Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

More documents

Recommendations

Info

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning Kan potteplanter dyrkes økologisk Reglerne for økologisk plantedyrkning gør det vanskeligt at producere økologiske potteplanter. Forsøg på Forskningscenter Årslev viser, at det må kunne lade sig gøre, men at der er et stykke vej endnu Der findes meget præcise regelsæt for økologisk produktion af fødevarer, uanset om det sker på friland eller i væksthus. Dette er ikke tilfældet for produktion af prydplanter, som adskiller sig fra fødevareproduktionen på ét vigtigt punkt: Både dyrkningsmedium og hele planter fjernes fra produktionen. Dermed er det grundlæggende princip med tilbageførsel af næringsstoffer til dyrkningsmediet ikke umiddelbart mulig. Gødningen Da potteplanter i høj grad har behov for kontinuerlig adgang til næringsstoffer under deres vækst, skal der udvikles en dyrkningsmetode, som tillader både en opgødning af voksemediet før produktionsstart og gødskning med organiske gødninger under produktionen. Forskningsresultater vedr. dynamisk gødningsanvendelse og reduceret vandforbrug i konventionel produktion har vist, at dette kan fremme plantekvalitet og reducere ressourceforbruget. Dette harmonerer godt med den økologiske filosofi, men en direkte videnoverførsel fra uorganiske til organiske gødninger er ikke mulig. Gødningen må i høj grad tilføres fra kilder uden for bedriften, dvs. i form af husdyrgødning, komposterede plantedele mv., da meget få gartnerier har et areal, der tillader f.eks. dyrkning af plantemateriale til gødskning. På samme måde fraføres ejendommen alt materiale (i form af solgte planter), så derfor kan der ikke umiddelbart tilbageføres plantedele til produktionen til kompostering mv. Forsøg med to plantetyper I forsøg med ægypterstjerne (Pentas lanceolata) og krysantemum var målet at teste kulturens evne til at udnytte næringsstoffer fra et økologisk voksemedium. Ved et forsøg anvendtes ‘Alternativjord’, et KRAV-godkendt dyrkningsmedium (den svenske pendant til Ø-mærket i Danmark) baseret på sphagnum, der er komposteret med kogødning i 2 år, herefter tilsat hønsegødning og komposteret i endnu et år. Udover den oprindelige ‘Alternativjord’ tilsatte vi forskellige tilsætningsmaterialer for at undersøge, om der var en effekt af at tilsætte yderligere organisk materiale. Ikke nok gødning i de fleste dyrkningsmedier Det var klart, at jo længere vi kom hen i produktionsforløbet, jo mere udtalt blev forskellen mellem kontrolplanter, dyrket i et konventionelt dyrkningsmedium, og de økologiske planter. Resultaterne påviser et klart behov for en organisk flydende gødning, som gartneren kan bruge sent i kulturen som supplement til de organiske næringsstoffer fra f.eks. ‘Alternativjorden’. Ægypterstjerne Vi undersøgte derfor indholdet af nitrat og ammonium i forskellige økologiske og/eller organiske flydende gødninger, der er tilgængelige på markedet i dag. Generelt er indholdet af specielt nitrat lavt i de gødninger, vi har testet. Den fiskeblod/fiskebensmel baserede gødning Nu-Gro skiller sig dog ud fra de andre ved at have et højt indhold af tilgængeligt nitrat, men gødningen er endnu ikke godkendt til økologisk dyrkning i Danmark. Ved økologisk dyrkning af potteplanter er der blevet sat spørgsmålstegn ved brugen af sphagnum som dyrkningsmedium, idet sphagnum er en meget langsomt fornyelig naturlig ressource. Nye regler for økologisk væksthusproduktion er undervejs. EU kommissionen har foreslået, at dyrkningsmediet skal bestå af mindst 70% kompost til potteplanteproduktioner. Denne kompost skal bestå udelukkende af økologiske udgangsmaterialer, uanset om den er baseret på planterester eller husdyrgødning. I visse europæiske lande er sphagnum også på tilbagetog. I England efterspørges i stigende grad ikke-tørv baserede dyrkningsmedier, hvilket hurtigt kan påvirke efterspørgslen efter potteplanter dyrket uden sphagnum.
Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning Med en supplementsgødning med et højt indhold af nitrat og sulfat, mener vi, at grundlaget er på plads for at starte op med de indledende forsøg på at lave en egentlig økologisk produktion af potteplanter. Der er selvfølgelig mange udfordringer/problemer ud over ernæring og vækstregulering, der skal tages hånd om, men fungerende strategier for ernæringen af økologiske potteplanter er det første vigtige skridt. Forskel mellem planter Mens ægypterstjerne viste ret tydelige mangelsymptomer inden tilsætning af den uorganiske gødning, klarede krysantemum sig betydeligt bedre, dog var den meget spinkel, og skulle have været mere fyldig og kompakt for at være salgbar. Dyrkning i kompost havde ikke den samme vækstretarderende effekt på krysantemum som på ægypterstjerne. Resultaterne fra ægypterstjerne-forsøget viste desuden, at tilsætning af uorganisk gødning i slutningen af vækstperioden kunne rette op på manglerne, mens tilsætning af flydende organisk næring (Nu-Gro) ikke havde nogen betydning for krysantemum. Den plantebaserede kompost i forsøgene var for nærings- fattig til at fungere som gødning for planterne, hvilket resulterede i små underudviklede planter. Først ved produktionens slutning skete der en tilstrækkelig mineralisering i komposten, hvilket kunne ses på planternes farve og antallet af knopper. Økologiske potteplanter kræver godt håndværk Konklusionen på de tre dyrkningsforsøg er, at den færdigblandede ”Alternativ jord” med tilsætning af blodmel er en mulighed for at sikre ernæringen til økologiske pottekulturer. Resultaterne viser, at højere næringstilgængelighed i starten af produktionen (hvor skud og bladanlæg dannes), forbedrer planternes vækst og dermed kvaliteten. Der er endnu et stykke vej, før vi er i stand til at lave en plantebaseret kompost, der kan erstatte sphagnum og husdyrgødning. Ved at regulere tilsætningen af næringsrigt materiale, således at en større del kvælstof vil være tilgængelig tidligere, kan en sådan kompost fungere som gødningskilde, eventuelt i kombination med en form for organisk vandingsgødning. Den største udfordring fremover bliver at DNA-analyser i frugttræer – hvad kan man bruge det til Sikker identifikation af frugttræer er af flere årsager en stor fordel. Det vil blive muligt med sikkerhed at identificere et træ, uanset tidspunktet på året og træets størrelse DNA-fingerprintning og DNA-profiler smager lidt af faderskabssager, forbrydere og politiets opklaringsarbejde, og ikke ret meget af ’6 om dagen’kampagnen eller frugt og bær. Men forskning i DNA-analyser i surkirsebær viser, at det kan bruges i kommerciel frugtavl. DNA’et er den genetiske kode, som er lige så entydig som et fingeraftryk. Nogle få celler, behandlet på en speciel måde, kan give et aftryk af ’ejerens’ DNA. Nøjagtigt det samme er tilfældet med planter – men hvorfor er det nødvendigt med en så entydig identifikation af en plante, f.eks. et kirsebærtræ? Godt på vej med en økologisk krysantemum af passende kvalitet finde materialer, der kan sikre en god struktur i potterne. Det er derfor nødvendigt at fokusere på andre materialer med et højere fiberindhold, der vil kunne forbedre strukturen. Yderligere oplysninger Ph.d.-studerende Dorte Beck-Nielsen, tlf. 6390 4136, dorte.becknielsen@agrsci.dk, og forskningsleder Carl-Otto Ottosen, tlf. 6390 4213, co.ottosen@agrsci.dk, begge Afd. for Havebrugsproduktion DNA sikrer, at frugtavleren får de rigtige træer En frugtavler dyrker i dag ikke blot en æblesort, men en bestemt klon på grund af helt bestemte egenskaber, f.eks. farven på frugten. Det betyder, at der pludselig er kommet flere interessenter ind i billedet. Foruden frugtavleren er der sorts- eller klon-
Page 1 and 2: NYHEDSBREVET Danmarks JordbrugsFors
Page 3: Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks Jord
Page 7 and 8: Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks Jord

Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?