Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

Nyhedsbrev nr. 5 2003
Er gamle æblesorter
velegnede til
økologisk dyrkning?
Selvom mange sorter af æbler er fremavlet før kemiens tid, er de ikke nødvendigvis
gode til økologisk dyrkning. En undersøgelse over 4 år har omfattet 14 gamle sorter
Til økologisk dyrkning er det meget
vigtigt at vælge sorter, der ikke er følsomme
over for alvorlige sygdomme
og skadedyr. Ellers vil man med tiden
se en kraftig nedgang i udbyttet, fordi
smittetrykket bliver stort. Måske
kunne de gamle sorter, der blev dyrket
længe før de første pesticider så
dagens lys, leve op til de krav, vi i dag
stiller til æblesorter: en god spisekvalitet,
et godt udbytte og modstandsdygtighed
overfor skadevoldere.
Undersøgelsen omfattede 14 sorter,
som blev udvalgt netop fordi de skulle
have lav følsomhed overfor sygdomme
og skadedyr. De undersøgte
sorter var: ‘Adams Pearmain’, ‘Ananas
Reinet’, ’Beauty of Bath’, ‘Bodil Neergaard’,
’Bøgs Citronæble’, ‘Coulons
Reinet’, ‘Gascoynes Scarlet’, ‘Grahams
Royal Jubileee’, ‘Holsteiner Cox’, ‘Lord
Lambourne’, ‘Orleans Reinet’, ‘Rød
Kortstilk’, ‘Sävstaholm’ og ‘Tyrrestrup
Kirsebæræble’.
Hvad er blevet undersøgt?
I undersøgelsen er frugtudbyttet og
frugtstørrelsen blevet registreret i 4 år.
Spisekvaliteten er undersøgt ved, at et
æbleekspertpanel gav sorterne karakter
for spisekvalitet flere gange i opbevaringsperioden.
Der blev vurderet
sygdoms- og skadedyrsangreb på
Nyhedsbrevet Danmarks JordbrugsForskning
Udgives af Danmarks JordbrugsForskning (DJF),
Postbox 50, 8830 Tjele
Tlf. 8999 1900
Fax 8999 1919
djf@agrsci.dk
www.agrsci.dk
Oplag 2.500
Ansvarshavende: Michael Laustsen
træer og frugter. På træerne blev der i
august givet en karakter for modtageligheden
for frugttrækræft, meldug og
frugttræs spindemider. På de høstede
frugter taltes antallet af frugter med
skade forårsaget af skurv, æblevikler,
andre viklere og æblehvepse.
Gammelt er ikke altid godt
Alle 14 sorter var modtagelige over
for sygdomme. De fleste sorter havde
dog lav modtagelighed over for frugttrækræft
og meldug. Æbleskurv var
den mest ødelæggende sygdom,
angrebet varierede gennemsnitligt for
alle sorter fra 17% til 70% beskadigede
frugter, afhængig af året. Æblehvepsen
var det mest ødelæggende skadedyr;
sorterne ‘Bodil Neergaard’, Bøgs
Citronæble’, ‘Gascoynes Scarlet’,
‘Holsteiner Cox’, og ‘Orleans Reinet’ var
mindre modtagelige for æblehvepse.
De højeste frugtudbytter var hos
‘Coulons Reinet’, ‘Gascoynes Scarlet’,
Redaktionsgruppe:
Carl Otto Ottosen, Bernd Wollenweber,
Jørgen Jakobsen, Lars Elsgaard, Peter Holm,
Morten Dam Rasmussen, Mogens Vestergaard,
Britt-Ea Jensen
Fotos: s. 1, 6 og 8 Kim Nielsen, s. 2 og 3 John
Henriksen
Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue
Tryk: Rounborgs Grafiske Hus
‘Holsteiner Cox’, ‘Lord Lambourne’ og
‘Tyrrestrup Kirsebæræble’, men til kommerciel
dyrkning er udbyttet for lille.
Frugtstørrelsen varierede meget med
sorten. Spisekvaliteten varierede faktisk
meget fra år til år, og kun sorterne
’Holsteiner Cox’, ’Bodil Neergaard’ og
’Bøgs Citronæble’ opnåede rimelige
vurderinger for spisekvalitet.
Alt i alt må man sige, at for at skaffe
gode sorter til den økologiske produktion
skal vi ikke se tilbage, men frem,
og forædle os frem til modstandsdygtige
og velsmagende sorter.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Birka Falk Kühn,
tlf. 6390 4178,
Birka.Kuehn@agrsci.dk, og
seniorforsker Hanne Lindhard,
tlf. 6390 4171,
Hanne.Lindhard@agrsci.dk, begge
Afd. for Havebrugsproduktion.
Abonnement
DJFs publikationsserier kan ses på DJFs hjemmeside,
men ønsker man at få f.eks. nyhedsbrevet i
papirudgave kan der tegnes abonnement ved
henvendelse til den nævnte adresse.
Uddrag af tekster, der er udgivet af DJF, kan
benyttes mod tydelig kildeangivelse
NORDISK MILJØMÆRKNING
541-443