Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

NYHEDSBREVET
Danmarks JordbrugsForskning
Nr. 5 ◆ September 2003
Intensiv økologisk æbleproduktion
kan lade sig gøre
En økologisk produktion kan sagtens være intensiv og samtidig overholde økologireglerne.
Men jo længere tid med økologisk dyrkning på samme sted, jo større problemer med
svampe og skadedyr. Problemerne kan løses med en kortere, mere intensiv produktion
Over en årrække opbygges et smittetryk
i en æbleplantage, specielt af
svampesygdomme og skadedyret
æblehveps, når man dyrker økologisk.
Det mindsker både udbytte og kvalitet
af den høstede frugt. Smittetrykket
stiger, fordi træerne bliver større og
tættere, og dermed bliver plantagen
også et bedre levested for fugtkrævende
svampe.
I frugtplantager kan svampe og skadedyrsproblemer
jo ikke klares ved
hjælp af sædskifte. Efter mindre
angreb overvintrer skadevoldere i
træer og jord, og angreb kan så eksplodere
de følgende år, hvis klimaet er
passende.
Nogle af skadevolderne kan reduceres
ved forebyggelse, som f.eks. ved at
sørge for en god nedbrydning af dødt
løv, da æbleskurven bl.a. overvintrer
her. Man kan også opformere nyttedyr
ved såning af specielle urteblandinger
mellem træerne eller i kanten af plantagen.
Men over år stiger risikoen for
angreb af skadevoldere.
Få udbyttet før skadevolderne
kommer
En metode til at få et større, tidligere
udbytte i æbler er at få træerne hurtigere
i bæring. Derved kommer udbyttet
forhåbentlig så tidligt i produktionens
levetid, at skadevolderne endnu
ikke er opformeret. Det kan gøres ved
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Spindeltræer kan anbefales. De perfekte (økologiske) træer skal være åbne for at forhindre
stor fugtighed i trækronen og mindske risikoen for angreb af fugtelskende svampesygdomme.
Spindeltræer, som er høje og slanke, har den optimale træform.

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning
at plante træerne tættere og pode dem
på svage grundstammer – svage
grundstammer kommer tidligere i
bæring og er mere produktive.
Hvis vi får en stor og tidlig produktion
gør det måske ikke økonomisk så
meget, at plantningens rentable levetid
reduceres til 10 år.
Meget store udbytter
I en forsøgsplantage på Fejø blev der i
vinteren 1998/1999 plantet store velforgrenede
2-års træer af 6 æblesorter,
anbefalet til økologisk dyrkning, på
planteafstand 3,25 x 0,8 m. Det svarer
til 3550 træer per ha. Træerne holdes
mekanisk rene for ukrudt i trærækken,
drypvandes og gødes med ca. 25
kg kvælstof om foråret.
Allerede i første høstår har sorterne
båret 11-27 tons per ha., hvilket svarer
Gavnlig effekt af stress
til resultaterne i konventionelle plantager.
Discovery gav det laveste udbytte,
Aroma samt Rød Ingrid Marie lå
helt i top. Det interessante er, om
udbytterne kan holdes på dette høje
niveau.
Skurv, meldug og skrub
Sorterne Discovery og Aroma er
mindst følsomme for angreb af æbleskurv.
I Belle de Boskoop, Elshof og
Holsteiner Cox har sprøjtning med
svovl, som er tilladt i økologisk frugtproduktion,
begrænset angreb af
æbleskurv. Generelt er infektionerne
med æbleskurv små. Dette skyldes det
tørre klima på Fejø samt små, åbne,
unge træer af sorter, som er begrænset
modtagelige for æbleskurv.
Fejøs tørre klima er til gengæld ideelt
for angreb af meldug. På usprøjtede
årsskud af Elshof var næsten alle
Nationalt og internationalt er der fokus på forbruget af pesticider, herunder
vækstreguleringsmidler. Den danske forskning er på forkant, idet man systematisk
har arbejdet med at udvikle metoder til at gøre planter indenfor gartnerisektoren
mere kompakte uden brug af pesticider, men ved hjælp af stress
Det har længe været oplagt at udforske
alternative, væksthæmmende
metoder til produktion af potteplanter
pga. miljøbelastningen fra de vækstregulerende
stoffer – såkaldte stråforkortere.
