Læs Årsberetning 2011 - AKF - Amternes og Kommunernes ...

Årsberetning 

Forskning 

om kommuner 

og regioner 

Anvendt 

Kommunal 

Forskning


Forskning 

om kommuner 

og regioner 

Anvendt KommunalForskning 

Købmagergade 22 

1150 København K 

telefon: 4333 3400 

akf@akf.dk 

www.akf.dk 


Anvendt 

Kommunal 

Forskning 

Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig 

kildeangivelse. 

Layout: Monokrom 

© Foto: Lars Degnbol 

Forlag: AKF 

Tryk: Litotryk København A/S 

ISBN: 978-87-7509-896-5 

Oplag: 4.000 

AKF, Anvendt KommunalForskning 

AKF’s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsmæssige forhold. 

Den overordnede målsætning er at bidrage til at kvalificere beslutninger og 

praksis i det offentlige. Hovedvægten ligger på velfærds- og myndighedsopgaver 

i kommuner og regioner. 

AKF’s forskning skal: 

• have fokus på offentlig økonomi, styring, kvalitet og ressourceforbrug og 

dermed give det bedst mulige evidensgrundlag for effektiv ressourceudnyttelse, 

målrettet økonomisk styring og prioritering af kommunale indsatsområder 

• være uafhængig, bygge på nyeste internationale viden og kvalitetssikres 

på internationalt niveau for at have tilstrækkelig legitimitet, validitet og 

gennemslagskraft 

• formidles, så den kan bruges i praksis i kommuner, regioner, ministerier mv. 

AKF’s bestyrelse 

Formand Peter Gorm Hansen 

Adm. direktør Adam Wolf (næstformand), Danske Regioner 

Afdelingschef Niels Jørgen Mau Pedersen, Økonomi- og Indenrigsministeriet 

Afdelingschef Jens Gordon Clausen, Finansministeriet 

Professor Asbjørn Sonne Nørgaard, Syddansk Universitet 

Prodekan Birgitte Sloth, Københavns Universitet 

Kontorchef Claus Damtoft Pedersen, Beskæftigelsesministeriet 

Koncerndirektør Jesper Brask Fischer, Social- og Integrationsministeriet 

Kommunaldirektør Marius Ibsen, Gladsaxe Kommune 

Seniorforsker Ole Helby Petersen (medarbejderrepræsentant), AKF 

Indhold 

Forord ....................................................................................................................... 4 

AKF i 2011 ................................................................................................................ 5 

Et nyt og stort analyse- og forskningsinstitut ......................................................... 8 

Styrket kriminalitetsforebyggende arbejde i Ishøj ...............................................10 

Et røntgenbillede af Fredericia ..............................................................................12 

Ny fordelingsmodel sikrer ensartet service i København .....................................14 

Nøgletal giver styr på økonomien ........................................................................16 

Beskæftigelsesindsatser: Hvor får vi noget for pengene? ....................................18 

Offentligt-privat samarbejde: Hvad virker – og hvad virker ikke? ........................22 

20 effektive veje til bedre uddannelse .................................................................26 

Stor opmærksomhed om AKF’s forskning .............................................................28 

AKF har en solid økonomi ......................................................................................32 

Udgivelser i 2011 ...................................................................................................34 

Rekvirenter i 2011 .................................................................................................46 

AKF’s ledelse 

Direktør Mette Wier 

Vicedirektør Hans Hummelgaard 

Forskningschef Olaf Rieper 

Administrationschef Arne Bjerre Hårbo 

Kommunikationschef Charlotte Konow 

2 Årsberetning ‘11 AKF – Anvendt KommunalForskning 3

Forord AKF i 2011 

Det glæder mig at kunne præsentere AKF’s årsberetning for 2011. 

AKF har igen i år tilvejebragt en lang række anvendelsesorienterede 

forskningsresultater om, hvordan den offentlige sektor kan 

videreudvikles under hensyntagen til de stramme økonomiske 

rammer. 

Forskningen bruges i praksis 

132 kommuner, ministerier, styrelser, organisationer m.fl. har 

efterspurgt AKF’s bistand med henblik på en vidensbaseret 

udvikling af en kommune, en offentlig indsats eller et overordnet 

politikområde. At mange har efterspurgt og betalt for AKF’s forskning, 

anser jeg for det tydeligste tegn på, at vores forskning gør 

en forskel i praksis. 

Internationalt niveau 

AKF’s forskning er ligesom i tidligere år blevet kvalitetssikret på 

internationalt niveau, og kvaliteten af forskningen er en helt afgørende 

forudsætning for, at forskningen kan have gennemslagskraft 

og er solid nok til, at den er værd at omsætte i praksis. 

225 udgivelser 

AKF har i 2011 produceret flere analyser end nogensinde tidligere, 

og vi har formidlet vores forskning, så den er nået ud i et hidtil 

uset omfang til politikere, offentlige ledere og medarbejdere samt 

leverandører og samarbejdspartnere til de offentlige myndigheder: 

• 225 udgivelser – det svarer til 8,2 udgivelser pr. forskerårsværk 

• 227 foredrag afholdt overalt i landet 

• 5.500 abonnenter på AKF’s nyhedsbrev. 

Overskud og mange kunder 

AKF kom ud af 2011 med et overskud på 3,5 

mio. kr., og: 

• i 2011 solgte vi forskning og analyser 

for knapt 30 mio. kroner 

• 72 % blev rekvireret direkte 

af kommuner, regioner og 

ministerier 

• 28 % blev rekvireret af 

organisationer mv. eller var 

forskningsrådsbevillinger. 

Nyt stærkt institut på vej 

Pr. 1. juli 2012 vil AKF blive en del et nyt, 

stort analyse- og forskningsinstitut for kommuner 

og regioner. Instituttet bliver til ved en fusion mellem AKF, DSI 

og KREVI. Hermed samler vi en lang række kompetencer og dygtige 

hoveder under samme tag og kan dermed fokusere kræfterne 

på at producere den bedste og mest anvendelige viden om kommunale 

og regionale forhold. 

Tak til medarbejdere og samarbejdspartnere 

Jeg vil gerne takke AKF’s medarbejdere for den store og meget 

kvalificerede indsats i 2011, ligesom AKF’s mange samarbejdspartnere 

har haft uvurderlig betydning for kvaliteten og anvendeligheden 

af forskningen, hvorfor en stor tak også skal lyde til dem. 

Fremtidens velfærd er afhængig af en velfungerende og effektiv 

offentlig sektor. Kommuner og regioner skal hver eneste dag året 

rundt levere kvalitet i myndighedsopgaver og velfærdsservice. De 

ressourcer, der er, skal bruges optimalt og bruges på indsatser, 

der faktisk virker. 

Den økonomiske krise, den aldrende befolkning og 

Mette Wier 

Direktør 

borgernes mange ønsker og forventninger til 

den offentlige service betyder, at der 

er behov for at nytænke den 

Mette Wier er 

direktør i AKF. Hun 

offentlige sektor i de kommende 

er cand.polit., ph.d. og har 

år. Det kommer nærmere til 

en forskningsmæssig baggrund 

at handle om, hvor der skal 

som professor. Ud over at varetage 

den daglige ledelse af AKF har nedprioriteres, end hvor 

Mette Wier en række tillidsposter. 

der skal opprioriteres. Og 

Blandt andet er hun tidligere formand 

det er ikke nok, at hver 

for Forebyggelseskommissionen, 

medlem af Klimakommissionen 

enkelt enhed bliver nogle 

samt nuværende medlem af 

procent mere effektiv. Res- 

Natur- og Landbrugskomsourceknapheden 

bliver af en 

missionen. 

så betragtelig størrelsesorden, 

at det er langt mere grundlæggende 

ændringer, der skal til. 

Der er derfor brug for eksakt viden om, hvordan den offentlige 

sektor kan reformeres, både internt i form af nye styrings- og 

ledelsesmodeller og eksternt i form af nye inddragelses- og 

samproduktionsformer i forhold til private virksomheder, borgerne 

og civilsamfundet. 

132 rekvirenter købte viden for 30 mio. kr. 

132 rekvirenter – heraf 82 kommuner – valgte i 2011 at købe 

viden i AKF for en samlet sum af knap 30 mio. kr. 62 kommuner, 

regioner, ministerier og organisationer rekvirerede egentlig 

forskning og analyser. Resten købte andre typer information og 

rådgivning. De mange kunder er en fin indikator på, at AKF producerer 

forskning og viden, der er så operationel og praksisnær, at 

den kan bruges og er pengene værd. 

AKF i 

2011 

AKF har i 2011 fastholdt et højt 

indtjeningsniveau fra eksterne kilder 

på 920.000 kr.pr. forsker. 

Den store omsætning betyder, at AKF kan 

opretholde et stort og stærkt fagligt miljø. 

Og derudover udgør den fundamentet for en solid økonomi, der 

muliggør investeringer i kompetenceopbygning og i strategiske 

indsatsområder. I 2011 var overskuddet tilfredsstillende på 3,5 

mio. kr. 

Tilfredse kunder 

De mange rekvirenter er rigtig godt tilfredse med de ydelser, de 

køber af AKF. De evalueringer, vi har modtaget fra rekvirenterne, 

viser, at næsten alle respondenter i 2011 er ”tilfredse” eller 

”meget tilfredse” med undersøgelsernes indhold, den praktiske 

anvendelighed og undersøgelsens værdi for den rekvirerende 

organisation. Det samme billede har tegnet sig tidligere år. 

Tilfredshed og brugbarhed kan også aflæses ved, at mange 

rekvirenter kommer igen. Fx har AKF regelmæssigt benchmarket 

kommunernes integrationsindsats for det tidligere Integrationsministerium 

siden 2002. 

Praksisnære projekter 

Udover de 82 kommuner, der har rekvireret viden, har et stort 

antal kommuner også været samarbejdspartnere i AKF’s forskningsprojekter. 

Gennem vores mange samarbejdsrelationer til 

faggrupper som fx jobcenterchefer, uddannelsesvejledere, sagsbehandlere, 

skoleledere og ældrechefer har vi hele tiden føling 

med de aktuelle og kommende vidensbehov. Samarbejdspartnerne 

bidrager med data, viden og erfaringer – men også med at 

indkredse de mest relevante problemstillinger 

Et eksempel er Albertslund Kommune, der fokuserer på indsatsen 

over for tosprogede børn og unge, der har store problemer 

med kriminalitet, misbrug, skolegang og familie. AKF skal via 

forskningsbaseret viden understøtte kommunens arbejde med 


at udvikle indsatsen og implementere ændringerne. Et lignende 

eksempel er et projekt for Københavns kommune, hvor AKF skal se 

på, hvordan kvalifikationer hos borgere med etnisk minoritetsbaggrund 

kan udnyttes bedre på arbejdsmarkedet. 

Et tredje eksempel er et projekt om tidlig opsporing af udsatte 

børn, som AKF kører i årene 2009-2013. Her samarbejder AKF med 

fem kommuner om at udvikle og implementere en model for, 

hvordan man finder de udsatte børn så tidligt, at man er i stand til 

at sætte ind, før det er for sent. På samme område skal AKF i gang 

med at evaluere en ny model for kommunale plejefamilier for 

Social- og Integrationsministeriet. 

International kvalitet 

Samtidig med at vi sælger hurtigt leveret forskning, som rekvirenterne 

kan bruge i praksis – ja, så står AKF’s forskning også 

distancen med at blive kvalitetssikret via publicering i internationale 

videnskabelige tidsskrifter. I 2011 blev det til 32 videnskabelige 

artikler. Det høje internationale kvalitetsniveau skaber en 

sikkerhed for, at den forskning, vi producerer, er robust nok til, at 

den trygt kan bruges i praksis. 

225 udgivelser og 227 foredrag 

Vi har i 2011 udgivet 225 publikationer, hvilket svarer til 8,2 publikationer 

pr. forskerårsværk, en rekordhøj produktivitet. 

AKF’s forskere formidlede også flittigt deres forskning mundtligt 

i 2011. I alt holdt AKF’s forskere 227 foredrag i årets løb på 

konferencer, workshops og gåhjemmøder. Dertil skal lægges 

161.000 besøg på hjemmesiden, 3.400 omtaler i medierne og 

5.500 abonnenter på AKF’s nyhedsbrev. Alt i alt når vores viden 

således ud til en stor og bred skare i den offentlige sektor. 

Benchmarking – mest for pengene 

AKF havde i 2011 gang i en række value for money-analyser, 

der kombinerer benchmarking- og effektanalyser med økonomi. 

Produktivitet og synlighed 

AKF har i 2011: 

• 132 rekvirenter fra kommuner, regioner, ministerier og organisationer 

• Solgt forskning og analyser for knap 30 mio. kr. 

• Haft eksterne indtægter på 920.000 kr. pr. forsker 

• Produceret 225 publikationer i form af rapporter, artikler mv. 

svarende til 8,2 publikationer pr. forskerårsværk 

• Afholdt 227 foredrag på konferencer, workshops og gåhjemmøder 

• Haft 161.000 besøgende på www.akf.dk 

• Haft 12.500 downloads af rapporter fra hjemmesiden 

• 5.500 abonnenter på AKF’s digitale nyhedsbrev og 3.400 

abonnenter på bladet AKF Nyt 

• Været omtalt og citeret i medierne 3.400 gange 

Formålet er at klarlægge, hvilke indsatser der har størst effekt pr. 

krone. AKF har lavet benchmarkinganalyser hvert eneste år siden 

2001, hvor vi sammenligner kvaliteten af kommuners og institutioners 

ydelser. På basis af disse analyser peger vi på, hvad de 

bedste institutioner gør særlig godt, som de andre kan lære af. 

AKF’s talrige benchmarkinganalyser viser, at der er store 

potentialer. I 2011 udkom fx rapporten ”Tosprogede elevers 

undervisning i Danmark og Sverige”, hvor AKF ved hjælp af benchmarkinganalyser 

kunne udpege både danske og svenske skoler, 

der er særlig gode til at løfte indvandrerelever fagligt. Skoler, som 

andre kan tage ved lære af – uden at det behøver at koste ekstra. 

Reelt potentiale for effektivisering 

Risikoen ved benchmarkinganalyser er, hvis man ikke får taget 

ordentlig højde for de bagvedliggende, forskellige vilkår, som 

kommunerne har for deres virke. En kommune med mange gamle 

og syge borgere kan ikke nødvendigvis slanke deres budgetter 

lige så meget som en kommune med mange erhvervsaktive og 

raske borgere. Og det viser sig, at 50-80 % af forskellene mellem 

kommunerne forsvinder, når man ”renser” tallene for disse 

forskellige rammevilkår. Tilbage er 20-50 %, som kan være en 

reel forskel på, hvordan og hvor effektivt kommunerne løser den 

konkrete opgave. Dermed er det også et betragteligt potentiale for 

effektiviseringer. 

Organisering og styring 

Effektiv opgaveudførelse hænger tæt sammen med organisering 

og styring af den offentlige sektor. AKF forskede i 2011 i, hvordan 

forskellige styringsformer kan udvikles, så medarbejdernes potentialer 

udnyttes fuldt ud. Forskningen viser, at forskellige styringstiltag, 

som fx sanktioner eller økonomiske incitamenter, kan være 

produktive i én kontekst og decideret kontraproduktive i en anden. 

Fx er mange medarbejdere i sundheds- og plejesektoren drevet 

af et stærkt samfundssind, og de kan blive direkte demotiverede 

af økonomiske incitamenter. Forskningen viser således, at der 

er gevinster at hente gennem ledelsesmæssigt fokus på at udvikle 

styringstiltagene, så de understøtter de professionelle værdier og 

motivationsfaktorer i de forskellige sektorer. 

AKF’s mission 

AKF’s forskning skal: 

• have fokus på offentlig økonomi, styring, kvalitet og ressourceforbrug 

og dermed give det bedst mulige evidensgrundlag 

for effektiv ressourceudnyttelse, målrettet økonomisk styring 

og prioritering af kommunale indsatsområder, 

• være uafhængig, bygge på nyeste internationale viden og 

kvalitetssikres på internationalt niveau for at have tilstrækkelig 

legitimitet, validitet og gennemslagskraft, 

• formidles, så den kan bruges i praksis i kommuner, regioner, 

ministerier mv. 

AKF i 


Inddragelse af private 

aktører 

Der er perspektiver i at indtænke 

private partnere, private udførere og 

civilsamfundet i den offentlige sektor. Det kan 

både tilføre ressourcer, nye løsningsmodeller og velfærdsteknologiske 

produkter. Forskningen i konkurrenceudsættelse og offentligprivate 

samarbejdsformer var højt prioriteret i AKF i 2011 og vil 

fortsat være det i de kommende år. 

Vores forskning viser bl.a., at konkurrenceudsættelse skærper 

fokus på kerneopgaven og kan føre til mere effektiv opgaveløsning. 

Vores forskning viser også, at private aktører ofte er mere 

effektive end de offentlige på de tekniske områder. Men på de 

”bløde” velfærdsområder kan det ikke dokumenteres, at de private 

er mere effektive. 

Lær om OPP af andre lande 

Erfaringerne med offentlig-private partnerskaber (OPP) er langt 

fyldigere i udlandet end herhjemme, og vi kan med fordel lære 

af vore nabolande. En stor del af de OPP-projekter, der er udført i 

andre europæiske lande, har fx vist sig uforholdsmæssigt dyre for 

det offentlige. Forskningen peger derfor på, at man skal fokusere 

på, at partnerskabet kan tilføre innovation og nye effektive løsninger 

snarere end give økonomiske besparelser. 


