for at kunne udtrykke
den syntaktisk-semantiske grænseflade i forbindelse med bevægelsessituationer på verber. Det er
følgende fem semantiske begreber: figur, grund, bevægelse (motion), bevægelsesmåde (manner) og
sti (path). Ydermere pointerer han, at to af begreberne ofte er kombineret. I dansk er det fx tilfældet
med bevægelse og bevægelsesmåde som i følgende eksempel: 'Pennen trillede hen ad bordet'.
Pennen er figur, trillede er bevægelse og bevægelsesmåde, hen ad er sti og bordet er grund. Her
kommer alle fem semantiske begreber til udtryk.
De semantiske begreber har jeg så brugt til at beskrive de forskellige situationer, ideofonerne i
min opgave forekommer i, for at kunne sammenligne ideofonerne semantisk. Se bilag 1.
3. Ideofoner i dansk?
For at kunne undersøge konventionaliteten af ideofoner i dansk og søge grænserne for hvilke typer
af ideofoner vi har, begyndte jeg lede efter eksempler på ideofoner. Da ideofoner hovedsageligt
hører talesproget til, har det været lidt svært at finde dem skriftligt. De bruges kun i nogle specielle
skriftlige genre som fx tegneserier. Til gengæld er ideofoner så også her meget talstærkt
repræsenteret, som alle de ord der står uden for taleboblerne. Der forekommer også ideofoner i
børnebøger, dog i langt mindre grad end i tegneserier, så her har jeg også fundet enkelte eksempler.
Derudover har jeg været meget opmærksom på talesproget omkring mig. Det er på den måde
lykkedes mig at få yderligere to eksempler på ideofoner.
Side 8 af 42

3.1 Eksempler på ideofoner
Den undersøgelse om konventionalitet og forskellige typer af ideofoner, jeg gerne vil lave i dansk,
kan gennemføres på flere forskellige måder. Jeg har valgt, at jeg vil gennemføre den på baggrund af
et antal ideofoner, jeg har udvalgt. Derfor skulle jeg bruge de eksempler jeg fandt til andet end bare
at fastslå, at der er ideofoner i dansk.
Jeg har hentet størstedelen af mine eksempler i Jumbobog nr. 14 fra 1971/73 og Jumbobog
nr. 27 fra 1976/77/78. Jeg valgte at bruge nogle af de tidligste Jumbobøger, da der for det første ikke
er lige så mange ideofoner i de nyere Jumbobøger, og for det andet fordi de ideofoner der er, ofte
ikke er oversat fra engelsk. De er engelske forstået på den måde, at deres fonologi er typiske
engelsk med initiale w'er, mange z'er osv. Til sammenligning med Jumbobog nr. 14 og Jumbobog
nr. 27 har jeg brugt Jumbobog nr. 264 fra 2002. Eksempler på engelske ideofoner kunne være zap
og woing fra Jumbobog nr. 264. Jeg har også fundet nogle ideofoner i tre børnebøger, det drejer sig
om Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer af
J.K. Rowling og Det Kæmpestore Trylleri af Jan Mogensen. Derudover har jeg et ideofon (boing)
fra en skriftlig reklameannonce fra MetroXpress den 20 juni 2005 , et fra en karikaturtegning fra
Politiken den 2. april 2006 (ploonk), og så har jeg hørt to (snif-snif og uh). I alt fandt jeg 69
forskellige ideofoner.
Det er godt, at der findes ideofoner andre steder end i tegneserier på dansk. For ellers
kunne det godt vise sig at være diskutabelt, om der overhovedet fandes ideofoner på dansk. Det
skyldes, at ideofonerne befinder sig mellem det verbale og det non-verbale og står skrevet uden for
det, der er markeret sprogligt i tegneserier. De står nemlig samme sted som tegnede symboler som
fx fartstriber.
3.2 Inddeling og udvælgelse af ideofoner
For at gøre mængden af ideofoner mere overskuelig har jeg inddelt dem i grupper efter, hvad de
beskriver: lyd, lugt og tilstand (state) (jf. Doke 1935).
Kilde Antal Type(r)
De to Jumbobøger 59 Lydbeskrivende
Reklameannonce 1 Lydbeskrivende
Karikaturtegning 1 Lydbeskrivende
De to Harry Potter bøger 4 Lydbeskrivende
Det Kæmpestore Trylleri 2 Lydbeskrivende
De hørte ideofoner 2 Et der beskriver lugt og et der beskriver en tilstand
Tabel 1: Tabellen viser hvordan de 69 ideofoner fordeler sig på kilder og typer.
Ud fra tabel 1 kan det ses, at alle de ideofoner jeg har set på skrift er lydbeskrivende. Hvorimod
ingen af de to ideofoner, jeg har hørt, er lydbeskrivende. Derudover kan det konstateres, at dansk
har langt flere lydbeskrivende ideofoner end nogen anden type, i hvert fald i de kilder jeg har
kunnet finde eksempler på ideofoner i.
Da typerne lugt- og tilstandsbeskrivende kun er repræsenteret med hver ét eksempel, har
jeg medtaget alle og kun skullet vælge blandt de lydbeskrivende ideofoner. Da kategorien af
lydbeskrivende ideofoner er så stor, har jeg valgt at dele den yderligere ind i nogle undergrupper,
efter hvad der forårsager den lyd, ideofonet beskriver: kontakt mellem to massive genstande,
eksplosion, massiv genstand rammer væske, genstand bevæger sig gennem luften, og genstand
knækker. Til at lave denne underinddeling af de lydbeskrivende ideofoner har jeg brugt Talmys
semantiske kategorier figur, grund, bevægelse (motion), bevægelsesmåde (manner) og sti (path) for
Side 9 af 42

eskrivelse af bevægelsessituationer (jf. Tamly 1985).
Jeg har også brugt Talmys semantiske kategorier til i det hele taget at vælge de
lydbeskrivende ideofoner ud, jeg gerne ville undersøge i min opgave. Det har jeg gjort ved at sørge
for at have et repræsentativt udvalg inden for hver type af forskellige figurer, grunde, bevægelser,
bevægelsesmåder og stier. Derudover har jeg udvalgt de ideofoner, jeg mente ville kunne bruges til
at undersøge konventionaliteten og grænserne for ideofoner. Jeg valgte at tage nogle med, jeg selv
mente kunne være konventionelle, og nogle, jeg ikke mente kunne være konventionelle.
Jeg endte med at vælge 24 af de 69 ideofoner til min spørgeskemaundersøgelse. Derudover
tilføjede jeg selv tre ideofoner, et i hver af de følgende kategorier: lugt - føj, tilstand - wow og farve
- pang. Det gjorde jeg for at se, om informanterne også ville vælge dem, for at få flere ideofoner
med af typen lugt- og tilstandsbeskrivende og for overhovedet at have farvebeskrivende ideofoner
repræsenteret i undersøgelsen. Altså om de kunne bruges i dansk eller ej. I alt har jeg altså brugt 27
ideofoner i min undersøgelse. 2
3.3 Beskrivelse af bilag og analyse af udvalgte ideofoner
Jeg har tilføjet en beskrivelse af ideofonet, fx plop – genstand i væske med meget begrænset
sprøjten, på baggrund af den situation ideofonet beskriver i kilden og min egen fornemmelse som
dansk sprogbruger. Der har været overensstemmelse mellem kilderne og min egen fornemmelse for
ideofonets beskrivelse. Jeg er dog stødt ind i problemer med indholdsbeskrivelsen i de situationer,
hvor der er nogle ideofoner, der minder meget om hinanden. Hverken kilderne eller min egen
fornemmelse for ideofonernes beskrivelse har været nok til at skille betydningerne ad. Det var fx et
problem med en række af de ideofoner, der beskriver kontakt mellem to massive genstande. Fire af
de ideofoner har slet og ret bare fået beskrivelsen: kontakt. Det drejer sig om: bang, bank, vump og
tjonk. Det gælder også splask og plask, der begge beskriver en massiv genstand, der rammer væske
med meget sprøjten. For mig er plask umiddelbart mere konventionelt end splask, men
spørgeskemaundersøgelsen vil vise, om der er belæg for at sige sådan. Grunden til, at jeg har taget
ideofoner, der umiddelbart har den sammen beskrivelse med, er for at teste konventionaliteten.
Formålet har været at designe spørgsmål, der efterprøver om beskrivelserne af ideofonerne
er rigtige eller ej, altså om man kan give dem en konventionel betydning. Under hvert ideofon har
jeg givet eksempler på, i hvilke situationer ideofonerne forekommer i kilderne (jf. bilag 1). Desuden
har jeg tilføjet de af Talmys semantiske kategorier, der er relevante, til hver situation. Med relevante
mener jeg, at det ikke er interessant at se på grund i fx situationer med en genstand der knækker
eller eksploderer. Nogle af ideofonerne har jeg så mange eksempler på, at jeg ikke har medtaget
dem alle. Men i de tilfælde har jeg sørget for, at alle de forskellige typer af situationer, ideofonet
optræder i, er repræsenteret.
4. Design
Jeg valgte at lave en spørgeskemaundersøgelse for at prøve at besvare min problemformulering. Jeg
valgte denne metode, da den giver mulighed for at teste mange informanter på en gang. Og for at
undersøge konventionalitet har man jo brug for mange informanter. Ydermere kan jeg selv designe
spørgeskemaet, så jeg så vidt muligt kan spørge til præcis de informationer, jeg er interesseret i. Her
tænker jeg på hvilke ideofoner, jeg vil have med.
4.1 Design af spørgeskemaet
Jeg valgte at medtage to forskellige typer spørgsmål i mit spørgeskema, en gruppe af spørgsmål, der
er bygget op omkring en sætning, og en gruppe, der er bygget op omkring et billede. Grunden, til at
jeg valgte at tage to typer spørgsmål med, var, at jeg ikke havde alle ideofoneksemplerne som
2 Se bilag 1 for en liste over udvalgte ideofoner.
Side 10 af 42

