Tror du på Gud?

Kliniskpsykologisk Perspektiv: Forholdet Religiøsitet – Mental sundhed/ Psykisk velvære
Lad os overveje følgende case: En populær, let forkælet ung mand fra en øverste-middelklasse familie,
som er kendt i sine omgivelser for sin nyeste-mode, blændende tøjsmag og sin entusiasme for at feste
med vennerne. Men da tiden går og som lidt ældre, kommer han under indflydelse af religion.
Han giver op festerne og klæderne, fordi han tager sin tro dybt alvorligt. Endda så alvorligt, at han bliver
mere og mere utilfreds med materialismen omkring sig, og begynder at give sine penge og ejendele væk.
Hans far prøver at snakke med ham og senere indespærrer ham hjemme i forsøget på at bringe ham til
fornuft, men da dette ikke lykkes, underlægger den rasende og desperate far sin søn en hård fysisk straf....
men igen, uden effekt. Til sidst bringer faderen sin søn foran retten for at tilbagebetale familiens penge.
Da den unge mand bliver af dommeren beordret til at returnere sin fars penge, gør han det, men i protest
giver han tilbage også alt andet han har fået af sine forældre, inkluderet tøjet han har på. Så, går han
nøgen ud af retten og gennem gaderne. Senere den unge mand bliver en del af en religiøs sekt, hvilke
medlemmer overlever ved at tigge, og han vender aldrig tilbage til et normalt liv i samfundet.
____________________________________________
Hvordan vil vi vurdere religiøsitetens påvirkning over denne unge mand?
Vil vi sige, at den har bidraget til mental sundhed eller sygdom?
Det kan være svært at afgøre. Svaret vil måske være mere oplagt, hvis vi fik at vide, at religionen
der påvirkede den unge mand var den, praktiseret af Hare Krishna sekten eller af Sun Myung Moonbevægelsen,
men det ville ikke være sandt. Religionen var Katolicismen og den unge mand var en
velkendt katolsk helgen. Beskrivelsen stammer fra det tidligere liv af Sankt Francis af Assisi (1182-1226).
Sankt Francis´ case viser klart, hvor svært kan være at afgøre, om religion bidrager til psykisk sundhed
eller sygdom. Sankt Francis agerede på en måde som mange vil mene var tegn på sindssyge; dog mange
vil betragte ham som en af de mest psykologisk hele, sunde og harmoniske mennesker der nogensinde har
levet. Åbenbart, forholdet melem religion og psykisk sundhed kan være både kompleks og forvirrende, og
når vi søger mere klarhed ved at konsultere eksperterne, finder vi desværre, at deres udtalelser kun forøger
forvirringen.
William James (1902), en af de første til at behandle religion videnskabeligt, fandt det nødvendigt at
differentiere m/m to forskellige former for religion og to beslægtede personlighedstyper. Han mente, at en
form for religion er nær knyttet til psykopatologien; han kaldte den ”twice-born religion of the sick-souled
individuals” (s.124) Han forbandt de religiøse overvejelser (om livet, synd, død) med den sygelige psyke,
når de blev brugt af individet til at synke i dyb pessimisme og ekstrem melankoli. Og omvendt, når en
anden personlighed blev overvældet af livets slag, men alligevel overvandt dem ved hjælp af sin tro, så så
James religionens rolle som vigtig, endda essentiel sundhedsfremmende kilde.
Kort sagt, for nogle (de psykisk stabile) er religionen vigtig hjælpemiddel i at bevare deres sundhed og
holde dem væk fra de patologiske depressioner, angst og pessimisme. For de allerede udsatte individer kan
religion virke som endnu en forstærkende risikofaktor (undskyldning) for at udvikle psykopatologi.
Min kommentar til James´ vurdering er, at religion ikke er det eneste i verden der kan af et sund vs. sygt
sind bruges og misbruges efter omstændighederne. Folk kan trække på andre ydre eller indre forhold til
at takle deres liv psykologisk. I øvrigt kan man snild konkludere af James´ vurdering af sammenhængen,
at da de psykisk normale mennesker altid er i overtal sammenlignet med de psykisk ustabile, så er
religionens rolle overordnet mere positiv end negativ, fordi de normale vil bruge deres religion hensigtsmæssigt,
og kun det fåtal af de psykopatologiske personligheder vil misbruge religionen til at blive endnu
mere syge.
12