Marts 2009 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Marts 2009 

21. ÅRGANG 

Haves ældre – ønskes yngre. Læs fra side 2 

Boligpolitik uden de store bølgeskvulp. Mere fra side 4 

God tid til digitalt tv. Se side 20

For hvert år der går, bliver gennemsnitsalderen 

i afdelingsbestyrelser og i bestyrelsen 

for Arbejdernes Boligselskab også et år 

højere. Sådan da. Der sker udskiftninger, 

men det er sjældent, at det er de unge, som 

bliver valgt ind, når der skiftes på bestyrelsesposterne. 

Det gælder både i afdelingsbestyrelserne 

og i Arbejdernes Boligselskabs 

bestyrelse. 

”Og det er ærgerligt, at vi ikke kan tiltrække 

flere unge til at gå aktivt ind i boligarbejde. 

Måske skyldes det en holdning 

om, at det jo går meget godt. Men det er 

ikke en tilstand, der er kommet af sig selv. 

Tilstanden skal mindst vedligeholdes, og 

jeg så den gerne udbygget, så alle tog aktivt 

del i boligarbejdet”, siger Ryno Scheil, 

2 

FOTO: KAJ BONNE MORTENSEN 

Haves:Ældre 

Søges:Yngre 

Ryno Scheil er formand for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.Det har han været i tyve år. 

Han ser gerne,at flere unge går ind i boligarbejdet.Sker det ikke,frygter han for det almene byggeris 

fremtid,når alle bare siger,det går jo meget godt,som det går. 

der med sine 66 år har været aktivt med inden 

for Arbejdernes Boligselskab siden en 

gang sidst i 1960’erne 

Dømmes på gerninger 

Ryno Scheil kan i år markere, at han i tyve 

år har været formand for bestyrelsen for 

Arbejdernes Boligselskab. Han er samtidig 

menigt bestyrelsesmedlem af afdelingsbestyrelsen 

i Lyngparken 1, der har postnummer 

i Lyngby. Inden han blev formand, var 

Ryno Scheil næstformand for boligselskabet. 

Men i forbindelse med opfodringen om 

at flere unge skal gå ind i bestyrelsesarbejdet, 

opfordrer han dog ikke til stormløb på 

de medlemmer af bestyrelserne i afdelin- 

gerne eller på bestyrelsen for boligselskabet, 

som vælges af Repræsentantskabet på 

det årlige møde. 

”Ingen skal vælges på grund af sin alder 

eller hældes ud på grund af alder. Jeg mener, 

at alle – unge som gamle – skal dømmes 

på deres gerninger. Og ikke deres alder”, 

fastslår Ryno Scheil, der afviser, at der 

umiddelbart ikke skulle være noget at 

kæmpe for i forbindelse med de almene boliger. 

”Der er stadig noget af kæmpe for. Vi har 

de seneste år set stadig flere togter fra 

VK-regeringen og Dansk Folkeparti over for 

de almene boliger. Først skulle vi sælges, 

men ingen ville købe, så det blev ingen succes. 

Det har altid været tanken med Lands-

yggefonden, at det almene boligbyggeri 

skulle være selvfinansierende, men det bliver 

svært, fordi politikerne gennem lovgivningen 

har drænet Landsbyggefonden for 

penge”, fortæller Ryno Scheil. 

Vi skal råbe op 

”Vi skal både råbe op og være opmærksom 

på de urimeligheder, der forsøges gennemført 

over for de almene boliger, men hvis ingen 

gider eller har lyst til at gå ind i boligarbejdet, 

så er der heller ingen til at sige 

fra over for politikerne. Og så bliver det, som 

politikerne gerne vil. Det betyder ikke, at det 

er til fordel for os”, siger Ryno Scheil. 

Selv blev han aktiv i beboerarbejdet, da 

han og mange andre syntes, at de boliger 

‘ 

Vi skal både råbe op og være 

opmærksom på de urimeligheder, der forsøges 

gennemført over for de almene boliger. 

de flyttede ind i 1969 i Kildeparken 2, var 

fulde af byggesjusk. 

Det nytter 

”Vi råbte op og gjorde opmærksom på problemerne, 

som blev rettet. Vi gik ind i beboerarbejdet 

for at få indflydelse”, fortæller 

Ryno Scheil om sin entre i det boligpolitiske. 

Og det med indflydelse opfordrer 

han stadig alle beboere i Arbejdernes Boligselskab 

til at få indflydelse ved at gå aktivt 

med i boligarbejdet. 

”Det behøver ikke strække sig over 20 – 

30 år. En indsats over en kortere årrække er 

bestemt også velkommen. Men jeg ved, at 

unge familier i dag, hvor både far og mor er 

på arbejdsmarkedet, og hvor familien og 

dens aktiviteter tæller meget i tidsregnskabet, 

at det er svært at rive nogle timer 

ud en gang imellem. Men jeg har da lov til 

at håbe”, siger Ryno Scheil, formand for Arbejdernes 

Boligselskab i Gladsaxe. 

Ryno Scheil peger også på, at det gælder 

om at få så bred en sammensætning af bestyrelsen 

som muligt. Men det er ikke det 

eneste sted, hvor et generationsskifte er på 

vej inden for Arbejdernes Boligselskab, 

idet flere af de ledende medarbejdere i administrationen 

inden for en kortere årrække 

går på pension. 

”En af bestyrelsens vigtigste opgaver i 

de kommende år er at sikre kontinuiteten i 

vores administration”, konstaterer Ryno 

Scheil. 

3

TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 16. MARTS 2009 

Boligpolitik 

uden de store bølgeskvulp 

Siden de store debatter omkring Finanslovsforhandlingerne for 2007 har der ikke 

på det boligpolitiske område i 2008 været de store offentlige bølgeskvulp. 

Men der er reformer på vej,skriver bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe i beretningen 

til Repræsentantskabets møde mandag 16.marts 2009. 

Som en del af finanslovsforhandlingerne 

for 2007, samt i tidligere finanslovsforhandlinger, 

har der været arbejdet med forenkling 

af de almene regelsæt. Det er et arbejde, 

som var overdraget til det såkaldte 

”embedsmandsudvalg”, der skulle arbejde 

med en lang række af de problemstillinger 

som vedrørte den almene sektor. 

Udvalget skulle også se på ønskerne om 

forenkling af de mange regler og bestemmelser, 

der er gældende for den almene boligsektor, 

skriver bestyrelsen for Arbejdernes 

Boligselskab i beretningen til Repræsentantskabets 

møde mandag 16. marts 

2009. 

Reform på vej 

Den såkaldte embedsmandsrapport – ”Den 

almene boligsektors fremtid” – blev publi- 

4 

ceret og debatteret som et foreløbigt oplæg 

i 2006 og 2007. I eftersommeren 2008 

offentliggjorde Velfærdsministeriet den 

første egentlig rapport fra det nedsatte udvalg 

– ”Den almene sektors styring”. 

Formålet var at afdække muligheden for 

en reform, der øger decentraliseringen og 

deregulering af den almene boligsektor inden 

for rammerne af en øget mål- og aftalestyring 

med kommunen som omdrejningspunkt. 

Konsekvenserne af en reform 

skulle også vurderes. 

Det var udvalgets kommissorium i sammentrængt 

form. Udvalget skulle også 

komme med forslag til modeller for mål- og 

aftalestyring som: 

• fastholder kommunerne som centrale 

aktører 

• fastholder den nære sammenhæng mel- 

Repræsentantskabet mødes 

mandag 16.marts 2009 

lem finansieringsansvar og beslutningskompetence 

• giver almene boligorganisationer og 

kommuner større ansvar og frihed til i 

samarbejde at udvikle lokalt tilpassede 

løsninger 

• øger decentraliseringen og dereguleringen 

af området 

• samt forenkler regelsættet 

Mere frihed 

Hvor hovedlinierne hidtil har været med 

vægt på regelstyring og kontrol, lægges der 

nu op til større frihedsgrader under ansvar i 

form af indgåelse af aftaler med de lokale 

myndigheder om rammer og samarbejde. 

Det er en udvikling, som bestyrelsen for 

boligselskabet hilser med glæde, og den 

afventer, at de nye tanker omsættes i rea- 

En gang om året mødes Repræsentantskabet i Arbejdernes Boligselskab til sit ordinære møde. I 2009 sker det mandag 16. marts 

kl. 19.00 på Marienlyst Skole, Gladsaxevej 198, 2860 Søborg. Det er en tradition at repræsentantskabets medlemmer mødes en 

time før og spiser et let traktement sammen. Repræsentantskabet har i alt 183 medlemmer, som kommer fra boligselskabets forskellige 

afdelinger.

liteter. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab 

forventer, at der fremsættes et lovforslag 

i foråret 2009. Vejledning ventes at 

være klar i efteråret 2009, så loven kan 

træde i kraft 1. januar 2010. 

