Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

NYHEDSBREVET 

Danmarks JordbrugsForskning 

Nr. 5 ◆ September 2003 

Intensiv økologisk æbleproduktion 

kan lade sig gøre 

En økologisk produktion kan sagtens være intensiv og samtidig overholde økologireglerne. 

Men jo længere tid med økologisk dyrkning på samme sted, jo større problemer med 

svampe og skadedyr. Problemerne kan løses med en kortere, mere intensiv produktion 

Over en årrække opbygges et smittetryk 

i en æbleplantage, specielt af 

svampesygdomme og skadedyret 

æblehveps, når man dyrker økologisk. 

Det mindsker både udbytte og kvalitet 

af den høstede frugt. Smittetrykket 

stiger, fordi træerne bliver større og 

tættere, og dermed bliver plantagen 

også et bedre levested for fugtkrævende 

svampe. 

I frugtplantager kan svampe og skadedyrsproblemer 

jo ikke klares ved 

hjælp af sædskifte. Efter mindre 

angreb overvintrer skadevoldere i 

træer og jord, og angreb kan så eksplodere 

de følgende år, hvis klimaet er 

passende. 

Nogle af skadevolderne kan reduceres 

ved forebyggelse, som f.eks. ved at 

sørge for en god nedbrydning af dødt 

løv, da æbleskurven bl.a. overvintrer 

her. Man kan også opformere nyttedyr 

ved såning af specielle urteblandinger 

mellem træerne eller i kanten af plantagen. 

Men over år stiger risikoen for 

angreb af skadevoldere. 

Få udbyttet før skadevolderne 

kommer 

En metode til at få et større, tidligere 

udbytte i æbler er at få træerne hurtigere 

i bæring. Derved kommer udbyttet 

forhåbentlig så tidligt i produktionens 

levetid, at skadevolderne endnu 

ikke er opformeret. Det kan gøres ved 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Spindeltræer kan anbefales. De perfekte (økologiske) træer skal være åbne for at forhindre 

stor fugtighed i trækronen og mindske risikoen for angreb af fugtelskende svampesygdomme. 

Spindeltræer, som er høje og slanke, har den optimale træform.

Nyhedsbrev nr. 5 2003 Danmarks JordbrugsForskning 

at plante træerne tættere og pode dem 

på svage grundstammer – svage 

grundstammer kommer tidligere i 

bæring og er mere produktive. 

Hvis vi får en stor og tidlig produktion 

gør det måske ikke økonomisk så 

meget, at plantningens rentable levetid 

reduceres til 10 år. 

Meget store udbytter 

I en forsøgsplantage på Fejø blev der i 

vinteren 1998/1999 plantet store velforgrenede 

2-års træer af 6 æblesorter, 

anbefalet til økologisk dyrkning, på 

planteafstand 3,25 x 0,8 m. Det svarer 

til 3550 træer per ha. Træerne holdes 

mekanisk rene for ukrudt i trærækken, 

drypvandes og gødes med ca. 25 

kg kvælstof om foråret. 

Allerede i første høstår har sorterne 

båret 11-27 tons per ha., hvilket svarer 

Gavnlig effekt af stress 

til resultaterne i konventionelle plantager. 

Discovery gav det laveste udbytte, 

Aroma samt Rød Ingrid Marie lå 

helt i top. Det interessante er, om 

udbytterne kan holdes på dette høje 

niveau. 

Skurv, meldug og skrub 

Sorterne Discovery og Aroma er 

mindst følsomme for angreb af æbleskurv. 

I Belle de Boskoop, Elshof og 

Holsteiner Cox har sprøjtning med 

svovl, som er tilladt i økologisk frugtproduktion, 

begrænset angreb af 

æbleskurv. Generelt er infektionerne 

med æbleskurv små. Dette skyldes det 

tørre klima på Fejø samt små, åbne, 

unge træer af sorter, som er begrænset 

modtagelige for æbleskurv. 

Fejøs tørre klima er til gengæld ideelt 

for angreb af meldug. På usprøjtede 

årsskud af Elshof var næsten alle 

Nationalt og internationalt er der fokus på forbruget af pesticider, herunder 

vækstreguleringsmidler. Den danske forskning er på forkant, idet man systematisk 

har arbejdet med at udvikle metoder til at gøre planter indenfor gartnerisektoren 

mere kompakte uden brug af pesticider, men ved hjælp af stress 

Det har længe været oplagt at udforske 

alternative, væksthæmmende 

metoder til produktion af potteplanter 

pga. miljøbelastningen fra de vækstregulerende 

stoffer – såkaldte stråforkortere. 