Danmark er på forkant med
udviklingen inden for den ikke-kemiske
vækstregulering, idet forsøg viser,
at der findes alternative metoder, som
er mindre skadelige for miljøet.
På UdviklingsCenter Aarslev, som er
et regionalt, netværksskabende vækstmiljø,
beliggende på Forskningscenter
Årslev, er der iværksat tre gartneriteknologiske
forskningsprojekter, alle
vedrørende plantestress. Stress i
behersket form kan nemlig have en
gavnlig effekt på planter, hvilket jo
ikke er tilfældet på mennesker. Det
vidner de alternative dyrkningsforhold
og -metoder om, som i fremtiden
kan erstatte brugen af vækstregulerende
stoffer.
De tre forsøg omhandler tørkestress,
berøringsstress og lysstress. Projekterne
er blevet til i et samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner, gartneriforeninger
og Danmarks Jordbrugs-
Forskning, Årslev, hvor projekterne
også indgår i konkrete væksthusforsøg.
Som en del af forsøget skal de
gartneriteknologiske maskiner, som
bliver udviklet til formålet, afprøves i
erhvervsgartnerierne på Fyn, som deltager
aktivt i vækstreguleringsforsøgene.
blade inficeret med meldug i juli.
Hvor der blev sprøjtet med svovl var
næsten alle blade sunde. Det kraftige
angreb af meldug på usprøjtede frugter
har betydet en øget skrubdannelse
på frugterne, samt tendenser til et
mindre udbytte i de fleste sorter.
Intensiv produktion er mulig
Der er muligt at opnå meget høje
udbytter af pæn frugt under økologisk
omlægning, og med et kortere sædskifte
end man normalt ville have i en
frugttræsproduktion. Problemer med
skurv og meldug kan reduceres med
svovlsprøjtninger.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Hanne Lindhard,
Afd. for Havebrugsproduktion,
tlf. 6390 4171,
Hanne.Lindhard@agrsci.dk
Projektleder Lars Bo Dziegiel monterer
følere for vandgennemstrømning i
stænglerne

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning
Multibom, der kører over planterne og kan anvendes til at holde dem mere kompakte,
men også til at måle deres højde mv.
Udtørring kan styre
planternes højde
En af de ældste metoder til at holde
planterne kompakte er udtørring.
Tørkestressforsøgene på Forskningscenter
Årslev har vist positive resultater,
men det er ikke helt ligetil at
anvende tørkestress til vækstregulering;
andre faktorer som klima, årstid
og gødning spiller ind. Reduceringen
af plantevæksten er et samspil mellem
vandtilførsel, klimaforhold og berøring.
Disse metoder kan alle være
med til at mindske planternes
strækningsvækst og er baggrunden
for tre forskningsprojekter.
Tørkestress
I projektet Styring af vanding og gødskning
anvendes forskningsresultaterne
fra tørkestress, hvor der udvikles
tekniske redskaber til formålet. Projektet
er etableret som et samarbejde
mellem Ingeniørhøjskolen Odense
Teknikum, DEG GreenTeam og DJF
Årslev. Formålet er at reducere kemiske
vækstregulatorer med tørkestress. Et
af de store problemer er styringen af
vandingen. Tørkestress betyder, at
planterne dyrkes ved meget lavt
vandindhold – tæt på visnegrænsen.
Projektets målsætning er at udvikle og
undersøge udstyr til at styre vandingen
med.
Indbygningen af vejeceller i rulleborde
er den tekniske løsning, mener
ingeniør Lars Bo Dziegiel, der er projektleder.
Teknikken bag ombygningen
af rullebordet til vægt er enkel: Der
indbygges elektriske vejeceller i et par
strøer (dvs. små bærende bjælker
under bordet). Vejecellerne kan tilsluttes
elektronisk udstyr og computere,
der aflæser vægten og styrer vandingen.
Systemet har været til afprøvning i
et gartneri med så godt resultat, at
gartneriet nu er interesseret i at investere
i denne type styring.
