Download - Sikker Patient

Mobilt akut-team
Identifikation og behandling af kritisk syge patienter
uden for intensiv afdeling
Mini-rapport om danske sygehuses første erfaringer
Juni 2008

Mobilt akut-team
Identifikation og behandling af kritisk syge patienter
uden for intensiv afdeling
Rapporten er udgivet af Operation Life
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juni 2008
Research: Operation Life
Layout: Jens Otto Emmich / zentens
Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden
og Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
c/o Hvidovre Hospital, Afsnit 023
Kettegård Alle
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 32 21 71
Fax: 36 32 36 07
CVR nr.: 28 64 72 39
www.patientsikkerhed.dk
www.operationlife.dk

Forord
Mobilt akut-team er et af de seks indsatsområder, der blev lanceret med
kampagnen Operation Life i april 2007. I løbet af kun ét år har 13 danske
sygehuse taget initiativ til at starte Mobilt akut-team, og yderligere fem er
på vej. Denne mini-rapport samler de første danske erfaringer på området.
Patienter, der uventet får hjertestop, har ofte haft symptomer i timerne
inden. Den internationale litteratur viser, at det er muligt at observere tid-
lige advarselssignaler hos 80% af patienterne op til otte timer før hjerte-
stoppet. Ideen med Mobilt akut-team er dels at opdage akut sygdom hos
patienterne tidligt i forløbet og dels at sikre, at der sættes ind med hurtig
behandling.
Nærværende rapport viser, at Mobilt akut-team er til gavn for både patien-
ter og personale på danske sygehuse. Allerede nu viser det sig, at akut-
teamet kan spare patienterne for et ophold på intensiv afdeling, eller for-
korte et sådant ophold. Rapporten tyder også på, at Mobilt akut-team –
ligesom der internationalt er mange eksempler på – kan nedsætte antallet
af hjertestop på danske sygehuse. Endelig viser rapporten, at Mobilt akut-
team har en positiv indflydelse på sygehusenes arbejdsmiljø, blandt andet
ved at skabe øget tryghed blandt personalet på sengeafdelingerne.
Operation Life har bidraget til, at implementeringen af Mobilt akut-team
sker med så stor hastighed på danske sygehuse. Netop i kampagnens ånd,
har hver enkelt sygehus valgt en model, der passer til eksisterende organi-
sation, struktur og ressourcer. Dermed sikres, at patienterne får maksimal
gavn af personalets kompetencer, uafhængigt af sygehusets størrelse og
patientsammensætningen.
Tak til de sygehuse, der har udvist entusiasme og initiativ ved at etablere
Mobilt akut-team og bidraget til denne rapport.
Lone Christiansen
Formand for Operation Lifes styregruppe
Juni 2008

Indhold
INDLEDNING OG RESUME ................................... 5
Eksempel: Sydvestjysk Sygehus Esbjerg ....................... 8
BAGGRUND............................................................ 9
Videnskabelig litteratur ............................................... 9
Operation Lifes Mobilt akut-team-pakke ........................ 12
Litteraturliste............................................................. 15
Eksempel: Lommekort med kaldekriterier...................... 16
RESULTATER ......................................................... 17
Aktivitet.................................................................... 17
Indsamling af erfaringer og fremtidsplaner .................... 19
Resultat af spørgeskemaanalyse................................... 22
Eksempler på MAT-situationer ...................................... 29

Ingen
forsinkende led
Indledning og resume
13 danske sygehuse har i løbet af 2007 og 2008 indført en ny intern udryk-
ningsordning, såkaldt Mobilt akut-team (MAT). Yderligere mindst fem syge-
huse har konkrete planer om at etablere MAT. De første danske erfaringer er
lovende og tyder på, at MAT har potentiale til at redde patientliv. Samtidig
ser det ud til, at forandringerne i organisationen som følge af MAT, har posi-
tiv indflydelse på sygehusenes arbejdsmiljø.
Mobilt akut-team er et af de seks indsatsområder, der blev lanceret med
kampagnen Operation Life den 16. april 2007. Operation Life er inspireret af
100.000 Lives Campaign, der blev gennemført af det amerikanske kvalitets-
institut Institute for Healthcare Improvement, IHI, i 2005-2006. Også i den
amerikanske kampagne var akut-team et indsatsområde.
Nærværende rapport samler de første erfaringer med MAT på de danske sy-
gehuse. Den bygger på en spørgeskemaundersøgelse, besvaret af sygehuse,
som har indført MAT, samt tal fra Operation Lifes database og erfaringer fra
den løbende kontakt mellem kampagnesekretariatet og sygehusene.
MAT er et system, hvor personalet på sygehusets sengeafdelinger kan kalde
direkte til et udrykningshold fra intensiv afdeling, hvis en patient uventet ud-
vikler tegn på kritisk sygdom. Formålet er, at patienten kan behandles så tid-
ligt, at den kritiske udvikling vendes, og patienten stabiliseres.
Personalet på specialiserede kirurgiske og medicinske sengeafdelinger har
stor viden om netop deres eget speciale, men har ikke nødvendigvis træning
i at identificere tegn på kritisk sygdom hos patienterne. Sengeafdelingernes
personale har i sagens natur heller ikke daglig erfaring med behandling af
kritisk syge patienter og kan føle sig rådvilde og usikre, når de står over for
en patient med foruroligende symptomer. Den ekspertise findes til gengæld
hos læger og sygeplejersker på sygehusenes intensivafdelinger, der organi-
satorisk normalt hører under anæstesiafdelingen.
Det er ikke noget nyt, at sengeafdelingerne kan kalde på assistance fra in-
tensiv afdeling og anæstesiafdelingen, men traditionelt sker det på den
måde, at plejepersonalet først skal kalde afdelingens vagthavende læge
5 ––