Danmark er på forkant med 

udviklingen inden for den ikke-kemiske 

vækstregulering, idet forsøg viser, 

at der findes alternative metoder, som 

er mindre skadelige for miljøet. 

På UdviklingsCenter Aarslev, som er 

et regionalt, netværksskabende vækstmiljø, 

beliggende på Forskningscenter 

Årslev, er der iværksat tre gartneriteknologiske 

forskningsprojekter, alle 

vedrørende plantestress. Stress i 

behersket form kan nemlig have en 

gavnlig effekt på planter, hvilket jo 

ikke er tilfældet på mennesker. Det 

vidner de alternative dyrkningsforhold 

og -metoder om, som i fremtiden 

kan erstatte brugen af vækstregulerende 

stoffer. 

De tre forsøg omhandler tørkestress, 

berøringsstress og lysstress. Projekterne 

er blevet til i et samarbejde mellem 

uddannelsesinstitutioner, gartneriforeninger 

og Danmarks Jordbrugs- 

Forskning, Årslev, hvor projekterne 

også indgår i konkrete væksthusforsøg. 

Som en del af forsøget skal de 

gartneriteknologiske maskiner, som 

bliver udviklet til formålet, afprøves i 

erhvervsgartnerierne på Fyn, som deltager 

aktivt i vækstreguleringsforsøgene. 

blade inficeret med meldug i juli. 

Hvor der blev sprøjtet med svovl var 

næsten alle blade sunde. Det kraftige 

angreb af meldug på usprøjtede frugter 

har betydet en øget skrubdannelse 

på frugterne, samt tendenser til et 

mindre udbytte i de fleste sorter. 

Intensiv produktion er mulig 

Der er muligt at opnå meget høje 

udbytter af pæn frugt under økologisk 

omlægning, og med et kortere sædskifte 

end man normalt ville have i en 

frugttræsproduktion. Problemer med 

skurv og meldug kan reduceres med 

svovlsprøjtninger. 

Yderligere oplysninger 

Seniorforsker Hanne Lindhard, 

Afd. for Havebrugsproduktion, 

tlf. 6390 4171, 

Hanne.Lindhard@agrsci.dk 

Projektleder Lars Bo Dziegiel monterer 

følere for vandgennemstrømning i 

stænglerne


Multibom, der kører over planterne og kan anvendes til at holde dem mere kompakte, 

men også til at måle deres højde mv. 

Udtørring kan styre 

planternes højde 

En af de ældste metoder til at holde 

planterne kompakte er udtørring. 

Tørkestressforsøgene på Forskningscenter 

Årslev har vist positive resultater, 

men det er ikke helt ligetil at 

anvende tørkestress til vækstregulering; 

andre faktorer som klima, årstid 

og gødning spiller ind. Reduceringen 

af plantevæksten er et samspil mellem 

vandtilførsel, klimaforhold og berøring. 

Disse metoder kan alle være 

med til at mindske planternes 

strækningsvækst og er baggrunden 

for tre forskningsprojekter. 

Tørkestress 

I projektet Styring af vanding og gødskning 

anvendes forskningsresultaterne 

fra tørkestress, hvor der udvikles 

tekniske redskaber til formålet. Projektet 

er etableret som et samarbejde 

mellem Ingeniørhøjskolen Odense 

Teknikum, DEG GreenTeam og DJF 

Årslev. Formålet er at reducere kemiske 

vækstregulatorer med tørkestress. Et 

af de store problemer er styringen af 

vandingen. Tørkestress betyder, at 

planterne dyrkes ved meget lavt 

vandindhold – tæt på visnegrænsen. 

Projektets målsætning er at udvikle og 

undersøge udstyr til at styre vandingen 

med. 

Indbygningen af vejeceller i rulleborde 

er den tekniske løsning, mener 

ingeniør Lars Bo Dziegiel, der er projektleder. 

Teknikken bag ombygningen 

af rullebordet til vægt er enkel: Der 

indbygges elektriske vejeceller i et par 

strøer (dvs. små bærende bjælker 

under bordet). Vejecellerne kan tilsluttes 

elektronisk udstyr og computere, 

der aflæser vægten og styrer vandingen. 