Planter bliver mere kompakte,
når de bliver berørt
I naturen udsættes planterne for fysiske
påvirkninger i form af vind og
regn. Det er oplagt at udnytte denne
viden i væksthusmiljøer, da thigmisk
(berørings) stress kan hæmme strækningsvæksten.
I projektet Alternativ
retardering under ledelse af seniorforsker
Niels Erik Andersson foretages
forsøg med en multibom, der fungerer
som mekanisk stresspåvirkning af
planterne ved at berøre dem.
Robotten konstrueres, så den kan be-
handle et dyrkningsbord i et væksthus
og kan tilpasses den enkelte plantearts
retarderingsbehov. Forsøget
med multibommen er etableret som et
samarbejde mellem Odense Tekniske
Skole, DEG GreenTeam og DJF.
Hvordan reagerer planterne på
forholdene i væksthus
Måling på planteniveau tager udgangspunkt
i projektet IntelliGrow.
Forsøgene vedrører bl.a. optimering af
fotosyntese (lyspåvirkning) for at
bestemme det bedst mulige klima for
plantevækst. Bladtemperaturer og
CO2 er blevet undersøgt for at måle,
hvilken overfladetemperatur planterne
oplever. Lufttemperaturen er ofte
det, som styrer plantevæksten, derfor
udforskes planternes reaktion på klimaet.
Til formålet er der udviklet
teknisk udstyr i form af dataloggere/-sensorer,
der viser de nødvendige
data. Et nyt tiltag er at måle planternes
klorofylfluorescens. Metoden
kan give mere information om plantereaktion,
– hvilket på et tidligere tidspunkt
vil kunne forudsige plantestress.
Projektet er et tæt samarbejde
mellem Odense Tekniske Skole, DEG
GreenTeam, Ingeniørhøjskolen og DJF
Årslev. Projektleder er forskningsleder
Carl-Otto Ottosen.
Brugen af alternative klimastrategier
og dyrkningsmetoder viser, at der kan
produceres planter af høj kvalitet -
pæne, kompakte planter – ved hjælp
af plantestress.
Kontaktpersoner:
Projektmedarbejder Pernille Vester,
Udviklingscenter Aarslev,
tlf. 63904248,
pernille.vester@agrsci.dk
Akademisk medarbejder Lars Bo
Dziegiel, tlf. 6390 4210,
larsbo.dziegiel@agrsci.dk,
seniorforsker Niels Erik
Andersson, tlf. 6390 4262,
niels.andersson@agrsci.dk,
forskningsleder Carl-Otto Ottosen,
tlf. 6390 4213/2290 3105,
co.ottosen@agrsci.dk.
De tre sidstnævnte Afd. for
Havebrugsproduktion

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning
Kan potteplanter dyrkes økologisk
Reglerne for økologisk plantedyrkning gør det vanskeligt at
producere økologiske potteplanter. Forsøg på Forskningscenter Årslev
viser, at det må kunne lade sig gøre, men at der er et stykke vej endnu
Der findes meget præcise regelsæt for
økologisk produktion af fødevarer,
uanset om det sker på friland eller i
væksthus. Dette er ikke tilfældet for
produktion af prydplanter, som
adskiller sig fra fødevareproduktionen
på ét vigtigt punkt: Både dyrkningsmedium
og hele planter fjernes fra
produktionen. Dermed er det grundlæggende
princip med tilbageførsel af
næringsstoffer til dyrkningsmediet
ikke umiddelbart mulig.
Gødningen
Da potteplanter i høj grad har behov
for kontinuerlig adgang til næringsstoffer
under deres vækst, skal der
udvikles en dyrkningsmetode, som
tillader både en opgødning af voksemediet
før produktionsstart og gødskning
med organiske gødninger under
produktionen. Forskningsresultater
vedr. dynamisk gødningsanvendelse
og reduceret vandforbrug i konventionel
produktion har vist, at dette kan
fremme plantekvalitet og reducere
ressourceforbruget. Dette harmonerer
godt med den økologiske filosofi, men
en direkte videnoverførsel fra uorganiske
til organiske gødninger er ikke
mulig.
