Nanoteknologi og fremtidens erhvervsuddannelser

TEKNOLOGISK
INSTITUT
Nanoteknologi og fremtidens erhvervsuddannelser
– Internationale erfaringer, danske perspektiver
Erhvervsudvikling
Februar 2009

Indhold
NANOTEKNOLOGI OG FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSER .................................................................................. 1
– INTERNATIONALE ERFARINGER, DANSKE PERSPEKTIVER ......................................................................................... 1
1. RESUME ............................................................................................................................................................. 4
1.1. RESULTATER OG KONKLUSIONER .............................................................................................................................. 4
1.2. ANBEFALINGER ..................................................................................................................................................... 5
2. INDLEDNING ...................................................................................................................................................... 7
2.1. BAGGRUND ......................................................................................................................................................... 7
2.2. PROJEKTETS FORMÅL ............................................................................................................................................. 8
3. PROJEKTETS METODE ........................................................................................................................................ 9
3.1. BEGREBET ’NANOTEKNOLOGI’ ................................................................................................................................. 9
3.2. AFGRÆNSNING AF PROJEKTET ................................................................................................................................ 10
3.3. ANALYSEDESIGN ................................................................................................................................................. 11
3.4. UNDERSØGELSESDESIGN ...................................................................................................................................... 12
4. NANOTEKNOLOGI I INDUSTRIEN ......................................................................................................................16
4.1. NANOMATERIALER .............................................................................................................................................. 16
4.2. NANOTEKNOLOGI OG INTERNATIONAL ARBEJDSDELING ............................................................................................... 19
4.3. NANOTEKNOLOGI I DEN DANSKE INDUSTRI ............................................................................................................... 20
5. KVALIFIKATIONSKRAV AFFØDT AF ARBEJDE MED NANOTEKNOLOGI................................................................24
5.1. DE FAGLÆRTES ROLLER OG JOBFUNKTIONER ............................................................................................................. 24
5.2. NYE/ÆNDREDE KVALIFIKATIONSKRAV ...................................................................................................................... 29
5.3. BEHOV FOR OPSTILLING AF NYE JOBPROFILER ............................................................................................................ 29
5.4. BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE ............................................................................................................................. 31
5.5. OPSAMLING....................................................................................................................................................... 33
6. NANOTEKNOLOGI I DE DANSKE ERHVERVSUDDANNELSER ...............................................................................34
6.1. INDGANGE OG UDDANNELSER................................................................................................................................ 34
6.2. BEHOV FOR HELT NYE UDDANNELSER ...................................................................................................................... 35
6.3. JUSTERING ELLER ÆNDRINGER AF EKSISTERENDE UDDANNELSER .................................................................................... 36
6.4. EKSISTERENDE UDDANNELSESTILTAG I UDLANDET ...................................................................................................... 38
6.5. OPSAMLING....................................................................................................................................................... 42
7. DISKUSSION AF METODER TIL IDENTIFIKATION AF KVALIFIKATIONSBEHOV .....................................................44
7.1. EMPIRISK TRIANGULERING .................................................................................................................................... 44
7.2. ANVENDELIGHEDEN AF EN SYSTEMATISERINGSMATRIX ................................................................................................ 46
7.3. EN REVIDERET SYSTEMATISERINGSMATRIX ................................................................................................................ 46
7.4. INDHOLD OG STRUKTUR I MATRIXEN ....................................................................................................................... 47
7.5. STYRKER OG BEGRÆNSNINGER I MATRIXEN ............................................................................................................... 48
8. REFERENCER .....................................................................................................................................................49
BILAG 1 – VIRKSOMHEDER OG RESSOURCEPERSONER ..............................................................................................51
BILAG 2 – NANOSCIENCE TECHNOLOGY A.A.S DEGREE ..............................................................................................53
BILAG 3 – MATRIX......................................................................................................................................................54
2

Denne rapport er blevet til som et led i Undervisningsministeriets analyse- og prognosevirksomhed
for erhvervsuddannelserne.
Rapporten er forfattet af
Tine Andersen, chefkonsulent
Signe Dalgas Kofoed, konsulent
Henrik Vejen Kristensen, konsulent
3

1. Resume
Bør introduktion af nanoteknologi i dansk industri give anledning til nye erhvervsuddannelser eller
ændringer af eksisterende uddannelser indenfor en horisont på 5 år?
Det er det spørgsmål, som denne undersøgelse, som er den første af sin art i Danmark, har sat sig
for at besvare. Udgangspunktet for undersøgelsen var, at vi kunne konstatere, at der bl.a. i Tyskland
og i USA bliver arbejdet med udvikling af erhvervsuddannelser målrettet nanoteknologisk industri.
Undersøgelsen bygger på litteraturstudier, oplysninger fra eksperter i nanoteknologi og uddannelse i
ind- og udland samt interview med repræsentanter for udvikling og produktion i 13 virksomheder,
som enten allerede anvender nanoteknologi i produktionen eller påtænker at starte produktion indenfor
en 5-års horisont. Undersøgelsens forfattere har fået bistand af en referencegruppe med repræsentation
af faglige udvalg, uddannelsesinstitutioner samt nano-eksperter. Der har været afholdt
to workshops, hvor referencegruppen har diskuteret de foreløbige resultater af undersøgelsen og
givet input til rapport og anbefalinger.
1.1. Resultater og konklusioner
Undersøgelsen har vist, at den danske nano-industri adskiller sig fra den, vi finder i f.eks. Tyskland
eller Australien ved, at der i Danmark ikke i særlig stort omfang fremstilles nanopartikler og nanomaterialer,
men at den danske industri især satser på anvendelse af de nye teknologier og materialer.
Den danske industri kombinerer nanoteknologi med ”konventionel” teknologi til videnstunge og
komplekse produkter. Der findes allerede nu en række kommercielle serieproduktioner som involverer
brug af nanoteknologi inden for vidt forskellige brancher. I disse produktioner har vi også
fundet medarbejdere med erhvervsuddannelser. Vi har registreret følgende erhvervsuddannelser hos
ansatte i de virksomheder, vi har besøgt:
Industritekniker
Finmekaniker / Våbensmed
Elektriker
Automatiktekniker
Klejnsmed
Plastmager
Overfladebehandler
Procesoperatør
Herudover har vi selv på baggrund af en analyse af disse medarbejderes funktioner sammenholdt
med beskrivelser af uddannelsesmål identificeret yderligere tre uddannelser, som vi forventer, vil
være relevante i forhold til nanoteknologisk produktion:
Elektriker med specialet styrings- og reguleringsteknik
Elektrotekniker
Elektronikfagtekniker
Værktøjsuddannelsen
4

Analysen har peget på følgende barrierer for erhvervsuddannede i forhold til at få arbejde i de nanoteknologiske
virksomheder.
Da der ikke findes faglærte med nanoteknologiske kompetencer, vælger virksomhederne ofte
at oplære ufaglærte for at holde omkostningerne nede.
Bioanalytikere og laboranter anvendes til en vis grad i produktionen på grund af deres indsigt
i laboratoriearbejde – dette er ikke overraskende i lyset af at flere virksomheder er i færd
med at gennemføre en overgang fra udvikling i laboratoriet til egentlig produktion.
Virksomhederne mangler i et vist omfang opdateret viden om erhvervsuddannelserne.
Undersøgelsen peger på, at kvalifikationskravene i forbindelse med introduktion af nanoteknologi i
stort omfang er relateret til anvendelsesområder. På basis af denne konstatering og de aktuelle jobfunktioner
for erhvervsuddannede, som beskrives af virksomhederne, peger undersøgelsen på, at
… der ikke umiddelbart vurderes at være behov for etablering af helt nye erhvervsuddannelser
med fokus på nanoteknologi;
… men at der kan identificeres en række områder, som kræver ekstra opmærksomhed i forbindelse
med den løbende opdatering af de nævnte uddannelser.
Dels kan det i disse uddannelser være relevant med en generel introduktion til nanoteknologi knyttet
op på naturfagsundervisningen, dels kan man overveje relevansen af at indføre moduler indenfor et
eller flere af følgende videnfelter (afhængigt af hvilken uddannelse, der er tale om):
Renrumsarbejde
Servicering af nanoteknologisk produktionsudstyr.
Analyser og karakterisering med nano-måleudstyr.
Nanostrukturer og nanostrukturerede overflader
Påføring af nanocoating
Opdatering af erhvervsuddannelserne indenfor disse felter vil kunne have den sideeffekt, at uddannelsernes
attraktivitet øges blandt ressourcestærke elever.
I rapporten findes konkrete forslag til hvilke moduler, man kunne overveje at integrere i relevante
uddannelser. Det foreslås, at undervisningen gøres konkret ved, at eleverne får lejlighed til at være i
korte praktikperioder i flere virksomheder for at stifte bekendtskab med forskellige anvendelsesområder
og udstyr indenfor det enkelte område.
Der forventes at opstå efteruddannelsesbehov inden for disse kompetenceområder i nær fremtid –
også blandt faglærte. Det kan overvejes indledningsvist at etablere disse moduler som AMU-kurser.
1.2. Anbefalinger
Det anbefales derfor, at de faglige udvalg for de nævnte uddannelser med inspiration fra det arbejde,
som pågår med at indføre nanoteknologi i gymnasiernes pensum, igangsætter udvikling af en
justering af naturfag med henblik på en bred introduktion til nanobegreber plus en generel introduktion
til forskellige typer af nanomaterialer og deres potentielle eller manglende potentielle risici i
5

arbejdsmiljøet. I den forbindelse anbefales det, at udvalgene søger inspiration i de mange velbeskrevne
curricula på de omtalte udenlandske websites.
Det anbefales endvidere, at de faglige udvalg for de nævnte uddannelser i samarbejde med de relevante
efteruddannelsesudvalg fortsat overvåger udviklingen nøje. Den industrielle ibrugtagelse af
nanoteknologier er fortsat er sin vorden, men udviklingen er også afhængig af en tilgang af faglærte
med de rette kvalifikationer til industrien.
Det anbefales derfor, at udvalgene nøje overvejer potentialet for at igangsætte udvikling af korterevarende
moduler/fag indenfor de nævnte fem videns/færdighedsområder.
6

2. Indledning
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse og analyse gennemført i 2008-2009 i
forbindelse med projektet ”Nanoteknologi og fremtidens erhvervsuddannelser - Internationale erfaringer,
danske perspektiver” finansieret af Undervisningsministeriets centrale prognose- og analysevirksomhed
for erhvervsuddannelser.
Rapporten præsenterer et udsnit af dansk industris anvendelse af nanoteknologi og nanomaterialer,
og ser nærmere på dets betydning for faglærte medarbejderes viden og kompetencer.
Rapporten giver dels en operationel definition af ’nanoteknologi’, dels input til relevante værktøjer,
der kan understøtte det fortsatte arbejde med identificering af kvalifikationsbehov på området. Rapporten
indeholder en række referencer til litteratur og uddannelsesinitiativer i udlandet, som kan
supplere læsningen af rapporten og give input til fremtidige uddannelsestiltag. Sluttelig i rapporten
gives anbefalinger til fremtidige initiativer for at imødekomme behovet for nye kvalifikationer
blandt erhvervsfaglige medarbejdere i lyset af nanoteknologiens udvikling.
Projektet og rapporten er gennemført af Teknologisk Institut, Erhvervsudvikling, med bidrag fra en
række danske og udenlandske virksomheder og ressourcepersoner, som er gengivet i rapportens
bilag 1.
2.1. Baggrund
Gennem de seneste 15 år er der blandt vidensinstitutioner
og industrivirksomheder udviklet
viden og teknologiske løsninger i arbejdet
med partikler, overflader og strukturer på nanoskala
(se tekstboks). I 2005 vurderede EUkommissionen,
at der globalt set investeres
3.850 mia. euro i nanoteknologi (Europa
Kommissionen 2005). Både herhjemme og i
udlandet er investeringer i nanoteknologisk
forskning og udvikling voksende - eksempel-
Nano kommer af græsk og betyder dværg. Nanometer
(nm) er en måleenhed svarende til
0,000.000.001 m eller en milliardtedel meter (10 -9
meter). Det svarer til størrelsen på et mindre molekyle.
Nanoskalaen udgør størrelser mellem 1 og
100 nm.
’Nanoteknologi’ er ikke en bestemt teknologi, men
snarere en teknologisk platform af viden, udstyr og
materialer. Begrebet nærmere defineret i Kapitel 3
vis i EU’s 7. Rammeprogram for forskning - og udvikling, Højteknologi Fonden og de strategiske
forskningsråd.
Nanoteknologi forventes at foranledige større innovative gennembrud og omstillinger på stort set
alle industrielle områder. Nanoteknologi giver helt nye muligheder for forskning og industriel produktion,
men stiller utvivlsomt nye krav til medarbejdernes viden og kompetencer.
En række danske virksomheder arbejder i dag med nanoteknologi (Videnskabsministeriet 2004;
Andersen og Rasmussen 2006; Tønning og Poulsen 2007), og behovet for viden og kompetencer
må forventes at være stigende. I Danmark ses for nærværende en udbredelse af nanoteknologi på
tværs af en række industrielle brancher (f.eks. medicinsk udstyr, plast, farve/lak, overfladebehandling,
energi og katalyse m.v.) foruden en lang række af igangværende forsknings- og udviklingspro-
7

jekter. Således kan man forvente, at faglærte arbejdere i stigende grad vil være i berøring med nanoteknologi
i fremtiden.
I bl.a. Tyskland og Australien er der inden for de senere år identificeret behov for uddannelse og
efteruddannelse blandt erhvervsfaglige medarbejdere i relation til denne udvikling (Abicht 2006;
DIIRD 2004). Herhjemme er dette område endnu ikke afdækket.
Med udgangspunkt i metoder og resultater fra internationale undersøgelser synes der således at være
grundlag og behov for at frembringe viden om nye kvalifikationskrav blandt faglærte arbejdere i
en dansk kontekst.
2.2. Projektets formål
Projektets overordnede formål har været at undersøge, om den stigende anvendelse af nanoteknologi
i danske virksomheder skaber behov for justeringer i de industrielt orienterede erhvervsuddannelser.
Projektet har derfor søgt at give svar på følgende spørgsmål:
Forventes der at opstå nye kvalifikationskrav som resultat af den stigende brug af nanoteknologi
i danske virksomheder?
I hvor høj grad vil faglærte medarbejdere være berørt af disse ændrede krav?
Hvilke indgange og uddannelser vil påvirkes på et 5-årigt sigt? På længere sigt?
Er der behov for justeringer eller ændringer af eksisterende uddannelser? Hvilke?
Er der behov for udvikling af nye moduler, der kan indgå i flere uddannelser?
Er der behov for helt nye uddannelser?
Et delmål i projektet har været at afprøve og udvikle metoder fra internationale undersøgelser til at
identificere nye kvalifikationskrav, der opstår som resultat af den stigende anvendelse af nanoteknologi
i dansk industri.
8