Systemet har været til afprøvning i 

et gartneri med så godt resultat, at 

gartneriet nu er interesseret i at investere 

i denne type styring. 

Planter bliver mere kompakte, 

når de bliver berørt 

I naturen udsættes planterne for fysiske 

påvirkninger i form af vind og 

regn. Det er oplagt at udnytte denne 

viden i væksthusmiljøer, da thigmisk 

(berørings) stress kan hæmme strækningsvæksten. 

I projektet Alternativ 

retardering under ledelse af seniorforsker 

Niels Erik Andersson foretages 

forsøg med en multibom, der fungerer 

som mekanisk stresspåvirkning af 

planterne ved at berøre dem. 

Robotten konstrueres, så den kan be- 

handle et dyrkningsbord i et væksthus 

og kan tilpasses den enkelte plantearts 

retarderingsbehov. Forsøget 

med multibommen er etableret som et 

samarbejde mellem Odense Tekniske 

Skole, DEG GreenTeam og DJF. 

Hvordan reagerer planterne på 

forholdene i væksthus 

Måling på planteniveau tager udgangspunkt 

i projektet IntelliGrow. 

Forsøgene vedrører bl.a. optimering af 

fotosyntese (lyspåvirkning) for at 

bestemme det bedst mulige klima for 

plantevækst. Bladtemperaturer og 

CO2 er blevet undersøgt for at måle, 

hvilken overfladetemperatur planterne 

oplever. Lufttemperaturen er ofte 

det, som styrer plantevæksten, derfor 

udforskes planternes reaktion på klimaet. 

Til formålet er der udviklet 

teknisk udstyr i form af dataloggere/-sensorer, 

der viser de nødvendige 

data. Et nyt tiltag er at måle planternes 

klorofylfluorescens. Metoden 

kan give mere information om plantereaktion, 

– hvilket på et tidligere tidspunkt 

vil kunne forudsige plantestress. 

Projektet er et tæt samarbejde 

mellem Odense Tekniske Skole, DEG 

GreenTeam, Ingeniørhøjskolen og DJF 

Årslev. Projektleder er forskningsleder 

Carl-Otto Ottosen. 

Brugen af alternative klimastrategier 

og dyrkningsmetoder viser, at der kan 

produceres planter af høj kvalitet - 

pæne, kompakte planter – ved hjælp 

af plantestress. 

Kontaktpersoner: 

Projektmedarbejder Pernille Vester, 

Udviklingscenter Aarslev, 

tlf. 63904248, 

pernille.vester@agrsci.dk 

Akademisk medarbejder Lars Bo 

Dziegiel, tlf. 6390 4210, 

larsbo.dziegiel@agrsci.dk, 

seniorforsker Niels Erik 

Andersson, tlf. 6390 4262, 

niels.andersson@agrsci.dk, 

forskningsleder Carl-Otto Ottosen, 

tlf. 6390 4213/2290 3105, 

co.ottosen@agrsci.dk. 

De tre sidstnævnte Afd. for 

Havebrugsproduktion


Kan potteplanter dyrkes økologisk 

Reglerne for økologisk plantedyrkning gør det vanskeligt at 

producere økologiske potteplanter. Forsøg på Forskningscenter Årslev 

viser, at det må kunne lade sig gøre, men at der er et stykke vej endnu 

Der findes meget præcise regelsæt for 

økologisk produktion af fødevarer, 

uanset om det sker på friland eller i 

væksthus. Dette er ikke tilfældet for 

produktion af prydplanter, som 

adskiller sig fra fødevareproduktionen 

på ét vigtigt punkt: Både dyrkningsmedium 

og hele planter fjernes fra 

produktionen. Dermed er det grundlæggende 

princip med tilbageførsel af 

næringsstoffer til dyrkningsmediet 

ikke umiddelbart mulig. 

Gødningen 

Da potteplanter i høj grad har behov 

for kontinuerlig adgang til næringsstoffer 

under deres vækst, skal der 

udvikles en dyrkningsmetode, som 

tillader både en opgødning af voksemediet 

før produktionsstart og gødskning 

med organiske gødninger under 

produktionen. Forskningsresultater 

vedr. dynamisk gødningsanvendelse 

og reduceret vandforbrug i konventionel 

produktion har vist, at dette kan 

fremme plantekvalitet og reducere 

ressourceforbruget. Dette harmonerer 

godt med den økologiske filosofi, men 

en direkte videnoverførsel fra uorganiske 

til organiske gødninger er ikke 

mulig. 

