Gymnasiet: KORN (Introduktion og inspiration) - Planter er også mad

Planter er også mad 

GRøNTsAGER, fRuGT oG koRN 

almeN sTudiefORbeRedelse 

KORN 

gennem tiderne 

gymNasieT 

inspirationsmateriale 

PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 1

kornet i kristendommen 

Inspiration til fagene religion, billedkunst, historie og naturvidenskab 

leonardo da Vinci’s den sidste Nadver malet mellem 1495-97 er et af de mest berømte og 

kopierede billeder i verden. det har givet inspiration til udsmykning af altertavler, malerier og 

grafiske tryk men også reklamer. 

Originalmaleriet kan stadig ses på væggen i spisesalen i det tidligere dominikanske kloster 

santa maria delle grazie i milano. 

www.sacred-destinations.com/.../milan-santa-maria-delle-grazie-last-supper 

Elmelunde Kirke, Møn – Høstscener og Den sidste nadver 

Børglum Kloster, Den sidste nadver 

Degbjerg Kirke, Vestjylland, Den sidste nadver 

Borddækning, brød og skueretter i renæssance Danske Kunstnere i osteriet La Gensola, Rom, 

Maleri: Ditlev Blunck 1798-1854. 

PLANTER – er også din mad – Tema om KORN – gymNasieT 2 

foto: lars sand Kirk 


foto: lars sand Kirk

Jesu fødsel 

…»Jeg har fundet et sted.« sagde Joseph til maria. Han førte så maria om til bagsiden af 

en kro, hvor der op ad en væg var en bås med stenmure og et nødtørftigt tag over. Her 

i dette skur havde kroværten sine dyr stående om natten. det var det eneste sted, Josef 

kunne finde til maria. 

Hun lavede sig en lille seng af halm og gav sig veerne i vold. Nu kunne det ikke udsættes 

længere. Nu måtte barnet fødes. 

Og maria fødte sit barn – en dreng. Hun vaskede ham og svøbte ham i strimler af stof. 

Træt, men lykkelig lavede hun en lille vugge til ham i en krybbe og lagde ham der. 

uregelmæssig linje mod den stjerneklare himmel. alt åndede fred. Hyrderne prøvede bare 

at holde sig vågne, så de kunne vogte flokken, til daggryet kom. 

de lå på jorden med deres hoveder støttet i hænderne og snakkede om ganske 

almindelige ting ... 

Giv os i dag det daglige brød 

Jesus henrettes skærtorsdag aften. Han har spist sit sidste måltid med sine disciple (den 

sidste nadver). 

skær har betydningen ren, fordi Jesus ifølge Johannes evangelium vasker sine disciples 

fødder denne dag. 

Jesus gør sit sidste måltid til den sidste nadver. Han indstifter brødet og vinen, som 

apostlene får at spise og drikke, og fortæller, at det er hans legeme og blod, en pagt 

mellem gud og mennesker. 

Nadver er et gammelt dansk ord for aftensmåltid. 

i den allertidligste kirke var gudstjenesterne regulære måltider, hvor de - som var mest 

velhavende gav til de fattige i menigheden - så de også fik et måltid og kunne deltage i 

gudstjenesten. 

Den sidste nadver - Nadveren 

i både danske og udenlandske kirker findes et utal af altertavler med den sidste Nadver 

som motiv. 

• San Giorgio Maggiore, Vendig, Tintoretto, 1594 

• Albrecht Dürer, Den sidste nadver, 1523 

• Elmelunde Kirke, Møn 

• Dejbjerg Kirke ved Ringkøbing 

• Børglum Kloster, en kopi af Rubens ”Nadveren” udført at M.C. Thrane i 1727 

• Viborg domkirke, Joakim Skovgårds vægmalerier 

• Sdr. Starup Kirke, Haderslev 

• Maleren A. Wilckens - inspireret af Joakim Skovgaard 

• Trinitatis Kirke, Fredericia 

• Bjørn Nørgaard på Horsens Kunstmuseum 

• Bjørn Nørgaard, Christianskirken i Fredericia: 

• ”Du skal elske din fjende” Den sidste nadver fremstillet i et billede, hvor der både er 

mænd og kvinder med til bords. 

www.biblical-art 

the last supper 

www.biblical-art.com/biblicalsubject.asp?id_biblicalsubject=523&pagenum=1 


Den sidste nadver og ernæring 

En undersøgelse af 52 historiske billeder af Jesus’ sidste nadver viser, at der er kommet 

betydeligt mere mad på bordet de seneste 1.000 år. 

BerlingskeTidende, torsdag den 25. marts 2010 

af Jens ejsing 

Historiens mest berømte måltid, den sidste nadver, er gennem årene vokset fra at være et 

beskedent måltid til at være et overflødighedshorn af mad. 

Dermed har Jesus og hans 12 disciple fået adgang til langt flere af bordets glæder. 

Det kan to amerikanske forskere konstatere, efter at de har analyseret 52 kunstneriske 

fremstillinger af den sidste nadver, der var Jesus’ sidste måltid skærtorsdag inden 

korsfæstelsen. 

Billederne er malet over de seneste 1.000 år og er samlet i bogen ”The Last Supper”, der 

dermed danner grundlaget for analysen. 

Analysen bekræfter ifølge den ene af forskerne, professor Brian Wansink fra Cornell 

university, at portioner og måltider er blevet større og større gennem årene, hvilket 

bidrager til overspisning. 

det er i særdeleshed i malerier fra renæssancen, der begynder at komme mere mad på 

bordet, og analysen afspejler en udvikling, der i dag har ført til det, der bliver beskrevet 

som en fedmeepidemi i en lang række lande. 

selv om det er ukendt, hvad Jesus og hans disciple præcist fik at spise til det 

skæbnesvangre måltid, så var der dog brød og vin på bordet. 

i de undersøgte malerier er der på 18 procent af dem fisk eller ål på bordet, på 14 procent 

er der lammekød, mens der bliver serveret svinekød på syv procent af dem. 

forskerne er nået frem til deres resultat ved at sammenligne udviklingen i bl.a. brøds og 

tallerkeners relative størrelse sammenlignet med størrelsen på Jesus’ hoved. 

analysen viser, at portionerne gennem det seneste årtusinde er vokset med hele 69 

procent, størrelsen på tallerkener med 66 procent og størrelsen på brød med 23 procent. 