Tidlige
advarselssignaler
(forvagt), som vurderer situationen. Kan forvagten ikke løse problemet, kal-
des en ældre kollega, den vagthavende bagvagt på afdelingen. Bagvagten
kan derefter kontakte anæstesiafdelingens bagvagt, som derefter kan iværk-
sætte et tilsyn på patienten. Proceduren kan være tidskrævende. Med Mobilt
akut-team kan personalet fra intensiv afdeling tilkaldes uden forsinkende led.
Sygehusene har også et hjertestophold, der kan kaldes, hvis en patient får
hjertestop eller vejrtrækningsstop. Men Mobilt akut-team er uafhængigt af
hjertestopholdet, og formålet med MAT er netop at få patienten behandlet så
tidligt, at hjertestop ikke opstår.
På sygehuset fastsættes nogle kriterier for, hvornår MAT kan kaldes. Et krite-
rium kan fx være, at patientens blodtryk er faldet under et bestemt niveau,
eller temperaturen er steget over et bestemt antal grader. Et af kaldekriteri-
erne er imidlertid mere uspecifikt. Personalet opfordres til at kalde MAT, hvis
der opstår bekymring for patientens tilstand. De første erfaringer med MAT
på de danske sygehuse viser, at netop bekymringskriteriet bruges ofte.
Internationalt viser adskillige undersøgelser, at det hos patienter er muligt at
observere såkaldte early warning signs (tidlige advarselssignaler), altså tegn
på fysisk ustabilitet op til otte timer før en patient får hjertestop. Imidlertid
er det ikke altid, at personalet på sengeafdelingerne erkender den kritiske
sygdom hos patienten tidligt nok. Nogle patienter får ikke udført målinger af
vitale værdier som puls, blodtryk, temperatur, vejtrækningsfrekvens og ilt-
mætning i blodet, mens der hos andre patienter foretages og dokumenteres
målinger uden, at der handles relevant på dem.
En undersøgelse fra Herlev Hospital har for nylig bekræftet, at problemstillin-
gen også findes på danske sygehuse. Den viser, at ca. en ud af ti patienter
på sengeafdelingerne har abnorme vitale værdier, uden at personalet er klar
over det, og at risikoen for død er forhøjet hos patienter med advarselssigna-
ler.
På Holbæk Sygehus har man gennemgået journaler på alle patienter, der fik
uventet hjertestop i 2006 og 2007. Gennemgangen viser, at der i løbet af de
sidste tre døgn op til hjertestoppet hos næsten alle patienter var registreret
”events” (fx temperaturforhøjelse eller lav iltmætning), der kunne være et
tegn på akut kritisk sygdom.
6 ––

Livreddende
potentiale
Effekt på
arbejdsmiljøet
Ansvar og
kompetencer
Målbare
resultater
I international litteratur taler man om en afferent (indgående) og en efferent
(udgående) del af MAT-systemet. Den afferente del styrker personalet på
stamafdelingerne, fx gennem uddannelse, sådan at risikoen for, at patienter
uopdaget udvikler kritiske symptomer, nedsættes. Den efferente del består
af udrykningsholdet og samarbejdet mellem personalet fra intensiv afdeling
og personalet på sengeafdelingen.
Mange sygehuse har fulgt opfordringen fra Operation Life og har etableret
MAT. Andre er langt fremme med konkrete MAT-planer. Næsten alle de syge-
huse, der har begyndende erfaringer med ordningen, er enige om, at den
har potentiale til at redde liv og at nedsætte antallet af indlæggelser på in-
tensiv afdeling, fordi MAT behandler tidligt i forløbet. Dermed undgår patien-
terne at komme i en livstruende tilstand, hvor det fx er nødvendigt med
respiratorbehandling.
De fleste sygehuse med MAT har desuden den opfattelse, at ordningen har
været med til at forbedre arbejdsmiljøet på sygehuset. Samarbejdet mellem
sengeafdelingerne og intensiv afdeling er blevet bedre, og personalet på
stamafdelingerne oplever større tryghed og mindre stress på grund af MAT.
På nogle sygehuse opleves MAT dog på intensiv afdeling som en yderligere
stressfaktor for et i forvejen belastet personale.
Etablering af MAT medfører en ny struktur, der går på tværs af den eksiste-
rende organisation på sygehusene. MAT indebærer derfor en lang række
overvejelser om fordeling af ansvar og arbejdsopgaver. Imidlertid rapporte-
rer kun få sygehuse om problemer omkring ansvar, kompetencer og organi-
sation. Generelt oplyser sygehusene, at stamafdelingen har ansvaret, indtil
patienten evt. overflyttes til intensiv afdeling.
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg kan allerede nu direkte måle effekt af Mobilt
akut-team, der blev indført på en del af sygehuset i september 2007. Der er
sket et fald i antallet af kald til hjertestopholdet efter introduktionen af MAT,
og der er desuden færre patienter, der er overflyttet til intensiv afdeling fra
de sengeafdelinger, der er dækket af MAT.
De fleste af de sygehuse, der har indført MAT, registrerer data, der vil kunne
vise en tilsvarende effekt, og Operation Life ser frem til at kunne præsentere
flere resultater efterhånden.
7 ––

Eksempel på færre hjertestop og færre
indlæggelser på intensiv afdeling
På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
er effekten af Mobilt akut-team
så stor, at den kan måles. Efter
introduktionen af MAT i slutningen
af september 2007 har der i
perioder været meget længere
mellem kaldene til hjertestopholdet
end tidligere.
Desuden har MAT betydet, at en
del patienter har undgået indlæggelse
på intensiv afdeling.
I løbet af de første syv måneder
har MAT i Esbjerg været ude på
263 besøg til 116 forskellige patienter.
I gennemsnit har MAT
været ude på 1,3 besøg pr. dag.
Foruden de akutte kald tager
MAT i Esbjerg ud på genbesøg
hos patienter, der har haft et
akut besøg, og efter en indlæggelse
på intensiv afdeling tager
MAT ud på opfølgende besøg i
tre døgn efter at patienten er
kommet tilbage til stamafdelingen.
Aktiviteten fordeler sig med
30% akutte besøg, 42% opfølgende
besøg og 28% postintensive
besøg. 70 procent af
besøgene har fundet sted i dagtiden.
MAT-holdets tidsforbrug er
35-50 minutter for de akutte
besøg, mens de opfølgende og
postintensive er af kortere varighed.
Det gennemsnitlige tidsforbrug
for alle 263 besøg er 23
minutter.
Sygehuset har kigget på de patienter,
der er blevet indlagt på
intensiv afdeling fra to kirurgiske
8 ––
sengeafsnit, der er dækket af
MAT. Antallet af indlæggelser og
den gennemsnitlige behandlingstid
på intensiv afdeling er
opgjort for en syv-måneders periode
før MAT og for de første
syv måneder med Mobilt akutteam.
Beregningen viser, at der er
37% færre intensiv-indlæggelser
fra de MAT-dækkede afdelinger,
og at behandlingstiden på intensiv
afdeling er faldet med 13,5%
for patienter, der overflyttes fra
de MAT-dækkede afdeling til intensiv
afdeling.
I hele perioden fra MAT-start i
oktober 2007 til april 2008 har
MAT forebygget 22 indlæggelser
på intensiv afdeling, skønner
MAT-teamet i Esbjerg. Især har
der været et stort fald i antallet
af gen indlæggelser på intensiv
afdeling fra de MAT-dækkede afdelinger.
I de syv MAT-måneder
er kun to patienter genindlagt
fra de MAT-dækkede afdelinger,
mens der til sammenligning var
ni genindlæggelser i løbet af syv
måneder før MAT.
Det ser også ud til, at MAT har
aflastet hjertestopholdet i Esbjerg.
I foråret 2008 gik der
usædvanlig lang tid mellem
hjertestopkaldene på de MATdækkede
afdelinger. Før MAT var
der gennemsnitligt 17 dage mellem
hjertestopkaldene, mens
der i foråret 2008 i to tilfælde
gik henholdsvis 69 og 76 dage
mellem kaldene.
MAT i Esbjerg koordineres af
overlæge Bo Dilling Hansen og
afdelingssygeplejerske Inge
Holst Lauridsen, Intensiv afdeling.
Dage mellem hjertestopkald (g-diagram)