Gødningen må i høj grad tilføres fra 

kilder uden for bedriften, dvs. i form 

af husdyrgødning, komposterede 

plantedele mv., da meget få gartnerier 

har et areal, der tillader f.eks. dyrkning 

af plantemateriale til gødskning. 

På samme måde fraføres ejendommen 

alt materiale (i form af solgte 

planter), så derfor kan der ikke umiddelbart 

tilbageføres plantedele til produktionen 

til kompostering mv. 

Forsøg med to plantetyper 

I forsøg med ægypterstjerne (Pentas 

lanceolata) og krysantemum var målet 

at teste kulturens evne til at udnytte 

næringsstoffer fra et økologisk voksemedium. 

Ved et forsøg anvendtes 

‘Alternativjord’, et KRAV-godkendt 

dyrkningsmedium (den svenske pendant 

til Ø-mærket i Danmark) baseret 

på sphagnum, der er komposteret 

med kogødning i 2 år, herefter tilsat 

hønsegødning og komposteret i 

endnu et år. 

Udover den oprindelige ‘Alternativjord’ 

tilsatte vi forskellige tilsætningsmaterialer 

for at undersøge, om der 

var en effekt af at tilsætte yderligere 

organisk materiale. 

Ikke nok gødning i de fleste 

dyrkningsmedier 

Det var klart, at jo længere vi kom hen 

i produktionsforløbet, jo mere udtalt 

blev forskellen mellem kontrolplanter, 

dyrket i et konventionelt dyrkningsmedium, 

og de økologiske planter. 

Resultaterne påviser et klart behov for 

en organisk flydende gødning, som 

gartneren kan bruge sent i kulturen 

som supplement til de organiske 

næringsstoffer fra f.eks. ‘Alternativjorden’. 

Ægypterstjerne 

Vi undersøgte derfor indholdet af 

nitrat og ammonium i forskellige økologiske 

og/eller organiske flydende 

gødninger, der er tilgængelige på 

markedet i dag. Generelt er indholdet 

af specielt nitrat lavt i de gødninger, 

vi har testet. Den fiskeblod/fiskebensmel 

baserede gødning Nu-Gro 

skiller sig dog ud fra de andre ved at 

have et højt indhold af tilgængeligt 

nitrat, men gødningen er endnu ikke 

godkendt til økologisk dyrkning i 

Danmark. 

Ved økologisk dyrkning af potteplanter er der blevet sat spørgsmålstegn 

ved brugen af sphagnum som dyrkningsmedium, idet 

sphagnum er en meget langsomt fornyelig naturlig ressource. 

Nye regler for økologisk væksthusproduktion er undervejs. EU 

kommissionen har foreslået, at dyrkningsmediet skal bestå af 

mindst 70% kompost til potteplanteproduktioner. Denne kompost 

skal bestå udelukkende af økologiske udgangsmaterialer, uanset om 

den er baseret på planterester eller husdyrgødning. I visse europæiske 

lande er sphagnum også på tilbagetog. I England efterspørges i 

stigende grad ikke-tørv baserede dyrkningsmedier, hvilket hurtigt 

kan påvirke efterspørgslen efter potteplanter dyrket uden sphagnum.


Med en supplementsgødning med et 

højt indhold af nitrat og sulfat, mener 

vi, at grundlaget er på plads for at 

starte op med de indledende forsøg 

på at lave en egentlig økologisk produktion 

af potteplanter. Der er selvfølgelig 

mange udfordringer/problemer 

ud over ernæring og vækstregulering, 

der skal tages hånd om, men fungerende 

strategier for ernæringen af 

økologiske potteplanter er det første 

vigtige skridt. 

Forskel mellem planter 

Mens ægypterstjerne viste ret tydelige 

mangelsymptomer inden tilsætning af 

den uorganiske gødning, klarede krysantemum 

sig betydeligt bedre, dog 

var den meget spinkel, og skulle have 

været mere fyldig og kompakt for at 

være salgbar. Dyrkning i kompost 

havde ikke den samme vækstretarderende 

effekt på krysantemum som på 

ægypterstjerne. Resultaterne fra 

ægypterstjerne-forsøget viste desuden, 

at tilsætning af uorganisk gødning i 

slutningen af vækstperioden kunne 

rette op på manglerne, mens tilsætning 

af flydende organisk næring 

(Nu-Gro) ikke havde nogen betydning 

for krysantemum. Den plantebaserede 

kompost i forsøgene var for nærings- 

fattig til at fungere som gødning for 

planterne, hvilket resulterede i små 

underudviklede planter. Først ved 

produktionens slutning skete der en 

tilstrækkelig mineralisering i komposten, 

hvilket kunne ses på planternes 

farve og antallet af knopper. 

