Strategi for forskning og udvikling på markområdet - Dansk ...

Strategi for forskning og udvikling på
markområdet
Januar 2006 (rev. primo 2007)
Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Indholdsfortegnelse:
Forord 3
1. Indledning 4
1.1 Areal, produktion og værditilvækst 5
1.2 Internationale styrkepositioner 6
1.3 Udfordringer og prioriteringer 7
2. Markens multiple funktion 7
2.1 Fødevarer 8
2.2 Foder 10
2.3 Frø, udsæd og læggekartofler 12
2.4 Energiafgrøder 13
2.5 Industrielle råvarer 14
2.6 Miljø, natur og landdistriktsudvikling 15
3. Dyrkningselementer og handlemuligheder 16
3.1 Produktionssystemer 16
3.2 Vanding og optimal udnyttelse af vandressourcerne 17
3.3 Næringsstofudnyttelse og reduktion af lugtgener 18
3.4 Plantebeskyttelse 19
3.5 Planteforædling og bioteknologi 21
3.6 Høst og opbevaring 22
3.7 Produktdesign, afsætning, dokumentation og sporbarhed 23
3.8 Modeludvikling 25
3.9 Sensorer, IKT, beslutningsstøtte og automatisering 26
2/28

Forord
Forskning og udvikling på markområdet (planteavl og markteknik) har i de seneste år været
styret af samfundets krav om, at miljøpåvirkningen fra landbrugsproduktionen skal reduceres.
Der har ikke været nogen overordnet strategi for indsatsen på markområdet.
Det er vores fornemmelse, at der nu er behov for en fremadrettet beskrivelse af behovene for
forskning og udvikling af markområdet, så der på den baggrund kan ske en prioritering af indsatsen,
bl.a. gennem øget samarbejde mellem de forskellige aktører, og således at hensynet til
udvikling af produktionen og større indtjening kan komme mere i fokus.
Strategien er efter en bred dialog i erhvervet, udarbejdet i samarbejde mellem de tre væsentlige
aktører inden for forskning og udvikling på markområdet:
Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
ved Aarhus Universitet og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Implementering af strategien forudsætter en koordineret indsats inden for både grundforskning,
strategisk og anvendt forskning samt udvikling. Vi har til hensigt at inddrage universiteter, sektorforskningsinstitutioner
og private firmaer, når strategien føres ud i livet.
Januar 2006
Jens Carl Streibig, professor
Søren Aggergaard Mikkelsen, vicedirektør
Carl Åge Pedersen, chefkonsulent.
3/28

Strategi for forskning og udvikling på markområdet
1 Indledning
Det starter med planterne
Planteproduktionen er udgangspunktet for al landbrugs- og fødevareproduktion
og starter den fødekæde, vi alle er afhængige af. Det er
gennem planternes fotosyntese, at solens stråler leverer energi til
husdyr og mennesker.
Planteproduktionen leverer foder, føde og råstoffer til industri og
energi, og markerne aftager affaldsstoffer i et naturligt kredsløb, ligesom
markbruget har miljømæssig og kulturel betydning som forvalter
af ca. 2/3 af det danske areal.
Planteproduktionen er således en forudsætning for den animalske
produktion, både som leverandør af foder og som aftager af husdyrgødning.
Det er derfor helt afgørende for en rentabel og miljømæssig
ansvarlig produktion af sunde og næringsrige fødevarer, at dette
grundlag er i orden og hele tiden forbedres.
Visionen
Visionen for denne strategi for forskning og udvikling på markområdet
er derfor at forbedre mulighederne for planteproduktionens bidrag
til en videns- og biobaseret samfundsøkonomi og for en rimelig
indtjening hos erhvervets udøvere. Dette omfatter udvikling af nye og
forbedring af eksisterende produktionssystemer og produkter, der tilgodeser
samfundets, forbrugernes og erhvervets behov for sundhed,
miljøskånsomhed og lønsomhed. På markområdet skal forskningen
derfor både etablere videngrundlaget for en forbedret primærproduktion
som start på den samlede fødevarekæde og underbygge helhedsbetragtninger
om jordbrug og landskabsanvendelse med respekt
for natur- og miljøværdier.
Bygger på højteknologi
Moderne planteproduktion er højteknologisk, og planteforskningen
udnytter de nyeste teknologiske fremskridt inden for f.eks. nanoteknologi,
bioteknologi samt informations- og kommunikationsteknologi
(IKT). I den henseende bygger strategien videre på den basale
forskning inden for de nævnte højteknologiske områder.
Denne strategi er udarbejdet som supplement til foreliggende strategier
på de mere grundlagsskabende områder. Strategien har særligt
fokus på behovene inden for de anvendelses- og erhvervsorienterede
temaer. Den er udarbejdet i fællesskab mellem Institut for Jordbrugsvidenskab
ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Strategien er udarbejdet for at bidrage til en målrettet og koordineret
indsats, der skal sikre størst mulig nytte af forskningsindsatsen på
markområdet. Ikke alene med henblik på produktion af foder og fødevarer,
men også vedrørende den indsats, der med fordel kan gø-

1.1 Areal, produktion
og værditilvækst
res for at udnytte planteprodukter som industrielle råvarer og som
energikilde.
Strategien omfatter to hovedafsnit. Et om markens multiple funktion,
som omfatter de forskellige produkter, som marken leverer. Og et om
dyrkningssystemer og handlemuligheder, som omfatter de discipliner
der bruges til at styre produktionen med. Hvert enkelt afsnit slutter
med en punktmæssig opsummering af forskningsbehov inden for
området. Beskrivelserne er udarbejdet under hensyntagen til gældende
rammebetingelser for dansk planteproduktion, herunder krav
på næringsstof- og pesticidområdet foranlediget af henholdsvis
vandmiljø- og pesticidplaner.
Det dyrkede danske landbrugsareal er på godt 2,6 mio. ha. Anvendelsen
af arealet fremgår af fig. 1, hvor arealet er opdelt på afgrødetyper.
Ca. 5,6 pct. af arealet dyrkes økologisk (2005).
4% 0%
14%
1%
5%
3%
17%
0%
56%
Korn 56
Bælgsæd 0%
Græs og grøntfoder 17%
Rodfrugter 3%
Industrifrø 5%
Frø til udsæd 4%
Frilandsgrøntsager 0%
Gartneriprodukter 1%
Øvrige 14%
Fig. 1: Anvendelse af det samlede dyrkede areal i 2007 fordelt på hovedafgrøder.
Procent af det samlede areal, der omfatter 2,677 mio. ha. (Kilde: Statistikbanken.dk)
Langt det største areal dyrkes med korn (1,5 mio. ha.). Heraf 300.000
ha. med maltbyg, ca. 75.000 ha. dyrkes med sædekorn og omkring
50.000 ha. afsættes normalt til melproduktion. Men den største part af
det dansk producerede korn omsættes som foder gennem husdyrene.
Hovedparten af bælgsæden anvendes til foder. Dansk planteavls
største kunde er derfor husdyrene, der aftager produktionen fra ca.
1,5 mio. ha.
Der dyrkes frø på ca. 92.000 ha, og Danmark er verdens største eksportør
af græsfrø. Inden for roe-, grønsags- og blomsterfrø eksporteres
også en meget stor andel af produktionen. Danmark er et af de få
lande, som har investeret i udvikling af økologisk produktion af græs-
og kløverfrø. Denne produktion omfattede i 2004 mere end 3.000 ha.
Fordelingen af den omtrentlige værdi af planteproduktionen på primærbedrifterne
er vist i fig. 2.
5/28

1.2 Internationale
styrkepositioner
6%
4%
7%
23%
6% 3%
1%
50%
Korn
Bælgsæd til modenhed
Foderroer, græs m.v.
Industrifrø
Frø til udsæd inkl. tilskud
Sukkerroer
Kartofler
Andet
Fig. 2: Værdien i procent af den danske planteproduktion i 2003 (ekskl. gartneri,
planteskoler og skove). Samlet værdi eksklusive arealtilskud var 15 mia. kr. (Kilde:
Dansk Landbrug, ØSA)
Landbrugets samlede produktionsværdi incl. arealtilskud og dyrepræmier
udgør 53,5 mia. kr. Det betyder, at planteproduktionen tegner
sig for 36% af den samlede produktionsværdi inkl. arealtilskud og
ca. 40% af den samlede værditilvækst ekskl. arealtilskud.
Endelig leverer erhvervet i dag en energimængde på ca. 24 PetaJoule
i form af halm (17,9 PJ), biogas (3,7 PJ) og biodiesel (2,4 PJ) svarende
til ca. 2/3 af erhvervets eget energiforbrug.
Globalisering er en hovedoverskrift for den nuværende samfunds- og
erhvervsudvikling. I denne sammenhæng er det værd at bemærke,
at markbruget på produktsiden allerede indtager klare internationale
styrkepositioner på områderne mark- og havefrø samt maltbyg.
Den tætte forbindelse mellem forskning, udvikling og rådgivning som
findes i Danmark betyder f. eks. at vi på det vigtige område "præcisionsjordbrug"
indtager en international videnmæssig styrkeposition.
Der eksisterer derfor allerede stor ekspertise på områderne IKT, modeller
og beslutningsstøtte, hvor teknologi og biologisk viden kombineres
til operationelle løsninger.
Forskning indenfor økologisk jordbrug er et område, hvor Danmark
også har en førerposition, via Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
og Fødevarer og dettes position og deltagelse i en række EUprojekter.
På pesticidområdet ligger Danmark helt i front, når det gælder det at
gå til grænserne for anvendelsen af reducerede doser. Gennem målrettet
forskning og udvikling er det lykkedes at fastlægge kriterier for
og udvikle rådgivningsværktøjer, så man på grundlag af den konstaterede
forekomst af skadegørere kan beregne økonomisk rentable
minimale doser for praksis.
Dansk landbrug og fødevareproduktion står generelt stærkt i kraft af
den tætte forbindelse imellem de forskellige led i fødevarekæden fra
primærproduktion over forarbejdning til forbrugerleddet. Dette mulig-
6/28