illede. Grundene til, at jeg så alligevel valgte at medtage nogle eksempler med billeder og ikke
bare sætninger, er, for det første at mange af ideofoneksemplerne stammer fra billeder, og det ville
være mærkeligt slet ikke at fremstille dem, som de er fundet i litteraturen. For det andet ville jeg
gerne tjekke, om det har en betydning for besvarelserne, at jeg ”tvinger” ideofonet ind i en skriftlig
sammenhæng, da ideofoner typisk optræder på billeder i tegneserier og i mundtligt uformelt sprog,
altså undersøge om informanterne svarer det samme til den samme situation, når den er skriftlig, og
når den fremgår af et billede. For det tredje fordi jeg ville undersøge om informanterne vælger det
ideofonforslag, der er brugt i kilden. For at sammenligne skrift og billede valgte jeg udelukkende at
bruge lydbeskrivende ideofoner, da denne gruppe helt klart udgør majoriteten. Seks af disse
ideofoner beskriver kontakt mellem to massive genstande og et ideofon beskriver en genstand der
bevæger sig gennem luften.
Sætningerne konstruerede jeg på baggrund af alle de eksempler, jeg har valgt ud til
undersøgelsen. Billederne er taget fra de to Jumbobøger, hvor jeg så har fjernet ideofonet. Det er
ikke sådan, at de 27 udvalgte ideofoner ligger til grund for et spørgsmål hver. Jeg har bare sørget
for, at de forskellige situationer, de beskriver, alle er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. Det
endte i alt med 27 spørgsmål, 20 med sætninger og syv med billeder.
For at kunne sammenligne svarene kvantitativt valgte jeg at begrænse svarmulighederne i
spørgsmålene. Jeg valgte, at der til hvert spørgsmål skulle være fem ideofoner at vælge imellem. 3
Som fx her i spørgsmål 10:
Pludselig eksploderede bilen - _____
boing__ bum__ fusj__ kabum__ plask__
andet_______________
Til hvert spørgsmål valgte jeg et par ideofonforslag, der i kilderne optrådte, i den situation
spørgsmålet beskrev, og nogen fra en lignende situation for at finde ud af, hvilke ideofonforslag der
favoriseres. Resten af ideofonforslagene er nogen, der i kilderne beskriver en helt anden situation.
Informanterne skulle gerne vælge de ideofoner, der er fundet i samme kontekst, som spørgsmålet
beskriver, hvis jeg har ret i mine antagelser om konventionalitet.
Jeg skrev en lille indledning til spørgeskemaet for at fortælle, hvordan det skal udfyldes.
Den lyder som følger:
”Spørgeskemaet skal besvares med tallene 1-3. 1: Det der passer bedst, 2: Det næstbedste
og 3: Det tredjebedste. Hvis du synes, der kun er to, der passer, undlader du bare at skrive
3. Hvis du ikke synes, at der er nogen, der passer, så sætter du kryds ved ”andet” og skriver
evt. selv et nyt forslag.”
Informanterne skal altså prioritere de tre mest anvendelige ideofonforslag med tallene 1 til 3. Hvis
de kun finder et ideofonforslag anvendeligt, skal de bare skrive 1 i besvarelsen og så fremdeles.
Hvis de ikke finder nogle af ideofonforslagene anvendelige, skal de sætte kryds ved andet og
eventuelt skrive et forslag selv. Min hensigt var, at de ikke både valgte et af ideofonforslagene og
selv foreslog et ideofon under andet.
Jeg valgte ikke at give andet som svarmulighed ved spørgsmålene bygget op omkring
billeder, da de oprindeligt har indeholdt et ideofon i den kilde, de er taget fra, og jeg tog derfor
udgangspunkt i, at informanterne mindst ville kunne bruge et af ideofonforslagene.
For ikke at manipulere med svarene valgte jeg at alfabetisere ideofonforslagene, så ingen
ideofoner favoriseres på nogen måde (jf. Stax 2003). Derudover har jeg ved hjælp af Microsoft
3 Resten af teksten benævnes disse ideofoner ' ideofonforslag'.
Side 11 af 42

Excel randomiseret rækkefølgen af sætningsspørgsmålene, så de forskellige typer af ideofoner ikke
kommer lige efter hinanden. For at tjekken anvendeligheden og forståelsen af spørgeskemaet fik jeg
fire udenforstående til at svare på spørgeskemaet. Der var ikke nogen problemer af nogen art.
4.2 Udvælgelse af informanter
Jeg valgte at inddrage en baggrundsvariabel i min undersøgelse – køn. Det gjorde jeg, idet jeg
ønskede at undersøge, om der skulle være en forskel på piger og drenges valg af ideofonforslag.
Ellers valgte jeg at holde så mange baggrundsvariable konstante som muligt, da det ikke vides, om
de spiller en rolle. Derfor valgte jeg at bruge elever i 1. g som informanter, det giver mange
informanter, der har nogenlunde de samme forudsætninger. Ved at vælge elever fra samme
gymnasium fik jeg fastlagt så mange variable som muligt. De har med stor sandsynlighed
nogenlunde samme regionale baggrund. Derudover færdes de i det samme miljø og har samme
beskæftigelse. De har også nogenlunde samme alder, i modsætning til elever i hf-klasser, der kan
variere meget i alder.
Et andet forhold at tage hensyn til er, at elever i 1.g er ret unge at undersøge
konventionalitet på, da deres sprog kan forventes at være mere påvirkeligt end fx mennesker sidst i
20'erne. Men på den anden side er deres sprog nok meget ekspressivt, og de bruger slang mere. Og
man kunne forestille sig, at ideofoner spiller en større rolle i deres sprog end i en ældre generations
sprog.
Mine informanter blev derfor fire 1.g-klasser på et gymnasium i Nordsjælland. Det endte
med besvarelser fra 86 informanter - 57 piger og 29 drenge.
4.3 Afviklingen af spørgeskemaundersøgelsen
Informanterne skulle besvare spørgeskemaet klassevis. Det var det mest praktiske. To af
dansklærerne var så venlige at stille noget af en dansktime til rådighed og var derfor selv til stede
under besvarelsen af spørgeskemaet. De to andre dansklærere arrangerede det sådan, at jeg havde
klassen for mig selv i en konferencetime. 4
Jeg startede med et kort oplæg, inden jeg delte spørgeskemaerne ud. Oplægget bestod af en
kort præsentation af mig selv, lidt om hvad spørgeskemaet omhandlede, og en gennemgang af
hvordan det skulle udfyldes. Herunder gjorde jeg også opmærksom på, at de bare skulle svare, hvad
der lige faldt dem ind, da der ikke var forkerte svar, og at de ikke skulle kigge tilbage i deres
besvarelser, når de først havde svaret. Derudover gjorde jeg der klart, at det var vigtigt, at de
svarede ud fra den handling, der illustreres i sætningen eller på billedet, og ikke efter hvad der var
sket lige inden, eller hvad der ville ske to sekunder senere. Jeg bad dem også om udelukkende at
svare på spørgsmålene selv, uden at snakke med naboen. Til sidst gav jeg et eksempel på et
spørgsmål med en sætning på tavlen for at illustrere, hvad det gik ud på. Eksemplet var som følger:
”Han slog ham i hovedet med et bræt - ____
bonk__ knæk__ krasj__plask__ tjonk__
andet_________”
Informanterne var under hele forløbet velkomne til at stille spørgsmål til mig. Det var der
dog ikke ret mange, der benyttede sig af; enkelte spurgte mig, om de havde fulgt den rigtigt
procedure, efter at have besvaret et par stykker. Derudover var der nogle stykker, der efter at have
besvaret spørgeskemaet gerne ville vide, hvad jeg skulle bruge det til, hvilket jeg selvfølgelig
fortalte dem. Der var ingen problemer med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen i nogen
af klasserne.
4 En ugenlig lektion der skifter indhold fra uge til uge.
Side 12 af 42