8 

Et nyt stort analyse- og forsknin gsinstitut 

2012 bliver præget af store forandringer, 

idet AKF pr. 1.7. 2012 skal 

fusioneres med to andre institutter 

på det kommunale og regionale 

område. Målet er at danne et 

nyt stort institut, der samler forskning 

og analyser på hele det kommunale 

og regionale område. De to 

andre institutter i fusionen er Det 

Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut 

(KREVI), et evalueringsinstitut, 

der leverer viden og 

styringsredskaber særligt til kommunerne, 

samt Dansk Sundhedsinstitut 

(DSI), der opbygger og samler 

viden om den danske sundhedssektor 

og er et af landets største 

sundhedsøkonomiske miljøer. 

Kompetencerne fra de tre 

institutioner supplerer hinanden 

godt, og der er potentiale for at 

skabe en stærk faglig enhed, som 

kan sætte Danmark på verdenskortet, 

når det gælder viden om offentlig 

kvalitet, økonomi og styring. 

Kvalitet – også i det nye institut 

AKF leverer hurtig og anvendelsesorienteret 

forskning af høj kvalitet 

til et stort antal brugere i det 

offentlige. Disse kompetencer bliver 

bragt med ind i det nye fusionerede 

analyse og forskningsinstitut, 

der netop skal have en 

praksisnær og anvendelsesorienteret 

profil. 

Det er desuden målet, at det 

nye institut hele tiden skal have 

det økonomiske aspekt for øje. Det 

nytter ikke noget, at en indsats er 

dobbelt så god som en anden, hvis 

den er tre gange så dyr. Hvilke indsatser, 

der har den største effekt 

for pengene, vil være et helt centralt 

fokus for det nye institut, og 

det er helt i tråd med det fokus, 

AKF har i sine analyser. 

Årsberetning ‘11 

Effektiviteten bæres med 

AKF har i de senere år haft en 

positiv udvikling på adskillige 

fronter, når det gælder produktivitet. 

I 2011 er det bl.a. lykkedes for 

AKF, at: 

• 132 kommuner, regioner, ministerier 

og organisationer 

rekvirerede viden for knap 30 

mio. kr. 

• skaffe forskningsprojekter og 

midler til huse fra forskningsrådene 

med succesrater, der 

matcher universiteternes 

• producere 225 publikationer 

og afholde 227 foredrag 

• få publiceret forskning i en 

lang række videnskabelige 

tidsskrifter. 

FAKTA om det nye institut 

• Instituttet bliver til ved en fusion mellem 

AKF (Anvendt KommunalForskning), 

DSI (Dansk Sundhedsinstitut) og 

KREVI (Det Kommunale og Regionale 

Evalueringsinstitut) 

• Instituttet slår dørene op den 1.7. 

2012 

• Instituttet hører under Økonomi- og 

Indenrigsministeriet og får en årlig 

grundbevilling på 35,4 mio. kr. fra 

2013 og frem. 

• Instituttet bliver en uafhængig statslig 

institution med en bestyrelse, der 

består af medlemmer udpeget af en 

række ministerier, KL, Danske Regioner 

samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 

• Formålet med instituttet er at fremme 

kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse 

og styring i den offentlige 

sektor. 

Den høje produktivitet og de mange 

eksterne rekvirenter bæres med ind 

i det nye institut, hvor AKF ser frem 

til at fortsætte og styrke udviklingen 

og bidrage til at give kommuner 

og regioner et retvisende og evidensbaseret 

vidensgrundlag, så 

de kan løse de styringsmæssige og 

økonomiske udfordringer, de står 

overfor. 

Indsatsområder i 2012 

AKF har i 2011 igangsat adskillige 

forskningsprojekter og analyser på 

en række kommunale og regionale 

områder. I årets løb var der særlig 

stort fokus på: 

• offentlig økonomi, herunder 

benchmarking og effektivitet 

• ledelse, styring og organisering 

• offentligtprivat samarbejde 

• kvalitet og resultater i skoler, 

jobcentre og på det sociale og 

sundhedsfaglige område. 

Som altid igangsatte vi også nye 

aktiviteter. I 2011 skete det særligt 

inden for tre temaer, der alle kan 

videreføres i det nye institut: 

• brugerbetaling og tilkøbsydelser 

• afbureaukratisering 

• nye samarbejdsformer med 

borgerne. 

Brugerbetaling – en vej frem? 

Et af indsatsområderne er nye indtægtsformer 

i det offentlige, som 

fx brugerbetaling og tilkøbsydelser. 

Hvilke fordele og ulemper er 

der ved forskellige modeller, og 

hvilke erfaringer kan vi hente fra 

udlandet? AKF afrapporterer dels 

resultater løbende i 2012 og har 

derudover søgt ekstern finansiering 

til at udbygge området fremadrettet. 

Nye samarbejdsformer med 

borgerne 

Et andet indsatsområde er nye 

samarbejdsformer med borgerne, 

hvor borgerne indgår mere aktivt 

end i dag. Når borgerne medvirker 

til udformning, produktion og levering 

af ydelserne, kan man fremkalde 

hidtil uudnyttede ressourcer 

hos borgerne, både som enkeltindivider 

og kollektivt i familien, foreninger, 

sociale netværk mv. AKF 

har i 2011 hjemtaget flere rekvirerede 

projekter på området. Bl.a. 

skal vi evaluere Projekt Natteravnene, 

der er et frivilligt tiltag, som 

udspringer af civilsamfundet. 

Afbureaukratisering 

AKF har også et indsatsområde 

om effekter af afbureaukratisering. 

Der mangler viden om, hvilke 

effekter afbureaukratisering kan 

have på effektivitet og kvalitet, 

hvilke potentialer det kan udløse 

hos medarbejderne, og hvordan 

det kan fremme innovation i det 

offentlige. 

AKF’s forskere vil følge 

ændringerne i kølvandet på udfordringsretten 

og frikommuneforsøget 

og på forskellig vis evaluere 

effekterne af de afbureaukratiseringstiltag, 

der kommer. Særligt frikommuneforsøget 

giver en unik 

mulighed for at analysere og sammenligne 

udviklingen i forsøgskommuner 

med udviklingen i ikkeforsøgskommuner. 

Hvad skal instituttet lave? 

• Instituttet skal udføre analyser samt 

udarbejde og formidle anvendelsesorienteret 

og praksisnær forskning 

på kommunernes og regionernes 

ansvarsområder. 

• Instituttet skal rådgive offentlige myndigheder 

samt formidle resultaterne 

af instituttets arbejde til relevante 

offentlige og private interessenter og 

offentligheden i øvrigt. 

• Instituttet skal løbende opsamle ny 

viden både nationalt og internationalt 

og bidrage til vidensproduktion, også 

internationalt. 

Kilde: Lovforslag nr. 108, fremsat den 14. marts 2012

10 

Styrket kriminalitetsforebyggende arbejde i Ishøj 

AKF-rapport har hjulpet Ishøj Kommune til en mere målrettet kriminalpræventiv 

indsats. Ny rapport skal forbedre indsatsen yderligere 

AKF er gået i gang med et nyt projekt 

for Ishøj Kommune, hvor forskere 

skal identificere udviklingspotentialer 

i det forebyggende 

kriminalitetsarbejde. Målet er 

blandt andet at undersøge styrker 

og svagheder i den aktuelle organisering 

af det kriminalitetsforebyggende 

arbejde og gøre opmærksom 

på huller og forbedringsmuligheder 

i indsatsen. 

Baggrunden for projektet er 

en lignende undersøgelse, som 

AKF udarbejdede i 2009 for Ishøj 

Kommune. Her evaluerede AKF’s 

forskere kommunens kriminalitetsforebyggende 

arbejde, og det 

mundede ud i en rapport med 

anbefalinger, som dannede grundlag 

for kommunens organisering og 

optimering af de kriminalitetsforebyggende 

indsatser. 

Kriminalpræventivt arbejde 

under lup 

I undersøgelsen, som blev færdiggjort 

i 2009, var det AKF’s opgave 

at afdække kommunens udfordringer 

i det kriminalitetsforebyggende 

arbejde og komme med forslag til, 

hvordan kommunens indsats på 

området kunne styrkes. AKF gennemførte 

en række interview og 

spørgeskemaundersøgelser med 

ledere og medarbejdere samt borgere 

i kommunen og gik i dybden 

med statistikker over borgernes 

adfærd og sammensætning. 

AKF kunne både identificere 

styrker og svagheder ved måden, 

Ishøj Kommune organiserede det 

kriminalitetsforebyggende arbejde 

på, og AKF sammenlignede kommu 


nens tilbud med borgernes ønsker 

og behov. Det krævede en indhentning 

af borgernes meninger om den 

kriminalitetsforebyggende indsats, 

men også en afdækning og 

vurdering af de kriminalitetsforebyggende 

indsatser, der allerede 

var i gang. 

Det kan være svært 

at finde penge i 

kommunekassen 

til måling og 

evaluering, når vi 

skal spare. Men 

pengene til AKF er 

givet godt ud. Vi har 

fået nogle klare mål 

at arbejde efter, og vi 

ved hvilke områder, 

vi skal fokusere på 

Peter Rymann, chefkonsulent i 

Ishøj Kommune 

Fra forskning til praksis 

Med udgangspunkt i rapporten 

nedsatte Ishøj Kommune en styregruppe, 

som fik til opgave at udarbejde 

en plan for det fremtidige 

kriminalitetsforebyggende arbejde. 

AKF’s anbefalinger fra rapporten 

blev omsat til en handleplan med 

konkrete indsatsområder, tilknyttede 

ansvarspersoner og en tidsplan 

for gennemførelsen. Implementeringen 

af indsatserne fra 

handleplanen er nu godt i gang i 

Ishøj Kommune og er godt integreret 

i kommunens organisation. 

Et eksempel på en anbefaling, 

som er blevet implementeret 

med succes, er involvering af 

de kriminalitetsramte unge i Ishøj 

Kommune. Vi har nu fået denne 

gruppe på banen i selve arbejdet i 

den kriminalitetsforebyggende indsats, 

fortæller Peter Rymann, chefkonsulent 

i Ishøj Kommune. 

En mere målrettet indsats 

En af anbefalingerne fra AKF var at 

skabe en tydeligere struktur i det 

Syv anbefalinger 

fra AKF: 

1. Klar struktur i SSP-samarbejdet 

2. Et tættere tværfagligt samarbejde 

3. Et tættere samarbejde med UUvejlederne 

for at sikre realistiske 

uddannelsesmuligheder for de unge 

4. Klare mål og arbejdsbeskrivelser for 

alle involverede i det kriminalitetsforebyggende 

arbejde 

5. Synlighed og opsøgende gadearbejde 

for at skabe tryghed blandt 

borgerne 

6. Målretning af tilbud til de unge 

7. De unge ”hang-outs” i bycentret 

involveres i problemløsningen. 

kriminalitetsforebyggende arbejde 

og herunder udforme nogle grundigere 

opgavebeskrivelser for de 

involverede parter. 

Nu har vi i organisationen 

langt bedre retningslinjer for, hvem 

der gør hvad i det kriminalitetsforebyggende 

arbejde. Det betyder, 

at de medarbejdere, som skal 

udføre opgaverne, nu er klar over, 

hvad de skal, og ledelsen ved, hvor 

bestemte opgaver forventes at blive 

løst, forklarer Peter Rymann, og 

fortæller videre: 

Det kan være svært at finde 

penge i kommunekassen til måling 

og evaluering, når vi skal spare. 

Men pengene til AKF er givet godt 

ud. Vi har fået nogle klare mål 

at arbejde efter, og vi ved, hvilke 

områder vi skal fokusere på. 

Evidens giver legitimitet 

I det kommunale system foregår 

der en hård prioritering, da ressourcerne 

er knappe. Derfor er 

det vigtigt, at embedsmændene og 

politikerne får de bedste forudsætninger 

for at kunne prioritere 

ressourcerne. Og det er vigtigt for 

både politikere og embedsmænd, 

at de har et objektivt og sagligt 

grundlag, når de skal fremføre forskellige 

forslag. Netop derfor er 

AKF en aktør, som Ishøj Kommune 

har besluttet at benytte sig 

af igen i det næste kriminalitetsforebyggende 

evalueringsprojekt. 

Når vi skal prioritere, er 

det vigtigt, at vi sommetider får 

eksterne vurderinger. Ved at få et 

eksternt blik på anbefalinger og 

forslag, får det hele en anden legitimitet. 

Hvis det kun var embedsmænd 

som jeg selv, der kom med 

forslag, ville det være mere subjektivt, 

hvad jeg kom frem med. 

Det dér med at undersøge sig selv 

giver ikke altid det bedste resultat, 

siger Peter Rymann, chefkonsulent 

i Ishøj Kommune. 

Ny rapport i 2012 

Der er sket meget i Ishøj på den 

kriminalitetsforebyggende front 

det seneste par år, og kriminaliteten 

blandt de unge i Ishøj er faldet 

markant. Men Ishøj Kommune 

ønsker at gå videre, og derfor 

har de fundet det relevant at 

bede AKF foretage en ny vur 

dering og evaluering af det kriminalitetsforebyggende 

arbejde. Derved 

kan AKF komme med forslag til 

en yderligere styrkelse af det kriminalitetsforebyggende 

arbejde i 

kommunen. Senere på året kommer 

der således en ny AKFrapport 

om det kriminalitetsforebyggende 

arbejde i Ishøj Kommune.

Et røntgenbillede af Fredericia 

AKF har kortlagt Fredericia Kommunes socioøkonomiske vilkår. Det giver 

kommunen afsæt for målrettet handling 

Kommunerne har siden finanskrisens 

start været præget af besparelser, 

effektiviseringer og reformer. 

På længere sigt er der 

endvidere store udfordringer i forhold 

til den demografiske udvikling 

og udsigten til stigende udgifter på 

fx ældreområdet og sundhedsområdet. 

En af de kommuner, som har 

taget udfordringerne op, er Fredericia 

Kommune. På trods af en sund 

økonomi og en fornuftig budget 

og økono 

mistyringskultur har Fredericia en 

strukturel ubalance, som på sigt 

vil kunne give alvorlige finansierings 

og balanceproblemer, hvis 

ikke der bliver rettet op. På baggrund 

af en udbudsrunde fik AKF 

til opgave at lave et røntgeneftersyn 

af Fredericia Kommune, hvilket 

giver et klart billede af både økonomien 

og indbyggerne. 

Kend udfordringen i detaljer 

I 2011 udarbejdede AKF en socioøkonomisk 

strukturanalyse af Fredericia 

Kommune, som 

kortlægger alt fra 

uddannelse, tilflytning, 

pendlere, 

demo 

grafi til erhvervssammensætning 

og overførselsindkomster m.m. 

Formålet med rapporten var at 

identificere de største udfordringer 

for Fredericia Kommunes økonomi 

for at fremhæve, hvilke indsatsområder 

kommunen skal arbejde med 

fremadrettet for at udnytte kommunens 

vækstpotentiale bedst 

muligt. Kommunen havde på daværende 

tidspunkt længe arbejdet 

med konkrete vækststrategier, 

men havde fået øjnene op for store 

udfordringer i horisonten. 

Vi havde nogle idéer om, hvor 

problemerne var, men vores udfordring 

lå i, at vi manglede detaljeret 

kendskab til udfordringernes størrelse 

og omfang. Derudover var det 

vigtigt, at de analytiske resultater 

skulle kunne formidles og anvendes 

konkret i det politiske og kommunale 

arbejde. Det er særlig vanskeligt, 

når man har fingrene helt 

nede i kæmpemæssige talmatricer, 

men vi opnåede et resultat, 

som bestemt er tilfredsstillende, 

fortæller Bjarne Lundgaard, 

erhvervsdirektør i Fredericia 

Kommune. 

4 særlige indsatsområder 

for 

Fredericia Kommune 

1. Uddannelse 

2. Overførselsindkomster 

3. Sundhed 

4. Bosætning 

Solid basis for beslutninger 

På baggrund af AKFrapporten tilrettelagde 

direktionen i Fredericia 

Kommune en proces med medarbejdere, 

politikere og relevante 

interessenter om udfordringerne. 

Processen mundede ud i en konkretisering 

af fire særlige indsatsområder. 

Disse indsatsomåder er 

sat på dagsordenen i de politiske 

fagudvalg og er en del af grundlaget 

for både det større visionsarbejde, 

de enkelte strategiprocesser 

og de konkrete politikker i 

Fredericia Kommune. 

AKFanalysen er for eksempel 

forankret i ledelses og visionsprocessen 

i kommunens ledelsesgruppe. 

Samtlige fagchefer er 

blevet klædt godt på i forhold til 

analysens resultater, samt hvilke 

hovedopgaver de skal tage fat på 

i de enkelte forvaltninger. I den 

proces skal de fire indsatsområder 

inddrages i samtlige politiske 

udvalg i de fremadrettede politiske 

debatter og beslutninger. 

Bjarne Lundgaard understreger, 

at det vigtige med analysen var 

at påpege, hvor udfordringerne lå. 

Derefter skulle resultaterne løftes 

videre i en politisk proces med at 

finde løsningerne. 

Derfor var det en forudsætning, 

at selve forskningen var uafhængig. 

