Tror du på Gud?

Udover at de religiøse udtryksmåder opleves universelle, sigter religion mod at dække nogle helt specifikke
individuelle og samfundsmæssige behov på tværs af kulturelle forskelligheder; dvs. religion har en
universal funktion og derfor, hvis ikke man kan blive enige om essensen eller indholdet, så kan man nøjes
med at definere religion ved at beskrive dens funktion frem for alle dennes former.
En mere åben definition, som eksklusivt fokuserer på religionens funktion og som tager hensyn til både
individers oplevelse af religion som unik samt dens mangfoldighed byder Batson & Ventis i bogen
”Religious Experience” (1982):
”Vi vælger at definere religion som de ting (hvad som helst) vi som individer gør/foretager os for at
forholde os til og takle personligt de spørgsmål der konfronterer os, pga. at vi bliver klar over, at vi og
andre ligesom os er i live og at vi (helt sikkert) vil dø. Sådanne spørgsmål skal vi kalde eksistentielle
spørgsmål.” (s. 7, min oversættelse)
Af alle de andre definitioner jeg kom til at læse, og foran den alternative kortslutning – ingen definition
overhovedet, finder jeg personligt denne def. mest dækkende og indbydende, og mest i tråd med hvad der
er specifikt for det religiøse sentiment – netop at det tager sig af de eksistentielle kvaler.
Ingen anden art har som os – mennesker samme grad af bevidsthed om ens personlige eksistens, om
andres ditto, om perspektivet til det endelige og om muligheden for andre verdener. Denne bevidsthed
afføder de eksistentielle spørgsmål, som kan tilnærmes filosofisk eller teologisk via disses respektive
sprogbrug, men de kan sandelig også konfronteres udtrykt i mindre sofistikeret sprog:
Hvorfor er jeg? Hvorfor skal jeg dø og hvad skal jeg gøre ved det? Hvad er meningen med det hele? etc.
Denne søgen efter mening, en mening kompatibel med den menneskelige selvbevidsthed og med den
uundgåelige død, bliver en sag af påtrængende nødvendighed der resulterer i tiltrækningen til og opståen
af en verden af myter, ritualer og religion. Uimodståeligheden af sådan en verden ligger i, at den sørger
for at besvare spørgsmålene om, hvad det betyder at være menneske, og give os de mest håbefulde, selvbekræftende
og ønskelige svar.
Uddybende påpeger Batson et al. (1982) om valget af denne definition, at de ovennævnte eksistentielle
spørgsmål kun er illustrative. Både typen, formen og den relative vigtighed af de spørgsmål der vokser
udfra en eksistentiel opmærksomhed kan variere fra individ til individ. Også måden, hvorpå individer
tager sig af disse spørgsmål (reaktionen) varierer, men definitionen inkluderer både de traditionelle veje
associeret med ordet religion – tro på en Gud, livet efter, mysticisme, tilbedelse, ritualer, bøn, meditation
mm. og de mindre traditionelle former for religiøs oplevelse, såsom tro på en upersonlig kosmisk kraft,
fokus på selvrealisering i dette liv.... endda følelsen af personlig frihed og ansvar der kan være til stede,
selv uden nogle guder eller tilbedelsesobjekter.
Ikke mindst tillader definitionen varierende grad af folks personlige afgørelse mht. ”at finde svaret”.
F. eks., mange religiøse subjekter oprigtigt tror på at have fundet alle svarerne – Sandheden, hvor andre
– kun nogle af svarene eller slet ikke noget svar. For de sidstnævnte er det at søge men ikke finde klart
definerede svar deres sande måde at være religiøse på, altså at takle deres eksistentielle bekymringer.
Kort sagt, Batsons def. reducerer ikke religion kun til tro-sæt og praksiser, men omfatter tilmed
holdninger, værdier, reaktionsmønstre og den dynamiske integration af alle disse i helheden af den
religiøse oplevelse.
En indvending kan være, at man måske under samme definition kunne tilskrive andre, meget vigtige
personlige spørgsmål (og svar), som kan være skæbnesvangre og have længerevarende effekter over
menneskers liv: ”Skal jeg studere til læge eller til psykolog?”, ”Skal jeg gifte mig med Kasper nu eller
vente?”....
4