4.4 Opgørelse af spørgeskemaet og behandling af data
På trods af mit oplæg var der enkelte besvarelser, der ikke passede til den måde, jeg ønskede at lave
opgørelsen på. Der var nogen, der bare havde sat et kryds; de besvarelser har jeg regnet for første
prioritet. Der var også nogen, der både havde skrevet 1. prioritet ved et ideofonforslag og selv
foreslået et ideofon; i de besvarelser har jeg kun medtaget det prioriterede ideofonforslag.
Jeg har udeladt besvarelserne på spørgsmål, hvis der er skrevet et ideofon under andet og
så skrevet 2 og evt. 3 ved et ideofonforslag. Blanke besvarelser har fået deres egen kategori blanke.
Da ingen af kategorierne blanke og ikke medtaget udgør mere end maksimalt fire pr. spørgsmål –
svarende til 4,7 %, har jeg ikke taget kategorierne med i opgørelsen af spørgeskemaundersøgelsen.
I langt hovedparten af spørgsmålene er der to ideofonforslag, der er valgt klart mere end de
resterende. I de tilfælde har jeg lagt 1., 2. og 3. prioritet sammen og regnet antallet ud i procent af
samtlige besvarelser. Jeg har også i disse tilfælde udregnet piger og drenge hver for sig, så der er
mulighed for sammenligning. Derudover har jeg nævnt, hvis et ideofonforslag er valgt meget
hyppigt som 1. og 2. prioritet og slet ikke som 3. prioritet (0 eller 1 gang).
Jeg har i alle spørgsmålene medtaget, hvis et ideofonforslag slet ikke er valgt eller kun er
valgt én gang, uanset om det er som 1., 2. eller 3. prioritet. 5
5. Spørgeskemaundersøgelsens resultater
I langt de fleste spørgsmål fordeler besvarelserne sig efter samme mønster. Det ser ud som følger:
Spørgsmål 17
Hun kastede sin sko efter ham, så den fløj gennem luften - _____
bum__ fusj__ krasj__ splask__svisj__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
fusj i alt 73 84,9
fusj (piger) 48 84,2
fusj (drenge) 25 86,2
fusj 3. prioritet = 0 inf. 6
splask 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
svisj i alt 62 72,1
svisj (piger) 39 68,4
svisj (drenge) 23 79,3
andet 3 3,5
Tabel 2: I tabel 2 ses besvarelserne for spørgsmål 17. Procenten for i alt og andet er i forhold
til samtlige informanter (86), procenten for piger og drenge er i forhold til henholdsvis
samtlige piger (57) og samtlige drenge (29).
Som det fremgår af tabel 2, er der to ideofonforslag (fusj og svisj) i besvarelserne fra spørgsmål 17,
der er valgt væsentligt mere end de andre ideofonforslag. Et af de hyppigst valgte ideofonforslag
5 Se bilag 2 for opgørelsen af spørgeskemaerne.
6 inf. = informant
Side 13 af 42

(fusj) er slet ikke valgt som 3. prioritet, men kun som 1. og 2. prioritet. Desuden er der et enkelt
ideofonforslag (splask), der kun er valgt af én informant sammenlagt for 1., 2. og 3. prioritet.
Kategorien andet er kun benyttet som besvarelse til spørgsmål 17 tre gange, svarende til 3,5 %. Det
er så lidt, at det ikke har nogen væsentlig betydning for resultaterne. Der kan i besvarelserne til
spørgsmål 17 ikke siges at være nogen nævneværdig forskel i besvarelserne for drenge og piger. For
fusj er forskellen mellem piger og drenge i procentpoint kun 2, og for svisj kun 10,9 procentpoint.
Langt størstedelen af besvarelserne fordeler sig mere eller mindre som besvarelserne for
spørgsmål 17. Det drejer sig mere præcist om 16 ud af 20 af spørgsmålene, der er bygget op
omkring sætninger, og 4 ud af 7 af spørgsmålene, der er bygget op omkring billeder. I alt udviser 20
ud af 27 spørgsmål samme tendens. De har alle to ideofonforslag der, sammenlagt for 1., 2. og 3.
prioritet, er valgt væsentligt mere end de andre tre ideofonforslag. Heraf er et af de meget valgte
ideofonforslag ofte slet ikke valgt som 3. prioritet. Derudover er der meget ofte et ideofonforslag,
der slet ikke er valgt som hverken 1., 2. eller 3. prioritet. I de fleste tilfælde er kategorien andet
ligesom i spørgsmål 17 også valgt så lidt, at det ikke har nogen nævneværdig betydning for
resultaterne. Hvad angår forskellen mellem piger og drenges valg af ideofonforslag, er der ikke lige
så stor entydighed. Forskellen varierer lidt fra spørgsmål til spørgsmål, hvilket jeg vender tilbage til
senere i opgaven.
De syv spørgsmål, hvor besvarelserne ikke fordeler sig på ovennævnte måde, udviser en
lidt anden fordeling. Besvarelserne af de seks af spørgsmål, tre bygget op omkring sætninger og tre
bygget op omkring billeder, ligner hinanden meget. I alle seks er der tre ideofonforslag, der er valgt
væsentligt mere end de andre ideofonforslag. Tre af de seks spørgsmål, der har med de ideofoner at
gøre, der beskriver en massiv genstand, der rammer væske, tilhører denne gruppe med tre meget
valgte ideofonforslag, endda med de samme tre ideofonforslag (plask, plop og splask). Det er alle
de spørgsmål der omhandler denne type ideofoner i spørgeskemaundersøgelsen. Det kan derfor tyde
på, at de ideofoner, der beskriver en massiv genstand, der rammer væske, skiller sig ud fra de andre
typer af ideofoner. Dette vil jeg komme tilbage til senere i opgaven.
De tre sidste spørgsmål, hvor besvarelserne fordeler sig på tre ideofonforslag, er alle
bygget op omkring billeder, der indeholder en situation, hvor der er kontakt mellem to massive
genstande. Disse tre besvarelser, viser de samme tendenser som de besvarelser, hvor der kun er to
meget valgte ideofonforslag: ofte er der et ideofonforslag, der sammenlagt er valgt meget, men slet
ikke som 3. prioritet og for det meste er der et ideofonforslag, der slet ikke er valgt hverken som 1.,
2. eller 3. prioritet.
Det syvende af dem – spørgsmål 3 – har kun ét ideofonforslag, der er valgt væsentligt mere end de
andre – se tabel 3.
Side 14 af 42