1.3 Udfordringer og
prioriteringer
2
gør hurtig omstilling og behovsbestemt målretning af produktionen
ved ændrede forbruger- eller samfundsbehov. Danmark er blandt de
førende lande i Europa mht. produktion og afsætning af økologiske
fødevarer.
Med mere end 60 pct. af det danske landareal i dyrkning og en relativ
stor animalsk produktion har samfundet naturligt nok de seneste
20 år haft stor fokus på miljøeffekterne af produktionen. Denne fokus
har resulteret i stor forsknings-, udviklings- og rådgivningsaktivitet,
og har bragt dansk landbrug i front, når det gælder om effektiv næringsstofudnyttelse,
høj udnyttelse af husdyrgødning og et målrettet
og lavt pesticidforbrug.
Der er i strategien lagt vægt på muligheder for at bibeholde og udbygge
disse og tilgrænsende styrkepositioner både med hensyn til
videnformidling og produkter, men også med henblik på eksport.
Markbruget står over for udfordringer om skrappere markedsvilkår,
samfundskrav om yderligere reduktion af miljøbelastninger og øget
produktbevidsthed samtidig med større opmærksomhed på udviklingen
af landdistrikterne. Dette rejser krav om fortsat forfining af primærproduktionen
i retning af øget præcision og differentiering af
produktionen sammen med endnu bedre og mere målrettet kommunikation
imellem de forskellige led i den samlede produktionskæde.
Erhvervets stadige behov for rentabilitet og indtjening betyder, at der
konstant er krav om højere udbytter i markbruget samt en stadig forbedring
af produktiviteten.
Kunsten skal bestå i at forene de nævnte samfundsbehov med erhvervets
behov for indtjening i en bæredygtig udvikling.
På denne baggrund er der foretaget en prioritering blandt de mange
forsknings- og udviklingsbehov, som er beskrevet i strategien. Den
overordnede prioritering omfatter følgende hovedområder, hvor der
er taget hensyn til såvel behov på hjemmemarkedet som til eksport:
• Produktion af kvalitetsfoder med fokus på udbytte, håndtering og
transport og under hensyntagen til natur og miljø.
• Udvikling og forædling af afgrøder og fødevarer med fokus på aftagernes
behov, herunder økologiske fødevarer.
• Differentieret tildeling af f. eks. næringsstoffer og pesticider, så
både produktionen og miljøet tilgodeses.
• Optimere produktionssystemet herunder jorden som dyrkningsmedium,
højere udbytte og minimering af tab i de enkelte led.
• Anvendelse af Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT)
i alle led af jordbrugsproduktionen.
• Produktion af afgrøder og brug af affaldsprodukter til bioenergi
og råvarer til industrien.
• Forbedre grundlaget for at udbygge en effektiv landbrugsproduktion
i stor skala på robuste dyrkningsarealer ved bl. a. at prioritere
miljø- og naturtiltag, som giver maksimal effekt i særligt følsomme
landbrugsområder.
Markens multiple funktion
Landbrugsjorden anvendes primært til produktion af fødevarer, men
udfylder derudover en række andre funktioner, herunder recirkulering
7/28

2.1 Fødevarer
af næringsstofferne i husdyrgødningen samt produktion af bioenergi
og fornybare råvarer til industrien. Hovedparten af Danmarks drikkevand
indvindes under landbrugsområder, og en meget stor del af det
danske landbrugsareal afdræner til naturbeskyttelsesområder. Endelig
er markerne en karakteristisk del af det danske landskab og en
integreret del af befolkningens naturoplevelse.
I de afgrøder, som anvendes til humant konsum, er der for øjeblikket
stor fokus på indholdet af sundhedsfremmende stoffer og deres effekt
på befolkningens generelle sundhed. Der er en aktiv forskningsindsats
på området, og for dansk landbrug består udfordringen i at
levere råvarer med højst mulig og dokumenteret produktkvalitet i relation
til råvarens specifikke anvendelse. Sporbarhed og dokumentation
af råvarens produktionsforhold er væsentlige elementer for industriens
og forbrugerens tillid til produktet.
Korn
Kornafgrøderne hvede, rug, havre og byg samt mindre afgrøder som
spelt og emmer udgør en stor andel af basislevnedsmidlerne. Der er
veldefinerede kvalitetskrav inden for alle områder, og korn handles
globalt ud fra betragtninger om kvalitet og pris. Der er et fortsat behov
for at reducere dyrkningsomkostningerne og øge det økonomiske
afkast pr. arealenhed. Det stiller samtidig krav om bedre udnyttelse
af kornarternes og de enkelte sorters potentiale med hensyn til
udbytte og kvalitet.
Der er for øjeblikket stor fokus på kornprodukters sundhedsfremmende
effekt især i relation til anvendelse af fuldkornsprodukter samt
til kornprodukters indhold af bioaktive stoffer. Toksiner fra mark- og
lagersvampe udgør et potentielt sundhedsproblem, f.eks. fra korn inficeret
med Fusarium.
Brødkorn
Restriktionerne i kvælstofanvendelsen medvirker til at gøre det vanskeligt
at producere god brødhvede i Danmark. Begrænsningerne i
kvælstofanvendelsen påvirker både udbytte og produktkvalitet negativt.
En fortsat dansk produktion af brødhvede forudsætter derfor udvikling
af en ny og målrettet dyrkningsstrategi. Der er brug for at
etablere et solidt videngrundlag for øget og mere direkte N-indlejring
i kernerne gennem optimering af gødskningstid og -metode. Fokusering
på procesegnethed (meludbytte, bagekvalitet m.m.) er fortsat af
stor betydning ved brødhvededyrkningen. Da klimaforholdene har
stor effekt på kvalitetsparametrene, er der også brug for øget viden
om klimaets indflydelse på plantens produktionsprocesser, herunder
ikke mindst optagelse og indlejring af kvælstof og kulhydrater.
Endvidere har kornarterne rug og spelt betydning i relation til brødproduktion.
Nyere undersøgelser påpeger rugens sundhedsfremmende
effekt, men danskernes indtag af rugbrød falder. Spelt derimod
er en ’ny art’ i produktionen, og der er stigende interesse for
speltbrød, men artens udbyttepotentiale er lavt.
Maltbyg
De danske klimaforhold er gunstige for maltbygproduktion, og vi har
traditionelt haft en stor eksport af maltbyg, men der opleves en stigende
konkurrence fra fransk, canadisk og australsk maltbyg, der ofte
har en større vitalitet og højere enzymaktivitet. Nye malterier har
8/28

stor produktionskapacitet, og de efterspørger maltbyg med en ensartet
og høj kvalitet. Kvalitetskravene er bl.a. ensartede store kerner
med høj vitalitet, højt stivelsesindhold og et proteinindhold mellem
9,5 og 11%. Der er brug for at øge udbytte og kvalitet af maltbyg for
at bevare konkurrenceevnen på markedet, og der er endvidere brug
for at afdække samspillet mellem de klima- og dyrkningsforhold, som
stimulerer et stort udbytte af ensartede, store kerner med høj vitalitet
i aktuelle maltbygsorter.
Kvalitetskorn - konventionelt og økologisk
Der er mulighed for attraktive nicheproduktioner af kvalitetskorn
(f.eks. brødrug, havre til gryn, spelt, nøgen havre, hvid hvede m.m.)
forudsat de opfylder kravene til proces- og ernæringskvalitet samt
sundhedsmæssige egenskaber. Dette er til dels betinget af kornets
indhold af antioxidanter og andre sundhedsfremmende stoffer (fex.
Beta-glucan). Udvikling af produktionssystemerne kræver forskning i
sammenhængen mellem råvarernes og produkternes særlige egenskaber
og den grundlæggende arts- og sortsvariation samt effekterne
af dyrkningsbetingelser, jordtyper og klimaforhold.
Frugt og grønt
Frugt og grønt er basislevnedsmidler, og de sundhedsmæssige
aspekter ved indtagelse er betydelige. Undersøgelser viser, at frugt
og grønt bidrager til forebyggelse af kræft, hjerte- og karsygdomme,
type 2 diabetes og overvægt. Den stigende internationale konkurrence
på frugt- og grøntområdet øger kravene til den danske produktion,
hvilket kræver fokus på kvalitet og produktsortiment. Kvaliteten omfatter
såvel smags- og ernæringsmæssige aspekter som holdbarhed
(hyldeliv), pesticidrestindhold og dokumentation.
Kartofler
Konsumkartofler er et basislevnedsmiddel, såvel i frisk som forarbejdet
form (f.eks. forkogte, pommes frites, mos), hvilket stiller specifikke
krav til kartoflernes kvalitet. Kvaliteten af kartofler afhænger af en
lang række faktorer, indenfor hvilke der er behov for mere detaljeret
viden om betydning og vekselvirkninger. Det drejer sig om bekæmpelse
af skadegørere, dyrkning og gødskning samt optagning, efterbehandling
og lagring. For visse kartoffelprodukter er der behov for
at reducere mængden af potentielt sundhedsskadelige indholdsstoffer,
som f.eks. glycoalkaloider, nitrat, asparagin og reducerende sukkerstoffer.
For at modvirke det faldende forbrug er der endvidere behov
for at øge konsumkartoflers sensoriske og visuelle kvalitet.
Sukkerroer
Sukkerroer har et stort udbyttepotentiale – op til 10-12 tons sukker
pr. ha. Der er imidlertid gode muligheder for yderligere at øge udbyttet
gennem en optimering af plantetal, vokserum, rodvækst og optagelse
af næringsstoffer. Betydningen af en række plantesygdomme –
også nye skadegørere - skal afdækkes, og bekæmpelse med såvel
kemiske som ikke kemiske metoder udforskes. Også dyrkningsteknik,
optagning, rengøring og lagringmetoder kræver øget forskning
og udvikling.
Olieafgrøder
Dansk produceret raps kan anvendes til produktion af olier til brug i
fødevarer. Disse olier kan enten bruges direkte i den enkelte husholdning
eller i produktion af margarine, blandingsprodukter med me-
9/28