Internationale
undersøgelser
Baggrund
Videnskabelig litteratur
Det er kendt fra adskillige udenlandske undersøgelser, at patienter indlagt
på stationære sengeafdelinger kan have uopdaget eller underbehandlet
akut kritisk sygdom. En nærmere gennemgang af litteraturen på dette
punkt findes i vejledningen ”Mobilt akut-team-pakken”, der er tilgængelig
på Operation Lifes hjemmeside (1).
Patienternes kritiske tilstand opdages i nogle tilfælde så sent, at patien-
terne når at udvikle hjertestop eller svær sygdom med organsvigt.
Dette fører igen til højere mortalitet eller længerevarende sygdomsforløb
på intensiv-afdeling.
En gennemgang af litteraturen på området viser, at der er tre hovedområ-
der, der bidrager til, at akut sygdom erkendes for sent:
● Planlægningsfejl (i forhold til bedømmelser, behandlinger, mål, og place-
ring af patienter på et passende behandlingsniveau).
● Kommunikationsbrist (patient til plejepersonale, plejepersonale til pleje-
personale, plejepersonale til læge, etc.).
● Manglende evne til at erkende ændring og/eller forværring i patientens
tilstand.
Undersøgelser viser, at det hos patienter er muligt at observere såkaldte
early warning signs (tidlige advarselssignaler), altså tegn på fysisk ustabili-
tet, hos 70-80% af patienterne op til otte timer før et evt. hjertestop.
En nærmere gennemgang af litteraturen findes i Vejledningen ”Mobilt
akut-team-pakken”, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1).
I Australien, USA og England begyndte man i 1990’erne at arbejde med
Mobilt akut-team (i international litteratur betegnet: Medical Emergency
Teams (MET), Rapid Response Teams (RRT) eller Outreach Teams (OT)).
Fælles for disse teams er, at de kan tilkaldes af plejepersonale og af læger
på afdelingerne ud fra på forhånd fastlagte kaldekriterier. Også i Sverige er
lignende teams nu i funktion flere steder.
9 ––

Adskillige publikationer har dokumenteret en positiv effekt på uventede
hjertestop og organsvigt efter indførelse af Mobilt akut-team. Der er dog
også publikationer, der ikke har kunnet vise samme overbevisende virk-
ning. En nærmere gennemgang af litteraturen findes i vejledningen ”Mobilt
akut-team-pakken”, der er tilgængelig på Operation Lifes hjemmeside (1).
En metaanalyse af otte artikler om effekten af Mobilt akut-team fra 1990-
2005 blev offentliggjort i maj 2007 (2). Metaanalysen konkluderer, at der
kun er fundet svag evidens for, at rapid response-systemer er associeret
med reduktion i sygehusmortalitet og hjertestopfrekvens. Det kan dog
skyldes kvaliteten af de studier, der indgik i analysen, og den store forskel
på de analyserede studier, mener forfatterne.
Evidensen for rapid response-systemer var hovedtemaet i den tale, som
IHI’s leder Don Berwicks gav ved den årlige kongres i det amerikanske In-
stitute for Healthcare Improvement i december 2007. IHI's leder mener
ikke, at den klassiske randomiserede, kontrollerede undersøgelse, RCT, er
et velegnet instrument til at undersøge effekten af komplekse initiativer,
som fx rapid respons-systemer. I stedet bør man kigge nærmere på de en-
kelte initiativer og undersøge, hvorfor nogle af dem virker godt, mens
andre ikke har effekt. Don Berwicks tale ”Eating soup with a fork” kan ses
via IHI’s hjemmeside, www.ihi.org.
Antallet af uventede hjertestop og udvikling af kritisk sygdom med organ -
svigt forventes at kunne nedbringes, dels med indførelse af systemer og
procedurer, der sætter personalet i stand til tidligere og mere systematisk
at erkende akut kritisk sygdom hos patienterne på sengeafdelinger (den af-
ferente del af Mobilt akut-team) og dels ved etablering af en udryknings-
funktion fra intensiv afdeling (den efferente del af Mobilt akut-team).
IHI har opstillet forslag til kriterier for tilkald af Rapid Response Team.
Kriterierne er baseret på flere store undersøgelser, der kortlægger hvilke
akutte ændringer i patienternes vitale værdier, der opstår før hjertestoppet.
Multivariansanalyser har identificeret de parametre, der har størst betyd-
ning for udviklingen af hjertestop eller andet akut organsvigt. På den bag-
grund er der udviklet scoringssystemer, Early Warning Score (EWS) og
Modified Early Warning Score (MEWS).
10 ––

Danske
undersøgelser
En dansk undersøgelse fra Herlev Hospital (3) bekræfter, at forholdene i
Danmark svarer til de internationale erfaringer. I løbet af en to-måneders
periode blev der rutinemæssigt målt puls, blodtryk, saturation (iltmætning)
og respirationsfrekvens (vejrtrækningsfrekvens) på 877 patienter, der var
indlagt på medicinske og kirurgisk sengeafdelinger. Det viste sig, at 18% af
patienterne havde abnorme værdier, men i næsten halvdelen af tilfældene
var personalet på afdelingen ikke opmærksom på det. Inden for en 30-
dages periode døde 13% af de patienter, der havde fået registreret ab-
norme værdier, mens dødeligheden i en kontrolgruppe med normale
værdier var 5%.
På Holbæk Sygehus er der netop foretaget en gennemgang af journalerne
på alle patienter, hvor der er blevet kaldt på hjertestopholdet i forbindelse
med indlæggelsesforløbet. Det drejer sig om 96 journaler i 2006 og 100
journaler i 2007. En stor del af journalerne blev ekskluderet, enten fordi det
drejede sig om patienter, der allerede var døde ved ankomsten til sygehu-
set eller fordi det viste sig, at patienten ikke havde hjertestop. Yderligere
en gruppe patienter, der var uafvendeligt døende, og hvor hjertestopholdet
ikke skulle være kaldt, udgik også af analysen. Sygehuset så derefter nær-
mere på de journaler, hvor der var tale om uventet hjertestop eller andre
uventet opståede livstruende symptomer hos indlagte patienter. I 2006 var
det 42 patienter og i 2007 var det 39 patienter. Ved gennemgang af jour-
nalnotater og sygeplejekardex for de sidste tre døgn inden hjertestoppet
viste det sig, at der hos næsten alle patienter var registreret ”events” i
form af abnorme vitale værdier (fx temperaturforhøjelse eller lav iltmæt-
ning i blodet, trods ilttilskud).
Konklusionen fra auditørerne på Holbæk Sygehus er, at en stor del af syge-
husets hjertestopkald (over halvdelen) er upåvirkelige af Mobilt akut-team,
fordi patienten allerede er død ved indlæggelsen eller er uafvendeligt dø-
ende. Når det drejer sig om uventede hjertestop hos indlagte patienter, har
Mobilt akut-team til gengæld et stort forebyggelsespotentiale, idet man hos
næsten alle patienter kan registrere advarselssignaler i døgnene før hjerte-
stoppet indtræffer (kilde: MAT-sygeplejerske Jytte H. Bruhn, Holbæk Syge-
hus).
11 ––