3. Projektets metode
Dette kapitel præsenterer projektets afgræsning samt metode for indsamling af empiri og analyse.
Som udgangspunkt for den metodiske gennemgang defineres begrebet ’nanoteknologi’. Definitionen
er væsentlig i afgrænsningen af analysens omfang og indhold og kan bidrage til at forstå og
afgrænse efterfølgende diskussioner af projektets resultater.
3.1. Begrebet ’nanoteknologi’
Nanoteknologi omfatter en bred vifte af viden om og anvendelse af materialer og teknologier med
nanoskalaen som naturligt omdrejningspunkt. Nano er en måleenhed og angiver måleskalaen, som
går fra 1-100 nanometer (1x10 -9 meter). Begrebet anvendes til tider forskelligt afhængig af den kontekst,
den udspringer af (fx forskning, industri, miljø/arbejdsmiljø) og med forskellig vægt på teknologi,
materialer og anvendelser (se f.eks. Europa Kommissionen 2005; BSI 2005; ASTM 2006; ISO
2007).
Dette kan skabe forvirring, når vi går ind i en diskussion om, hvorvidt nanoteknologi skaber behov
for nye kvalifikationer. Derfor har dette projekt fra starten forsøgt at afklare, hvorvidt de officielt
vedtagne definitioner er tilstrækkelige og anvendelige som indgang til at identificere fremtidige
kvalifikationsbehov, og hvorvidt der kan opstilles en mere operationel definition til anvendelse i
denne sammenhæng.
Dialogen med virksomheder, eksperter og ressourcepersoner på erhvervsuddannelsesområdet
(EUD- området) har vist, at en definition af begrebet skal kunne:
Afspejle de forskellige elementer begrebet omfatter (særligt med et bredt begreb som nanoteknologi)
og
Afgrænse, hvordan nanoteknologi adskiller sig fra andre begreber.
Uden dette indhold bliver dialogen om fremtidige opgaver, teknologi og kvalifikationskrav ofte
diffus og uklar. Den definition, der kommer nærmest dette mål, findes i grundlaget for ISO’s arbejdsgruppe
(TC229) for standarder for nanoteknologi 1 . Arbejdet tager her udgangspunkt i nanoteknologi
som værende både:
Forståelse og kontrol af materialer og processer på (eller i nærheden af) nanoskalaen (1-100
nm) i én eller flere dimensioner, hvormed nye egenskaber og applikationer muliggøres.
Udnyttelsen og anvendelsen af egenskaber ved nanoskala materialer, der er anderledes end
egenskaberne ved atomer, molekyler og mikro/makroskala materialer (bulk matter) til at
fremstille forbedrede materialer, udstyr og systemer, der udnytter disse nye egenskaber (ISO
2007).
Med parentesen i første del af definitionen og markeringen af nye egenskaber understreges det, at
egenskaberne (og ikke så meget den principielle nanoskala) er det centrale i definitionen. Nanoskalaen
(1-100 nm) angiver i denne sammenhæng et tilnærmet størrelsesspænd, hvori nye fysiske og
1 Se evt. www.iso.org
9

kemiske egenskaber opstår, men grænserne for hvordan egenskaberne kan opnås er ikke knivskarp,
og skalaen bør således ikke tolkes stringent. Det er udnyttelsen af nye egenskaber, som adskiller
nanoteknologi fra andet teknologi og andre materialer.
Nye egenskaber refererer til egenskaber som frembringes ved at udnytte kvantemekanikken, van der
Waals kræfter, overflade-volumen ratio, overfladespænding ol. Forhold der udelukkende lader sig
gøre på nanoskalaen (Se f.eks. DTU 2008 for en uddybende men let tilgængelig indføring i nogle af
disse egenskaber).
Med fremhævelsen af ordene forståelse og kontrol understreges det, at man i en industriel anvendelse
(som er i fokus i denne rapport) bevidst søger at udnytte nye egenskaber (forståelse), og kan
kontrollere processer, hvori nanoskala materialer indgår, så nye egenskaber kan udnyttes (kontrol).
Ellers taler vi ikke nanoteknologi.
Ifølge definitionen rummer begrebet såvel ny viden (forståelse), ny teknologi (redskaber, udstyr,
processer ol) som nye materialer (såsom forskellige partikler, fibre, strukturerede overflader, kompositmaterialer,
porøse materialer o. lign. - se kapitel 4 for en uddybning heraf). Modsat andre definitioner,
tillægges anvendelse og udnyttelse (punkt 2) særlig vægt i ISO’s definition. Dette gør den
særligt anvendelig som udgangspunkt for en identificering af kvalifikationsbehov blandt erhvervsfaglige
medarbejdere i Danmark 1 . Det er netop, når viden, processer, udstyr og materialer skal bringes
i anvendelse og udnyttes i produktionen, at medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer
udfordres.
ISO’s definition kan således anvendes til at afgrænse dialogen omkring fremtidige kvalifikationsbehov,
og anvendes som udgangspunkt for analysen i denne rapport.
3.2. Afgrænsning af projektet
Som det fremgår af ovenstående diskussion af, hvad nanoteknologi dækker, er det klart, at der er
tale om et integrerende og (på sigt) allestedsnærværende teknologiområde, der i en erhvervsmæssig
sammenhæng rammer et bredt spektrum af brancher og anvendelsesområder. Dette projekt har afgrænset
sig fra at se på udviklings- og anvendelsesområder, der ligger uden for de rent industrielle
anvendelser. Således er fokus på de industrielt rettede erhvervsuddannelser, der ligger under Industriens
Uddannelser.
Internationale analyser af nanoteknologiens udbredelse (DIIRD 2004; Abicht 2006) peger på, at
indførelsen af nanoteknologi især vil stille ændrede krav til faglærtes kvalifikationsprofil inden for
en række industrielle brancher. Nationale undersøgelser (Teknologirådet 2006; Andersen & Rasmussen
2006; Videnskabsministeriet 2004, Tønning & Poulsen 2007) af dansk forskning og industri
beskæftiger sig med nanoteknologiske udviklingsaktiviteter og produktion indenfor ovenanførte
områder. På andre områder inden for byggeri og anlæg samt rengøring og service forventes virksomheder
inden for kortere tid at anvende nanoteknologiske produkter.
Valget af dette fokus er begrundet i disse tidligere afdækninger af nanoteknologiens udbredelse
(VTU 2004, DIIRD 2004, Andersen & Rasmussen 2006, Abicht m.fl. 2006, Tønning og Poulsen
1 Dette er en væsentlig pointe i en dansk kontekst, da danske virksomheder i høj grad er fokuseret på - og har innovative styrker i - at
anvende nye materialer og teknologier i relation til eksisterende produkter og produktionsudstyr, modsat virksomheder og industri i
andre lande som er mere fokuseret på at udvikle helt nye teknologier og materialer.
10

2007), som giver indikationer af, hvor nanoteknologi i første omgang kan stille ændrede kvalifikationskrav
til medarbejdere.
3.3. Analysedesign
Projektet er gennemført i tre faser med udgangspunkt i analysedesignet, der er illustreret nedenfor. I
fase 1 ”Kortlægning”, har formålet været at skabe et overblik over nanoteknologiens udvikling i
ind- og udland. Overblikket har givet grundlag for at gennemføre en fokuseret indsamling af empiri
ved besøg hos danske virksomheder. Ligeledes har kortlægningen kunne give input til nye værktøjer
til identifikation af kvalifikationsbehov i lyset af nanoteknologi - primært fra Tyskland. I de stiplede
kasser ses, at litteraturstudie og et panel af eksperter har skabt det empiriske grundlag for dette.
Kortlægningen blev afsluttet med at udarbejde et notat, som blev valideret af en referencegruppe
bestående af repræsentanter fra danske forskningsmiljøer, industrien, interesseorganisationer og
relevante uddannelsesudvalg.
Figur 1 - Analyse og undersøgelsesdesign
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Afprøvning af værktøjer
- Afdækning af nye teknologier,
materialer, arbejdsorganisering
Kortlægning
- Nanoteknologi i Danmark og udland – status og forventninger
- Værktøjer til identifikation af kvalifikationsbehov (udland)
Identifikation af
kvalifikationsbehov
- Analyse af jobfunktioner
og kvalifikationskrav
- Udvikling af værktøj
Input til udvikling af erhvervsuddannelser
- Vurdering af udenlandske værktøjer til kvalifikationsafdækning
- Vurdering af behovet for nyt indhold på eksisterende uddannelser
samt for helt nye uddannelser
I fase 2 blev anvendeligheden af udvalgte udenlandske redskaber til identifikation af kvalifikationsbehov
afprøvet og vurderet og behovet for nye erhvervsfaglige kvalifikationer i lyset af den nanoteknologiske
udvikling analyseret. Grundlaget for dette blev skabt gennem besøg hos 13 danske
11
- Litteraturstudie
- Ekspertinterview
- Temadag 1 (referencegruppe)
- Virksomhedsbesøg
- Interview
- Temadag 2 (referencegruppe)

virksomheder. Resultaterne af fase 2 er præsenteret for referencegruppen, der har bidraget til at validere
og nuancere resultater og tentative konklusioner. I fase 3 er projektets forskellige resultater
samlet i denne rapport. Resultater fra litteraturstudie og ekspertinterview er brugt i denne fase til at
perspektivere og give inspiration til eventuelle uddannelsestiltag i Danmark.
3.4. Undersøgelsesdesign
Projektets resultater baserer sig på litteraturstudier, interview med et internationalt ekspertpanel, 13
besøg på danske virksomheder og tilhørende interview samt input fra en dansk referencegruppe
bestående af ressourcepersoner fra danske forskningsmiljøer, interesseorganisationer og relevante
uddannelsesudvalg (Se bilag 1 for en oversigt over deltagende personer og virksomheder). I de følgende
afsnit gennemgås formålet og metoden bag indsamlingen af empiri for hver af disse kilder.
Litteraturstudie
Litteraturstudiet har gennemgået dels danske undersøgelser vedrørende udviklingen af nanoteknologi
og afgrænsning af specifikke anvendelsesområder, dels en række udenlandske rapporter med
fokus på terminologi, industrielle anvendelsesområder, kvalifikationsanalyse, uddannelsesprogrammer
og udviklingstendenser. Litteraturstudiet er lavet sideløbende med en interviewrække med
udenlandske og danske eksperter.
Ekspertpanel
Projektet har indledningsvist kontaktet en række eksperter inden for forskning, offentlige udviklingsprogrammer
samt uddannelsesinitiativer på området. Eksperterne har via telefoninterview givet
input om udviklingen i Danmark, Tyskland, England, Polen, Australien og USA. Formålet med
interviewene har været at identificere relevante analyseredskaber og uddannelsesinitiativer. Det har
samtidig været centralt at identificere forskelle i den industrielle udvikling og anvendelse af nanoteknologi,
som baggrund for at vurdere relevansen af de respektive analyseredskaber og uddannelsesinitiativer.
Referencegruppe
Projektet har samlet en referencegruppe med danske eksperter og ressourcepersoner inden for
forskning, industri, interesseorganisationer og relevante uddannelsesudvalg. Referencegruppen har
været sammensat, så den kunne repræsentere faglig indsigt fra såvel den nanoteknologiske udvikling
som udvikling af de erhvervsfaglige uddannelser. Gruppen har ved to temadage bidraget med
input og validering af projektets resultater. Ligeledes har gruppen bidraget til en diskussion om mulige
konklusioner og anbefalinger. Temadagene har således også fungeret som en formidlings- og
overleveringsplatform til udvalgene under Industriens Uddannelser.
Udvælgelse af virksomheder
Med udgangspunkt i projektets afgrænsning og tidligere undersøgelser af nanoteknologiens udbredelse
i Danmark (VTU 2004; Andersen & Rasmussen 2006; Tønning og Poulsen 2007) har projektet
fra starten arbejdet ud fra hypoteser om, at følgende industrielle brancher ville være relevante at
undersøge:
12

Plastindustri
Byggevareindustri
Energi- og miljøteknologi
Tekstilindustri
Medico og farma
Fødevare og ingredienser
Farve- & lak industrien
Kosmetik
Elektronik og IT
Andre højteknologiske virksomheder (f.eks. spin-offs fra universiteter eller videntunge industrivirksomheder)
Ikke alle områder indgår i undersøgelsen, om end virksomheder fra alle områder er blevet inviteret
til at deltage i undersøgelsen. Virksomhederne er identificeret gennem tidligere afdækninger og en
søgning på produkter og forsknings- og udviklingsprojekter som ligger inden for definitionen af
nanoteknologi.
Målet har været at identificere 8 virksomheder, som allerede anvender nanoteknologi i produktionen,
og 4 virksomheder som forventer at gøre brug af nanoteknologi indenfor en 5-årig tidshorisont.
Sidstnævnte er medtaget i undersøgelsen for at skærpe forståelsen af fremtidige tendenser og kvalifikationsbehov
på området.
Der blev rettet henvendelse til i alt 43 virksomheder, der i forskellige sammenhænge har tilkendegivet
en interesse for nanoteknologi, men mange har afslået at deltage i projektet. Således indgår tekstilindustrien,
medico og farma, farve og lak, kosmetik ikke i undersøgelsen (Se bilag 1 for en liste
over deltagende virksomheder). Der synes at være fire overordnede grunde til at virksomhederne
har takket nej til at deltage.
Virksomheden ønsker ikke at fremstå som en virksomhed, der arbejder med nanoteknologi.
Det kan være virksomheder, som ikke ønsker at blive sat i relation til debatten om arbejdsmiljø
og miljørisici for nanopartikler.
Virksomheden opfatter ikke sig selv som nanoteknologisk, fordi virksomheden i en årrække
har arbejdet med materialer på nanoskala eller med nanoteknologisk udstyr.
Virksomheden er endnu kun på et meget tidligt forsknings - og udviklingsstadie, og der er
ikke udsigt til en egentlig produktion inden for de næste 5 år.
Virksomheden ønsker af konkurrencehensyn ikke at dele viden om deres kerneteknologier.
Resultatet af undersøgelsen baserer sig på 13 virksomhedsinterview, hvoraf ni virksomheder har et
kommercielt produkt, hvori nanoteknologi indgår. De resterende fire virksomheder forventer på
baggrund af deres forsknings- og udviklingsaktiviteter, at nanoteknologi vil indgå i virksomhedens
færdige produkt indenfor 5 år.
13

Udvælgelse af interviewdeltagere
Med udgangspunkt i hvilke faglærte, der typisk er ansat i disse virksomheder, har projektet arbejdet
ud fra en hypotese om, at følgende uddannelser kunne være berørt af udviklingen:
Finmekaniker
Industrioperatør
Industritekniker
Overfladebehandler
Plastmager
Procesoperatør
Ovenstående erhvervsuddannelser har dannet grundlag for udvælgelsen af virksomheder og respondenter
i projektets empiriindsamling. Det bør dog nævnes, at metoden for identificering af kvalifikationsbehov
og relevante uddannelser har været eksplorativ i den forstand, at der altid er blevet
spurgt åbent til hvem der i virksomheden arbejder med nanoteknologi og nanomaterialer, og for
hvilke personalegrupper introduktionen af nanoteknologi og materialer i produktionen kan få betydning
for i fremtiden. I kapitel 4 og 5 fremgår det således også, at andre uddannelser har vist sig
relevante i analysen.
Virksomhedsbesøg og interview
Det primære formål med virksomhedsinterviewene har været at afdække hvilke (nye) kvalifikationskrav,
der stilles til de faglærte som følge af brugen af nanoteknologi og nanomaterialer i virksomhedens
produktion (eller øvrige aktiviteter). Besøgene er gennemført på baggrund af en udarbejdet
semistruktureret interview- og observationsguide. De centrale temaer i interview- og observationsguiden
var følgende:
Organisation (overblik)
Hvilken organisation, teknologier og produkter?
Hvilken medarbejdersammensætning (herunder uddannelsesbaggrund)?
Ny teknologi og materialer
Hvordan anvendes nanoteknologier og nanomaterialer?
Udviklingsstadie og skala for produktionen (f.eks. udvikling, test, prototype, nicheproduktion,
storskalaproduktion)?
Kvalifikationsbehov
Hvilke jobfunktioner berøres (f.eks. udvikling, produktion, kvalitetskontrol og øvrig organisation)?
Hvilke medarbejdergrupper arbejder med teknologien/materialet?
Giver nanoteknologien anledning til nye eller ændrede opgaver eller jobfunktioner for
ansatte med en erhvervsuddannelse?
Hvilken ny viden eller kompetencer skal ansatte med en erhvervsuddannelse have - i
dag og på sigt?
Uddannelsesveje
Hvordan uddannes de medarbejdere, som bruger nanoteknologi og nanomaterialer?
14

Hvordan arbejder virksomheden med uddannelse, viden og forskningsnetværk på området?
Guiden er lavet med udgangspunkt i en tysk matrix til identificering af kvalifikationsbehov (se bilag
2). Matrixen er dog blevet tilpasset på en række områder, hvilket er nærmere uddybet i diskussionen
i kapitel 7.
15