- i løbet af de seneste 1.000 år har vi været vidne til en dramatisk udvikling i 

produktionen af fødevarer, deres tilgængelighed og sikkerhed, ligesom de er blevet 

billigere, siger den anden af de to forskere, Craig Wansink fra Virginia Wesleyan College: 

- da vi mener, at kunst afspejler virkeligheden, kan vi konstatere, at denne udvikling er 

afspejlet i billedet af verdens mest berømte måltid. 

Analysen er offentliggjort i tidsskriftet The International Journal of Obesity. 

International Journal of Obesity , (23 march 2010) 

Litteratur: 

mad og øl i danmarks middelalder 

erik Kjersgaard, Nationalmuseet 

”Det af alt godt af korn kommer”, side 29-34 

Den sidste nadver og reklame 

Elmelunde Kirke, Møn – Høstscener og Den sidste nadver 

den omstridte reklame, som en fransk domstol nu har forbudt. – 

Kristeligt Dagblad – Udland 15. marts 2005 

leonardo da Vincis maleri må ikke bruges som reklame for modetøj 


”En aggressiv indtrængen i folks inderste følelser.” 

med denne karakteristik af et fransk modefirmas kreative brug af leonardo da Vincis 

maleri ”Den Sidste Nadver” i reklameplakater har en dommer i Paris forbudt brugen af 

billedet i kommercielt øjemed. billedet viser moderigtige kvinder i designertøj ved bordet 

i stedet for Jesus og apostlene – en af kvinderne har armen rundt om en mand i jeans og 

bar overkrop. 

det var sammenslutningen af franske biskopper, der havde klaget over reklamen fra 

modehuset girbaud, hvis designere meri-the og francois girbaud tidligere har lanceret 

kontroversielle reklamer. girbauds advokater argumenterede forgæves med, at et forbud 

mod reklamerne ville være udtryk for censur. Biskoppernes advokat, Thierry Massis, 

advarede mod, at den slags reklamer repræsenterede en glidebane: ”I morgen vil Jesus 

på korset sælge sokker,” sagde Massis i sin argumentation, der i sidste ende overbeviste 

dommeren. 

brun@kristeligt-dagblad.dk 

kalkmalerier af høstscener i middelalderkirker: 

elmelunde Kirke møn 

gjerrild Kirke, djursland 

kyndelmisse den 2. februar 

Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, den 2. februar. Kyndelmisse er også en 

fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, altså lys og missa altså 

messe.Ved kyndelmisse afholdtes traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en 

kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse. 

mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. frugttræer piskes med ris for at 

sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre god høst. flæsk skulle spises for at 

forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. 

Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden så vil 

foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. 

sådan dækkes et ”dødebord” 

festen for de døde – Mexico 

dødebrød, husaltre m.m 

litteratur: 

lad os grine af døden! 

Sådan dækkes et ”dødebord”, side 15-16 

Holbæk Museum, 2002 


kornet i litteraturen 

Inspiration til fagene dansk, engelsk, billedkunst, samfundsfag, historie 

og musik 

Sommerlandskaber 

Gamle markredskaber 

Bonden og livet på landet 

livet på landet, markerne, høsten, molbohistorier - fascinationen og skildringer af 

bondens arbejde - de fattige og socialt ulige forhold landet – livet på de mange gårde og 

herregårde og i landsbyerne – disse fortællinger har inspireret utallige forfattere såvel i 

danmark som i udlandet. 

men også rock-popgruppen shu-bi-dua’ s kendte danmarkssang fra 1978 beskriver 

kornet og markerne. 

storken i kornet 

Molbohistorier, indgår ”Storken i kornet” 

H. C. Andersen 

Eventyr 19: Boghveden, 1842 

...Kornet stod saa velsignet, og jo tungere det var des dybere bøiede det sig i from 

ydmyghed. ... 




korn og Bondeforfatterne i 1880érne 

Jeppe Åkjær, martin andersen Nexø og Henrik Pontoppidan 

Jenle – Jeppe Åkjær’s bolig. 

Jeppe Åkjær, 1866-1930 

Jeppe Åkjær boede på gården Jenle i salling. det var et kulturelt samlingssted og hjemmet 

er i dag bevaret - åbent for offentligheden. Han skrev bøger og sange om bonden, kornet 

og livet på landet. Jeppe Åkjær var arkivar ved landsarkivet i Viborg. 

de socialt ulige forhold på landet havde hans store opmærksomhed. 

www.jenle.dk 

et af hans mest kendte værker er: 

Jeg er Havren, 1916 

Jeg er havren, jeg har bjælder på 

mer end tyve tror jeg på hvert strå 

bonden kalder dem for mine fold. 

gud velsigne ham den bondeknold. 

Jeg blev sået, mens glade lærker sang 

over grønne banker dagen lang. 

Humlen brumled dybt sin melodi 

og et rylefløjt gled ind deri 

mens i dug jeg groede fod for fod 

groede sangen sammen med min rod 

den, som ydmyg lægger øret til 

hører lærkens triller i mit spil. 

det kan kolde hjerner ej forstå 

Jeg er lærkesangen på et strå, 

livets rytme døbt i sommerdræ 

mer en gumlekost for øg og fæ 

Jeg er ven med dug og grødevejr 

ven med landets lyse bøgetræer 

ven med al den danske sæd, der gror 

øst for hav og vest for sund og fjord. 