Spørgsmål 3
Hvor er du bare - ____ (irriterende)
kabum__ pang__ svisj__ uh__ wow___
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
kabum 1., 2. & 3. prioritet = 1 pers.
uh i alt 58 67,4
uh (piger) 44 77,2
uh (drenge) 14 48,3
andet 21 24,4
Tabel 3: I tabel 3 ses besvarelserne for spørgsmål 3. Procenten for i alt og andet er i forhold
til samtlige informanter (86), procenten for piger og drenge er i forhold til henholdsvis
samtlige piger (57) og samtlige drenge (29).
Som det fremgår af tabel 3, er der kun ét ideofonforslag (uh), der er valgt væsentligt mere end de
andre ideofonforslag, som både 1., 2. og 3. prioritet. Uh er valgt af 67,4 % af samtlige informanter,
det er ikke så meget, set i forhold til besvarelserne på de andre spørgsmål, hvor et af
ideofonforslagene ofte er helt oppe i nærheden af 80 %. Til gengæld er kategorien andet valgt som
besvarelse hele 21 gange svarende til 24,4 %, hvilket er ret meget set i forhold til besvarelserne på
de andre spørgsmål. Spørgsmål 3 er faktisk det spørgsmål, hvor andet er valgt flest gange. Der er et
ideofonforslag (kabum), der slet ikke er valgt hverken som 1., 2. eller 3. prioritet.
5.1 Er danske ideofoner konventionelle?
Ud fra resultaterne er det tydeligt, at de ideofoner, der er valgt meget ofte, er konventionelle i dansk.
Man er nødt til at betragte konventionalitet som et kontinuum, da det ikke bare drejer sig om at
bestemme, om noget er konventionelt eller ej; der er tale om grader af konventionalitet. At
konventionalitet er et kontinuum, ses fx når man kigger på låneord i dansk. Hvad er grænsen for,
hvornår et lånord er konventionelt? Det er ikke lige til at svare på, nogen låneord er mere
konventionelle end andre, tag fx ordene kiks, weekend og fake og vendingen by the way. Det er
svært at svare på, om de alle er konventionelle. Der er nok enighed om, at kiks og weekend er
konventionelle i en eller anden grad, men er fake og by the way det også, eller er de ved at blive
det? Man er altså nødt til at betragte konventionalitet som et kontinuum.
Hvis man kigger lidt nærmere på resultaterne for de ideofonforslag, der er valgt meget, kan
man se, at der ofte i besvarelsen af et spørgsmål er et af de to meget valgte ideofonforslag, der er
valgt mere end det andet. På det grundlag kan det konkluderes, at det givne ideofonforslag er mere
konventionelt end det andet, i hvert fald i den situation, der beskrives i spørgsmålet. Dette kan bl.a.
illustreres ved at kigge på besvarelserne af spørgsmål 5, der beskriver en massiv genstand, der
bevæger sig gennem luften. Ideofonforslagene fusj og svisj er valgt væsentligt mere end de andre
ideofonforslag – de er altså begge konventionelle – og fusj er valgt mere end svisj – fusj er altså
mere konventionelt om den givne situation i dansk end svisj. Det samme viser sig i alle
besvarelserne på de spørgsmål, der har mere end ét meget valgt ideofon, på nær spørgsmål 2 og 10.
Spørgsmål 2 og 10 beskriver begge en eksplosion, og i begge tilfælde er ideofonforslagene bum og
kabum valgt væsentligt mere end de andre ideofonforslag, men ingen af dem er favoriseret. I
spørgsmål 2 er bum valgt af 88,4 % af informanterne, og kabum er valgt af 87,2 %. I spørgsmål 10
er bum valgt af 80,2 %, og kabum er valgt af 84,9 % af informanterne. Forskellen er så lille, at der
ikke kan siges at være nogen forskel i graden af konventionalitet af de to ideofoner.
Side 15 af 42

Også det faktum, at der er ideofonforslag i nogle af spørgsmålene, der slet ikke er blevet
valgt, er en tydelig indikation af konventionalitet. De ikke valgte ideofoner vurderes altså som helt
ubrugelige i den situation, spørgsmålet beskriver. De 9 besvarelser, hvor et ideofonforslag er blevet
valgt væsentligt mere end de andre ideofonforslag sammenlagt for 1. og 2. prioritet, men slet ikke
som 3. prioritet, er også en indikation af konventionalitet. De viser, at ideofonet er så anvendeligt i
den givne situation, at ingen finder på at vælge det som 3. prioritet.
Det viser sig, at der er tre af de ideofonforslag, jeg har taget med i undersøgelsen, der ikke
på noget tidspunkt er repræsenteret blandt de mest valgt ideofonforslag i
spørgeskemaundersøgelsen. Det drejer sig om plums, kroink og snap. De er ikke et tydeligt valg og
dermed ikke konventionelle om nogen af de situationer, spørgsmålene beskriver. Alle tre
ideofonforslag er dog valgt af mindst 17 informanter i et af spørgsmålene svarende til 19,8 %, de er
således ikke helt ”ubrugelige”. De udviser bare en mindre grad af konventionalitet om de situationer
spørgsmålene beskriver, men man kan meget vel forestille sig, at de pågældende tre ideofoner vil
blive valgt meget i andre situationer, end dem jeg har undersøgt dem i.
5.2 Typer af ideofoner i dansk
Alle de forskellige typer af ideofoner, jeg har haft med i spørgeskemaundersøgelsen, er blevet valgt
af informanterne. Informanterne har været meget villige til at bruge de ideofoner, der ikke beskriver
en lyd, men fx beskriver lugt eller tilstand (state). Det gælder ikke bare de ideofoner, jeg har hørt
brugt (snif-snif og uh ), men også dem, jeg selv har tilføjet (føj, pang og wow). Fem af de
sætningsbaserede spørgsmål – 1, 3, 7, 9 og 20 – indeholder situationer, der lægger op til brugen af
et af de de ikke lydbeskrivende ideofoner, og i alle tilfælde er ideofonet blandt de ideofonforslag,
der er valgt hyppigst og væsentligt mere end de andre ideofonforslag. Ud fra de resultater kan jeg
konkludere, at der i dansk findes følgende typer konventionelle ideofoner udover dem om lyd: lugt
(føj og snif-snif), tilstand (state) (uh og wow) og farve (pang).
5.3 Bruger piger og drenge de samme ideofoner?
Når man sammenligner, hvordan piger og drenge har svaret på spørgsmålene, svinger det meget fra
spørgsmål til spørgsmål. Fx er forskellen for ideofonforslaget bang i spørgsmål 8 hele 30,6
procentpoint (pigerne vælger det mest), hvor det fx i ideofonforslaget kabum i spørgsmål 1 kun er
0,6 procentpoint (pigerne vælger det mest). Der er ikke bare tale om to afstikkere, der er generelt
stor spredning i resultaterne fra spørgsmål til spørgsmål.
Jeg har valgt at fokusere på forskelle på 15 eller flere procentpoint. Denne grænse er
arbitrær, da der er en jævn spredning. Ud af de 27 spørgsmål er resultaterne af mindst et
ideofonforslag lig med eller større end 15 procentpoint i 10 spørgsmål, det fordeler sig på 7
ideofoner på følgende måde:
bang (spm. 8 – 30,6 pp. piger) 7 og (spm. 19 – 17,7 pp. drenge),
boing (spm. 25 – 19,5 pp. piger) og (spm. 27 – 16,6 pp. piger),
bonk (spm. 6 – 18,6 pp. piger), (spm. 15 – 18,4 pp. piger) og (spm. 27 – 17,1 piger),
klang (spm. 14 – 20,5 pp. piger), (spm. 15 – 25,3 pp. drenge) og (spm. 25 – 24,8 pp.
drenge),
krasj (spm. 23 – 20,1 pp. piger),
pang (spm. 1 – 18,7 pp. piger) og
uh (spm. 3 – 28,9 pp. piger).
Som det fremgår af ovenstående tal, er det ikke altid konsekvent, at pigerne bruger et
ideofon mere end drengene eller omvendt. Dog er det oftest pigerne der vælger et ideofon meget
mere end drengene, men de fleste af ideofonerne, der i to spørgsmål er valgt mest af informanterne,
7 Skal læses: Bang har i spørgsmål 8 en forskel på 30,6 procentpoint, hvor pigerne har valgt det flest gange.
Side 16 af 42