e. Der er behov for at udvikle sorter og dyrkningsmetoder, der kan
honorere fremtidens ønsker og krav til kvalitet. Endvidere skal der
udvikles raffinerings- og håndterings metoder, der kan sikre, at den
producerede kvalitet fastholdes helt frem til forbrugeren.
Behov for forskning og udvikling i fødevarer
• Udvikling af nye attraktive produkter og produkttyper inden for afgrøder
til human konsum, herunder udvikling af bioraffineringsmetoder
• Udvikling af analysemetoder herunder biomarkører til forudsigelse
og bestemmelse af definerede kvalitetsparametre
• Udvikling af målrettede dyrkningskoncepter for råvarer med veldefinerede
kvalitetsparametre herunder optimal produkt- og ernæringskvalitet
samt andre kvalitetsparametre som f. eks. økologisk
dyrkning.
• Udvikling af grundlaget for og formidling af nye mærkningsordninger
for råvarer til human konsum med angivelse af anvendelse
og kvalitet.
2.2 Foder Ca. 58 % af det dyrkede areal beslaglægges af afgrøder, der omsættes
som foder gennem husdyrene. De enmavede dyr aftager fortrinsvis
korn og bælgsæd eller restprodukter fra industrielt forarbejdede
frø. På kvægbedrifter spiller produktion af grovfoder en afgørende
rolle, og mark og stald udgør en sammenhængende kæde.
Som aftagere af planteprodukter stiller husdyrene en række krav til
foderets indhold af næringsstoffer og kvaliteter i øvrigt, som udgør
den væsentligste udfordring for planteavlen. Den største del af foderet
produceres på den bedrift, hvor det skal anvendes. Marken leverer
foderet til - men er også aftager af restprodukterne fra - husdyrproduktionen.
Såvel økonomisk som miljømæssigt skal markbrug og
stald derfor betragtes som en helhed.
Den del af foderet, der omsættes og bearbejdes industrielt, skal desuden
leve op til de krav, som foderfabrikkerne stiller.
For denne store produktion af foder ligger der meget store potentialer
i forbedrede produktionsmetoder og kvaliteter tilpasset aftagerne.
Bedre styring af indsatsfaktorerne og systembetragtninger på bedriftsniveau
er forudsætninger for at opretholde den store danske
husdyrproduktion. Analyser, der hurtigt kan anvendes på den enkelte
bedrift, og effektive systemer til beslutningsstøtte er nødvendige redskaber
for at holde omkostningerne nede. Et helt centralt emne er
det at identificere og minimere de tab, som optræder på alle trin i
produktionskæden.
Græsmarksafgrøder
Græsmarker anvendes i stigende grad til slæt. Det betyder, at rødkløver
igen er blevet en aktuel afgrøde, ligesom nye arter med gode
sædskifte og fodringsegenskaber er blevet interessante: lucerne, kurakløver,
rajsvingel og cikorie. Der er behov for at kunne optimere
disse afgrøders udbytte, kvalitet og persistens samt at analysere hele
produktionskæden for at minimere tab. Styring af græsmarker er
en kompleks opgave. Der er behov for at kende sammenhængen
mellem de beslutninger man tager og deres effekter på udbytte, kvalitet
og påvirkning af omgivelserne. Afgræsning på marginale jorde
med minimale omkostninger får i fremtiden et stigende omfang ved
pleje af naturarealer. Også under sådanne forhold er der behov for at
10/28

kunne optimere økonomien og styre afgræsningen hensigtsmæssigt.
Majs
Der ligger store muligheder i at forbedre dyrkningssikkerheden i
majs. Nye sorter åbner blandt andet mulighed for at dyrke dobbeltafgrøder.
Høsttidspunktet for majs kan optimeres for eksempel gennem prognoser
baseret på klimadata. En mulighed for at øge indholdet af
energi i foderet vil være, kun at høste kolben eller den øverste del af
planten. Endvidere skal der arbejdes med at forbedre ensileringsteknikken,
så man kan undgå fejlgæring og dannelse af toxiner.
Ved majsdyrkning er det vigtigt at minimere tabet af næringsstoffer.
Her er det for eksempel en mulighed at så græs i afgrøden, for at
begrænse kvælstoftabet om efteråret. Effekten af sådanne tiltag både
på afgrøden og miljøet skal dog undersøges grundigt.
Foderkorn
Såvel valg af sort som de anvendte dyrkningsmetoder påvirker i betydelig
grad indholdet i kornets kerne. Der er konstateret en stor variation
i indholdet af de næringsstoffer, som betyder meget for kornets
foderværdi. Begrænsningerne i anvendelsen af kvælstof har således
en effekt på både udbytte og kvalitet. Der er behov for mere
viden om, hvordan sortsvalg og dyrkning (gødskning) samt klimaforhold
og jordtype påvirker kornets indhold af stivelse, protein og aminosyrer.
Det vil give mulighed for i langt højere grad at tilpasse foderkornet
til de dyrearter, som skal aftage det.
Proteinafgrøder til modenhed
Der er muligheder for at øge den danske produktion af proteinafgrøderne
markært, hestebønne og lupin. Dette understøttes af, at der
fra EU gives højere hektarpræmier til disse afgrøder. Derfor skal mulighederne
for at anvende de hjemmeproducerede proteinafgrøder i
foderblandinger undersøges og anbefalinger vedrørende nyere sorters
anvendelse skal udarbejdes. Men det kræver, at udbytteniveauet
hæves og dyrkningssikkerheden øges gennem såvel en indsats i
forædling – af f. eks. GMO-raps - som udvikling af dyrkningsteknikken.
Behov for forskning og udvikling inden for foder
Husdyrproduktionen er hovedsageligt baseret på foder, der er produceret
tæt på hvor husdyrene befinder sig. Målet er en effektiv produktion
af foder af høj kvalitet og til omkostninger, der gør produktionen
konkurrencedygtig i international sammenligning.
Kun gennem forskning og udvikling indenfor en række forskellige
emner vil det være muligt at opretholde grundlaget for denne store
danske husdyrproduktion.
• Forædling af nye sorter og afprøvning af nye arter med fokus på
indhold og kvalitet i relation til foderværdi. Målet er, at dyrenes
behov bliver dækket og risikoen for tab af næringsstoffer bliver
minimeret.
• Udvikling af nye analysemetoder hvor resultaterne hurtigt kan
anvendes i beslutninger – for eksempel vedrørende foderværdi
eller indhold af toxiner.
• Koncepter, der inddrager hele foderkæden, skal udvikles og af-
11/28

2.3 Frø, udsæd og
læggekartofler
prøves. Såvel biologiske som tekniske og økonomiske aspekter
skal undersøges, og effekterne på udbytte, kvalitet og miljø skal
kortlægges.
• Der skal gennemføres grundige analyser af alle trin i de forskellige
foderproduktionskæder med fokus på tab.
Danmark er Europas største producent af græs- og kløverfrø samt
spinatfrø med i gennemsnit 40% af EU’s græsfrøproduktion. Inden
for produktion af hvidkløverfrø udgør den danske andel mere end
80% af hele EU’s produktion. Inden for produktion af havefrø er spinat
den dominerende art. Arealet med disse frøafgrøder udgør ca.
92.000 ha. Hertil kommer ca. 82.000 ha med fremavl af korn og andre
markafgrøder. Arealet med læggekartofler udgør omkring 4.500
ha. Danmark er ét af de få lande, som har investeret i udvikling af en
økologisk produktion af græs- og kløverfrø.
Korn og ærter
Specielt inden for økologisk udsædsproduktion er der fortsat store
problemer med at imødekomme kvalitetskrav i relation til forekomst
af udsædsbårne sygdomme. Der bør arbejdes med udvælgelse af
resistente sorter, forbedrede dyrkningsmetoder, men også med ny
teknologi til kvalitetsforbedring. Der sker en rivende udvikling og implementering
af ny teknologi til karakterisering og bestemmelse af
specielt korns kvalitative egenskaber. Det vil være relevant at undersøge
mulighederne for at anvende tilsvarende eller lignende teknologi
til at monitere kvaliteten af den producerede udsæd, samt at udvikle
hurtiganalysemetoder til kvalitetsdifferentiering og –sortering af
de oprensede udsædspartier. Opnåelse af en større ensartethed,
forbedret sundhed og vitalitet vil generelt styrke den danske produktion
af korn- og ærteudsæd.
Mark- og havefrø
Opformering af mark- og havefrø sker i et internationalt marked. De
væsentligste konkurrentlande producerer i vid udstrækning uden restriktioner
på kvælstof og pesticider, hvilket øger behovet for at imødegå
effekten af de danske restriktioner. Græsfrøafgrøder er generelt
meget påvirkelige af klimaforholdene i vækstsæsonen. Det er
derfor væsentligt at klarlægge samspillet mellem klimaforholdenes
og forskellige indsatsfaktorers (især kvælstofgødskningens) effekt på
afgrødernes vækst og udbytte. Alle de kommercielt vigtige frøgræsarter
er flerårige, og det er vigtigt at opnå en hensigtsmæssig balance
mellem vegetativ og reproduktiv udvikling gennem tilpasning af
gødskningsstrategien.
En effektiv ukrudtsbekæmpelse er en forudsætning for en økonomisk
rentabel produktion af mark- og havefrø. Der er et stort behov for til
stadighed at udvikle og forbedre datagrundlag, bekæmpelsesmetoder
og -strategier. Der er specielt inden for havefrøområdet behov for
et øget fokus på frøets egenskaber i forbindelse med afgrødeetablering.
Her spiller spireenergi, ensartet fremspiring og frihed for frøbårne
sygdomme væsentlige roller. En forbedring af den fysiologiske
kvalitet i havefrø forventes at ville styrke dansk havefrøavls position
og vil sandsynligvis på sigt medføre en øget produktionsandel og
værditilvækst.
12/28