Et klart element i de kommende regler 

for den almene sektors styring er oplægget 

til dialog og samarbejde med kommunerne. 

Erfaringer i boligsektoren omkring samarbejdet 

med de lokale kommuner er vidt forskellig 

fra selskab til selskab og fra kommune 

til kommune. 

Godt samarbejde med kommunen 

For Arbejdernes Boligselskabs vedkommende 

føler bestyrelsen, at de fleste af de 

intentioner der ligger bag det nye styringsoplæg, 

er indfriet ved det samarbejde boligselskabet 

allerede i dag og gennem mange 

år har haft med Gladsaxe Kommune. Det 

gælder som tilsynsmyndighed på både det 

politiske plan og med kommunens embedsmænd 

og det gælder også på det rent 

administrative plan. 

På det tilsynsmæssige og politiske plan 

oplever bestyrelsen det som en stor fordel, 

at der årligt holdes møde med de almene 

boligorganisationer i kommunen. På det 

administrative plan finder vi, at de samarbejdsrelationer 

der gennem årene – i fuld 

respekt for det myndighedsmæssige aspekt 

– har eksisteret mellem de kommunale forvaltninger 

og boligselskabet er så velfungerende, 

at vi finder, at også dette forhold 

lever op til intentionerne i det nye styringsoplæg. 

Gå med i debatten 

På den baggrund, skriver bestyrelsen i 

beretningen, at den er optimistisk med 

hensyn til udvikling af de videre rammer i 

balance mellem styringsoplægget, kommunen 

og boligselskabet. Det er en udvikling 

bestyrelsen ser frem til, hedder det i 

beretningen 

Samtidig må vi ikke være blinde for, at 

det nuværende boligforlig udløber i 

2010, og at der derfor vil kunne indgå an- 

Foto: Kaj Bonne Mortensen. Fra mødet i 2008 

dre emner – nødvendigvis ikke nye – men 

emner, der vil være aktuelle i debatten 

om udvikling af den almene sektor. Det 

skal også ses i lyset af, at der i slutningen 

af 2009 skal holdes klimatopmøde i 

København. 

Blandt de emner der kunne være aktuelle 

er: 

• Klimaet og forholdet til de almene boliger 

• Fremtidssikring af slidte og utidssvarende 

boligområder 

• Tryghed i boligområdet 

• Flere boliger til ældre og handicappede 

• Nybyggeri, rammebeløb, økonomi og 

huslejedannelse 

• Retfærdig og balanceret boligpolitik 

Bestyrelsen ser med interesse frem til de 

kommende debatter om de mange emner 

og skal opfordre alle, herunder specielt 

Kredsudvalgets medlemmer til aktivt sammen 

med bestyrelsen at tage del i debatten. 

5


For 82,8 millioner kr.renovering 

Beboerne og afdelingsbestyrelserne i Arbejdernes 

Boligselskab i Gladsaxe er meget 

bevidste om at vedligeholde de bygninger, 

som rummer boligerne. To store renoveringer 

i henholdsvis Vadgårdsparken og Pileparken 

6/8 er dels godt i gang, dels ved at 

være klar til at gå i gang. 

De to store projekter koster tilsammen 

82,8 millioner kr., hvoraf de 37,4 millioner 

kr. er prisen for at renovere tagterrasserne, 

skalmurene samt de lette facader og gavle 

i Vadgårdsparken. Et inddækningsprojekt 

af altaner, nyt tag m.v. i Pileparken 6/8 er 

prissat til 45,4 millioner kr., skriver bestyrelsen 

i beretningen til Repræsentantskabet. 

Men en ny sag er i løbet af året opstået 

om den fremtidige situation for ejendommen 

Buddingevej 203-205. Den, og de 

øvrige renoveringer blandt andet af Skoleparken 

1, kan du læse om her i Boligbladet. 

Vadgårdsparken 

Renoveringen af tagterrasserne, skalmurene 

samt de lette facader og gavle i Vadgårdsparken 

startede i midten af marts 

2008. Tidsplanen har i det store hele hidtil 

kunnet overholdes, så bestyrelsen nærer 

store forventninger til projektet, som afsluttes 

omkring 1. april 2009. Ganske efter 

planen, hvor renoveringen har været opdelt 

i seks afsnit. 

Ved renoveringen får afdelingernes boligblokke 

ny overfladebeklædning med 

indfarvede cementfiber ”brædder” opsat 

på klink, således at det oprindelige formsprog 

i bebyggelsen i videst muligt omfang 

respekteres. 

Prisen for renoveringen - 37,4 millioner 

kr. - holder, og huslejen kan i overensstemmelse 

med Landsbyggefondens forudsætninger 

holdes på 827 kr. pr. etage m 2 , dog 

med regulering for stigninger i de almindelige 

driftsomkostninger. 

Pileparken 6/8 

Renoveringen af Pileparken 6/8 omfatter 

facadeinddækning, vinduesudskiftning, 

6 

Nye tage, 

inddækkede altaner, 

nye døre af hensyn til redning 

ved eventuel ildebrand, 

nye lette facader,er blandt 

den renovering,som sker i 

Vadgårdsparken og i 

Pileparken 6/8. 

tagudskiftning samt glasinddækning af 

altaner. I forbindelse med projekteringen 

stod det klart, at kravene til eventuel 

brandredning i relation til glasinddækningen 

af altanerne for de boligtyper, hvor der 

ikke var direkte adgang til de værelser, der 

stødte op til de inddækkede altaner, skulle 

afklares. 

Hvis glasinddækningen af altanerne 

skulle gennemføres, var den eneste mulighed, 

at etablere en dør til de bagvedliggende 

værelser, hvilket ville betyde en merudgift 

i størrelsesorden ca. 2 millioner kr. 

Landsbyggefonden gav tilsagn om støtte 

til merudgifterne, og beboerne vedtog 

med klart flertal på et afdelingsmøde i november 

2008 etableringen af døre samt 

projektets samlede økonomi og dermed at 

huslejekonsekvenserne godkendtes. I alt 

er de samlede omkostninger ved renoveringen 

45.443.000 kr., der finansieres med 

34.509.000 kr. støttede lån og 5.074.000 

kr. ustøttede lån. De resterende 5.860.000 

kr. finansieres af dels afdelingen via henlæggelser, 

dels via boligselskabets Dispositionsfond. 

Når renoveringen er afsluttet, foretages 

det videre arbejde med sammenlægningen 

af de to afdelinger til én afdeling. 

Skoleparken1 

Forholdene omkring Skoleparken 1er ud fra 

de forskellige forhold med sine 266 lejemål 

en stor bebyggelse med en vanskelig problemstilling. 

Bebyggelsen der er opført i 

1954 – oprindelig som et forsøgsbyggeri – 

døjer med en lang række bygningsmæssige 

problemer specielt som fugt og dermed høj 

risiko for skimmelsvamp. Samtidig er der 

konstateret afvandingsproblemer i forbindelse 

med funktion af dræn, afvanding af 

terræn samt tagafvanding. 

Disse forhold kombineret med isoleringsproblemer 

gør, at man trods tidligere 

forsøg på afhjælpning fortsat har mange 

problemer med vedligeholdelsen omkring 

afdelingens bygninger. De skimmelsvampeangreb, 

der er konstateret i Skoleparken 

1, er straks afhjulpet, men det vigtigste er 

at få afhjulpet årsagen til de forskellige 

problemforhold. 

Det blev derfor allerede i 2006/07 besluttet 

at lade et rådgivende ingeniørfirma 

foretage en samlet undersøgelse til belysning 

af problemerne med henblik på at 

søge støtte til udbedring af disse. 

Den første rapport fra ingeniørfirmaet 

var ikke tilstrækkelig afklarende i forhold 

til indgivelse af en ansøgning om støtte til 

kommunen og Landsbyggefonden. Ingeniørfirmaet 

blev derfor bedt om yderligere 

undersøgelser og komme med anvisninger 

til afhjælpning af en varig løsning på afdelingens 

problemer. Det er bestyrelsens 

håb, at man i foråret 2009 kan komme videre 

i denne omfattende sag.

Foto fra Vadgårdsparken. 