men også lige meget af både pigerne og drengene i et andet spørgsmål. Det gælder fx boing der
også er valgt med en forskel på kun 9,2 procentpoint i spørgsmål 22 endda mest af drengene. Det
gælder også klang, der er valgt mest af drengene i to spørgsmål og mest af pigerne i et spørgsmål,
men også lige meget af både pigerne og drengene i spørgsmål 23. Dog er der en undtagelse med
bonk, der er valgt væsentligt mere end de andre ideofonforslag fire gange. Som det fremgår af
ovenstående, er piger og drenge uenige om brugen af bonk tre gange, alle gangene bruger pigerne
bonk mere end drengene. Fjerde gang ideofonet optræder, er forskellen mellem piger og drenge
tilmed også ret betydelig med 13,6 procentpoint igen valgt mest af pigerne. Selv om de 13,6
procentpoint ligger under den fastlagte grænse, er det interessant, da 13,6 er så tæt på grænsen, og
da grænsen jo som tidligere nævnt er arbitrær. Pigerne bruger altså konsekvent bonk mere end
drengene. Ingen af de andre ideofoner, der er uenighed om mellem piger og drenge, udviser samme
tendens til, at det er enten piger eller drenge, der bedst kan bruge ideofonet.
Svaret på spørgsmålet, om der er en forskel på piger og drenges brug af ideofoner, må på
baggrund af ovenstående være ja. Der er en forskel i hvert fald i nogle tilfælde. Bortset fra bonk er
det dog svært at skille enkelte ideofoner ud som værende foretrukket af piger eller drenge.
5.4 Lighed mellem billeder og sætninger?
Der er en klar tendens til overensstemmelse mellem svarene på de spørgsmål, der er bygget op
omkring sætninger og svarene på de spørgsmål, der er bygget op omkring billeder. Det kan man se,
når man sammenligner fx spørgsmål 23 (billede) og 26 (billede) med spørgsmål 4 (sætning). Alle
tre spørgsmål beskriver en situation, hvor to massive genstande rammer hinanden, så den ene går i
stykker. I alle tre spørgsmål er krasj valgt væsentligt mere end de andre ideofonforslag, så der er
tydelig overensstemmelse mellem sætning og billede. Det er også krasj, der er brugt som ideofon på
begge billeder i kilderne, så informanternes valg stemmer overens med tekstforfatterens. I alle syv
spørgsmål baseret på billeder på nær ét – spørgsmål 27 – er der overensstemmelse mellem
informanternes valg af ideofonforslag og det ideofon, der er brugt i kilden. I det billede, der er
anvendt i spørgsmål 27, er det vump, der er brugt i kilden, men informanterne har kun valgt vump
20 gange som både 1., 2. og 3. prioritet svarende til 23,3 %. De har overvejende valgt tre andre
ideofonforslag, bank med 43 %, boing med 59,3 % og specielt bonk, der er valgt af hele 87,2 % af
informanterne.
Den store overensstemmelse mellem spørgsmål baseret på billeder og spørgsmål baseret på
sætninger og ikke mindst overensstemmelsen mellem informanternes valg af ideofonforslag i
forhold til kilden er en meget tydeligt indikation af konventionalitet.
5.5 Kategorien andet
Kategorien andet er interessant, fordi den siger noget om konventionaliteten af ideofonerne. Andet
er blevet valgt af informanterne, når de ikke har kunnet bruge nogen af de fem ideofonforslag.
Derfor kan andet bruges til at se, for hvor mange af informanterne ingen af ideofonforslagene er
konventionelle. Andet skal være valgt af tilstrækkelig mange, før den er interessant. Jeg har valgt, at
andet er interessant, når den er valgt af 10 % svarende til 9 informanter eller derover.
I besvarelserne af otte af de 20 8 spørgsmål bygget op omkring sætninger er andet lig med
eller over 10 %. Det er ikke ved én bestemt type ideofoner, at andet altid er valgt meget, for
følgende tre typer er repræsenteret: tilstand (state), lyd og lugt.
8 De syv spørgsmål bygget op omkring billeder er ikke interessante i denne sammenhæng, da de ikke har
svarmuligheden andet.
Side 17 af 42

6. Diskussion af resultaterne
Som det fremgår af resultaterne, er der tydeligvis tale om konventionalitet i danske ideofoner. Det
betyder, at det også vil være muligt at fastslå hvert ideofons betydning. Jeg definerede de forskellige
ideofoners betydning inden selve spørgeskemaundersøgelsen på baggrund af kilderne og min egen
fornemmelse som dansk sprogbruger (fj. bilag 1). Denne definition har vist sig at være korrekt for
majoriteten af ideofonerne, men en ny undersøgelse er nødvendig, hvis de ideofoner, der har en
tætliggende betydning, skal differentieres. Se bilag 3 for en gennemgang af hvilke ideofoner, der er
brugt mest i de forskellige situationer, jeg har haft med i spørgeskemaundersøgelsen.
6.1 Forbedringer af spørgeskemaundersøgelsen
Gennem analysen af resultaterne konstaterede jeg, at jeg burde have haft de samme fem
ideofonforslag ved de spørgsmål, jeg gerne ville sammenligne. Jeg har kun været opmærksom på, at
ideofonet fra kilden har været repræsenteret som svarmulighed i de spørgsmål, jeg gerne ville
sammenligne. Sammenligningsgrundlaget ville have været større, hvis alle fem ideofonforslag
havde været ens. Heldigvis har konventionaliteten vist sig at være så stor, at det ikke har været
noget problem for undersøgelsen. Det kan man fx se i sammenligningen mellem spørgsmålene
bygget op omkring sætninger og spørgsmålene bygget op omkring billeder; her er der
overensstemmelse mellem billede og sætning i seks af de syv spørgsmål, med det ene
ideofonforslag de har tilfælles. Sammenligningsgrundlaget er altså kun fraværende i ét tilfælde, så
det kan ikke siges at være et stort problem.
6.2 Overraskende brug af ideofoner
Med nogle af ideofonerne er det kommet bag på mig, i hvilke forbindelser de kunne bruges af
informanterne. De er ikke bare brugt i den sammenhæng, jeg har fundet dem, men også i helt andre
sammenhænge, hvor jeg faktisk havde taget dem med, som eksempler jeg ikke forventede ville
blive valgt. De ideofoner, det drejer sig om, er ikke blevet valgt meget, men dog alligevel så meget,
at det er værd at tage i betragtning. Det drejer sig fx om pang, et ideofon, jeg har taget med som
farvebeskrivende. Pang er blevet valgt som farvebeskrivende ideofon så meget (af 81,4 %), at det
kan siges at være konventionelt i denne brug, men det er også valg i forbindelse med situationer, der
beskriver kontakt af to massive genstande, nærmere bestemt i de situationer, hvor den ene massive
genstand går i stykker. Det ses fx i spørgsmål 26, hvor det er krasj og kronsj, der er de to
ideofonforslag, der er valgt væsentligt mere end de andre med henholdsvis 77,9 % og 48,8 %. Pang
er her i spørgsmål 26 valgt af 16 informanter svarende til 18,6 %. Det betyder, at ideofonet pang har
to forskellige betydninger – det kan beskrive både farve og kontakt af to massive genstande med
beskadigelse. Jeg havde slet ikke selv overvejet pang som kontaktbeskrivende ideofon, men efter at
have set det brugt sådan i spørgeskemaundersøgelsen, har jeg faktisk ændret mening. Nu kan jeg
godt se pang anvendt som både farve- og kontaktbeskrivende ideofon.
Et andet tilfælde er uh, der har to forskellige betydninger dog inden for samme type –
tilstandsbeskrivende. Uh er blandt de ideofonforslag, der er valgt væsentligt mere end de andre til
beskrivelsen af to forskellige tilstande: irritation og positiv overraskelse. Til beskrivelse af en
positiv overraskelse er uh valgt sammen med wow, hvor wow er valgt mest. Jeg kan godt selv bruge
ideofonet i begge situationer, dog er det med meget forskellig intonation. Intonation er et forhold
jeg ikke har undersøgt i min opgave, men brugen af uh tyder på, at det godt kan spille en rolle for
ideofoners betydning.
6.3 Plask, plop, plums og splask
Det har vist sig gennem spørgeskemaundersøgelsen, at de ideofoner, der beskriver en massiv
genstand, der rammer væske, skiller sig ud fra de andre. De er meget entydige i deres betydning, på
den måde, at de kun bruges i forbindelse med væske i modsætning til fx pang. Det viser sig bl.a.
Side 18 af 42

ved, at de hver gang, jeg har valgt at tage dem med som ideofonforslag i en anden kontekst end
kontakt mellem massiv genstand og væske, slet ikke er valgt. De er altså enten valgt meget eller slet
ikke valgt afhængig af situationen. En anden speciel ting ved de ideofoner, der beskriver en massiv
genstands kontakt med væske, er, at hver gang der er et spørgsmål med dem, er der valgt tre og ikke
to ideofonforslag væsentligt mere end de andre, og det er altid de samme tre – plask, plop og splask.
Jeg har i alt haft fire ideofoner med i min undersøgelse, der beskriver en massiv genstands kontakt
med væske, udover de tre førnævnte også plums (fj. bilag 1). De tre ideofoner er ikke prioriteret på
samme måde hver gang, så der er muligvis en forskel i deres betydning. I spørgsmål 11 og 18 er den
prioriterede rækkefølge plask, splask og plop, hvor den i spørgsmål 13 er plop, plask og splask.
Forskellen på spørgsmål 13 over for spørgsmålene 11 og 18 er, at det drejer sig om en mindre
genstand i spørgsmål 13, den sprøjter altså ikke lige så meget. Det viser sig således i
spørgeskemaundersøgelsen, at plop er mere konventionelt i situationer med begrænset sprøjten, at
plask er mere konventionelt end splask ved situationer med meget sprøjten, da plask konsekvent
vælges mere end splask, og at plums ikke bliver taget med blandt de ideofonforslag, der er valgt
væsentligt meget i nogen af spørgsmålene med situationer, der beskriver en massiv genstands
kontakt med væske.
7. Sammenligning med Den Danske Ordbog
Jeg har brugt Den Danske Ordbog som kriterium for, om ideofonerne formelt er optaget i det
danske sprog. Den Danske Ordbog har ikke kategorien ideofon, til gengæld har den kategorierne
lydord og udråbsord. Der er ikke nogen definition af de to kategorier i ordbogen, men jeg har fået
oplyst af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der har været med til at udvikle ordbogen, at
hovedtrækkene af de to kategorier er som følger:
• Lydord: maler betydningen, udgør ikke en selvstændig ytring og efterligner en lyd eller
anden sansning
• Udråbsord: udgøre en selvstændig ytring og efterligner ikke nødvendigvis en lyd eller anden
sansning.
Derudover fortalte de mig, at de havde brugt Brink (1998) til at definere kategorierne, men de havde
ikke fulgt den slavisk, kun som inspiration. Brink skriver at udråbsord udgør selvstændige ytringer i
modsætning til lydord. Derudover skriver han om forskellen på etablerede og uetablerede lydord; de
lydord, der er optaget i ordbøger, i modsætning til de lydord, der ikke er optaget i ordbøger og
improviseres på stedet. Han skriver, at der i alt er 118 etablerede lydord i dansk – fire af dem har jeg
med i min undersøgelse som ideofoner – bang, boing, bum og krasj. Da der hele tiden improviseres
uetablerede lydord, kan der af gode grunde ikke nævnes et antal. Dem, Brink bruger som eksempler
i sin artikel, har han tager fra tegneserier; af hans eksempler er der et, jeg har med i min
undersøgelse som ideofon – bonk. Det er interessant, at bonk, som jeg har fundet stærkt
konventionelt i min spørgeskemaundersøgelse, er med blandt Brinks uetablerede, improviserede
lydord. Det kan jo have ændret sig siden 1998, men i dag burde bonk i hvert fald stå blandt de
etablerede lydord.
Min definition af lydord og interjektioner (se afsnit 2.1) stemmer overens med den
definition, jeg fik oplyst af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der er brugt i Den Danske
Ordbog. Brinks definition inddrager en distinktion mellem etablerede og uetablerede lydord, jeg
ikke har med i min definition, ellers er der overensstemmelse mellem Brinks skelnen mellem lydord
og interjektioner med hensyn til distinktionen selvstændig ytring eller ej.
Af de 27 ideofoner, jeg har valgt at have med i min undersøgelse, er 12 med i Den Danske
Ordbog med de grammatiske kategorier, som angives i tabel 4:
Side 19 af 42