4. Nanoteknologi i industrien
Dette kapitel ser nærmere på forskellige typer af nanomaterialer og hvilke produktionsmetoder og
teknologier der anvendes til måling, produktion og forarbejdning af nanomaterialer i industrien –
både nationalt og internationalt.
4.1. Nanomaterialer
Der eksisterer mange myter om nanomaterialer og teknologier. Ofte opfattes nanomaterialer som
noget nyt og menneskeskabt, men reelt er flere nanomaterialer et naturligt forekommende materiale
i naturen. Af eksempler kan nævnes vira, pollen og mælkeproteiner.
Grunden til, at man ofte omtaler nanomaterialer og teknologi som noget nyt er, at man først indenfor
de senere år er blevet i stand til at manipulere, have kontrol med og forstå de egenskaber, der
opstår, når materialer findes på nanoskala.
Når man arbejder med nanoteknologi, har man at gøre med atomer og molekyler, det vil sige nogle
meget små enheder, der ikke kan ses med det blotte øje. Disse sættes sammen og anvendes på nye
måder for at opnå nye fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Dermed kan man skabe helt nye
produkter.
Eksempel: Guld i nanostørrelse ændrer adfærd
Guld er normalt et ædelmetal, der ikke reagerer med andre stoffer. For eksempel oxiderer guld i modsætning
til sølv ikke. Men det har vist sig, at 2-3 nm små guldpartikler faktisk er meget reaktive og kan
få kemiske reaktioner til at ske hurtigere end normalt. Det er ikke kun gulds reaktivitet, der ændrer sig,
også farven forandres, når guld er i nanostørrelse. Eksempelvis er en guldring gul, mens guldnanopartikler
er røde.
(Kilde: Hansen m.fl.: 2008)
Som det blev nævnt i kapitel 1 findes der en lang række forskellige former for nanomaterialer. Der
er ikke nogen videnskabelig konsensus omkring afgrænsningen og kategoriseringen af nanomaterialer,
men hvis man - som et udviklingsarbejde på DTU har gjort - kategoriserer ud fra, hvor de industrielt
fremstillede nanomaterialer ”findes” i et givent produkt, kan de opdeles i tre grupper, 1) Fast
stof, 2) overflade, 3) partikler (se evt. Hansen m.fl.: 2008).
Kategoriseringen er nyttig i forhold til at kunne afdække potentielle sikkerhedsrisici, idet placeringen
af nanomaterialet på produktet er udslagsgivende for graden af eksponering, da der er stor forskel
på, hvorvidt man arbejder med luftbårne partikler, overfladebundne partikler eller øvrige typer
materialer.
Kategoriseringen af nanomaterialer er illustreret i figur 2.
16

Gruppe 1
Fast Stof
Materialer med indbygget
nanostruktur
Gruppe 3
Partikler
I gruppen af faste stoffer finder man materialer med indbyggede nanostrukturer, hvor overfladen og
selve stoffet kan være lavet af det samme eller forskelligt materiale. Det er blandt andet tilfældet
med de membraner, der anvendes indenfor diverse renseteknologier. Det kan eksempelvis være i de
aquaporiner, der isoleres, når man skaber membraner til vandrensning.
I den anden gruppe, hvor nanomaterialet kun er påført selve overfladen, finder man forskellige former
for overflader - blandt andet helt strukturerede overflader. Den danske virksomhed Nil Technology’s
produktion af - stempler (forme) til trykafstøbning af plast er et eksempel herpå. Stemplerne
er lavet af glas, silicium eller nikkel, hvori der ætses små huller eller riller på nanostørrelse.
Der findes også nanomaterialer i form af mønstret eller umønstret nanofilm. Eksempelvis i emballage
til fødevareindustrien, hvor man ekstruderer forskellige lag nanofilm på plastemballage, der
giver særlige barriereegenskaber og forbedret konservering af maden. Det ses blandt andet også på
de glas, som Velterm Panes anvender til vinduer, eller den teflon belægning virksomheden Accoat
fremstiller til f.eks. korrosionsbeskyttelse af vindmøllevinger.
Den tredje og sidste gruppe indeholder nanopartikler. Partiklerne kan være bundet til enten overflader
i f.eks. bilkatalysatorer, eller de kan være opblandet i væske (titaniumdioxid i kosmetik). Partiklerne
i form af kulstofrør kan også være blandet i et fast stof som f.eks. kulstofrør i kompositmateri-
17
Gruppe 2
Overflade
Struktureret overflade, film
eller struktureret film
Overfladebundne Opløst i fast stof Opløst i væske Luftbårne
Kilde: Hansen m.fl.: 2008

aler, der søges anvendt i blandt andet vindmøllevinger. Andre partikler anvendes som aerosoler (frie
eller i opløst i små dråber væske) og bruges eksempelvis til overfladebehandling og imprægnering
De fleste af de produkter, der er på markedet i dag, forekommer i praksis i flere kategorier i løbet af
deres livscyklus. For eksempel vil et produkt til overfladebehandling af fliser i badeværelset typisk blive
solgt som en væske i en beholder, men når det ligger på fliserne, er det blevet til overfladebundne
nanopartikler (Miljøstyrelsen: 2007).
Nanoteknologier til måling og produktion
Til at undersøge, manipulere og producerer de forskellige typer af nanomaterialer og produkter
knytter sig en lang række af særlige metoder og teknologisk udstyr.
Sådanne metoder og udstyr omfatter bl.a.:
Måle- og kvalificeringsudstyr
Udstyret anvendes primært til udviklings- og kvalitetskontrol eksempelvis til at vise overfladen på
et metal eller en halvleder eller til at undersøge og kontrollere biologiske materialer. Eksempler på
udstyr kan være et Scanning Probe Microscope, Atomic Force Microscope, Scanning Tunnel
Microscopy, High Performance Particle Sizer.
Nanofabrikationsudstyr
Nanofabrikation er opbygning af strukturer og materialer i nano (- og mikrostørrelse), som anvendes
til f.eks. litografi dvs. grafiske teknikker, hvor man tegner og ætser på en sten eller en plade,
som derefter behandles, så kun visse dele bliver modtagelige for farve. Teknikken anvendes blandt
andet hos det danske firma Ibsen Photonics.
Nanofabrikation omfatter også anvendelse af sol-gel processer (hvor man ved hjælp af en våd kemisk
proces kan fremstille glaskeramiske belægninger på overflader). Ligeledes kan nanofabrikation
også omfatte materialedeponering, hvor man påfører nanotynde lag af materiale på en overflade
af f.eks. en computerchips.
Af produktionsudstyr indenfor disse områder kan nævnes Focused Ion Beam, Electron Beam
Lithography, Plasma Etching Machine, Laser assisted Ablation, Chemical and Plasma Valour Deposition
1 .
Anvendelse af nanomaterialer i eksisterende produktionsfaciliteter
I produktionen anvendes nanomaterialer ofte til blanding af kompositmaterialer, støbninger, ekstrudering
m.v. Ved disse anvendelser bruges kendt produktionsudstyr og teknikker, der i nogle tilfælde
er modificerede og specialiserede. De indgår sjældent i de mere officielle definitioner, men rummer
et stort potentiale for at forbedre eksisterende produkter og kan få betydning for faglærte medarbejdere.
I dag findes eksempelvis inden for plastmagerfaget faglærte medarbejdere, der arbejder med
lignende udstyr og teknikker. Også ufaglært arbejdskraft arbejder med håndtering og iblanding af
diverse nanopartikler inden for plast, farve og lak, farmaceutisk samt betonvareindustrierne.
1 Se evt. BSI 2007 for en mere komplet liste over metoder og udstyr
18

4.2. Nanoteknologi og international arbejdsdeling
Udvikling af nanoteknologi er højt prioriteret blandt regeringer og virksomheder verden over. Trods
dette kan der tegnes en vis international opdeling af, hvor og hvordan nanoteknologi udvikles og
bruges i en industriel kontekst. Forskellene i den industrielle struktur og den nanoteknologisk udvikling
mellem Tyskland og Danmark illustrerer meget vel arbejdsdelingen. Tyskland er førende på
udvikling af nanoteknologi i Europa.
Den tyske nanoteknologiske industri er på et mere industrielt og produktionsorienteret niveau end
det danske og har en volumen mange gange større end den danske. I den tyske nanoteknologiske
industri arbejder virksomhederne typisk indenfor områder som kemisk industri, elektronik og optisk
(halvleder)industri, farmaceutisk industri, automatisering og robotteknologi, luftfart og rumfart
(Abicht 2008). Over 50 % af medarbejderne i den tyske nanoteknologisk industri er akademikere,
mens kun 20-30 % er faglærte (Abicht 2008), hvilket i lighed med andre undersøgelser (f.eks. Oxis
2005) indikerer, at udviklingen mange steder fortsat er på et forsknings- og udviklingsstadie.
Danmark er også udviklingsorienteret på en række områder, men det er tydeligt, at danske virksomheder
er fokuseret på at finde nye anvendelser af nanoteknologiske materialer og udstyr, hvor meget
af grundlaget er udviklet i udlandet.
Nanomaterialer
Ser man på nanopartikler, sker udvikling og produktion overvejende i Tyskland, Schweiz, USA og
dele af Asien, hvor de større kemiske industrier har deres baser. I Danmark spiller nanopartikler
(såsom nanotubes, nanoler, C60, Carbon Black, titaniumdioxid, kobber og sølvioner m.v.) en stor
rolle i udviklingen af nye produkter, men de produceres ikke herhjemme. Udviklingen er som på
mange andre teknologiområder anvendelsesorienteret, og partiklerne designes til at indgå i kompositmaterialer
(f.eks. plastindustri, cement og vindmølleindustri), overflader (f.eks. katalyse, plast,
byggevare) og tilsætningsstoffer (f.eks. kosmetik, medicinalindustri og levnedsmiddelindustri).
Ser man på strukturerede overflader er situationen lidt anderledes. Blandt en række mindre danske
virksomheder og de større industrivirksomheder arbejdes der på at udvikle og producere komponenter
og produkter med nanostrukturerede overflader (f.eks. inden for IT og Tele, pumper, måleinstrumenter
og laboratorieudstyr). Udviklingen på dette område sker i en mindre skarp arbejdsdeling
end tilfældet er med nanopartikler.
Et lignende scenarie ses inden for membranteknologier til industriel vandrensning, hvor flere danske
virksomheder er tæt på en kommercialisering af membraner, der anvender nanoporøse materialer
og/eller biologiske materialer (proteiner, lipider).
Udstyr til produktion, måling og kvalitetskontrol
Når nanomaterialer introduceres i produktionen peger denne undersøgelse på, at eksisterende produktionsudstyr
må tilpasses. Det være sig produktionsudstyr til opblanding, dispergering, ekstrudering,
opslæmning, tørring, laminering/coating m.v. Ofte er der behov for, at det eksisterende produktionsudstyr
suppleres med mere fint følsomt måleudstyr til kvalitetskontrol og styring af processerne,
når nanomaterialer introduceret. Udstyr til at måle, se og kontrollere nanomaterialer i udvikling,
måling og kvalitetskontrol bliver som oftest produceret i udlandet eller i samarbejde med internationale
samarbejdspartnere (f.eks. hos de forsknings- og videntunge virksomheder og udviklingsafdelinger).
19

På områder, hvor en bredere kommerciel produktion ligger lidt længere ude i fremtiden, peger undersøgelsen
på, at der også i selve produktionen vil blive introduceret nyt produktionsudstyr. Det
være udstyr til nanoimprints, nanolitografi, iondeponering, laserforarbejdning m.v.
Hjemmeproduktion versus offshoring
En hel del af virksomhederne i denne undersøgelse har produktion i udlandet. I nogle tilfælde ligger
den nanoteknologiske produktion i udlandet, og de fleste peger på, at når nye teknologier eller materialer
er udviklet, afprøvet og implementeret i de hjemlige produktionslinjer, vil de blive overført
til produktionslinjer i udlandet. Der er dog samtidig en forventning om at fastholde mindre produktionsanlæg
i Danmark til den fortsatte udvikling og implementering af nye teknologier og materialer.
4.3. Nanoteknologi i den danske industri
Skønt man i dag gør brug af nanoteknologi, eksempelvis indenfor overfladebehandling og til fremskyndelse
af kemiske processer, så befinder nanoteknologien sig stadig i sin tidlige udvikling i
Danmark. Det er kun relativt få virksomheder, der har en egentlig produktion, hvori der indgår nanoteknologiske
materialer og produkter – og endnu færre virksomheder, der har en kommerciel
storskalaproduktion.
Nanoteknologiske virksomheder i Danmark
Blandt de virksomheder, der beskæftiger sig med nanoteknologi og nanomaterialer, arbejder langt
størstedelen med passive nanostrukturer som eksempelvis nanocoatings, nanokompositter, nanopartikler,
nanostrukturerede metaller, polymerer eller keramiske materialer. Der er dog ved at være
flere og flere større og mindre danske virksomheder, der markerer sig internationalt, når det drejer
sig om forskning og udvikling indenfor blandt andet aktive nanostrukturer (så som ”drug delivery”,
hvor en indpakning sørger for at medicinen afleveres det rigtige sted i kroppen) og tredimensionelle
nanosystemer (såsom 3D netværk, nye hierarkiske strukturer og guidet monitorering i form af nano
robotter) 1 .
Man regner med, at man allerede inden for få år vil kunne omdanne luftens CO2 direkte til brugbart
brændsel ved hjælp af solceller beklædt med nanorør (Ingeniøren 2009a). Man regner også med, at
man snart vil kunne udvikle biokemiske påvirkelige kirurgiske redskaber i mikro – og nanostørrelse,
som kan gøre det nemmere for læger at diagnosticere sygdomme og styre behandling (Ingeniør
2009b). Derudover forsker man i computere, som kan rumme langt mere information og arbejde
langt hurtigere end i dag, refleksfri bilruder, selvreparerende lak og implantater der ikke afstødes
osv. Det er sandsynligt, at man fremover vil finde produkter, fremstillet ved hjælp af nanoteknologi
indenfor de fleste brancher.
De danske virksomheder, der arbejder med nanomaterialer og nanoteknologi er bredt fordelt på
tværs af brancher og størrelser:
Plastfremstilling og forarbejdning
1 For yderligere oplysninger vedrørende opdeling af de forskellige nanokategorier og udviklingstrin se evt. Roco: 2006
20

Funktionelle nanokompositter og nanostrukturerede overflader, funktionelle emballager.
Beton og byggevarefremstilling
Beton, vinduer og kompositmaterialer med nye overfladeegenskaber.
Energi og katalyse
Nanomaterialer til brændselsceller, katalysatorer mv.
Tekstiler
Ændring af overfladeegenskaber gennem nanopartikler og nanofibre.
Farma og Biotech
Nye egenskaber på udstyr ved hjælp af nanopartikler, nanostrukturerede overflader og
nanosensorer.
Fødevarer og ingredienser
Tilsætningsstoffer til bedre konservering, kosttilskud mv.
Overfladebehandling
Deponering eller påføring af partikler til selvrensende og fotokatalytiske effekter samt
hårde overflader – tribologi.
Elektronisk og optisk udstyr
Lap-on-chip, nanooptik og nanosensorer.
Over halvdelen af de virksomheder, der arbejder med nanopartikler, nanofibre eller nanoflager arbejder
på et forsknings – udviklingsniveau eller på en meget lille skala (mindre end 1 kg pr. år)
(Tønning & Poulsen: 2007). De nanomaterialer, der anvendes i en større skala i den danske industri
er metal oxid, polymer, fortykningsmidlet silica og carbon black partikler.
Nanomaterialer med specifikke overfladeegenskaber og nanopartikler anvendt i større skala indkøbes
overvejende fra udenlandske leverandører i pulver eller suspenderet form (Miljøstyrelsen:
2007). Hos den danske virksomhed Velux A/S Panes udskæres, renses, hærdes, slibes og samles
vinduerne på fabrikken i Brædstrup, mens selve lav-emissionsbelægningen/nanocoatningen i form
af blandt andet titaniumdioxid bliver udført af underleverandører i USA og Frankrig.
Der eksisterer endnu ikke nogen komplet oversigt over, hvor mange danske virksomheder, der beskæftiger
sig med nanoteknologi. En kortlægning af forbrugerprodukter på det danske marked, udarbejdet
i 2007, viste at 243 produkter indeholdt nanomaterialer eller var baseret på nanoteknologi.
Det drejede sig især om smudsafvisende overfladebehandling til boligen og bilen, kosmetik, herunder
solcreme, sportsartikler samt beklædning. Ca. 40 % af de kortlagte produkter indeholdt nanomaterialer
indlejret i det materiale de var bygget af. De resterende 60 % indeholdt nanomaterialer opløst
i væsken. Der blev ikke fundet produkter med frie nanopartikler på pulverform (Miljøministeriet:
2007).
Nanoteknologisk forskning og udvikling udbredt blandt de interviewede virksomheder
Hos samtlige af de 13 virksomheder, vi har besøgt, anvendes nanoteknologi aktivt i forsknings- og
udviklingsafdelingens produktudvikling. Typisk indgår nanoteknologi som et integreret element i
udvikling af allerede eksisterende anvendelsesområder.
21