Gødningen må i høj grad tilføres fra
kilder uden for bedriften, dvs. i form
af husdyrgødning, komposterede
plantedele mv., da meget få gartnerier
har et areal, der tillader f.eks. dyrkning
af plantemateriale til gødskning.
På samme måde fraføres ejendommen
alt materiale (i form af solgte
planter), så derfor kan der ikke umiddelbart
tilbageføres plantedele til produktionen
til kompostering mv.
Forsøg med to plantetyper
I forsøg med ægypterstjerne (Pentas
lanceolata) og krysantemum var målet
at teste kulturens evne til at udnytte
næringsstoffer fra et økologisk voksemedium.
Ved et forsøg anvendtes
‘Alternativjord’, et KRAV-godkendt
dyrkningsmedium (den svenske pendant
til Ø-mærket i Danmark) baseret
på sphagnum, der er komposteret
med kogødning i 2 år, herefter tilsat
hønsegødning og komposteret i
endnu et år.
Udover den oprindelige ‘Alternativjord’
tilsatte vi forskellige tilsætningsmaterialer
for at undersøge, om der
var en effekt af at tilsætte yderligere
organisk materiale.
Ikke nok gødning i de fleste
dyrkningsmedier
Det var klart, at jo længere vi kom hen
i produktionsforløbet, jo mere udtalt
blev forskellen mellem kontrolplanter,
dyrket i et konventionelt dyrkningsmedium,
og de økologiske planter.
Resultaterne påviser et klart behov for
en organisk flydende gødning, som
gartneren kan bruge sent i kulturen
som supplement til de organiske
næringsstoffer fra f.eks. ‘Alternativjorden’.
Ægypterstjerne
Vi undersøgte derfor indholdet af
nitrat og ammonium i forskellige økologiske
og/eller organiske flydende
gødninger, der er tilgængelige på
markedet i dag. Generelt er indholdet
af specielt nitrat lavt i de gødninger,
vi har testet. Den fiskeblod/fiskebensmel
baserede gødning Nu-Gro
skiller sig dog ud fra de andre ved at
have et højt indhold af tilgængeligt
nitrat, men gødningen er endnu ikke
godkendt til økologisk dyrkning i
Danmark.
Ved økologisk dyrkning af potteplanter er der blevet sat spørgsmålstegn
ved brugen af sphagnum som dyrkningsmedium, idet
sphagnum er en meget langsomt fornyelig naturlig ressource.
Nye regler for økologisk væksthusproduktion er undervejs. EU
kommissionen har foreslået, at dyrkningsmediet skal bestå af
mindst 70% kompost til potteplanteproduktioner. Denne kompost
skal bestå udelukkende af økologiske udgangsmaterialer, uanset om
den er baseret på planterester eller husdyrgødning. I visse europæiske
lande er sphagnum også på tilbagetog. I England efterspørges i
stigende grad ikke-tørv baserede dyrkningsmedier, hvilket hurtigt
kan påvirke efterspørgslen efter potteplanter dyrket uden sphagnum.

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning
Med en supplementsgødning med et
højt indhold af nitrat og sulfat, mener
vi, at grundlaget er på plads for at
starte op med de indledende forsøg
på at lave en egentlig økologisk produktion
af potteplanter. Der er selvfølgelig
mange udfordringer/problemer
ud over ernæring og vækstregulering,
der skal tages hånd om, men fungerende
strategier for ernæringen af
økologiske potteplanter er det første
vigtige skridt.
Forskel mellem planter
Mens ægypterstjerne viste ret tydelige
mangelsymptomer inden tilsætning af
den uorganiske gødning, klarede krysantemum
sig betydeligt bedre, dog
var den meget spinkel, og skulle have
været mere fyldig og kompakt for at
være salgbar. Dyrkning i kompost
havde ikke den samme vækstretarderende
effekt på krysantemum som på
ægypterstjerne. Resultaterne fra
ægypterstjerne-forsøget viste desuden,
at tilsætning af uorganisk gødning i
slutningen af vækstperioden kunne
rette op på manglerne, mens tilsætning
af flydende organisk næring
(Nu-Gro) ikke havde nogen betydning
for krysantemum. Den plantebaserede
kompost i forsøgene var for nærings-
fattig til at fungere som gødning for
planterne, hvilket resulterede i små
underudviklede planter. Først ved
produktionens slutning skete der en
tilstrækkelig mineralisering i komposten,
hvilket kunne ses på planternes
farve og antallet af knopper.