Ideofon Grammatisk kategori
bang lydord, udråbsord
bank substantiv
bum lydord, udråbsord
føj udråbsord
klang substantiv
knæk substantiv
plask lydord
plop lydord
snap udråbsord, substantiv, adjektiv
snif substantiv
uh udråbsord
wow udråbsord, substantiv
Tabel 4: Tabellen viser, hvilke ideofoner der er med i Den Danske Ordbog,
og hvilke(n) grammatisk(e) kategori(er) de er angivet under.
De af de testede ideofoner, der er med som lydord i Den Danske Ordbog, har alle på nær et - snap -
vist sig at være konventionelle i min undersøgelse, men der er mange af de ideofoner, der er
konventionelle ifølge min undersøgelse, som ikke er med i Den Danske Ordbog. Eksempler på
stærkt konventionelle ideofoner, der ikke er med i ordbogen, er fx fusj og svisj.
8. Konklusion
Jeg har gennem mit arbejde med ideofoner fået fastslået, at der er ideofoner i dansk, og at vi har i
hvert fald fire forskellige typer ideofoner om: lyd, lugt, tilstand (state) og farve. Heraf er udgør de
lydbeskrivende ideofoner majoriteten. Jeg har gennem den spørgeskemaundersøgelse, jeg har
foretaget, fået bekræftet min hypotese om, at nogle ideofoner er konventionelle, endda i meget høj
grad. Derudover viste spørgeskemaundersøgelsen også nogle andre interessante resultater. Piger og
drenge bruger fx ikke altid de samme ideofoner. Piger har en tendens til at bruge nogle ideofoner
væsentligt mere end drenge, selv om drengene også bruger dem. Der er kun et tilfælde, hvor pigerne
konsekvent bruger et ideofon mere end drengene – bonk. Et andet interessant resultat er den store
lighed mellem informanternes valg af ideofonforslag i henholdsvis spørgsmål bygget op omkring
billeder og spørgsmål bygget op omkring sætninger, samt den store lighed med ideofonerne i kilden.
Mine resultater er med til at belyse en lille del af dansk, som kan have interesse for
ordbogsredaktioner, da alt peger på, at de burde stå i ordbøgerne.
Side 20 af 42

9. Referenceliste
• Alpher, Barry, Ideophones in interaction with intonation and the expression of new
informantion in some indigenous languages of Australia. 2001. In F.K. Erhard Voeltz &
Christa Kilian-Hatz (ed.) Ideophones, 9-23. John Benjamins Publishing Company
• Brink, Lars. Onomatopoietika – når udtalen maler betydningen. 1998. In Erik Hansen &
Jørn Lund (ed.) Det er korrekt, 116-140. Hans Reitzels Forlag
• Creissles, Denis, Setswana ideophones as uninflected predicative lexemes. 2001. In F.K.
Erhard Voeltz & Christa Kilian-Hatz (ed.) Ideophones, 75-85. John Benjamins Publishing
Company
• Den Danske Ordbog bind 1-6. 2003. Gyldendal & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
• Diffloth, G. 1972 Notes on expressing meaning. Chicago Linguistic Society 1972; vol 8,
440-447
• Doke, C.M. 1935 Bantu Linguistic Terminology
• Engberg-Pedersen, Elisabeth. 1998. Lærebog i tegnsprogs grammatik. Center for Tegnsprog
og Tegnstøttet Kommunikation – KC og forfatteren
• Jakobson, Roman. 1979. Elementer, funktioner og strukturer i sproget: Udvalgte artikler om
sprogvidenskab og semiotik. Nyt Nordisk Forlag.
• Newman, Paul 1968 Ideophones from a syntactic point of view, The Journal of West African
Language vol. 5:2 (s. 107-17)
• Saussure, Ferdinand de. 1983. Course in General Linguistics. Gerald Duckworth & Co. Ltd.
• Stax, Hanne-Pernille. 2003. Med sproget som måleredskab. Metode & Data nr. 89, 4-23.
• Tamly, Leonard. 1985. Lexicalization patterns: semantic structure in lexical forms. In T.
Shopen (ed.) Language Typology and Syntactic Description 3, 57-149. Cambridge: CUP
• Voeltz, K.F. Erhard & Christa Kilian-Hatz, Introduction. 2006. In F.K. Erhard Voeltz &
Christa Kilian-Hatz (ed.) Ideophones, 1-8. John Benjamins Publishing Company
Side 21 af 42

10. Datalitteraturliste
• Jumbobog nr. 14. 1971/1973. Gutenberghus-Forlaget
• Jumbobog nr. 27. 1976/1977/1978. Gutenberghus-Forlaget
• Jumbobog nr. 264. 2002. Egmont Serieforlag A/S
• MetroXpress d. 20. juni 2005. Reklameannonce for Sonofon
• Mogensen, Jan. 1996. Det Kæmpestore Trylleri. Carlsen
• Rowling, J.K. 1997. Harry Potter og De Vises Sten. Gyldendal
• Rowling, J.K. 1998. Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Gyldendal
• Villumsen, Jørn. 2006. Karikaturtegning i Politiken d. 2. april 2006
Side 22 af 42

