Tror du på Gud?

More documents

Recommendations

Info

Opsamlende om individuel religiøsitet Hvad kan vi opsummere efter disse sondringer af begrebet religiøsitet? Alle ser ud til at nå til samme konklusion: at der er forskellige typer religiøsitet og at enhver type giver sine repræsentanter noget bestemt, men effekterne af disse ikke er lige positive. Med andre ord, der er en helt forkert måde at være religiøs på (henholdsvis som hykler, nikkedukke eller fanatisk) og nogle rigtige, bedre måder – som oprigtig, reflekterende, søgende, humanistisk anlagt. Når vi snakker om, hvad religiøsiteten tilbyder mennesket er mening nok et nøgleord. Følelsen af at finde eksistentiel mening med hele tilværelsen, trygge rammer, trøst, fællesskab og håb, som religiøsiteten sikrer, opvejer mangedoblet de mistænkte negative sider ved religion, hvilke kun bliver demonstreret af forholdsvis et fåtal af mennesker. Endnu en facet af sagen religion pro-imod individets bedste er, at de mest kritiserede negative påvirkninger af religiøsiteten over det individuelle psyke - mangel af kritisk sans og fleksibilitet i forståelsen, overtro-forfaldelse, fanatisme eller tendens til hykleri eller underdanighed… - kan ved nærmere undersøgelse vise sig at være artefakter udspringende af andre forhold end religionen (måske personlighedstype eller uddannelsesniveau eller noget helt tredje), der simpelthen også kommer til syne i kontekst af at forholde sig til religion, eller måske især i denne kontekst. Der indrømmes af alle i feltet, at både teoretikere og forskere der tjekker religionen videnskabeligt og deres udvalgte population af forskningsmaterialeydere er de gennemsnitlige hvide mennesker præget af den judeo-kristne arvs kultur (idet alt dette arbejde er foregået hovedsageligt i Vesten), og så en smule fjern øst kendere. Hvor meget har man forsket i andre kulturer og religiøse traditioner, for at kunne generalisere om religiøsitetens samlede virkning over individet, når der er nogle anderledes individer? Eksempelvis Islam har man i Europa og USA kun betragtet og studeret udefra og sidestillet med den judeo-kristne måde at være religiøs på, (udfra de teologisk baserede ligheder); men som praktiserende muslim har man svært ved at genkende sin måde at være religiøs på ud fra de religiøsitetsprofiler der er til rådighed i religionspsykologiens litteratur. Her mener jeg er en alvorlig fejl, eller rettere, mangelkilde for at kunne kortlægge religiøsitetens påvirkningsmønster tilfredsstillende. Bemærkelsesværdigt er, at konsekvenserne af de tre typer religiøsitet ikke vurderes udfra, hvad de giver individet alene, men udfra dette individs forståelse og adfærd rettet mod både sig selv og ud mod verden. Kriteriet er: hvad der er for alles bedste. Ellers kan man diskutere, hvem bestemmer, hvad det er for det bedste for den enkelte, for hvad der er godt for en er ikke nødvendigvis lige godt for en anden. F.eks. en der satser på en type religiøsitet der hilser velkommen de institutionelle rammer og fællesskab, vil synes, at dette giver ham/hende orden og tryghed. Han/hun ser det som det bedste, derfor valget. Og omvendt, den der sætter pris på at være fri og søgende mener, at det er det bedste – ofte også for alle andre. Så, før man kunne udtale sig om, hvilken type religiøsitet er at foretrække, er man nødt til at se på den kombinerede virkning for både individ og omverden – ikke bedst-for-mig men bedst-for-alle perspektivet. ∗ _____________________________________________________________________________________ ∗ Jvf. Jesus´ udtalelse: ”Af deres frugter skal I kende dem!” 18