Læggekartofler
De nuværende kvalitetskriterier og produktionsregler for læggekartofler
skulle sikre en optimal kvalitet, men igangværende forsøg ved
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet dokumenterer meget store
forskelle mellem læggekartoffelpartiers udbyttegivende egenskaber i
praksis. I forsøg opnås generelt kartoffeludbytter, der ligger ca. 200
hkg over de gennemsnitlige hektarudbytter i praksis – en forskel der
primært tilskrives højere kvalitet af læggekartoflerne. De nuværende
kvalitetskrav til læggekartofler omfatter ikke læggematerialets fysiologiske
tilstand/-alder, selv om den er af afgørende betydning for vigtige
udbyttegivende egenskaber. Det drejer sig bl. a. om læggekartoflers
fremspiringshastighed, antal fremspirende hovedstængler,
kartoffeltoppens udviklingsmønster og –hastighed, samt udbytteprofil.
Forholdene under høst og lagring er af afgørende betydning for
udviklingen af læggekartoflers fysiologisk alder.
Behov for forskning og udvikling inden for frø, udsæd og læggekartofler
• Identificering af genetiske og fysiologiske egenskaber for forbedret
brugskvalitet
• Udvikling af metoder til bestemmelse og udvælgelse af kvalitetsparametre
for fysiologisk alder, sundhed og vitalitet
• Udvikling af dyrkningskoncepter til optimering af udbytte og kvalitet
(renhed)
• Udvikling af koncept for optimering af tørring, lagring og håndtering
af den høstede råvare af udsæd, frø og læggemateriale
• Identificering og forbedring af sortsresistens mod udsærdbårne
sygdomme samt udvikling af højteknologiske og molekulære metoder
til monitering af disse, især med henblik på økologisk udsæd.
• Klarlægge muligheder for forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere
i økologisk dyrket hvidkløverfrø.
2. 4 Energiafgrøder Jordbruget var tidligere den vigtigste energiproducent. I dag er hovedparten
af vores energiforsyning baseret på fossile brændsler.
Biomasse spiller stadigt en rolle i energiforsyningen. Biomasse fra
halm og træ udgør knapt 7% af vores energiforbrug og Danmark har
en væsentligt areal med raps til bl.a. energiformål. Ikke desto mindre
dyrkes egentlige energiafgrøder på mindre end 3% af det danske
landbrugsareal. Energiafgrøder har potentialet til at blive en vigtig
energikilde, men lige nu mangler der et attraktivt hjemmemarked.
En øget produktion af bioenergi kan være med til at sikre en fremtidig
lokal energiforsyning og dermed øge forsyningssikkerheden.
Samtidig mindskes miljøbelastningen fra afbrænding af de fossile
brændsler til gavn for såvel det globale som det lokale miljø. I Danmarks
bestræbelser på at leve op til Kyoto-aftalen kan landbruget
blive en væsentlig medspiller ved produktion af CO2 neutral energi.
Her er der flere scenarier. F. eks. dyrkning af konventionelle afgrøder
eller flerårige afgrøder til energiformål.
Afgrøder til bioenergi
Det er på nuværende tidspunkt en udfordring at opnå god økonomi
13/28

2.5 Industrielle råvarer
ved at dyrke biomasse til fast brændsel, og det har været vanskeligt
at opdyrke et marked for disse afgrøder. Ikke desto mindre viser især
flerårige afgrøder et potentiale for at kunne imødekomme fremtidige
udfordringer på miljøområdet. Dette kan være et væsentligt incitament
til at inddrage energiafgrøder i planteavlen på den enkelte bedrift.
Udviklingen i vores nabolande viser, at energiafgrøder er velegnede
til at øge rentabiliteten af biogasanlæg. Der afprøves f.eks. i Tyskland
nye majssorter, som er forædlet netop til biogasanlæg. Biogas
har ydermere vist sig at være en af de mest effektive metoder til at
nedbringe CO2-udledningen.
Transportsektoren viser stadig stigende udledning af CO2. Samtidig
er denne sektor i dag stort set helt afhængig af fossilt brændstof.
Danmark har en væsentlig eksport af rapsolie til biodiesel i vores nabolande,
hvor der er lempeligere afgiftsregler på biodiesel. Ethanol
fra biomasse kan ligeledes være et miljøvenligt alternativ, som øger
forsyningssikkerheden. Ethanol kan erstatte op til 10% af benzinen i
de nuværende benzinmotorer. Ethanolproduktion kan i dag baseres
på f.eks. sukkerroer eller korn, og der arbejdes på udvikling af metoder
til at benytte restprodukter som halm. Teknologiudvikling på dette
område kan derfor bidrage til en positiv samfundsøkonomi og
skabe arbejdspladser.
Det er vigtigt, at vi sammentænker mulighederne for at indpasse
biomasse til energiformål i den eksisterende produktion af fødevarer,
foder og nonfood. Således at der sker nyttiggørelse af biprodukter og
affald fra fødevare- og foderproduktionen.
Behov for forskning og udvikling i energiafgrøder
• Optimering af anvendelsen af den tilgængelige biomasse til forskellige
energiformål f.eks. fast brændsel og flydende brændstof
til transport.
• Forædling og screening af arter og sorter med det formål at optimere
netto energiudbyttet (f. eks. sorrel, raps, korn mm.)
• Kortlægge mulighederne for dyrkning i lav-input systemer f. eks.
produktion af energiafgrøder som led i pleje af naturarealer.
• Udvikling og demonstration (i fuld skala) af hele dyrknings- og afsætningssystemer,
hvor ressourcerne optimeres og input og
emissioner minimeres.
• Optimering af metoder til høst og håndtering, forbehandling og
separering til lavest mulige omkostninger.
• Udvikling af proces-, forgærings- og brændselsteknologier.
• Udarbejdelse af livscyklusanalyser som inddrager rest og biprodukter
Plantebaserede råvarer til industrien er i mange sammenhænge et
attraktivt alternativ til fossile råvarer. Planteolier kan raffineres til
smøreolier med specielle egenskaber samt anvendes til miljøvenlige
farver og lakker. Hør og hamp er fiberholdige planter, der kan dyrkes
rationelt under danske forhold. Andre mulige fiberkilder er elefantgræs,
træfibre fra pil og halm fra korn og raps, fiberfraktioner fra afgasset
gylle og animalske fibre fra f.eks. uld. Gennem efterbehandling
og fraktionering kan disse indgå i en række forskellige industrielle
produkter. Der er desuden betydelige muligheder for at udnytte af-
14/28

2.6 Miljø,
natur og
landdistriktsudvikling
grøder som basis for nye produkter til medicinske formål.
Øget produktion af industrielle råvarer på marken kræver et nært
samarbejde mellem industri- og landbrugssektoren. Dels med hensyn
til forskning og udvikling, dels omkring markedsmodning af nye
produkter. Gode ideer bør analyseres miljø- og markedsmæssigt for
at sikre, at der reelt er tale om bæredygtige alternativer. Frilægning
af fibre vha. nye metoder er udviklet og praktiseret i mindre målestok,
og der er i de senere år sket landvindinger mht. videreforarbejdning
af plantefibre. Erfaringerne inden for håndtering af rapsfrø
og rapsolie vil kunne udvides til andre arter af oliefrø. Undersøgelser
har vist, at kvaliteten af kartoffelstivelse kun i ringe grad lader sig påvirke,
hvorimod der formentlig er store muligheder for at påvirke udbytte
og dyrkningsomkostninger samt at øge værdien af biprodukter.
Behov for forskning og udvikling af industrielle råvarer
• Bioteknologiske metoder til forbedring af råvarer til produktion af
specifikke stoffer med optimerede egenskaber.
• Udvikling af dyrkningssystemer, der retter sig mod specifikke anvendelser
af slutproduktet.
• Kortlægning og udvikling af teknologi og processer til ekstraktion
af stoffer med høj værdi fra olieholdige frø og andre planteprodukter.
En reduktion af miljøpåvirkningen fra landbrugsarealet vil være et politisk
krav, der skal tilgodeses, hvis den danske landbrugsproduktion
skal stige. Landbruget skal således også medvirke til mindre udledning
af drivhusgas, rent vand, ren luft og jord og attraktive levesteder
for dyr og mennesker og dermed medvirke til at sikre, at Danmark
lever op til miljømålene i Habitat- og Vandrammedirektiverne samt
Kyoto Protokollen. Det må være ambitionen at øge udbyttet i planteproduktionen
med uændret eller lavere input, da øget fraførsel af afgrøder
fra marken alt andet lige vil medføre større fjernelse af næringsstoffer
fra marken. Med en målrettet indsats vil man således på
en gang kunne øge den samlede landbrugsproduktion, forbedre
landmandens økonomi, reducere pesticidanvendelsen og reducere
tabet af næringsstoffer til miljøet.
Friluftsliv og rekreative tilbud i det åbne land er et område i stor
vækst. Landbrugets interesse for at få udarbejdet naturplaner er med
baggrund i den stigende interesse for naturen stærkt stigende, ligesom
jagtinteresser spiller en stor rolle. Det er dog væsentligt at afveje
natur- og landskabshensyn i forhold til en økonomisk og rationel
drift i produktionslandbruget. En større inddragelse af natur- og landskabshensyn
vil også have værdi for forbrugere af naturen.
Udviklingen af mere attraktive landdistrikter som bosted for landbrugere
såvel som andre ressourcestærke befolkningsgrupper står højt
på den politiske dagsorden og forventes at spille en stigende rolle.
Aktiviteterne skal øge muligheden for, at den danske befolkning kan
få gode oplevelser i det danske landskab samt forbedre landbrugets
image. Dette kan ske gennem større multifunktionalitet i landbruget.
Behov for forskning og udvikling vedrørende miljø og natur
samt landdistriktsudvikling
• Beskrivelse af den intensive landbrugsproduktion i relation til
sårbare områder og udvikling af systemer til dokumentation af ef-
15/28