De interviewede virksomheder samt deres branchetilhørsforhold fremgår af figur 3.
Virksomhed
Branche
Energi og
katalyse
Medicinsk
udstyr
Farma og
Biotech
22
Overfladebehandling/overfladestrukturering
Elektronisk
og/ eller optisk
udstyr
Beton og
byggevarefremstilling
Accoat
Aquaporin
Bang og Olufsen ()
Bioneer
Danfoss Aquaz
Grundfos ()
Haldor Topsøe ()
Ibsen Photonics ()
Nil Technology
Radiometer Medical
Topsøe Fuel Cell
Velux A/S Panes ()
Tribologicenter
9 ud af de 13 interviewede virksomheder har et kommercielt produkt, hvori nanoteknologi indgår i
produktet eller produktionen - om end flere af virksomhederne arbejder med meget små serier og
prototypefremstillinger til kunder (der er tale om virksomhederne; Haldor Topsøe, Nil Technology,
Bioneer, Radiometer, Ibsen Photonics, Accoat, Tribologi, Topsøe Fuel Cell, Velux Panes).
De resterende 5 virksomheder (Aquaporin, Bang og Olufsen, Grundfos og Danfoss Aquaz) forventer,
på baggrund af virksomhedens eksisterende nanoteknologiske forsknings – og udviklingsaktiviteter,
at kunne starte en form for kommerciel produktion op indenfor de nærmeste par år.
Ibsen Photonics og Nil Technology adskiller sig fra de øvrige virksomheder ved at have stykvis
ordreproduktion i renrumsfaciliteter. Ingen af de to virksomheder har intention om at opskalere produktionen
til en storskalaproduktion. Det samme gør sig gældende for den forskningstunge virksomhed
Bioneer.
Ibsen Photonics
Ibsen manipulerer og måler lys. De producerer og sælger spektrometre, som er optiske instrumenter,
der måler farvefordelingen af lys. For at måle farverne af lys skal man
først adskille lysets i dets farver - á la det en regndråbe gør når den omdanner solens hvide lys til en
regnbue på himlen. En meget mere praktisk metode end at bygge regndråber ind i små kasser er at
bruge en komponent, der hedder et diffraktionsgitter, som Ibsen blandt andet producerer. Et diffraktionsgitter
er en optisk komponent typisk baseret på et stykke glas/syntetisk kvarts, hvorpå der er placeret
et stort antal meget tæt liggende, parallelle linjer. Hvis man forstørrer Ibsens gitre til længden af en
fodboldbane (100 m) vil præcisionen af linjerne på gitrene svare til et enkelt græsstrå (1 mm.) Gitrene
bruges i fiberoptiske netværk, til optiske sensorsystemer samt i lasere.
(Kilde: Interview Ibsen Photonics)
Ingen af de besøgte 13 virksomheder har en masseproduktion af nanoteknologiske materialer

Håndtering af nanomaterialer
Håndteringen af nanomaterialer er materialeafhængig blandt de 13 virksomheder. Generelt håndteres
nanomaterialer efter de samme procedurer, som andre kemikalier eller pulvere. Virksomhederne
er generelt bevidste om de nødvendige forholdsregler for håndtering af f.eks. carbon-nanorør. Som
en af de interviewede personer udtalte ”Der er tale om et lavteknologisk produkt, der kræver højteknologisk
viden”.
De fleste af virksomhederne forventer, at nanoteknologi kommer til at spille en stigende rolle for
arbejde med materialeegenskaber og nano overflader.
Opsummering
Vores samtaler med virksomhederne indikerer, at virksomhederne endnu primært koncentrerer deres
aktiviteter omkring forskning og udvikling. Nogle virksomheder har nået et stadie, hvor nye
materialer og teknologier bringes i anvendelse ved testproduktion, prototypefremstilling og/eller
ved produktioner i meget små serier. Denne type virksomhed arbejder typisk med strukturering af
overflader eller udvikling af membraner o.l. til meget specialiserede anvendelser. Der er således tale
om meget højteknologiske og udviklingsorienterede virksomheder. Langt de fleste af de interviewede
virksomheder har planer om at påbegynde en storskalaproduktion hvori materialer med nanoegenskaber
indgår, indenfor de kommende år. Ibsen Photonics, Nil Technology og Bioneer er dog
undtagelser hertil.
23

5. Kvalifikationskrav affødt af arbejde med nanoteknologi
Dette kapitel præsenterer resultater fra kortlægning og besøgene hos danske virksomheder sammenholdt
med de erfaringer, som er gjort i udlandet. Vi beskriver, hvordan erhvervsfaglige medarbejderes
arbejdsopgaver og kompetencer udfordres ved anvendelse af nanoteknologi og nanomaterialer.
Kapitlet afsluttes med en kort diskussion af, virksomhedernes (efter)uddannelsespraksis i
relation til de behov de opstår blandt deres medarbejdere.
5.1. De faglærtes roller og jobfunktioner
For at indkredse, hvilke typer af faglærte, der bliver berørt af udviklinger indenfor nanoteknologi,
har vi inddraget australsk og tysk arbejde med at identificere nye kompetencer og aflede kvalifikationsbehov.
I Victoria, Australien, er der identificeret fem brede aktivitetsområder, der hver for sig kræver forskellig
viden, færdigheder og kompetencer (DIIRD 2004):
Grundforskning
Forskning og udvikling samt kommercialisering af intellektuel ejendomsret/patenter
Teknisk og semi-professionel støtte til forskning
Fremstilling og forarbejdning af nanobaserede produkter
Brug af nanobaserede produkter
Af disse områder er de tre sidste interessante i en dansk EUD-sammenhæng. Generelt vurderes der i
Victoria at være behov for erhvervsfaglig uddannelse og efteruddannelse blandt følgende hovedtyper
af medarbejdere, idet vi kun nævner dem, som er relevante i en dansk industriel sammenhæng:
Tekniske medarbejdere som supporterer F&U-afdelinger
Teknikere og arbejdere i fremstilling og produktion af nano-baserede produkter
Overfladebehandling
Fremstilling af isoleringsmaterialer
Produktionsudstyr og værktøjer
Batterier og energi
Faggrupper, som bruger nanoteknologiske produkter eller materialer
Medarbejdere i fødevareindustrien
Laboranter mv. vedrørende diagnosticering
Medarbejdere inden for elektronikindustrien
Medarbejdere inden for tekstilindustrien
Det skal bemærkes, at de faggrupper, som er udpeget indenfor de to sidste grupper afspejler den
australske industris branchesammensætning, og derfor ikke uden videre lader sig overføre til danske
forhold.
24

Parallelt hermed peger tyske undersøgelser (Abicht & Schumann 2007, 2008) på at nanoteknologi
vil få betydning for følgende professioner og jobfunktioner i industrielle produktioner:
Forskning og udvikling - herunder brug af nyt udstyr og nanoanalytiske metoder
Produktion og fremstilling - herunder håndtering af nanopartikler og nanooverflader, automatisering
samt proceskontrol
Kvalitetsstyring - herunder at leve op til kvalitetsstandarder f.eks. renrumsarbejde
Dokumentation - herunder brug af informationsledelsessystemer, databaser og litteratursamlinger
De tyske undersøgelser peger på, at en vis (mindre) del af de industrielle operationer, som enten
anvender nanoteknologiske processer eller producerer produkter med nanoegenskaber, udføres af
faglærte med en traditionel erhvervsuddannelse.
De australske og tyske resultater har dannet baggrund for en foreløbig afgrænsning af typer af arbejdsopgaver
og -funktioner, der har været brugt som input i dialogen med de virksomheder, som
har været besøgt og med projektets referencegruppe. Virksomhedsinterviewene og de afholdte
workshops peger på denne baggrund på følgende brede jobfunktioner i danske virksomheder, som
anvender nanoteknologi:
Figur 4: Jobfunktioner og uddannelsestyper i danske virksomheder, som anvender nanoteknologi
Uddannelsestyper
Fysikere,
Bioanalyti-
kemikere, Ingeniører kere,labo- Faglærte Ufaglærte
Jobfunktioner
Forskning og udvik-
biologer
ranterling
Opstilling af testproduktioner
og fremstilling
af prototyper
Vedligehold af produktionsudstyr
Produktion i store og
små serier – ex coating,
samling, maskinbetjening
Løbende udtagning
af produktionsprøver
til kvalitetskontrol og
målinger
Afsluttende kvalitetskontrol
25
Hvis man ser på faglærtes typiske arbejdsområder i den danske industri, kan indførelse af nanoteknologi
forventes at få betydning for en række erhvervsuddannelser. For at identificere hvilke uddannelser,
der eventuelt vil blive berørt, tog vi udgangspunkt i de eksisterende danske erhvervsuddannelser
og de tyske erfaringer. På denne baggrund ville vi i udgangspunktet vente, at de faglærte
medarbejdere i nanoteknologiske produktioner ville have en af følgende uddannelser:
Finmekaniker
Industrioperatør

Industritekniker
Overfladebehandler
Plastmager
Procesoperatør
Vi har da også fundet alle disse uddannelser repræsenteret, i de virksomheder vi har besøgt. Resultaterne
peger på, at procesoperatører, industrioperatører, industriteknikere, plastmagere og overfladebehandlere
arbejder i virksomheder, der har en nanoteknologisk produktion, og har (del)ansvar
for opsætning, drift, overvågning og kontrol med produktionsprocesser, hvor materialer kontrolleres
ned i nanoskalaen. Desuden har et indledende interview med en virksomhed indenfor tribologi (hårde
overflader) påvist, at også klejnsmede (et speciale i uddannelsen til smed) arbejder i nanoteknologiske
produktioner, ligesom der i en af virksomhederne arbejdede en våbenmekaniker (et speciale
i uddannelsen til finmekaniker).
De indledende resultater peger samtidig på, at faggrupper med korte videregående uddannelser som
kemotekniker, procesteknologer og laboranter i stort omfang involveres i praktiske udviklingsaktiviteter,
som i en konventionel produktion normalt ville udføres af eller involvere faglærte.
Personer med en erhvervsuddannelse er utydelige på virksomhedernes nano-radar
Undersøgelsens resultater tyder på, at virksomhederne ikke er opmærksomme på personer med en
erhvervsuddannelse, når de skal rekruttere medarbejdere, som skal drive en nanoteknologisk produktion.
Indførelse af nanoteknologi i produktionen drives i vidt omfang af udviklingsafdelingerne,
som er bemandet med ansatte med en forskningsmæssig baggrund indenfor naturvidenskab og ingeniørvidenskab.
Disse medarbejdere har et meget begrænset kendskab til erhvervsuddannelserne.
For eksempel svarer en akademisk uddannet udviklingschef på spørgsmålet om, hvilke krav man vil
stille ved ansættelse af personer med en erhvervsuddannelse: Virksomheden vil stille krav om, at de
er uddannet som civilingeniører, diplomingeniører eller har en PhD i naturvidenskab, og at de dertil
har forretningsforståelse. Denne udviklingschef opfatter altså ”erhvervsuddannelse” som en (længerevarende)
uddannelse, der retter sig mod erhvervslivet snarere end mod forskning.
Denne mangel på kendskab til EUD er især tydelig i de virksomheder, som har etableret sig på en
forskningstung platform, mens man i traditionelle industrivirksomheder, som indoptager nanoteknologi
i eksisterende produktkoncepter især har kendskab til de uddannelser, man traditionelt har betjent
sig af i produktionen.
Hvilke funktioner har ansatte med en erhvervsuddannelse i produktionen
I de virksomheder, hvor personer med en erhvervsuddannelse er involveret i den nanoteknologiske
produktion, er funktionerne hyppigt knyttet til apparatur. I boksen nedenfor ses for eksempel en
liste over særlige kompetencekrav for en våbenmekaniker, der arbejder med fremstilling af optisk
udstyr:
Arbejdsfunktioner for en våbenmekaniker
Renrumsarbejde,
Finmekanisk samling og måling (kvalitetskontrol)
Produktionsplanlægning og vedligehold, justering og kalibrering
26

Anvendelse af avanceret måleudstyr og PC
Hvilke nye kvalifikationskrav giver nanoteknologi i danske virksomheder anledning til
Når vi ser på kvalifikationskrav i relation til nanoteknologi, peger de tyske kvalifikationsstudier
(Abicht & Schumann 2007, 2008) på, at kompetencer og opgaver relateret til nanoteknologi er meget
proces- og virksomhedsspecifikke. Det har derfor været relevant at undersøge, om noget lignende
gør sig gældende for danske virksomheder, der arbejder med nanoteknologi.
Nanoteknologi dækker som nævnt over et bredt spektrum af teknologier, processer og materialer.
Man kan derfor ikke forvente et simpelt og generelt svar på et spørgsmål om, hvilke kvalifikationer
der kræves for at indgå i en nanoteknologisk produktion, idet det vil afhænge af, hvilken produktion
der er tale om. Alligevel peger undersøgelsen på, at man kan skelne mellem to af kompetencer, som
den ”nanoteknologiske industriarbejder” skal besidde:
Kompetencer, der bygger på viden og færdigheder, som er specifikke i forhold til bestemte
(branche- eller virksomhedsbestemte) processer.
Kompetencer, der bygger på bred viden om nanoteknologi kombineret med brede færdigheder
indenfor sprog, kommunikation og tværfagligt samarbejde.
Eksempelvis er de nano-relaterede kompetencekrav, som følger af våbenmekanikerens arbejdsfunktioner
beskrevet i figuren her:
Krav til viden og færdigheder for en våbenmekaniker, der arbejder
med nanooptisk udstyr
Kendskab til renrums-procedurer
Erfaring med halvleder-processering
Grundlæggende viden om optik (defleksiv og refleksiv optik)
Grundlæggende værktøjer til at løse problemer
I flere af virksomhederne omtaltes de faglærte medarbejdere i første omgang i brede termer som
smede, teknikere, maskinarbejdere eller laboratoriemedhjælpere.
En nærmere undersøgelse af hvilke uddannelser, de faglærte i virksomhederne har, førte til identifikation
af følgende uddannelser med angivelse af deres typiske arbejdsfunktioner:
27

Funktion i produktionen
Erhvervsuddannelse
Opbygning
af testanlæg
Vedligeholdelse,klargøring
og
justering af
produktionsudstyr
28
Produktion
af fysiske
emner
Overvågning
af processer,
målinger
Industriteknikere
Finmekanikere
Våbensmede
Elektrikere
Automatikteknikere
Klejnsmede
Plastmagere
Påføring af
coating
Overfladebehandlere
Procesoperatører
Ved opstilling af produktionsanlæg til testproduktioner og fremstilling af prototyper bliver de faglærtes
praktiske viden om opsætning af produktionslinjer i centrum. Opstilling af nye produktionslinjer
kan også blive relevant ved introduktion af et nyt produkt i produktionen. De faglærte medarbejdere
forventes her at kunne samarbejde med andre medarbejdergrupper (herunder KVU’ere, ingeniører
og andre akademikere), og de udfordres på at skulle opstille linjer med meget følsomt, dyrt
og skrøbeligt udstyr samt ustabile materialer, der skal nøje kontrolleres i processerne. De er typisk
meget erfarne faglærte som indgår i dette arbejde.
Ved produktion af såvel store som små serier af produkter kan de faglærte også spille en central
rolle i at sikre en optimal drift. Det ses eksempelvis inden for virksomheder med et procesteknologisk
produktionsudstyr, hvor procesteknologer og industriteknikere er meget anvendte. På andre
områder (samling og videreforarbejdning af såvel små som store komponenter halvlederprocessering,
o.l.) anvendes dog i høj grad ufaglært arbejdskraft i produktionen. Faglærte vil i sådanne situationer
eksempelvis bidrage til at lave dokumentation og koordination i mindre selvstyrende produktionsgrupper.
Ved udtagning af produktionsprøver vil de faglærte skulle foretage opgaven ud fra bestemte procedurer
og sikre, at dokumentation på prøverne er korrekte. Arbejdet med nanomaterialer adskiller sig
på den måde ikke væsentlig fra andre materialer. I enkelte tilfælde har vi set, at faglærte kan deltage
i målinger, som en del af selve kvalitetskontrollen. I sådanne tilfælde skal den faglærte kunne anvende
mere avanceret måleudstyr og have en nogenlunde god forståelse for kemien eller fysikken
bag målingerne. Ingen steder forventes de faglærte at forstå de kemiske og fysiske grundprincipper
bag nanoteknologien. Blandt nogle elevansvarlige vurderes de faglærte at kunne spille en større
rolle i forbindelse med denne type arbejde i fremtiden. Den væsentligste udfordring i denne sammenhæng
er, at medarbejderne i dag arbejder med mere og mere fint følsomt, skrøbeligt og dyrt
produktions-, måle- og karakteriseringsudstyr. Det sker i takt med, at emner, produkter og udstyr
bliver mindre og mindre. En elevansvarlig udtrykker udviklingen som en overgang fra at bruge et
skydelærred, over flourescensmåling til elektronmikroskopi”

