Akut dialyse

More documents

Recommendations

Info

16925-Dialyse.book Page 32 Monday, May 9, 2005 4:53 PM Dialyse 32 Tabel 3.1 Faktorer af betydning for sygdomsprogression Aktivitet i grundsygdom Hypertension Proteinuri Metabolisk kontrol ved DM Dyslipidæmi? Rygning læggelse af nyrevævets struktur og funktion er endnu kun delvist afklaret. Det antages, at hæmodynamiske ændringer i form af glomerulær hypertension og glomerulær hyperfiltration samt aktivering af fibroseinducerende vækstfaktorer er af væsentlig betydning. Proteinuri synes at have en central placering i årsagsrækken fra den initiale nyreskade til udviklingen af den renale fibrose. Kliniske faktorer af betydning for sygdomsprogressionen fremgår af tabel 3.1. Når nyrernes ekskretoriske og regulatoriske funktioner svigter, indtræder ophobning af stofskifteprodukter og metabolisk acidose samt risiko for overhydrering, hyperkaliæmi og hypertension. Også nyrernes endokrine funktioner påvirkes, således at produktionen af erytropoietin (EPO) og 1,25 dihydroxyvitamin-D bliver insufficient med deraf følgende udvikling af anæmi og renal osteodystrofi. Tabel 3.2 Sygdomsstadier ved kronisk nefropati (NKF/DOQI, 2002) Stadium 1 Nyreskade med normal/↑ GFR: ≥ 90 ml/min/1.73m 2 Stadium 2 Nyreskade med let ↓ GFR: 60-89 — Stadium 3 Moderat ↓ GFR: 30-59 — Stadium 4 Svært ↓ GFR: 15-29 — Stadium 5 Nyresvigt: < 15 — (eller dialyse) Kronisk nefropati: Nyreskade el. GFR
16925-Dialyse.book Page 33 Monday, May 9, 2005 4:53 PM I henhold til nylige internationale guidelines inddeles den kroniske nefropati i fem stadier på basis af reduktionen i den glomerulære filtrationshastighed (GFR) (tabel 3.2). Nøjagtig bestemmelse af GFR foretages ved en isotopundersøgelse, f.eks. 51Cr-EDTA clearance. I klinikken anvendes ofte kreatinin clearance som markør for GFR. P-carbamid er i reglen en bedre indikator end P-kreatinin for graden af uræmisk forgiftning. Uræmi Uræmi betegner det kliniske billede, som ses ved nedsat ekskretorisk nyrefunktion, dvs. et symptomkompleks som skyldes ophobning af stofskifteprodukter. Den kronisk nyresyge patient har i modsætning til patienten med akut nyresvigt ofte kun få symptomer på trods af ganske svær nyreinsufficiens. Således er øget træthed det fremtrædende symptom hos patienter med GFR over 15-20 ml/min. Ved lavere GFR bliver trætheden mere udtalt og accentueres af den ledsagende anæmi. Endvidere tilkommer gastrointestinale symptomer i form af kvalme, madlede, opkastning; hudsymptomer med tørhed og kløe samt paræstesier. Hos den terminalt uræmiske patient er der risiko for gastrointestinal blødning, pericarditis og overhydrering. Næsten alle organsystemer påvirkes af nyreinsufficiens, herunder immunforsvaret med deraf følgende nedsat infektionsresistens. Uden behandling dør den terminalt uræmiske patient oftest under et billede af tiltagende bevidsthedssvækkelse eller af hjertearytmi som følge af hyperkaliæmi. Behandling I behandlingen af kronisk nyreinsufficiens skelnes mellem konservativ behandling og aktiv behandling med dialyse og nyretransplantation. Den konservative terapi omfatter en progressionshæmmende og en symptomatisk del, som har til formål at bevare nyrefunktionen og mindske de uræmiske gener, således at behovet for dialysebehandling udskydes og Kronisk nyreinsufficiens 33
Page 1 and 2: 16925-Dialyse.book Page 21 Monday,
Page 11: 16925-Dialyse.book Page 31 Monday,

Akut dialyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?