Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

More documents

Recommendations

Info

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning indehaveren og endelig den planteskole, der skal levere frugtavleren den ønskede kombination af grundstamme og sort/klon: ■ Frugtavleren vil have sikkerhed for, at de planter, der bliver leveret, er klon af den sort, som han nu ønsker. Det er forbundet med store omkostninger at tilplante et areal med f.eks. æbler på meget kort planteafstand og i snævre rækker. Derfor skal plantematerialet være i orden, en omplantning vil være både frustrerende og kostbar. ■ Sortsindehaveren, som får afgifter, ønsker i tvivlstilfælde at kunne bevise sit ejerskab. ■ Planteskolen, som måske tidligere har stået med et stort erstatningskrav fra en fejlleverance, sikrer sig sorter og kloners ægthed, inden grundstammerne tages i brug eller podematerialet skæres. Hvordan sikrer vi, at det er de rigtige gener Tidligere kunne man kontrollere sorters ægthed, når træerne begyndte at sætte frugt, for til en komplet identifikation hører naturligvis også frugternes udseende. Men for at undgå sygdomme, der kommer med pollen, og for at få modertræerne til at give så mange skud (og dermed podekviste) som muligt, foretager man en kraftig tilbageskæring om vinteren, og det er derfor ikke muligt at lave en komplet beskrivelse af planterne, når de ikke blomstrer. Dyrkning af kirsebær, både søde og sure, bliver også gradvis mere og mere specialiseret. Især er muligheden for at påvirke træstørrelse, sætning, ydelse og hårdførhed ved brug af forskellige grundstammer kommet mere og mere i fokus. Samtidig er spørgsmål som fordragelighed mellem grundstammen og ædelriset blevet vigtigere – vi vil vide med sikkerhed, hvilke sorter, der er fordragelige med hvilke grundstammer. DNA-profilen fortæller præcist hvilken genetisk kode der ligger bag de modne kirsebær, selv hvis man kun har et blad eller en kvist. Det betyder, at det er blevet endnu vigtigere at vide med sikkerhed, hvilken sort og hvilken grundstamme, der anvendes i både danske og udenlandske forsøg. Mange grundstammer kommer fra et udvalg af fuglekirsebær, og det er ikke svært at tænke sig, at der kan tages fejl af disse grundstammer et eller andet sted i produktionen, fra vævskulturen til den står som grundstamme for en eller anden kirsebærsort i en plantage. Grundstammerne får sjældent lejlighed til at vise deres frugter, derfor kan kendetegn, der er knyttet hertil ikke bruges. Som tidligere nævnt er der sjældent frugt på planter i opformering, så heller ikke her er der mulighed for en komplet identifikation. Derfor er der et behov for at udvikle et identifikationssystem, som er uafhængig af plantens alder, tilstedeværelse af frugt eller tid på året. Forskningen i forbindelse med et ph.d.-projekt i DNA-fingerprinting i surkirsebær vil kunne føre til udvikling af metoder, der med sikkerhed kan identificere sorter. Og så er man er sikker på at få, hvad man har bestilt. Kontaktperson: Ph.d.-studerende Bjarne Hjelmsted Pedersen, Afd. for Havebrugsproduktion, tlf. 6390 4322, bjarneh.pedersen@agrsci.dk.
Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning Skadedyrsbekæmpelse ved gasning med kultveilte i salgsklare potteplanter Hvor mange timer kan potteplanter af krysantemum og roser opbevares i 100% kultveilte ved ca. 20ºC, før deres kvalitet forringes? Hvor mange timer kan trips, bladlus og spindemider overleve? Resultaterne tyder på, at specielt roser kan tåle behandlingen – og at skadedyrene ikke kan Biologisk bekæmpelse med nyttedyr og mikroorganismer anvendes i dag i større eller mindre omfang i forbindelse med 30-35 % af dansk potteplanteproduktion. En stigende eksport går imidlertid til lande som Canada, Japan og USA, som har meget restriktive importregler; disse lande accepterer ingen levende dyr på importerede planter, hverken skadedyr eller nyttedyr. Derfor er denne eksport yderst afhængig af intensiv brug af pesticider. Planterne tåler behandlingen I et forsøg blev potteplanter placeret i tryktanke. 8 timer efter forsøget var begyndt, var den procentvise koncentration af kuldioxyd ca. 95 % og af ilt ca. 0,5%. Den ekstremt lave iltprocent er en sandsynlig hovedårsag til resultaterne. Roser og til dels krysantemum kunne tilsyneladende tåle ophold i ca. 8 timer. Herefter var deres reaktioner forskellige. Nogle skader på blade og blomsterknopper som resultat af forsøgsbehandlingerne blev først tydelige 1-2 uger efter planterne var blevet behandlet. Kort nyt Åbent hus på Foulum Alle er velkomne på Forskningscenter Foulum, Agro Business Park og Kvægbrugets Forsøgscenter lørdag den 4. oktober 2003 kl. 10.00 - 16.00 Der bliver lejlighed til at se laboratorier, forsøgsanlæg og stalde. Nogle af emnerne: ■ Oplev dyrene ’fortælle’, hvad de synes er god velfærd. Resultaterne viser, at gasbehandling med ca. 100 % kuldioxyd i op til 16 timer sandsynligvis vil kunne befri roser for uønskede insekter. Generelt var dødeligheden blandt de forskellige arter og stadier af skadedyr bemærkelsesværdig ens. Kan det bruges i praksis? Vi må konkludere, at potteplanterne i forsøgene ser ud til at kunne tolerere gasning uden væsentlig tab af deres prydværdi, og at insekterne i forsøgene på samme korte tid og udsat for samme ekstreme atmosfære kan uskadeliggøres. Det betyder, at behandling med kuldioxyd efter indledende vakuumbehandling er et realistisk alternativ til pesticidbehandlinger af skadedyr i forbindelse med eksport til visse lande. Metoder og teknikker bør dog eksperimentelt videreudvikles for eksempel med småplanter og stiklinger, for at vise at sådanne behandlinger er realistiske i praksis. Det drilske er nemlig, at plantearter og -sorter kan reagere ■ Koen har udviklet sig meget over 60 år. Hvad med mælken ? ■ ’Underjordiske’ kort, som afslører jordens kvalitet ■ Sådan arbejder forskerne på at forbedre bøffernes kvalitet ■ Se en højteknologisk stald med malkerobot ■ Hvordan kan satellitter betjene landmændene? ■ Hvilke gulve foretrækker svin? ■ Test din lugtesans ■ Mød virksomheder, som sætter fødevareforskningen i arbejde. forskelligt, og det kan også tænkes, at der er forskelle mellem årstiderne. Planterne kan nemlig være mere stressfølsomme i perioder af året, for eksempel i perioder, hvor spalteåbningerne er mere åbne: Her kan der tidligere ske skader, fordi CO2 omdannes til syre i bladene. Projektet er gennemført med støtte fra Hede Nielsen Fond, Direktoratet for FødevareErhverv og en række gartnere. Yderligere oplysninger Forskningsleder Henrik F. Brødsgaard, Afd. for Plantebeskyttelse, tlf. 5811 3433, henrik.brodsgaard@agrsci.dk. Seniorforsker Niels Bredmose, tlf. 6390 4218, niels.bredmose@agrsci.dk, og forskningsleder Carl-Otto Ottosen, tlf. 6390 4213, co.ottosen@agrsci.dk, begge Afd. for Havebrugsproduktion Seminar om produktion i væksthuse Den 12.-15. maj 2004 afholdes et seminar på Dalum Landbrugsskole: Nutrient and resource management in greenhouse production Seminaret er arrangeret af NJF, Nordiske Jordbrugsforskeres Forening. Flere oplysninger på www.agrsci.dk/arrangement
Page 1 and 2: NYHEDSBREVET Danmarks JordbrugsFors
Page 3 and 4: Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks Jord
Page 5: Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks Jord

Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?