Vedligehold af produktionsudstyr er en vigtig opgave for mange erhvervsfaglige medarbejdere. I
daglig tale kaldes disse for smede eller maskinarbejdere, men der er ofte tale om industriteknikere,
finmekaniker, automatikfagteknikere, værktøjsmagere, våbensmede o.l. Også i denne funktion møder
mange faglærte udfordringer med at skulle
arbejde med mere fint følsomt, skrøbeligt og dyrt
materiale. Dygtige medarbejdere inden for denne
jobfunktion vil også kunne indgå i opsætning af
produktionslinjer.
5.2. Nye/ændrede kvalifikationskrav
Besøgene hos 13 danske virksomheder peger på,
at der er særlige kvalifikationskrav til arbejdet
med nanomaterialer og teknologi for faglærte
medarbejdere. Disse krav knytter sig i stort omfang
til det udstyr og de processer, der anvendes, men også til en generel forståelse af nanoteknologi.
Medarbejderne skal kunne omgås nyt udstyr og materialer sikkert og effektivt og være i stand til
at samarbejde og gå i dialog med andre medarbejdergrupper i forbindelse med udvikling af produktionen
og indførelsen af nye produkter, udstyr mv.
For de få virksomheder i Danmark, der i dag arbejder i renrumsfaciliteter, knytter der sig en grundlæggende
viden og færdigheder til dette arbejde. Det gælder en række procedurer for at holde produktionsanlæg
og emner rene for partikler. Ligeledes er det væsentligt, at medarbejderne er bevidste
om at udstyret i et renrum er særdeles følsomt og dyrt, og således på ingen måde tåler hårdhændet
behandling. Den fornødne viden og færdigheder kan erhverves på et kortere kursus.
Hos få virksomheder indgår nanomaterialer - i form af bundne partikler, overfladebehandlede emner
eller porøse materialer – i selve produktionen. I disse tilfælde bliver nanomaterialerne dog ikke
udviklet af virksomheden selv, men hos en underleverandør eller datterselskab. De fleste respondenter
er enige om, at der ved introduktion af nanopartikler i produktionen kan være behov for, at
medarbejdernes viden om arbejdsmiljømæssige foranstaltninger opgraderes, da visse nanopartikler
mistænkes for at være sundhedsskadelige. Ingen af de deltagende virksomheder anvender dog nanopartikler
som pulver eller i opløst i væsker uden for lukkede systemer.
I nogle tilfælde (opstilling af nye produktionslinjer o.l.) er det væsentlig, at medarbejderne kan indgå
i samarbejde med andre faggrupper. Nogle virksomheder peger på et behov for bedre grundlæggende
viden inden for kemi og fysik i denne sammenhæng. En enkelt virksomhed har sågar sendt
faglærte og ufaglærte medarbejdere på efteruddannelse i kemi.
5.3. Behov for opstilling af nye jobprofiler
I et større projekt har Dr. Abicht og kollegaer fra ISW (Abicht m.fl. 2006) identificeret 18 jobprofiler
i relation til arbejdsområdet i tysk nanoteknologiske industri og forskning. Heraf er 14 specifikke
for bestemte typer af nanoteknologi og anvendelsesområder, men fire er mere generelle og tværgående.
29

Kvalifikationsprofiler i den tyske nanoteknologiske industri
Anvendelsesområde
/ branche
Nanokemi/ materialer/
nanoanalyse
Nanobioteknologi/
nanoanalyse
Nanooptik/ nanoanalyse
Branchespecifikke kvalifikationsprofiler
1) Laboratorieassistent, nanokemi
2) Nanoassistent
3) Forskningsassistent, materialer
4) Specialist i forskning i nanobioteknologi
5) Specialist i biohybridteknologier
6) Specialist i kvalitetssikring
7) Specialist i dokumentation i forbindelse
med nanobioteknologi
8) Produktrådgiver i forbindelse med
anvendelse af nanobioteknologi
9) Specialist i ultrafin optik
10) Specialist i fiberoptik/laserteknologi
11) Produktrådgiver inden for anvendelse
af nanooptik
Nanoelektronik 12) Specialist i nanoelektronik
13) Specialist i maskefremstilling
Kilde: ISW, Cedefop
14) Optoelektronikingeniør
30
Tværgående kvalifikationsprofiler
15) Nanoanalytiker
16) Specialist i nanooverfladebehandling
17) Specialist i dokumentation i forbindelse
med nanoteknologi
18) Produktrådgiver i forbindelse med
anvendelse af nanoteknologi
Nærmere beskrivelser af profilerne findes i fire delrapporter fra ISW (2004a, 2004b, 2004c, 2004d).
Nedenfor gives et eksempel på en profil for en specialist i overfladebehandling. Denne profil kan
meget vel kan være relevant for en række danske virksomheder, der arbejder med overfladebelægninger
og behandlinger.
Jobprofilbeskrivelse: Nanooverfladebehandler
Arbejdsområde og
anvendelse
Kontaktpunkter
med nuværende
kvalifikationer
Kundskaber og
viden -tekniske
færdigheder
Specialist i nanooverfladebehandling i virksomheder og i F&U institutioner med
fokus på nanocoating.
Arbejdsområdet er koncentreret om at producere og behandle ultratynde overflader
inden for en bred vifte af anvendelsesområder.
Området omfatter hele coatingprocessen fra forberedelse af overflader og råmaterialer,
coating og opfølgningsbehandling og kvalitetssikring.
Udover at arbejde med serieproduktion arbejder de også med individuelle emner.
Eksisterende erhverv indenfor fysik, teknik, kemi og mikroteknologi.
Grundig viden om overfladefysik og overfladeteknikker samt overfladeanalyse
(f.eks. mikroskopi, spektroskopi, lasermålingsteknologi).
Grundlæggende matematik, kemi og fysik med indgående kendskab til nanodimensionelle
overflader og tynd coating teknologi.
Grundig anvendelsesrelateret viden og viden om coating og coating procedurer.

Færdigheder og
evner - metodiske
kompetencer
Personlige karakteristika,
sociale
kompetencer
Omfattende viden om materialer og deres karakteristika, især glas, metaller, polymerer
og keramiske materialer.
Viden om klassificerings- og kvalitetsstandarder, f.eks. ISO-standarder såvel som
brugsanvisninger, sikkerhedsdatablade, industriel sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Godt kendskab til engelsk og teknisk engelsk.
Udføre overfladecoating ved hjælp af moderne maskiner og industrianlæg.
Mestre forskellige kemiske og fysiske procedurer i forbindelse med coating af ultratynde
overflader, især inden for kemisk dampudfældning(CVD), PECVD,
MOCVD og fysisk dampudfældning (PVD), forstøvning og katodebuebelægning.
Anvende epitaksiteknikker, vakuummetalisering, tyndfilmteknologi, SOL-GEL processer,
galvanisk adskillelse, coating og kemiske immersionsprocesser.
Udføre coating på metaller og metalforbindelser, polymerer, glas og keramiske
materialer.
Anvende industrielle systemer, instrumenter og maskiner til coating (støbemaskiner,
plasma- og katodeforstøvningssystemer) og styrer processen ved hjælp af
procesteknologi.
Kvalitetssikre halvfabrikata, slutprodukter ved hjælp af analysemetoder til ultratynde
coatings og nanooverflader.
Fleksibilitet, disciplin, kontrollere for tekniske fejl, ansvarlighed
Andet Bæredygtig arbejdsproces
Jobprofilerne fra de tyske undersøgelse kan bruges som inspiration i det danske uddannelsessystem,
og det kan være relevant at lave en egentlig oversættelse af flere udvalgte profiler fra tysk til dansk i
et mere fokuseret projekt i det fremtidige arbejde på området. Det bør dog nævnes, at dels ligger
flere af de opstillede profiler i den tyske undersøgelse på niveauer, der svarer til korte eller mellemlange
videregående uddannelser, dels har vores undersøgelser ikke har givet belæg for, at der indholdsmæssigt
eller volumenmæssig er behov for at opstille nye job og kvalifikationsprofiler, som
baggrund for nye erhvervsuddannelser. Som i eksemplet med overfladebehandleren er der snarere
tale om behov for en løbende tilpasning af eksisterende profiler og uddannelser.
5.4. Behov for efteruddannelse
ISW har for nyligt offentliggjort et nyt studie af efteruddannelsesbehov i den tyske nanoteknologiske
industri (Abicht m.fl. 2008) 1. Studiet analyserede resultatet fra et spørgeskema, der blev besvaret
af ca. 200 virksomheder. Spørgeskemaet adresserede efteruddannelsesbehov blandt henholdsvis
akademikere og faglærte arbejdere. Undersøgelsen viser, at udover funktioner, som direkte
knytter sig til fremstilling eller bearbejdning af nanomaterialer og emner, bliver følgende jobfunktioner
og professioner, hvor der anvendes faglært arbejdskraft, berørt af nanoteknologien:
Salg og service - herunder konsulentarbejde i forbindelse med salg, service og rådgivning
hos kunder
Miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed - herunder udarbejdelse af miljø- og arbejdsmiljøplaner
samt daglig miljø og sikkerhedsledelse.
1 Rapporten kan downloades på: http://www.techportal.de/de/38/1/publications,public,publications_public_detail/590/
31

Ifølge undersøgelsen er de fem største nanorelaterede professioner 1 blandt tyske nanoteknologiske
virksomheder dog fortsat relateret til produktion og udvikling:
Mekatroniker - Kombineret profession i (fin)mekanik og elektronik inden for f.eks. industriel
automatisering
Chemielaborant - Assistent i kemiske laboratorier
Elektroniker - Industriel elektriker og elektroniktekniker
Chemikant - Profession i den kemiske industri
Physiklaborant - Assistent/tekniker i fysiklaboratorier.
De fem professioner er tilknyttet tyske formelle erhvervsfaglige lærlingeuddannelser med kombineret
skole og praktik, der tager 3½ år. Laborantuddannelserne er fokuseret på forsknings- og udviklingsarbejde
på forskningsinstitutioner, F&U afdelinger og andre laboratorier. I Danmark er uddannelser
rettet mod den form for arbejde ikke erhvervsuddannelser, men korte videregående uddannelser.
De øvrige professioner og uddannelser er rettet mod industrien. De tyske uddannelser ”mechatroniker”
og ”elektroniker”, er noget anderledes sammensat, og minder indholdsmæssigt om
danske erhvervsuddannelser som elektrotekniker, automatiktekniker og finmekaniker.
I Tyskland har man identificeret ti områder for efteruddannelsesbehov for erhvervsuddannede i forbindelse
med nanoteknologi (Abicht 2008):
Specialiseret engelsk
Arbejdsmiljø og sikkerhed
Materialevidenskab
Mekanisk ingeniørvidenskab
Team- og samarbejdsevner
Tværfaglig tænkning
Testgennemførsel
Brug af databaser
Kemi
Målinger af partikelstørrelse
Det står dog ikke klart i undersøgelsen, på hvilken måde og hvorvidt disse efteruddannelsesbehov
alene er knyttet til udviklingen eller introduktionen af nanoteknologi på virksomhederne, eller de
også tegner et generelt efteruddannelsesbehov i den tyske industri.
Ud fra en generel betragtning og ved sammenligning med resultaterne fra indeværende undersøgelse
(samt studier af akademiske medarbejderes kvalifikationsbehov i lyset af nanoteknologi) synes
flere af behovene dog at udtrykke reelle behov, der i et vist omfang knytter til udviklingen af nanoteknologi.
Det gælder arbejdsmiljø og sikkerhed (særligt ved arbejde med nanopartikler), tværfaglig
tænkning samt team- og samarbejdsevner (ved forsknings- og udviklingsarbejde), samt testgennemførsel
ved opstilling af nye produktionslinjer og udstyr. Også en bedre grundlæggende forståelse af
kemi og materialevidenskab er blevet nævnt på besøgene hos de danske virksomheder.
1 Beskrivelser af de enkelte professioner findes på tysk via www.berufenet.de og engelsk via www.bibb.de
32

5.5. Opsamling
Samlet set kan det konkluderes, at jobfunktioner i produktioner, som anvender nanoteknologi (produktion,
kvalitetssikring og dokumentation), i dag udføres af faglærte med en baggrund i traditionelle
faguddannelser. De faglærte arbejder dog side om side med ufaglærte (tillærte) og personer
med en kort videregående uddannelse, og de specifikke kvalifikationer i relation til nanoteknologi
er i høj grad erhvervet i jobbet. Der synes ikke tegn på behov for at opstille særlige nye kvalifikations-
og jobprofiler, men at der kan være behov for løbende at tilpasse eksisterende profilbeskrivelser.
Konkrete krav til faglærtes kompetencer som direkte konsekvens af nye anvendelser af nanoteknologi
og nanomaterialer synes på nuværende tidspunkt at begrænse sig til tre generelle områder:
Generel viden om terminologi, materialer og udstyr der knytter sig til den nanoteknologiske
udvikling.
Kendskab til og færdigheder indenfor sikker brug af nanopartikulære produkter
Tilpasset brug af eksisterende produktionsudstyr og teknikker - for eksempel inden for
iblanding, støbning, formning og overfladebehandling - samt øget anvendelse og vedligehold
af mere fint følsomt måle- og karakteriseringsudstyr i forbindelse med kvalitetskontrol
og diverse målinger i produktionen.
Det er særligt vigtigt at påpege, at viden og kompetencer på dette område i meget høj grad knytter
sig til meget specifikke anvendelser, udstyr og materialer. Derfor kan der også være stor forskel på
hvilke teknikker og teknologier, der vil være relevant at introducere til på de enkelte uddannelser.
33

6. Nanoteknologi i de danske erhvervsuddannelser
”Man skal have en generel intro til, at når man kommer ned på nanoskala, så ændrer verden
sig!” (direktør i dansk nanoteknologisk virksomhed)
Nedenfor diskuterer vi, hvilke konsekvenser undersøgelsens resultater bør have for erhvervsuddannelserne
i Danmark:
Hvilke indgange og uddannelser vil påvirkes på et 5-årigt sigt? På længere sigt?
Er der behov for helt nye uddannelser?
Er der behov for justeringer eller ændringer af eksisterende uddannelser? Hvilke?
Er der behov for udvikling af nye moduler, der kan indgå i flere uddannelser?
6.1. Indgange og uddannelser
Undersøgelsen peger på, at nye krav til kompetencer i industrien i tilknytning til brug af nanoteknologi
især findes indenfor indgangene Produktion og udvikling og Strøm, styring og IT. Elever og
udlærte fra andre indgange, som arbejder i industrien (fx mejerister eller grafiske teknikere) vil
kunne komme i berøring med nanoteknologiske materialer i deres arbejde, men det er vurderingen,
at dette ikke bør give anledning til særligt fokus på nanoteknologi i disse uddannelser.
Vi har fundet, at der allerede nu arbejder faglærte med uddannelser fra disse to indgange i nanoteknologisk
produktion eller produktion, hvor manipulation eller måling på nanoskala indgår. De uddannelser,
vi har registreret, er følgende:
Industritekniker
Finmekaniker / Våbensmed
Elektriker
Automatiktekniker
Klejnsmed
Plastmager
Overfladebehandler
Procesoperatører
Herudover har den nanoteknologiske industri efter vores vurdering umiddelbar interesse for yderligere
et par beslægtede uddannelser. Denne vurdering bygger på den indsamlede viden om arbejdsopgaver
i den nanoteknologiske produktion sammenholdt med uddannelsernes indhold og sigte,
som det fremgår af bekendtgørelserne:
Elektriker med specialet styrings- og reguleringsteknik
Elektrotekniker
Elektronikfagtekniker
Værktøjsuddannelsen
De virksomheder, som forventer at ansætte flere med en erhvervsuddannelse inden for en overskuelig
fremtid, nævner især industriteknikere, finmekanikere, overfladebehandlere og procesoperatører.
34