7


Udbygning af 

fjernvarmenettet 

i Gladsaxe 

Der bliver penge at spare – også 

for beboerne i Arbejdernes Boligselskab 

- når fjernvarmenettet i 

Gladsaxe udbygges til at omfatte 

andre områder end Mørkhøj, 

Høje Gladsaxe samt dele af Buddinge.Det 

hilser bestyrelsen med 

tilfredshed. 

At fjernvarmeforsyning samfundsmæssigt 

og økonomisk er attraktivt, er der ingen i 

bestyrelsen, der betvivler, alene udgiften 

pr. etage m 2 til boligopvarmning i de fjernvarmeforsynede 

områder er tilstrækkelige 

til at overbevise os, skriver bestyrelsen i 

beretningen. 

Typisk udgjorde etage m 2 prisen for 

fjernvarmeforsynede boligafdelinger 65- 

70 kr. for 2007, mens der for øvrige afdelingers 

vedkommende var tale om priser fra 

ca. 90 kr. og helt op til ca. 123 kr. pr. etage 

m 2 ligeledes for 2007. 

Dyr lokal kraftvarme 

Blandt de dyreste er de afdelinger, der forsynes 

med lokal kraftvarme (LKV). Trods 

reguleringer i henhold til aftalen med 

NESA/DONG har bestyrelsen noteret sig, at 

varmeudgifterne har udviklet sig i højere 

takt end forudsat og dermed ikke har fulgt 

den prisudvikling som olie- og gaspriserne 

8 

har fulgt, men er steget mere end disse, 

hvilket bestyrelsen har fundet stærkt utilfredsstillende. 

”Det er derfor med stor interesse og glæde, 

at vi kan konstatere, at Gladsaxe Byråd 

i begyndelsen af oktober 2008 har vedtaget 

en udbygningsplan for fjernvarmeforsyningen 

af Gladsaxe”, hedder det i beretningen. 

Med udbygningen af fjernvarmenettet 

vil – over tid – boligselskabets afdelinger 

Stengårdsparken Mølleparken 1 og 2, 

Lyngparken 1 og 2 samt Egeparken 1 og 2 

få mulighed for at overgå til fjernvarme. 

I dag forsynes afdelingerne via LokalKraft 

Varme. Også Tinghøjparken, der i dag har 

naturgas, vil få mulighed for fjernvarme. I 

takt med udbygningen af fjernvarmenettet 

vil flere afdelinger kunne tilsluttes. 

73 procent med fjernvarme 

Hvis varmeplanerne gennemføres vil yderligere 

1.032 boliger i Arbejdernes Boligselskabs 

afdelinger være opvarmet med fjernvarme. 

I dag er 2.374 boliger fjernvarmeforsynede. 

Efter gennemførelsen af udbygningen 

vil 73 procent eller i alt 3.406 boliger 

ud af selskabets 4.661 boliger være forsynet 

med fjernvarme. Det er godt for miljøet 

og ikke mindst for beboernes økonomi. 

Økonomisk vil udbygningen af fjernvarmenettet 

i Gladsaxe ske som et selvstændigt 

økonomisk ”hvile i sig selv” driftsområde, 

uafhængig af den eksisterende fjernvarmeforsynings 

økonomi. Derfor kan det 

ikke ventes, at varmeøkonomien for de afdelinger, 

der tilsluttes fjernvarmen efter 

den nye udbygningsplan, bliver lige så 

gunstig som de hidtil varmeforsynede afdelinger. 

Beboerne bestemmer 

Imidlertid peger alle erfaringer på, at 

varmeprisen i forbindelse med omlægning 

til fjernvarme vil være særdeles konkurrencedygtig 

i forhold til naturgasprisen og 

ikke mindst i forhold til varmeforsyning 

med lokal kraft varme (LKV). 

En forudsætning for gennemførelsen af 

udbygningsplanens intentioner vil være 

beboernes tilkendegivelse af tilstrækkelig 

stor tilslutning til overgang til fjernvarme. 

”På baggrund af det foreliggende oplæg 

er vi derfor ikke betænkelige ved at anbefale 

vore beboere at gå ind for overgang til 

fjernvarme og dermed stemme for forslag 

herom, når vi i den kommende tid skal tage 

stilling hertil”, skriver bestyrelsen i beretningen.

Det glæder bestyrelsen for 

Arbejdernes Boligselskab,at 

Høje Gladsaxe ikke er på 

listen over samspilsramte og 

belastede boligområder. 

Fællesdriften af Høje Gladsaxe har gennem 

en lang periode arbejdet med en Boligsocial 

Helhedsplan for Høje Gladsaxe. Målet 

er at fortsætte og fremme den indsats, som 

gennem de seneste år har styrket forholdene 

i Høje Gladsaxe. Det har medvirket til 

at holde bebyggelsen væk fra listen over 

samspilsramte og belastede boligområder, 

skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. 

Helhedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde 

mellem de fem afdelingsbestyrelser 

i Høje Gladsaxe og Gladsaxe Kommune 

Også i denne sæson har vort Fritidsudvalg 

med stort engagement stået for to arrangementer 

for beboerne. AB-festen i foråret 

2008 og sommerturen til Bon-Bon 

Land i september 2008. Begge arrangementer 

var vellykkede og med deltagelse 

af mange glade beboere, skriver bestyrelsen 

i beretningen om arbejdet i Fritidsudvalget. 

I foråret 2009 kan udvalget fejre 20-års 

jubilæum for den traditionsrige AB-fest. 

Det bekræfter bestyrelsen i, at beboerne 

sætter pris på arrangementet. Derfor retter 

12,6 millioner kr. 

til boligsocial 

helhedsplan for 

Høje Gladsaxe 

samt en lang række andre deltagere og inputgivere, 

der naturligt indgår i den omfattende 

proces, som også indeholder en aftale 

med Gladsaxe Kommune om fleksibel udlejning 

i Høje Gladsaxe. 

I første omgang blev der søgt støtte fra 

Landsbyggefonden på 14,5 mio. kr., hvilket 

dog ikke blev imødekommet i sin helhed. 

En ny ansøgning blev sendt til Gladsaxe 

Kommune og Landsbyggefonden. Den 

lød på i alt 12,6 mio. kr. Det har både kommunen 

og Landsbyggefonden sagt ja til. 

Over de kommende 4 år 2009 – 2012 bliver 

der alt givet et kontant tilskud på 9,5 millioner 

kr. svarende til 75 procent. De sidste 

25 procent eller ca. 3,1 millioner kr. skal finansieres 

af Gladsaxe Kommune og boligafdelingerne/boligorganisationerne. 

Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab 

er på bebyggelsens vegne glad for, at 

det lykkedes at nå frem til en boligsocial 

handlingsplan. Bestyrelsen ser frem til udviklingen 

ud fra Helhedsplanens rammer og 

intentioner, hvilket boligselskabet – også 

som forretningsfører for Fællesdriften af 

Høje Gladsaxe – vil medvirke til. 

Fritidsudvalget kigger på sit kommissorium 

bestyrelsen en varm tak til Fritidsudvalget 

og dets medlemmer for den store indsats 

nu og gennem årene. 

Fritidsudvalgets opgave er herudover 

at bistå boligselskabets bestyrelse ved 

ansøgninger om støtte fra boligselskabets 

afdelinger eller arbejdsgrupper/udvalg af 

beboere i afdelingerne og derefter foretage 

indstilling til boligselskabets bestyrelse 

om støtte eller afslag. 

Igennem de senere år er antallet af 

ansøgninger om støtte dalet væsentligt. 

Det hænger sammen med, at det princi- 

pielt forudsættes, at der er tale om støtte 

til nye aktiviteter, og de fleste ansøgninger 

har derfor ikke kunnet imødekommes, 

idet der hovedsagelig har været tale 

om ansøgninger knyttet til bestående 

aktiviteter. 

Dette forhold har været genstand for en 

del drøftelser, og boligselskabets bestyrelse 

har derfor opfordret Fritidsudvalget til at 

vurdere, om det kunne være muligt at ændre 

udvalgets kommissorium, således at der 

eventuelt tillige kunne blive tale om at yde 

støtte til bestående aktiviteter. 

9


Blandt udførte og igangværende 

større arbejder kan nævnes: 

10 

Mølleparken 1: Køkkener, el-ledninger, radiatorer og vinduer 

Stengårdsparken: Køkkener, udestuer, el, dræn mv. 

Pileparken 2: Trapper, ramper mv. 