fekter af landbrugsdriften. Sætte landbrugsproduktionen i forhold
til de øvrige goder som rent miljø og attraktiv natur.
• Kortlægning af transportveje og beskrivelse af mekanismer for
fjernelse af næringsstoffer på afveje, og udvikle metoder til målrettet
naturpleje bl. a. med henblik på at sikre drikkevand og optimal
jordanvendelse.
• Kortlægning af samspillet mellem landbrugsproduktionen og bevaringsværdige
kulturlandskaber, herunder udnytte potentialerne
i oplevelsesøkonomi, agrotourisme og salg af oplevelser.
• Forslag til anvendelse af de mest effektive miljø- og naturtiltag,
så de fører til mere rationelle produktionsvilkår på danske bedrifter,
så konkurrenceevnen forbedres i forhold til lande som f. eks.
Brasilien og Ukraine.
3 Dyrkningselementer og handlemuligheder
3.1 Produktionssystemer
For at optimere økonomien i planteproduktionen er det nødvendigt at
betragte hele ejendommens produktionssystem under ét - herunder
samspillet med husdyrproduktionen og hensynet til andre indtjeningsmuligheder
ved arealbenyttelsen (naturpleje, jagt, fiskeri mv.)
på ejendommen. De faldende afgrødepriser har bevirket, at der i de
seneste år har været meget fokus på at reducere tidsforbruget pr.
ha. Dette medfører, større maskiner og ønsker om at dyrke færre
forskellige afgrøder og anvende færre gødnings- og pesticidtyper.
Denne udvikling kan medføre et faldende udbytte og en negativ miljøpåvirkning,
fordi der så i mindre omfang bliver taget hensyn til variationen
indenfor ejendomme. For at undgå dette er det vigtigt, at udvikle
maskiner og modeller, der gør, at den nyeste teknologi udnyttes
til automatisk at tage hensyn til den biologiske variation indenfor de
stadigt større marker. Det er i dag muligt at gennemføre en positionsbestemt
tilførsel af næringsstoffer og pesticider, men systemerne
skal udvikles så de opfylder kravet om et mindre tidsforbrug.
Utilstrækkelig jordbearbejdning skønnes at være årsag til et betydeligt
udbyttetab. Det er derfor vigtigt at udvikle omkostningseffektive
jordbehandlingsmetoder, der giver en ensartet og sikker planteetablering.
Den stigende maskinstørrelse forøger risikoen for strukturskader.
Der er behov for at undersøge, hvordan dette kan undgås
ved at anvende lavtryksdæk og ved at anvende kontrolleret trafik.
Der er især muligheder for at reducere jordbearbejdningen forud for
vintersæd. Mere viden om behovet for jordbearbejdning på forskellige
jordtyper, klimaområder og afgrøder vil for mange landmænd
kunne lette overgangen til reduceret jordbearbejdning.
Samspillet mellem sædskiftet, jordbearbejdning og afgrødernes forsyning
med næringstoffer er af afgørende betydning for udbyttet og
omkostningerne. Disse faktorer er også afgørende for tabet af næringsstoffer
og pesticider til det omkringliggende miljø, hvorfor der er
stort behov for at få beskrevet sammenhængen mellem landbrugspraksis
og miljøpåvirkning. En øget alsidighed i sædskifterne anses
for nødvendig, hvis det skal lykkes at reducere behandlingsindekset,
især på planteavls- og svinebrug. Dette gælder formentlig i endnu
højere grad i sædskifter, hvor der praktiseres reduceret jordbearbejdning.
Den enkelte producent har behov for konkrete anvisninger på de
16/28

3.2 Vanding og optimal
udnyttelse af
vandressourcerne
sædskifteelementer, det er af størst betydning at inddrage under de
lokale jord og klimaforhold. Ud over afgrøde- og sortsvalg drejer det
sig om valg af efterafgrøder, halmhåndtering og jordbearbejdning.
Der er betydelige behov for viden om effekten af artsvalg og etableringsmetoder
for efterafgrøder på de langsigtede sædskifteeffekter.
Der skal udvikles produktionssystemer, hvor der i højere grad er
plantevækst hele året, så tabet af plantenæringsstoffer reduceres.
I økologisk dyrkning er kløvergræsmarkerne motoren i sædskiftet,
hvor afgrøden leverer både kvælstof til de følgende afgrøder, styrker
jordstruktur og den langsigtede frugtbarhed, samt giver mulighed for
at forebygge ukrudtsproblemer. Kløvergræs giver imidlertid også risiko
for tab af kvælstof, samt dannelse af drivhusgasser. Der er behov
for at belyse og optimere kløvergræsmarkens rolle for helheden i
økologiske såvel som i konventionelle sædskifter.
I takt med introduktion af genetisk modificerede afgrøder (GMafgrøder)
vil der være behov for at udvikle afgrødespecifikke dyrkningssystemer
til sikring af sameksistens mellem GM-, konventionelle
ikke-GM og økologiske afgrøder. Disse dyrkningssystemer skal
minimere genspredning via pollen og frø mellem transgene og ikke
transgene afgrøder/ukrudts- og spildplanter.
Behov for forskning og udvikling inden for produktionssystemer
Temaet for den fremtidige forskning i produktionssystemer skal være,
at udbyttet skal forøges samtidig med, at tabet af næringsstoffer
til det omgivende miljø reduceres, kravet om et lavt behandlingsindeks
overholdes, og at dyrkningssystemet skal være rationelt og internationalt
konkurrencedygtigt.
• Forebyggelse og afhjælpning af strukturskader på jorden.
• Omkostingseffektive jordbearbejdningssystemer til en ensartet
og sikker etablering af afgrøder
• Udvikling af operationelle systemer til positionsbestemt dyrkning
• Ønsket kernekvalitet til forskellige formål gennem målrettet (positionsbestemt)
gødskning med de enkelte næringsstoffer, inklusive
mikronæringsstoffer.
• Udvikling af beslutningsstøttesystemer til optimering af afgrødevalg
og sædskifte.
• Optimere kløvergræssets rolle i det økologiske dyrkningssystem
mod højere produktivitet og mindre tab til miljøet.
Vanding af landbrugsafgrøder praktiseres på omkring 400.000 ha
fortrinsvis sandjord (JB1-JB3), hvor vandfaktoren har afgørende betydning
for udbyttestabiliteten og samtidig forbedrer N-optagelsen og
mindsker N-udvaskningen. Det er imidlertid vanskeligt at styre vanding
optimalt, idet det kræver løbende beregninger af jordvandsunderskud
igennem hele sæsonen og viden om afgrødernes tørkefølsomme
vækststadier. Vandregnskab har siden introduktionen på Internettet
vundet stigende popularitet hos landmænd og konsulenter
pga. dets brugervenlighed. Det er integreret med meteorologiske databaser
og der er udviklet SMS-dialog samt muligheder for at se åbne
regnskaber og nedbørsmålinger. Der kan hentes en betydelig miljøgevinst
samtidig med en økonomisk fordel ved bedre vandingssty-
17/28

3.3 Næringsstofudnyttelse
og reduktion
af lugtgener
ring. Men der er lang vej igen før de fleste vandingsanlæg bliver styret
med Vandregnskab.
Nogle betydningsfulde afgrøder som f. eks. majs er dårligt beskrevet
i Vandregnskab (ingen udbytteresponsfunktion, ukendt roddybde).
Der kan stilles spørgsmålstegn ved gyldigheden af parametre for de
fleste afgrøder, i takt med fremkomsten af nye sorter og klimatiske
ændringer (øget CO2).
Behov for forskning og udvikling inden for vanding
• Egentlige udbytteforsøg, der kan give parametre for nye betydningsfulde
afgrøder og validere/opdatere tidligere fundne parametre
for vandforbrug og udbytte i øvrige hovedafgrøder.
• Praktiske afprøvninger hos landmænd og demonstration af systemets
potentiale.
Siden midt i 80'erne er der sket en markant reduktion i anvendelsen
af kvælstofgødning i dansk landbrug. Denne reduktion er sket uden
en stor nedgang i udbyttet. Dette har været muligt, fordi landbruget
via forsknings- og forsøgsresultater har været i stand til at forbedre
udnyttelsen af navnlig husdyrgødning. Det politisk fastsatte krav om
en reduktion af kvælstofmængden til op mod 15 pct. under det økonomisk
optimale, har i de senere år ført til en reduktion i forbruget i
handelsgødning. Dette har resulteret i stagnerende udbytter, fordi
det i visse situationer er vanskeligt at opnå den krævede udnyttelse
af husdyrgødningen.
Potentialet i at forbedre afgrødernes kvælstofforsyning indenfor den
politisk fastsatte ramme ligger specielt i at forbedre eftervirkningen af
organisk gødning og planterester ved at optimere sædskiftet herunder
dyrkning af efterafgrøder. Dette vil kunne øge den andel af kvælstoffet,
der kan udnyttes af afgrøden på kort eller lang sigt samt tilsvarende
reducere tabet af kvælstof til det omgivende miljø. Derimod
skønnes det vanskeligt at forbedre førsteårsvirkningen af tilført kvælstof
væsentligt. Der er et behov for at udvikle og demonstrere maskiner
til nedfældning af flydende husdyrgødning i vintersæd og udvikle
alternative metoder f. eks. i stenrig jord. Ligeledes skal metoder til
optimering af udnyttelsen af fast staldgødning og dybstrøelse udvikles.
Desuden skal ny teknologi som f.eks. plantesensorer til bestemmelse
af planternes aktuelle næringsstofstatus udnyttes, så behovet
kan blive fastsat på mark- og/eller punktniveau.
Den anbefalede tilførsel af fosfor i handelsgødning til rækkeafgrøder
med svag vækst i foråret (specielt majs) kan medføre et betydeligt
fosforoverskud på marken. Der er behov for at undersøge, om behovet
for denne fosfortilførsel i handelsgødning kan reduceres ved placering
af husdyrgødning eller ved mikrogranulatgødning direkte i sårillen.
Desuden er der behov for at undersøge fosforbehov og metoder
til at fastlægge fosforbehovet på lavbundsjord, fordi den nuværende
metode til analyse af jorden kan være misvisende.
I den nuværende gødningsplanlægning fastsættes gødningstilførslen
ud fra de generelle vejrforhold, og kun i mindre grad efter de aktuelle
vejrforhold i det enkelte år. Der er behov for at videreudvikle ITbaserede
modeller, hvor planternes næringsstofstatus og nærings-
18/28