Operation Lifes Mobilt akut-team-pakke
Mobilt akut-team er en af de seks konkrete pakker i Operation Life.
Operation Lifes anbefalinger om Mobilt akut-team findes vejledningen
”Mobilt akut-team-pakken”, der kan downloades fra Operation Lifes hjem-
meside (www.operationlife.dk). Vejledningen er blevet til med hjælp fra to
danske eksperter i Mobilt akut-team, der er tilknyttet Operation Life: Over-
læge Anne Lippert, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, Herlev Hospi-
tal, og projektsygeplejerske Gitte Bunkenborg, Hvidovre Hospital.
Mobilt akut-team er hele det system og den organisation, der omgiver den
kritisk syge patient uden for intensiv-afdeling. Udrykningsdelen af teamet
udgøres fx af en eller flere erfarne intensiv-sygeplejersker og/eller læger.
Teamet kan tilkaldes af alle, uden forsinkende led, når der er akut behov
for hjælp til vurdering og behandling af en kritisk syg patient uden for in-
tensiv afdeling. Desuden omfatter MAT ofte et undervisningsprogram, der
styrker sengeafdelingernes viden om akutte symptomer.
Formålet med Mobilt akut-team er at forebygge hjertestop og organsvigt
hos patienter uden for intensiv-afdelinger.
12 ––

Mobilt akut-team-pakken omfatter:
1. Fastlagte kaldekriterier
Mobilt akut-team tilkaldes til patienter efter fastlagte kriterier. Et system til
identifikation af kritisk syge patienter uden for intensiv-afdeling ligger til
grund for disse kriterier. Lokalt fastlægges kaldekriterier.
Operation Lifes forslag til kaldekriterier for Mobilt akut-team
● Bekymring for patientens tilstand.
● Pludselig ændring i hjertefrekvens til 130 slag pr. minut.
● Pludselig ændring i systolisk blodtryk til < 90mmHg.
● Pludselig ændring i respirationsfrekvens til < 8 eller > 30.
● Pludselig ændring i iltsaturation til

Lokale
overvejelser
Indsamling af
data
Den undervisende
dimension
Sikker mundtlig
kommunikation
Mobilt akut-team kan organiseres på mange måder afhængig af det enkelte
sygehus organisation, specialisering og vagtbemanding. Etablering af mo-
bilt akut-team giver anledning til en lang række overvejelser, der skal dis-
kuteres og skabes fælles forståelse for i organisationen, fx hvordan sikres
uddannelse af yngre læger, når man ved akut forværring tilkalder intensiv-
sygeplejersker? Hvordan sikres, at stamafdelingens læger forsat har ansva-
ret for patienten, når der tilkaldes hjælp fra en anden afdeling? Hvordan
sikres det, at Mobilt akut-team ikke blot bliver en måde at omlægge vagt-
arbejde fra medicinske og kirurgiske afdelinger til intensivafdeling?
Det anbefales, at man afprøver etableringen af mobilt akut-team på en til
to pilotafdelinger – gerne så man dækker både kirurgiske og medicinske
specialer. Når det fungerer her, kan det spredes til resten af sygehuset.
Operation Life anbefaler, at der ved hvert tilkald bruges et til formålet udar-
bejdet dokumentationsværktøj. Et sådant værktøj vil oftest have form af et
skema eller en formular, hvori alle relevante data i forbindelse med tilkaldet
noteres og dokumenteres. På skemaet noteres, hvilket kriterium der lå til
grund for tilkaldet, tidspunkt for tilkald og tidspunkt for ankomst af akut-
team.
Efter hvert tilkald kan det være hensigtsmæssigt, at der gives feedback på
flere områder. Der er særligt vigtigt at være opmærksom på den undervi-
sende og vejledende dimension ved tilkaldene, og dette kan med fordel
bruges som udgangspunkt for feedback. Derfor skal teammedlemmerne
have forståelse for og interesse i den undervisende dimension i tilkaldet og
desuden have flair for at undervise og vejlede.
I forbindelse med MAT anbefaler Operation Life også brug af ISBAR (4).
ISBAR står for Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse og Råd. ISBAR
er et redskab til strukturering af kommunikationen om patientbehandling.
Systemet fremmer Sikker Mundtlig Kommunikation fx om akutte patienter
ved telefonsamtaler og ved teamsamarbejde.
14 ––

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har udviklet en ISBAR-tjekliste, der er
trykt i form af en lille blok i lommeformat, hvorfra der kan afrives enkelt-
ark, som kan udfyldes efter ISBAR-systemet, inden kommunikation om
patienten.
Litteratur:
1. Mobilt akut-team-pakken. Identifikation og behandling af kritisk syge
patienter uden for intensiv-afdelinger. Operation Life 2007.
Kan downloades fra kampagnens hjemmeside.
www.operationlife.dk/~/media/OL/pdf/vejledning_mobilt%20akut%20
team_version1%200_maj07%20pdf.ashx
2. Winters BD, Pham JC, Hunt EA et al. Rapid response systems: A syste-
matic review. Crit Care Med 2007 Vol 35, No 5, pages 1238 – 1243.
3. Fuhrmann L, Lippert A, Perner A, Østergaard D. Incidence, staff aware-
ness and mortality of patients at risk on general wards.
Resuscitation 2008; Volume 77, Issue 3, Pages 325-330
www.resuscitationjournal.com/article/ PIIS030095720800052X/abstract
4. Sikker Mundtlig Kommunikation. Læringssæt. Dansk Selskab for Patient-
sikkerhed, 2007. Kan downloades fra hjemmesiden www.sikkerpatient.dk
www.sikkerpatient.dk/Materialer/Laeringssaet/Sikker_Mundtlig_kommu-
nikation.aspx
15 ––

Mange sygehuse udarbejder lommekort til personalet på stamafdelingerne.
Her et eksempel på et lommekort til sygeplejersker på Hillerød Hospital.
Forsiden giver en overskuelig oversigt over kaldekriterier og kaldeprocedure.
På bagsiden har Hillerød Hospital valgt at beskrive, hvad personalet kan gøre
for patienten, mens der ventes på MAT.
Der er flere tips og tricks om Mobil aktut-team på Operation Lifes hjemme-
side www.operationlife.dk
16 ––
Eksempel på lommekort
Forside Bagside