Økologiske potteplanter kræver
godt håndværk
Konklusionen på de tre dyrkningsforsøg
er, at den færdigblandede
”Alternativ jord” med tilsætning af
blodmel er en mulighed for at sikre
ernæringen til økologiske pottekulturer.
Resultaterne viser, at højere
næringstilgængelighed i starten af
produktionen (hvor skud og bladanlæg
dannes), forbedrer planternes
vækst og dermed kvaliteten.
Der er endnu et stykke vej, før vi er i
stand til at lave en plantebaseret kompost,
der kan erstatte sphagnum og
husdyrgødning. Ved at regulere tilsætningen
af næringsrigt materiale, således
at en større del kvælstof vil være
tilgængelig tidligere, kan en sådan
kompost fungere som gødningskilde,
eventuelt i kombination med en form
for organisk vandingsgødning. Den
største udfordring fremover bliver at
DNA-analyser i frugttræer
– hvad kan man bruge det til
Sikker identifikation af frugttræer er af flere årsager en stor fordel. Det vil blive muligt
med sikkerhed at identificere et træ, uanset tidspunktet på året og træets størrelse
DNA-fingerprintning og DNA-profiler
smager lidt af faderskabssager, forbrydere
og politiets opklaringsarbejde,
og ikke ret meget af ’6 om dagen’kampagnen
eller frugt og bær. Men
forskning i DNA-analyser i surkirsebær
viser, at det kan bruges i kommerciel
frugtavl.
DNA’et er den genetiske kode, som er
lige så entydig som et fingeraftryk.
Nogle få celler, behandlet på en speciel
måde, kan give et aftryk af ’ejerens’
DNA. Nøjagtigt det samme er
tilfældet med planter – men hvorfor
er det nødvendigt med en så entydig
identifikation af en plante, f.eks. et
kirsebærtræ?
Godt på vej med en økologisk
krysantemum af passende kvalitet
finde materialer, der kan sikre en god
struktur i potterne. Det er derfor nødvendigt
at fokusere på andre materialer
med et højere fiberindhold, der vil
kunne forbedre strukturen.
Yderligere oplysninger
Ph.d.-studerende
Dorte Beck-Nielsen,
tlf. 6390 4136,
dorte.becknielsen@agrsci.dk,
og forskningsleder
Carl-Otto Ottosen, tlf. 6390 4213,
co.ottosen@agrsci.dk,
begge Afd. for
Havebrugsproduktion
DNA sikrer, at frugtavleren
får de rigtige træer
En frugtavler dyrker i dag ikke blot
en æblesort, men en bestemt klon på
grund af helt bestemte egenskaber,
f.eks. farven på frugten. Det betyder,
at der pludselig er kommet flere interessenter
ind i billedet. Foruden
frugtavleren er der sorts- eller klon-

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning
indehaveren og endelig den planteskole,
der skal levere frugtavleren den
ønskede kombination af grundstamme
og sort/klon:
■ Frugtavleren vil have sikkerhed
for, at de planter, der bliver leveret,
er klon af den sort, som han nu
ønsker. Det er forbundet med store
omkostninger at tilplante et areal
med f.eks. æbler på meget kort
planteafstand og i snævre rækker.
Derfor skal plantematerialet være i
orden, en omplantning vil være
både frustrerende og kostbar.
■ Sortsindehaveren, som får afgifter,
ønsker i tvivlstilfælde at kunne
bevise sit ejerskab.
■ Planteskolen, som måske tidligere
har stået med et stort erstatningskrav
fra en fejlleverance, sikrer sig
sorter og kloners ægthed, inden
grundstammerne tages i brug eller
podematerialet skæres.