Det socialpsykologiske perspektiv 1. Er individuel religiøsitet et frit valg? De fleste mennesker synes, at deres religiøsitet er personlig; man kan høre mange andres ideer, men i enden reserverer man sig retten til selv at afgøre, om man tror på Gud, efterlivet osv. Andre kan ikke diktere dig dit forhold til religion; om du tror, hvordan du tror eller ej er din egen sag. Eller er det? Socialpsykologisk forskning antyder, at det måske forholder sig anderledes; det der forekommer at være frit valgt og højt personligt religiøst standpunkt, er i vidt udstrækning produkt af social påvirkning. For de flestes vedkommende er de fri kun til at vælge den religiøse overbevisning, som deres specifikke sociale baggrund dikterer. Ideen, at omgivelserne har så meget indflydelse over ens religiøsitet er foruroligende. Den sætter spørgsmålstegn ved, om en persons tro og oplevelser i sandhed er naturlig og nødvendig respons til en højere åndelig virkelighed. Samtidig sætter den spørgsmålstegn ved ateisternes og agnostikernes skepticisme, for hvis tro er produkt af social påvirkning, ikke tro må også være det samme. Men selvom foruroligende, den ide fortjener opmærksomhed, fordi der åbenbart er indsamlet masse empirisk bevismateriale der støtter den. (et samlet overblik giver M. Argyle og B. Beit-Hallahmi, 1975) Social indflydelse som teoretisk koncept er ikke indeholdt i en samlet teori, men har inspireret en række teorier indenfor socialpsykologien. Fælles for alle er antagelsen, at det vi som individer tænker, føler og oplever er stærkt påvirket af omgivelserne. Det konstante pres af den sociale indflydelse gør sig gældende ikke kun via direkte kontakt og i nærheden af andre mennesker, men endda i vores mest private øjeblikke er vi underlagt denne subtile, indirekte soc. påvirkning gennem den kombinerede og akkumulerede effekt af soc. roller, normer og referencegrupper. Især i forb. med religion (som transcenderer den hverdags objektive virkelighed) er der grund til at forvente, at den soc. påvirkning vil være ekstra stærkt. Ifølge Leon Festingers teori om den sociale sammenligning (1954) er subjektive tro, opfattelser og holdninger mest følsomme overfor soc. påvirkning, fordi der hos mennesker findes et uimodståeligt impuls til at evaluere og sammenligne egne evner og meninger med andres. Når man sammenligner evner, kan man normalt støtte sig til objektive standarter, men det kan man ikke, hvis man skal sammenligne mental indhold. Og når individer ikke kan bruge objektive mål, siger Festinger, så vil de stole mere på fortolkningerne der er til rådighed i deres omgivelser. For at illustrere det: en person kan vurdere sin evne til at løbe en 100 m distance ved at bruge et stopur, men han kan ikke bruge en objektiv målestok til at evaluere f.eks. sine religiøse forestillinger. I stedet vurderer han sine holdninger ved at sammenligne med standarten sat af den relevante referencegruppe. Som resultat, hans holdninger og værdier vil højt sandsynligt være påvirkede af disse. Selv om Festinger selv ikke eksplicit har sat sin teori i forbindelse med religiøsitet, så synes den helt oplagt, hvis vi skal forstå den sidstes påvirkelighed af ydre forhold. Religion ofte inkluderer uventede dramatiske og dybt rørende oplevelser som kan ikke blive vurderet objektivt. Hvordan kan individer integrere sådanne, helt anderledes overbevisninger? Igen et eks.: De fleste af os har på et eller andet tidspunkt følt, at man ikke er alene, imens der åbenbart ikke er andre i ens fysisk nærhed. Var den oplevelse: a) besøg af overnaturlige væsener, b) en fornemmelse af Universets helhed eller c) blot et tilfældigt ”mit sind spiller mig et puds”? Der er god chance for at forudse korrekt, hvilken tolkning personen vil foretrække og vælge, hvis givet dennes referencegruppens meninger om sådanne sager. 19
Page 1 and 2: Vintereksamen 2005 Institut for Psy
Page 3 and 4: Nogle definitioner af religion/reli
Page 5 and 6: Men sådanne overvejelser har ikke
Page 7 and 8: Afsluttende på dette punkt kan sig
Page 9 and 10: Anfaldhallucinationer plejer at væ
Page 11 and 12: Disse former for religiøsitet spej
Page 13 and 14: Sigmund Freud (1927) tog en af de m
Page 15 and 16: Hvis forskellige psykologer mener f
Page 17: W. James (1902) citerer nogle drama
Page 21 and 22: Den Første Verdenskrigs uhyrlighed
Page 23 and 24: Der har været omfattende empirisk
Page 25 and 26: Idet videnskaben fortsat avancerer,

Tror du på Gud?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?