Akut dialyse

More documents

Recommendations

Info

16925-Dialyse.book Page 22 Monday, May 9, 2005 4:53 PM Dialyse Tabel 2.1 Ordinationer ved akut hæmodialyse Dialysetid 2½-3 timer ved første dialyse. Længere dialysetid kan give dysækvilibrium jf. kapitel 6 om hæmodialyse. Væsketræk 0-3 liter. Større væsketræk er sjældent hensigtsmæssige ved første dialyse. Jf. kapitel 1 om akut nyreinsufficiens beregnes væsketrækket ud fra patientens aktuelle kliniske hydreringstilstand (lungestetoskopi, hudturgor, evt. centrale trykmålinger etc.), behov for væskeindgift (antibiotika, pressorstoffer, blod og blodprodukter, ernæring m.m.) samt renale og ekstrarenale (dræntab, stomier) væsketab. Dialysefilter Et lille, low-flux, fuldsyntetisk dialysefilter. Navnet på filtret afhænger af, hvilket firma, afdelingen handler med. Filterstørrelsen svarer til, hvad en ældre patient på ca. 50 kg normalt anvender. Fuldsyntetisk for at sikre biokompatibilitet jf. kapitel 6 om hæmodialyse. Heparindosering Der kan sædvanligvis vælges mellem normal heparinisering, stram heparinisering eller ingen heparinisering. Stram heparinisering vælges ved øget blødningstendens eller hos nyopererede patienter. Jf. afsnittet om antikoagulation ved dialyse (kap. 6) bør heparinfri dialyse kun anvendes i særlige tilfælde. Dialysatets sammensætning Her kan anvendes en standardindstilling. 22 ved HD-behandling, tager især sigte på at optimere langvarig kronisk behandling. I den akutte situation gør en standardordineret HD god fyldest (tabel 2.1). Ordinationen af en akut dialyse vanskeliggør ikke en eventuel efterfølgende beslutning om ikke at dialysere. En akut dialyse giver tid til en sikrere diagnose og prognose samt til at konferere med andre eksperter og høre, om de er enige i, at fortsat behandling er udsigtsløs eller medfører en uacceptabel livskvalitet. Patienten og de pårørende kan også have gavn af den vundne tid. Endelig bør maksimal behandlingsaktivitet være forsøgt før beslutning om behandlingsophør. Kontinuerlig hæmofiltration/ hæmodiafiltration Til behandling af akut nyreinsufficiens især hos patienter på intensive afdelinger er der udviklet flere kontinuerlige teknik-
16925-Dialyse.book Page 23 Monday, May 9, 2005 4:53 PM CAVH vene arterie ker til erstatning af nyrefunktionen. Samlende betegnes disse teknikker CRRT. Fra slutningen af 1970'erne havde man HD-filtre til rådighed med høj permeabilitet og lav flowmodstand. Der blev på denne baggrund udviklet en teknik, CAVH (figur 2.1.), hvor indløbet til hæmofiltret blev forbundet direkte til en arterie og udløbet til en vene. Den arterio-venøse trykgradient fik blodet til at bevæge sig gennem filtrets blodside og resulterede i langsom, kontinuerlig produktion af ultrafiltrat på hæmofiltrets normale dialysevandside. Metoden krævede kanylering af en større arterie med tilsvarende blødningsrisiko. Nyere veno-venøse teknikker med rullepumper som drivende kraft har flere fordele i sammenligning med de arterio-venøse teknikker, der nu stort set er forladt. Veno-venøse teknikker hæmofiltrat Kontinuerlig hæmofiltration blev oprindeligt udviklet til behandling af overhydrering, men med ultrafiltrationen opnås tillige en konvektiv transport af molekyler (se kapitel 4). For at opnå tilstrækkelig clearance producerer de normale nyrer ca. 180 l ultrafiltrat daglig, hvoraf omkring 99% af vandet via tubuli gives tilbage til cirkulationen sammen med en afstemt mængde elektrolytter. Dette kan man ikke praktisk eftergøre ved hæmofiltration. I stedet er det nærliggende at øge ultrafiltrationen og give elektrolytholdig erstatningsvæske, så nettovæsketabet ikke bliver for stort. Erstatningsvæsken kan tilføres blodet før passagen gennem filtret, predilution, eller efter filtret, postdilution. Predilution 23 Akut dialyse Figur 2.1 Blodkredsløbet ved CAVH.
Page 1: 16925-Dialyse.book Page 21 Monday,
Page 5 and 6: 16925-Dialyse.book Page 25 Monday,

Akut dialyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?