Hvordan sikrer vi, at det er de
rigtige gener
Tidligere kunne man kontrollere sorters
ægthed, når træerne begyndte at
sætte frugt, for til en komplet identifikation
hører naturligvis også frugternes
udseende. Men for at undgå sygdomme,
der kommer med pollen, og
for at få modertræerne til at give så
mange skud (og dermed podekviste)
som muligt, foretager man en kraftig
tilbageskæring om vinteren, og det er
derfor ikke muligt at lave en komplet
beskrivelse af planterne, når de ikke
blomstrer.
Dyrkning af kirsebær, både søde og
sure, bliver også gradvis mere og
mere specialiseret. Især er muligheden
for at påvirke træstørrelse, sætning,
ydelse og hårdførhed ved brug af forskellige
grundstammer kommet mere
og mere i fokus. Samtidig er spørgsmål
som fordragelighed mellem
grundstammen og ædelriset blevet
vigtigere – vi vil vide med sikkerhed,
hvilke sorter, der er fordragelige med
hvilke grundstammer.
DNA-profilen fortæller præcist hvilken genetisk kode der ligger bag de modne kirsebær,
selv hvis man kun har et blad eller en kvist.
Det betyder, at det er blevet endnu
vigtigere at vide med sikkerhed, hvilken
sort og hvilken grundstamme, der
anvendes i både danske og udenlandske
forsøg. Mange grundstammer
kommer fra et udvalg af fuglekirsebær,
og det er ikke svært at tænke sig,
at der kan tages fejl af disse grundstammer
et eller andet sted i produktionen,
fra vævskulturen til den står
som grundstamme for en eller anden
kirsebærsort i en plantage. Grundstammerne
får sjældent lejlighed til at
vise deres frugter, derfor kan kendetegn,
der er knyttet hertil ikke bruges.
Som tidligere nævnt er der sjældent
frugt på planter i opformering, så heller
ikke her er der mulighed for en
komplet identifikation.
Derfor er der et behov for at udvikle
et identifikationssystem, som er uafhængig
af plantens alder, tilstedeværelse
af frugt eller tid på året.
Forskningen i forbindelse med et
ph.d.-projekt i DNA-fingerprinting i
surkirsebær vil kunne føre til udvikling
af metoder, der med sikkerhed
kan identificere sorter. Og så er man
er sikker på at få, hvad man har
bestilt.
Kontaktperson:
Ph.d.-studerende
Bjarne Hjelmsted Pedersen,
Afd. for Havebrugsproduktion,
tlf. 6390 4322,
bjarneh.pedersen@agrsci.dk.

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning
Skadedyrsbekæmpelse ved gasning
med kultveilte i salgsklare potteplanter
Hvor mange timer kan potteplanter af krysantemum og roser opbevares i 100% kultveilte
ved ca. 20ºC, før deres kvalitet forringes? Hvor mange timer kan trips, bladlus og spindemider
overleve? Resultaterne tyder på, at specielt roser kan tåle behandlingen – og at skadedyrene ikke kan
Biologisk bekæmpelse med nyttedyr
og mikroorganismer anvendes i dag i
større eller mindre omfang i forbindelse
med 30-35 % af dansk potteplanteproduktion.
En stigende eksport går
imidlertid til lande som Canada, Japan
og USA, som har meget restriktive
importregler; disse lande accepterer
ingen levende dyr på importerede
planter, hverken skadedyr eller nyttedyr.
Derfor er denne eksport yderst
afhængig af intensiv brug af pesticider.
Planterne tåler behandlingen
I et forsøg blev potteplanter placeret i
tryktanke. 8 timer efter forsøget var
begyndt, var den procentvise koncentration
af kuldioxyd ca. 95 % og af ilt
ca. 0,5%. Den ekstremt lave iltprocent
er en sandsynlig hovedårsag til resultaterne.
Roser og til dels krysantemum
kunne tilsyneladende tåle
ophold i ca. 8 timer. Herefter var deres
reaktioner forskellige. Nogle skader
på blade og blomsterknopper som
resultat af forsøgsbehandlingerne blev
først tydelige 1-2 uger efter planterne
var blevet behandlet.