Resultater
Aktivitet
Sygehuse, der deltager i Operation Life med Mobilt akut-team, rapporterer
hver måned i Operation Lifes database, hvor mange gange Mobilt akut-
team er blevet kaldt. Dermed kan de lokale team måned for måned følge
egen aktivitet og se aktiviteten på landsplan. Pr. 30. april havde i alt 11
sygehuse rapporteret i Operation Life-databasen. Udviklingen i antallet af
rapporterende sygehuse fremgår af figur 1.
Figur 1
Udtræk fra Operation Life-databasen viser, at Mobilt akut-team-aktiviteten
på landsplan har været stigende siden kampagnens lancering i foråret
2007. I foråret 2007 blev der tastet data fra ét sygehus, nemlig Hvidovre
Hospital, der gennemførte et pilotprojekt med Mobilt akut-team. I juni star-
tede Gentofte Hospital pilotprojekt og begyndte også at rapportere til data-
basen. Begge pilotprojekter sluttede ved sommerferien.
17 ––
Sygehuse, der rapporterer MAT-kald

I løbet af efteråret og vinteren er aktiviteten steget jævnt (figur 2), fordi
flere sygehuse har introduceret Mobilt akut-team, og til en vis grad også
fordi aktiviteten på de enkelte rapporterende sygehuse er stigende. Hvert
sygehus rapporterer fra 0 til 65 kald pr. måned.
Aktivitetsfaldet i april 2008 hænger sammen med den landsomfattende
sygeplejerskestrejke, der flere steder har medført pause med Mobilt akut-
team. Aktiviteten forventes at stige igen efter konflikten.
Figur 2
18 ––
Mobilt akut-team kald – hele landet

Rundspørge til
alle sygehuse
Indsamling af erfaringer og fremtidsplaner
Både på MAT-sygehusene og på sygehuse, som endnu ikke har etableret
MAT, har man ønsket en status på landsplan efter det første års erfaringer
med det nye system.
Operation Life besluttede derfor at kortlægge aktiviteterne og de foreløbige
erfaringer. I maj 2008 udsendte kampagnesekretariatet en mail til alle sy-
gehuse. Mailen blev udsendt til de personer, som sygehusene – ved deres
oprindelige tilmelding til kampagnen – havde angivet som sygehusets kon-
taktperson. På de sygehuse, hvor kampagnesekretariatet i forvejen havde
kendskab til et etableret MAT, blev mailen dog sendt direkte til de personer,
der koordinerer MAT, typisk en eller flere ansatte på intensiv afdeling.
I mailen blev sygehusene/MAT-teamene opfordret til at besvare et spørge-
skema vedr. MAT og desuden at indsende skriftligt materiale, udarbejdet i
forbindelse med MAT (fx kaldekriterier, definition af MAT-kompetencer, eva-
luering af pilottest, MAT-statistik ol.). De sygehuse, der endnu ikke har
MAT, blev opfordret til at beskrive deres fremtidige planer på området.
Kampagnesekretariatet har modtaget spørgeskema-besvarelser fra 15 sy-
gehuse, der enten har indført eller har konkrete planer om MAT. Spørgeske-
maerne er i alle tilfælde besvaret af en eller flere personer fra intensiv
afdeling, som koordinerer MAT-aktiviteten i det daglige. I Region Sjællands
Sygehus Syd er det dog kvalitetsafdelingen, der har besvaret spørgeske-
maet vedrørende Næstved og Nykøbing F. Sygehuse, idet MAT-teamet på
disse matrikler endnu ikke er i gang.
For en række af spørgsmålene har det ikke været muligt at svare ud fra
dokumenteret viden. I de tilfælde er svarene udtryk for respondenternes
bedste skøn.
Karakteristisk for MAT er, at den geografiske rækkevidde er begrænset. Et
sygehus kan bestå af flere matrikler, mens et MAT-team typisk dækker en
19 ––

13 MAT og
5 på vej
enkelt sygehusmatrikel. Besvarelserne af spørgeskemaerne kommer fra de
enkelte lokale MAT. I Region Sjællands Sygehus Nord er der fx aktuelt to
MAT, et på Holbæk Sygehus og et på Kalundborg Sygehus. De to akut-team
har sendt hver deres besvarelse.
Desuden har en række sygehuse/regioner yderligere beskrevet deres frem-
tidsplaner i supplerende mail til kampagnesekretariatet.
Siden lanceringen af kampagnen har 13 sygehusmatrikler introduceret Mo-
bilt akut-team. Heraf har syv sygehuse mere end et halvt års erfaring med
systemet. Yderligere fire sygehuse har pr. 30. april 2008 mindst tre måne-
ders erfaring. Nogle af disse sygehuse er fortsat i gang med pilotafprøvning
af MAT, og sygeplejerskestrejken, der startede 16. april 2008, har flere ste-
der afbrudt eller påvirket introduktionen af Mobilt akut-team. To sygehuse
(Horsens og Thy-Mors) har mindre end tre måneders erfaring med det nye
MAT. Herlev Hospital har forberedt introduktion af MAT og havde planer om
at starte pr. 1. maj 2008, men var nødt til at udsætte lanceringen på grund
af sygeplejerskestrejken. Region Sjællands Sygehus Syd har planer om at
supplere MAT i Slagelse med endnu to MAT på sygehusets matrikler i efter-
året 2008.
De 13 sygehusmatrikler med fungerende MAT har besvaret spørgeskemaet.
Desuden har Herlev og Næstved/Nykøbing F. besvaret skemaet med oplys-
ninger om deres planer for MAT.
Dertil har Region Sjællands Sygehus Nord oplyst om MAT-planer i Roskilde
og Køge efter sommerferien, ligesom Regionshospitalet Viborg har planer i
efteråret 2008.
På Sygehus Thy-Mors/Thisted, hvor intensiv-funktionen (Observationsaf-
snittet) er en del af Anæstesien i Region Nordjylland, er der introduceret et
Mobilt akut-team efter Operation Life-model. Derudover har Anæstesien i
region Nordjylland indgået et regionalt samarbejde omkring et udvidet MAT
i Aalborg. Anæstesien oplyser, at man arbejder for en udvidet ordning i for-
hold til oplægget fra Operation Life. Ordningen indebærer tilkald af afdelin-
gens egen vagthavende læge med krav om fremmøde inden for fem
20 ––