Økologiske potteplanter kræver 

godt håndværk 

Konklusionen på de tre dyrkningsforsøg 

er, at den færdigblandede 

”Alternativ jord” med tilsætning af 

blodmel er en mulighed for at sikre 

ernæringen til økologiske pottekulturer. 

Resultaterne viser, at højere 

næringstilgængelighed i starten af 

produktionen (hvor skud og bladanlæg 

dannes), forbedrer planternes 

vækst og dermed kvaliteten. 

Der er endnu et stykke vej, før vi er i 

stand til at lave en plantebaseret kompost, 

der kan erstatte sphagnum og 

husdyrgødning. Ved at regulere tilsætningen 

af næringsrigt materiale, således 

at en større del kvælstof vil være 

tilgængelig tidligere, kan en sådan 

kompost fungere som gødningskilde, 

eventuelt i kombination med en form 

for organisk vandingsgødning. Den 

største udfordring fremover bliver at 

DNA-analyser i frugttræer 

– hvad kan man bruge det til 

Sikker identifikation af frugttræer er af flere årsager en stor fordel. Det vil blive muligt 

med sikkerhed at identificere et træ, uanset tidspunktet på året og træets størrelse 

DNA-fingerprintning og DNA-profiler 

smager lidt af faderskabssager, forbrydere 

og politiets opklaringsarbejde, 

og ikke ret meget af ’6 om dagen’kampagnen 

eller frugt og bær. Men 

forskning i DNA-analyser i surkirsebær 

viser, at det kan bruges i kommerciel 

frugtavl. 

DNA’et er den genetiske kode, som er 

lige så entydig som et fingeraftryk. 

Nogle få celler, behandlet på en speciel 

måde, kan give et aftryk af ’ejerens’ 

DNA. Nøjagtigt det samme er 

tilfældet med planter – men hvorfor 

er det nødvendigt med en så entydig 

identifikation af en plante, f.eks. et 

kirsebærtræ? 

Godt på vej med en økologisk 

krysantemum af passende kvalitet 

finde materialer, der kan sikre en god 

struktur i potterne. Det er derfor nødvendigt 

at fokusere på andre materialer 

med et højere fiberindhold, der vil 

kunne forbedre strukturen. 


Ph.d.-studerende 

Dorte Beck-Nielsen, 

tlf. 6390 4136, 

dorte.becknielsen@agrsci.dk, 

og forskningsleder 

Carl-Otto Ottosen, tlf. 6390 4213, 

co.ottosen@agrsci.dk, 

begge Afd. for 

Havebrugsproduktion 

DNA sikrer, at frugtavleren 

får de rigtige træer 

En frugtavler dyrker i dag ikke blot 

en æblesort, men en bestemt klon på 

grund af helt bestemte egenskaber, 

f.eks. farven på frugten. Det betyder, 

at der pludselig er kommet flere interessenter 

ind i billedet. Foruden 

frugtavleren er der sorts- eller klon-


indehaveren og endelig den planteskole, 

der skal levere frugtavleren den 

ønskede kombination af grundstamme 

og sort/klon: 

■ Frugtavleren vil have sikkerhed 

for, at de planter, der bliver leveret, 

er klon af den sort, som han nu 

ønsker. Det er forbundet med store 

omkostninger at tilplante et areal 

med f.eks. æbler på meget kort 

planteafstand og i snævre rækker. 

Derfor skal plantematerialet være i 

orden, en omplantning vil være 

både frustrerende og kostbar. 

■ Sortsindehaveren, som får afgifter, 

ønsker i tvivlstilfælde at kunne 

bevise sit ejerskab. 

■ Planteskolen, som måske tidligere 

har stået med et stort erstatningskrav 

fra en fejlleverance, sikrer sig 

sorter og kloners ægthed, inden 

grundstammerne tages i brug eller 

podematerialet skæres. 