Borreparken: Kælderdøre, bad, hulmursisolering og gavlomfugning 

Lyngparken: Facader, hoveddøre og kvistvinduer 

Tinghøjparken: Vinduer, køkkener, asfalt og affaldsanlæg 

Pileparken 4: Altanrenovering 

Stationsparken 1: Køkkener, kloakker, facader og funktionærfaciliteter 

Lykkeparken: Køkkener og vinduer 

Kongshvileparken: Kloakker, murværk og gasfyr 

Skoleparken 1: Køkkener og legepladser 

Kildeparken 1: Badeværelser og muromfugning 

Mølleparken 2: Affaldsøer, gavlisolering, kloakker, altanlukning (Motorringvej 3) 

Torveparken: Køkkener, bad og vejbelægning 

Egeparken 1: Køkkener 

Vadgårdsparken: Gasfyr 

Kildeparken 2: Gavludbedring 

Masseraf lo 

Afdelingernes alder stiger fra år til år. Det 

afspejler sig i behovet for vedligeholdelses- 

og renoveringsarbejder. Bestyrelsen 

for Arbejdernes Boligselskab har altid sat 

afdelingernes vedligeholdelsestilstand i 

højsædet. 

Derfor noterer bestyrelsen med tilfredshed, 

at aktivitetsniveauet i forbindelse 

med renoverings-, istandsættelses- og forbedringsarbejder, 

som i de forudgående år, 

har været højt i den forløbne periode. 

Opgjort i kroner har der været udført og 

afsluttet større arbejder for ca. 13,1 millioner 

kr., hvortil kommer igangværende arbejder 

ved periodens afslutning pr. 30. september 

2008 på ca. 17 millioner kr., svarende til 

en samlet værdi af større istandsættelsesarbejder 

på ca. 30,1 millioner kr. 

Af de afsluttede arbejder er ca. 4,3 millioner 

kr. finansieret med tilskud fra Landsbyggefonden 

ved udnyttelse af egen 

trækningsret. Af resterende finansiering er 

ca. 1,5 millioner kr. sket ved optagelse af 

almindelige realkreditlån og 7,3 millioner 

kr. finansieret af henlagte midler og anden 

opsparing. 

Pause i tilladelserne 

I forhold til tidligere år er antallet af køkken- 

og badrenoveringer faldet væsentligt, 

hvilket skyldes, at boligselskabet holdt en 

pause med at give tilladelse til forbedringsarbejder 

under den kollektive råderet. 

Baggrunden for pausen var, at den procedure 

som boligselskabet havde omkring 

disse arbejders udførelse, hvor beboerne 

selv i et vist omfang havde mulighed for 

påvirkning af økonomien ved egen eller 

egne håndværkeres indsats, kunne resultere 

i forskelligheder omkring den håndværksmæssige 

udførelse. I forbindelse med 

finansiering med realkreditbelåning med 

pant i ejendommen måtte bestyrelsen konstatere, 

at det ikke var i fuld overensstemmelse 

med lovgivningens forudsætninger. 

Trods de gode erfaringer boligselskabet 

havde, måtte bestyrelsen ud fra drøftelser 

om sagen med både Beboerklagenævn og

kal istandsættelse i afdelingerne 

30,1 millioner kr.har afdelingerne inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe brugt på en række forbedringer.Bestyrelsen 

er tilfreds med aktivitetsniveauet,noterer den i sin beretning.Men for at sikre kvaliteten 

i arbejdet har bestyrelsen måtte ændre på reglerne for forbedringer under den kollektive råderet. 

Gladsaxe Kommune ændre praksis. Ændringen 

betyder, at alle håndværksmæssige arbejder 

udføres af entreprenører og håndværksfirmaer, 

så ansvaret for den håndværksmæssige 

kvalitet kan placeres til sikring 

af arbejdernes korrekte afslutning, og 

dermed danne basis for realkreditbelåning 

optaget med pant i afdelingen. 

Højere beløb 

Som følge af en eventuel fordyrelse af de 

enkelte forbedringsprojekter, vedtog boligselskabet 

at forhøje grænsen for forbedringsarbejder 

under bestemmelsen for den 

kollektive råderet, således at maksimumgrænserne 

fastsættes til: 

Nu Før 

Badeværelser 100.000 kr. 80.000 kr. 

Udestuer 100.000 kr. 80.000 kr. 

Køkkener 90.000 kr. 60.000 kr. 

Carporte og 

udestuer 30.000 kr. 25.000 kr. 

Overdækkede 

terrasser 25.000 kr. 20.000 kr. 

Altanudbygning 40.000 kr. uændret 

Altanlukning 20.000 kr. uændret 

Badeværelser godkendes finansieret over 

maksimalt 20 år. Alle øvrige forbedringer 

over maksimalt 15 år. 

Det er efter bestyrelsens opfattelse ærgerligt, 

at det var nødvendigt at skulle arbejde 

efter mere restriktive krav i forbindelse 

med gennemførelse af individuelle 

forbedringer finansieret over afdelingerne. 

Men den peger på, at det er bestyrelsens 

ansvar, at overholde lovgivningen, og det 

agter den naturligvis at gøre. 

11

En præsentation af medarbejderne 

i Arbejdernes Boligselskabs administration 

marts 2009 

12 

Bogholderi 

Carina Godsk 

Økonomisekretær 

Poul Erik Larsen 

Bogholderi/løn 

Anne Bruus Aagaard 

IT-chef 

John Bruun-Pedersen 

Økonomichef 

Lone Larsen 

Bogholderi 

Dorthe Iversen 

Sekretær 

Irene Poulsen 

Reception/kopi/arkiv/ 

telefon 

Vivi Hansen 

Husleje 

Kirsten Jensen 

Direk 

Sv.Aa H 

Udlej 

Anne Sc 

Udlej 

Nina

tør 

ansen 

ning 

hiøler 

ning 

Als 

Sekretær 

Gitte Jensen 

Reception/kopi/telefon 

Mima Crncevic 

Inspektør 

Frank Kongsbak 

Sekretær 

Jonna Bøgelund 

Inspektør 

Lars B.Christensen 

Driftschef 

Stig Pedersen 

Sekretær 

Kirsten V.Petersen 

Inspektør 

Jens Bielefeldt 

Inspektør 

Michael Heuck 

13


14 

Samtidig gav Højesterets 

dom om lønsumsafgift og 

moms en væsentlig sidegevinst 

i spørgsmålet om 

afdelingernes ejerforhold, 

som bestyrelserne for 

Arbejdernes Boligselskab 

i Gladsaxe finder fastlagt. 

Bestyrelsen kan fortsat ikke 

gå ind for salg af de almene 

boliger. 

Højesteret fastslår: 

Boligselskab og afd 

Højesteret stadfæstede i november 

2007 den afgørelse som Østre Landsret 

tidligere afsagde i forbindelse med 

den såkaldte ”Farum sag”, hvor beboerne 

i AAB-afdelingen Fuglsøpark vedtog 

at give beboerne lov til at købe deres 

bolig. Farum Kommune og efterfølgende 

ministeriet gav deres samtykke 

til salget, som var muligt efter at regeringen 

i 2005, via en forsøgslovgivning 

gav beboerne mulighed for at 

købe deres bolig. 

AAB mente, sammen med Boligselskabernes 

Landsforening, at der var 

tale om ekspropriation i strid med 

Grundloven. AAB og BL gik først til 

Østre Landsret og senere til Højesteret. 

Ved begge instanser tabte AAB og BL. 

Fem højesteretsdommere anså, at 

forsøgsloven ikke var i strid med Grundloven, 

mens fire dommere var af den 

modsatte opfattelse. De fire dommere 

tilkendegav, at boligorganisationen er 

de reelle ejere af ejendommene. De fem 

øvrige dommere forholdt sig ikke til 

dette spørgsmål, skriver Arbejdernes 

Boligselskabs bestyrelse i beretningen 

til Repræsentantskabet, der mødes 

mandag 16. marts 2009. 

Men i en anden sag fra det almene 

boligområde om lønsumsafgift, hvor 

Højesteret har afsagt en dom, tager 

Højesteret klart stilling til, hvem der 

ejer boligselskabernes afdelinger. Sagen 

drejede sig om Skatteministeriets

elinger er en juridisk enhed 

beslutning om at opkræve lønsumsafgift 

på 5,33 procent af lønudgiften til 

administrativt personale i forbindelse 

med administration af egne boliger 

samt kravet om betaling af moms af 

ejendomsfunktionærernes arbejde 

ude i bebyggelser. 

