BEBOERBLADET MARIEHØNEN august 2010 - Mariehjemmene

█ Kære læser!
Dagen går med raske fjed.
Dagens børn må ile.
Aftenrøden bringer fred,
Nattens stjerner hvile.
Lykken gækker store, små;
Leger med guldterning.
Lykkeligst at hvile på
Er fuldendte gerning
B.S.Ingemann
Kære Læser. –og han slutter, Ingemann, sit digt med denne konklusion: ”fandt ved kvæld kun
sjælen fred, gik det, som det skulle!”
Når man i livets efterår kan tænke noget, der ligner det, er man vel ikke helt dårligt stillet?
Livet går. Hurtigt! Med raske fjed. Og som Kim Larsen synger det: ”Om lidt bli’r her stille. Om
lidt er det forbi. Fik du set det, du ville? –Fik du hørt din melodi?”
Det er i sig selv tankevækkende, at to digte med 150 års mellemrum anslår den samme tone,
selvfølgelig i hver sin tids sprog-melodi. At man har et antal år til sin rådighed. Og at livets
opgave er at bruge tiden rigtigt. ”Hold dig vågen, ven(!.....) –Den kommer før du véd, den
drømmeløse søvn!” –Sådan formulerede Poul Henningsen den samme pointe.
Der går ikke måneder, hvor vi på et stort sted som Dorthe Mariehjemmet ikke står over for, at
et menneskes liv ebber ud.
Hver eneste gang er det en afslutning på et levet liv. Med dets sorger og glæder. Sejre og
nederlag. Kampe og hvile. Omsorg og svigt. Frygt og tryghed. –Alle de elementer, der er
byggestenene i et helt liv.
Og hver gang kan man ikke undlade at tænke på: Fik du et godt farvel?? –Uanset hvilket liv, du
har haft: fik du set det, du ville? Fik du hørt din melodi? –Var du i fred med dig selv? Var du
alene, eller var der -fysisk eller mentalt- den bevidsthed til stede hos dig, at du var klar over, at
du har været her; du har betydet noget for nogen. Du har gjort dit. Du kan sige farvel til livet
efter fuldendt gerning. Var du bange? Eller havde du det som Blicher: ”Jeg vidste længe, jeg
skal herfra; det hjertet ikke betynger!” Var du klar? Følte du –med Aastrups ord-, at du havde
lært at ”bruge det pund, som dig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag, at hjælpe og
værne om den, som er svag. –At elske, thi deri er livet!! –
Vi véd det næste aldrig med sikkerhed. Vi kan have en fornemmelse. Vi kan somme tider føle os
meget sikre på, at vores fornemmelse er rigtig, men vide det -sådan helt ind til det inderste-
kan vi sjældent.
Hvad vi kan, er naturligvis at gøre vort til, at dagene her i huset får mening og indhold. At der
er respekt om det enkelte menneske og dets situation. At vi hver dag bestræber os på at ”bruge
det pund, os blev givet” for at skabe gode dage. –Med glæde, med respekt, med
næstekærlighed og omsorg, med nærvær og vilje til at ville. Det er ikke længere tilbage end til
1948, at vi –verdens folkeslag- skrev under på denne artikel 1 i Menneskerettighedserklæringerne:
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
Tænk engang! Denne simple sætning er ikke ældre. –Og at den fortsat i det små og i det store
kan findes eksempler på, at der skal arbejdes med at den bliver til virkelighed.
Og at disse rettigheder rækker helt frem til det sidste åndedrag, er en udfordring, som vi bærer
med os i bevidstheden om, at sådan er livet…også når det slutter.
Mig bæres for, som ret snart i kvæld,
at gitterværket vil briste;
thi kvidre må jeg et ømt farvel…
måske det bliver det sidste.
Blicher
I ønsket om, at vi ”holder os vågne, ven” i vort korte liv:
god læselyst Flemming Høj Jermiin