Hvordan sikrer vi, at det er de 

rigtige gener 

Tidligere kunne man kontrollere sorters 

ægthed, når træerne begyndte at 

sætte frugt, for til en komplet identifikation 

hører naturligvis også frugternes 

udseende. Men for at undgå sygdomme, 

der kommer med pollen, og 

for at få modertræerne til at give så 

mange skud (og dermed podekviste) 

som muligt, foretager man en kraftig 

tilbageskæring om vinteren, og det er 

derfor ikke muligt at lave en komplet 

beskrivelse af planterne, når de ikke 

blomstrer. 

Dyrkning af kirsebær, både søde og 

sure, bliver også gradvis mere og 

mere specialiseret. Især er muligheden 

for at påvirke træstørrelse, sætning, 

ydelse og hårdførhed ved brug af forskellige 

grundstammer kommet mere 

og mere i fokus. Samtidig er spørgsmål 

som fordragelighed mellem 

grundstammen og ædelriset blevet 

vigtigere – vi vil vide med sikkerhed, 

hvilke sorter, der er fordragelige med 

hvilke grundstammer. 

DNA-profilen fortæller præcist hvilken genetisk kode der ligger bag de modne kirsebær, 

selv hvis man kun har et blad eller en kvist. 

Det betyder, at det er blevet endnu 

vigtigere at vide med sikkerhed, hvilken 

sort og hvilken grundstamme, der 

anvendes i både danske og udenlandske 

forsøg. Mange grundstammer 

kommer fra et udvalg af fuglekirsebær, 

og det er ikke svært at tænke sig, 

at der kan tages fejl af disse grundstammer 

et eller andet sted i produktionen, 

fra vævskulturen til den står 

som grundstamme for en eller anden 

kirsebærsort i en plantage. Grundstammerne 

får sjældent lejlighed til at 

vise deres frugter, derfor kan kendetegn, 

der er knyttet hertil ikke bruges. 

Som tidligere nævnt er der sjældent 

frugt på planter i opformering, så heller 

ikke her er der mulighed for en 

komplet identifikation. 

Derfor er der et behov for at udvikle 

et identifikationssystem, som er uafhængig 

af plantens alder, tilstedeværelse 

af frugt eller tid på året. 

Forskningen i forbindelse med et 

ph.d.-projekt i DNA-fingerprinting i 

surkirsebær vil kunne føre til udvikling 

af metoder, der med sikkerhed 

kan identificere sorter. Og så er man 

er sikker på at få, hvad man har 

bestilt. 

Kontaktperson: 

Ph.d.-studerende 

Bjarne Hjelmsted Pedersen, 

Afd. for Havebrugsproduktion, 

tlf. 6390 4322, 

bjarneh.pedersen@agrsci.dk.


Skadedyrsbekæmpelse ved gasning 

med kultveilte i salgsklare potteplanter 

Hvor mange timer kan potteplanter af krysantemum og roser opbevares i 100% kultveilte 

ved ca. 20ºC, før deres kvalitet forringes? Hvor mange timer kan trips, bladlus og spindemider 

overleve? Resultaterne tyder på, at specielt roser kan tåle behandlingen – og at skadedyrene ikke kan 

Biologisk bekæmpelse med nyttedyr 

og mikroorganismer anvendes i dag i 

større eller mindre omfang i forbindelse 

med 30-35 % af dansk potteplanteproduktion. 

En stigende eksport går 

imidlertid til lande som Canada, Japan 

og USA, som har meget restriktive 

importregler; disse lande accepterer 

ingen levende dyr på importerede 

planter, hverken skadedyr eller nyttedyr. 

Derfor er denne eksport yderst 

afhængig af intensiv brug af pesticider. 

Planterne tåler behandlingen 

I et forsøg blev potteplanter placeret i 

tryktanke. 8 timer efter forsøget var 

begyndt, var den procentvise koncentration 

af kuldioxyd ca. 95 % og af ilt 

ca. 0,5%. Den ekstremt lave iltprocent 

er en sandsynlig hovedårsag til resultaterne. 

Roser og til dels krysantemum 

kunne tilsyneladende tåle 

ophold i ca. 8 timer. Herefter var deres 

reaktioner forskellige. Nogle skader 

på blade og blomsterknopper som 

resultat af forsøgsbehandlingerne blev 

først tydelige 1-2 uger efter planterne 

var blevet behandlet. 