De fleste af de personer med disse uddannelser, der i dag arbejder med nanoteknologi i virksomhederne,
har i løbet af deres ansættelse gennemgået intensiv kompetenceudvikling i form af sidemandsoplæring
eller virksomhedsintern efteruddannelse. Det er derfor relevant at spørge, om det
ville være hensigtsmæssigt at opdatere eller justere disse uddannelser, så de bedre imødekommer
virksomhedernes behov.
Der er flere aspekter af dette spørgsmål:
1. Volumen: Er der, eller vil der indenfor en ca. 5-6-årig horisont være, tilstrækkelig efterspørgsel
efter medarbejdere med ”nano-kvalifikationer” til at retfærdiggøre ændringer i indholdet
af de nævnte uddannelser?
2. Specificitet: Er ”nano-kvalifikationerne” så virksomhedsspecifikke, at det ikke giver mening
at integrere dem i uddannelserne?
Volumen i efterspørgslen efter nanokvalifikationer
Undersøgelsen peger på, at det endnu er et meget lille antal faglærte, som arbejder med nanoteknologi
i den danske industri. Vi har fundet, at opgaver i produktionen, som i ”konventionelle” produktioner
sædvanligvis varetages af faglærte, i de nanoteknologiske produktioner i et vist omfang varetages
af ufaglærte (tillærte) og af personer med en kort videregående uddannelse. Virksomhederne
anvender ufaglærte i disse funktioner af flere årsager:
For at reducere lønomkostningerne;
Fordi virksomhedens ledelse ikke har tilstrækkeligt kendskab til erhvervsuddannedes kvalifikationer
Fordi virksomheden vurderer, at de faglærtes kvalifikationer ikke modsvarer opgaverne i et
omfang som retfærdiggør lønforskellen.
I denne forbindelse peger en af de interviewede på en ”hønen og ægget-problemstilling” i forholdet
til erhvervsuddannelserne. Når virksomhederne ikke aktivt efterspørger opdatering af erhvervsuddannelserne,
sker der ikke ændringer i indholdet af grund- og hovedforløb. Det betyder, at virksomhederne
i mindre omfang efterspørger de faglærte, hvis kompetencer ikke opfattes som up-to-date,
og i nogen tilfælde endda går så vidt som til at importere medarbejdere fra udlandet eller forlægge
delproduktioner til udlandet. Den interviewede peger på, at hvis erhvervsuddannelserne bestræbte
sig på at levere elever med kompetencer helt ude på den teknologiske forkant, ville disse medarbejdere
i højere grad kunne være med til at drive udvikling og innovation i virksomhederne, og efterspørgslen
efter personer med erhvervsuddannelser ville stige. Samtidig kunne en teknologisk opgradering
medvirke til at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for unge med ambitioner om at arbejde
med ny teknologi.
6.2. Behov for helt nye uddannelser
Analyser fra USA og Tyskland peger på, at det på nuværende tidspunkt vil være relevant at oprette
efteruddannelser og nye uddannelser, der kvalificerer til stillinger som specialassistenter og specialteknikere
inden for ex. laboratorie-, forsknings- og udviklingsarbejde, herunder samt opstilling og
kvalitetssikring af nanoteknologiske produktionslinjer. De profiler som foreslås, indeholder imidlertid
teoretisk viden og færdigheder ud over det niveau, som i dag findes i de danske erhvervsuddannelser.
35

Endvidere har vores undersøgelse ikke fundet belæg (hverken i indhold eller volumen) for, at der i
dansk sammenhæng eksisterer egentlige nanoteknologiske jobprofiler i selve produktionen, og det
taler imod at overveje at udvikle en eller flere særlige erhvervsuddannelser med nanoteknologisk
fokus. Den danske nanoindustri har en meget lille omfang, og at nanovirksomhedernes andel af
produktionen forventes ikke at stige hurtigere end at virksomhederne kan følge med ved at bruge
intern og ekstern efteruddannelse. Da den danske nanoindustri ydermere er anvendelsesorienteret,
er viden om de funktionelle sammenhænge, processer og produkter, som nanoprodukter eller nanoegenskaber
indgår i, lige så vigtigt som viden om nanoteknologi. Når man producerer fx vandrensningsfiltre
med nanoegenskaber, er der mange andre egenskaber ved produktionsprocessen og
produkter, som er vigtige og som kræver håndværksmæssige færdigheder som ikke er relateret til
nanoteknologi. Derfor rekrutterer nanovirksomhederne medarbejdere med en del forskellige erhvervsuddannelser
på baggrund af disses kernekompetencer som fx finmekanikere og plastmagere.
6.3. Justering eller ændringer af eksisterende uddannelser
Hvor der altså ikke i den nuværende situation synes at være behov for at etablere helt nye erhvervsuddannelser
med fokus på nanoteknologi, synes der til gengæld at tegne sig et klart behov for justering
af en række videns- og færdighedsområder i en række eksisterende uddannelser. Disse vidensområder
og de uddannelser, der foreslås integreret er nærmere beskrevet nedenfor.
Opdatering af operationel viden og færdigheder efterlyses
Såvel virksomhedsinterview som interview med eksperter og samtaler med referencegruppen har
peget på følgende områder som centrale:
Renrumsarbejde: I mange af de nanoteknologiske virksomheder foregår dele af produktionen
i rum med kontrolleret atmosfære for at forhindre at makropartikler (fx støv) forurener
de nanoteknologiske processer. Der kan være tale om store rum, hvor personer færdes iført
”rumdragt” eller om mindre lukkede kasser, hvor manipulation foregår med IT-styrede nanoværktøjer
og måling foregår ved hjælp af vision-udstyr. Med vækst i brugen af nanomaterialer
og – egenskaber, kan viden og færdigheder knyttet til renrum forventes at spille en stigende
rolle i virksomhederne.
Servicering af nanoteknologisk produktionsudstyr. Hvor virksomheden selv producerer
komponenter med nanoegenskaber, bruges der særligt produktionsudstyr, som skal opstilles
og serviceres på lige fod med ”konventionelt” produktionsudstyr.
Analyser og karakterisering med nano-måleudstyr. Undersøgelsen peger klart på at komplekse
og videnstunge produkter fra Danmark i stigende grad vil indeholde nanoteknologiske
komponenter. Hvor dette er tilfældet, kræves der nanomåleudstyr til at foretage den
løbende kvalitetskontrol af produkterne.
Nano-overflader. Det forventes, at både procesindustrielle virksomheder og andre industrier
i stigende grad vil anvende eller fremstille materialer med særlige overfladeegenskaber
fremkommet ved brug af nanoteknologi. For de medarbejdere, som fremstiller disse overflader
enten ved påføring eller gennem andre processer vil et kendskab til nano-overfladers
egenskaber og de teknikker, som skal bruges for at skabe disse egenskaber være relevant.
36

Påføring af coating. I forbindelse med påføring af nanoteknologiske overfladecoatings er der
særlige krav til såvel færdigheder som viden, herunder viden om særlige sundhedsmæssige
forholdsregler.
Nedenfor er disse fem områder stillet op i tabelform sammen med de uddannelser, hvor det foreslås,
at der sker justering indenfor området.
Videns- og færdighedsområder (moduler) og forslag til uddannelser, hvor de kan integreres 1
Videns- eller færdighedsområde
Erhvervsuddannelse
Renrumsarbejde
Servicering
af nanoteknologiskproduktionsudstyr
37
Analyser og
karakterisering
med
nanomåleudstyr
Nanooverflader
Industritekniker
Finmekaniker
Elektrikere med specialet
styrings- og reguleringsteknik
Påføring af
coating
Automatikteknikere
Elektroteknikere
Elektronikfagteknikere
Værktøjsuddannelsen
Plastmager
Overfladebehandlere
Procesoperatører
… men generel forståelse efterspørges i lige så stort omfang
Ud over de virksomhedsrettede videns- og færdighedsområder peger stort set alle interviewede i
virksomhederne på et behov for en generel og overordnet forståelse for nanoteknologi og de tilknyttede
naturvidenskabelige discipliner (især fysik og kemi). Det foreslås, at eleverne som en del af
grundforløbet får en generel introduktion til nanoteknologi, så de som nyuddannede ikke er fremmedgjorte
overfor fagudtryk som genmodificering, nano-overflader m.v.
Konkret foreslås det, at undervisningen i fysik, matematik og kemi ved hjælp af ”spektakulære cases”
introducerer eleverne til overordnede begreber der knytter sig til brugen af nanoteknologi. Et
tilsvarende forslag handler om, at uddannelsesstederne kan kompensere for de manglende muligheder
for selv at demonstrere det avancerede udstyr ved at eleverne får mulighed for kortere ophold
eller besøg i forskellige typer af virksomheder, så de kan få lejlighed til at se forskellige typer af
produktionsprocesser og – udstyr.
En af de interviewede udtrykker det således:
”Erhvervsuddannede personer skal lære at acceptere nanoteknologi, men de skal ikke nødvendigvis
forstå det”.
1 I tabellen er områder, hvor der er en klar indikation af, at nye videns - og færdighedsområder kan integreres, markeret.

Sikkerhedsdimensionen
”Hvis man står og håndterer nanopartikler og de er 100 nm i diameter eller mindre så sker
der mange ting vi endnu ikke ved noget om”
Omgang med nano-partikler, især hvor de findes som frie partikler eller i opløsning, kan være forbundet
med sikkerhedsrisici. Flere af de interviewede foreslår derfor, at erhvervsskolerne indarbejder
introduktion til disse risici i den undervisning, som vedrører arbejdsmiljø og sikkerhed. Undervisningen
skal være så praktisk orienteret som muligt. Det foreslås, at skolerne i samarbejde med
virksomhederne/virksomhedernes sikkerhedsorganisationer eller producenter informerer og viser
cases af situationer, hvor man skal tage bestemte forholdsregler.
De virksomheder, som er i berøring med erhvervsuddannelserne, anbefaler, at nanoteknologi integreres
på uddannelserne som tilvalgsmulighed eller specialisering.
6.4. Eksisterende uddannelsestiltag i udlandet
I de følgende afsnit beskriver vi til inspiration kort erfaringer og resultater fra en række internationale
studier, publikationer og interview med eksperter. I enkelte afsnit gives også eksempler på allerede
eksisterende tiltag og uddannelsesudbud på erhvervsuddannelsesområdet i de respektive lande.
Tyskland
I Tyskland findes en række uddannelsesmuligheder – primært blandt universiteter og faghøjskoler
(videregående erhvervsuddannelser). Cebulla m.fl (2006) fra VDI Technologiezentrum har afdækket
uddannelsesmulighederne i Tyskland 1 . På siderne findes blandt andet links til 24 uddannelsesinstitutioner,
der tilbyder nanoteknologisk efteruddannelse. Målgruppen for størstedelen af seminarer
og kurser er akademikere og ledere inden for produktion, F&U samt kommunikation. Få uddannelsestilbud
kan også have relevans for faglærte, folkeskoler, befolkning mv., som kursustilbuddet i
tabellen nedenfor viser.
Udvalgte kursusudbud fra MST Academy
´
Kursus
Tillægskvalificering (E-
Læring)
Mikrotekniker -
Basiskvalifikation fuldtid
Forudsætninger Bemærkninger
Beskæftigede i mikro/nanoteknologiskevirksomheder
(ufaglærte)
Personer, som søger
arbejde i mikro/nanoteknologiskevirksomheder
1 Resultaterne findes på http://www.nano-bildungslandschaften.de/ og www.techportal.de
38
Kursus, som afvikles en dag om ugen
over en periode
Der forudsættes god almenviden og
teknisk forståelse

Australien
I Australien har regeringen i flere år haft øje for behov for uddannelse og opkvalificering i lyset af
nanoteknologiens udbredelse. I New South Wales og Victoria har man således arbejdet systematisk
med at identificere uddannelsesbehov inden for erhvervsuddannelserne (TAFE, Technical And
Further Education) i lyset af nanoteknologiens udvikling. I begge regioner findes et stigende antal
virksomheder, der arbejder med udvikling og produktion af produkter, der bearbejdes med nanoteknologisk
produktionsudstyr og/eller indeholder nanomaterialer. Ligesom i Danmark er der ikke her
tale om en større produktion af nanopartikler.
I Victoria har man ligeledes gennemført flere projekter (SHINE, In2Nanotech, Nanobits Education
Kit) til at understøtte en tidlig introduktion til nanoteknologi i folkeskolen 1 . Projekterne tager samme
udgangspunkt som det amerikanske program for tidlig integration, og søger ligeledes at anvende
nanoteknologi som platform for at skærpe interessen for videregående uddannelser inden for de
naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Undervisningsmaterialer og vejledninger fra SHINE
projektet er under bearbejdning for at kunne indgå i et national curriculum i år 2011 2 .
USA
Nanoteknologi er sat på dagsordenen i USA af National Science Foundation (Roco 2007). NSF har
gennem flere år indtænkt folkeoplysning og tidlig integration i uddannelsessystemet (se oversigten
over USA’s uddannelsesstruktur nedenfor), som en central og integreret del af offentlige investeringer
på området. Bl.a. for at imødekomme en række sociale implikationer og legitimering af store
offentlige investeringer i nanoteknologisk forskning og udvikling (Roco 2007)
Uddannelsesindsatserne i USA har primært været rettet mod universiteter, folkeskolen og gymnasiet.
Ex Research Experience for Teachers programmet 3 og K-12 programmet 4 , som har inspireret til
lignende initiativer i Taiwan og Japan.
Indenfor de seneste 2 år er der også taget initiativer til at understøtte erhvervsfaglige uddannelser og
efteruddannelsestilbud under programmet Advanced Technology in Education (ACE). ACE har
blandt andet finansieret et regionalt udviklingsprojekt, som har koblet secondary schools (almen
uddannelse, 11-17-årige), colleges (kan både være erhvervsuddannelser og almene uddannelser) og
en industriklynge inden for elektronik, photonik og sensorområdet til i fællesskab at udvikle nanoteknologisk
efteruddannelsestilbud rettet mod:
Mikro- og nanoelektroniske materialer
Tyndfilm og overfladebehandling
Produktion af måleudstyr
Sensorteknologi (herunder bio-sensorer)
1 Se evt. www.nanovic.com.au
2 Materialet publiceres i løbet af vinteren 2008/2009 på www.nanovic.com.au
3 For yderligere oplysninger se venligst: http://www.nnin.org/nnin_ret_programs.html
4 For yderligere oplysninger se venligst: www.k12.com
39