minutter, hvorefter vagthavende ved behov kan tilkalde et team bestående
af medicinsk og anæstesiologisk speciallæge samt en intensiv- eller anæ-
stesisygeplejerske afhængigt af opgavens karakter. Ordningen kombineres
med nye retningslinjer for monitorering af patienternes basale værdier.
Sygehuse med MAT eller MAT-planer
Sygehusenhed/matrikel MAT startet Besvaret
spørgeskema
Hospitalsenheden Vest/
Holstebro ..................................... Ultimo 2006 Ja
Hvidovre Hospital.......................... Marts 2007 Ja
Gentofte Hospital .......................... Juni 2007 Ja
Sydvestjysk Sygehus/Esbjerg ......... September 2007 Ja
Hillerød Hospital............................ Oktober 2007 Ja
Bispebjerg Hospital ....................... Oktober 2007 Ja
Sygehus Nord/Kalundborg .............. November 2007 Ja
Frederiksberg Hospital ................... Jan 2008 Ja
Sygehus Syd/Slagelse.................... Februar 2008 Ja
Sygehus Nord/Holbæk ................... Februar 2008 Ja
Sygehus Sønderjylland/
Sønderborg .................................. Februar 2008 Ja
Regionshospitalet Horsens,
Brædstrup og Odder/Horsens.......... Marts 2008 Ja
Anæstesien Nordjylland/Thisted ...... April 2008 Ja
Herlev Hospital ............................. Efterår 2008 Ja
Sygehus Syd/Næstved og
Nykøbing F. .................................. Efterår 2008 Ja
Sygehus Nord/Roskilde og Køge ...... Efterår 2008 Nej
Regionshospitalet Viborg,
Skive og Kjellerup/Viborg ............... Efterår 2008 Nej
Anæstesien Nordjylland/Aalborg...... Efterår 2008 Nej
Tabel 1
21 ––

Dækningsgrad
MAT-funktioner
Resultat af spørgeskemaundersøgelsen
I det følgende gennemgås besvarelserne af spørgeskemaerne. Der er fore-
taget en analyse af besvarelserne fra de 13 sygehuse med fungerende MAT.
To sygehuse, som endnu ikke har startet MAT, Herlev Hospital og Sygehus
Syd (Næstved/Nykøbing F.), har besvaret spørgeskemaet ud fra deres pla-
ner i efteråret. Besvarelserne fra de to sygehuse er også nævnt i analysen.
Desuden er der – hvor det er relevant – foretaget en særlig analyse af be-
svarelserne fra de syv sygehuse, der ved udgangen af april 2008 havde
mindst et halvt års erfaring med MAT.
Af de 13 sygehuse, der aktuelt har fungerende MAT, er der tre sygehuse,
hvor MAT dækker alle sengene (Bispebjerg, Slagelse og Kalundborg). På
yderligere fem sygehuse er over halvdelen af sengepladserne dækket af
MAT. Typisk er særlige afdelinger, såsom børneafdeling og psykiatri, ikke
omfattet. På resten af sygehusene er dækningsgraden lavere, oftest fordi
man stadig er i gang med en forsøgsordning, der pilotafprøves.
Ni af de 13 MAT-sygehuse oplyser, at der er planer om at udvide MAT enten
til en større dækningsgrad på sygehuset eller med flere funktioner (opføl-
gende besøg, postintensive besøg).
På de syv sygehuse, der har et halvt års erfaring med MAT eller mere, dæk-
ker MAT fra 27% (Esbjerg) til 100% (Bispebjerg, Kalundborg) af sengeplad-
serne. Fire af de fem sygehuse med under 100% dækning rapporterer om
udvidelsesplaner, enten ved inddragelse af flere afdelinger eller (på Hvid-
ovre Hospital) ved at udvide MAT med flere funktioner.
Esbjerg nævner, at en udvidelse af dækningen afhænger af, hvorvidt det er
muligt at skaffe læge- og sygepleje-ressourcer.
På otte sygehuse tager MAT sig udelukkende af akutte kald, mens MAT på
fem sygehuse også har andre funktioner. I Esbjerg følger MAT fx op på pati-
enter i tre døgn efter udskrivelsen fra intensiv afdeling, og både i Esbjerg
og Slagelse tager MAT efter aftale på opfølgende besøg hos patienter, hvor
MAT har været kaldt akut. Hvidovre planer om såvel opfølgende som post-
intensive besøg.
22 ––

Akut-teams
sammensætning
Døgndækning
Undervisning i
forbindelse med
MAT
Undervisning på
stamafdelingerne
Teamets sammensætning og organisation varierer. På tre sygehuse (Bispe-
bjerg, Hillerød og Gentofte) rykker en anæstesiologisk speciallæge og en in-
tensiv sygeplejerske ud. Sammen med stamafdelingens læge og syge ple-
jerske udgør de teamet på fire personer. Samme system er planlagt på Herlev
Sygehus. I Esbjerg er teamet tilsvarende sammensat i dagtiden, mens man i
aften-nattetimerne rykker ud med en intensiv specialsygeplejerske.
På de øvrige sygehuse er det typisk en intensiv sygeplejerske, der primært
rykker ud og vurderer patienten i samarbejde med stamafdelingens sygeple-
jerske og evt. stamafdelingens vagthavende læge. Samme system er planlagt
på Næstved/Nykøbing F. Sygehuse. Ved de igangværende ordninger kan en
anæstesiologisk speciallæge de fleste steder tilkaldes efter behov. Enkelte sy-
gehuse råder dog ikke over anæstesiologisk speciallæge på døgnbasis.
På Frederiksberg Hospital er det primært den vagthavende anæstesilæge, der
rykker ud, mens anæstesisygeplejerske kan tilkaldes efter behov.
På de fleste sygehuse er det kun sygeplejersker med intensiv specialuddan-
nelse, der rykker ud med MAT, mens nogle få sygehuse også gør brug af
andre erfarne sygeplejersker fra intensiv afdeling, idet der ikke findes til-
strækkeligt mange med intensiv specialuddannelse.
På alle sygehuse kan MAT tilkaldes hele døgnet. På Sønderborg Sygehus er
man dog i gang med en pilotafprøvning af MAT og afprøver foreløbig systemet
mandag-fredag i dagtiden. På Thisted Sygehus har personalet på observa-
tionsafsnittet, hvorfra MAT udgår, ikke altid mulighed for at forlade afdelin-
gen. I så fald kan patienten i stedet flyttes direkte til observationsafsnittet.
12 ud af 13 sygehuse svarer, at personalet både på stamafdelingerne og på
intensiv afdeling har modtaget uddannelse (eller undervisning/information).
Mængden og arten af uddannelse/undervisning/information varierer dog
meget fra sygehus til sygehus.
Mange sygehuse oplyser, at personalet på stamafdelingerne i forbindelse med
præsentation af Mobilt akut-team har fået undervisning i kaldekriterier og sik-
ker mundtlig kommunikation (ISBAR). Undervisningen har typisk været af ca.
en times eller nogle få timers varighed og er fx afviklet på morgenmøder eller
personalemøder.
23 ––