Og ikke mindst var det vigtigt, 

at AKF, med sin profil som fri 

og neutral instans, har adgang til 

forskellige vidensfora og databanker, 

understreger Bjarne Lundgaard, 

når han forklarer, hvorfor de 

valgte AKF. 

Anvendelighed og formidling 

For både AKF og Fredericia Kommune 

var der tale om en slags pionerprojekt 

i forhold til at belyse og 

Analysen har vakt stor interesse... vi kan også 

anbefale andre kommuner at få foretaget et 

røntgenbillede af deres fremtidige udfordringer 

Bjarne Lundgaard, ervhervsdirektør i Fredericia Kommune 

fremhæve kommunens udfordringer 

i en totalanalyse. Derfor var 

der også fokus på anvendeligheden 

og den efterfølgende formidling af 

AKFanalysen. Det inkluderede fx, 

at AKF skulle præsentere resultaterne 

for byrådet i slutfasen af projektet. 

AKF udviklede også en pixiudgave 

med resultaterne. 

Analysen har vakt stor interesse, 

og vi har efterfølgende skullet 

fremlægge den i mange forskellige 

sammenhænge. Folk har 

hørt om analysen og vil gerne vide 

7 FAKTA fra rapporten om Fredericia: 

mere om resultaterne og selvfølgelig 

ikke mindst om, hvordan vi 

har gjort brug af dem. Derfor kan 

vi også anbefale andre kommuner 

at få foretaget et røntgenbillede 

af deres fremtidige udfordringer, 

siger Bjarne Lundgaard, erhvervsdirektør 

i Fredericia Kommune. 

1. Der bliver færre til at forsørge flere. Det socioøkonomiske udgiftsbehov lå 10,7 % 

over landsgennemsnittet i budgettet for 2010. 

2. Udgifterne til overførselsindkomster er betydeligt højere i Fredericia end i nabokommunerne 

og i hele landet. Det gælder især førtidspension, kontanthjælp, 

sygedagpenge og revalidering/løntilskud. 

3. Uddannelsesprofilen blandt Fredericias borgere adskiller sig fra andre kommuners: 

Flere har en erhvervsuddannelse, og flere har kun gået i folkeskole. De har en løsere 

tilknytning til arbejdsmarkedet og er oftere på førtidspension og kontanthjælp. 

4. De unge har et særligt lavt uddannelsesniveau. Blandt de 25-29-årige har 29 % ingen 

uddannelse ud over folkeskolen. Der er ingen forbedring i uddannelsesniveauet 

fra én generation til den næste, som man ser det i mange andre kommuner. 

5. Unge tilflyttere har en endnu lavere uddannelse end de fastboende unge. Blandt de 

18-24-årige tilflyttere, har 36 % kun en folkeskoleeksamen. Flere af de unge tilflyttere 

er på kontanthjælp. 

6. Fredericia Kommune har mange arbejdspladser pr. indbygger, og kommunens 

virksomheder tiltrækker ressourcestærk arbejdskraft. Indpendlerne er mere ressourcestærke 

end udpendlerne og de fastboende. Men kun meget få indpendlere flytter 

sidenhen til kommunen. 

7. Fredericia har flere ansatte i særligt nedslidende brancher sammenlignet med 

andre kommuner. Daginstitutioner, døgninstitutioner og hjemmepleje beskæftiger 

37 % af de personer, som er ansat i de nedslidende brancher. De ansatte her har et 

højt sygefravær. 

AKF – Anvendt KommunalForskning 13

14 

Ny fordelingsmodel sikrer ensartet service i København 

Hvordan sikrer man, at alle 542.000 borgere oplever samme 

serviceniveau – uanset hvor de bor? Det spørgsmål står Københavns 

Kommune overfor, hver gang der skal lægges budget. 

Når det drejer sig om indsatsen 

over for udsatte børn og unge, 

skal otte bydele hver især tildeles 

et specifikt beløb til netop deres 

område. Budgetrammen er på 

800.000.000 kroner tilsammen, og 

kommunen har ansvaret for, at alle 

otte bydele får en ensartet service, 

så borgernes retssikkerhed bliver 

overholdt. 

Det er enormt svært at vurdere, 

hvad udgifterne bliver fra år 

til år i de forskellige bydele. Vi fik 

derfor AKF til at beregne, hvad den 

statistisk forventede udgift er for 

de konkrete bydele – med de børn 

og unge, der er, og de socialøkonomiske 

karakteristiska, de har, forklarer 

Karsten Bjerre, økonomichef 

i Børnefamiliecenter København, 

Socialforvaltningen i Københavns 

Kommune. 

Stor forskel på bydele 

Rapporten viste store forskelle mellem 

bydele og derfor også på, hvilke områder 

der havde mest behov for ekstra 

midler til finansiering af indsatser for 

udsatte unge: 

• Bispebjerg havde brug for ca. 42 % 

mere pr. barn end gennemsnittet for 

København som helhed. Nørrebro 

havde brug for ca. 19 % mere end 

gennemsnittet. 

• City-Østerbro lå ca. 31 % under gennemsnittet. 

• De øvrige bydele lå tæt på gennemsnittet 

for byen som helhed. 


Tidligere brugte Københavns 

Kommune ikke nær så mange data 

i budgetudregningerne. Selv med 

flere års erfaring og store mængder 

af oplysninger kan det være en 

umulig opgave at se ind i fremtiden. 

AKF har medvirket til, at det 

er blevet lettere. Det er sket ved at 

tegne et detaljeret landkort over, 

hvilke bydele, der har størst belastning 

af de kernefaktorer, der oftest 

medfører et behov for en kommunal 

indsats. 

Ny profil for alle bydele 

AKF har udviklet en særlig økonomifordelingsmodel, 

som tager 

højde for en lang række demografiske 

og socioøkonomiske oplysninger 

om børn, unge og deres forældre. 

Det er netop disse oplysninger, 

som er nøglen til korrekt budgettering. 

Fx har forældrenes uddannelse, 

indkomst og arbejdsmarkedsstatus 

stor indflydelse på 

bydelenes belastningsniveau. Og 

inddrages oplysninger om strafferetslige 

afgørelser samt helbredsmæssige 

forhold og psykiske sygdomme, 

øger man væsentligt den 

statistiske sandsynlighed for korrekt 

budgettering. 

Københavns Kommune har 

således fået en socialøkonomisk 

profil for alle bydele, hvilket hjælper 

med at forudse belastningen 

for den enkelte bydel. Resultatet 

er en såkaldt budgetnøgle, som 

AKF har udviklet i samarbejde med 

Københavns Kommune. Budgetnøglen 

kan sammenligne og sam 

Efterspørgsel fra andre kommuner 

AKF har også sammenlignet behovet for 

midler til anbringelser og forebyggende 

foranstaltninger i fem andre kommuner: 

Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og 

Køge. Analysen er lavet med udgangspunkt 

i modellen fra Københavns Kommune, 

og den viser, at Odense og København 

har behov for cirka 20 % flere 

midler pr. barn end landsgennemsnittet. 

Aarhus og Randers har behov for cirka 

12-14 % flere midler, mens Aalborg og 

Køge ligger tæt på landsgennemsnittet. 

mensætte en lang række oplysninger 

om borgere og kan på den måde 

vise, hvor mange penge de enkelte 

bydele sandsynligvis får brug for. 

Ved at kende disse faktorer får 

kommunerne en bedre forståelse 

af udgiftsbehovet for de enkelte 

bydele og dermed lettere ved at 

styre økonomien. 

Uafhængig forskning grundlaget 

for budgetforhandlinger 

Københavns Kommune startede 

samarbejdet med AKF i 2008 og fik 

lavet en ny vurdering i 2010. 

Den grundige kortlægning af 

de lokale områder og deres socialbelastning 

giver ny indsigt hver 

gang detaljegraden øges. Men det 

er vigtigt, at informationerne er 

objektive. I den forbindelse bidrager 

AKF med at identificere og 

bearbejde objektive kriterier for 

budgetlægning. De enkelte enheder 

og aktører ude i bydelene må ikke 

kunne påvirke budgetterne, da det 

ikke vil være et uafhængigt bidrag. 

Desuden skal resultaterne kunne 

bruges på tværs af partilinjer, hvilket 

understreger nødvendigheden 

af uafhængig forskning. 

Det er afgørende med uafhængig 

forskning, stærke beregningskapaciteter 

og et mandskab 

med kompetencerne til at udvikle 

og arbejde i yderst avancerede 

modeller, forklarer Karsten Bjerre 

og forsætter: 

Der findes flere aktører, som 

kan levere gode og komplekse 

beregningsmodeller, og vi kontaktede 

mange forskellige af dem for 

at finde den rette partner. Vi valgte 

AKF, da vi vurderede, at de havde 

den rette sammensætning af uafhængig 

forskning og høje kvalifikationer 

inden for denne type 

problemstillinger med socialøkonomiske 

modeller og statistiske 

kalkulationer. 

Vi havde flere gode 

dialoger med AKF, og vi 

følte, de var gode til at 

sætte sig i vores position, 

siger Karsten 

Bjerre, økonomichef i 

Børnefamiliecenter 

København, Socialforvaltningen 

i 

Københavns Kommune. 

Vi valgte AKF, da vi vurderede, 

at de havde den rette sammensætning 

af uafhængig forskning 

og høje kvalifikationer 

Karsten Bjerre, økonomichef i Børnefamiliecenter 

København, Socialforvaltningen i Københavns 

Kommune

16 

Nøgletal giver styr på økonomien 

ECO Nøgletal giver de enkelte kommuner et skræddersyet overblik over 

økonomien. Detaljerede økonomital på 19 områder sikrer effektiv styring 

I de senere år har kommunerne 

haft svært ved at styre udgifterne 

på især sundhedsområdet og det 

specialiserede socialområde, der 

omfatter tilbud til udsatte børn og 

voksne samt handicappede. Dette 

har lagt stort pres på kommunernes 

økonomi i de forgangne år, men 

hvis udviklingen fortsætter, kan 

også det lokale demokrati og engagement 

blive truet. Borgernes interesse 

for lokalpolitik risikerer nemlig 

at dale i takt med, at klassiske 

velfærdsområder som skoler, børnehaver 

og ældrepleje fylder stadig 

mindre i de kommunale budgetter. 

Efter nogle år med store budgetoverskridelser, 

har kommunerne 

nu for alvor bremset op. I 2011 ser 

det ud til, at kommunerne samlet 

set har brugt cirka 5 milliarder 

mindre, end de havde budgetteret 

med – og i 2012 bliver de kommunale 

budgetter fastholdt på dette 

lavere niveau. 

Det betyder dog ikke, at kommunerne 

kan lægge sparekniven i 

skuffen i de kommende år. Der er 

også fremover behov for at effektivisere 

og reducere udgifterne. 

ECO Nøgletallene kan hjælpe dem 

med at bevare overblikket over 

deres egen økonomi og styre effektivt 

uden om underskud i tide. De 

kan desuden sammenligne deres 

egen performance med andre sammenlignelige 

kommuner og lade 

sig inspirere af de andres gøren og 

laden på det økonomiske område. 

Overblik på 19 nøgleområder 

Nøgletalssystemet giver et vidensbaseret 

og målrettet grundlag for 


at vurdere en kommunes rammebetingelser, 

udgiftspolitik samt finansielle 

dispositioner og økonomiske 

balance på 19 udgiftsområder. 

Kommunerne bruger ofte nøgletallene 

i budgetanalyser, til udarbejdelse 

af notater eller generelt som 

baggrundsinformation for politikere 

og embedsmænd, fx på budgetseminarer. 

Det giver et fælles 

overblik på tværs af de kommunale 

forvaltninger og en samlet 

forståelse af, hvad der er kommunens 

status og udfordringer rent 

økonomisk. Tallene er udarbejdet 

på grundlag af en forskningsbaseret 

udvælgelse af de mest relevante 

sammenligningskommuner. 

Specialområdet koster dyrt 

Med afsæt i kommunernes nøgletal 

har AKF analyseret udviklingen 

i kommunernes økonomi og set 

på, hvilke tendenser, der er fremherskende. 

Et af fællestrækkene 

hos mange af de kommuner, der 

kæmper med dårlig økonomi, er, 

at udgifterne til det specialiserede 

socialområde er steget kraftigt i de 

senere år (udgifter til udsatte børn 

og unge samt udsatte voksne og 

handicappede). Analyserne viser, at 

det specialiserede specialområde 

har fået stadig større vægt i kommunernes 

budgetter. 

Udgiftsbehovet til udsatte børn 

falder 

En af de positive nyheder fra AKF’s 

forskning i 2011 er imidlertid, at 

presset på kommunernes udgifter 

til udsatte børn og unge vil falde 

i de kommende år, fordi alders 

fordelingen i børne og ungegruppen 

ændrer sig, så der kommer 

færre teenagere og flere småbørn. 

Halvdelen af de senere års store 

vækst i de kommunale udgifter til 

De 19 udgiftsområder 

i ECO Nøgletal 

ECO Nøgletal leverer centrale nøgletal 

for kommunens rammebetingelser, 

økonomiske balance og overordnede udgiftspolitik 

samt mere detaljerede økonomiske 

informationer om 19 forskellige 

udgiftsområder. Det drejer sig om: 

• Børnepasning 

• Folkeskolen 

• Tilbud til ældre og handicappede 

• Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger 

• Sygedagpenge 

• Førtidspensioner 

• Personlige tillæg 

• Boligsikring 

• Børn og unge med særlige behov 

• Voksne med særlige behov 

• Tilbud til udlændinge 

• Revalidering 

• Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. 

• Vejvæsen 

• Redningsberedskab 

• Administration 

• Natur- og miljøbeskyttelse 

• Sundhedspleje og tandpleje 

• Sundhedsvæsen, genoptræning og 

forebyggelse 

udsatte børn og unge har nemlig en 

naturlig, demografisk forklaring. 

Unge på 1317 år er meget dyrere 

end børn på 07 år, når det gælder 

udgifter til anbringelser uden 

for hjemmet og forebyggende foranstaltninger. 

I de sidste ti år har 

der netop været vækst i antallet 

af unge i Danmark, mens der har 

været fald i antallet af førskolebørn. 

Den ændrede aldersfordeling 

blandt børn og unge er således en 

væsentlig årsag til den eksplosion i 

de kommunale udgifter til udsatte 

børn, vi har været vidne til i de 

senere år. I de kommende år, hvor 

der igen kommer flere små børn og 

færre unge, vil udgiftspresset således 

falde. 

FAKTA om ECO Nøgletal 

• Cirka 80 % af kommunerne abonnerer 

på ECO Nøgletal 

• Kommunerne får nøgletal om deres 

økonomiske grundvilkår og den økonomiske 

balance. De får også tal om 

udgifter og service på 19 udgiftsområder 

• Kommunerne kan benchmarke sig 

selv med de mest sammenlignelige 

kommuner på de 19 udgiftsområder 

og mht. overordnede økonomiske 

muligheder og udgiftsbehov 

• Tallene giver grundlag for at vurdere 

en kommunes rammebetingelser, 

finansielle dispositioner, udgiftspolitik, 

serviceniveau m.m. 

Stordriftsfordele i 

administrationen 

Forskningen viser også på andre 

felter, at det faktisk er muligt for 

kommunerne at styre sig ud af 

de økonomiske problemer. AKF’s 

kommunaløkonomiske analyser 

viser også, at de sammenlagte 

kommuner nu 

for alvor er begyndt at 

høste de administrativerationaliserings 

Kr. pr. indbygger 

gevinster ved 

kommunal 5600 

reformen. 

5400 

5200Kr. 

pr. indbygger 

5600 

5000 

5400 

4800 

5200 

4600 

5000 

2002 

4800 

4600 

2003 

2002 

2004 

2003 

2005 

2004 

2006 

2005 

Admini strationsudgifter 

pr. indbygger 

20022010 

2007 

2006 

2008 

2007 

De sparede en halv milliard kroner 

på administration i 2010, mens 

udgifterne fortsatte med at vokse 

i de kommuner, der ikke blev lagt 

sammen (se grafik). 

2009 

2008 

2010 

2009 

2010 

Sammenlagte 

kommuner 

Fortsættende 

kommuner 

Alle kommuner 

Sammenlagte 

kommuner 

Fortsættende 

kommuner 

Alle kommuner

Beskæftigelsesindsatser: Hvor får vi noget for pengene? 

For at skabe vækst i samfundet og begrænse de 

offentlige udgifter er det afgørende, at flest 

mulige danskere er aktive på arbejdsmarkedet 

– og færrest mulige er på passiv forsørgelse. Selv 

om vi lige nu oplever en voksende ledighed, vil vi 

stå med det stik modsatte problem om nogle år. 

Derfor er beskæftigelsesindsatser her og nu også 

en investering i fremtiden. AKF har i en række 

analyser set nærmere på, hvad der virker, og 

hvor vi får mest for pengene, når kommunerne 

investerer i beskæftigelsesindsatser. 

Aktivering af 

indvandrere virker 

Ikkevestlige indvandrere, som er på kontanthjælp, 

har nemmere ved at få job, når de har været i 

aktivering. Især løntilskud virker effektivt. 

Aktivering har en langt større positiv effekt for 

indvandrere, end tidligere undersøgelser har vist for 

danskere. Især løntilskudsjob i en privat virksomhed 

eller i det offentlige er en effektiv måde til at få 

sluset indvandrerne ind på arbejdsmarkedet. Mandlige 

indvandrere, der har været i løntilskud, får et job 

15 måneder hurtigere end indvandrere, der ikke har 

været i aktivering. Kvinder får job 10 måneder hurtigere, 

når de har været i løntilskud. 