Virksomhederne i projektet, som typisk er veletablerede højteknologiske små og mellemstore virksomheder,
ligger i Upper Northeast-regionen og projektet gennemføres i samarbejde med Dakota
County Technical College (DCTC), University of Minnesota og Northwestern University 1 .
De udviklede uddannelsestilbud er fokuseret på erhvervsfaglige kvalifikationer svarende til postsecondary
level, som svarer nogenlunde til danske erhvervsuddannelser, men rækker op i det, vi
kender som korte videregående uddannelser. Se tekstboksen for et eksempel på et eksisterende kursustilbud
fra DCTC.
Fundamentals of nanotechnology / grundlæggende nanoteknologi
Andet halvår fokuserer på materialetekniske, kemiske og fysiske aspekter af nanoskalaen. Kurset begynder
med en diskussion af grundlæggende materialeegenskaber og hvordan miljøet kan påvirke
egenskaber og opførsel ved et materiale. Krystalstruktur og materialeegenskaber diskuteres dernæst
med vægt på forskelle ved omgang med materialerne og målemetoder. Idet halvlederteknologi anvendes
som grundlag, introduceres eleverne til begreber og begrænsninger ved fotolitografi og ætsning.
Nye tilgange til elektroniske kredsløb introduceres når eleverne har opnået forståelse for nuværende
processer og operationelle begreber for dagens elektroniske udstyr. Sluttelig bliver begreber i tilknytning
til væskemekanik, optik, fotonik og lasere diskuteret med vægt på nyt udstyr og anvendelser som
anvender nanoegenskaber. Eleverne skal have forudsætninger i fysik og kemi.
Omfang: 1 semester, 8 timer/uge, heraf tre i værksteder/undervisningslokaler.
(Kilde: www.dctc.edu)
Uddannelsestilbuddene i projektet er målrettet diverse produktionsmedarbejdere og teknikere, som
arbejder i en række jobfunktioner:
Produktionslinje: Opstilling, indstilling, overvågning og vedligehold af produktionsudstyr
Kvalitetssikring: Diverse målinger og dokumentation. Ofte under supervision af en ingeniør.
Mikroskopi (atomic force, dual beam, electron probe, scanning probe m.v.) til materialemålinger
og manipulation samt renrumsarbejde.
For alle områder gælder, at miljø, sundhed, sikkerhed og etik fylder meget i uddannelsen. Projektet
er netop blevet udvidet til et nationalt projekt (nano-link), hvorved der satses på at blive udviklet
lignende samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og regionale industriklynger 2 .
England og Wales
England og Wales har initieret programmer for identificering af kvalifikationsbehov vedrørende
nanoteknologi, og flere universiteter samt virksomheder har været involveret i oplysnings- og uddannelsesaktiviteter
på området. Initiativer har været spredt over hele uddannelsessystemet.
I England og Wales har man taget initiativ til såvel behovsanalyser og oprettelsen af kortere efteruddannelser
for teknikere og et bredt uddannelsesforløb for ledere, designere og produktionsteknikere
inden for mikro- og nanoteknologiområdet 1 .
1 Se mere om projektet på http://www.dctc.edu/future-students/programs/nanoscience-technology.cfm
2 For yderligere information se evt.: http://www.dctc.edu/visitors-community/news/releases/09172008a.cfm).
40

MNT-akademiet (MNT: Mikro/NanoTeknologi) i Wales har udviklet og afprøvet kortere kurser
samt et lærlingeforløb. Eksisterende endags introduktionskurser i Wales omfatter:
MNT Business Development Workshop - Cardiff University
Photolithography - Bangor University
Laser Micromachining - UK Laser Micromachining Centre, Bangor
Print Technologies - Swansea University
Plasma technologies - Cardiff University
Beam technologies - Cardiff University
De fem sidstnævnte kurser relaterer sig til forskellige nanoteknologier, som også er nævnt indledningsvist
i rapporten i forbindelse med definitionen af nanoteknologi. MNT Academy har ligeledes
gennemført lærlingeforløb, som omfatter følgende hovedelementer:
Introduktion til mikrofabrikation;
Direkte præcisionsfabrikation;
Laserfabrikation,
Omgang med MNT,
Integration og pakning,
Kvalitetsstyringssystemer,
Sundhed og sikkerhed
Lærlingeforløbet giver merit svarende til National Vocational Qualification level 3 2 , svarende til
ISCED 3a og 3b (upper secondary education) og det danske EUD-niveau 3 .
Øvrige lande
Som en del af kortlægningen er eksperter fra yderligere to lande (Polen og Irland) og litteratur om
udviklingen i EU og Asien blevet studeret. Erfaringer herfra viser, at nanoteknologi kun i meget
begrænset omfang er introduceret i uddannelsessystemet på niveauer under bachelorniveau, og at
industriens behov for arbejdskraft med nye nanoteknologi-relaterede kvalifikationer endnu ikke er
nærmere undersøgt (Malsch 2008).
Kortlægningen har ikke identificeret specifikke nanoteknologiske kurser eller temaer på de eksisterende
erhvervsfaglige uddannelser. På såvel Københavns Nanoscience Center (KU og DTU) og
iNANO (AAU og AUC) er der udviklet efteruddannelsesforløb for faglærer, og udarbejdet diverse
1 Se evt. www.mntacademy.org
2 Kompetence der omfatter viden anvendt I en bred vifte af arbejdsopgaver udført i forskellige kontekster, hvoraf de fleste er komplekse
og ikke-rutiniserede. Opgaverne omfatter betragtelig ansvar og autonomi og indebærer ofte, at vedkommende forestår kontrol
og vejledning af andre (oversat fra www.qca.org.uk).
3 Se. evt. http://eacea.ec.europe.eu. For mere information om de enkelte kurser se www.mntacademy.org. Foruden disse kurser er der
under NMT-academiet udarbejdet en række online introducerende kursusmateriale (se
http://mnt.globalwatchonline.com/epicentric_portal/site/MNT/menuitem.bbfabc6dc7babf428ccece35ebd001a0/?mode=)
41

undervisningsmaterialer med introduktion i nanoteknologi til brug i de gymnasiale og erhvervsfaglige
uddannelser 1 .
Ved EuroIndiaNet-projektet under EU’s RP6 er der identificeret en række initiativer til at etablere
erhvervsfaglige kurser og træningsprogrammer i Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, England og
Tyskland (EuroIndiaNet 2007). Dokumentet giver endvidere en god oversigt over uddannelsesprogrammer
og udbud af kurser på alle uddannelsesniveauer i EU og Indien.
I en række EU-lande (Danmark udeladt) har man været involveret i flere EU-projekter under bl.a.
RP6 og RP7 for at fremme oplysning og interesse om nanoteknologi i folkeskolerne, samt skabe
tillid og legitimitet omkring offentlige investeringer hos den brede offentlighed ved folkeoplysning
om teknologiske muligheder, risici samt etiske udfordringer (Bonazzi & Palumbo 2007 m.fl. 2 ). Under
projekterne har der blandt andet været afholdt temadage, kampagner og sommerskoleforløb
målrettet elever på folkeskoler og studerende på videregående uddannelser. Kun i mindre omfang
har indsatser været målrettet de gymnasiale og erhvervsfaglige områder.
I Taiwan og Japan har man med inspiration i den amerikanske model etableret programmer for tidlig
integration af nanoteknologi i folkeskolen (K-12 programmer) med en blanding af temadage,
workshops og diverse e-læringsredskaber 3 .
6.5. Opsamling
Generelt kan det konkluderes, at introduktionen af nanoteknologi i uddannelsessystemets niveauer
under kandidat- og bachelorniveauer fortsat er meget beskedent i udlandet – og ikke mindst på det
erhvervsfaglige område.
Omend nanoteknologien udvikler sig hastigt, vil den næppe give anledning til samme radikale ændringer
i uddannelsessystemet, som det tidligere er set med IT-udviklingen. Nanoteknologi skaber
ikke i samme grad generiske uddannelsesbehov hos brugerne, som den øgede IT-anvendelse får
skabt.
Uddannelsesbehov og regionale industrier
Internationale erfaringer tyder på, at uddannelsesbehov kan opstå omkring større industrier, der
formår at omsætte nanoteknologisk forskning til masseproduktion. Nanoteknologien forventes derfor
kun i beskedent omfang at påvirke EUD udenfor produktionsrelaterede fag i industrien.
Behovet for EUD og efteruddannelse er meget afhængig af regionale industrier og dets optag af
nanoteknologiske anvendelser fra forskning. Som eksempel ses den elektroniske industri, der er
langt fremme i dets udvikling af nanoteknologiske materialer og har meget samarbejde med stærke
F&U-miljøer. Derfor har industrien også efterspurgt kvalificeret erhvervsfaglig arbejdskraft på dette
område.
1 Se f.eks. Nano-DTU 2008 og iNANO 2008 samt tilhørende opgavemateriale på www.nano-dtu.dk og www.inano.dk
2 Se evt. også http://cordis.europa.eu/nanotechnology
3 Se f.eks. www.tgnt.org
42

Modeller for integration af nanoteknologi i uddannelsessystemet
En væsentlig drivkraft for introduktionen af nanoteknologi i uddannelsessystemer har været et ønske
om at bruge nanoteknologi til at skabe interesse og tiltrække flere studerende til de videregående
natur- og teknikfaglige uddannelser. Derfor har den primære målgruppe for internationale initiativer
været folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. En tidlig introduktion til nanoteknologi og
nanomaterialer i folkeskolen kunne i midlertidig også fungere som en platform for videre uddannelse
i EUD.
Internationale erfaringer tyder på, at den nanoteknologiske udvikling er på et stadie, der ikke tegner
et bredt behov for særlige nanoteknologiske uddannelser på erhvervsfagligt niveau, men at der i takt
med et større industrielt optag af teknologierne vil opstå behov for opkvalificeringsmuligheder – fx
i brugen af ny produktionsteknologi, kvalitetssikring og et grundlæggende kendskab til miljø, sundheds-
og sikkerhedsaspekter ved arbejdet med nanomaterialer. Internationale surveys og flere deltagere
i dette projekts ekspertpanel peger på et behov for efteruddannelse og livslang læring som model
for en bredere introduktion af særlige kvalifikationer i relation i nanoteknologien. Dette kan
eventuelt indtænkes i EUD-systemet via trin 3 modeller 1 eller anden praksisnær efteruddannelse. På
den måde kan uddannelserne målrettes det aktuelle optag af nanoteknologi og udviklingsniveau i
specifikke brancher.
Erfaringer fra fx USA og Tyskland viser, at der på nuværende tidspunkt kan være behov for oprettelsen
af efteruddannelser og selvstændige KVU’er, der kvalificerer til stillinger som specialassistenter
og specialteknikere inden for ex. laboratorie-, forsknings- og udviklingsarbejde samt opsætning
og kvalitetssikring af nanoteknologiske produktionslinier.
1 Se evt. www.tur.dk
43

7. Diskussion af metoder til identifikation af kvalifikationsbehov
Projektets metodik bygger på at bruge udenlandske erfaringer som baggrund for en undersøgelse,
analyse og løbende diskussion med danske virksomheder og ressourcepersoner af eventuelle behov
for nye eller ændringer af nuværende industrielle erhvervsuddannelser i Danmark. I dette kapitel
diskuteres erfaringer med brugen af projektets metodik, og mere specifik styrker og svagheder af de
specifikke erfaringer og redskaber, som er indhentet fra udlandet.
7.1. Empirisk triangulering
Analysen i denne rapport bygger på en triangulering af empiriske input, der repræsenterer tre perspektiver
- rapporter og udsagn fra udenlandske eksperter (ekspertpanel), observationer og udsagn
fra besøg og interview på danske virksomheder samt danske eksperter og ressourcepersoner inden
for uddannelse, industri og nanoforskning (referencegruppe). Hvert perspektiv har styrket analysen
på forskellig vis.
De udenlandske erfaringer har bidraget på tre områder.
Tidligere kortlægninger og rapporter har skabt et bredt overblik over nuværende og fremtidige
anvendelsesområder af nanoteknologi og nanomaterialer. Ud fra dette har det været
muligt at lave en checkliste over teknologier, materialer og anvendelser, som undersøgelsen
måtte omfatte.
Udenlandske kortlægningsprojekter har givet metodiske input og redskaber til undersøgelsen
af specifikke kvalifikationsbehov og udviklingstendenser i dansk industri.
Input fra udenlandske eksperter har givet inspiration og eksemplariske input til projektets
løbende diskussioner af mulige/nødvendige tilpasninger af erhvervsuddannelser (og uddannelsessystemet
generelt).
Forud for analysen var danske erfaringer med nanoteknologi i uddannelsessammenhæng (og særligt
i erhvervsuddannelsessammenhæng) yderst sparsomme. Der var desuden en række definitoriske
uklarheder omkring begrebet nanoteknologi. Derfor har udenlandsk input været afgørende for at
kunne afgrænse og fokusere den danske undersøgelse. De udenlandske erfaringer har ligeledes været
brugt til at konkretisere de løbende diskussioner (f.eks. i referencegruppen).
Input fra besøg og interview hos danske virksomheder har givet projektet dets afgørende input på
flere områder.
Besøgene har bidraget til en yderligere afgrænsning af relevante anvendelsesområder i en
dansk kontekst.
Besøgene har givet en umiddelbar afklaring af eksisterende kvalifikationsbehov for justeringer
af erhvervsuddannelser. En række teknologier og anvendelsesområder viste sig at høre
andre medarbejdergrupper og fremtiden til (f.eks. en række teknologier til mikroskopi),
mens nye anvendelser af nanomaterialer med traditionel produktionsudstyr vidste sig være
relevant i en dansk sammenhæng i den nærmeste fremtid.
Besøgene (især hos de mere forskningsorienterede virksomheder) har givet anledning til refleksion
over eventuelle fremtidige anvendelsesområder og kvalifikationsbehov.
44

Besøgene har givet et indblik i den uddannelsespraksis, der anvendes på virksomhederne inden
for området.
Ud over de mere generelle kendetegn ved nanoteknologi er nye kvalifikationsbehov tæt knyttet til
specifikke anvendelser. Den danske industri og anvendelse af nanoteknologi stemmer ikke nødvendigvis
ens med udlandet. Derfor kan udenlandske erfaringer ikke reflekteret og uden tilpasning
overføres til danske virksomheder, og de danske erhvervsuddannelser.
Danske eksperter og ressourcepersoner inden for uddannelse, industri og nanoforskning (referencegruppe)
har på flere punkter været afgørende for at omsætte udenlandske og danske udviklingsperspektiver
til en vurdering af behovet for justeringer af erhvervsuddannelser i Danmark.
Gruppen af danske eksperter og ressourcepersoner har bidraget til fokusering af undersøgelsen
og analysen.
Gruppen har bidraget i diskussioner vedrørende relevansen af udenlandske eksempler på
kvalifikationsbehov og uddannelsestiltag i dansk sammenhæng.
Gruppen har bidraget til at kvalificere kvalitative input fra undersøgelse af (et forholdsvist
afgrænset antal) danske virksomheder.
Referencegruppen bør fremover anvendes i den løbende overvågning af udviklingstendenser og
identifikationer af kvalifikationsbehov i lyset af den nanoteknologiske udvikling, som må forventes
i fremtiden at spille en endnu større rolle i industrien og de danske erhvervsuddannelser.
Nedenfor er trianguleringen illustreret i en simpel model. Modellen viser, hvordan udenlandske og
danske erfaringer og tendenser i den industrielle anvendelse af nanoteknologi og nanomaterialer kan
skabe input til udviklingen af danske erhvervsuddannelser i en dialog mellem industri, uddannelser
og forskning.
Udenlandsk
udvikling og
erfaringer
Industri, uddannelser,
forskning
Dialog
Input til udvikling
af EUD
Nanoteknologi er et teknologisk område i udvikling, hvor vi endnu har til gode at se dets fulde potentiale.
Derfor er det væsentlig fortsat også at se efter erfaringer og tendenser i udlandet. Med de
uklarheder og sparsomme erfaringer, der findes i det danske uddannelsessystem (og særligt på erhvervsuddannelserne)
med nanoteknologi, er det derfor oplagt at bruge en triangulering af empiri og
perspektiver i lighed med ovenstående model til identifikation af kvalifikationsbehov i lyset af nanoteknologiens
udvikling - også i det fremadrettede arbejde.
45
Dansk udvikling
og erfaringer