Bilag 1
11. Udvalgte ideofoner til spørgeskemaundersøgelsen
Lyd:
Massiv genstand rammer væske:
plask (&, *) - genstand rammer væske med meget sprøjten.
Kontorstol med OJ 9 rammer vand (F: kontorstol m. and G: vand Mo/Ma: rammer)
Rutsjer ned i vand (F: and G: vand Mo/Ma: rammer)
plop (&) - genstand rammer væske med meget begrænset sprøjten.
”Mens han stod og tænkte over, hvor trist han var, samlede han en sten op og smed den ud i
vandet. -Plop! sagde det.” (F: lille sten G: sø Mo/Ma: kastes 10 )
plums (*) - genstand i væske med sprøjten.
Kontorstol med OJ rammer vand (F: kontorstol m. and G: vand Mo/Ma: rammer)
splask (*) - genstand rammer væske med meget sprøjten
AA falder i vandet (F: and G: vand Mo/Ma: rammer vandet hårdt)
Kontakt mellem to massive genstande:
bang (*) - kontakt
Dør smækkes (F: jerndør G: jerndørkarm Mo/Ma: smækkes)
bank (*) - kontakt
Hammer slås mod søm (F: hammer G: søm Mo/Ma: rammer hinanden)
Hånd slås i bord (F: hånd G: bord Mo/Ma: rammer hinanden)
blam (*) - kontakt af en spids massiv genstand og en massiv genstand
Harpun rammer helikopter (F: harpun G: helikopter Mo/Ma: rammer hinanden)
boing (#) - kontakt uden beskadigelse med affjedring.
Mobiltelefon i nakken (F: mobiltelefon G: nakke på mand Mo/Ma: rammer hinanden)
bonk (*) - kontakt uden beskadigelse og affjedring.
Boomerang rammer træ (F: bommerang G: træ Mo/Ma: rammer hinanden)
Golfkølle rammer bold (F: golfkølle G: golfbold Mo/Ma: rammer hårdt)
Bold i hul (F: golfbold G: hul Mo/Ma: bolden rammer bunden af hullet)
Banken på dør (F: vinge(hånd) G: jerndør Mo/Ma: rammer hårdt)
klang (*) - kontakt af to metal-agtige genstande
GG slås med sværdfisk (F: sværd G: sværdfiske sværd Mo/Ma: rammer hinanden)
krasj (*) - kontakt af to massive genstande + den ene ødelæggelse/beskadigelse
Vase knuses (F: vase G: jord Mo/Ma: rammer jorden og går i stykker)
Stor sten rammer jorden (F: sten G: jord/bjergside Mo/Ma: rammer hårdt)
kroink (*) - kontakt med beskadigelse
To skibe støder sammen (F: skib G: skib Mo/Ma: rammer hinanden)
kronsj (*, +) - kontakt med beskadigelse
To støder sammen (F: and G: mand Mo/Ma: rammer hinanden hårdt)
tjonk (*) - kontakt
AA får en boomerang i nakken (F: and G: boomerang Mo/Ma: rammer hårdt)
vump (*) - kontakt
OJ slår med stok (F: stok G: hoved på mand Mo/Ma: rammer hårdt)
AA falder ned af trappe (F: and G: trappe/asfalt Mo/Ma: rammer hårdt)
9 Forkortelserne OJ, AA og GG er forkortelser for navne fra Jumbobøgerne.
10 F=figur, G=grund, Mo=bevægelse (motion), Ma=bevægelsesmåde (manner) og P=sti (path) (jf. Talmy 1985)
Side 23 af 42

Genstand bevæger sig gennem luften:
fusj (*) - genstand hurtigt gennem luften + fejer (nok igen noget med hurtig bevægelse gennem
luften!)
Vandstråle gennem luften (F: vandstråle Mo/Ma: sprøjtes P: gennem luften)
Fejer aggressivt med kost (F: kost G: gulv Mo/Ma: fejer vredt)
Objekt flyver gennem luften (F: porcelæns figur Mo/Ma: kastes P: gennem luften)
svisj (*) - genstand hurtigt gennem luften.
Golfkølle gennem luften i et slag (F: golfkølle Mo/Ma: svinges hurtigt P: gennem luften)
AA snubler (F: and Mo/Ma: fander P: gennem luften)
Skud med slangebøsse (F: mursten Mo/Ma: skydes P: gennem luften)
Boomerang gennem luften (F: boomerang Mo/Ma: suser hurtigt P: gennem luften)
Eksplosion:
bum (*) - eksplosion
Symaskine eksploderer (F: symaskine Mo/Ma: eksploderer)
kabum (*) - eksplosion
Silo eksploderer (F: silo Mo/Ma: eksploderer)
Genstand knækker:
knaks (*) - tykkere genstand knækker
Golfkølle knækker (F: golfkølle Mo/Ma: knækker p.g.a. den rammer jorden hårdt)
Reb knækker (F: reb Mo/Ma: knækker p.g.a. for meget vægt)
knæk (*) - tykkere genstand knækker
Gren knækker (F: gren Mo/Ma: knækker p.g.a. for meget vægt)
snap (*) - tynd genstand knækker
Tråd knækker (F: tråd Mo/Ma: knækker p.g.a. for stor belastning)
Tilstand:
uh (%) - irriterende/bare for meget
Hvor er du bare - uh.
wow (?) - overraskende godt
Det må jeg nok sige - wow.
Farve:
pang (?) - skrigende farve
Hun kom ind i en skrig-orange bluse - pang
Lugt:
føj (?) - ulækker
Han kom ind lugtende som et helt værtshus - føj.
snif-snif (%) - ulækkert
Der stinker – snif-snif
Ved hvert ideofon har jeg sat et tegn, der fortæller, hvilke(n) kilde(r) de er fra:
Jumbobog: *
Harry Potter bog: +
Det Kæmpestore Trylleri: &
Reklameannonce: #
Hørte: %
Tilføjede: ?
Side 24 af 42

Bilag 2
Spørgsmål 1
12. Skemaer over resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen
Spørgsmål med sætninger
Hun kom ind i en skrig-orange bluse - _____ (for farven)
kabum__ kroink__ pang__ plop__ svisj__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
kabum i alt 11 30 34,9
kabum (piger) 12 20 35,1
kabum (drenge) 10 34,5
pang i alt 70 81,4
pang (piger) 50 87,7
pang (drenge) 20 69,0
pang 3. prioritet = 0 inf. 13
plop 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
andet 7 8,1
Spørgsmål 2
Pludselig eksploderede laden - _____
boing__ bum__ fusj__ kabum__ plask__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bum i alt 76 88,4
bum (piger) 50 87,7
bum (drenge) 26 89,7
kabum i alt 75 87,2
kabum (piger) 52 91,2
kabum (drenge) 23 79,3
plask 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
andet 2 2,3
11 Procenten for i alt og andet er i forholdt i samtlige informanter (86).
12 Procenten for piger og drenge er i forhold til henholdsvis samtlige piger (57) og samtlige drenge (29).
13 inf. = informant
Side 25 af 42

Spørgsmål 3
Hvor er du bare - ____ (irriterende)
kabum__ pang__ svisj__ uh__ wow___
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
kabum 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
uh i alt 58 67,4
uh (piger) 44 77,2
uh (drenge) 14 48,3
andet 21 24,4
Spørgsmål 4
Hun kylede tallerkenen i gulvet så den knustes - ____
bang__ boing__ kabum__ krasj__ vump__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bang i alt 44 51,2
bang (piger) 29 50,9
bang (drenge) 15 51,7
krasj i alt 71 82,6
krasj (piger) 48 84,2
krasj (drenge) 23 79,3
andet 9 10,5
Side 26 af 42

Spørgsmål 5
Han tog sigte med sin slangebøsse og skød. Stenen susede gennem luften - _____
fusj__ kroink__ splask__ svisj__ tjonk__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
fusj i alt 80 93,0
fusj (piger) 53 93,0
fusj (drenge) 27 93,1
fusj 3. prioritet = 0 inf.
svisj i alt 65 75,6
svisj (piger) 43 75,4
svisj (drenge) 22 75,9
andet 2 2,3
Spørgsmål 6
Golfbolden trillede lige hen til hullet og røg i - ______
bonk__ klang__ krasj__ splask__ vump__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bonk i alt 64 74,4
bonk (piger) 46 80,7
bonk (drenge) 18 62,1
vump i alt 45 52,3
vump (piger) 32 56,1
vump (drenge) 13 44,8
andet 9 10,5
Side 27 af 42

Spørgsmål 7
Han kom ind lugtende som et helt værtshus - _____
fusj__ føj__ pang__ plask__ snif-snif__
andet ______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
føj i alt 69 80,2
føj (piger) 48 84,2
føj (drenge) 21 72,4
pang 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
plask 1., 2. & 3. prioritet = 0 inf.
snif-snif i alt 43 50
snif-snif (piger) 26 45,6
snif-snif (drenge) 17 58,6
andet 9 10,5
Spørgsmål 8
Hun snublede ned ad trappen og landede på afsatsen - _____
bang__ blam__ krasj__ snap__ vump__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bang i alt 56 65,1
bang (piger) 43 75,4
bang (drenge) 13 44,8
vump i alt 40 46,5
vump (piger) 28 49,1
vump (drenge) 12 41,4
andet 13 15,1
Side 28 af 42

Spørgsmål 9
Det må jeg nok sige - _____ (overraskende godt)
plop__ splask__ svisj__ uh__ wow__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
splask 1., 2. & 3. prioritet = 0 inf.
uh i alt 54 62,8
uh (piger) 35 61,4
uh (drenge) 19 65,5
uh 3. prioritet = 0 inf.
wow i alt 78 90,7
wow (piger) 53 93,0
wow (drenge) 25 86,2
wow 3. prioritet = 0 inf.
andet 2 2,3
Spørgsmål 10
Pludselig eksploderede bilen - _____
boing__ bum__ fusj__ kabum__ plask__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bum i alt 69 80,2
bum (piger) 45 78,9
bum (drenge) 24 82,8
kabum i alt 73 84,9
kabum (piger) 50 87,7
kabum (drenge) 23 79,3
andet 7 8,1
Side 29 af 42