Undervisning
på intensiv
afdelingerne
Løbende
undervisning
Ansvarsfordeling,
kompetencer og
organisation
I Holstebro er der indført en fire-timers teoretisk og praktisk uddannelse i
identifikation og behandling af den akut syge patient og i kaldekriterierne.
På tre sygehuse (Gentofte, Esbjerg og Herlev) modtager personalet på
stamafdelingerne undervisning og træning af 1-2 dages varighed, samt fæl-
les simulatortræning med MAT-personalet fra intensiv afdeling. Der trænes
bl.a. teamsamarbejde i forbindelse med MAT-situationer.
På Gentofte Hospital har der i forbindelse med ny sygehusplan været stor
udskiftning af personalet på stamafdelingerne, og stamafdelingerne har
ikke altid kunnet sende det fornødne personale til undervisningsdagene.
Personalet fra intensiv afdeling modtager typisk opdaterende undervisning i
principper for behandling af akutte patienter, ABCDE-principper (A-airway,
B-breathing, Circulation, D-disability, E-environment).
I Holstebro har fem intensivsygeplejersker desuden modtaget ALERT-in-
struktørkursus, og i Sønderborg og Hvidovre har undervisningen også om-
fattet anerkendende kommunikation som forberedelse til samarbejdet med
personalet på stamafdelingerne.
I Gentofte, Esbjerg og Herlev deltager personalet fra intensiv afdeling som
nævnt i simulatortræning fælles med stamafdelingernes personale.
Syv ud af de 13 sygehuse oplyser at afholde løbende undervisning af perso-
nalet på både stamafdelingerne og intensiv afdeling. Derudover oplyser to
sygehuse, at der afholdes løbende undervisning af stamafdelingens perso-
nale.
11 ud af de 13 sygehuse oplyser, at der foreligger en definition af MAT’s
kompetencer.
Generelt oplyser sygehusene, at stamafdelingen har ansvar for patienten,
indtil patienten evt. overflyttes til intensiv afdeling.
Gentofte oplyser, at der i princippet skal møde en speciallæge fra stamafde-
linger for at deltage i MAT-teamet. Ellers har speciallægen fra intensiv fuld
kompetence til beslutning om det videre forløb.
24 ––

Monitorering af
patienter på
stamafdelingerne
Kaldeprocedure
Ekstra ressourcer
til MAT
Tre sygehuse beskriver problemer med ansvarsfordeling/kompetencer/orga-
nisation i forbindelse med MAT. I Slagelse bemærkes, at afdelingens bagvagt
ikke kontaktes tilstrækkeligt ofte, og i Horsens har der været eksempler på,
at det tilkaldende personale på stamafdelingen ikke har været til stede på af-
delingen, når MAT ankom. På Gentofte Hospital er der sket et skift. Hvor MAT
i starten havde flest kald i dagtiden, kommer de fleste kald nu i nattevag-
terne. Brugen af MAT har til en vis grad erstattet kald af afdelingernes egne
bagvagter, hvilket giver en uhensigtsmæssig belastning af personalet på in-
tensiv afdeling.
Flere sygehuse (Hillerød, Esbjerg) oplyser, at der er udarbejdet en beskri-
velse af de enkelte teammedlemmers arbejdsområder. I Hillerød er den anæ-
stesiologiske læge udpeget til teamleder. Det samme gælder i Gentofte.
Flere sygehuse anfører desuden, at MAT-situationen fungerer som lærings -
situation.
Seks ud af de 13 sygehuse oplyser, at der er indført nye retningslinjer for
monitorering af basale værdier hos patienter på stamafdelingerne. I Slagelse
og Kalundborg er der indført nye retningslinjer for rutinemæssigt monitore-
ring af basale værdier. På sygehusenes medicinske afdelinger skal alle nyind-
lagte og nyoverflyttede patienter have målt basale værdier tre gang i løbet af
det første døgn.
I Holstebro har en kirurgisk afdeling indført lokale retningslinjer for overvåg-
ning af patienterne, og på Bispebjerg Hospital opfordres afdelinger i forbin-
delse med MAT-undervisningen til at overveje retningslinjer for monitorering.
Alle sygehuse oplyser, at der foreligger en nedskreven kaldeprocedure for
Mobilt akut-team. Flere steder er der udviklet lommekort med kaldekriterier
og kaldeprocedurer (se eksempel side 16).
På syv ud af de 13 sygehuse er der bevilliget ekstra ressourcer i forbindelse
med MAT. I de fleste tilfælde drejer det sig om ekstra personale på intensiv
afdeling, hvor MAT er forankret. På fire sygehuse er bevillingen permanent.
Flere steder (Horsens og Esbjerg) oplyser dog, at de ekstra stillinger er van-
skelige at få besat.
25 ––

Aflastning af
intensiv afdeling
MAT-statistik
Betydning for
arbejdsmiljøet
Af de syv sygehuse, der har over et halvt års MAT-erfaring, angiver fem, at
der er afsat ekstra ressourcer i forbindelse med MAT. Det drejer sig de fle-
ste steder om ekstra personale, oftest sygeplejersker, på intensiv afdeling.
På tre af sygehusene er ekstra ressourcer bevilliget permanent (Hvidovre,
Bispebjerg og Esbjerg), mens to sygehuse indtil videre kun har fået ekstra
ressourcer i en projektperiode (Hillerød, Gentofte).
I Esbjerg har MAT allerede nu medført en aflastning af intensiv afdeling.
Sygehuset har registreret, at der fra de afdelinger, der er dækket af MAT,
sker færre indlæggelser på intensiv afdeling og den gennemsnitlige be-
handlingstid på intensiv afdeling er reduceret (læs mere side 8).
Også i Kalundborg forebygges overflyttelser til intensiv afdeling, idet pati-
enterne ved MAT-besøg ofte kan stabiliseres og forblive på stamafdelingen.
Endvidere forventer Bispebjerg kortere indlæggelsestid på intensiv afdeling
som følge af MAT.
Gentofte vurderer, at MAT er en kvalitetsforbedring for patienter på stamaf-
delingerne, men at besparelser som følge af MAT ikke virker realistisk.
11 ud af 13 sygehuse oplyser at føre løbende statistik over MAT-kald. På
alle 11 sygehuse indsamles data over antallet af MAT-kald, anvendte tilkal-
dekriterier, responstiden og behandlingstiden. Derudover registrerer en del
af sygehusene data for en række andre parametre.
I Region Hovedstaden er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regio-
nens sygehuse, som i øjeblikket er i gang med at udvikle et fælles skema
til dataindsamling for MAT. Et udkast til skemaet pilotafprøves i løbet af
sommeren 2008. På længere sigt er det planen, at der skal oprettes en fæl-
les database til indsamling af MAT-data i regionen.
Næsten alle sygehuse angiver, at MAT har haft betydning for arbejdsmil-
jøet. Flere sygehuse nævner, at samarbejdet mellem personalet på stamaf-
delingerne og intensiv afdeling er blevet bedre, og at personalet har fået
mere respekt for hinandens arbejdsområder.
26 ––