Jeg får solens sidste lange blink 

før den dukker ned bag gullig brink 

og når aftenklokken ringer fred 

står jeg på min tå og ringler med. 

Jeg skal ringle barnet til dets seng 

ringle tågen på af sump og eng 

ringle freden over hjemmet ind 

ringle bønnen frem i fromme sind 

Jeg er havren. mine bjælder går 

over lyse vange år for år 

ringler om, hvor sang og kærve gror 

herligt sammen på den danske jord 



Martin Andersen Nexø, 1869-1954 

står som den centrale skikkelse i dansk litteraturs sociale gennembrud. martin andersen 

Nexø opnåede desuden international berømmelse, især gennem sine hovedværker, Pelle 

erobreren, 1906-1910 og ditte menneskebarn. 

Bille Augusts filmatisering af Pelle Erobreren blev kåret som bedste film på Cannesfestivalen 

1988. Med oversættelser til mere end tyve sprog, er bogen – næst efter H.C. 

andersens eventyr – det mest udbredte danske digterværk i verden. 

martin andersen Nexø hjem i Nexø på bornholm - er bevaret - og er i dag mindestuer 

under bornholms museum. 

http://www.andersennexoe.dk/maN-huset/Velkommen.html 

www.andersennexoe.dk 

Pelle Erobreren 

Citat fra bogen: 

”Han havde været saa sikker paa sig selv undervejs og i høje Toner fortalt Pelle om dette Land, 

hvor Lønnerne var saa ufatteligt høje, og hvor man somme Steder fik Paalæg paa sit Brød 

og altid Øl til, saa Vandvognen i Høstens Tid ikke kørte rundt til Arbejderne men kun til 

Kvæget. Og – ja de der vilde kunde drikke Brændevin som Vand saa billigt var det, men det 

var saa stærkt, at det slog sin Mand i tredje Omgang. De brændte det af rigtigt Korn og ikke af 

syge Kartofler, og de drak det til hvert et Maaltid. Og aldrig skulde Pøjken fryse dèr, for det var 

uldent inderst og ikke dette her Blaalærred, som det blæste rags igennem; men en Arbejdsmand 

som kostede sig selv holdt mageligt sine to Kroner om Dagen. Det var noget andet det end 

Patronens lusede 80 Øre paa egen Kost.” 

Martin A. Hansen, 1909-1955 

Voksede op i strøby på stevns i et religiøst miljø. faderen var af bondeslægt og selv 

husmand, moderen kom fra noget fattigere kår. martin a. Hansen mente, at han fra sin 

far havde tilknytningen til jorden og fra sin mor trangen til at fortælle. 

Agerhønen, 1947 

”Hvad er Meningen med Drengens og alle de andre unge Lig, vi graver i Jorden? Avner, som 

fyger bort fra den vanvittige Tilværelsens Tærskeplads?” 

sådan spørger præsten i novellen ’Høstgildet’, efter han netop er blevet konfronteret med 

en meningsløs ondskab hvor en fattig bondedreng er blevet drukket ihjel af en flok rå 

karle til et høstgilde. 

shu-bi-dua, 1978 

fra nyere tid, kender vi kornet fra shu-bi-dua, danmarkssang fra 1978. 

Se solen stiger op over bilkirkegården 

og malkepigen pumper sin ged 

mens præstens kone står på hænder for sin bror 

og kløvermarken står i flor. 

Storken er en dejlig flyver 

koen har et dejligt yver, 

Danmark er et dejligt land 

Kornet vokser vildt på engen 

bonden får sin mad på sengen 

dansken er en dejlig mand. 

Storken er en dejlig flyver 

koen har et dejligt yver, 

Danmark er et dejligt land 

Kornet vokser vildt på engen 

bonden får sin mad på sengen 

dansken er en dejlig mand. 


Jens smærup sørensen, 1946- 

Jens smærup sørensen seneste bog mærkedage. er en slægtssaga, som følger den danske 

bondekultur gennem det århundrede, hvor den uddøde. 

Romanens ramme er to slægtsgårde i forfatterens egen barndomsby, staun ved 

Limfjorden. 

Et ansigt og en brækket arm, 2002 

det er høsttid, og den nye traktor virker som en magnet både på karlene og drengen Nis. 

da han bestemmer sig for selv at køre den, går det galt. 

Mærkedage, 2007 

slægtsroman om de to førende familier i landsbyen staun - fortalt gennem en 

konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60-års fødselsdag i 2003. 

Som forfatteren selv kommer de fra landsbyen Staun ved Limfjorden, og 4-5 generationer 

fra to gårdmandsslægter befolker bogen. 

i løbet af årene er det gamle bondesamfunds normer gået i opløsning. f.eks. var absolut 

nøjsomhed tidligere af afgørende betydning, mens forbrug er hele grundlaget for det 

moderne samfund. 

Amerikanske forfattere: 

Robert Frost’s Farm Derry, New Hampshire. Robert and Elinor Frost 

Robert frost, 1874-1963, amerikansk lyriker 

Robert frost var bosat på en farm i New Hampshire, og mange af hans digte henter 

deres indhold fra håndværk og arbejde på landet, f. eks ”After Apple-Picking, Tree at My 

Window og ”Mending Wall”. 

Robert frost talte ved præsidentindsættelsen af J. f. Kennedy i 1961. 

Robert frost farm i derry, New Hampshire, usa - hvor han skrev mange af sine digte, 

er i dag museum. 

www.robertfrostfarm.org 

Mending Wall, 1914 

Something there is that doesn’t love a wall, 

That sends the frozen-ground-swell under it, 

And spills the upper boulders in the sun, 

And makes gaps even two can pass abreast. 