Kort nyt
Åbent hus på Foulum
Alle er velkomne på Forskningscenter
Foulum, Agro Business Park og
Kvægbrugets Forsøgscenter
lørdag den 4. oktober 2003
kl. 10.00 - 16.00
Der bliver lejlighed til at se laboratorier,
forsøgsanlæg og stalde.
Nogle af emnerne:
■ Oplev dyrene ’fortælle’, hvad de
synes er god velfærd.
Resultaterne viser, at gasbehandling
med ca. 100 % kuldioxyd i op til 16
timer sandsynligvis vil kunne befri
roser for uønskede insekter. Generelt
var dødeligheden blandt de forskellige
arter og stadier af skadedyr
bemærkelsesværdig ens.
Kan det bruges i praksis?
Vi må konkludere, at potteplanterne i
forsøgene ser ud til at kunne tolerere
gasning uden væsentlig tab af deres
prydværdi, og at insekterne i forsøgene
på samme korte tid og udsat for
samme ekstreme atmosfære kan uskadeliggøres.
Det betyder, at behandling
med kuldioxyd efter indledende
vakuumbehandling er et realistisk
alternativ til pesticidbehandlinger af
skadedyr i forbindelse med eksport til
visse lande.
Metoder og teknikker bør dog eksperimentelt
videreudvikles for eksempel
med småplanter og stiklinger, for at
vise at sådanne behandlinger er realistiske
i praksis. Det drilske er nemlig,
at plantearter og -sorter kan reagere
■ Koen har udviklet sig meget over
60 år. Hvad med mælken ?
■ ’Underjordiske’ kort, som afslører
jordens kvalitet
■ Sådan arbejder forskerne på at forbedre
bøffernes kvalitet
■ Se en højteknologisk stald med
malkerobot
■ Hvordan kan satellitter betjene
landmændene?
■ Hvilke gulve foretrækker svin?
■ Test din lugtesans
■ Mød virksomheder, som sætter
fødevareforskningen i arbejde.
forskelligt, og det kan også tænkes, at
der er forskelle mellem årstiderne.
Planterne kan nemlig være mere
stressfølsomme i perioder af året, for
eksempel i perioder, hvor spalteåbningerne
er mere åbne: Her kan der
tidligere ske skader, fordi CO2 omdannes
til syre i bladene.
Projektet er gennemført med støtte fra
Hede Nielsen Fond, Direktoratet for
FødevareErhverv og en række gartnere.
Yderligere oplysninger
Forskningsleder Henrik F. Brødsgaard,
Afd. for Plantebeskyttelse,
tlf. 5811 3433,
henrik.brodsgaard@agrsci.dk.
Seniorforsker Niels Bredmose,
tlf. 6390 4218,
niels.bredmose@agrsci.dk, og
forskningsleder Carl-Otto Ottosen,
tlf. 6390 4213,
co.ottosen@agrsci.dk, begge
Afd. for Havebrugsproduktion
Seminar om produktion
i væksthuse
Den 12.-15. maj 2004 afholdes et seminar
på Dalum Landbrugsskole:
Nutrient and resource management
in greenhouse production
Seminaret er arrangeret af NJF,
Nordiske Jordbrugsforskeres
Forening. Flere oplysninger på
www.agrsci.dk/arrangement

Nyhedsbrev nr. 5 2003
Er gamle æblesorter
velegnede til
økologisk dyrkning?
Selvom mange sorter af æbler er fremavlet før kemiens tid, er de ikke nødvendigvis
gode til økologisk dyrkning. En undersøgelse over 4 år har omfattet 14 gamle sorter
Til økologisk dyrkning er det meget
vigtigt at vælge sorter, der ikke er følsomme
over for alvorlige sygdomme
og skadedyr. Ellers vil man med tiden
se en kraftig nedgang i udbyttet, fordi
smittetrykket bliver stort. Måske
kunne de gamle sorter, der blev dyrket
længe før de første pesticider så
dagens lys, leve op til de krav, vi i dag
stiller til æblesorter: en god spisekvalitet,
et godt udbytte og modstandsdygtighed
overfor skadevoldere.