Spørgsmål 11
Da de gik over broen, tabte pigen sin dukke i vandet - ______
plask__ plop__ plums__ splask__ tjonk__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
plask i alt 78 90,7
plask (piger) 53 93,0
plask (drenge) 25 86,2
plop i alt 64 74,4
plop (piger) 43 75,4
plop (drenge) 21 72,4
splask i alt 67 77,9
splask (piger) 47 82,5
splask (drenge) 20 69,0
tjonk 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
andet 2 2,3
Spørgsmål 12
Han hang ned fra klippevæggen og kunne mærke, at rebet, der holdt ham, gav efter - _____
knaks__ knæk__ kroink__ snap__svisj__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
knaks i alt 49 57,0
knaks (piger) 33 57,9
knaks (drenge) 16 55,2
knæk i alt 55 64,0
knæk (piger) 35 61,4
knæk (drenge) 20 69,0
andet 10 11,6
Side 30 af 42

Spørgsmål 13
Han kastede en lille sten ud i vandet - ________
boing__ plask__ plop__ plums__ splask__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
boing 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
plask i alt 61 70,9
plask (piger) 41 71,9
plask (drenge) 20 69,0
plop i alt 79 91,9
plop (piger) 54 94,7
plop (drenge) 25 86,2
splask i alt 41 47,7
splask (piger) 27 47,4
splask (drenge) 14 48,3
andet 3 3,5
Spørgsmål 14
Sværdene fra de to kæmpende ramte hinanden - _____
bank__ klang__ kroink__ kronsj__ svisj__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
klang i alt 68 79,1
klang (piger) 49 86,0
klang (drenge) 19 65,5
klang 3. prioritet = 0 inf.
svisj i alt 36 41,9
svisj (piger) 25 43,9
svisj (drenge) 11 37,9
andet 9 10,5
Side 31 af 42

Spørgsmål 15
I et flot sving ramte golfkøllen bolden - _____
bom__ bonk__ klang__ kroink__ splask__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bonk i alt 49 57,0
bonk (piger) 36 63,2
bonk (drenge) 13 44,8
klang i alt 39 45,3
klang (piger) 21 36,8
klang (drenge) 18 62,1
plask 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
andet 15 17,4
Spørgsmål 16
Drengen klamrede sig til grenen, da den pludselig gav efter - _____
knaks__ knæk__ kroink__ plop__ snap__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
knaks i alt 52 60,5
knaks (piger) 36 63,1
knaks (drenge) 16 55,2
knæk i alt 76 88,4
knæk (piger) 49 86,0
knæk (drenge) 27 93,1
plop 1., 2. & 3. prioritet = 0
andet 4 4,7
Side 32 af 42

Spørgsmål 17
Hun kastede sin sko efter ham, så den fløj gennem luften - _____
bum__ fusj__ krasj__ splask__svisj__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
fusj i alt 73 84,9
fusj (piger) 48 84,2
fusj (drenge) 25 86,2
fusj 3. prioritet = 0 inf.
splask 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
svisj i alt 62 72,1
svisj (piger) 39 68,4
svisj (drenge) 23 79,3
andet 3 3,5
Spørgsmål 18
Skipperen smed den store kasse med smuglergods overbord - _______
knæk__ plask__ plop__ plums__ splask__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
plask i alt 72 83,7
plask (piger) 46 80,7
plask (drenge) 26 89,7
plop i alt 40 46,5
plop (piger) 27 47,4
plop (drenge) 13 44,8
splask i alt 57 66,3
splask (piger) 35 61,4
splask (drenge) 22 75,9
andet 5 5,8
Side 33 af 42

Spørgsmål 19
Hun hamrede hånden ned i bordet - _____
bang__ bank__ boing__ wow__ plop__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
bang i alt 70 81,4
bang (piger) 43 75,4
bang (drenge) 27 93,1
bang 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
bank i alt 47 54,7
bank (piger) 30 52,6
bank (drenge) 17 58,6
bank 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
andet 5 5,8
Spørgsmål 20
Der stinker - _____ (dårligt)
føj__ pang__ plop__ snif-snif__ svisj__
andet_______________
Absolut antal Procent Bemærkninger
føj i alt 75 87,2
føj (piger) 49 86,0
føj (drenge) 26 89,7
føj 3. prioritet = 0 inf.
pang 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
snif-snif i alt 44 51,2
snif-snif (piger) 30 52,6
snif-snif (drenge) 14 48,3
andet 7 8,1
Side 34 af 42

Spørgsmål 21
boing__ fusj__ plums__ svisj__ tjonk__
Spørgsmål med billeder
Absolut antal Procent Bemærkninger
fusj i alt 61 70,9
fusj (piger) 42 73,7
fusj (drenge) 19 65,5
fusj 3. prioritet = 1 inf.
plums 1., 2. & 3. prioritet = 1 inf.
svisj i alt 60 69,8
svisj (piger) 38 66,7
svisj (drenge) 22 75,9
svisj 3. prioritet = 0 inf.
Side 35 af 42

Spørgsmål 22
bang__ boing__ bonk__ kabum__ splask__
Absolut antal Procent Bemærkninger
boing i alt 60 69,8
boing (piger) 38 66,7
boing (drenge) 22 75,9
bonk i alt 70 81,4
bonk (piger) 49 86,0
bonk (drenge) 21 72,4
splask 1., 2. & 3. prioritet = 0 inf.
Side 36 af 42

Spørgsmål 23
blam__ klang__ krasj__ svisj__ tjonk__
Absolut antal Procent Bemærkninger
klang i alt 49 57,0
klang (piger) 32 56,1
klang (drenge) 17 58,6
krasj i alt 63 73,3
krasj (piger) 39 68,4
krasj (drenge) 14 48,3
krasj 3. prioritet = 0 inf.
Side 37 af 42

Spørgsmål 24
bom__ krasj__ plask__ tjonk__ vump__
Absolut antal Procent Bemærkninger
bum i alt 33 38,4
bum (piger) 20 35,1
bum (drenge) 13 44,8
tjonk i alt 55 64,0
tjonk (piger) 39 68,4
tjonk (drenge) 16 55,2
vump i alt 41 47,7
vump (piger) 30 52,6
vump (drenge) 11 37,9
Side 38 af 42

Spørgsmål 25
blam__ boing__ klang__ snap__ uh__
Absolut antal Procent Bemærkninger
blam i alt 23 26,7
blam (piger) 17 29,8
blam (drenge) 6 20,7
boing i alt 23 26,7
boing (piger) 19 33,3
boing (drenge) 4 13,8
klang i alt 60 69,8
klang (piger) 35 61,4
klang (drenge) 25 86,2
klang 3. prioritet = 1 inf.
Side 39 af 42

Spørgsmål 26
bom__ krasj__ kronsj__ pang__ tjonk__
Absolut antal Procent Bemærkninger
krasj i alt 67 77,9
krasj (piger) 43 75,4
krasj (drenge) 24 82,8
kronsj i alt 42 48,8
kronsj (piger) 30 52,6
kronsj (drenge) 12 41,4
Side 40 af 42

Spørgsmål 27
bank__ boing__ bonk__ splask__ vump__
Absolut antal Procent Bemærkninger
bank i alt 37 43,0
bank (piger) 24 42,1
bank (drenge) 13 44,8
boing i alt 51 59,3
boing (piger) 37 64,9
boing (drenge) 14 48,3
bonk i alt 75 87,2
bonk (piger) 53 93,0
bonk (drenge) 22 75,9
splask 1., 2. & 3. prioritet = 1
Side 41 af 42

Bilag 3
1. Hvilke ideofoner der er valgt i hvilke situationer
Følgende er en gennemgang af hvilke ideofoner, der er brugt til at beskrive de forskellige
situationer, jeg har haft med i spørgeskemaundersøgelsen. Ideofonerne er nævnt i prioriteret
rækkefølge, de mest valgte først.
Lyd:
Massiv genstand rammer væske med begrænset sprøjten – plop, plask, splask
Massiv genstand rammer væske med meget sprøjten – plask, splask, plop
Kontakt mellem to massive genstande – bonk, bang/bank/boing/bum/tjonk/vump
Kontakt mellem to massive genstande, hvor den ene ødelægges – krasj, bang/klang/kronsj
Kontakt mellem to metal-agtige genstande – klang, blam/boing/bonk/svisj
Genstand bevæger sig gennem luften – fusj, svisj
Eksplosion – kabum/bum
Genstand knækker – knæk, knaks
Tilstand:
Tilstand af irritation – uh
Tilstand af positiv overraskelse – wow, uh
Farve:
Farve – pang, kabum
Lugt:
Ubehagelig lugt – føj, snif-snif
Side 42 af 42