The work of hunters is another thing: 

I have come after them and made repair 

Where they have left not one stone on a stone, 

But they would have the rabbit out of hiding, 

To please the yelping dogs. The gaps I mean, 

No one has seen them made or heard them made, 

But at spring mending-time we find them there. 

I let my neighbor know beyond the hill; 

And on a day we meet to walk the line 



And set the wall between us once again. 

We keep the wall between us as we go. 

To each the boulders that have fallen to each. 

And some are loaves and some so nearly balls 

We have to use a spell to make them balance: 

’Stay where you are until our backs are turned!’ 

We wear our fingers rough with handling them. 

Oh, just another kind of out-door game, 

One on a side. It comes to little more: 

There where it is we do not need the wall: 

He is all pine and I am apple orchard. 

My apple trees will never get across 

And eat the cones under his pines, I tell him. 

He only says, ’Good fences make good neighbors’. 

Spring is the mischief in me, and I wonder 

If I could put a notion in his head: 

’Why do they make good neighbors? Isn’t it 

Where there are cows? 

But here there are no cows. 

Before I built a wall I’d ask to know 

What I was walling in or walling out, 

And to whom I was like to give offence. 

Something there is that doesn’t love a wall, 

That wants it down.’ I could say ’Elves’ to him, 

But it’s not elves exactly, and I’d rather 

He said it for himself. I see him there 

Bringing a stone grasped firmly by the top 

In each hand, like an old-stone savage armed. 

He moves in darkness as it seems to me~ 

Not of woods only and the shade of trees. 

He will not go behind his father’s saying, 

And he likes having thought of it so well 

He says again, ”Good fences make good neighbors.” 

”Mending Wall’,” Literature Resource Center, Gale Research, 1999. 

Literature Resource Center 

John steinbeck, 1902-1968, amerikansk forfatter 

Mus og Mænd/Of Mice and Men, 1937 og Vredens Druer, 1939 

Mus og Mænd: 

Romanen handler om to gode venner, george og lennie. 

de ernærer sig ved at arbejde på forskellige ranchs i usa. george er lille og intelligent. 

lennie er stor og stærk, men samtidig meget naiv og nærmest retarderet. bogen er en 

dramatisk fortælling om livet på en ranch i USA i 30érnes USA. 

filmen mus og mænd har John malkovich og gary sinise i hovedrollerne 

den amerikanske fotograf dorthea lange, har fotograferet omslaget til bogen mus og 

Mænd Omslaget viser en øde landevej i 30’ernes USA med hjemløse landarbejdere. 

“Migrants mother” er et af Dorthea langes mest kendte fotografier. 


Vredens druer: 

Familien Joad fra Oklahoma, der i 30’ernes USA tvinges fra hus og hjem på grund af 

tørke og økonomisk krise. familien pakker deres ejendele og sætter ligesom tusindvis 

af andre farmere fra Midtvesten kursen mod Californien, hvor der er arbejde nok Den 

legendariske Route 66, udgør omdrejningspunktet for historien. 

Vredens druer er en klassiker, der med sin sociale bevidsthed og engagement satte ord 

og billeder på nogle af de følelser, som mange amerikanere følte under depressionen i 

30’erne. 

filmen er stadig unik i kraft af sin dokumentation af en svunden tid. 

www.steinbeck.org 

seamus Heaney, 1939 – 

modtager af Nobelprisen i litteratur 

Death of a Naturalist, 1966 

“Digging,”og Death of a Naturalist (1966), er en beskrivelse og beundring af livet og 

opvæksten på landet. fascinationen af arbejdet, forarbejdningen og alle redskaberne der 

benyttes på en gård. 

foto fra 30’ernes usA 

life (tilladelse skal indhentes) 

Nina leen, Ozark family 

four generations 

“Migrants mother” er et af Dorthea langes mest kendte fotografier 

i 1960 fortalte lange, hvordan hun fotograferede den fattige mor uden hjem og hendes 

sultne børn: 

“i saw and approached the hungry and desperate mother, as if drawn by a magnet. i do 

not remember how i explained my presence or my camera to her, but i do remember she 

asked me no questions. i made five exposures, working closer and closer from the same 

direction. i did not ask her name or her history. she told me her age, that she was thirtytwo. 

she said that they had been living on frozen vegetables from the surrounding fields, 

and birds that the children killed. she had just sold the tires from her car to buy food. 

There she sat in that lean-to tent with her children huddled around her, and seemed to 

know that my pictures might help her, and so she helped me. There was a sort of equality 

about it.” 


Herregården Mårbacka 

selma Lagerlöf, 1858 - 1940 

selma lagerlöf var født på herregården mårbacka i sunne, sverige 

Hun var uddannet lærer og underviste på en pigeskole i landskrona i ti år fra 1885 til 

1895. 

Hun engagerede sig politisk, bl.a. i kampen for stemmeret til kvinder. 

flere af lagerlöfs bøger handler om bondelivet i sverige. Hun indvævede bl.a. gamle 

nordiske fortællinger og historier hendes bøger. en af hendes mest kendte bøger er Nils 

Holgersens forunderlige rejse gennem sverige – om bondedrengen og gåsen akka 

(http://da.wikipedia.org/wiki/Nils_Holgersens_forunderlige_rejse_gennem_sverige). 

i 1909 modtog selma lagerlöf Nobelprisen i litteratur. Hun kunne dermed erhverve 

sin fødegård tilbage. sideløbende med sit forfatterskab deltog hun i planlægningen 

af landbrugsarbejdet på gården - hun havde ca. 30 medarbejdere ansat. ”Mårbacka 

Havrekraft” blev eksporteret til USA. 

gården og hendes hjem er i dag museum. 

www.marbacka.com 

Musik: 

Country folk-rock 

Niel Young, Harvest 1972 



kornet i kulturhistorien 

Inspiration til fagene historie, naturgeografi, biologi, kemi og billedkunst 

Carl von Linné’s Råshult, Småland 

om landbrugsmuseer, møller m.m. 