Når indvandrerne har særlig god gavn af aktivering, 

kan det blandt andet skyldes, at det tilfører dem 

en viden om det danske arbejdsmarked og et netværk, 

som de ikke har på forhånd. Løntilskudsordninger og 

virksomhedspraktik betyder også, at arbejdsgiverne 

får bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer. 

Så meget hurtigere kommer de i job 

• Analysen er baseret på statistiske data fra perioden 

1997-2004 om alle kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, 

der kom til Danmark før 1999. 

• Efter aktivering i løntilskudsjob afkortes kontanthjælpsperioden 

i gennemsnit med 15 måneder for mænd 

og med 10 måneder for kvinder. Ved virksomhedspraktik 

er det 4,5 måneder for mænd og 3,5 måneder for 

kvinder. Ved anden aktivering er tallene henholdsvis 

2,5 og 1,5 måned 

Aktivering bringer 

ikke svage kontanthjælpsmodtagere 

i job 

De svageste kontanthjælpsmodtagere står stadig 

uden job, efter at de har været på aktiveringskurser, i 

jobpraktik og afklaringsforløb. 

De hidtidige bestræbelser på at hjælpe de svageste 

ledige ind på arbejdsmarkedet har ikke virket 

efter hensigten. Statistikken viser, at op mod 9 ud af 

10 af de ledige, som har andre problemer end ledighed, 

stadig er uden job efter tre år – uanset om de har 

deltaget i beskæftigelsestilbud eller ej. Det gælder for 

eksempel psykisk syge og misbrugere. 

Tidligere undersøgelser har vist, at aktivering i 

mange tilfælde motiverer dagpengemodtagere til selv 

at skaffe sig et job. Men det gælder tilsyneladende 

ikke for de svageste grupper. De allersvageste kontanthjælpsmodtagere 

har øjensynligt så tunge sociale 

og psykiske problemer, at det overskygger deres motivation 

for at komme ud af ledigheden. 

De svage kontanthjælpsmodtagere 

• Undersøgelsen omfatter alle kommunalt aktiverede svage 

kontanthjælpsmodtagere i vinteren 2005-2006. 

• Svage kontanthjælpsmodtagere er dem, der ikke er 

arbejdsmarkedsparate, fordi de har andre problemer, ud 

over at de er ledige. Fx psykiske lidelser, misbrugsproblemer 

m.m. 

Årsberetning ‘11 AKF – Anvendt KommunalForskning 

18 19

20 

Certifikater øger chancen for at få et nyt job 

Et certifikat fra et AMUkursus kan være det, der 

gør, at en ledig får et job. 

Et truckkørekort eller et svejsecertifikat kan 

betyde, at en medarbejder får lettere ved at skaffe 

sig et nyt job. Og et kursus i samarbejde og teamwork 

kan gøre, at en ansat bliver længere i det 

job, hun har. Det viser en undersøgelse af 10 forskellige 

AMUkurser og deres effekt på kursisternes 

beskæftigelsessituation. 

Når man ser på, hvordan det er gået på 

arbejdsmarkedet for mere end 200.000 kursister 

fordelt på 10 forskellige AMUkursustyper, 

viser der sig nogle tydelige effekter. Certifikatkurserne 

øger medarbejderens mobilitet fra 

én arbejdsplads til en anden, mens kurserne 

i teamwork øger fastholdelsen på samme 

arbejdsplads. 

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks 

Statistik for mere end 200.000 kursister fra årene 2004- 

2008. 10 forskellige AMU-kurser indgår i analysen: 

• Truckkørekort (certifikat) 

• Lastbil med kran (certifikat) 

• Vagtkursus (certifikat) 

• Svejsekursus – ulegeret 

(certifikat) 

Efteruddannelse fastholder ikke 

ældre på arbejdsmarkedet 

Medarbejdere, der tager meget efteruddannelse, går ikke senere på efterløn eller pension end deres kolleger. En 

medarbejder, der tager et helt års efteruddannelse, bliver højst én måned ekstra på arbejdsmarkedet. 

Man har hidtil haft en forventning om, at efteruddannelse kunne få folk til at blive længere tid 

på arbejdsmarkedet. Men det er ikke tilfældet. AKF’s analyse er baseret på et omfattende 

statistisk datamateriale for alle de danskere, der har taget offentligt medfinansieret 

efteruddannelse i de seneste 30 år. Konklusionen er klar: Efteruddannelse 

spiller stort set ingen rolle for tilbagetrækningsalderen. 

Forklaringen kan være, at efteruddannelse 

ikke i tilstrækkelig grad øger de ældres 

kompetencer på et dynamisk og krævende 

arbejdsmarked. Men det kan også handle 

Aldersgruppen 57-65 år 

• Undersøgelsen bygger på omfattende registerdata, hvor 

næsten 200.000 danskere i aldersgruppen 57-65 år følges, 

indtil de går på pension. 

• Undersøgelsen omfatter al den offentligt støttede efteruddannelse, 

den enkelte arbejdstager har taget siden 1980 

– fra AMU-kurser til diplomkurser. 

Måling på 200.000 kursister 

• Svejsekursus – rustfri 

stål (certifikat) 

• Generel salgsteknik 

• Samarbejde i grupper 

• Kvalitetsstyring 

• Teambuilding 

• Kommunikation i team 

om, at efterløn og andre attraktive tilbagetrækningsformer 

gør, at de ældre medarbejdere 

vælger at forlade arbejdsmarkedet på 

trods af eventuel efteruddannelse. 

Undersøgelsen afdækker kun effekten 

af de eksisterende uddannelsestilbud 

og siger ikke noget om, i hvilken grad andre 

uddannelsestilbud vil kunne fastholde de 

ældre medarbejdere. 

Langtidsledige får 

fast job via 

løntilskud 

Fire ud af ti medarbejdere, der bliver ansat på 

løntilskud i små private firmaer, bliver fastansat 

efter løntilskudsperioden. AKF’s undersøgelse 

viser, at der er tale om nye job, som ikke ville 

være kommet ellers. 

Når et lille firma ansætter en langtidsledig 

i et løntilskudsjob, vil de i 40 % af tilfældene 

ansætte medarbejderen i en fast stilling bagefter. 

Det viser statistikken. 

Succes med løntilskudjob 

i små virksomheder 

• Undersøgelsen bygger på statistiske data for højkonjunkturåret 

2006 fra i alt 2.780 virksomheder med højst 10 

ansatte. 

• De ledige, som ansættes med løntilskud, har typisk været 

ledige i lang tid. 

Der har været bekymring for, om medarbejdere 

i løntilskud bliver ansat i stillinger, som 

ellers ville være gået til medarbejdere på normale 

lønvilkår. Men det er kun tilfældet i mindre 

grad, når det gælder langtidsledige i løntilskud i 

små virksomheder. Tilsyneladende er der nogle af 

de gamle medarbejdere på virksomhederne, som 

forlader arbejdspladserne i slutningen af løntilskudsperioden, 

enten fordi de bliver fyret eller 

selv rejser. Men alt i alt er der en tilvækst af nye 

faste stillinger på de virksomheder, som ansætter 

folk i løntilskud. 

Stort forebyggelsesprojekt 

mindsker ikke 

sygefravær 

Projekt Raskijob skulle mindske sygefraværet og fastholde 

medarbejderne på ældreområdet i 11 kommuner. 

AKF’s evaluering viser imidlertid, at projektet 

ikke førte til fald i sygefraværet – tværtimod. 

En af hovedaktiviteterne i projektet har været at 

uddanne 270 helsepiloter til at iværksætte trivsels 

og sundhedsfremmende initiativer blandt syge og 

sygdomstruede ansatte, fx individuelle samtaler eller 

motionsaktiviteter. Medarbejdere i risiko for sygefravær 

blev identificeret ud fra målinger af deres fysiske 

helbred (BMI, blodtryk mv.) samt deres selvvurderede 

mentale helbred. Projektet var støttet med 22 mio. kr. 

fra Forebyggelsesfonden. 

Evalueringen viste, at projektet havde ført til en 

vis stigning i den generelle trivsel i de involverede 

enheder, hvilket kan have betydning for fastholdelsen 

af medarbejderne. Til gengæld var der, stik imod 

forventning, et øget fravær blandt de syge og sygdomstruede 

på de involverede arbejdspladser. En forklaring 

kan være, at det øgede fokus på medarbejdernes 

risiko for at blive syge utilsigtet gjorde det mere 

legitimt at melde sig syg. 

Succeskriteriet for at anbefale projektets koncept 

til andre ældreenheder var, at effekten skulle overstige 

omkostningerne. Det var ikke tilfældet på grund 

af det øgede sygefravær. 

Formålet var at mindske sygefraværet 

• AKF har evalueret Projekt Raskijob, hvor 11 kommuner 

i 2009 på tværs af landet gik sammen om en indsats 

for at mindske sygefraværet og øge trivslen blandt i alt 

7.000 medarbejdere inden for ældreområdet. 

• Evalueringen viste, at medarbejderne i projektet oplevede 

øget trivsel. Men mod forventning var der øget sygefravær 

blandt deltagerne i projektet. 

Årsberetning ‘11 AKF – Anvendt KommunalForskning 21

Offentligt-privat 

samarbejde: 

Hvad virker – 

og hvad virker ikke? 

På 10 år er andelen af kommunale 

opgaver, der bliver løst af 

private firmaer, steget fra at 

udgøre en femtedel til nu at 

udgøre en fjerdedel. Alene i kommunerne 

blev der i 2010 brugt 

mere end 60 mia. kr. på aftaler 

med private leverandører. Denne 

andel kan stige til en tredjedel i 

2015, hvis den hidtidige kurs holdes. 

AKF har gennem en række 

analyser afdækket nogle af de 

centrale fordele og ulemper ved 

de offentligprivate samarbejder. 

De har bl.a. vist, at en succesfuld 

udvikling af det offentligtprivate 

samarbejde om velfærdsopgaverne 

forudsætter, at der udvikles 

nye organiserings og styringsmodeller. 

Der er også behov for 

viden om, hvad der virker, og 

hvad der ikke virker i det offentligtprivate 

samarbejde. 

En udviklingsafdeling i en privat 

virksomhed og en ældrechef i 

en kommune finder sammen om at 

udvikle en ny intelligent trøje til 

ældre plejepatienter, hvilket kan 

forebygge nedslidning blandt kommunens 

plejepersonale. De finder 

ud af, at de kan lave udviklingsopgaven 

i fællesskab som et offentligtprivat 

innovationspartnerskab 

(OPI). 

Ved at indgå i partnerskaber 

med private virksomheder kan den 

offentlige sektor lære af de gode 

ideer og omsætte dem til bedre eller 

billigere velfærdsløsninger – til 

glæde for borgerne. Samtidig får de 

private virksomheder mulighed for 

Sådan kan OPI blive en succes 

AKF og COWI har for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Nordisk Ministerråd analyseret 

erfaringerne med OPI i de 5 nordiske lande. Rapporten har givet en række anbefalinger 

til, hvordan OPI-samarbejder kan styrkes. Det gælder blandt andet: 

1. En national kompetenceenhed for udbud, som kan afgive bindende tilsagn i 

udbudssager. 

2. Et uddannelses- og træningsprogram for regionale og kommunale offentligt ansatte, 

der arbejder med OPS og OPI 

3. En samlet indgang til de offentlige puljer, som støtter OPI-initiativer og -projekter. 

Innovationspartnerskaber kræver større 

risikovillighed 

Innovationspartnerskaber har lovende perspektiver – både for offentlige og 

private aktører. Det viser erfaringerne fra de fem nordiske lande 

at udvikle og afsætte nye produkter. 

Det kan øge de private virksomheders 

indtjening, øge beskæftigelsen 

og skabe nye eksportmuligheder. 

Barrierer for innovation 

Men analysen viser også, at der er 

en række barrierer for de innovative 

partnerskaber. Eksempelvis passer 

de gældende udbudsregler dårligt 

til de innovative projekter, hvor 

man sjældent på forhånd kan definere 

præcist, hvilken ydelse eller 

hvilket produkt, man har brug for. 

En anden udfordring er, at man risikerer 

at kaste penge efter et projekt, 

der kan ende med ikke at blive 

til noget. 

Mere fleksible rammer 

Innovationspartnerskaber forudsætter 

en vis risikovillighed hos 

alle parter og en anden måde at 

styre projekter på, end man er vant 

til i den offentlige sektor. Fx kan 

det være nødvendigt, at man i det 

offentlige indfører udviklings og 

innovationsbudgetter, hvor der gælder 

andre regler for økonomistyring 

end normalt. 

AKF’s analyse viser også, at 

der er potentiale for en winwinsituation 

for alle parter, hvis der 

skabes mere fleksible rammer om 

de fælles udviklingsprojekter i de 

offentligprivate innovationspartnerskaber.

24 

Blandede erfaringer med udlicitering 

Udlicitering er udbredt i mange sektorer. Men gevinsten kan 

kun dokumenteres på de tekniske områder, viser en stor 

analyse af danske og udenlandske erfaringer 

I Danmark kommer overgangen 

mod mere offentligtprivat samarbejde 

ikke mindst til udtryk gennem 

”frit valgs”principper i forhold 

til valg af sygehus, skole, 

ældrepleje m.m. Traditionelle opgaver 

for velfærdsstaten udliciteres, 

og private aktører tilbyder alternativer 

til offentlige udbud. 

En gennemgang af 80 danske 

og internationale studier af 

effekten ved udlicitering af offentlige 

opgaver viser imidlertid, at der 

kun kan dokumenteres overvejende 

gode økonomiske effekter på tekniske 

områder som vejvedligeholdelse, 

rengøring og affaldshåndtering. 

Derimod er der ingen evidens 

for positive effekter på de bløde 

velfærdsområder, som beskæftigelse, 

sundhed, ældrepleje og børnepasning. 

I Sverige, hvor man har omfattende 

erfaring med brug af OPS, har 

et nyere studie netop konkluderet, 

at der ikke findes nogen systematisk 

dokumentation for, at udlicitering 

har ført til bedre eller billigere 

velfærdsydelser for svenskerne på 

områder som sundhed, børnepasning 

og ældrepleje. 

Store variationer 

Der er relativt stor variation i de 

forskellige studiers opgørelser af 

den økonomiske effekt ved udlicitering. 

De mest positive danske studier 

viser besparelser i størrelsesordenen 

2030 % på områder 

som skolerengøring og vedligeholdelse 

af veje. De mere negative studier 

peger på meromkostninger i 

størrelsesordenen 510 % – og i et 

enkelt tilfælde helt op til 36 %. 


Også de internationale studier 

viser en stor variation i de gode 

og dårlige erfaringer. Her er der 

eksempelvis 11 analyser, der dokumenterer 

besparelser på 520% på 

bl.a. affaldsindsamling, mens 5 studier 

opgør de økonomiske effekter 

som negative. 

Mangler viden om kvalitet 

Der er generelt en mangelfuld 

dokumentation af, hvordan udlicitering 

påvirker kvaliteten af de 

leverede serviceydelser, og det kan 

derfor ikke entydigt konkluderes, 

om udlicitering sker ved uændret, 

forbedret eller forringet kvalitetsniveau. 

Derfor har AKF igangsat 

et opfølgningsprojekt, som udover 

økonomi også skal dokumentere 

kvaliteten af ydelser, som er blevet 

udliciteret. 

Erfaringer fra 80 danske og 

udenlandske projekter 

AKF har i den hidtil største danske 

forskningsgennemgang af området 

analyseret danske og udenlandske 

studier af effekter ved udlicitering af 

offentlige opgaver udgivet fra 2000 

og frem. Heraf har man udvalgt 43 

internationale og 37 danske analyser 

og rapporter. 

Privat finansiering af offentlige anlægsprojekter 

Offentlig-private partnerskaber rummer potentialer, men den private 

finansiering kan være en dyr fornøjelse, viser AKF-analyse 

Offentligprivate partnerskaber 

(OPP), hvor fx pensionsselskaber 

går ind og finansierer større offentlige 

anlæg, er ved at blive mere 

almindelige i Danmark. Det sker 

ofte med henvisning til gode erfaringer 

fra udlandet. Men flere af de 

internationale erfaringer tyder på, 

at der kan være udfordringer ved 

at lade private investorer finansiere 

store offentlige anlægsprojekter. 

Portugal betalte dyrt 

For eksempel har Portugal haft 

blandede erfaringer med at bruge 

OPPmodellen på et stort antal vejprojekter. 

Den portugisiske regering 

har for nylig offentliggjort en 

større evaluering, som konkluderer, 

at OPPprojekterne generelt har 

leveret ringe værdi for skattepengene. 

Den offentlige sektor er endt 

med at betale en meget høj pris for 

anlæggene, fordi de økonomiske 

risici ikke i tilstrækkelig grad har 

været overført til de private parter. 

Tilsvarende har den norske 

regering for nylig evalueret deres 

første OPPprojekter. De konkluderer, 

at det ikke umiddelbart har 

givet billigere løsninger, og den 

norske regering er ophørt med at 

benytte privatfinansiering til investeringer 

i anlægsprojekter. 

