Akut dialyse
Akut dialyse Akut dialyse
16925-Dialyse.book Page 34 Monday, May 9, 2005 4:53 PM Dialyse 34 livskvaliteten forbedres. Ved fremskreden sygdom er den diætetiske og medikamentelle behandling ofte omfattende. Det er vigtigt, at der i denne sygdomsfase informeres grundigt om sygdom og behandling, herunder dialyse og eventuelt nyretransplantation, således at den enkelte patient rettidigt forberedes til den aktive behandling af kronisk nyreinsufficiens. På mange af landets nefrologiske afdelinger tilbydes undervisning af patienter og pårørende på såkaldte nyreskoler. Hæmning af sygdomsprogressionen Behandling af renal grundsygdom Optimal behandling af den primære nyresygdom må sikres, ikke mindst i tilfælde hvor nefropatien er associeret til en systemisk lidelse. Behandling af komplikationer Ved pludselig forværring i en kronisk nyreinsufficiens må muligheden for en komplicerende lidelse overvejes. Hyppigt vil der være tale om dehydrering, urinvejsinfektion eller obstruktion i de fraførende urinveje. Undgåelse af nefrotoksika Hos patienter med kronisk nyresygdom må man være tilbageholdende med anvendelse af nefrotoksika som intravaskulære røntgenkontrastmidler, aminoglykosider og blandingsanalgetika. Det må desuden anbefales at være restriktiv med NSAID, specielt i kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptor antagonist. Blodtryksregulering Langt de fleste patienter med kronisk nyreinsufficiens har arteriel hypertension, som det kan være vanskeligt at regulere, men god blodtrykskontrol er særdeles væsentligt for hæmning af uræmiprogressionen, og internationalt anbefales så vidt muligt at behandle blodtrykket ned til 130/80 mmHg.
16925-Dialyse.book Page 35 Monday, May 9, 2005 4:53 PM Blokade af renin-angiotensin-systemet Behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor antagonister har en specifik nyrebeskyttende virkning, som er uafhængig af blodtryksreduktionen. Der er holdepunkt for, at en del af denne virkningsmekanisme medieres via hæmning af vækstfaktorer, men muligvis er en specifik antiproteinurisk effekt også af betydning. Proteinbegrænset diæt Der er ikke påvist en sikker gavnlig virkning af proteinrestriktion på tabet i nyrefunktion. Der er således ikke belæg for at anbefale reduktion i proteinindtagelsen med det formål at hæmme sygdomsprogressionen, men som anført nedenfor (og i kapitel 19) har denne diæt sin plads i den symptomatiske behandling. Blodsukkerkontrol Det er veldokumenteret, at stram metabolisk kontrol bremser progressionen af diabetisk nefropati og måske endog kan forhindre dens udvikling. Andre faktorer Betydningen af dyslipidæmi på progressionen af den kroniske nefropati er endnu uafklaret, der pågår kontrollerede undersøgelser af medikamentel lipidsænkende behandling. Rygning synes at accelerere progressionshastigheden. Symptomatisk behandling Væskebalance, acidose og elektrolytforstyrrelser Langt de fleste patienter med sværere nyreinsufficiens har tendens til væskeretention og dermed behov for diuretika. Thiazidpræparater er uvirksomme ved GFR under ca. 30 ml/min. Hyperkaliæmi ses sent i forløbet og behandles med kaliumbegrænset diæt, øget diuretikadosis og evt. en kationbyttende resin (Resonium). Udtalt metabolisk acidose søges korrigeret med peroralt tilskud af natriumbicarbonat. Kronisk nyreinsufficiens 35
- Page 1 and 2: 16925-Dialyse.book Page 21 Monday,
- Page 3 and 4: 16925-Dialyse.book Page 23 Monday,
- Page 5 and 6: 16925-Dialyse.book Page 25 Monday,
- Page 7 and 8: 16925-Dialyse.book Page 27 Monday,
- Page 9 and 10: 16925-Dialyse.book Page 29 Monday,
- Page 11 and 12: 16925-Dialyse.book Page 31 Monday,
- Page 13: 16925-Dialyse.book Page 33 Monday,
- Page 17 and 18: 16925-Dialyse.book Page 37 Monday,
- Page 19 and 20: 16925-Dialyse.book Page 39 Monday,
- Page 21 and 22: 16925-Dialyse.book Page 41 Monday,
- Page 23 and 24: 16925-Dialyse.book Page 43 Monday,
16925-Dialyse.book Page 35 Monday, May 9, 2005 4:53 PM<br />
Blokade af renin-angiotensin-systemet<br />
Behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-receptor<br />
antagonister har en specifik nyrebeskyttende virkning, som<br />
er uafhængig af blodtryksreduktionen. Der er holdepunkt<br />
for, at en del af denne virkningsmekanisme medieres via<br />
hæmning af vækstfaktorer, men muligvis er en specifik antiproteinurisk<br />
effekt også af betydning.<br />
Proteinbegrænset diæt<br />
Der er ikke påvist en sikker gavnlig virkning af proteinrestriktion<br />
på tabet i nyrefunktion. Der er således ikke belæg for at<br />
anbefale reduktion i proteinindtagelsen med det formål at<br />
hæmme sygdomsprogressionen, men som anført nedenfor<br />
(og i kapitel 19) har denne diæt sin plads i den symptomatiske<br />
behandling.<br />
Blodsukkerkontrol<br />
Det er veldokumenteret, at stram metabolisk kontrol bremser<br />
progressionen af diabetisk nefropati og måske endog kan<br />
forhindre dens udvikling.<br />
Andre faktorer<br />
Betydningen af dyslipidæmi på progressionen af den kroniske<br />
nefropati er endnu uafklaret, der pågår kontrollerede undersøgelser<br />
af medikamentel lipidsænkende behandling. Rygning<br />
synes at accelerere progressionshastigheden.<br />
Symptomatisk behandling<br />
Væskebalance, acidose og elektrolytforstyrrelser<br />
Langt de fleste patienter med sværere nyreinsufficiens har tendens<br />
til væskeretention og dermed behov for diuretika. Thiazidpræparater<br />
er uvirksomme ved GFR under ca. 30 ml/min.<br />
Hyperkaliæmi ses sent i forløbet og behandles med kaliumbegrænset<br />
diæt, øget diuretikadosis og evt. en kationbyttende resin<br />
(Resonium). Udtalt metabolisk acidose søges korrigeret<br />
med peroralt tilskud af natriumbicarbonat.<br />
Kronisk nyreinsufficiens<br />
35