Lægekonsulenternes arbejde - Ankestyrelsen

LÆGEKONSULENTERNES ARBEJDE
Regler og retningslinjer om lægekonsulentens habilitet
I forvaltningslovens § 3 er fastsat regler om, hvornår en person er inhabil. Den, der
er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i
øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.
I retssikkerhedsbekendtgørelsen § 34 er præciseret, hvornår lægekonsulenter kan
være inhabile. De må således ikke have kendskab til den, som sagen vedrører eller
medvirke ved behandlingen af en sag, hvor den, som sagen vedrører, er behandlet
på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om konsulenten ikke
personligt har haft med behandlingen at gøre.
I retssikkerhedsvejledningen punkt 448 er det nævnt som vejledende eksempel, at
en praktiserende læge ikke kan deltage som kommunens lægekonsulent ved
behandlingen af egne patienters sociale sager.
Ankestyrelsens Principafgørelse P-26-96 omhandler 5 sager, som blev behandlet for
at afklare, om en lægekonsulent er inhabil som konsulent i en sag, hvis han tidligere
har afgivet en erklæring om borgeren. Afgørende er, om der foreligger
omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om lægekonsulentens
upartiskhed. Det vil være tilfældet, hvis den undersøgelse, som konsulenten har
foretaget tidligere, drejer sig om samme lidelse, tema eller problemstilling, som er til
vurdering i den aktuelle sag, og det således reelt drejer sig om at kontrollere
rigtigheden af resultatet af en tidligere undersøgelse, som konsulenten selv har
foretaget. I så fald må konsulenten anses for at være inhabil.
I den senere Principafgørelse P-22-05 har Ankestyrelsen bemærket, at kommunens
brug af egen lægekonsulent til at foretage supplerende undersøgelser var egnet til at
vække tvivl om, hvorvidt der forelå inhabilitet.
Ankestyrelsen har i Principafgørelse 260-10 fundet, at det ikke fører til generel
inhabilitet, at tandlægekonsulenten i kommunen og nævnet havde undersøgt
borgeren, der søgte om hjælp til tandbehandling. Undersøgelsen tog udelukkende
sigte på en tandlægefaglig vurdering af, om den søgte tandbehandling var
nødvendig.
I Beskæftigelsesministeriets skrivelse fra 2011 om lægekonsulenternes rolle er
blandt andet anført, at lægekonsulenterne ikke gennem sit arbejde må have
kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren for eksempel er patient i
lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.
23