7 – 0 i Højesteret 

Uenigheden om Skatteministeriets 

ret til opkrævning af lønsumsafgifter 

blev indbragt for Østre Landsret af Boligselskabernes 

Landsforening og Albertslund 

Boligselskab. Landsretten 

gav Skatteministeriet medhold, men 

det gjorde Højesteret ikke. 

Højesteret afgjorde med dommerstemmerne 

7 – 0, at boligorganisationer, 

som administrerer deres egne boliger, 

ikke skal betale lønsumsafgift 

for deres administrative personale 

samt at boligafdelinger ikke skal betale 

moms for ejendomsfunktionærernes 

ydelser ude i bebyggelsen. 

Der skal således fortsat betales 

lønsumsafgift i forbindelse med administration 

for andre, hvilket er aktuelt 

for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe 

i forbindelse med administration 

af blandt andet Fællesdriften af Høje 

Gladsaxe. 

Flyttede ansættelsen 

Med hensyn til momsbetaling af ejendomsfunktionærernes 

arbejde ude i 

bebyggelserne har dette ikke været 

aktuelt, idet som vi tidligere har orienteret 

om, blev funktionærernes 

formelle ansættelsesforhold overført 

til afdelingerne – og derved undgik 

momskravet, skriver bestyrelsen i beretningen. 

Med Højesterets afgørelse kan vi nu 

føre ansættelsesforholdet tilbage til 

boligselskabet, helt i overensstemmelse 

med Almenboliglovens og Normalvedtægternes 

bestemmelse. 

Det er ærgerligt, at det har givet 

betydelige udgifter og mange overflødige 

administrative merarbejds-timer, 

der fulgte af momskravet, skriver 

bestyrelsen i beretningen. 

Imidlertid er disse forhold ikke de 

eneste, som Højesterets afgørelse afklarer. 

Fastslår ejerforholdet 

Efter bestyrelsens opfattelse fremgår 

det tillige af dommens præmisser, at 

– En afdeling er en del af en boligorganisation, 

og altså ikke en selvstændig 

juridisk enhed, da det blandt andet 

fremgår, at afdelingerne i øvrigt ikke er 

tillagt sædvanlige ejerbeføjelser over 

ejendomme, og det er således boligorganisationens 

– og ikke afdelingernes 

– ledelse, som træffer beslutning om 

salg, pantsætning eller væsentlig forandring 

af ejendommene. 

Konklusionen, som bestyrelsen er 

tilfreds med, er således, at en almen 

boligorganisation med tilhørende afdelinger 

er én juridisk enhed, og at 

boligafdelingerne dermed ikke har nogen 

ejerbeføjelser. 

I forbindelse med den såkaldte 

salgssag mente fem ud af ni højesteretsdommere 

det modsatte. På den 

baggrund finder bestyrelsen for Arbejdernes 

Boligselskab Højesterets 

seneste – og klare – afgørelse med 

dommerstemmerne 7 – 0 om boligafdelingernes 

ejerforhold for særdeles 

glædelig og interessant. Bestyrelsen 

for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe 

skriver klart i beretningen, at den 

fortsat ikke kan gå ind for salget af visse 

boliger. 

Efter Højesterets dom om salg af almene 

boliger, tilkendegav Velfærdsministeriet, 

at der ville komme ændringer 

i relation til forsøgslovens ophør 

pr. 1. januar 2008. Disse ændringer 

udeblev ganske, da man fra Folketingets 

side blot forlængede forsøgslovgivningen 

med halvandet år frem 

til 31. december 2009. 

Om loven – som ret beset efter bestyrelsens 

opfattelse må betegnes 

som en fiasko – til den tid ændres, forlænges 

eller bortfalder, kan bestyrelsen 

kun gisne om – selv om bestyrelsen 

håber, at det sidste – bortfald – 

må blive resultatet. 

15


Dispositionsfonden 

er ingen sparebøsse 

Pengene skal ud at arbejde 

til gavn for Arbejdernes Boligselskab 

og afdelingerne,fastslår 

bestyrelsen i beretningen. 

Fonden råder over 47,2 millioner 

kr.og der kommer flere penge 

i kassen i løbet af få år. 

Der er penge i kassen i Dispositionsfonden 

i Arbejdernes Boligselskab. Helt nøjagtigt 

udgør 47,4 mio. kr. Dispositionsfonden 

og 2,8 mio.kr. er arbejdskapital. Men det 

bliver der ingen fest ud af. Pengene i Dispositionsfonden 

kommer dels fra de bidrag, 

afdelingerne skal henlægge, dels fra renteindtægter 

og ikke mindst den andel af betalte 

lån i afdelingerne, som ikke skal indbetales 

til Landsbyggefonden. 

Dispositionsfondens formål er at virke 

som ”stødpude” i tilfælde af at en helt 

uforudseelig begivenhed indtræffer samt 

at garantere selskabets og afdelingernes 

drift samt likviditet. I henhold til lovgivningen 

skal der hvert år fra afdelingerne 

henlægges 204 kr. pr. bolig indtil fondskapitalen 

i alt udgør 3.950 kr. pr. bolig. 

Med boligselskabets i alt 4.830 lejemål 

udgør fondens minimumsstørrelse 19,1 

millioner kr., og de resterende 28,3 mio. 

kr. pr. 30. september 2008 udgør en ”fri” 

del. 

I forhold til det store antal afdelinger 

selskabet i dag består af, er den gennemsnitlige 

størrelse af Dispositionsfonden ef- 

16 

ter bestyrelsens opfattelse dog relativ beskeden. 

Tilskud ved byggeskader 

”Hidtil har Dispositionsfondens midler i 

det væsentlige været anvendt til dækning 

af tilskud til afdelinger, der har fået udført 

byggeskaderenovering i overensstemmelse 

med Landsbyggefondens forudsætninger 

for støtte”, skriver bestyrelsen i beretningen. 

Men der har også været andre udbetalinger 

fra Dispositionsfonden: 

”Dispositionsfonden har gennem årene 

dækket helt ekstraordinære driftsmæssige 

udgifter samt afvikling af meget gamle 

driftsstøttelån for afdelinger, hvor ydelsesbetaling 

efter vor opfattelse ikke har nogen 

relation til afdelingernes nuværende 

beboere”, fortæller bestyrelsen i beretningen. 

Fremover skal Dispositionsfonden tillige 

dække tab ved lejeledighed – det vil sige 

afdelingers manglende lejeindtægt i forbindelse 

med eventuelle udlejningsvanskeligheder. 

Almindelige tab og istandsættelsesudgifter 

ved fraflytninger skal fortsat 

dækkes af de enkelte afdelinger via driftsregnskabet. 

Flere penge om få år 

Hidtil har tilgangen af midler til fonden i 

den forbindelse været relativt beskeden, 

men – alt andet lige – viser bestyrelsens 

beregninger, at der i de kommende år – fra 

2012/2013 årligt vil tilgå midler af en vis 

størrelse til fonden. 

Dette forhold har bestyrelsen særlig fokus 

på, specielt set ud fra den alder en stor 

del af afdelingerne har, og dermed efterhånden 

får et voksende, men ikke forudseeligt, 

behov for renovering. 

Derfor har bestyrelsen bedt boligselskabets 

administration om at skabe klarhed 

over større renoveringsbehov. Det sker i 

samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne, 

inspektørfunktionen og ejendomsfunktionærerne. 

Stadig vigtigt med henlæggelser 

Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at forhold 

som der efter gældende regler burde 

have været henlagt til, men af den ene eller 

anden grund ikke er det, skal kunne 

dækkes af fonden 

Det, der først og fremmest springer i 

øjnene, er helt ekstraordinære og usædvanlige 

forhold i afdelingerne – en passende 

betegnelse kan være – ”skavankramte 

afdelinger”. Dernæst vil et efter efterhånden 

stigende renoverings- og opretningsbehov 

udløse medfinansieringskrav fra 

Landsbyggefonden til dækning af Dispositionsfonden, 

hedder det i beretningen. 

Det er vigtigt for bestyrelsen, at pengene 

i Dispositionsfonden kommer ud at arbejde 

til gavn for boligselskabet og dets afdelinger. 

Alternativt er risikoen for at pengene, 

hvis de blot opspares i boligselskabet 

bliver fornyet genstand for Finanslovens 

parter. Det ser bestyrelsen nødigt, og den 

vil gøre hvad, den kan for at imødegå en 

sådan situation.

Hvad skal der ske med 

Buddingevej 203/205 

Bestyrelsen har drøftet mange muligheder lige fra istandsættelse over nedrivning til salg. 