Undersøgelsen omfattede 14 sorter,
som blev udvalgt netop fordi de skulle
have lav følsomhed overfor sygdomme
og skadedyr. De undersøgte
sorter var: ‘Adams Pearmain’, ‘Ananas
Reinet’, ’Beauty of Bath’, ‘Bodil Neergaard’,
’Bøgs Citronæble’, ‘Coulons
Reinet’, ‘Gascoynes Scarlet’, ‘Grahams
Royal Jubileee’, ‘Holsteiner Cox’, ‘Lord
Lambourne’, ‘Orleans Reinet’, ‘Rød
Kortstilk’, ‘Sävstaholm’ og ‘Tyrrestrup
Kirsebæræble’.
Hvad er blevet undersøgt?
I undersøgelsen er frugtudbyttet og
frugtstørrelsen blevet registreret i 4 år.
Spisekvaliteten er undersøgt ved, at et
æbleekspertpanel gav sorterne karakter
for spisekvalitet flere gange i opbevaringsperioden.
Der blev vurderet
sygdoms- og skadedyrsangreb på
Nyhedsbrevet Danmarks JordbrugsForskning
Udgives af Danmarks JordbrugsForskning (DJF),
Postbox 50, 8830 Tjele
Tlf. 8999 1900
Fax 8999 1919
djf@agrsci.dk
www.agrsci.dk
Oplag 2.500
Ansvarshavende: Michael Laustsen
træer og frugter. På træerne blev der i
august givet en karakter for modtageligheden
for frugttrækræft, meldug og
frugttræs spindemider. På de høstede
frugter taltes antallet af frugter med
skade forårsaget af skurv, æblevikler,
andre viklere og æblehvepse.
Gammelt er ikke altid godt
Alle 14 sorter var modtagelige over
for sygdomme. De fleste sorter havde
dog lav modtagelighed over for frugttrækræft
og meldug. Æbleskurv var
den mest ødelæggende sygdom,
angrebet varierede gennemsnitligt for
alle sorter fra 17% til 70% beskadigede
frugter, afhængig af året. Æblehvepsen
var det mest ødelæggende skadedyr;
sorterne ‘Bodil Neergaard’, Bøgs
Citronæble’, ‘Gascoynes Scarlet’,
‘Holsteiner Cox’, og ‘Orleans Reinet’ var
mindre modtagelige for æblehvepse.
De højeste frugtudbytter var hos
‘Coulons Reinet’, ‘Gascoynes Scarlet’,
Redaktionsgruppe:
Carl Otto Ottosen, Bernd Wollenweber,
Jørgen Jakobsen, Lars Elsgaard, Peter Holm,
Morten Dam Rasmussen, Mogens Vestergaard,
Britt-Ea Jensen
Fotos: s. 1, 6 og 8 Kim Nielsen, s. 2 og 3 John
Henriksen
Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue
Tryk: Rounborgs Grafiske Hus
‘Holsteiner Cox’, ‘Lord Lambourne’ og
‘Tyrrestrup Kirsebæræble’, men til kommerciel
dyrkning er udbyttet for lille.
Frugtstørrelsen varierede meget med
sorten. Spisekvaliteten varierede faktisk
meget fra år til år, og kun sorterne
’Holsteiner Cox’, ’Bodil Neergaard’ og
’Bøgs Citronæble’ opnåede rimelige
vurderinger for spisekvalitet.
Alt i alt må man sige, at for at skaffe
gode sorter til den økologiske produktion
skal vi ikke se tilbage, men frem,
og forædle os frem til modstandsdygtige
og velsmagende sorter.
Yderligere oplysninger
Seniorforsker Birka Falk Kühn,
tlf. 6390 4178,
Birka.Kuehn@agrsci.dk, og
seniorforsker Hanne Lindhard,
tlf. 6390 4171,
Hanne.Lindhard@agrsci.dk, begge
Afd. for Havebrugsproduktion.
Abonnement
DJFs publikationsserier kan ses på DJFs hjemmeside,
men ønsker man at få f.eks. nyhedsbrevet i
papirudgave kan der tegnes abonnement ved
henvendelse til den nævnte adresse.
Uddrag af tekster, der er udgivet af DJF, kan
benyttes mod tydelig kildeangivelse
NORDISK MILJØMÆRKNING
541-443