Carl von Linné - Råshult kulturreservat, sverige 

Råshult, Vaxjö, småland 

et genskabt kulturlandskab 

Et besøg i Råshults 1700-talslandskab den svenske botaniker Carl von Linnés fødehjem - 

er som at træde ind i en historiebog. 

Her har man genskabt et landbrugssamfund, som det så ud i 1700-tallet. markerne i 

denne del af småland blev dyrket hvert år. afgrøderne på de smalle marker er omtrent de 

samme som i 1700-tallet, dvs. gamle sorter af byg, rug, havre og hør. 

i 1700-tallet græssede gårdens dyr på udmarken fra det tidlige efterår, og indtil man var 

færdig med at høste på marker og enge. 

www.linnesrashult.se 

melstedgård - gammeldags landbrug. 

aktiviteter og livets gang på gården med levende dyr og gamle maskiner og redskaber. 

udstilling om møller på bornholm og demonstration af den restaurerede Tejn mølle - nu 

melsted mølle. 

www.bornholmsmuseer.dk/melstedg 

frilandsmuseet i Lyngby 

www.natmus.dk/sw4621.asp 

Dansk Landbrugsmuseum 

www.gl-estrup.dk 

Hjerl Hedes frilandsmuseum 

www.hjerlhede.dk 

Den fynske landsby, odense Bys Museer 

museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby. 

slægtsgården karensminde 

www.billundmuseum.dk 



Mølletandhjul og Stubmøller, Øland i Sverige. 

Møller: 

kaleko Mølle, fåborg 

Kaleko mølle er fra starten af 1600-tallet og dermed en af danmarks ældste, endnu 

fungerende vandmølle. mølleriet med de to skovlhjul kan endnu startes. møllen hørte 

tidligere under Holstenshus gods tæt ved. i 1918 åbnede den som museum. der er 

adgang til mølleriet og møllerboligen. møllen blev i 1980’erne danmarkskendt, da den 

var kulisse til julekalenderen Nissebanden. møllen ligger lidt uden for faaborg. 

www.fkm.nu/ 

Baunhøj Mølle i Grenaa. 

Baunhøj Mølle, Grenaa 

foruden at rumme skiftende kunstudstillinger, at fungerer den som arbejdende mølle. 

møllelauget markerer desuden dansk mølledag. 

møllens drift varetages på vegne af Norddjurs Kommune af et møllelaug og frivillig 

arbejdskraft samt ansatte kustoder i åbningstiden. 

arbejdet med at få mølleriet til at fungere varetages af en gruppe frivillige. 

www.baunhoej-moelle.dk 


skriftserie fra dansk landbrugsmuseum 

Nr. 5 årbog 2009 

Kornets historie, anders borgen 

Side 80-93 

kornsalgsperioden 1830-1870: 

Kornsalgsperioden hjalp især gårdmandsstanden. den blev velkonsolideret og i 

stand til at producere til det internationale marked, der var gået ind i en voldsom 

velstandsperiode. 

se aT-forløb for gymnasieskolen. 

www. landbrugsarven.dk: Kornets historie 




kornet i kunsten 

Inspiration til fagene billedkunst, historie, dansk og biologi 

< 

Helleristninger, Tannumshede, Sverige 

i skandinavien ses på helleristninger de tidligste afbildninger af bondens arbejde i 

marken. Ved skærgårdskysten i Norge og sverige (bohuslän). 

Tanumshede / Vitlycke er kendt for sine mange velbevarede helleristninger, området er i 

dag fredet af unesco – som en del af vores verdenskulturarv. 

man kan se en sjælden afbildning af en ard (bondens plov) - samt en afbildning af 

bonden der pløjer jorden med sin ard og sit okseforspand. arden var produceret af træ. 

Helleristningerne har haft betydning i rituelle handlinger i forbindelse med bl.a. 

soldyrkelse, krige og frugtbarhed. 

www.vitlyckemuseum.se 

i Paul og Jean de limburgs værk fra ca. 1410 og beskrevet i Très Riches Heures - ses de 

tidligste landskaber og årstidernes gang der beskrevet i europæisk kunst. 

Kunstnere har i utallige landskabsmalerier vist bønder på arbejde, markenes farver og 

været fascineret af landskabernes form. 

Rembrandt har været optaget af marker og landskabet, de hollandske kunstnere 

producerede en lang række grafiske arbejder med landskabet som inspiration. www. 

rembrandthuis.nl, www.rijksmuseum.nl 

Van gogh malede sædemanden og markerne i arles i slutningen af 1880érne. 

Van Goghs landskabsmalerier kan ses på www.vangoghmuseum.nl og Kröller-Müller 

museum Holland der rummer er af de største private samlinger at Van gogh´s værker – 

www.kmm.nl 

The Harvest, 1888 



I høst, L.A. Ring, 1885. 

I samme periode 1880érne malede P.J. Larsen, H.A. Brendekilde og L.A. Ring – bønder, 

landbrug og landarbejdere. især l.a. Ring der gennem sin opvækst i Ringe på fyn var 

vidne til at se de meget socialt ulige forhold på landet. 

www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos.../bevaringshistorier/la-ring 

www.randers-kunstmuseum.dk/images/Ring_07/Ring.htm 

”Pløjemanden vender” og ”Høstbillede” af Peder Hansen. 

i danmark kan man på fåborg museum se værker af bondemalerne, Poul s. 

Christiansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen og Peder Hansen. Sidstnævnte er kendt for 

sine billeder; ”Pløjemanden vender”, 1900-1902 samt ”Høstbillede”, 1910. 

www.faaborgmuseum.dk, www.johanneslarsenmuseet.dk 

Den svenske kunstner Carl Larsson beskriver i tegning og akvarel livet og arbejdet på en 

gård i sverige i slutningen af 1800 tallet, bondens arbejde og de nære bånd på landet. 

www.clg.se 

Den amerikanske kunstner Grant Wood afbildede den amerikanske ”farmer” i det 

berømte billede american gothic - og lod sig inspirere af markerne i midtwesten’s usa. 

www.grantwoodstudio.org. Og Andrew Wyeth malede billedet Christinas world, 1948 - 

den polioramte pige i stubmarken samt motiver fra 30érnes USA med krise. 

www.farnsworthmuseum.org/olson-house 

Nutidige kunstnere som den tyske kunstner anslem Kiefer har brugt korn og strå som 

materiale i sine værker. 

Den Britisk amerikanske nutidige kunstner David Hockney har i 4 år 2006 arbejdet med 

sin fødeegn i east yorkshire, england - hvor han om sommeren arbejdede på landet 

– bl. a. under høsten og med stable hø baller. 

www.lalouver.com 

”The East Yorkshire Landskaber, 9 February - 24 March 2007 

“Hand Eye Heart” Akvarel i East Yorkshire landskaber, 26 februar - 2 april 2005 

http://www.lalouver.com/html/hockney_07.html 

www.davidhockney.com 

http://www.youtube.com/watch?v=KVjpe8e1Zia 


skandinavien 

sundborngården – sverige 

Carl Larsson 

I en gård, 1906 

Carl Larson beskriver i tegning og akvarel livet og arbejdet på en gård livet i Sverige 

www.clg.se 

spadarvet-mitt lilla lantbruk. 

1906 

albert bonniers förlag 

Rågskäringen (høsten) 

akvarel 

1905 

Kastningen /(tærskeværket) 

akvarel 

1905 

Bondemalerne / fynbomalerne 


fynboerne - og deres billeder på fåborg museum 

Knud Voss 

forlaget Hamlet 

Om Peter Hansen, Poul S. Christiansen, Frits Syberg, Johannes Larsen m m. 


Kom igen, mads 

geografi er gud. den stolte købstad og søfartsby faaborg tabte til en forvokset stationsby 

uden ånd, fordi Ringe bare ligger bedre. 

Pernille stensgård 

Weekendavisen nr. 12 - 26. marts 2010 

Citat fra en sangskriver i Fåborg 

om konservesfabrikant mads Rasmussen 

der i 1910 grundlagde fåborg museum. 


Vi åbner et museum for den fynske kunst 

Hvor vore bondemalere kan sprede deres dunst! 

Hven er på færed her? 

en stor mæcen det er! 

Jo pyt! en kunstnersnob – en mads vil være populær 

På åbningsdagen lød det: 

for den mand, som åbned´ sale, 

Åbned´ hjerte, åbned´ pung, 

Højt for tale, 

Højt vor glade hurra rung! 

www.faaborgmuseum.dk 

www.johanneslarsenmuseet.dk 

sult, krise korn og brød 

- kornet grafisk element i 30érnes propaganda plakater af kunstnere som: 

Broot 

Käthe Kollwitz, tysk grafiker 

dimitrij stachiehiewetz moor, russisk grafiker 

Gu yüan, Kinesiske papirklip 

Käthe Kollwitz museum , Köln 

www.kollwitz.de 


sort på hvidt – en politisk billedbog 

R. broby- Johansen 

gyldendal, 1975 


den danske Plakat 

lars dybdal 

kunstindustrimuseet.dk/ 


korn og design 

Babylons korn og det tidlige alfabet 

de tidligste skrifttegn er over 4000 år gamle. i mesopotamien og assyrien udvikledes 

skrifttegn til kommunikation baseret på afgrøder. 

Omkring år 3100 f.kr begyndte man at bruge forskellige afgrøder som piktogrammer. 

byg var en af de første afgrøder - den vigtigste i mesopotamien - og blev derfor benyttet. 

british museum: www.mesopotamia.co.uk/menu.html 

Den nordiske Industri-, Landbrugs- og kunstudstilling 

I 1888 blev der i København afholdt ”Den nordiske Industri-, Landbrugs- og 

Kunstudstilling” – ”Den Nordiske verdensudstilling”, selv om den ikke formelt var en 

verdensudstilling. 

Det var umiddelbart efter Kornsalgsperioden fra 1830-1870, hvor landbruget havde en 

voldsom vækst og effektivitet. martin Nyrop var arkitekt på udstillingen – han er også 

kendt som arkitekt for Københavns Rådhus. 

den store Tuborgflaske, der nu står på strandvejen i Hellerup, stammer fra denne 

udstilling - flasken stod på udstillingsarealet ”det gamle Halmtorv” - hvor rådhuspladsen 

nu er beliggende. 

i perioden omkring 1900 - udvikledes skønvirke stilen, hvor bl.a. brugskunst, plakater 

og emballager havde inspiration i organiske motiver - inspireret af bl.a. blomster, korn og 

marker 

mange skønvirke plakater brugte nationale motiver som slyngede blomster, kornmarker, 

almuemotiver og landskaber. 

Thorvald Bindesbøll ´s berømte logo til Carlsberg, 1904 - er et eksempel herpå. 

De store bryggerier Carlsberg og Tuborg opstod i ”Kornsalgsperioden, 1830-1870” 

Brygger Carl Jakobsen flyttede sit bryggeri fra Brolæggerstræde i det indre København 

til Valby bakke, hvor der var rigelige mængder med friskt vand og plads til det ny 

mønsterbryggeri han opførte. Hermed dannedes grundlaget for det ,der i dag, er et af 

verdens største bryggerier. 

www.carlsbergdanmark.dk 


Historien om brygger Jacobsens liv ”Bryggeren” beretter om forholdet mellem far og søn. 