Kort nyt 

Åbent hus på Foulum 

Alle er velkomne på Forskningscenter 

Foulum, Agro Business Park og 

Kvægbrugets Forsøgscenter 

lørdag den 4. oktober 2003 

kl. 10.00 - 16.00 

Der bliver lejlighed til at se laboratorier, 

forsøgsanlæg og stalde. 

Nogle af emnerne: 

■ Oplev dyrene ’fortælle’, hvad de 

synes er god velfærd. 

Resultaterne viser, at gasbehandling 

med ca. 100 % kuldioxyd i op til 16 

timer sandsynligvis vil kunne befri 

roser for uønskede insekter. Generelt 

var dødeligheden blandt de forskellige 

arter og stadier af skadedyr 

bemærkelsesværdig ens. 

Kan det bruges i praksis? 

Vi må konkludere, at potteplanterne i 

forsøgene ser ud til at kunne tolerere 

gasning uden væsentlig tab af deres 

prydværdi, og at insekterne i forsøgene 

på samme korte tid og udsat for 

samme ekstreme atmosfære kan uskadeliggøres. 

Det betyder, at behandling 

med kuldioxyd efter indledende 

vakuumbehandling er et realistisk 

alternativ til pesticidbehandlinger af 

skadedyr i forbindelse med eksport til 

visse lande. 

Metoder og teknikker bør dog eksperimentelt 

videreudvikles for eksempel 

med småplanter og stiklinger, for at 

vise at sådanne behandlinger er realistiske 

i praksis. Det drilske er nemlig, 

at plantearter og -sorter kan reagere 

■ Koen har udviklet sig meget over 

60 år. Hvad med mælken ? 

■ ’Underjordiske’ kort, som afslører 

jordens kvalitet 

■ Sådan arbejder forskerne på at forbedre 

bøffernes kvalitet 

■ Se en højteknologisk stald med 

malkerobot 

■ Hvordan kan satellitter betjene 

landmændene? 

■ Hvilke gulve foretrækker svin? 

■ Test din lugtesans 

■ Mød virksomheder, som sætter 

fødevareforskningen i arbejde. 

forskelligt, og det kan også tænkes, at 

der er forskelle mellem årstiderne. 

Planterne kan nemlig være mere 

stressfølsomme i perioder af året, for 

eksempel i perioder, hvor spalteåbningerne 

er mere åbne: Her kan der 

tidligere ske skader, fordi CO2 omdannes 

til syre i bladene. 

Projektet er gennemført med støtte fra 

Hede Nielsen Fond, Direktoratet for 

FødevareErhverv og en række gartnere. 


Forskningsleder Henrik F. Brødsgaard, 

Afd. for Plantebeskyttelse, 

tlf. 5811 3433, 

henrik.brodsgaard@agrsci.dk. 

Seniorforsker Niels Bredmose, 

tlf. 6390 4218, 

niels.bredmose@agrsci.dk, og 

forskningsleder Carl-Otto Ottosen, 

tlf. 6390 4213, 

co.ottosen@agrsci.dk, begge 

Afd. for Havebrugsproduktion 

Seminar om produktion 

i væksthuse 

Den 12.-15. maj 2004 afholdes et seminar 

på Dalum Landbrugsskole: 

Nutrient and resource management 

in greenhouse production 

Seminaret er arrangeret af NJF, 

Nordiske Jordbrugsforskeres 

Forening. Flere oplysninger på 

www.agrsci.dk/arrangement

Nyhedsbrev nr. 5 2003 

Er gamle æblesorter 

velegnede til 

økologisk dyrkning? 

Selvom mange sorter af æbler er fremavlet før kemiens tid, er de ikke nødvendigvis 

gode til økologisk dyrkning. En undersøgelse over 4 år har omfattet 14 gamle sorter 

Til økologisk dyrkning er det meget 

vigtigt at vælge sorter, der ikke er følsomme 

over for alvorlige sygdomme 

og skadedyr. Ellers vil man med tiden 

se en kraftig nedgang i udbyttet, fordi 

smittetrykket bliver stort. Måske 

kunne de gamle sorter, der blev dyrket 

længe før de første pesticider så 

dagens lys, leve op til de krav, vi i dag 

stiller til æblesorter: en god spisekvalitet, 

et godt udbytte og modstandsdygtighed 

overfor skadevoldere. 