Effekten af MAT
Præsentation af
MAT-erfaringer
På stamafdelingerne har MAT desuden øget trygheden og nedsat stressni-
veauet. På Gentofte Hospital har sygeplejersker fra stamafdelingerne givet
udtryk for, at MAT er det bedste, der er sket på sygehuset nogensinde.
På intensiv afdeling har MAT haft både positiv og negativ indflydelse på ar-
bejdsmiljøet. Der er eksempler på, at MAT opleves som fagligt tilfredsstil-
lende af sygeplejerskerne på intensiv afdeling, men flere sygehuse
(Esbjerg, Bispebjerg og Gentofte) nævner også, at MAT har øget stressni-
veauet på intensiv afdeling, og at MAT-kald kan være forstyrrende for det
øvrige arbejde på intensiv afdeling.
Især Gentofte Hospital oplever frustrationer hos personalet på intensiv af-
deling, da MAT er en ekstra belastning af en i forvejen belastet personale-
gruppe. Problemet er størst i nattevagterne, hvor antallet af kald er
stigende, og hvor der ikke er tilført ressourcer.
10 ud af de 13 sygehuse registrerer yderligere data, der kan eller vil kunne
bruges som effektmål af MAT. Det drejer sig fx om antallet af kald til hjer-
testopholdet, før og efter MAT, antallet af indlæggelser på intensiv afdeling
fra de MAT-dækkede afdelinger, antallet af genindlæggelser på intensiv af-
deling og gennemsnitlig indlæggelsestid på intensiv afdeling.
På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg har data allerede nu kunnet bruges til at
demonstrere, at afdelinger, dækket af MAT, har færre kald til hjertestophol-
det efter introduktionen af MAT. Samme sted har man også målt nedsat
antal intensiv-indlæggelser fra de MAT-dækkede afdelinger (læs mere side
8).
10 ud af de 13 sygehuse oplyser, at erfaringerne med MAT præsenteres lø-
bende. Det kan være ved personalemøder, på intranet eller i nyhedsbrev.
Målgruppen for informationen er såvel personalet på stamafdelinger og in-
tensiv afdelinger som afdelingsledelser og direktion.
I forbindelse med Operation Lifes pakker er det erfaringen, at det fremmer
implementeringen, når lokale resultater præsenteres jævnligt, fx ved mor-
genkonferencer eller synligt ophængt i afdelingen.
27 ––

MAT redder liv Til slut i spørgeskemaet stilles spørgsmålet: ”Redder MAT liv efter jeres op-
fattelse?”
11 respondenter har besvaret spørgsmålet, og alle med et ”ja”.
12 respondenter mener, at MAT gør en forskel på andre områder end at
redde liv, og på 10 sygehuse er der konkrete eksempler på, at MAT har red-
det en patient eller på anden måde gjort en forskel. (Se eksempler på side
29).
På samtlige syv sygehuse, der har over et halvt års MAT-erfaring, er spør-
geskemarespondenterne af den opfattelse, at MAT redder liv på sygehuset,
og at systemet desuden gør en positiv forskel på andre punkter.
MAT betyder især, at patienter, der er på vej til at udvikle kritisk sygdom,
kan behandles tidligere i forløbet, sådan at tilstanden hurtigere kan stabili-
seres og ikke udvikler sig livstruende.
Flere sygehuse oplyser, at MAT opleves som en generel kvalitetsforbedring.
Hvidovre Hospital oplyser fx, at MAT måske redder enkelte liv, men i højere
grad højner kvaliteten ”..af den pleje og behandling, der gives i en akut og
måske også i terminal fase af patientens liv, hvor det måske ikke er det at
redde liv, der er den bedste udvikling for patienten.”
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg oplyser, at MAT ”..øger organisationens be-
handlingskapacitet og kompetence på meget kritiske og væsentlige tids-
punkter i patientforløbene. MAT opleves som en stor serviceforbedring af
både patienter og pårørende.”
28 ––

MAT-situation
MAT sikrer hurtig vej til operationsbordet
En ung mand ligger på en sengeafdeling efter en kikkertoperation for brok.
Han er bleg og træt, men der går tid, før personalet reagerer. Da MAT til-
kaldes, er patienten meget træt, med hurtig puls og næsten normalt blod-
tryk. MAT undersøger patienten og konkluderer, at han bløder. MAT
sygeplejersken lægger venflons, og MAT-lægen kontakter kirurgen for at få
manden opereret.
Efter 15 minutter er patienten på operationsbordet, hvor det konstateres,
at der har samlet sig 2 liter blod. Efter operationen bedres manden hurtigt.
MAT-situation
Utryg sygeplejerske tilkalder MAT
En mand på 83 år er på vej til at blive udskrevet fra en kirurgisk afdeling,
hvor han har fået gennemført en undersøgelse af sine urinveje. Han klager
over smerter i ryggen og er forpustet. Personalet beder ham om at lægge
sig igen, men ubehaget fortager sig ikke. Sygeplejersken er utryg ved si-
tuationen og ringer til MAT, selvom patienten gerne vil hjem.
MAT konstaterer blandt andet en lav iltning på 89, vejrtrækningsbesvær og
lavt blodtryk. MAT iværksætter behandling, men manden bedres ikke. Han
overflyttes derfor med ambulance til kardiologisk afdeling i Odense.
2,5 timer efter MAT-kaldet er manden i Odense.
29 ––
Eksempler på MAT-situationer
Næsten alle sygehuse med fungerende Mobilt akut-team har eksempler på,
at MAT har gjort en forskel for patienter og/eller personale. Herunder gen-
gives en række situationer, som sygehusene har beskrevet.

MAT-situation
MAT sikrer sepsis-patient hurtig behandling
En 79-årig kvinde har fået fjernet et stort stykke af sin tarm for en måned
siden. Hun må derfor ernæres gennem et centralt venekateter, men er el-
lers velbefindende. Hun er hjemme på weekend, og da hun kommer igen
mandag morgen, har hun høj feber og kulderystelser. MAT bliver tilkaldt.
Hun er kold på hænder og fødder, blodtrykket er lavt, pulsen lidt hurtig og
vejrtrækningen påskyndet. Hendes nyretal er påvirkede. MAT ordinerer
både væske og volumen. Det aftales med afdelingen, at patienten tilses
efter et par timer, hvor der i mellemtiden gives væske og tages nye blod-
prøver. Ved næste møde er patienten varm, har tegn på sepsis. Det opda-
ges, at tilstanden skyldes infektion ved cvk’et, som man fjerner og sender
til dyrkning. Kvinden er næste dag i tydelig bedring.
MAT-situation
Enkelt, hurtigt og effektivt
En kvinde på 79 år er indlagt på grund af problemer med sin tyktarm, for-
mentligt forårsaget af strålebehandling efter cancer. Kvinden bliver dårlig,
har lav blodprocent, begyndende kredsløbssvigt og vejrtrækningsbesvær.
En kirurg tilkalder MAT, som støtter vejrtrækningen, giver vanddrivende
medicin og ernæring.
Få timer senere er kvinden restitueret.
30 ––