stofbehov, kan beregnes ud fra aktuelle klimadata.
Anvendelsen af specielt gylle giver anledning til lugtgener ved og efter
udbringning. Der er forskellige metoder til at reducere disse lugtgener.
Husdyrgødningen kan behandles inden udbringning med
ozon, brintoverilte eller syre. Alternativt eller som et supplement hertil
kan det være formålstjenligt at nedfælde gyllen ved udbringning. Der
er et stort behov for at finde omkostningseffektive metoder til at reducere
lugtgenerne fra udbragt gylle.
Behov for forskning og udvikling inden for næringsstoffer
• Reduktion af lugtgener fra udbragt husdyrgødning.
• Fosforudnyttelse i rækkeafgrøder, især majs
• Forbedring af kvælstofudnyttelsen ved udbringning af husdyrgødning
i voksende afgrøder
• Udvikling af metoder til at afdække plantens ernæringstilstand og
fastlæggelse af afgrødens næringsstofbehov (NIR, optiske plantesensorer,
jordsensorer)
• Bedre virkning og eftervirkning af efterafgrøder
• Optimal næringsstofudnyttelse og minimering af næringsstoftab
og pesticidindsats i vintersædsbaserede sædskifter på svinebrug,
i intensiv kartoffelproduktion og i grovfodersædskifter
• Udvikling af IT-baserede værktøjer til beregning af næringsstofstatus
og –behov ud fra aktuelle klimadata.
3.4 Plantebeskyttelse Foruden at forebygge direkte tab som følge af angreb af skadegørere
sikrer pesticidanvendelsen sunde og velvoksende afgrøder, som
kan udnytte øvrige indsatsfaktorer som næringsstoffer optimalt. For
at kunne opfylde det politiske mål om at nedsætte behandlingshyppigheden
til 1,7 inden 2009 er der brug for en række tiltag inden for
plantebeskyttelsesområdet.
Interaktioner mellem forebyggende og kulturtekniske metoder og reducerede
herbiciddoseringer udgør et betydeligt uudnyttet potentiale
for en markant reduktion af herbicidforbruget. Efterafgrøder, rigtig timing
og placering af næringsstoffer, brugen af konkurrencestærke
sorter etc. er tiltag, som effektivt kan nedsætte den nødvendige dosering
af herbicider. Det er vigtigt, at fremtidige forskningsindsatser
vedrørende effekterne af ikke-kemiske metoder tager sigte på at
kvantificere behovet for en opfølgende behandling med herbicider,
og at det sikres, at sådanne integrerede ukrudtsbekæmpelsesstrategier
implementeres i Planteværn Online (PVO). Forskningen skal
også tage sigte på at undgå resistensdannelse og ændringer i floraen.
I de senere år er der registeret en række nye tabsgivende sygdomme
bl.a. hvedebladplet (DTR) i hvede og ramularia i byg. Det gør det
nødvendigt at der bliver tilvejebragt ny viden om skadegørernes biologi
og bekæmpelsesmuligheder med henblik på at kunne udarbejde
skadetærskler og bekæmpelsesvejledninger, som kan indgå i PVO.
Nye grænseværdier for fusariumtoksiner i korn betyder, at der er behov
for udvikling af varslingsmodeller for bedre at kunne forudsige
risikoen for toksiner, dels for at kunne anbefale behandlingsstrategier,
dels for at kunne give anbefalinger i relation til kontraktavl af korn
til konsum og svinefoder. Der er ligeledes behov for udvikling af hurtige
og billige analysemetoder for toksiner.
19/28

Generelt er problemerne med skadedyrsangreb i landbrugsafgrøder
af mindre omfang, og der er udviklet varslingssystemer og bekæmpelsesstrategier
for de mest betydende arter. Der er en række skadedyr,
som er blevet mere udbredte i de senere år som følge af ændringer
i afgrødemønstret eller klimaet (f.eks. engrapgræsgalmyg og
rapsjordlopper), hvor der er behov for yderligere forskning.
Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug bygger i høj grad på forebyggelse
via sædskifte, kulturteknik, sortsvalg m.m. Effektiv udnyttelse
af mulighederne for forebyggelse kræver en indgående viden om
skadevoldernes biologi og populationsdynamik m.v., ligesom viden
om afgrødens resistens og konkurrenceevne er vital. Specielt i
ukrudtsbekæmpelsen udnyttes en række direkte bekæmpelsestiltag i
afgrøden eller i stubmarken. Samspillet mellem plantebeskyttelse og
andre hensyn, f.eks. udvaskning af kvælstof, er særlig vigtigt i økologisk
landbrug.
Der er et betydeligt potentiale for at reducere forbruget af herbicider.
Dette forudsætter en behovtilpasset anvendelse, hvilket f.eks. kan
opnås ved brug af Planteværn Online (PVO). En væsentlig barriere
for en mere udbredt anvendelse af PVO er tidsforbruget til monitering.
Det forventes, at digital billedbehandling og sensorteknik vil reducere
dette forbrug i fremtiden. Forskningen på dette felt er nærmere
beskrevet i afsnit 3.9 på side 25-27.
Behov for forskning og udvikling i plantebeskyttelse
Ukrudt
• Udvikling af bekæmpelsesstrategier, som kombinerer forebyggende
og kulturtekniske tiltag med kemisk bekæmpelse med
henblik på at fastholde en lav indsats af herbicider og forebygge
udviklingen af herbicidresistens
• PVO udvikles til flere afgrøder og geares til at inddrage flere
dyrkningsmæssige forhold og positionsbestemt bekæmpelse (Se
også forskningsbehov under IKT).
• Udvikling af sprøjteteknik, der optimerer afsætningen på ukrudtet
og reducerer afdriften.
• Undersøgelser af sorters konkurrenceevne over for ukrudt i andre
afgrøder end korn, samt relevante ukrudtsarters biologi i relation
til fortsat lavt behandlingsindeks
• Efterafgrøders indhold af biologisk aktive stoffer og effekt af disse
på spiring og vækst af ukrudt.
Sygdomme
• Udvikling og indkøring af nye diagnostiske metoder til håndtering
af ramularia, fusarium og rodfiltsvamp
• Bestemmelse af variation i hvedebladplet- og skoldpletpopulationen
med henblik på bedre at kunne forudsige angrebsrisikoen
• Modeludvikling til risikovurdering for angreb af fusarium
• Bestemmelse af patogeners langsigtede potentiale for tilpasning
til specifik og polygen resistens i landbrugsafgrøder
• Forbedring af beslutningsstøttesystemer i kartofler med bedre
prognose- og bekæmpelsesstrategier, undersøgelser af jordsmitte
af kartoffelskimmel samt udvikling og betydning af fungicidresistens
mod de nye fungicider mod kartoffelskimmel.
20/28

3.5 Planteforædling
og bioteknologi
• Muligheder for forebyggelse af rodfiltsvamp ved kulturtekniske
foranstaltninger.
• Undersøgelser af rustsvampe i frøgræs
• Forbedret anvendelse af bejdsemidler
Skadedyr
• Udvikling af varslings- og skadetærskelmodeller samt beslutningsstøtte
for nye skadegørere såsom rapsjordlopper, agersnegle,
stankelben, engrapgræsgalmyg og hvedegalmyg.
• Undersøgelser af coloradobillens udbredelse og spredning i det
sydlige Danmark
• Systematisk undersøgelse af forskellige sorters egenskaber som
værtplante for relevante skadedyr
Økologisk jordbrug
• Undersøgelser af rodukrudtarternes biologi og populationsdynamik
sammenholdt med effekten af kendte og nye bekæmpelsesmetoder
i hele sædskiftet.
• Langtidseffekten af forskellige tiltag til forebyggelse og bekæmpelse
af frøukrudt
• Nye metoders egnethed til effektiv bekæmpelse af ukrudt i rækkesåede
afgrøder
• Årsagen til problemkomplekset bag ’kløvertræthed’ i forbindelse
med dyrkning af kløver.
• Forskning i forebyggelse af en række væsentlige udbytte- og
kvalitetsbegrænsende skadegørere i økologiske afgrøder.
Genetisk betingede sortsegenskaber har betydning for såvel valg af
dyrknings- og plantebeskyttelsesstrategi som afsætning.
Det skal understreges, at bioteknologi ikke nødvendigvis involverer
anvendelse af gensplejsning og genetisk modificerede organismer
(GMO’er). De nye teknikker kan også bruges til genetisk kortlægning
af dyrkningsegenskaber ved hjælp af molekylære markører, således
at der i traditionelle forædlingsprogrammer mere effektivt kan selekteres
for ønskværdige genkombinationer og genetisk variation blandt
allerede eksisterende sorter.
Moderne planteforædling giver mulighed for at indføre nye dyrkningsegenskaber
hurtigere end før: Sortegenskaber har afgørende
betydning for planters tolerance over for ufavorable vækstforhold.
Restriktioner i brugen af pesticider, og udvikling af ”resistens” hos
skadegørerne, gør værtplanteresistens mod plantesygdomme endnu
mere nødvendig. Sortsegenskaber er helt afgørende for økologisk
produktion, fordi det her ikke er muligt at regulere sygdomme og
skadedyr med pesticider. Et detaljeret kendskab til sorters dyrkningsegenskaber
vil i stigende omfang indgå i fremtidens beslutningsstøttesystemer.
De primære mål er at forbedre kvaliteten af afgrøder
til fødevarer og foder, bl. a. med hensyn til bedre proteinsammensætning,
bedre stivelses- og cellevægsstruktur, øget indhold
og tilgængelighed af vitaminer og mineraler og reduceret indhold af
allergifremkaldende stoffer. Desuden planter med effektiv ressourceudnyttelse
og forbedret tolerance over for varierende og ugunstige
vækstforhold.
21/28