Britiske erfaringer 

Storbritannien er det land, som har 

flest erfaringer med privat finansiering 

af OPPprojekter. Her har 

de hidtidige analyser både peget 

på positive og negative erfaringer 

med OPP. Men en ny stor rapport 

udarbejdet af en kommission under 

det britiske underhus har vist, at 

låneomkostningerne ved privat 

finansiering har været højere end 

ved tilsvarende offentlig finansiering. 

Årsagen er, at de private kræver 

en højere rente, end staten selv 

ville skulle betale ved udstedelse 

af statsobligationer. 

AKF skal være med til at udvikle nye samarbejdsformer 

Den danske model er god 

AKF’s undersøgelse konkluderer, at 

en ny dansk OPPmodel, som hedder 

”OPP med offentlig finansiering”, 

kan være den rigtige vej at 

gå. Her opnår man fordelene ved at 

arbejde på tværs af den offentlige 

og private sektor, når det handler 

om udvikling og drift af projekterne. 

Man sikrer også det nødvendige 

langsigtede perspektiv på 

aftalerne og et fokus på totaløkonomien 

i projekterne, når anlæg og 

efterfølgende drift og vedligeholdelse 

tænkes sammen. Samtidig 

undgår man de høje finansieringsomkostninger, 

som man har oplevet 

i flere af vores nabolande, hvor 

et af hovedformålene med at indgå 

OPPaftaler har været den private 

finansiering. 

AKF skal udvikle nye modeller 

for offentligtprivat samarbejde 

sammen med kommuner, uddannelsesinstitutioner 

og erhvervsliv. 

AKF skal udvikle nye modeller for offentligt-privat samarbejde sammen med kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. 

• Projektet ”Offentlige-Private Alliancer”, OPALL, har til formål bl.a. at udvikle og afprøve nye modeller for offentligt-privat samarbejde. 

• OPPALL skal bidrage med ny viden om, hvordan den offentlige og private sektor bedst udnytter hinandens viden og ressourcer 

• I OPALL skal AKF samarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danmarks Tekniske Universitet, 

Professionshøjskolen Metropol og en række kommuner i Region Hovedstaden. 

• OPALL har et samlet budget på 30 mio. kr., og pengene kommer bl.a. fra EU’s Socialfond og Region Hovedstaden. 

• Projektet løber fra begyndelsen af 2012 og frem til udgangen af 2014, og der skal gennemføres over 20 delprojekter, hvor kommuner, 

virksomheder og vidensinstitutioner sammen udvikler nye løsninger til velfærdsområdet. 

AKF – Anvendt KommunalForskning 

25

26 

effektive 

veje til bedre 

uddannelse 

95 % af alle danske unge skal have en 

uddannelse – det er en politisk målsætning. 

Især skal de fagligt og socialt svage elever have 

et løft. AKF’s forskning peger på 20 effektive 

indsatser, som giver bedre uddannelse til flere 

unge. 

GYMNASIET 

SKAL HAVE: 

1. Lektiehjælp og støtteordninger 

til elever, der har det svært 

2. Differentierede faglige og 

sociale tilbud til eleverne 

3. En bestyrelse, ledelse og 

lærere, der er enige om 

målene 

FOLKESKOLEN 

SKAL HAVE: 

1. Lærere, der underviser 

i deres linjefag, og som 

har høje forventninger til 

eleverne 

2. Lærere, der bruger tid på at 

forberede sig og indtager 

lederrollen i klasseværelset 

3. En aktiv læseindsats 

og hjælp til elevernes 

lektielæsning 

4. En højt prioriteret faglig 

profil – uafhængig af 

elevgruppens sociale 

baggrund 

5. En afdelingsopdelt skole 

med selvstyrende team 

6. En klar og tydelig ledelse på 

skolen, der stiller klare krav 

til lærerne 

7. En klar og tydelig ledelse i 

kommunens skoleforvaltning, 

der stiller krav og går i 

dialog med skolen 

ERHVERVSSKOLEN 

SKAL HAVE: 

1. En praktisk tilgang til læring, 

hvor undervisningen i de almene 

fag er integreret i værkstedsundervisningen 

2. Gode elev-lærer-relationer. 

Lærerne giver personlig 

tilbagemelding, skaber dialog og 

støtter eleverne 

3. Gode sociale og faglige 

fællesskaber i den daglige 

undervisning med opbygning af 

stærke elev-elev-relationer 

4. En kompetencevurdering 

som visitationsgrundlag til 

erhvervsskolernes grundforløb 

5. Grundforløb, der tager 

udgangspunkt i elevernes 

forudsætninger 

6. Tæt kontakt til Ungdommens 

Uddannelsesvejledning ved 

elevernes overgang fra 

grundskole til erhvervsskole 

7. Samarbejde med 

produktionsskoler og andre 

lokale uddannelsesinstitutioner 

før og efter start på grundforløbet 

8. En formuleret strategi mod 

frafald, som er kendt af alle 

skolens lærere og andre relevante 

medarbejdere 

9. Coaches, som kan hjælpe eleverne, 

hvis de får alvorlige problemer 

10. Gode relationer til den 

administrative og politiske 

ledelse på kommunalt niveau 

Årsberetning ‘11 AKF – Anvendt KommunalForskning 27

2005 

Stor opmærksomhed om AKF’s forskning 

3,5 

3,0 

2,5 

Populærvidens 

2,0 

artikler, aviser 

1,5 

Rapporter, wor 

notater, konfer 

3,5 

Hvad er effekterne ved udlicitering? Hvordan udvikler kommunernes 

3,0 

økonomi sig? Hvilke former for styring og ledelse virker bedst i 

2,5 

kommunerne? Hvilke tiltag er effektive til at få ledige i job – og hvilke 2,0 

er ikke? Det er nogle af de spørgsmål, som AKF’s forskere har givet svar 1,5 

på i 2011. 

1,0 

Populærvidenskabelige 

artikler, aviser og fagblade 

Rapporter, workingpapers, 

notater, konferencebidrag 

og andet videnskabeligt 

materiale mv. 

1,0 

0,5 

0,0 

1,4 

1,2 

og andet viden 

materiale mv. 

Der blev udgivet 225 publikationer 

i 2011, der var 12.500, der downloadede 

publikationerne, og forskerne 

optrådte 3.400 gange i pressen. 

AKF’s forskere har i 2011 været 

mere produktive end nogensinde, 

og deres forskningsresultater er 

at en del planlagte offentliggørelser 

af rapporter, som var rekvireret 

af ministerierne, blev udskudt. Herudover 

har hvert forskerårsværk i 

AKF publiceret 0,7 bøger, antologier 

og bogbidrag, 1,2 videnskabelige 

artikler og 3,1 populærviden 

0,5 

gen i AKF. Artikler, der optages i de 

0,0 

internationale videnskabelige tidsskrifter, 

har nemlig været igennem 

den skrappest mulige kvalitetssikring 

(peer review), som gør, at kun 

1,4 

den mest robuste forskning kommer 

gennem nåleøjet. 

1,2 

Figur 2: 

Videnskabelige 

artikler, bøger og 

bidrag til bøger pr. 

forskerårsværk 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 


artikler 

Antologier, bøg 

og bogbidrag 

blevet formidlet til omverdenen 

som aldrig før. 

skabelige artikler i fx. aviser og 

fagblade. 

Download af publikationer 

1,0 


artikler 

0,0 

På side 3445 bringer vi en 

samlet oversigt over udgivelser fra 

AKF i 2011. Og på www.akf.dk kan 

Internationale tidsskrifter 

AKF’s forskere publicerer en del af 

Alle AKF’s publikationer kan frit 0,8 

downloades på hjemmesiden af 0,6 

Antologier, bøger 


man finde og downloade alle AKF’s deres forskning i anerkendte inter 

0,4 

4.000 

publikationer – både fra 2011, fra nationale tidsskrifter. Dette har 

0,2 

3.500 

tidligere år, og selvfølgelig de allernyeste. 

Flere publikationer – mere 

også været tilfældet i 2011, hvor 

der blev publiceret 1,2 videnskabelige 

artikler pr. forskerårsværk. 

Det er på samme niveau som det 

Figur 1: 


og populærviden 

0,0 

3.000 

2.500 

2.000 

forskning 

seneste par år og er med til 

skabeligeudgi 1.500 

De 225 publikationer svarer til 8,2 

publiceringer pr. forskerårsværk 

at sikre en fortsat høj 

kvalitet af forskninvelser 

4.000 

1.000 

(ekskl. ph.d. studerende). Heraf er 

3.500 

brugerne. Vi oplevede især i andet Forskerne formidler 500 deres som pdfdownload af rapporterne i 

de 3,2 udgivelser i form af rapporter, 

working papers, notater og 

andet videnskabeligt materiale 

– herunder konferencebidrag. 

Det er det hidtil 

højeste antal og en 

lille stigning i forhold 

til 2010. Stig 


ningen er båret af 


en markant stig 


ning i antal konfe 


rencebidrag, mens 


3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

halvår af 2011 en øget efterspørgsel 

på download af publikationer, 

og der blev i løbet af året downloadet 

i alt 12.500 fordelt på mere 

Populærvidenskabelige end 600 forskellige titler. Det sva 


rer til en stigning på 13 % i forhold 

Rapporter, workingpapers, til året før. 



AKF omtales mere i medierne 

materiale mv. 

AKF’s forskning er i de seneste år 

blev langt mere synlig i mediebilledet 

– og tendensen fortsatte i 

viden gennem aviser, radio 0 og tv, 

netmedier, fagblade og specialmagasiner. 

De elektroniske medier 

og netmedierne bliver også stadig 

mere centrale i formidlingen af 

AKF’s forskning. Det er Kr. en pr. natur indbygger 

lig udvikling, da det følger ændrin 

5600 

gerne i danskernes medievaner. 

5400 

Hjemmeside og 

nyhedsformidling 

Hjemmesiden www.akf.dk er den 

deres fulde længde. I årets løb var 

der 161.000 besøg på AKF’s hjemmeside. 

Det betyder, at hver måned 

klikkede 13.400 besøgende ind på 

AKF’s hjemmeside for at finde ny 

viden – en stigning på godt 5 % i 

forhold til året før. 

Sammenlagte 

Derudover formidler AKF sine 

kommuner 

forskningsnyheder bredt via andre 

kanaler. AKF’s digitale nyheds Fortsættende 

brev, som sendes ud flere gange kommuner 

om måneden, havde ved årets 

antallet af rappor 

materiale mv. 

2011, hvor AKF og dets forskere var vigtigste formidlingskanal for AKF udgang 5.500 abonnenter. I skriter 

faldt en smule. 


i medierne 3.400 gange. Det svarer – det er her alle AKF’s publikavende stund, april 2012, er antal 

Bl.a. fordi folketingsvalget 

i efteråret betød, 

1,4 

5600 

til en stigning på circa 

Sammenlagte 

40 % i forhold 

til året før. kommuner 

tioner gøres tilgængelige – både i 

form af kortere nyhedsartikler og 

let af abonnenter steget yderligere 

– til op mod 5.900. Der er således en 

28 Årsberetning ‘11 

1,2 

1,0 

5400 


artikler 

Fortsættende 

kommuner 

AKF – Anvendt KommunalForskning 

29 

0,8 


2006 

2007 

2008 

2009 

2010 


2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 


2005 

2005 

2007 

2006 

2006 

2008 

2007 

2007 

2008 

2008 

2009 

2009 

2009 

2010 

2010 

2010 




2005 

2005 

2007 

2006 

2006 

2008 

2007 

2007 

2008 

2008 

2009 

2009 

2009 

2010 

2010 

2010 



2011

stadigt stigende interesse for AKF’s 

nyeste viden. 

I 2011 rykkede AKF ud på 

Facebook. Her kan man få løbende 

nyhedsopdateringer fra AKF, og 

man kan kommentere på nyhederne 

eller dele dem med andre. Facebook 

er endnu en platform til at formidle 

ny viden fra AKF. 

Gåhjemmøder 

I 2011 holdt AKF en række gåhjemmøder, 

som har tiltrukket mange 

folk. I gennemsnit var der 90 tilmeldte. 

Blandt emnerne var: 

• Kan samarbejde med private 

udvikle fremtidens offentlige 

velfærdsløsninger? 

• Hvilken effekt har konkurrenceudsættelse 

for økonomi, kvalitet 

og medarbejderforhold? 

• Hvordan kan vi styrke samarbejdet 

om ældre medicinske 

patienter? 

• Hvordan kan skolen løfte elever 

med svag social baggrund? 

• Handicapområdet: Hvordan 

løser vi de store udfordringer? 

• Hvordan får vi fat på de overvægtige? 

Gåhjemmøderne består både af 

oplæg fra AKF’s forskere og oplæg 

fra ministerier, organisationer og 

praktikere i kommuner og regioner. 

Formålet med gåhjemmøderne er at 

komme i dialog med beslutningstagere 

i kommunerne om forskningen 

– og derved bidrage til at sikre, at 

AKF’s forskning kommer i spil. 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

0,4 

0,2 

0,0 

2005 

2005 

2007 

2006 

2006 

2008 

2007 

taget fra rekvirenterne, viser, at 

næsten alle respondenter i 2011 er 

”tilfredse” eller ”meget 1,4 tilfredse” 

med undersøgelsernes 1,2 indhold, den 

praktiske anvendelighed og under 

1,0 

søgelsens værdi for den rekvirerende 

organisation. 0,8 Det samme billede 

har tegnet sig tidligere år. 

0,6 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 


5600 

5400 

2007 

2008 

2008 

2009 

2009 

2009 

2010 

2010 

2010 


Figur 3: 

AKF i pressen 

20072011 








materiale mv. 


artikler 



Sammenlagte 

kommuner 

Fortsættende 

kommuner 

Tilfredse rekvirenter 

AKF har i 2011 haft 132 rekvirenter, 

og generelt er de rigtig godt tilfredse 

med de ydelser, de køber af 

AKF. De evalueringer, vi har mod 

30 Årsberetning ‘11 AKF – Anvendt KommunalForskning 

31

32 

AKF har en solid økonomi 

AKF fik i 2011 et overskud på 3,5 

mio. kr. Indtjeningen er siden 2006 

vokset stabilt, og de eksterne indtægter 

har de sidste to år ligget på 

ca. 920.000 kr. pr. forskerårsværk. 

Indtægter 

AKF havde i 2011 samlede indtægter 

på 49,1 mio. kr. Heraf var 0,7 

mio. kr. finansielle indtægter, mens 

29,3 mio. kr. var indtægter fra regioner 

og kommuner, ministerier/ 

styrelser, fonde, forskningsråd og 

virksomheder. Endelig kommer 

19,1 mio. kr. af AKF’s indtægter fra 

grundbevillingen. 

Figur 1 viser sammensætningen 

af AKF’s indtægter i 2011. På 

side 4647 kan findes en oversigt 

over rekvirenter, der har finansieret 

projekter i AKF i 2011. 

Medarbejderudvikling 

Med udgangen af 2011 var det gennemsnitlige 

antal årsværk 51. I 

antallet indgår 4 stipendiater, der 

er i 2011 var i gang med et ph.d.forløb.Forskningsmedarbejdernes 

årsværk udgør cirka 71 % af 

det samlede antal årsværk (inkl. 

ph.d.studerende mm.). 

AKF’s støttefunktioner tager 

sig af økonomi og personaleadministration, 

projektstyring, ledelse, 

it mv. 

AKF’s medarbejdere fordelt på 

de forskellige kategorier fremgår af 

figur 2. 


13,3 

13,3 

7% 

7% 

22% 

22% 

4,3 

7,7 

4,3 

7,7 

0,2 

0,2 

13,3 

3,8 

7% 

3,8 

19,1 4,3 

22% 

71% 

7,7 

71% 

19,1 

0,2 

3,8 

Figur 1: 

Indtægtsfordeling 


Grundtilskud 

Forskning 

Formidling 

Støttefunktioner 

Grundtilskud 

Tilskud fra forskningsråd og 

-programmer 

Regioner og kommuner 

Ministerier og styrelser mfl. 

Private danske kilder 

19,1 

Udenlandske kilder 

71% 


13,3 





7,7 


7% 

Forskning 

Formidling 

Grundtilskud 

22% 


Forskning 

Formidling 

4,3 


0,2 







3,8 

71% 

19,1 

Figur 2 

Fordeling af 

årsværk 

2011

Udgivelser i 2011 

Videnskabelige artikler 

Andersen, L. B.; T. Pallesen & L. H. Pedersen (2011): 

Does ownership matter? Public Service Motivation 

Among Physiotherapists in the Private and 

Public Sectors in Denmark. Review of Public Personnel 

Administration, 31(1):1027. 

Andersen, P. B. & L. B. Andersen (2011): Agentbaserede 

simuleringer. Et værk til præcisering af 

politologiske teorier og til udledning af testbare 

implikationer. Politica, 43(1):526. 

Askim, J.; A. L. Fimreite, A. Moseley & L. H. Pedersen 

(2011): One stop shops for Social Welfare. The 

Adaptation of an Organisational Form in Three 

Countries. Public Administration, 89(4):1451 

1468. 

Berger, N. P. & K. Vrangbæk (2011): Kan MTV styrkes 

ved brug af realistisk evaluering? Udfordringer, 

barrierer og muligheder ved brug af realistisk 

evaluering til vurdering af komplekse behandlingsteknologier. 

Tidsskrift for Forskning i Sygdom 

og Samfund, 8(15). 