7.2. Anvendeligheden af en systematiseringsmatrix
Til at identificere kvalifikationsbehov i Danmark har projektet taget udgangspunkt i metoden bag en
tysk kortlægning af identifikationsbehov - herunder systematiseringsmatrix til identifikation af
fremtidige kvalifikationsbehov (Abicht m.fl. 2003). Kortlægning af den tyske industri har taget udgangspunkt
i nedenstående sektormodel (Abicht m.fl. 2003), der kobler kvalifikationsfelter til fire
overordnede nanoteknologiske udviklingsområder, med grundlæggende kompetencer inden for nanoteknologisk
analyse og tværgående innovationsrelaterede kompetencer.
Nanoanalyse
Kilde: ISW (oversat til dansk)
Nanoelektronik
Nanooptik
Nanobio/nanomedicin
Nanokemi/materialer
Tværfaglige og
innovative kvalifikationer
De seks udviklingsområder kan også identificeres i dansk forskning og industri, og de dækker bredt
set dansk anvendelse og udviklingsområder inden for nanoteknologi. I Andersen (2005) og Tønning
& Poulsen (2007) findes nærmere beskrivelser af nanoteknologiske anvendelses- og udviklingsområder
i Danmark - herunder også hvilke virksomheder/universiteter, der arbejder inden for området,
og hvilket udviklingsstadie de forskellige områder er på i Danmark.
7.3. En revideret systematiseringsmatrix
På baggrund af ovenstående sektortilgang samt en række forhold vedrørende specifikke nanoteknologiske
produktionsmetoder (se også definitionen af nanoteknologi indledningsvis i denne rapport)
har det tyske studie udviklet en systematiseringsmatrix til identifikation af specifikke udviklings- og
anvendelsesområder af nanoteknologi.
Til en grundig kortlægning af danske forskningsinstitutioner og virksomheders brug af nanoteknologi
giver matrixen et solidt grundlag for at skabe overblik over de specifikke teknologier, materialer
og arbejdsprocesser, der er relevante at forholde sig til i den løbende identifikations af kvalifikationskrav.
Ved at se på udviklingstrin for de specifikke teknologier og anvendelser kan matrixen
ligeledes give en indikation af tidshorisonten og timingen for nødvendig uddannelsestiltag.
Den tyske matrix er derimod mindre anvendelig til at identificere og skabe overblik over de specifikke
videns- og kompetencekrav, der knytter sig til en specifik teknologi, proces eller materiale.
Hertil har dette projekt tilført en række koloner i matrix, hvori der kan indskrives mere kvalitative
beskrivelser og kvalifikationskrav. Den reviderede matrix ses i bilag 2 med et eksempel fra de tyske
undersøgelser. Ligeledes er matrixen tilpasset så eventuelle eksisterende jobbetegnelser og uddannelser
kan indskrives i matrixen. I den tyske matrix kunne man konstatere, om sådanne fandtes eller
ej.
46

7.4. Indhold og struktur i matrixen
Matrixen er for overblikkets skyld præsenteret i to dele, hvoraf første del bruges til identificering af
konkrete nanoteknologiske produktionsmetoder, udstyr og industrielle processer, mens anden del
kobler en række forhold vedrørende fremtidige kompetencebehov til disse. De to dele skal læses,
som værende i forlængelse af hinanden. Ligeledes er det hensigten at opstille en række teknologier/processer
under hinanden (heraf en matrix), således at der bliver mulighed for at se på tværs af de
forskellige parametre/forhold matrixen indeholder.
For at forstå matrixens enkelte overskrifter kan det være en fordel at læse den indledende gennemgang
af begrebet nanoteknologi i det indledende kapitel i notatet. I nedenstående tabel er hver af de
enkelte dele af matrixen forklaret:
Del 1: Nanoteknologi og anvendelse
Produktionsproces/
teknologi:
Den specifikke proces har ifølge de tyske studier afgørende betydning for de
specifikke kvalifikationskrav (som er nuanceret i del 2), hvorfor det er oplagt at
identificere og kortlægge disse processer.
Anvendelsesområde: Nuancerer produktionsprocessen og giver en indikation af, hvilke kvalifikationskrav
der er på spil. F.eks. ved ’anvendelse’, hvor arbejdsmiljø og sikkerhedsforanstaltninger
og uddannelser i relation hertil kan være afgørende.
Nanosektorområde: Giver en indikation af hvilket naturvidenskabeligt teoretisk grundlag, der kan
være på spil, hvis en mere grundlæggende forståelser af processen er nødvendig
for at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende f.eks. for en procesoperatør
eller kvalitetsmedarbejder, som skal kontrollere bestemte parametre.
Produkt/materiale: Giver input til materialeteknisk og materialevidenskabeligt indhold i uddannelsen.
Giver ligeledes indikationer af, hvilke arbejdsmiljø og miljøproblematikker,
der bør integreres i uddannelsen/oplæring af medarbejderen.
Produktionsstrategi: Angiver kompleksiteten af produktionsprocessen og giver en indikation af, hvilket
naturvidenskabeligt teoretisk grundlag, der kan være på spil, hvis en mere
grundlæggende forståelse af processen er nødvendig for at udføre arbejdsopgaverne
tilfredsstillende.
Produktionsmetode og -
udstyr:
Angiver hvilket udstyr og instrumenter medarbejderen i praksis skal have kendskab
til og evt. kunne indstille, operere med, vedligeholde m.v.
Kontrolparametre: Angiver specifikke parametre som medarbejdere evt. skal kunne identificere,
måle og justere på i den givne proces.
Naturvidenskabeligt
princip:
Giver en indikation af hvilket naturvidenskabeligt teoretisk grundlag, der kan
være på spil, hvis en mere grundlæggende forståelse af processen er nødvendig
for at udføre arbejdsopgaverne tilfredsstillende.
Yderligere beskrivelse: Angiver en mere kvalitativ beskrivelse af arbejdsprocessen og evt. sammenhængen
med andre processer.
47

Del 2: Kompetencebehov
Fase i innovationsproces:
Berørte medarbejdergrupper:
Generelle (fremtidige)
arbejdsområder (for
EUD-målgruppen):
Specifikke (fremtidige)
kompetencekrav (for
EUD-målgruppen):
Angiver hvilket udviklingstrin den enkelte teknologi/proces er på, og indikerer
således aktualiteten og omfanget af nødvendige uddannelsestiltag.
Giver indikationer af hvem der i dag varetager opgaver, og hvem der i fremtiden
kunne gøre det. Herunder også hvem man bør rette uddannelsestiltag mod.
Angiver hvor EUD medarbejdere har direkte berøring med nanoteknologien eller
den nødvendige grundlæggende viden bag processen.
Angiver mere kvalitative kompetencebeskrivelser tilhørende den enkelte teknologi
eller proces. Opdelingen følger en traditionel opdeling af kompetencer anvendt
inden for AMU og EUD-området.
Jobsystem: Angiver hvorvidt der eksisterer særlige/særskilte jobbetegnelser og stillinger til
varetagelsen af den/de givne arbejdsprocesser.
Kvalificeringssystem: Angiver hvorvidt der eksisterer særlige/særskilte uddannelser/efteruddannelser
til at understøtte kompetenceudvikling i forbindelse med den/de givne teknologier/processer.
Uddannelse og kompetencecentre:
Litteratur og kildehenvisninger:
Angiver hvilke viden- og uddannelsesinstitutioner som har kompetence (og evt.)
uddannelser, der understøtter kompetenceudvikling i forbindelse med den/de
givne teknologier/processer.
Henvisninger til yderligere information.
7.5. Styrker og begrænsninger i matrixen
Med sit fokus på anvendelsesområder for nye teknologier og materialer har matrixen sin styrke i
relation til de industrielt orienterede erhvervsuddannelser. Den kan bruges bredere. Eksempelvis i
relation til identificering af efteruddannelsesbehov for ufaglærte og erhvervsfaglige medarbejdere i
industrien. Den giver dog ikke nødvendigvis alle relevante input til en bredere afklaring af behov
for justeringer af uddannelser i eksempelvis det merkantile område, hvor andre undersøgelser også
peger på behov for udvikling af uddannelser (se fx DIIRD 2005).
Grundlæggende har matrixen i sin reviderede udgave en styrke i en systematisk og nuanceret kortlægning
af specifikke anvendelsesområder af nanoteknologi og nanomaterialer. Den kan ligeledes
skabe overblik over jobfunktioner, stillingsbetegnelser, kvalifikationskrav og uddannelser som nye
anvendelser knytter sig, og hvor eventuelle ændringer i erhvervsuddannelser måtte være relevante.
En konkret vurdering og planlægning af specifikke ændringer af uddannelser kræver dog en tværgående
analyse af matrixens indhold og en mere grundig vurdering af det kvantitative antal medarbejdere
(volumen), for hvem uddannelse er relevant.
48

8. Referencer
Abicht L. m.fl., (2003): ”Methodenpapirer - „Entwicklung einer Systematisierungsmatrix für die
Nanotechnologie zur Identifikation von Trendqualifikationen“, isw Institut für Strukturpolitik und
Wirtschaftsförderung gemeinnützige Gesellschaft mbH
Abicht, L. m.fl., (2005): ”Schlussbericht - Trendqualifikationen in der Nanotechnologie”, isw Institut
für Strukturpolitik und Wirtschaftsförderung gemeinnützige Gesellschaft mbH
Abicht, L. m.fl., (2006): “Identification of skill needs in nanotechnology”, Cedefop Panorama series,
120. Luxembourg: Office for Official Publications of the European Communities.
Abicht & Schumann (2007) “Identification of skill needs in nanotechnology: overview based on the
second analysis”. I Zukersteinova (Ed), 2007. Skill needs in emerging technologies: Nanotechnology.
Cedefop.
Abicht, L. m.fl.,: (2008): ”Weiterbildungsbedarf in Unternehmen der Nanotechnologie”, isw Institut
für Strukturpolitik und Wirtschaftsförderung gemeinnützige Gesellschaft mbH.
Andersen, M. M. & Molin, M. J., (2007): “NanoByg – a survey of nanoinnovation in Danish construction”,
Roskilde: Risoe National Laboratory.
Andersen, m. M. & Rasmussen, B. (2006): “Nanotechnology development in Denmark - Environmental
opportunities and risk”, Roskilde: Risoe National Laboratory.
Andersen (2005): “Nanotechnology development in Denmark – environmental opportunities and
risks. I Jørgensen et al, 2005” Green Technology Foresight about Environmentally Friendly Products
and Materials - Challenges from Nanotechnology, Biotechnology and ICT. Miljøstyrelsen
ASTM (2006): “Standard terminology Relating to Nanotechnology”, ASTM International
Bonazzi & Palumbo, Eds. (2007): “Working Paper – Resulting from the Workshop on Strategy for
Communication Outreach in Nanotechnology”. European Commission, Brussels
BSI (2005): “Vocabulary – Nanoparticles”, PAS 71:2005, British Standards Institute
BSI (2007): “Terminology for nanofabrication”, PAS 135:2007, British Standards Institute
Cebulla m.fl. (2006): “Hochschuleangebote im Bereich Nanotechnologie”, VDI Technologiezentrum
CEN ISO/TS (2008): “Nanotechnologies – Terminology and definitions for nano-objects”. CEN
ISO/TS 27687:2008, European Committee for Standardization, Brussels
ISO (2007): “Business Plan, ISO TC229”, Nanotechnologies. ISO/TC 229 N 230
DIIRD (2004): “Nanotechnology – skills capabilities requirements for Victoria”. Victoria: Department
of Innovation, Industry and Regional Development.
EuroIndiaNet (2007): “Bridging the Gap between Europe and India’s Nanotechnology Knowledge
Bases towards an understanding of Innovative Support Structures, Training Programmes and
Polocies”, Draft Version, EuroIndiaNet
Hansen m.fl. (2008): ”Nanoteknologiske horisonter”, DTU
49

iNANO (2008): ”Nanoteknologi – 12 historier om den nyeste danske nanoforskning”, Århus Universitetsforlag
Ingeniøren (2008): ”Nanorør kan spore kræftmedicins virkning”, af Birgitte Marfeldt
Ingeniøren (2009a): ”Solceller kan producere flydende brændstoffer”, Af Kent Krøyer
Ingeniøren (2009b): ”Mikrohånd kan bane vejen for trådløs kirurgi”, Af Marie Brogaard
Europa Kommissionen (2005): ”Nanovidenskab og Nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for
2005-2009”. KOM 2005.243. Bruxelles.
Malsch, 2008. “Nano-education from a European perspective”. Journal of Physics: Conference Series
100, 2008. IOP Publishing
Oxis (2005): “UK Industrial Survey of Skills and Training Needs in MicroNanoTechnologies”. The
Oxis Partnership, England
Roco (2007): “National Nanotechnology Initiative – Past, Present, Future”. Handbook on
Nanoscience, Engineering and Technology, 2.ed. Taylor and Francis
Teknologirådet (2006): ”Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter
og processer”. Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet
Tønning, Kathe & Poulsen, Mikael (2007): ”Nanotechnology in the Danish Industry – survey on
production and application”, Danish Ministry of the Environment
Videnskabsministeriet (2004): ”Teknologisk fremsyn om dansk nanovidenskab og nanoteknologi”.
VTU
Zukersteinova (Ed) (2007): “Skill needs in emerging technologies: Nanotechnology”. Unedited
proof copy. Cedefop. Kan tilgås på
50

Bilag 1 – Virksomheder og ressourcepersoner
Virksomheder
Radiometer: Jan Frederiksen, Lærlingeansvarlig/tillidsrepræsentant og Forskningschef
Frank Nielsen
Bang og Olufsen: Mogens Westergaard Jensen, Uddannelsesansvarlig for lærlinge/elever,
Personalekonsulent
Bioneer A/S: Lars Hagsholm Pedersen, Forskningschef
Danfoss AqaZ A/S: Jørgen Steen- Pedersen, Direktør
Topsøe Fuel Cell: Søren Primdahl, Forskningsleder Cell and Stack Production
Accoat, SP Group A/S: Jens Hinke, Direktør udvikling
Ibsen Photonics A/S, Torben Jacobsen, Administrerende Direktør
Velux A/S Panes, Discovery and Development: Peter Sønderkær, udviklingsafdelingen
Haldor Topsøe A/S: Henrik Guldberg, Fabriksdirektør og Martin Østberg, Forsknings- og
Sektionsleder
Nil Technology: Theodor Nielsen, Administrerende Direktør
Aquaporin: Claus Helix Nielsen, Forsknings- og Udviklingschef
Grundfos: Ebbe Kruse Vestergaard, Forskningsleder, Forskningsafdelingen
Tribologi, Teknologisk Institut: Bjarke Holl, Konsulent og Inge Hald Andersen, Konsulent
Referencegruppe
Anne Hansen, Vicecenterleder NanoDTU, Koordinator for NaNet
Bruno Clematide, Direktør, Kubix
Christina Stougaard Hansen, Uddannelseskonsulent, Industriens Fællesudvalg for Erhvervs-
og Arbejdsmarkedsuddannelser
Solvej Sigaard Knoth, Uddannelseskonsulent, Industriens Fællesudvalg for Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsuddannelser
Tanja Bundesen, Sekretariatschef, Industriens Fællesudvalg for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser
Michael Døssing, Direktør ToolPartners A/S, Medlem af udviklingsgruppen for industri - og
værktøjsteknik
Jan Zneider, Kommitteret, ITEK, DI
Jesper Lund – Larsen, Miljø- og arbejdsmiljøkonsulent, Fagpolitisk center for arbejdsliv, 3F
Michael Poulsen, Sektionsleder Kemi- og Vandteknik, Teknologisk Institut
Michael Søgaard Jørgensen, Lektor, DTU Management
Peter Herskind, Chefkonsulent DI
Rikke Bøyesen, Sekretariatsleder, Nano-Science Center, Københavns Universitet,
Rikke Fogh Møller, Forskningsassistent, DTU Management
Ulla Hansen Telcs, Chefkonsulent DI
51

Ekspertpanel
Uwe Schumann, ISW, Tyskland
Mihail Roco, National Science Foundation, USA
Eileen Lewis, National Science Foundation, USA
Duncan McBride, National Science Foundation, USA
Calati Francesca, La Trobe University, Australia
Keelin Murphy, CRAAN, University of Dublin, Irland
Urszula Narkiewicz, Sczecin University of Technology, Polen
Ottilia Salx, The Nanotechnology, UK
52

Bilag 2 – Nanoscience Technology A.A.S Degree
TEKNOLOGISK
INSTITUT

Bilag 3 – Matrix
TEKNOLOGISK
INSTITUT