Nu har den bedt Kuben A/S om at hjælpe 

Gladsaxe Kommune gjorde det i foråret 

2008 klart, at man ikke længere ønskede at 

benytte sig af den praksis, der siden selskabet 

i begyndelsen af 1990’erne overtog 

ejendommen fra FSB, har været om boliganvisning 

og boligplacering af lejere anvist 

af Gladsaxe Kommune. 

Boligafdelingens fysiske anvendelse med 

mange til- og fraflytninger samt beboernes 

anvendelse af de lejede rammer, har gennem 

årene betydet et væsentligt slid som det ikke 

med baggrund i lejeniveauet, har været 

muligt eller hensigtsmæssigt at afhjælpe, 

skriver bestyrelsen i beretningen. 

Flere muligheder 

Bygningen der rummer 24 1-rums lejligheder 

fremstår nu nedslidt, og det er derfor selskabets 

opfattelse, at det er nødvendigt, at 

se nøje på de fremtidige muligheder. 

Bestyrelsen har drøftet alle aspekter 

omfattende blandt andet: Renovering og/ 

eller ombygning, nedrivning med henblik 

på opførelse af nyt alment byggeri, afhændelse 

til fremmed investor med henblik 

på opførelse af andet byggeri samt afhændelse 

til andet formål. 

En løsning vil under alle omstændigheder 

indebære involvering af Gladsaxe Kommune 

samt Landsbyggefonden og eventuelt 

Velfærdsministeriet. 

I forbindelse med de videre drøftelser 

med Landsbyggefonden om mulighederne 

for opnåelse af støtte til projektet, peges 

på tre støttemuligheder: Huslejestøtte/ 

huslejesikring, kapitaltilførsel og renoveringsstøtte 

Helhedsplan 

Ud fra Landsbyggefondens positive tilken- 

degivelse betyder det, at der skal udarbejdes 

en helhedsplan til en samlet belysning 

af afdelingens situation med henblik på fokus 

på nødvendige foranstaltninger til tilvejebringelse 

af en samlet ”bæredygtig” 

økonomi. 

Da tidsfristen for indgivelse af støtteansøgning 

og helhedsplan allerede er 

1. april 2009 samt under hensyntagen til 

det samlede ressourceforbrug i en sådan 

sag, har vi valgt at bede Kuben A/S om at 

bistå selskabet med sagens videre forløb. 

Medvirkende til denne beslutning er tillige, 

at alternativet vil være betydelige 

lejetab, der i henhold til lovgivningen skal 

dækkes af Dispositionsfonden, og det er 

her vor opfattelse, at vi har bedre ting vi 

hellere vil anvende disse midler til. 

5.000 kroner på højkant 

Antallet af afdelinger,som kommer til Repræsentantskabets møde i Arbejdernes Boligselskab, 

svinger en del.Men for at lokke alle af huse til mødet mandag 16.marts 2009 sætter bestyrelsen 

5.000 kroner på højkant,der trækkes lod om blandt afdelingerne.Pengene skal gå til fremme af kulturog 

eller beboeraktiviteter i afdelingen. 

Den eneste betingelse for at komme i betragtning ved lodtrækningen er,at afdelingen 

er repræsenteret på Repræsentantskabets møde,når lodtrækningen finder sted som en del af 

dagsordenens punkt 13.I 2008 gik prisen til Skoleparken 1. 

17


24 nye familieboliger på vej 

Beboerhotellet i Skoleparken ombygges til 12 familieboliger. 

4.og 5.etage i Punkthuset ved Høje Gladsaxe indrettes også til 12 familieboliger.Men afslutningen af to 

andre byggesager på Søborg Hovedgade og Gammelmosevej blev forsinket på grund af byggesjusk. 

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har 

fire byggesager. De to, som er i gang, er 

Søborgparken på Søborg Hovedgade samt 

Stengården på Gammelmosevej. De to, som 

er ved at komme i gang, er ejendommen 

Triumfvej 47 – Skoleparkens beboerhotel 

samt 4. og 5. etage i Punkthuset i Høje 

Gladsaxe. 

De to sager, Søborgparken og Stengården, 

burde efter bestyrelsen opfattelse have 

været afsluttet ved udgangen af regnskabs- 

og beretningsperioden for 2007/ 

08. Afleveringen af sidste byggeafsnit for 

Søborgparken fandt sted 1. december 2006 

og for Stengårdens vedkommende 1. juni 

2007, men boligselskabet kunne ikke afslutte 

sagerne på grund af fejl og mangler, 

der skulle afhjælpes i byggerierne, skriver 

bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. 

Hertil kom, at garantiforholdene viste 

sig mere problematiske end forventet. Boligselskabet 

har ved udgangen af december 

2008 fået afklaret forholdene på en tilfredsstillende 

måde. Gladsaxe Kommune 

har godkendt de samlede anskaffelsessummer 

for de to byggesager, som med udgangen 

af 2008 kan anse for afsluttet. 

De to byggesager, som er ved at komme 

i gang drejer sig om Skoleparkens ”beboerhotel” 

samt indretningen af boliger på 4. 

og 5. sal i Punkthuset ved Høje Gladsaxe. 

Beboerhotel bliver til boliger 

Sagen om Skoleparkens beboerhotel er af 

lidt ældre dato. Sagen har sit udspring i 

dels bygningens vedligeholdelsestilstand, 

dels i de fremtidige anvendelsesmuligheder. 

Beboerne i Skoleparken 1 vedtog med 

henblik på en samlet og fremtidsorienteret 

løsning, at søge Gladsaxe Kommune om til- 

18 

ladelse til at ombygge bygningen til ældreboliger, 

men det blev afslået af økonomiske 

årsager. 

I samarbejde med rådgivere og afdelingsbestyrelsen 

med flere blev det besluttet 

at ændre projektet til gennemførelse 

som almene familieboliger, og det er lykkedes 

at få økonomien på plads med et ombygningsprojekt 

for 12 stk. 2-plans familieboliger. 

Men det var ikke uden vanskeligheder, 

fordi den oprindelige byggetilladelse, da 

byggeriet var nyt, omfattede 18 et-rums 

boliger og 10 enkeltværelser. Problemet 

var her, at den nugældende bestemmelse 

om støtte til ombygning kun gælder egentlige 

familieboliger (herunder 1-rums boliger) 

og ikke enkeltværelser. 

Landsbyggefonden anså projektet for 

muligt at gennemføre efter en alternativ 

bestemmelse i Almenboligloven med støtte 

fra Landsdispositionsfonden, også selvom 

ombygningen omfatter enkeltværelser. 

Gladsaxe Kommune har i november 2008 

sendt en ansøgning videre til Landsbyggefonden, 

som træffer den endelige afgørelse 

om støtte til projektet. Men hvornår afgørelsen 

forligger vides ikke, da det blandt 

andet er afhængigt af de midler, der er i 

Landsdispositionsfondens pulje for 2007 – 

2012. 

12 nye boliger i Punkthuset 

Gladsaxe Kommune opsagde i januar 2008 

lejemålet af 4. og 5. etage i Punkthuset i 

Høje Gladsaxe, som blev brugt som plejecenter. 

Lejemålet, der sorterede under Fællesdriften 

af Høje Gladsaxe, var derfor ledigt 

fra 1. maj 2008. 

Ud fra undersøgelser og erfaringerne fra 

ombygningen af 9. etage i Punkthuset til 

seks familieboliger var vurderingen, at 

eneste reelle mulighed for fremtidig anvendelse 

var ombygning til familieboliger 

efter tilsvarende koncept som 9. sal i 

Punkthuset, skriver bestyrelsen i beretningen. 

De øvrige deltagere i Høje Gladsaxe – 

FSB, 3B, AAB og Lejerbo – tilsluttede sig, 

at de to etager efter ombygning til 

familieboliger etableredes som en selvstændig 

boligafdeling under Arbejdernes 

Boligselskab i Gladsaxe. Det er aftalt, at 

lejetabet indtil byggestart dækkes af respektive 

boligorganisationer/-afdelinger, 

således at ikke et selskab alene belastes 

af udgiften. 

Gladsaxe Kommune tilsluttede sig ombygningen 

til 12 familieboliger efter samme 

etageplan som 9. sal i Punkthuset, og 

med samme lejlighedsopdeling. 

”Vi håber herefter, at de fysiske arbejder, 

der er anslået til at strække sig over ti 

måneder, vil kunne begynde i foråret 

2009”, skriver bestyrelsen i beretningens 

del om byggesager. 

> 

Der bliver indrettet 12 nye familieboliger i 

Pnkthuset i Høje Gladsaxe.