Bhatti, Y. & K. M. Hansen (2011): Who ”marries” 

whom? The influence of societal connectedness, 

economic and political homogeneity, and population 

size on jurisdictional consolidations. European 

Journal of Political Research, 50(2):212238. 

Bhatti, Y.; A. L. Olsen & L. H. Pedersen (2011): Administrative 

professionals and the diffusion of innovations. 

The case of citizen service centers. Public 


Caswell, D. & M. Høybye-Mortensen (2011): Så smækker 

vi kassen i! Sanktion som redskab i kommunernes 

håndtering af kontanthjælpsmodtagere. 

Tidsskrift for Arbejdsliv, 2011(4):2138. 

Caswell, D. & A. K. Innjord (2011): Inklusjonsorientert 

NAVpraksis? Tidsskrift for velferdsforskning, 

14(1):3850. 

Caswell, D.; K. B. Jensen & H. B. Kleif (2011): ”No 

income of my own” paths towards integration 

for women who live as familysupported individuals 

in Denmark. International Journal of 

Migration, Health and Social Care, 7(2):6476. 

Christensen, V. T. (2011): Does Parental Capital Influence 

the Prevalence of Child Overweight and 

Parental Perceptions of Child WeightLevel? 

Social Science & Medicine, 72(4):469477. 

Christensen, V. T. (2011): Vægt og kapital. Differentieret 

vægt hos voksne og børn analyseret gennem 

Bourdieus begreber om habitus og kapital. 

Dansk Sociologi, 22(3):81105. 

Egelund, N.; L. Lindenskov & C. P. Nielsen (2011): 

Svar på Hans Bays kritik af de danske PISArapporters 

håndtering af PISAundersøgelserne. 

MONA, 2011(4):9598. 

Ejrnæs, M; M. Ejrnæs & S. Frederiksen (2011): Risk 

Factors of Entry in OutofHome Care. An Empirical 

Study of Danish Birth Cohorts, 19812003. 

Child Indicators Research, 4(1):2144. 

Emerek, R. & B. Larsen (2011): The First Steps into 

A ’Leaky Pipeline’. A Longitudinal Study Of The 

Pipeline Within A Danish University. Brussels 

Economic Review, 54(23):213236. 

Hansen, E. B. (2011): Ældrepleje i TOP. Trygheds 

og omsorgspladser på plejehjem. Gerontologi, 

27(3):1215. 

Hansen, H. F. & O. Rieper (2011): Evidensbevægelsens 

institutionalisering og arbejdsformer. Dansk BiblioteksForskning, 

6(2/3), 2010:716. 

Hjelmar, U. (2011): Consumers’ purchase of organic 

food products. A matter of convenience and 

reflexive practices. Appetite, 56(2):336344. 

Hjelmar, U.; C. Hendriksen & K. Hansen (2011): Motivation 

to take part in integrated care an assessment 

of followup home visits to elderly persons. 

International Journal of Integrated Care, 

11 (JulySeptember). 

Houlberg, K. (2011): Administrative stordriftsfordele 

ved kommunalreformen i Danmark. Sandede 

eller tilsandede. Scandinavian Journal of Public 


Hvenegaard, A.; J. N. Arendt, A. Street & D. Gyrd- 

Hansen (2011): Exploring the Relationship between 

costs and quality. Does the Joint Evaluation 

of Costs and Quality alter the Ranking of 

Danish Hospital Departments? European Journal 

of Health Economics, 12(6):541551. 

Jørgensen, T. B. & K. Vrangbæk (2011): Value dynamics 

Towards a framework for analyzing public 

value changes. International Journal of Public 


Kiil, A. (2011): Determinants of employmentbased private 

health insurance coverage in Denmark. Nordic 

Journal of Health Economics, 1(1):334. 

Ladenburg, J. & B. Möller (2011): Attitude and Acceptance 

of Offshore Wind Farms. The Influence of 

Travel Time and Wind Farm Attributes. Renewable 

& Sustainable Energy Reviews, 15(9):4223 

4235. 

Ladenburg, J.; O. Bonnichsen & J. O. Dahlgaard 

(2011): Testing the Effect of a Short Cheap Talk 

Script in Choice Experiments. Nationaløkonomisk 

Tidsskrift, 2011(1/2/3):2554. 

Nielsen, C. P. (2011): Immigrant Overeducation Evidence 

from Denmark. Journal of Population Economics, 

24(2):499520. 

Nielsen, S. S.; C. V. Jacobsen & L. B. Andersen (2011): 

Skår i (arbejds)glæden? Intrinsisk motivation 

og elevplaner i folkeskolen. Tidskriftet Politik, 

14(2):2838. 

Olesen, S. P. & L. Eskelinen (2011): Short narratives as 

a qualitative approach to effects of social work 

interventions. Nordic Social Work Research, 

1(1):6177. 

Pedersen, L. B.; A. Kiil & T. Kjær (2011): Soccer Attendees 

Preferences for Facilities at Fionia Park Stadium. 

An Application of The Discrete Choice 

Experiment. Journal of Sports Economics, 

12(2):179199. 

Petersen, O. H. (2011): Multilevel governance of publicprivate 

partnerships. An analysis of the Irish 

case. Halduskultuur Administrative Culture, 

12(2):162188. 

Petersen, O. H. (2011): Publicprivate partnerships 

as converging or diverging trends in public 

management? A comparative analysis of 

PPP policy and regulation in Denmark and Ireland. 

International Public Management Review, 

12(2):137. 

Richardson, K.; D. Dahl-Jensen, J. Elmeskov, C. 

Hagem, J. Henningsen, J. Korstgård, N. B. Kristensen, 

P. E. Morthorst, J. E. Olesen, M. Wier, 

M. Nielsen & K. Karlsson (2011): Denmark’s 

Road Map for Fossil Fuel Independence. Solutions 

Journal, 2(4). 

Sundström, G.; K. Herlofson, S. O. Daatland, E. B. 

Hansen, L. Johansson, B. Malmberg, M. D. P. 

González & M. A. Tortosa (2011): Diversification 

of oldage care services for older people. Tradeoffs 

between coverage, diversification and targeting 

in European countries. Journal of Care Services 

Management, 5(1):3542. 

(under udgivelse) 

Andersen, L. B. & L. H. Pedersen (2012): Public service 

motivation and professionalism. International 

Journal of Public Administration, 35(1):4657. 

Andersen, L. B. & S. Serritzlew (2012): Does public 

service motivation affect the behavior of professionals? 

International Journal of Public Administration, 

35(1):1929. 

Andersen, L. B.; M. Bech & J. Lauridsen: Political or 

dental power in private and public service provision. 

A study of municipal expenditures for child 

dental care. Health Economics, Policy and Law, 

First view. 

Andersen, L. B.; N. Kristensen & L. H. Pedersen 

(2012): Motivation og handlingskapacitet. Relationen 

mellem producenter og brugere af offentlige 

ydelser. Politica, 44(1):525. 

Andersen, L. B.; T. Eriksson, N. Kristensen & L. H. 

Pedersen: Attracting Public Service Motivated 

Employees. How to design compensation packages. 

International Review of Administrative 

Sciences. 


Andersen, L. B.; T. B. Jørgensen, A. M. Kjeldsen, L. H. 

Pedersen & K. Vrangbæk: Public Value Dimensions. 

Developing and Testing a Multidimensional 

Classification. International Journal of Public 

Administration. 

Arendt, J. N.: The Impact of Public Student grants on 

Dropout and Completion of Higher Education. 

Evidence from a Student Grant Reform. Empirical 

Economics. 

Arendt, J. N. & A. Holm: Evaluating the performance 

of simple estimators for probit models with two 

dummy endogenous regressors. Journal of Statistical 

Computation and Simulation. 

Bhatti, Y. & K. M. Hansen: The effect of generation 

and age on turnout to the European Parliament. 

How turnout will continue to decline in the 

future Electoral Studies. Electoral Studies, early 

view 2. december 2011. 

Burau, V. & L. B. Andersen: Professions and professionals. 

Capturing the changing role of expertise 

through theoretical triangulation. American 

Journal of Economics and Sociology. 

Caswell, D.; L. Eskelinen & S. P. Olesen: Identity work 

and client resistance underneath the canopy 

of active employment policy. Qualitative Social 

Work, early view 20. november 2011. 

Christensen, V. T.: Gendered perceptions of own 

and partner weightlevel. Health, early view 7. 

november 2011. 

Hansen, S. W.: Loven om 1 over n og kommunesammenlægningerne 

i 2007. Politica, 44(2). 

Jacobsen, C. B. & L. B. Andersen: Performance 

management for academic researchers. How 

publication command systems affect individual 

behaviour. Review of Public Personnel Administration. 

Kataria, M.; I. Bateman, T. Christensen, A. Dubgaard, 

B. Hasler, S. Hime, J. Ladenburg, G. Levin, L. 

Martinsen & C. Nissen (2012): Scenario Realism 

and Welfare Estimates in Choice Experiments. 

A NonMarket Valuation Study on the European 

Water Framework Directive. Journal of Environmental 

Management, 94(1):2533. 

Nielsen, V. L.; L. B. Andersen & M. B. Petersen: Specialet 

som glasloft. Hvorfor får mandlige studerende 

bedre specialekarakterer? Dansk Universitetspædagogisk 

Tidsskrift. 

Opedal, S.; H. Rommetvedt & K. Vrangbæk (2012): 

Organised interests, authority structures and 

political influence. Danish and Norwegian 

patient groups compared. Scandinavian Political 

Studies, 35(1):121. 

Bøger 

Binderkrantz, A. S. & L. B. Andersen (2011): Guide til 

NVivo 9. Hans Reitzels Forlag. 

Launsø, L.; L. Olsen & O. Rieper (2011): Forskning om 

og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder 

i samfundsforskning. Nyt Nordisk 

Forlag Arnold Busck. 

Bidrag til antologier/bøger 

Andersen, A. H. & U. Hjelmar (2011): Økologi og kompleksitet 

i de daglige madindkøb. I: Tveit, G. & P. 

Sandøe (red.): Økologiske fødevarer hvor bevæger 

forbrugerne sig hen? Center for Bioetik og 

Risikovurdering, 7990. 

Andersen, L. B. & L. H. Pedersen (2011): Motivation i 

den offentlige sektor. I: BergSørensen, A. et al. 

(red.): Organiseringen af den offentlige sektor 

grundbog i offentlig forvaltning. Hans Reitzels 

Forlag, 357376. 

Bhatti, Y. & R. S. Erikson (2011): How Poorly are the 

Poor Represented in the US Senate? I: Enns, P. & 

C. Wlezien (red.): Who Gets Represented. Russell 

Sage Foundation. 

Christensen, A. S. & J. Ladenburg (2011): Effects of 

survey experience on respondents’ reported level 

of satisfaction. I: Linde, P. (red.): Symposium i 

Anvendt Statistik 2011. Københavns Universitet 

og Danmarks Statistik, 7998. 

Hansen, H. F. & O. Rieper (2011): Evidenspolitik fallet 

Danmark. I: Bohlin, I. & M. Sager (red.): Evidensens 

många ansikten evidensbaserad praktik 

i praktiken. Arkiv förlag, 185205. 

Hjelmar, U. (2011): ’Holdning’ - og 44 andre opslag. I: 

Larsen, S. N. & I. K. Pedersen (red.): Sociologisk 

leksikon. Hans Reitzels Forlag. 

Høybye-Mortensen, M. (2011): Teknologi i offentlige 

organisationer. I: BergSørensen, A. et al. (red.): 

Organiseringen af den offentlige sektor grundbog 

i offentlig forvaltning. Hans Reitzels Forlag, 

377396. 

Jensen, T. P. (2011): PISA en makroevaluering af 

uddannelse. I: Andreasen, K. et al. (red.): Målt & 

Vejet Uddannelsesforskning om evaluering. Aalborg 

Universitetsforlag, 83108. 

Jensen, T. P. & B. Larsen (2011): Hvem falder fra 

spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, C. H. 

(red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde 

Universitetsforlag, 205224. 

Jørgensen, T. B. & L. B. Andersen (2011): An Aftermath 

of NPM Regained Relevance of Public 

Values. I: Christensen, T. og P. Lægreid (red.): 

The Ashgate Research Companion to New Public 

Management. Ashgate Publishing Limited, 335 

347. 

Kiil, A. & J. N. Arendt (2011): An empirical comparison 

of methods to identify the effect of voluntary 

private health insurance on the use of health 

care services. I: Linde, P. (red.): Symposium i 

Anvendt Statistik 2011. Københavns Universitet 

og Danmarks Statistik. 

Klemmensen, R. & S. W. Hansen (2011): Tillid og 

kommunale konstitueringer. I: Hegedahl, P. & G. 

L. H. Svendsen (red.): Tillid samfundets fundament: 

Teorier, tolkninger, cases. Syddansk Universitetsforlag, 

247259. 

Ladenburg, J. & G. Krause (2011): Local attitudes 

towards wind power. The effect of prior experience. 

I: Krause, G. (red.): From Turbine to Wind 

Farms Technical Requirements and SpinOff 

Products. InTech, 414. 

Nielsen, B. G. (2011): Organisationer i et rationelt perspektiv. 

I: BergSørensen, A. et al. (red.): Organiseringen 

af den offentlige sektor grundbog i 

offentlig forvaltning. Hans Reitzels Forlag, 153 

176. 

Olsen, L. & O. Rieper (2011): Det er bøvlet, men vigtigt. 

Forskerne Leif Olsen og Olaf Rieper om de forskningsmæssige 

udfordringer. I: Jensen, E. (red.): 

Behandling på tværs. Kbh., Scleroseforeningen, 

99105. 

Vrangbæk, K. (2011): The Danish Health Care System, 

2011. I: Thomson, S. et al. (red.): International 

Profiles of Health Care Systems, 2011: Australia, 

Canada, Denmark, England, France, Germany, 

Italy, Japan, the Netherlands, New Zealand, Norway, 

Sweden, Switzerland, and the United States. 

The Commonwealth Fund, 3236. 

Vrangbæk, K. (2011): Sundhedskriser, sundhedstrusler, 

performanceproblemer og frygt for fremtiden 

. I: Markussen, M. & K. Ronit (red.): Kriser, 

politik og forvaltning de internationale udfordringer. 

Hans Reitzels Forlag, 131155. 

Vrangbæk, K. & N. P. Berger (2011): Organisation. I: 

Sundhedsstyrelsen (red.): Diabetiske fodsår en 

medicinsk teknologivurdering. (Medicinsk Teknologivurdering 

2011:13(2). Sundhedsstyrelsen, 

Sundhedsdokumentation, 98115. 

Ph.d.afhandlinger 

Bhatti, Y. (2011): Voter turnout causes and consequences. 

Københavns Universitet. Institut for 

Statskundskab. 

Hansen, S. W. (2011): Towards Genesis or the Grave. 

Financial Effects of Local Government Mergers. 

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk 

Universitet. 


Høybye-Mortensen, M. (2011): Velfærdsstatens dørvogtere. 

Procesregulering af visitationer på 

socialområdet. Københavns Universitet. Institut 

for Statskundskab. 

Petersen, O. H. (2011): PublicPrivate Partnerships: 

Policy and Regulation With Comparative and 

Multilevel Case Studies from Denmark and 

Ireland. Doctoral School of Organisation and 

Management Studies (OMS), Copenhagen Business 

School, PhD Series 8. 2011, Samfundslitteratur. 

Rapporter 

Andersen, H. L.; S. Frederiksen, K. Houlberg, N. Kristensen 

& C. P. Nielsen (2011): Analyse af den 

socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune. 

AKF Rapport. AKF. 

Andersen, H. L.; S. Frederiksen, K. Houlberg, N. Kristensen 

& C. P. Nielsen (2011): Sociale og økonomiske 

udfordringer i Fredericia Kommune. AKF 

Rapport. AKF. 

Caswell, D.; H. L. Andersen, M. Høybye-Mortensen, A. 

M. Markussen & S. L. Thuesen (2011): Når kassen 

smækkes i. Analyser af økonomiske sanktioner 

over for kontanthjælpsmodtagere. AKF Rapport. 

AKF. 

Christensen, V. T.; N. Egelund & C. P. Nielsen (2011): 

PISA København 2010. Kompetencer hos elever i 

9. klasse i København. AKF Rapport. AKF. 

Egelund, N.; J. Mehlbye & U. Hjelmar (2011): Gymnasier 

der rykker. En kvalitativ undersøgelse af 

udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden. AKF 

Rapport. AKF. 

Egelund, N.; C. P. Nielsen & B. S. Rangvid (2011): PISA 

Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i 

PISA 2009. AKF Rapport. AKF. 

Hansen, E. B. & A. Jessen (2011): Adgang til natur for 

beboere i plejeboliger. AKF Rapport. AKF. 

Hansen, E. B.; L. Eskelinen & H. M. Dahl (2011): Hjælp 

til selvhjælp eller service i hjemmeplejen. Hvordan 

er praksis, og er der en virkning? AKF Rapport. 


Houlberg, K. (2011): Finansiering af kommunale opgaveændringer. 

Dansk praksis og erfaring med 

kompensation til kommunesektoren for statslige 

regelændringer. AKF Rapport. AKF. 

Jensen, T. P. (2011): Udvikling af design for Nationalt 

Kompetencebarometer. AKF Rapport. AKF. 

Jensen, T. P. & B. Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne 

og på arbejdsmarkedet. Værdier, 

interesser og holdninger. AKF Rapport. AKF. 