Historisk dramaserie i 12 dele af Kaspar Rostrup, 1996. 

www.dr.dk › dRfiktion › arkiv › serier › bryggeren.dk 

Endvidere ses kornmarken ofte som motiv ses på nationale plakater - ”Stem dig hjem” 

med det himmelfaldne dannebrog er et eksempel - da sønderjyderne skulle stemme sig 

hjem til Danmark i 1920. 

forbrug og emballage 

Havregryn og davregryn - har gennem århundrede været en fast del af danskernes 

morgenmad. 

Tegneren aage sikker Hansens plakat fra 1945 hang i fdb butikker og dannede 

design til fdb´s emballage for havregryn. davre grynpapemballagen - med pigerne i 

havremarken – har stået på hylderne i fdb´s butikker og Kvickly i ca. 60 år. 


sikker Hansen – davregryn 

Samvirke 1993, sept., side 65-68 

Hvad skal vi have at spise 

Hvad spiser vi ude i verden 

Samvirke nov. 2005 side 74-79 


Per mollerup 

logodesign billedligt talt 

Ud at se med DSB, 1992 

korn og bygninger 

Kornsiloer 

korn silo og ”the Grain elevator”, usA /Canada 

I USA opfandt Joseph Dart, Jr.og Robert Dunbar “The Grain elevator” – kornsiloen 

I sin bog Vers Une Architecture of 1924 beskriver den franske Le Corbusier: “the grain 

silos og grain elevators” i det amerikanske midtvesten. 

Le Corbusier’s viser sin begejstring for den rene funktionelle arkitektur, der med 

industrialiseringen blev udviklet usa. 

Le Corbusier og andre europæiske avant-garde funktionalister/modernister fandt disse 

massive kornsiloer i beton -smukke, spændende og indbydende i deres rene funktionelle 

form. 

www.buffalohistoryworks.com/grain/history/history 

exhibits.slpl.org/steedman/data/Steedman240088533.asp 



Bevægelser på landet, Bedre Byggeskik 

bedre byggeskik var en bevægelse, der opstod i 1915 på foranledning af arkitekterne 

Thorkild Henningsen og Carl brummer. Særligt omkring Holbæk egnen med 

arkitekterne ivar bendtsen og marius Pedersen. 

fra tegnestuen og byggeskiks tegnehjælp i bredgade, København, blev projekter over hele 

landet projekteret - mønstergårde, mejerier og husmandsbrug, men også forsamlingshuse, 

skoler og jernbanestationer på landet og i provinsbyerne. bedre byggeskik bevægelsen 

tegnede mange smukke velproportionerede landbrugsejendomme, stuehuse, stalde, lader 

og avlsbygninger. 

forbilledet var nyklassicismen med klassiske mål med gode proportioner og materialer 

som ideal. 


bedre byggeskik - bevægelse og bygninger 

lene floris 

Thanning & Appel 

Afsnit om Landbrugsbyggeri side 130-145 

arkitekt marius Petersens hus på bakkekammen i Holbæk er i dag museum og 

formidlingscenter for bedre byggeskik bevægelsen. 

www.holbmus.dk 

Canterbury Shaker Village 

shakere 

shakerne i usa var kendt for deres fællesskab og kooperative livsindstilling baseret på 

landbrug, religion, godt håndværk og fællesskab. 

flere steder i New england kan shakerlandsbyer besøges og er i dag bevaret som levende 

museer 

Litteratur 

et fællesskab og en tro udtrykt i arkitektur og brugskunst 

Prof. arne Karlsen 

litteratur 

arkitekten magasin 15, 1997 

www.hancockshakervillage.org 

www.shakermuseum.org 

www.shakers.org 



Ombygget silo i Stockholm og kornsiloer i Aalborg. 

fra kornsilo til penthouse lejlighed 

Carlsbergs tidligere kornsilo i Valby, København er nu indrettet til lejligheder 

Og det gamle bryggeri er nedlagt. Kornsilo ombygges i disse år til beboelse - eksempler 

herpå er den gamle kornsilo i løgten nord for Århus og islands brygge i København m.m. 


Bo Bedre, november 2009 

skuespiller og filminstruktør Hella Joof har indrettet en penthouselejlighed på 14. sal i 

Carlsbergs gamle kornsilo, Valby Bakke i KøbenhKorn og landbruget i nutiden: 

korn og landbruget i nutiden 

at forløb afventes, udarbejdes i september…!!! 

Plantegenetisk materiale: 

Nordgen (tidligere kaldet Nordisk genbank) blev oprettet af Nordisk ministerråd 

i 1979. som en helt unik institution mellem de nordiske lande har Nordgen tre 

overordnede formål: 

genbanken skal bevare og dokumentere den genetiske variation i nordisk plantemateriale, 

der er nyttig for jord- og havebrug. 

den skal fremme nordisk samarbejde inden for planteforædling og forskning. Og den 

skal deltage i internationalt samarbejde om bevaring og anvendelse af plantegenetiske 

ressourcer. 

Nordgen har til huse i den skånske by alnarp, hvorfra aktiviteterne koordineres. 

På svalbard er der indrettet en international opbevaringsfacilitet, som kan bruges af 

alle verdens genbanker – således også Nordgen. frøene på svalbard skal fungere som 

en sikkerhedskopi i tilfælde af atomkrig, naturkatastrofer eller andet, som kan true 

genbanker i andre dele af verden. 

