Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

More documents

Recommendations

Info

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning at plante træerne tættere og pode dem på svage grundstammer – svage grundstammer kommer tidligere i bæring og er mere produktive. Hvis vi får en stor og tidlig produktion gør det måske ikke økonomisk så meget, at plantningens rentable levetid reduceres til 10 år. Meget store udbytter I en forsøgsplantage på Fejø blev der i vinteren 1998/1999 plantet store velforgrenede 2-års træer af 6 æblesorter, anbefalet til økologisk dyrkning, på planteafstand 3,25 x 0,8 m. Det svarer til 3550 træer per ha. Træerne holdes mekanisk rene for ukrudt i trærækken, drypvandes og gødes med ca. 25 kg kvælstof om foråret. Allerede i første høstår har sorterne båret 11-27 tons per ha., hvilket svarer Gavnlig effekt af stress til resultaterne i konventionelle plantager. Discovery gav det laveste udbytte, Aroma samt Rød Ingrid Marie lå helt i top. Det interessante er, om udbytterne kan holdes på dette høje niveau. Skurv, meldug og skrub Sorterne Discovery og Aroma er mindst følsomme for angreb af æbleskurv. I Belle de Boskoop, Elshof og Holsteiner Cox har sprøjtning med svovl, som er tilladt i økologisk frugtproduktion, begrænset angreb af æbleskurv. Generelt er infektionerne med æbleskurv små. Dette skyldes det tørre klima på Fejø samt små, åbne, unge træer af sorter, som er begrænset modtagelige for æbleskurv. Fejøs tørre klima er til gengæld ideelt for angreb af meldug. På usprøjtede årsskud af Elshof var næsten alle Nationalt og internationalt er der fokus på forbruget af pesticider, herunder vækstreguleringsmidler. Den danske forskning er på forkant, idet man systematisk har arbejdet med at udvikle metoder til at gøre planter indenfor gartnerisektoren mere kompakte uden brug af pesticider, men ved hjælp af stress Det har længe været oplagt at udforske alternative, væksthæmmende metoder til produktion af potteplanter pga. miljøbelastningen fra de vækstregulerende stoffer – såkaldte stråforkortere. Danmark er på forkant med udviklingen inden for den ikke-kemiske vækstregulering, idet forsøg viser, at der findes alternative metoder, som er mindre skadelige for miljøet. På UdviklingsCenter Aarslev, som er et regionalt, netværksskabende vækstmiljø, beliggende på Forskningscenter Årslev, er der iværksat tre gartneriteknologiske forskningsprojekter, alle vedrørende plantestress. Stress i behersket form kan nemlig have en gavnlig effekt på planter, hvilket jo ikke er tilfældet på mennesker. Det vidner de alternative dyrkningsforhold og -metoder om, som i fremtiden kan erstatte brugen af vækstregulerende stoffer. De tre forsøg omhandler tørkestress, berøringsstress og lysstress. Projekterne er blevet til i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, gartneriforeninger og Danmarks Jordbrugs- Forskning, Årslev, hvor projekterne også indgår i konkrete væksthusforsøg. Som en del af forsøget skal de gartneriteknologiske maskiner, som bliver udviklet til formålet, afprøves i erhvervsgartnerierne på Fyn, som deltager aktivt i vækstreguleringsforsøgene. blade inficeret med meldug i juli. Hvor der blev sprøjtet med svovl var næsten alle blade sunde. Det kraftige angreb af meldug på usprøjtede frugter har betydet en øget skrubdannelse på frugterne, samt tendenser til et mindre udbytte i de fleste sorter. Intensiv produktion er mulig Der er muligt at opnå meget høje udbytter af pæn frugt under økologisk omlægning, og med et kortere sædskifte end man normalt ville have i en frugttræsproduktion. Problemer med skurv og meldug kan reduceres med svovlsprøjtninger. Yderligere oplysninger Seniorforsker Hanne Lindhard, Afd. for Havebrugsproduktion, tlf. 6390 4171, Hanne.Lindhard@agrsci.dk Projektleder Lars Bo Dziegiel monterer følere for vandgennemstrømning i stænglerne
Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning Multibom, der kører over planterne og kan anvendes til at holde dem mere kompakte, men også til at måle deres højde mv. Udtørring kan styre planternes højde En af de ældste metoder til at holde planterne kompakte er udtørring. Tørkestressforsøgene på Forskningscenter Årslev har vist positive resultater, men det er ikke helt ligetil at anvende tørkestress til vækstregulering; andre faktorer som klima, årstid og gødning spiller ind. Reduceringen af plantevæksten er et samspil mellem vandtilførsel, klimaforhold og berøring. Disse metoder kan alle være med til at mindske planternes strækningsvækst og er baggrunden for tre forskningsprojekter. Tørkestress I projektet Styring af vanding og gødskning anvendes forskningsresultaterne fra tørkestress, hvor der udvikles tekniske redskaber til formålet. Projektet er etableret som et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, DEG GreenTeam og DJF Årslev. Formålet er at reducere kemiske vækstregulatorer med tørkestress. Et af de store problemer er styringen af vandingen. Tørkestress betyder, at planterne dyrkes ved meget lavt vandindhold – tæt på visnegrænsen. Projektets målsætning er at udvikle og undersøge udstyr til at styre vandingen med. Indbygningen af vejeceller i rulleborde er den tekniske løsning, mener ingeniør Lars Bo Dziegiel, der er projektleder. Teknikken bag ombygningen af rullebordet til vægt er enkel: Der indbygges elektriske vejeceller i et par strøer (dvs. små bærende bjælker under bordet). Vejecellerne kan tilsluttes elektronisk udstyr og computere, der aflæser vægten og styrer vandingen. Systemet har været til afprøvning i et gartneri med så godt resultat, at gartneriet nu er interesseret i at investere i denne type styring. Planter bliver mere kompakte, når de bliver berørt I naturen udsættes planterne for fysiske påvirkninger i form af vind og regn. Det er oplagt at udnytte denne viden i væksthusmiljøer, da thigmisk (berørings) stress kan hæmme strækningsvæksten. I projektet Alternativ retardering under ledelse af seniorforsker Niels Erik Andersson foretages forsøg med en multibom, der fungerer som mekanisk stresspåvirkning af planterne ved at berøre dem. Robotten konstrueres, så den kan be- handle et dyrkningsbord i et væksthus og kan tilpasses den enkelte plantearts retarderingsbehov. Forsøget med multibommen er etableret som et samarbejde mellem Odense Tekniske Skole, DEG GreenTeam og DJF. Hvordan reagerer planterne på forholdene i væksthus Måling på planteniveau tager udgangspunkt i projektet IntelliGrow. Forsøgene vedrører bl.a. optimering af fotosyntese (lyspåvirkning) for at bestemme det bedst mulige klima for plantevækst. Bladtemperaturer og CO2 er blevet undersøgt for at måle, hvilken overfladetemperatur planterne oplever. Lufttemperaturen er ofte det, som styrer plantevæksten, derfor udforskes planternes reaktion på klimaet. Til formålet er der udviklet teknisk udstyr i form af dataloggere/-sensorer, der viser de nødvendige data. Et nyt tiltag er at måle planternes klorofylfluorescens. Metoden kan give mere information om plantereaktion, – hvilket på et tidligere tidspunkt vil kunne forudsige plantestress. Projektet er et tæt samarbejde mellem Odense Tekniske Skole, DEG GreenTeam, Ingeniørhøjskolen og DJF Årslev. Projektleder er forskningsleder Carl-Otto Ottosen. Brugen af alternative klimastrategier og dyrkningsmetoder viser, at der kan produceres planter af høj kvalitet - pæne, kompakte planter – ved hjælp af plantestress. Kontaktpersoner: Projektmedarbejder Pernille Vester, Udviklingscenter Aarslev, tlf. 63904248, pernille.vester@agrsci.dk Akademisk medarbejder Lars Bo Dziegiel, tlf. 6390 4210, larsbo.dziegiel@agrsci.dk, seniorforsker Niels Erik Andersson, tlf. 6390 4262, niels.andersson@agrsci.dk, forskningsleder Carl-Otto Ottosen, tlf. 6390 4213/2290 3105, co.ottosen@agrsci.dk. De tre sidstnævnte Afd. for Havebrugsproduktion
Page 1: NYHEDSBREVET Danmarks JordbrugsFors
Page 5 and 6: Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks Jord
Page 7 and 8: Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks Jord

Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?