3.6 Høst og opbevaring
Behov for forskning og udvikling inden for planteforædling og
bioteknologi
Indenfor disse fire temaer for forskning og udvikling kan der forventes
markante forbedringer på kort og lang sigt:
• Udvikling, implementering og optimering af nye forædlingsmetoder,
herunder forædling baseret på molekylære markører samt
genetisk modifikation
• Identifikation af den genetiske basis for udbytte, tolerance overfor
betydende plantesygdomme og abiotisk stress, kulturplanternes
konkurrenceevne mod ukrudt, frøkvalitet, udnyttelse af jordens
næringsstoffer og kvalitetsegenskaber til foder og menneskeføde.
• Identifikation af anvendelige genetiske ressourcer i slægtninge til
vore kulturplanter samt primitive og moderne sorter.
• Udvikling, implementering og optimering af hurtige, effektive og
præcise screeningsmetoder for vigtige dyrknings- og kvalitetsmæssige
egenskaber.
Der sker et betydeligt tab af tørstof i forbindelse med høst og lagring
af både korn og grovfoder i landbruget. Kan tabet reduceres med 10
% af den samlede høst, betyder det en merværdi for dansk landbrug
på ca.1.5 mia. kr.
Grovfoder
Hovedparten af drøvtyggernes foder er ensilerede grøntafgrøder.
Hvert år ensileres græs, majs og helsæd på kvægbedrifterne for
værdier, der udgør 20-50 % af omsætningen på den enkelte bedrift.
Bedre kvalitet, højere udbytte og mindre spild har derfor en stor betydning
for det økonomiske resultat på kvægbrugene.
Registrering af mængde og kvalitet af grovfoderet på marken, i stakken
og ved udfodring er nødvendig, for at opnå et professionelt beslutningsgrundlag
i forbindelse med dyrkning, høst, lagring og fodring.
Videreudvikling af eksisterende udbyttemålere på finsnittere
med registrering af kvalitetsparametre, som f.eks. tørstof- og proteinindhold,
vil sammen med GPS-position give en unik information om
den eksakte kvalitet og mængde på hver mark.
Komprimering af grovfoder ved indlægning har stor indflydelse på
ensilagens kvalitet og holdbarhed. Ved indlægning og under lagring
findes der ikke tilstrækkeligt nøjagtige målemetoder til at bestemme
komprimeringsgraden for ensilagen. Det bevirker, at en dårlig komprimering
først bliver registreret i forbindelse med udtagning fra stakken,
når skaden er sket.
Korn
Konservering og opbevaring af kornprodukter giver hvert år anledning
til unødig forringelse af kornets kvalitet. Det skyldes, at mange
ikke har styr på hvilke forhold, der er vigtige for at bevare kvaliteten i
hele lagringsperioden. Svampe og skadedyr (insekter og mider) i høstede
og lagrede planteprodukter forringer kvaliteten og dermed indtægtsgrundlaget
på et tidspunkt, hvor der i løbet af vækstsæsonen er
investeret meget i produktionen. Insekter, insektrester og ekskrementer
kan ødelægge den hygiejniske kvalitet, og svampe kan øde-
22/28

3.7 Produktdesign,
afsætning, dokumentation
og sporbarhed
lægge produktets smag og lugt. Skadevoldere på lager udgør desuden
en sundheds- og sikkerhedsrisiko, idet nogle skadedyr har allergene
egenskaber, og nogle svampe kan danne toksiner. Ved at gnave
i kornet kan skadedyrene lette adgangen for svampe og dermed
øge risikoen for toksindannelse. Denne sundhedsrisiko gælder både
for korn og andre afgrøder, som skal bruges til menneskeføde, men
også for foderkorn, idet forekomst af skadedyr og svampe kan påvirke
sundhedstilstanden hos husdyr.
Generelt
Optimeret udnyttelse af korntørrings- og lageranlæg vil kunne forebygge
mange lagerskader. Udvikling af mikrosensorer til overvågning
af temperatur og iltkoncentration vil give et bedre beslutningsgrundlag
for tiltag og ændring af procedurer i forbindelse med lagringen.
Nye teknologier (f.eks. nanoteknologi), udvikling af nye plasttyper
og silooverflader kan bidrage til at optimere lagringen.
Udvikling af planlægningsværktøjer og metoder til monitering af udbytte
og kvalitet af foderafgrøder før og under høst kan medvirke til
at øge kvaliteten af animalske produkter og forbedre det økonomiske
resultat i husdyrproduktionen. Kontinuert overvågning og styring af
forholdene i lageret kan bidrage til at fastholde kvaliteten af foderafgrøderne.
Behov for forskning og udvikling inden for høst og opbevaring
• Der er behov for en vidensyntese, der belyser tab af næringsstoffer
og kvalitet under høst, transport, konditionering og opbevaring
• Udvikling af et dynamisk planlægningsværktøj til høst, der omfatter
koblingen af prognosemodeller for udbyttet (evt. dynamisk
model for foderkvalitet), vejrprognoser, høst- og lagerkapacitet
samt evt. præferencer mht. til tørstofprocent, foderkvalitet mm.
• Online metoder til bestemmelse af udbytte og kvalitet på høstmaskiner,
herunder overførsel og bearbejdning af data til bedriftens
managementsystem
• Effektiv online metode til at bestemme densitet, porevolumen og
luftindhold i grovfoderstakke
• Udvikling af letforståelige "brugsanvisninger" til forskellige former
for konservering af korn
• Forbedrede metoder til påvisning af lagerskadedyr med f.eks.
biosensorer
• Ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af lagerskadedyr. Biologisk
bekæmpelse i kornlagre samt fysiske metoder relevante for
frølagre og andre lagre med højværdiprodukter
• Viden om forhold, der regulerer svampetoksindannelse i korn
(vandindhold, temperatur, samspil med skadedyr)
• Udvikling af billige og effektive sensorsystemer, der kontinuert
bestemmer de vigtigste kvalitetsparametre i kornpartier, majs- og
græsensilage uden udtagning af prøver til laboratorieanalyser
Forbrugerne forventer et righoldigt udbud af spændende fødevarer
og stiller krav til smag, udseende og signalværdi. Der er samtidig et
stigende behov for, at planteprodukterne kan tilgodese individuelle
23/28

hensyn til for eksempel næringsstofindhold og specielle virkestoffer.
Det kan have stor effekt på efterspørgslen, når detailhandlen afdækker
forbrugerholdninger og fremtidige forbrugerpræferencer.
De store fødevareskandaler er baggrunden for de aktuelle tiltag på
europæisk plan. "EU's fødevarelov" og efterfølgende hele komplekset
af forordninger om hygiejne pålægger alle aktører i fødevarekæden
et ansvar for fødevaresikkerheden samt opgaver med dokumentation
og sporbarhed. EU-direktiv nr. 178/2002, der trådte i kraft 1.
januar 2005, kræver blandt andet, at alle ingredienser skal kunne
spores tilbage til den oprindelige producent. Radio Frekvens IDentifikation
(RFID) -mærker, der ved radiokontakt aktiveres og udsender
informationer, er ved at vinde indpas som et alternativt til de nuværende
stregkoder på varer. En markant fordel ved RFID er, at den
kan indeholder flere informationer, og at den kan aflæses på større
afstand end med en stregkodescanner. P.t. arbejder virksomheder
intensivt på at implementere RFID, da bl.a. Wallmart har besluttet, at
kædens varer skal mærkes med denne teknologi indenfor de nærmeste
år. I planteavlen vil denne teknologi evt. blive udbredt til
mærkning på batchniveau, f.eks. pesticider, gødningspartier, partier
af frø, grønsager og andre højværdiafgrøder.
Primærproduktion, handelsled og forarbejdningsindustri må derfor
løbende udvikle og tilpasse produkter og produktionsmetoder, processer
og styringsredskaber til disse skærpede krav. Da der desuden
skal gennemføres sporbarhed og egenkontrol, kræver det også
betydelig udvikling og investering i uddannelse, udstyr og ITsystemer.
Det drejer sig om at kunne levere den ønskede dokumentation
så præcist, korrekt, troværdigt og enkelt som muligt. Dertil er
der behov for anvendelse af automatisk datafangst og kommunikation
samt en åben og gennemskuelig form for lagring og præsentation.
Desuden har både samfund og erhverv en interesse i at der udvikles
standardiserede metoder til beregninger og dokumentation af
de krævede oplysninger, således at der ikke skal konkurreres på ulige
vilkår.
Det drejer sig om adgang til markeder og om at sikre producenterne
den højest mulige pris. For at tackle alle disse udfordringer er der
behov for forskningsbaseret nytænkning og produktudvikling inden
for en række dicipliner.
Behov for forskning og udvikling i produktdesign, afsætning,
dokumentation og sporbarhed
• Der er behov for afklaring af, hvilke videnbaserede værdier kan
indbygges i danske planteprodukter, så konkurrenceevnen øges
og sikres på de globale markeder
• Der er behov for øget viden om forbrugeradfærd, forbrugsmønstre
og markedsudvikling med hensyn til smag, ernæring, livsstil,
oplevelser, convienience mm.
• Udvikling af nye produkter, der lever op til kundernes forventninger
om sunde, velsmagende fødevarer med ernæringsrigtig
sammensætning, der matcher individuelle kostbehov.
• Automatisk elektronisk identifikation af marker, lagre, partier og
"individer". Udvikling af teknikker til at følge partier af højværdiafgrøder
fra producent til forbruger.
• Udvikling af management- og ledelsessystemer samt metoder til
opgørelse og dokumentation af ressourceforbrug og miljøpåvirk-
24/28