Kristensen, N. & G. P. Rotger (2011): Effekter af efteruddannelse 

af faglærte og ufaglærte. Analyser af 

branchemobilitet og certifikater. AKF Rapport. 


Mehlbye, J. (2011): Unge indvandrere i den danske folkeskole. 

Sociale og kulturelle netværks betydning 

for skolepræstationer. AKF Rapport. AKF. 

Mehlbye, J. & K. Sjørslev (2011): Den forebyggende 

indsats i Slagelse Kommune. Evaluering af forebyggelsesgruppernes 

arbejde. AKF Rapport. AKF. 

Mehlbye, J.; J. Andersen & M.-B. H. Hansen (2011): 

Opkvalificering af den tidlige indsats. Udvikling 

og afprøvning af opsporingsmodellen. AKF Rapport. 

AKF, UdviklingsForum og EVA i samarbejde 

med Assens, Haderslev, Kerteminde, Norddjurs, 

Viborg og Vordingborg Kommuner. 

Mehlbye, J.; I. S. Bonfils & K. R. Andersen (2011): Netværksanbringelser. 

Praksis og erfaringer i tre 

nordiske lande. AKF Rapport. AKF. 

Mehlbye, J.; B. S. Rangvid, B. Larsen, A. Fredriksson 

& K. S. Nielsen (2011): Tosprogede elevers undervisning 

i Danmark og Sverige. AKF Rapport. AKF. 

Pedersen, K. M.; M. Beck & K. Vrangbæk (2011): En 

analyse af det danske sundhedsvæsen og 10 løsningsforslag. 

The Consensus Report. Copenhagen 

Consensus Center. 

Pedersen, K. M.; M. Beck & K. Vrangbæk (2011): 

The Danish Health Care System. An Analysis 

of Strengths, Weaknesses, Opportunities and 

Threats The Consensus Report. Copenhagen 

Consensus Center. 

Petersen, O. H.; U. Hjelmar, K. Vrangbæk & L. la Cour 

(2011): Effekter ved udlicitering af offentlige 

opgaver. En forskningsbaseret gennemgang af 

danske og internationale undersøgelser fra 2000 

2011. AKF Rapport. AKF. 

Skipper, L. (2011): Systematisk registerbaseret kortlægning 

af sundhedsproblemerne blandt de svageste 

kontanthjælpsmodtagere. AKF Rapport. 


Vrangbæk, K. (2011): Regioner og kommuners samarbejde 

om ældre, medicinske patienter. FOKUS. 

Weihe, G.; S. Højlund, E. T. B. Holljen, O. H. Petersen, 

K. Vrangbæk & J. Ladenburg (2011): Strategic 

use of publicprivate cooperation in the Nordic 

region. TemaNord 2011:510. Nordic Council 

of Ministers. 

Working papers 

Bauchmüller, R.; M. Gørtz & A. W. Rasmussen (2011): 

LongRun Benefits from Universal HighQuality 

PreSchooling. AKF Working paper. AKF. 

Browning, M. & E. Heinesen (2011): Effect of Job Loss 

Due to Plant Closure on Mortality and Hospitalisation. 

AKF Working paper. AKF. 

Eriksson, T. & N. Kristensen (2011): Wages or Fringes? 

Some Evidence on Tradeoffs and Sorting. 

Institute for Compensation Studies, Paper 4. 

Heinesen, E.; L. Husted & M. Rosholm (2011): The 

Effects of Active Labour Market Policies for 

Immigrants Receiving Social Assistance in Denmark. 

AKF Working Paper, IZA Discussion Paper 

No. 5632, AKF. 

Ladenburg, J. & J. O. Dahlgaard (2011): Attitudes 

Threshold Levels and Cumulative Effects of the 

Daily Wind turbines Encounter. USAEE Working 

Paper, 11069. 

Ladenburg, J. & B. Möller (2011): Attitudes and 

Acceptance of Offshore Wind Farms. The Influence 

of Travel Time and Wind Farm Attributes. 

USAEE Working Paper, 11079. 

Ladenburg, J.; J. O. Dahlgaard, M. Termansen & B. 

Hasler (2011): Having a Wind Turbine in the 

Viewshed or Not. Cumulative Effects of Existing 

OnLand Wind Turbines. USAEEIAEE Working 

Paper, 11082. 

Nielsen, C. P. & K. B. Jensen (2011): Declining Home 

Ownership among Young Danish Adults. An 

Affordability Problem or Just Postponement? 

AKF Working paper. AKF. 

Rotger, G. P. (2011): Contribution of Enforced Language 

Training to the Labour Market Participation 

of Family Reunited Migrants. AKF Working 

paper. AKF. 

Konferencemateriale 

Andersen, L. B. (2011): Teacher diversity. Do male 

and female teachers have different selfefficacy 

and job satisfaction? The 33rd EGPA Conference 

2011, Bucharest, Romania, 7. – 10. september 

2011. 

Andersen, L. B. & Y. Zhang (2011): Beyond selfinterest? 

A comparative study of public service motivation 

and public values among master students. 

2011 ASPA Annual Conference, Baltimore, MD, 

11. 15. marts 2011. 


(2011): Do documentation requirements 

reduce intrinsic motivation and increase worker 

absence? 11th Public Management Research 

Association Conference, The Maxwell School Of 

Citizenship and Public Affairs, Syracuse University, 

USA, 2. 4. juni 2011. 


(2011): Models of public service provision 

When will Knights and Knaves be responsive 

to Pawns and Queens. IRSPM conference, Public 

service motivation Panel, Dublin, 11.13. april 



(2011): Public Service Efficacy. The 33rd EGPA 

Conference 2011, Bucharest, Romania, 7. 10. 

september 2011. 


Arendt, J. N. (2011): Income and health care utilization. 

Do the poor underutilize health care? The 

15th Forum for Danish Health Economics, Aarhus, 

maj 2011. 

Blom-Hansen, J.; K. Houlberg & S. Serritzlew (2011): 

Scale effects in local government? Evidence from 

local government amalgamations in Denmark. 

XX NORKOM conference, Göteborg, Sverige, 24. 

26. november 2011. 

Brodersen, S. L.; B. Hasler, L. Martinsen, S. B. Olsen, 

J. Ladenburg & T. Christensen (2011): Distance 

decay and WTP for water quality improvements 

differences between users and nonusers. envecon 

2011: Applied Environmental Economics 

Conference, The Royal Society, London, 4. marts 


Brodersen, S. L.; B. Hasler, L. Martinsen, S. B. Olsen, 

J. Ladenburg & T. Christensen (2011): Willingness 

to pay for water quality improvements 

among users and nonusers. Det Miljøøkonomiske 

Råds Konference, Skodsborg , 5. 6. september 


Browning, M. & E. Heinesen (2011): Effect of Job Loss 

Due to Plant Closure on Mortality and Hospitalisation. 

European Society for Population Economics 

Conference, Hangzhou, Kina, 16. 18. juni 


Byrkjeflot, H.; S. Neby & K. Vrangbæk (2011): 

Accountability Changes in the Health Sector. 

Researching Accountability: Conceptual and 

Methodological Challenges, European Studies 

Centre, St Antony’s College, University of Oxford, 

16. 17. december 2011. 

Caswell, D. (2011): Forms of Resistance in Social Work 

Interaction. Discourse and Narrative Analysis 

in Social Work and Counselling (DANASWAC), 

Utrecht, Holland, 14. 16. juni 2011. 

Caswell, D. (2011): Logics of Practice in Social Work 

Conceptual Development of Reflection in Interprofessional 

Interactions. FORSA Norden, Reykjavik, 

Island, 11. 13. august 2011. 

Christensen, T. ; Vrangbæk, K. & B. G. Nielsen (2011): 

Accountability in immigration administration. 

Analyzing comparative critical cases. Researching 

Accountability: Conceptual and Methodological 

Challenges, European Studies Centre, St 

Antony’s College, University of Oxford, 16. 17. 

december 2011. 

Christensen, V. T. (2011): Gendered perceptions of 

own and partner weightlevel. The American 

Sociological Association Annual Meeting, Las 

Vegas, Nevada, 20. 23. august 2011. 

Dahl, H. M.; L. Eskelinen & E. B. Hansen (2011): Two 

principles of good elderly Care Helptoself Help 

and Service Contradictions? European Sociological 

Conference, RN ’Whither Professions and 

Professionalism in Turbulent Times?’, Genève, 

Schweiz, 7. 10. september 2011. 

Eskelinen, L. & K. Høgsbro (2011): Conflicts and Staff 

Reactions at Residential Homes for Adults and 

Young Persons with Developmental Disorders. 

Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 

2011, København, 2. november 2011. 

Fonnesbech-Wulf, A.; M. Termansen, M. Fuglsang, J. 

Smart, J. Ladenburg & B. Hasler (2011): Spatial 

effects in hedonic models. The case of disamenities 

from wind turbines. Det Miljøøkonomiske 

Råds Konference, Skodsborg, 5. 6. september 


Heinesen, E.; L. Husted & M. Rosholm (2011): The 

Effects of Active Labour Market Policies for 

Immigrants Receiving Social Assistance in Denmark. 

European Association of Labour Economists 

Conference, Paphos, Cypern, 22. 24. september 


Hjelmar, U. (2011): An evaluation of arts education in 

primary and secondary school. The Danish case. 

2nd International conference on education and 

educational psychology (ICEEPSY), Istanbul, Tyrkiet, 

19. 22. oktober 2011. 

Hjelmar, U.; C. Hendriksen & K. Hansen (2011): Motivation 

to take part in integrated care. An assessment 

of followup home visits to elderly persons. 

5th Nordic Conference on Health Organization 

and Management, Kilen, Copenhagen Business 

School, København, 13.14. januar 2011. 

Houlberg, K.; L. H. Pedersen & S. W. Hansen (2011): 

The Economic Costs of Political Consensus. Evidence 

from Danish local governments. NOPSA 

2011, XVI Nordiska statsvetarkongressen, Vasa, 

Finland, 9. 12. august 2011. 

Høgsbro, K. & L. Eskelinen (2011): Conflicts and Conflict 

Management at Residential Homes for 

Adults and Young Persons with Developmental 

Disorders. FORSA Norden, Reykjavik, Island, 11. 

13. august 2011. 

Høybye-Mortensen, M. (2011): The influence of binding 

administrative procedures on social workers’ 

decisionmaking. 9th Annual ESPAnet Conference. 

Session 12B: Street level policy practice, 

Valencia, Spanien, 8.10. september 2011. 

Jacobsen, C. B.; L. B. Andersen & S. Serritzlew (2011): 

Health care utilization Supplier induction and 

economic cost containment. The Association 

for Public Policy and Management Conference, 

Washington D.C., 3. 5. november 2011. 

Jacobsen, C. B.; J. Hvitved & L. B. Andersen (2011): 

(Mis)managing employee motivation? Obligatory 

student plans, intrinsic task motivation and 

public service motivation for Danish teachers. 

The 33rd EGPA Conference 2011, Bucharest, 

Romania, 7. 10. september 2011. 

Kiil, A. (2011): Determinants of employmentbased 

private health insurance in Denmark. 16. Dansk 

Forum for Sundhedsøkonomi, Center for Folkesundhed, 

Aarhus, 13. april 2011. 

Kiil, A. (2011): Does employmentbased private health 

insurance increase the use of covered health care 

services? A matching estimator approach. Insurance, 

Inequality, Health, Technische Universität 

Darmstadt, 3. 5. juni 2011. 

Kiil, A. & J. N. Arendt (2011): The Effect of private 

health insurance on the use of health care services. 

A comparison of identification strategies. 

The 8th World Congress on Health Economics 

(IHEA), Toronto, Canada, 10. 13. juli 2011. 

Kreiner, C. T.; D. D. Lassen & S. Leth-Petersen (2011): 

Examples of combining administrative records 

and survey data in validation studies. NBER 

Conference on Improving the Measurement of 

Consumer Expenditures, Washington D.C., 2. 3. 


Ladenburg, J.; O. Bonnichsen & J. O. Dahlgaard 

(2011): Cheap Talk Scripts in Choice Experiments. 

Are Gender and Price Vector Effects Mitigated? 

Det Miljøøkonomiske Råds Konference, 

Skodsborg , 5. 6. september 2011. 

Mehlbye, J. (2011): Qualifying of the early Intervention. 

Kinderschutzkonferenz 2011, Berlin, 12. 

13. september 2011. 

Nielsen, B. G. (2011): Instruments of Retrenchment 

Addressing the link between Politics and 

Bureaucracy. ECPR General Conference, Reykjavik, 

Island, 25. 27. august 2011. 

Pedersen, L. H. (2011): Motivation and behavioural 

outcomes among local councillors. IRSPM conference, 

Public service motivation Panel, Dublin, 

11.13. april 2011. 

Petersen, O. H. (2011): Publicprivate partnerships 

as converging or diverging trends in public 

management? A comparative analysis of PPP 

policy and regulation in Denmark and Ireland. 

IRSPM 15 : Value, Innovation & Partnership, 

Dublin, Irland, 11. 13. april 2011. 

Petersen, O. H. & K. Vrangbæk (2011): Regulation 

of PublicPrivate Partnerships in the European 

Union. Towards a Multilevel Governance 

Research Agenda. COST symposium on Public 

Private Partnerships in Transport: Trends and 

Theory, Lissabon, 12. januar 2011. 


Petersen, O. H.; K. Vrangbæk, G. Weihe & J. Ladenburg 

(2011): Innovation in publicprivate partnerships: 

myth or reality? Lessons from three 

Danish PPP projects. IRSPM 15 : Value, Innovation 

& Partnership, Dublin, Irland, 11. 13. april 


Rangvid, B. S. & H. S. Nielsen (2011): The Impact of 

Parents’ YearssinceMigration on Children’s 

Academic Achievement. Norface Migration Network 

Conference on ”MIgration: Economic 

Change, Social Challenge”, University College 

London, CReAM, London, 6. 9. april 2011. 

Rotger, G. P. & J. N. Arendt (2011): The Effect of a 

Wage Subsidy on Employment of the Subsidised 

Firm. Sixteenth Annual Meetings of Labor 

Economists (SOLE), Vancouver, Canada, 29. 30. 

april 2011. 

Smart, J.; M. Termansen, A. Piil-Dam, J. Ladenburg, 

A. Fonnesbeck-Wulf, M. Fuglsang & B. Hasler 

(2011): Welfare effects of environmental amenities 

and disamenities. A segmented market 

hedonic approach in Denmark. Det Miljøøkonomiske 

Råds Konference, Skodsborg, 5. 6. september 


Vrangbæk, K. (2011): Accountability and reforms in 

Danish Health Care. ECPR General Conference, 

Reykjavik, Island, 25. 27. august 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Accountability crisis in immigration 

administration? The changing organization 

of the welfare state between efficiency and 

accountability. Conference by the E.ON Ruhrgas 

Scholarship Programme in Political Science, Universität 

Potsdam, Berlin, 10.12. november 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Choice policies in Northern 

European Health Care Systems. 69th Annual 

National Conference MPSA, Chigaco, Illinois, 31. 

marts 3. april 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Municipal health care and structural 

reform in Denmark. Aquesss Congrés 2011: 

C pour connaître et comprendre, Montreal, 

Canada (via Skype), 12. maj 2011 . 

Vrangbæk, K. (2011): Organisation and reform of 

Danish Health Care. Nordic conference on health 

organisation and management, CBS og Aalborg 

Universitet, København, 14. januar 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): PPI in the Nordic countries. 

IRSPM conference, Dublin, Irland, 11. 13. april 


Vrangbæk, K. (2011): Regionerne en overset succes? 

Regionerne fiasko eller offer for en valgkamp?, 

Dagens Medicin, København, 14. september 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): The political process of creating 

hospital plans in Danish regions. NOPSA 2011, 

XVI Nordiska statsvetarkongressen, Vasa, Finland, 

9. 12. august 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Økonomiske perspektiver på det 

at arbejde med sundhed på tværs i kommunen. 

Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger 

med sundhed som middel, Hotel Nyborg 

Strand, 13. december 2011. 

Vrangbæk, K. & B. G. Nielsen (2011): Regional Autonomy, 

Local Interests and National Steering. 

Explaining the process of regional hospital 

infrastructure decisions in Denmark. NOPSA 

2011, XVI Nordiska statsvetarkongressen, Vasa, 

Finland, 9. 12. august 2011. 

Notater 

Berger, N. P. (2011): Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram 

i Kriminalforsorgen. Sammenfatning 

af speciale. AKF Notat. AKF. 

Hansen, S. G. & T. S. Jørgensen (2011): Forløbskoordinator 

under konstruktion et studie af, hvordan 

koordination udfoldes i praksis. Sammenfatning 

af speciale. AKF Notat. AKF. 

Houlberg, K. (2011): ECO Nøgletal. Teknisk vejledning 

2011. AKF Notat. AKF. 

Houlberg, K. & E. Heinesen (2011): Demografiske forskydningers 

betydning for udgiftsbehovet på 

området for udsatte børn og unge. AKF Notat. 


Petersen, O. H. & L. Olsen (2011): Et notat om metoder 

og indikatorer ved effektanalyser af kommunernes 

konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. 

AKF Notat. AKF. 

Artikler i fagblade 

Andersen, H. L. & M. Rosholm (2011): Om effekten af 

psykisk sygdom på varigheden af arbejdsløshed 

og risikoen for at forlade arbejdsmarkedet. Samfundsøkonomen, 

2001(4):1926. 