Lagerfaciliteten er lavet ved at sprænge hul ind i fjeldet, hvor der er bygget 3 store 

lagerhaller, der hver kan rumme 1,5 millioner frøprøver. lagerhallerne ligger for enden 

af en 100 m lang ankomsttunnel dybt inde i fjeldet. Herinde hjælper permafrosten og 

en køleenhed med at holde temperaturen på -18 Co. Frøene er pakket i forseglede poser 

som igen er forseglet i kasser, der er placeret i høje reoler. den lave temperatur og det lave 

indhold af ilt sørger for, at de naturlige ældningsprocesser i frøet forsinkes. Permafrosten 

sikrer, at den lave temperatur kan bibeholdes, selv om strømmen skulle forsvinde. 

www.nordgen.org 

svalbard global seed Vault: www.sgsv.no 

The Global Crop Diversity Trust: www.croptrust.org 

50.000 frøprøver sendt til svalbard Global seed Vault 

svalbard global seed Vault modtager en stor sending frø, mens verdens ledere mødes i 

København for at løse klimaproblemerne. 

Kilde: www.norden.org/.../50.000-froeproever-sendt-til-svalbard-global-seed-vault 



11/12 2009 

Søndag den 13. december ankommer en stor sending frøprøver til lufthavnen i 

longyearbyen, svalbard. mere end 50.000 frøprøver vil således være ankommet til deres 

bestemmelsessted – svalbard global seed Vault. 

sendingen indeholder frø fra afgrøder som er tilpasset et tørt klima. blandt andet durra, 

en afgrøde med et højt energiindhold, som er kendt for sin store tilpasningsevne og 

modstandsdygtighed over for tørke. 

Denne ”afgrødernes kamel” kan være en nøgle til landbrugsudvikling i områder som er 

ramt af tørke og forsaltning. 

blandt giverne er to store landbrugsforskningscentre som begge arbejder med tilpasning 

af planter til tørre områder: ICARDA (International Center for Agricultural Research 

in the Dry Areas) og ICRISAT (International Crop Research Institute for the Semi-Arid 

Tropics). 

- den genetiske diversitet er af afgørende betydning hvis vi skal løse de udfordringer for 

landbruget som klimaforandringerne vil forårsage. Kun ved at bruge denne diversitet kan 

forskerne fremavle nye variationer af vores afgrøder som kan trives under de dramatisk 

anderledes forhold som vi forventer i fremtiden. denne diversitet opbevares i form af frø, 

og frø fra alle kontinenter opbevares nu i svalbard global seed Vault, siger Roland von 

bothmer, professor i genetik og planteavl ved sveriges landbruksuniversitet og en del af 

holdet bag svalbard global seed Vault. 

Siden åbningen af frølageret i februar 2008 har der været bemærkelsesværdige reaktioner 

fra frøbankerne i verden som har sendt over 400.000 prøver til beskyttelse i den arktiske 

permafrost. 

svalbard global seed Vault er det ultimative sikkerhedsnet for plantediversiteten i verden. 

frølageret stræber efter at beskytte verdens vigtigste plantegenetiske resurser i forhold til 

fødevarer og landbrug med det højeste sikkerhedsniveau. 

frølageret tilbyder et gratis backupsystem for samlingerne i frøbankerne rundt omkring i 

verden. 

fakta 

svalbard global seed Vault ejes af den norske regering og er oprettet i samarbejde med 

Global Crop Diversity Trust. 

Nordgen (Nordisk genressourcecenter) under Nordisk ministerråd er ansvarlig for den 

daglige drift og styring af frølageret. Nordgen organiserer de indleverede frø i samarbejde 

med de genbanker som indsender materiale og Global Crop Diversity Trust. 

forberedelsen og afsendelsen af frøprøver fra udviklingslande og internationale 

forskningscentre som ICRISAT og ICARDA finansieres af The Global Crop Diversity 

Trust i samarbejde med UN Foundation og med støtte fra Bill & Melinda Gates 

foundation. 

yderligere oplysninger om frølageret: 

Nordgen: www.nordgen.org 

svalbard global seed Vault: www.sgsv.no 

The Global Crop Diversity Trust: www.croptrust.org 

www.norden.org 

uN / fN organisationer 

CIMMYT – Mexico 

det internationale forskningscenter for hvede og majs - international maize and 

Wheat Improvement Center (CIMMYT) er beliggende i Mexico. Centret udfører et 

internationalt forskningsarbejde inden for hvede og majsforskning og er er en del af 

fN. formålet er at medvirke til at sikre fødevaresikkerhed samt produktion af majs og 

hvede til priser der er overkommelige for verdens fattige befolkningsgrupper. daNida 

yder støtte til centeret, hvor der i perioder også ansat danske studerende og forskere der 

deltager i de internationale forskningsprojekter. 

www.cimmyt.org 


Danida 

www.um.dk/da/menu/.../Omdanida/.../international+forskning/ 

økologiske landbrug 

Årstiderne, barritskov, svanholm m.m. 

Økologiske landmænd 

www.aarstiderne.com 


Tema: samfund og landbruget i nutiden 

Landmandsliv 

My name is Ivan, Weekendavisen nr. 10 - 12 marts 2010 

Det er bare et job, Weekendavisen nr. 11 - 19 marts 2010 

Når gården er en kolkhoz, Weekendavisen nr. 12 - 26 marts 2010 

Weekendavisen nr. 10, 11 og 12, 2010 

Den grønne Nøgle 

www.dengroennenoegle.dk 

uN / fN organisationer 

CIMMYT – Mexico 

det internationale forskningscenter for hvede og majs 

www.cimmyt.org 


skriftserie fra dansk landbrugsmuseum 

Nr. 5 årbog 2009 

Kornets historie, anders borgen 

Side 80-93 

http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2010/08/13140049.htm 

en fællesnordisk hjemmeside omkring ny nordisk mad 

http://www.nynordiskmad.org/ 

fødevareindustrien er en af de største mm. industrier i de nordiske lande... 

En præsentationsfolder fra ”Norden” nordisk råd 

http://www.nordicinnovation.net/_img/07322_nice_newnordicfoodweb.pdf

Gymnasiet: KORN (Introduktion og inspiration) - Planter er også mad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?