ning.
• Standardisering af livscyklusvurderingsmetoder for produkter
inkl. dataopsamling og bearbejdning.
3.8 Modeludvikling Modeller spiller en stadig større rolle som det element, der samler
den faglige viden på et område på en matematisk form. Der findes
en lang række forskellige typer af modeller, som varierer meget i
kompleksitet, transparens, pålidelighed og krav til inddata. Modeller
med udgangspunkt i en forskningsmæssig anvendelse vil ofte være
egnede til at belyse årsagssammenhænge i landbrugssystemet. Alternativt
er modeller med en ren empirisk tilgang ofte gode til at forudsige
systemets opførsel inden for de grænser, der er givet af de
data, som modellen bygger på.
Managementmodeller
I praktisk rådgivning er der ofte brug for pålidelige modeller, som også
er anvendelige til at belyse alternative løsningsmuligheder. Her
kan det være relevant at kombinere den forskningsmæssige og den
empiriske tilgangsvinkel til modeludviklingen. Dette gælder både på
det strategiske niveau (sædskifter, næringsstofanvendelse, staldmark
sammenhænge m.v.) og på det operationelle plan (plantebeskyttelse,
gradueret gødskning m.v.). Som eksempel er der ved anvendelse
af mere avancerede modeller opnået en stor viden om Neftervirkning,
som vil kunne udnyttes i praksis i relativt enkle modeller
til brug i rådgivning og driftsledelse. Derimod er der inden for
planteværn i flere sammenhænge brug for at udvikle mere sofistikerede
modeller, således at forklaringsgraden kan øges. Som eksempel
kan nævnes, en model som kan beregne udviklingen af frøukrudt
i forskellige sædskifter, samtidig med at forskellige management tiltag
vurderes for virkningen på at begrænse udviklingen.
Varslingsmodeller
I en række sammenhænge er der behov for at gennemføre dyrkningstiltag
(f.eks. gødskning, plantebeskyttelse eller vanding) inden
behovet kan erkendes i marken. Her må behovsvurderingen baseres
på modelberegninger ud fra lokale eller landsdækkende registreringer
af klima, skadevoldere samt plante- og jordegenskaber. Sådanne
varslingsmodeller er ofte baseret på empiriske data og må derfor løbende
revurderes som følge bl.a. af ændringer i dyrkningsform og i
skadevoldernes sammensætning.
Emissionsmodeller
Emissioner fra landbruget forekommer fra en række forskellige aktiviteter
og omfatter både udvaskning, erosion og gasformige tab. Der
er brug for modeller, som kan belyse effekterne i hele bedriftssystemer,
herunder effekterne af introduktion af ny teknologi, og at belyse
betydningen af alternativ driftsledelse og teknologi især mht. håndtering
af husdyrgødning. På nogle områder mangler der grundlæggende
data. F.eks. for tab i forbindelse med håndtering af grovfoderafgrøder.
Klimamodeller
Klimadata indgår i en række modeller. Sådanne klimarelationer er
nødvendige for at belyse betydningen for planter, jord, skadegørere
25/28

3.9 Sensorer, IKT,
beslutningsstøtte og
automatisering
m.v. af de aktuelle vejrforhold. I stigende grad bliver det dog også
nødvendigt at inddrage effekten af et ændret klima. Det bliver således
i stigende grad relevant at udnytte data fra undersøgelser gennemført
under lidt varmere dyrkningsbetingelser.
Behov for forskning og udvikling af modeller
• Bedre teknikker til fremskaffelse af de nødvendige inputdata til
modellerne, f.eks. gennem stikprøvetagning, udnyttelse af sensorregistreringer
og delmarksinddelinger.
• Nye managementmodeller, der sigter mod en præcis rådgivning
omkring indsatsfaktorer i planteavlen, især inden for planteværn
og gødskning således at produktkvalitet også inddrages.
• Udvikling af en operationel bedriftsmodel til beregning af de samlede
emissioner fra landbruget.
• Bedre modeller til varsling af sygdomme og skadedyr samt for
behov for kvælstofgødskning.
• Løbende revision af de klimarelationer, der indgår i mange modeller
Udviklingen og anvendelsen af sensorer, IKT (Informations- og
kommunikationsteknologi), beslutningsstøttesystemer og automatisering
ved hjælp af bl.a. robotter er en forudsætning for forbedring af
planteproduktionens konkurrenceevne. Danmarks historiske førerposition
indenfor miljøvenlig planteproduktion som bygger på samspillet
mellem nuværende videnmiljøer, rådgivningssystemet, virksomheder
og landmænd er både en national og international styrkeposition,
som kan udnyttes i denne sammenhæng.
Sensorer
Satellitfoto vil indenfor de næste 10 år blive et almindeligt, tilgængeligt
værktøj, der kan levere en effektiv information om afgrødernes
vækst og tilstand bl.a. ved at udnytte viden om jorden og afgrødens
refleksion af lys i forskellige spektra. Informationer, der vil kunne anvendes
til varieret og stedsspecifik tildeling af næringsstoffer, pesticider
og vand.
Effektive varslingssensorer og automatiseret monitering af ukrudt,
sygdomme og skadedyr vil kunne opfange behovet for behandling,
og med de rette modeller vil der kunne behandles med præcisionsdosering
og -behandling.
Udviklingen af sensorer, der kan varsle angreb af skadedyr og planter,
vil kunne forbedre effektiviteten af beslutningsstøtte-systemerne.
Detektion af skadevoldere skal ske på et så tidligt stadie som muligt,
og sensorerne skal ikke blot detektere skadevolderne, men også være
i stand til at kvantificere dem. I forbindelse med udviklingen af beslutningsstøttesystemer
ligger der en udfordring i at udvikle effektive
biosensorer til at opfange data, ligesom der også er behov for algoritmer
til behandling af de store datamængder.
Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
26/28

Informations og kommunikationsteknologier har indenfor de sidste 10
år bevæget sig i en retning, hvor brugeren via mobilt computerudstyr
(mobiltelefon, PDA etc.) i princippet altid er online og har adgang til
en række services. Den stigende båndbredde på datakommunikation
og aftagende priser på data-lagerplads samt udbredelsen af trådløst
IKT også i landdistrikterne vil i de kommende år fremme central datalagring
med de fordele og muligheder, der ligger i en effektiv og sikker
håndtering af data. De faldende priser på datakommunikation betyder,
at efterspørgslen efter information, data og ydelser ”på rette tid
og sted” vil stige i de kommende år. Landmanden får lettere ved at
lagre og hente egne data, informationer og ydelser via Internettet.
Brugeren er sikret altid at anvende det nyeste program og de nyeste
data.
GPS og GIS
GPS er en udbredt teknologi til at positionere f. eks. maskiner og
medarbejdere. Med meget billige modtagere er det muligt at registrere,
hvor en maskine befinder sig. Det er f. eks. muligt at variere tilførslen
af hjælpestoffer eller intensitet af det udførte arbejde, afhængigt
af, hvor på marken man befinder sig.
Med dyrere GPS modtagere er det muligt at styre en maskine, så
den altid kører i det samme spor i marken og begrænser skadelig
jordpakning. Det er desuden muligt at placere gødning og plantebeskyttelsesmidler
præcist i forhold til afgrøderækkerne.
Kombinationen af GPS, GIS og trådløs kommunikation giver mange
muligheder som f. eks at udføre flådestyring af landbrugsmaskiner,
som det gøres med lastbiler i transportbranchen. Driftslederen kan
se, hvor langt man er i opgaveløsningen og disponere maskinerne,
så spildtid og transport minimeres.
For at sikre valide data til sporbarhed er det desuden en stor fordel
at dokumentation af udførte operationer kan ske automatisk.
Beslutningsstøtte og management
På store bedrifter er det nødvendigt med stor bevågenhed, for at sikre,
at produktionen forløber optimalt i alle led. Rådgivningen fokuserer
derfor i stigende omfang på at tilbyde landmændene hjælp til at
følge op på produktionen gennem sæsonen ud fra de aktuelle vejr-
og dyrkningsbetingelser. Værktøjer til benchmarking vinder også
indpas i jordbruget, og både jordbrugere og rådgivere har mulighed
for betydelig læring ved at sammenligne produktionsresultaterne
med tilsvarende bedrifter.
IKT vil i de kommende år understøtte en udvikling af rådgivningsarbejdet,
der bl.a. omfatter beslutningsstøttesystemer som parameteriseres
og initialiseres af rådgiveren og anvendes af planteavleren.
Endvidere vil der ske en integration mellem eksisterende beslutningsstøttesystemer,
sensorer, der opsamler data og maskiner, der
udnytter data fra beslutningsstøttesystemerne.
Automatisering
Der er flere områder, hvor det umiddelbart vil være naturligt at implementere
robotter i jordbruget, specielt når det gælder præcisionsarbejde
eller monotont arbejde. Rutineprægede arbejdsoperationer
kan afløses af robotter eksempelvis til lugning af ukrudt, høst og kva-
27/28

litetssortering i frugt- og grønsagsproduktionen.
Herudover er der mange andre områder, hvor automatisering vil forbedre
processtyring og kontrol. F.eks. på mejetærskere og roeoptagere,
hvor der er mange enkeltprocesser, som kræver opsyn for at
sikre en god funktion. Med det nuværende design er føreren bundet
til at kontrollere fremdrift og indføring. Der vil kunne opnås en bedre
funktion og et bedre arbejdsmiljø, hvis operationerne bliver automatiseret,
og førerens opgave bliver at være operatør. Et trin videre i udviklingen
vil bestå i, at en operatør kan overvåge flere køretøjer
f.eks. fra det primære og mest vigtige køretøj i ekvipagen.
Behov for forskning og udvikling inden for sensorer, IKT, beslutningsstøtte
og automatisering
Der skal udvikles metoder til differentieret driftsledelse med brug af
sensorer, robotter og IKT. Der er behov for viden om, hvordan systemer
til beslutningsstøtte udformes, så landmanden finder det nyttigt
at benytte dem.
Som støtte for en konkurrencedygtig planteproduktion af sunde og
sikre fødevarer er det nødvendigt at imødekomme følgende forsknings-
og udviklingsbehov:
Platforme, standarder og kommunikation
• Udviklingen af ensartede og anerkendte IKT standarder for formater
og – definitioner for mark- og maskindata
• Integration mellem forskellige IKT platforme for at sikre en effektiv
og rationel udnyttelse af ressourcer og maskiner
• IKT brugerflader, der er enkle, intuitive og hurtige til at afvikle beslutningsstøttesystemer
og datahåndtering over trådløst netværk
eller netværk med lille båndbredde
• IKT til rationel kommunikation mellem rådgiver og landmand som
for eksempel brug af SMS og Javaapplikationer
Applikationer
• Satellitbilleder til monitering af afgrøders vækst og stresstilstand
• Computervision og biosensorer til ukrudts- og sygdomsgenkendelse/monitering
• Udvikling af teknikker til anvendelse og implementering af RFID
til mærkning af afgrødepartier på batchniveau
• Udvikling i rutiner og procedurer for opsamling, behandling og
anvendelse af mark- og maskindata
• Højpræcisions-autostyring og kontrol af traktorer, redskaber og
høstmaskiner
• Robotter der automatiserer arbejdskrævende operationer i højværdiafgrøder
28/28