Andersen, L. B. & L. H. Pedersen (2011): Public service 

motivation. Et skjult potentiale i den offentlige 

sektor? Administrativ Debat, 2011(1):2527. 


(2011): Analyse: Kontrol skal bruges med 

omtanke. Danske Kommuner, 2011(34):1213. 

Berger, N. P. & I. S. Bonfils (2011): Analyse: Ønskes: 

Høj faglighed på handicapområdet. Danske Kommuner, 

2011(19):4445. 

Bhatti, Y.; A. L. Olsen & L. H. Pedersen (2011): Djøferne 

gør en forskel men hvorfor? Samfundsøkonomen, 

2011(3):1519. 

Caswell, D. & A. M. Markussen (2011): Analyse: Det 

svære samarbejde i jobcentret. Danske Kommuner, 

2011 (13):2425. 

Eskelinen, L. (2011): Stigende individualisering af 

problemer. Altinget.dk Social & Forebyggelse, 24. 

november 2011. 

Eskelinen, L. & M. Frederiksen (2011): Velfærdsteknologi 

Robotvælde, effektivisering eller velfærdens 

redning? Social Politik, 2011(1):34. 

Eskelinen, L. & H. Madsen (2011): Diagnosticeringspraksis. 

Social Politik, 2011(4):34. 

Eskelinen, L.; E. B. Hansen & H. M. Dahl (2011): Analyse: 

Hjælp til selvhjælp i ældreplejen kræver 

særlig indsats. Danske Kommuner, 2011(32):28 

29. 

Hansen, E. B. (2011): Hvad ønsker de ældre selv? Kan 

velfærdsstaten leve op til kommende generationers 

krav? Alderens nye sider, 14(1). 

Hjelmar, U.; M. Marcussen & L. H. Pedersen (2011): 

Koordinationens koordinater. Samfundsøkonomen, 

2011(6):34. 

Houlberg, K. & E. Heinesen (2011): Udgiftsbehovet til 

udsatte børn falder i de kommende år. Nyhedsmagasinet 

Danske Kommuner, Nr. 24 2011. 

Høybye-Mortensen, M. (2011): Analyse: Regler og skemaer 

– hjælp eller tyranni? Danske Kommuner, 

2011 (11):4041. 

Høybye-Mortensen, M. (2011): Socialt arbejde i en 

BestilleUdføreModel. Social Politik, 2011(6):59. 

Jensen, T. P. (2011): Analyse: Unge uden uddannelse 

et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15):36 

37. 

Jensen, T. P. (2011): Arbejdslivet kan motivere de unge 

til uddannelse. Vejlederen, 2011(7):20. 

Jensen, T. P. (2011): Best practice på erhvervsskolerne. 

VejlederForums Magasin, 2011(3). 

Jensen, T. P. (2011): Praktisk tilgang til læring. En 

praktisk tilgang til læring for unge med svag 

social baggrund og ringe boglige færdigheder. 

Radikal Dialog, 2011(4):17. 

Jørgensen, T. B. (2011): Hvorfor er det vigtigt at studere 

forvaltning og organisationsfænomener? 

Administrativ Debat, 2011(3). 

Mehlbye, J. (2011): Professionel ledelse af folkeskolen. 

plenum; moderne skoleledelse, 2011(1):1516. 

Olsen, L. (2011): Analyse: Netværksmøder kan løse 

komplekse problemer. Danske Kommuner, 2011 

(17):3435. 

Olsen, L. (2011): Koordination: Specialfunktion eller 

integration? Samfundsøkonomen, 2011(6):1420. 

Pedersen, L. H. (2011): Indførelsen af onestopshopping 

koordination gennem ændringer af den 

formelle organisering? Samfundsøkonomen, 

2011(6):1113. 

Petersen, O. H. (2011): Hvordan styrer man det ustyrlige? 

Danske Kommuner, 2011(21):1819. 

Petersen, O. H. (2011): Redaktørens intro. OPP Nyt, 


Petersen, O. H. (2011): Redaktørens intro. OPP Nyt, 


Petersen, O. H.; U. Hjelmar & K. Vrangbæk (2011): 

Kan udlicitering betale sig? Barometer, 2(13):6. 



Resultater fra en forskningsbaseret gennemgang 

af effekterne af udlicitering. OPP Nyt, 2011(2):3 

5. 

Thuesen, S. L. & D. Caswell (2011): Retssikkerhed og 

økonomiske sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere. 

Social Politik, 2011(6):3135. 

Vrangbæk, K. & U. Hjelmar (2011): Koordination i 

sundhedssektoren muligheder og udfordringer 

ved en ansvarligholdelse af aktørerne. Samfundsøkonomen, 

2011(6):2126. 

Vrangbæk, K.; O. H. Petersen & U. Hjelmar (2011): 

Effekter af udlicitering. Resultater fra en forskningsbaseret 

gennemgang. Administrativ Debat, 

2011(3):3235. 

Weihe, G. & O. H. Petersen (2011): Perspektiver og 

udfordringer ved offentligprivate innovationspartnerskaber 

i Norden. OPP Nyt, 2011(2):1113. 

Wier, M. (2011): Alkohol er anderledes. Magasinet 

RUS, 2011(3). 

Wier, M. (2011): Analyse: Viden kan flytte bjerge 

på forebyggelsesområdet. Danske Kommuner, 

2011(9):1213. 

Wier, M. (2011): Når den kommunale krybbe tømmes. 

Altinget.dk Kommunal, 21. november 2011. 

Avisartikler 

Clemmensen, P.; G. Christensen, M. Wier, T. Jørgensen, 

F. K. Jørgensen, A. Brandt, J. Kuhr, T. Kjær, 

S. Engstrøm, G. Parry, L. Bondo, U. Knappe, G. 

Gamborg, E. Gregersen, C. Bjerre & N. Kline 

(2011): Hvornår får vi flere leveår? Berlingske 

Politiko, 12. september 2011. 

Hjelmar, U. & P. Sandøe (2011): Analyse: Danskere er 

verdensmestre i økologi. Politiken, 13. april 2011. 

Houlberg, K. (2011): Stordriftsfordele viser sig i kommunernes 

administration. Politiken, 27. oktober 


Houlberg, K. & P. E. Mouritzen (2011): Kommunerne 

skal levere velfærd men sidder i statens jerngreb. 

Politiken, 28. august 2011. 

Nielsen, C. P. & M. Wier (2011): Analyse: Uligheden på 

boligmarkedet er vokset. Berlingske, Politiko, 12. 


Petersen, O. H. & M. Sylvestersen (2011): Partnerskaber 

kan sikre velfærd. Børsen, 11. januar 2011. 


Afsporet debat om udlicitering. Børsen, 30. september. 

Petersen, O. H.; U. Hjelmar & K. Vrangbæk (2011): Op 

og ned i debatten om udlicitering. Licitationen 

Byggeriets Dagblad, 30. september 2011. 


Udlicitering på løst grundlag. Berlingske 

Tidende, 2. oktober 2011. 

Rasmussen, M. L. L. & O. H. Petersen (2011): Offentlige 

indkøb: Rammeaftaler er ikke løsningen på 

alt. Børsen, 12. januar 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Analyse: Pilleknas. Medicinske 

patienter bliver klemt. Politiken, 15. marts 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Regionerne på skafottet, men 

hvad er forbrydelsen?, Altinget, august 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Seks gode råd til den kommende 

sundhedsminister, Altinget, september 2011. 

Vrangbæk, K. (2011): Regionerne skal stadig bevise og 

synliggøre hvad de kan, Altinget, november 2011. 

Wier, M. (2011): Offentligtprivat samarbejde på spinkelt 

grundlag. Berlingske, Politiko, 17.oktober 


AKF Nytartikler 


(2011): Kontrol kan få motivationen til at visne. 

AKF Nyt, 2011(4):1921. 


(2011): Nogle borgere kan udnytte det frie valg 

bedre end andre. AKF Nyt, 2011(3):1517. 

Andersen, L. B.; S. Serritzlew, M. L. Jakobsen & T. 

Pallesen (2011): Penge er vigtige for offentligt 

ansatte – nogle gange. AKF Nyt, 2011(3):1820. 

Berger, N. P. & I. S. Bonfils (2011): ØNSKES: Kommuner 

med høj faglighed. AKF Nyt, 2011(2):2122. 

Caswell, D. & A. M. Markussen (2011): Udsatte ledige 

er klemt i beskæftigelsessystemet. AKF Nyt, 

2011(1):1820. 

Caswell, D.; H. L. Andersen & S. M. Sieling (2011): 

Økonomisk straf bringer ikke kontanthjælpsmodtagere 

i job. AKF Nyt, 2011(4):3032. 

Christensen, V. T. (2011): Forældrene har nøglen til 

børns overvægt. AKF Nyt, 2011(2):1820. 

Hansen, E. B.; L. Eskelinen & H. M. Dahl (2011): 

Hjælp til selvhjælp – svært i praksis. AKF Nyt, 

2011(4):2225. 

Hansen, S. W. (2011): Tilliden til politikerne falder i 

nye storkommuner. AKF Nyt, 2011(4):3637. 

Hansen, S. W. & K. Houlberg (2011): Ustyrlige udgifter 

udfordrer kommunernes selvstyre. AKF Nyt, 


Heinesen, E. (2011): Midler til udsatte børn kan fordeles 

mere fair. AKF Nyt, 2011(1):1617. 

Heinesen, E. (2011): Mænd har øget risiko for at dø 

efter en fyring. AKF Nyt, 2011(2):69. 

Hjelmar, U. (2011): Sundhed på gadeplan en svær 

opgave. AKF Nyt, 2011(1):1012. 

Hjelmar, U.; M. Marcussen & L. H. Pedersen 

(2011): Når det hele spiller sammen. AKF Nyt, 

2011(4):1618. 

Houlberg, K. (2011): Stordriftsfordele viser sig i kommunernes 

administration. AKF Nyt, 2011(4):26 

29. 

Houlberg, K. & E. Heinesen (2011): Ændret demografi 

skyld i større udgifter til udsatte børn. AKF Nyt, 

2011(2):1013. 

Høybye-Mortensen, M. (2011): Regler og skemaer 

kan fjerne pres fra sagsbehandlere. AKF Nyt, 

2011(1):2122. 

Kristensen, N. (2011): Er tilfredse borgere lig med 

kvalitet? AKF Nyt, 2011(4):3335. 

Ladenburg, J. (2011): Nej tak til madordning ja tak 

til varme hænder. AKF Nyt, 2011(1):2325. 

Ladenburg, J. & K. Vrangbæk (2011): Borgerne kan 

godt prioritere. AKF Nyt, 2011(4):3840. 

Mehlbye, J. (2011): Tidlig indsats hjælper udsatte 

børn bedst. AKF Nyt, 2011(1):1315. 

Nielsen, B. G. (2011): Besparelser uden for rampelyset. 


Nielsen, C. P. & B. S. Rangvid (2011): Det faglige halter 

på skoler med mange tosprogede. AKF Nyt, 

2011(2):1417. 

Olsen, L. (2011): Netværksmøder kan være vejen frem. 


Petersen, O. H. (2011): Slip innovationen løs! AKF Nyt, 

2011(3):2123. 

Petersen, O. H. & K. Vrangbæk (2011): I krydsfeltet 

mellem offentlige og private løsninger. AKF Nyt, 

2011(4):1012. 


Blandede erfaringer med udlicitering. AKF Nyt, 

2011(3):1214. 

Vrangbæk, K. (2011): Fremtidens velfærd – i borgernes 

hænder? AKF Nyt, 2011(4):69. 

Vrangbæk, K. (2011): Regionerne – en overset succeshistorie. 


Vrangbæk, K. (2011): Syv udfordringer for de fem regioner. 


Vrangbæk, K. (2011): Ældre medicinske patienter 

udfordrer systemet. AKF Nyt, 2011(1):79. 

Wier, M. (2011): ”Big Society” på dansk? (leder). AKF 

Nyt, 2011(4):45. 

Wier, M. (2011): En ny offentlig sektor (leder). AKF 

Nyt, 2011(3):45. 

Wier, M. (2011): Kommunernes smertensbørn (leder). 


Wier, M. (2011): Hvor detaljeret skal kommunerne 

styre? (leder). AKF Nyt, 2011(1):5. 


Rekvirenter i 2011 

• Albertslund Kommune 

• Allerød Kommune 

• Arbejdsmarkedsstyrelsen 

• Arbejdsmiljøforskningsfonden 

• Assens Kommune 

• Ballerup Kommune 

• Beskæftigelsesregion Hovedstaden og 

Sjælland 

• Beskæftigelsesregion Midtjylland 

• Billund Kommune 

• Brøndby Kommune 

• Brønderslev Kommune 

• CBS 

• Center for Bolig og Velfærd 

• Center for Interventionsforskning 

• Dansk Magisterforening 

• Det kommunale Momsfond 

• Det lokale beskæftigelsesråd i Herning 

• Det lokale beskæftigelsesråd i Holstebro 

• Det lokale beskæftigelsesråd i Silkeborg 

• Det lokale beskæftigelsesråd i Viborg 

• Det Strategiske Forskningsråd 

• Det Strategiske program for 

Velfærdsforskning 

• Direktoratet for FødevareErhverv 

• Egedal Kommune 

• Fanø Kommune 

• Favrskov Kommune 

• Faxe Kommune 

• FOA, Fag Og Arbejde 

• FOKUS, FOrum for Kvalitet og Udvikling i 

offentlig Service 

• Fornyelsesfonden 

• Fredensborg Kommune 

• Fredericia Kommune 

• Frederikshavn Kommune 

• Frederikssund Kommune 

• Friluftsrådet 

• Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv 

• FTF 

• Furesø Kommune 

• Fødevareøkonomisk Institut, 

Københavns Universitet 

• FaaborgMidtfyn Kommune 

• Gentofte Kommune 

• Gigtforeningen 

• Gladsaxe Kommune 

• Glostrup Kommune 

• Greve Kommune 

• Gribskov Kommune 

• Guldborgsund Kommune 

• Haderslev Kommune 

• Halsnæs Kommune 

• Hedensted Kommune 

• Helsingør Kommune 

• Herlev Kommune 

• Hillerød Kommune 

• HK Kommunal 

• Holbæk Kommune 

• Horsens Kommune 

• HøjeTaastrup Kommune 

• Hørsholm Kommune 

• Institut for Folkesundhedsvidenskab, 

Københavns Universitet 

• Ishøj Kommune 

• Kalundborg Kommune 

• Kerteminde Kommune 

• Konkurrence og Forbrugerstyrelsen 

• Kræftens Bekæmpelse 

• Kvalitets og Tilsynsstyrelsen 

• Københavns Kommune, 

Børne og Ungdomsforvaltningen 

• Københavns Kommune, Socialforvaltningen 

• Køge Kommune 

• Langeland Kommune 

• Lejre Kommune 

• Lemvig Kommune 

• LO 

• Lolland Kommune 

• LyngbyTaarbæk Kommune 

• Læsø Kommune 

• Mariagerfjord Kommune 

• Middelfart Kommune 

• Ministeriet for Børn og Undervisning 

• Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

Fiskeri 

• NFA, Det Nationale Forskningscenter for 

Arbejdsmiljø 

• Norddjurs Kommune 

• Norges Forskningsråd 

• Nyborg Kommune 

• Næstved Kommune 

• OAO, Offentligt Ansattes Organisationer 

• Odder Kommune 

• Odense Kommune 

• Odsherred Kommune 

• PricewaterhouseCoopers, Oslo 

• Randers Kommune 

• Realdania Fonden 

• Rebild Kommune 

• Region Hovedstaden 

• Rehabiliterings og Forskningscentret 

for Torturofre 

• RingkøbingSkjern Kommune 

• Ringsted Kommune 

• Roskilde Kommune 

• Rudersdal Kommune 

• Rødovre Kommune 

• Rådet for Socialt Udsatte 

• Samsø Kommune 

• SEBI Specialfunktionen for den Etniske 

Beskæftigelsesindsats 

• Servicestyrelsen 

• SFI, Det Nationale Forskningscenter for 

Velfærd 

• Skanderborg Kommune 

• Skive Kommune 

• Slagelse Kommune 

• Social og integrationsministeriet 

• Solrød Kommune 

• Sorø Kommune 

• Stevns Kommune 

• Struer Kommune 

• Sundhedsstyrelsen 

• Svendborg Kommune 

• Syddjurs Kommune 

• Sygekassernes Helsefond 

• Thisted Kommune 

• TrygFonden 

• Tønder Kommune 

• Tårnby Kommune 

• Udbudsrådet 

• Vallensbæk Kommune 

• Varde Kommune 

• Vejen Kommune 

• Vejle Kommune 

• Vesthimmerlands Kommune 

• Vordingborg Kommune 

• Væksthuset 

• Ærø Kommune 

• Aabenraa Kommune 

• Aalborg Kommune 

• Aarhus Kommune 


48 

Anvendt KommunalForskning 

Anvendt Nyropsgade KommunalForskning 

37 

Købmagergade 1602 København V22 

1150 København K 

telefon: 4333 3400 

fax: akf@akf.dk 4333 3401 

akf@akf.dk 

www.akf.dk 

www.akf.dk 

Forskning 

om kommuner 

og regioner

Læs Årsberetning 2011 - AKF - Amternes og Kommunernes ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?