Undersøgelsen omfattede 14 sorter, 

som blev udvalgt netop fordi de skulle 

have lav følsomhed overfor sygdomme 

og skadedyr. De undersøgte 

sorter var: ‘Adams Pearmain’, ‘Ananas 

Reinet’, ’Beauty of Bath’, ‘Bodil Neergaard’, 

’Bøgs Citronæble’, ‘Coulons 

Reinet’, ‘Gascoynes Scarlet’, ‘Grahams 

Royal Jubileee’, ‘Holsteiner Cox’, ‘Lord 

Lambourne’, ‘Orleans Reinet’, ‘Rød 

Kortstilk’, ‘Sävstaholm’ og ‘Tyrrestrup 

Kirsebæræble’. 

Hvad er blevet undersøgt? 

I undersøgelsen er frugtudbyttet og 

frugtstørrelsen blevet registreret i 4 år. 

Spisekvaliteten er undersøgt ved, at et 

æbleekspertpanel gav sorterne karakter 

for spisekvalitet flere gange i opbevaringsperioden. 

Der blev vurderet 

sygdoms- og skadedyrsangreb på 

Nyhedsbrevet Danmarks JordbrugsForskning 

Udgives af Danmarks JordbrugsForskning (DJF), 

Postbox 50, 8830 Tjele 

Tlf. 8999 1900 

Fax 8999 1919 

djf@agrsci.dk 

www.agrsci.dk 

Oplag 2.500 

Ansvarshavende: Michael Laustsen 

træer og frugter. På træerne blev der i 

august givet en karakter for modtageligheden 

for frugttrækræft, meldug og 

frugttræs spindemider. På de høstede 

frugter taltes antallet af frugter med 

skade forårsaget af skurv, æblevikler, 

andre viklere og æblehvepse. 

Gammelt er ikke altid godt 

Alle 14 sorter var modtagelige over 

for sygdomme. De fleste sorter havde 

dog lav modtagelighed over for frugttrækræft 

og meldug. Æbleskurv var 

den mest ødelæggende sygdom, 

angrebet varierede gennemsnitligt for 

alle sorter fra 17% til 70% beskadigede 

frugter, afhængig af året. Æblehvepsen 

var det mest ødelæggende skadedyr; 

sorterne ‘Bodil Neergaard’, Bøgs 

Citronæble’, ‘Gascoynes Scarlet’, 

‘Holsteiner Cox’, og ‘Orleans Reinet’ var 

mindre modtagelige for æblehvepse. 

De højeste frugtudbytter var hos 

‘Coulons Reinet’, ‘Gascoynes Scarlet’, 

Redaktionsgruppe: 

Carl Otto Ottosen, Bernd Wollenweber, 

Jørgen Jakobsen, Lars Elsgaard, Peter Holm, 

Morten Dam Rasmussen, Mogens Vestergaard, 

Britt-Ea Jensen 

Fotos: s. 1, 6 og 8 Kim Nielsen, s. 2 og 3 John 

Henriksen 

Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue 

Tryk: Rounborgs Grafiske Hus 

‘Holsteiner Cox’, ‘Lord Lambourne’ og 

‘Tyrrestrup Kirsebæræble’, men til kommerciel 

dyrkning er udbyttet for lille. 

Frugtstørrelsen varierede meget med 

sorten. Spisekvaliteten varierede faktisk 

meget fra år til år, og kun sorterne 

’Holsteiner Cox’, ’Bodil Neergaard’ og 

’Bøgs Citronæble’ opnåede rimelige 

vurderinger for spisekvalitet. 

Alt i alt må man sige, at for at skaffe 

gode sorter til den økologiske produktion 

skal vi ikke se tilbage, men frem, 

og forædle os frem til modstandsdygtige 

og velsmagende sorter. 


Seniorforsker Birka Falk Kühn, 

tlf. 6390 4178, 

Birka.Kuehn@agrsci.dk, og 

seniorforsker Hanne Lindhard, 

tlf. 6390 4171, 

Hanne.Lindhard@agrsci.dk, begge 

Afd. for Havebrugsproduktion. 

Abonnement 

DJFs publikationsserier kan ses på DJFs hjemmeside, 

men ønsker man at få f.eks. nyhedsbrevet i 

papirudgave kan der tegnes abonnement ved 

henvendelse til den nævnte adresse. 

Uddrag af tekster, der er udgivet af DJF, kan 

benyttes mod tydelig kildeangivelse 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541-443

Danmarks JordbrugsForskning - DCA - Nationalt Center for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?