31. oktober 2009 slukkes de tv-signaler, 

der hidtil har været sendt via luften, og 

som har kunnet hentes ned til skærmen 

med en almindelig stueantenne og intet 

andet. Disse signaler sendes som det, der 

teknisk hedder analoge signaler, men fremover 

vil tv til almindelige stueantenner kun 

blive sendt som digitale signaler. 

En verden af muligheder 

Den del af de danske tv-forbrugere, der anvender 

de analoge tv-signaler gennem luften 

skal derfor inden 1. november beslutte 

sig for, hvad de vil gøre, hvis de fortsat vil 

se tv. Og de har rigtig mange muligheder at 

vælge imellem: 

De kan fortsat vælge at bruge en antenne 

i stuen eller på loftet. Til denne løsning 

kræves, at de anskaffer sig en digital boks 

eller et tv med digital DVB-T tuner. Ønsker 

de kun at modtage de licensbetalte kanaler 

fra DR samt TV 2’s hovedkanal, skal de ikke 

betale for disse kanaler. Og ønsker de yder- 

20 

ANALOG OG DIGITAL 

God tid til digitalt tv Det var givetvis meget lettere at 

ligere tv-kanaler på dette net, skal de tegne 

et abonnement hos Boxer. 

En anden løsning er at abonnere på enten 

kabel- eller parabol-tv, hos eksempelvis 

YouSee eller Viasat. Eller vælge en IPTVløsning, 

hvor signalet sendes over bredbåndsforbindelsen, 

eksempelvis TDC TV. 

Hvad ændrer sig for mig 

efter 31. oktober 2009? 

For langt de fleste danskere betyder skiftet 

ingenting. De fleste modtager i dag tv enten 

via kabel, satellit eller bredbånd. Og de skal 

ingenting foretage sig for stadig at kunne se 

fjernsyn. Deres signal fortsætter nemlig i 

bedste velgående efter oktober 2009. 

De store kabel-tv-udbydere som YouSee 

og Stofa har begge meldt ud, at de fortsat 

vil distribuere de mest sete tv-kanaler både 

analogt og digitalt. Så er du allerede 

kabel-tv-kunde, og ønsker du at fortsætte 

dit abonnement, som du plejer, skal 

du intet foretage dig. 

se tv,dengang der kun var én 

dansk kanal.Meget har ændret 

sig siden.Skærmen har fået farve,lyden 

er blevet bedre,billederne 

skarpere,og danskerne kan 

vælge mellem mange kanaler 

fra ind- og udland,analoge og 

digitale signaler,formater og 

definitioner.Forvirret? 

Forståeligt! For hvad sker der 

egentlig i de danske tv-hjem efter 

31.oktober 2009? 

Har du flere tv-apparater i husstanden, 

vil du også her fortsat kunne se forskellige 

tv-kanaler på forskellige skærme samtidigt, 

uden at du behøver at anskaffe dig en 

digital boks. 

At langt de fleste danskere ikke behøver 

gøre noget, er et vigtigt – men også et 

svært – budskab at få fortalt de mange 

hjem, der via deres boligforening eller fællesantenneanlæg 

abonnerer på eksempelvis 

kabel-tv. 

Frem til november vil der dagligt i medierne 

bredt blive orienteret om, at mange 

skal gøre noget for at undgå sort skærm til 

november. En sandhed der kun gælder, hvis 

du udelukkende bruger egen antenne og ikke 

allerede har sørget for at anskaffe dig digitalt 

udstyr hertil. 

Digitalt tv – en gammel nyhed 

Digitalt tv er jo ikke nyt i sig selv. Paraboltv 

har længe næsten udelukkende været 

sendt digitalt, og YouSee har i mere end ti

Der bliver ikke sort skærm. 

år tilbudt danskerne valgmuligheden mellem 

den traditionelle analoge løsning og så 

de noget skarpere digitale muligheder. Den 

digitale teknik giver både plads til flere tvkanaler, 

nye muligheder og tjenester og 

markant bedre billed- og lydkvalitet 

En væsentlig grund til at interessen for 

digitalt tv vokser så kraftigt lige nu er, at 

der er godt gang i salget af større og større 

tv-skærme. Jo større skærm, jo bedre tvsignal 

er der brug for. Mens det analoge signal 

fint kan benyttes til de mindre tv-skærme 

i hjemmet, forudsætter de store skærme 

digitale signaler, for at få den optimale 

billedkvalitet. 

Vælger man at abonnere på digitalt tv 

ligger mulighederne åbne for, hvad der gælder 

antal tv-kanaler, HDTV og forskellige 

tjenester. Eksempelvis har YouSee ca. 150 

digitale tv-kanaler at vælge mellem og 

ydermere er der adgang til forskellige ”interaktive 

tv-muligheder”, hvor du fra sofaen 

kan leje en film med fjernbetjeningen og 

om kort tid også selv genstarte en igangværende 

udsendelse eller vælge at se et 

program, du ikke fik set i den forløbne uge. 

Hos kabel-tv-udbyderne vil du, selvom 

du skulle vælge en digital løsning, også 

kunne se det analoge signal. Selvom du 

vælger at koble din fladskærm i stuen op til 

lækre digitale billeder, som kræver digitalt 

modtageudstyr og et programkort, vil børnene 

på deres værelse stadig kunne se det 

helt almindelige analoge signal uafhængigt 

af, hvad skærmen i stuen er indstillet til. 

Det skarpeste billede 

Digitalt tv kan sendes i to forskellige kvaliteter. 

Den ene hedder SD (Standard Definition), 

den anden HD (High Definition). HD 

har en langt højere opløsning, som giver 

skarpere billede med mange flere detaljer. 

På den større skærm føles det næsten som 

selv at være til stede i tv-udsendelsen. 

Den ”rigtige skærm” vil i dette tilfælde 

være en skærm, der er HD ready eller Full 

HD, hvilket betyder at skærmen kan modtage 

den høje opløsning, som HD-formatet 

kræver. Derudover kræver det en HD-boks 

for at kunne modtage HDTV. At et tv er mærket 

som HD ready eller Full HD betyder alene, 

at tv’et er i stand til at vise billeder i HDkvalitet. 

Og lige præcis den slags tv kommer 

der mere og mere af, bortset fra Boxer satser 

de fleste operatører nemlig på HD-indhold. 

Hvad så nu? 

Alle med kabel-, parabol- eller bredbånds- 

20 ÅR MED AB-FESTEN 

tv kan uden problemer fortsætte med at se 

tv på både deres billedrørs-tv og på deres 

fladskærm i mange år endnu. Men for den 

ultimative digitale tv-oplevelse bør du som 

kabel-tv-kunde overveje et digitalt abonnement 

og en HD-boks. Så er der mulighed 

for flere kanaler, markant bedre billedkvalitet, 

større valgfrihed og langt flere spændende 

oplevelser og muligheder foran 

skærmen. 

I år er det 20 år siden, at fremsynede medlemmer af Fritidsudvalget fik ideen til at holde 

en fest for beboere i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Det blev starten på den 

årlige AB fest, og det det skal naturligvis fejres. Lørdag 14. marts 2009 holder Fritidsudvalget 

derfor en jubilæumsfest, hvor hele aften vil være præget af jubilæum. 

Ser man tilbage til AB festens start for 20 år siden, havde mange nok ikke regnet 

med, at den ville vokse sig så stor og blive en af boligselskabets tilbagevendende arrangementer. 

Takket været Fritidsudvalgets kreative og iderige indslag, har der alle 

årene været god stemning under festerne. De mange første år stod Fritidsudvalgets 

medlemmer hjemme og lavede maden. Senere kom det tidspunkt, hvor maden blev bestilt 

udefra, men ellers ligner festen sig selv, som da den startede. 

Gæsterne modtages kl. 18.00, når de ankommer med busserne, som har samlet dem 

tæt på deres boligafdeling. Når gæsterne har fundet deres pladser går formanden for 

Fritidsudvalget på scenen, for at byde velkommen og fortæller om aftens indhold. 

Under middagen er der musik. Klokken 20.00 spilles der op til dans, og traditionen 

tro plejer dansegulvet hurtigt at blive fyldt. I de sidste år har der været lodtrækning 

på adgangsbilletterne, hvor er trækkes lod om flotte gaver. Når festen slutter klokken 

23.30 er busserne vil være klar til at køre festdeltagerne hjem, og så kan medlemmerne 

af Fritidsudvalget og en masse frivillige begynde at rydde op. 

Jeg vil gerne takke alle, der har deltaget i AB-festen gennem de mange år og en 

særligt tak skal lyde til Arbejdernes Boligselskab, der i alle år har støttet op om et godt 

fælles arrangement for alle beboerne. 

Palle Juul Nielsen 

21

22 

VARMT VAND I HANEN 

Varmt vand holder 

Legionella-bakterien væk 

Varmt vand skal være så varmt,at man ikke kan holde hænderne 

under det,siger en tommelfingerregel 

Flere beboere har kontaktet Arbejdernes 

Boligselskab for at høre, hvordan boligselskabet 

tackler eventuelle problemer i forbindelse 

med legionella-bakterien. 

Henvendelserne skete efter medierne i 

januar 2009 fortalte om et dødsfald i en almen 

bolig i et andet boligselskab. Dødsfaldet 

skyldtes legionella-bakterien. 

Alle anlæg med varmt vand inden for 

Arbejdernes Boligselskab bliver løbende 

overvåget, og varmemestre og ejendomsfunktionærer 

i alle afdelinger er meget opmærksomme 

på , at problemerne med legionella-bakterien 

ikke opstår i afdelingerne. 

Derfor følger man de retningslinjer, 

som er fastsat af myndighederne. 

Legionella er bakterier der lever i ferskvand 

og andre våde/fugtige miljøer. De formerer 

sig bedst i lunkent vand, 25 - 45º C. 

Derfor er temperaturen på det varme vand 

væsentlig højere for at undgå bakterien. 

- Tommefingerreglen er, at det skal være 

så varmt, at man ikke kan holde hænderne 

under det, siger seniorforsker Søren Uldum 

fra Statens Serum Institut. 

Smitten foregår hyppigst ved indånding 

af små vandpartikler (aerosol), der er forurenet 

med Legionella. Smitte kan sandsynligvis 

også ske ved fejlsynkning af forurenet 

vand. Sygdommen smitter ikke fra 

person til person. 

Legionellabakterier er årsag til to sygdomme: 

Legionærsygdom, som er en lungebetændelse 

forårsaget af at bakterierne 

inficerer makrofager (en type hvide blodceller) 

i lungerne. Pontiac feber, som er en 

influenza-lignende sygdom. 

Kilde: Statens Serum Institut

Hvem 

vil bytte? 

Boligbladet har denne rubrik, 

hvor du gratis kan annoncere, at du 

er på udkig efter en anden bolig. 

Bemærk at tilbudet kun gælder for 

boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs 

afdelinger. 

Annoncerne gentages ikke, men 

skal indsendes igen.Annoncer 

under billetmærke optages ikke. 

Ønsker du at få din annonce 

med, skal du sende den til: 

Arbejdernes Boligselskab, 

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 

2860 Søborg 

e-mail: abg@abg.dk 

• Haves 

Stor dejlig 3-værelses lejlighed på 83 m 2 på 

1. sal i Lykkeparken. Den ligger centralt med 

gode indkøbsmuligheder. Der er hunde- og 

kattetilladelse.Husleje 5.200 kr.inkl.varme. 

• Ønskes 

Lejlighed 4 værelser eller rækkehus med 

hundetilladelse i Gladsaxe.Gerne i Egeparken 

1 – men det er ikke et krav. Henvendelse 

gigilojesus82@hotmail.com eller camilla_mikkelsen5@msn.com. 

Telefon 41 12 

84 87. 

AB-kalender 

Torsdag 5. marts 2009 kl. 16.30 

Mulighed for at mødes med repræsentanter 

for bestyrelsen. Aftale træffes 

med administrationen. 

Lørdag 14. marts 2009 

AB-festen på Høje Gladsaxe Skole 

Mandag 16. marts 2009 

Repræsentantskabsmøde der holdes på 

Marielyst Skole, Gladsaxevej 198, 2860 

Søborg 

Torsdag 26. marts 2009 

Møde i selskabets bestyrelse. 

• Haves 

4-værelses lejlighed på 108 m 2 beliggende 

med et ekstra rum på 6. sal i Høje Gladsaxe 

65,2860 Søborg.Lys rummelig stue med altan. 

Udsigt til grønne arealer. Stille område 

og rolig naboer. Helt nyt badeværelse. Husleje 

6.341 kr. 

• Ønskes 

2 1 ⁄2-værelses lejlighed med lys og rummelig 

stue.2.sal med altan og god udsigt i Lyngby. 

Henvendelse på telefon 28 70 2889. 

• Haves 

Dejligt rækkehus i 2 plan på Lillemosevej. 

Husleje 4.808 kr. uden varme. Huset er lige 

til at flytte ind i. 

• Ønskes 

Rækkehus i et plan.Gerne Gammelmosevej 

(Lyngparken 1). Andet kan også bruges. 

Henvendelse på telefon 30 11 07 38. 

• Haves 

4-værelses lejlighed med stort spisekøkken, 

dejlig stue og tre værelser samt overdækket 

men åben altan. Lejligheden ligger 

på 2. sal i Mølleparken ved Gammelmosevej. 

Til lejligheder hører kælderrum. Det er 

vaskehus lige neden for opgangen. 

• Ønskes 

Rækkehus. Henvendelse på telefon 26 82 

44 11 eller 39 67 44 11. 

Torsdag 2. april 2009 kl. 16.30 


for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. 

Torsdag 23. april 2009 

Møde i selskabets bestyrelse. 

Torsdag 7. maj 2009 


for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. 

Torsdag 28. maj 2009 

Møde i selskabets bestyrelse 

• Haves 

Et plans rækkehus i Skoleparken på 80 m 2 

med oprindeligt 3 værelser – nu 2 værelser, 

som er en stor vinkelstue på ca.35 m 2 og et 

stort soveværelse. De to værelser kan let 

laves om til 3 værelser ved opsætning af 

væg.Pæn stor sydvendt indhegnet terrasse 

med udgang fra stuen.To små havestykker 

foran terrassen. Soveværelset vender ud 

mod halvlukket flisebelagt gård med cykelskur 

og foran to små havestykker. Et 

pænt stort spisekøkken. Vindfang og en 

pæn stor entre med indbygget garderobeskab. 

Trappe ned til 32 m 2 stor kælder. 

Badeværelse med bruserum. Badekaret er 

nedtaget. En betingelse for evt. bytning er 

accept af den nuværende indretning med 

to værelser. 

• Ønskes 

3-værelses lejlighed,hvor man kommer ind 

i forstuen og en stor altan i højhuset fra 

6. sal og opefter. Henvendelse på telefon 

44 98 77 27 eller 51 78 18 64. 

• Haves 

3-værelses lejlighed på 79 m2 med ny lukket 

altan. Lejligheden ligger på 1. sal. 

• Ønskes 

2 værelses lejlighed i stueetage i Skoleparken 

I.Henvendelse kan ske på telefon 40 11 

02 68. 

Torsdag 4. juni 2009 


for bestyrelsen. Aftale træffes 

med administrationen. 

Tirsdag 23. juni 2009 

Boligbladet udkommer 

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg.Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk. Hjemmeside: www.abg.dk 

Ansvarshavende redaktør Sv.Aa. Hansen. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke 

boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse.Anonyme indlæg optages ikke, Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i februar, juni og 

oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 23. juni 2009. Indlæg og annoncer til juni-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest onsdag 3. juni 2009. 

Forsiden: Stengården. Design og tryk: Schultz Grafisk,Albertslund. 

23

24 

FORBEDRET SKORSTEN 

Ny og lavere skorsten 

på varmecentral 

Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke 

lige ved det. Sådan lød nogle af linjerne i 

en revyvise fra 1960’erne. Men denne gang 

gælder det skorstenen ved varmecentralen 

i Høje Gladsaxe. I løbet af sommeren 2008 

blev den gamle skorsten pillet ned og erstattet 

af en ny og lavere. Den gamle skorsten 

var 70 meter høj, og den nye er fem 

meter lavere. 

Kunstværket på den gamle skorsten er 

blevet genmalet på den nye. Kunstneren 

bag skorstensdekorationen er Bjørn Rødding. 

Rent teknisk er skorstenen indvendig 

blevet forbedret, idet den har fået tre afgangsrør 

– et til hver af de tre brændere, 

som varmecentralen har. Tidligere var der 

kun to rør til tre brændere. Høje Gladsaxe 

varmecentral er en del af hovedstadsområdets 

fjernvarmeforsyning, hvor den indgår 

som en såkaldt spidsbelastningscentral. 

FOTO: KAJ BONNE MORTENSEN

Marts 2009 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?